Sådan ligger landet

Jeg er stadig syg. I hvert fald måtte jeg bliver hjemme fra arbejde igen i dag. Jeg var ellers taget afsted i går. Det var dumt. Men stædighed og pligtopfyldelse fik snøvlet min trætte krop, i går morges, ud under bruseren og det varme vand, hvor jeg kunne få løsnet godt op i alt forkølelsen.

Jeg fik endda vasket mit hår. Det siger ikke så lidt. Bum Bum!

Men jeg havde ingen appetit til min ellers vanlige morgenkaffe. Jeg fik til gengæld drukket en halv kop te imens hundene blev luftet. Og afsted med mig til kontoret. I et noget langsommere tempo end normalt. Kroppen kunne ikke cykle i tredje gear såre simpelt.

Så jeg så mig overhalet flere gange på cykelstien. Sådan går det når man slasker sin krop afsted stadig med sygdom siddende i den.

Hvilket var rigtig dumt. Ikke nok med, at jeg måske smitter mine kollegaer, så brugte jeg hele eftermiddagen da jeg kom hjem på at sove indtil langt over aftensmadtid. #idioti

Jeg har endda mistet min ellers ubehændige trang til kaffe! Hvad gir’ I mig?! Så er den altså gal.

I dag måtte jeg derfor igen se mig slået af hosten, snot og en krop, der er semivarm og meget uduelig. Det trods et ret spændende møde i dag. Ak. Jeg kan ikke planlægge, hvornår min krop vælger at blive uduelig, og kunne jeg det, ja så var der alligevel aldrig et passende tidspunkt. Som der jo aldrig er til sygdom!

Jeg savner mit normale energiniveau, der byder på lidt mere end aftryk fra min røv i sofaen. Og så savner jeg at blogge. Men mit hoved har været så trykket, at jeg slet ikke har kunne fokusere særlig lang tid af gangen. Hvilket selvfølgelig heller ikke var det bedste udgangspunkt for at tage på kontoret igen i går.

Jeg håber, at en god nats søvn kan gøre underværker, så jeg vil lukke af for nu, og vende stærkt tilbage!

Ugen der gik | No. 4

…. Ugen startede for mit vedkommende ud med en lang dag på Kansas City afbrudt af en hurtig afstikker til Rosengårdcentret om eftermiddag. Om aftenen afholdte et drinkskursus for vores frivillige bartendere, og derfor blev nogle af os på kontoret til en lang dag med pizza til aftensmad!

ugen_der_gik_4.1

…. Jeg fortsatte den lange dag med en tirsdag pakket med gode ting. Bl.a. et bloggerevent tirsdag eftermiddag/aften på Privaten her i Odense afholdt af Kompas Kommunikation for Fredsted The. Det får I mere at vide om senere.

…. Jeg trænede kun én gang i den forgange uge. Hvilket er en del mindre end normen!

4.2

…. Grunden til den mindre træning (og hjemmetid generelt) var Kansas City’s festival i Mosen i forbindelse med H.C. Andersen Festival. Jeg var sammen med andre fra Kansas nede og sætte op i Mosen om onsdagen hele dagen. Her havde vi også det første arrangement og jeg var hjemme ved 21.30 tiden.

…. Torsdag og fredag gik det ellers løs med musik fra morgen til sen aften, og jeg var afsted begge dage.

…. Jeg kan især anbefale at høre “For Akia”, som jeg nu har hørt to gange live, og hver gang med et smil på min øregang.

…. Overfor vores scene stod der en lille isbod fra “Jakob & Jakob Icecream”, og da jeg havde sukket efter en is de tidligere dage i varmen, brugte vi fem minutter på at slubre en is i os om fredagen. Haps!

Ugen der gik lets blog some shit odense blogger fra jeanette hardis obbc træning Jakob & Jakob is Nelles Kansas City Munke Mose

…. Meningen var nu også, at jeg skulle være afsted lørdag. Fredag kunne jeg dog mærke en snue komme snigende, og trods jeg havde beredt mig med både masser snotpapir og desinfektionsgel, så måtte jeg se mig slået af en sommerinfluenza og 39,3 grader i feber natten til lørdag. Det er LANG tid siden, jeg har haft så høj feber og været så syg.

…. Lørdag, og til dels søndag, står derfor ret uklar i min hukommelse. Jeg husker en masse te, Casper, der sørgede for mad til både mig og hundepigerne og gåtur til dem også, og ellers en masse timer under dynen i et mørkt soveværelse.

….. Og ja. Bloggen har sgu været nede. Det er slet ikke sikkert det er noget I har bidt mærke i. Jeg har generelt været ret sløv på de sociale medier over weekenden pga sygdom. Der har været noget back-end på bloggen som jeg har fået fikset, men en af de kommende dage kommer der nok til at ske lidt mere. Jeg håber dog ikke, det går ud over bloggens sendetid. Sygdom og tekniske udfordringer har derfor lagt bloggen ned de sidste par dage!

Musik, arbejde og forkølelse.

ØV! Øv, øv, øv. Jeg er blevet forkølet. Jeg vågnede i morges og kunne godt mærke lidt kriller i halsen og noget hoste. I løbet af formiddagen har det taget til og jeg har nu limet en pakke Kleenex fast til min ene hånd.

Jeg nyser, hoster og pudser næste på skift. Og det har jeg OVERHOVEDET ikke tid til disse dage. Som I nok ved, afholder Kansas City en musikfestival i Mosen i forbindelse med H.C. Andersen Festival i Odense. Jeg skal sørge for over, at alt forløber som det skal, at de frivillige er, hvor de skal være og at musikerne møder ind, vores lydprøver forløber som de skal og at de ellers har alt, hvad de skal bruge.

Med andre ord; det dur virkelig ikke at være snotbefængt lige nu! Jeg hanker op i mig selv, og sørger for rigeligt med pudse-næse-papir de næste to dage.

Hvis du mangler et sted at slå røven i sædet i dag og i morgen, så kom forbi Mosen. Vi har en scene lige ved broen over åen. Der er perfekt sommermusik i form af en DJ indtil kl. 15, hvor lydprøverne til bandene starter. De starter show kl. 17.30, og der er god mulighed for at opleve nogle af de seje upcoming musikere fra Odense de næste to aftener.

I går var en succes, og vi priser os lykkelig for, at vejret også er så skønt. Folk er i god stemning, og musikken er perfekt til solskinnet i Mosen.

Nu vil jeg klappe computeren sammen og komme videre i mit program. Jeg skal heldigvis forskønnes lidt inden jeg hopper videre ned i Mosen over frokost! Følg med på Snapchat | Jhardis | eller kom ned og sig hej 🙂

Midi-heels kommer til at rule denne sensommer!

Indlægget indeholder affiliatelinks

1 Brune mules || 2 Blomstrede ankelstøvler || 3 Glimmer ankelstøvler || 4 Vævet blomstermønster ankelstøvler || 5 Ponymønster ankelstøvler || 6 Mønstrede flade sko 

Så derfor skal du selvfølgelig være med på trenden allerede nu. Ikke?

Jeg er i hvert fald faldet pladask for denne type sko. Skoen med mediumhælen, der hverken er for lav eller for høj.

Denne højde er perfekt til hverdag. Mit kontorlook skifter meget, men jeg er ret heldig, at vi ikke som sådan har nogle dresscodes vi skal efterleve. Jeg ved at på mange kontorer, (jeg har selv været på nogle af dem tidligere), der må man f.eks. ikke vise hud over knæet, og det bliver altså også set ned på, hvis man tropper op i sine Birkenstock.

Sådan et par har jeg på i dag. Jeg kan da ikke holde andet ud i denne herlige varme. Men ja. Jeg ER klar over, at på nogle kontorer er deres dresscode noget mere omstændelig, end vores nu engang er det. Her er mestedelen tilladt. Indenfor rimelighedens og den intime sfæres grænser selvfølgelig!

Men det betyder nu engang, at ovenstående sko sagtens kan gå an her for mig. Det tænker jeg nu også, de kan på de fleste andre arbejdspladser. Og mediumhælen er ikke kun god på kontoret eller arbejde, men også generelt. Den har en højde, så man kan holde ud at have den på hele dagen, og samtidig få bare lidt højde. De flade sko måtte simpelthen med fordi de er så fine. Og de er skoen, der bekræfter medihælereglen i denne omgang.

Og når man er en bette skid på 165 (det siger mit pas selv!), så betyder et par centimeter fra eller til faktisk ret meget! Derfor aner jeg også mit snit til at bestille et af ovenstående par hjem. Jeg ved bare ikke helt, hvilket par jeg er mest til.

De sølv med glimmer synes jeg er geniale! De ville virkelig give det sidste til ethvert outfit, og selvom metaltendensen bølger lidt op og ned, så er det på vej tilbage i modebilledet igen as we speak. Samtidig er jeg ret også ret lun på modellerne med blomstermønster, som heller aldrig bliver outdatet. Men den er virkelig svær.

Jeg er derudover brændt ret fast på modellerne med ponyprint, som det bliver kaldt i deres beskrivelse. De er edderundelyneme fine, og jeg kunne sagtens se mig selv spadsere efteråret ind med disse på fusserne. De er i øvrigt i ægte læder, og det skal man jo også tage med. Men jeg er nu ikke helt sikker.

Har I en favorit?

Jeg vil hoppe videre i dagens program. Jeg står i Munke Mose hele dagen og lytter til god musik fra vores scene hos Kansas City. Hvis du mangler et sted at flaaaa’ uuu’ i den varme, de har lovet i dag, så kom endelig forbi og benyt samtidig chancen for at høre noget af Odenses up-coming musik. Vi afholder musikfestival de næste tre dage, så der er gode chancer for lidt øreslik! 🙂

Jeg har giga travlt denne uge – her er hvorfor!

Denne uge er crazy shit for mig. Jeg har et tætpakket program. Heldigvis med en masse gode og sjove ting! Som i går, hvor jeg var til bloggerevent på Privaten inviteret af Fredsted The og Kompas Kommunikation. 

Det har jeg tænkt mig at dele mere om en af dagene. Når jeg liiige får sat mig foran min computer igen that iss. 

For tiden flyver hurtigt disse dage, og jeg tror, at ikke kun Casper, men også min computer føler sig en anelse forsømt. Det hele foregår nemlig nærmest på farten denne uge. 

Som mange af jer nok ved, så arbejder jeg hos Kansas City. Og i musikbranchen, der er arbejdstiderne en kende flydende. Som denne uge, hvor vi afholder en musikfestival i forbindelse med H.C. Andersen Festival. 

Vi kommer med en masse fed musik torsdag, fredag og lørdag i Munke Mose. I dag skal vi i Mosen og sætte alt udstyret op, og gøre klar til de næste tre dages intense musikoplevelser. Hvis du ser mig dernede, så kom endelig hen og hils på!

Eller du kan følge med behind-the-scenes på både min Snapchat | jhardis | og min egen Instagram lige her. MEN du kan også følge med på Kansas City’s Instagramprofil lige her. Her kommer jeg bl.a. til at dele billeder og videoer fra vores opsætning i dag. Følg endelig med!

Nu vil jeg hoppe videre i programmet og pakke de sidste ting til en dag i Mosen! Måske vi ses?

Ugen der gik | No. 3

…. Jeg startede ugen ud med at have en helt almindelig mandag morgen. Kaffe, morgengrød og luftning af hunde. Ret standard.

…. Jeg trænede, også efter standarden, mandag eftermiddag i OBBC. Det er så skønt at starte ugen med at tæske kroppen igennem og mærke, at man lever.

…. Vi fik mad udefra da vi begge havde haft en lang onsdag. Vi endte med at hente fra en lokal burgerjoint, der måske nok ser en anelse snusket ud udefra, men som laver de bedste burgere! “Don’t judge a book by its cover”, kan virkelig bruges om dette sted. Læs mere i dette indlæg.

ugendergik3.2 blogger fra odense jeanette hardis

…. Jeg trænede dog også onsdag. Det sker som regel, at jeg er afsted tre gange om ugen. Præcis som mit træningsprogram forskriver det.

…. Jeg modtog den fineste taske fra det nye danske mærke norjiin. Den kan du se i dette indlæg. Jeg har haft den hængende på mig lige siden, for den er genial!

…. Fredag havde jeg igen, igen fri fra kontoret. Jeg fik dog alligevel ordnet nogle praktiske ting til lørdagens store fest for alle vores frivillige på Kansas City.

…. Jeg fik samtidig en masse lækre PR’s til træning om fredagen! Kig evt. på min Instagramprofil dedikeret til træning lige her.

…. Fredag brugte jeg også nogle timer i selskab med denne dejlige dame. Vi fik bloggerleget sammen, og tog bl.a. billeder af endnu en af hendes nye kreationer. Som efterhånden må tælle en del! Hun sælger også ud af dem lige her. Jeg er ret glad for de hårbånd hun laver, hvor kvaliteten er høj og pasformen perfekt.

…. Jeg smagte på Olivias Hindbær & Mandeltærte akkompagneret af en cappuccino og godt selskab. Kagen kan anbefales. Generelt er Olivia et godt sted at aflægge visit.

ugendergik3.1

…. Lørdag sov jeg længe. Eller. Så længe som jeg nu engang kan sove. Uanset, hvor sent jeg kommer i seng, så vågner jeg forholdvis tidligt. Jeg tænker, det er min krop, der er vant til at skulle tidligt op til hverdag, og som ikke lige følger med i weekendtiderne. Men planen var at sove lidt længere end normen, for lørdag aften bød nemlig på en sen nat.

…. Kansas City afholdte nemlig fest for alle deres frivillige, og da jeg er frivilligkoordinator, stod jeg for arrangementet. Og for at lukke og slukke ved totiden. Men vi ved alle, at inden man får pakket sammen, ryddet væk, lukket og slukket, så er klokken mange inden man kommer hjem. Jeg endte da også med at lukke mine noget trætte øjne i omkring klokken fire, halvfem søndag morgen.

…. Det trods jeg havde planer om en tidlig søndag morgen med en tur op til byen og kigge på flere blomster med Casper under armen til Blomsterfestival. Vi brugte dog formiddagen under dynen og eftermiddag til Blomsterfestival. Som igen i år er pensionisternes festival! Hurraaaaa!

…. Jeg brugte dog også et par timer i butikker og på at blogge på Baresso. En ganske udmærket søndag.

En noget rolig uge faktisk. Denne uge bliver en del mere pakket. Jeg har både mange timer på job, da Kansas City har festival tre dage i Munke Mose under H.C. Andersen Festival. Og så er jeg inviteret til at bloggerevent i morgen, som jeg glæder mig vildt til. Stay tuned! Og husk at følge med på snappen! Jhardis ♥

“Du skal da bare være dig selv…”

En sætning jeg bl.a. postulerede at være et godt råd i dette interview som jeg deltog i hos Jane, der blogger på Papirflyet.

Det er noget, jeg har reflekteret en del over siden. Ikke interviewet. Det synes jeg, at jeg nailede!

Men den del med at være sig selv. For det ER et godt råd. Men gode råd har det ofte med også at være de svære at efterleve. Især dem vi selv slynger ud til højre og venstre.

Når veninderne spørger om gode råd, omkring den fyr de dater, og man tydeligt kan se, at han ikke er god for hende, bræer vi i kor, “gå fra ham! Du er meget mere værd! Du forjener SÅ meget bedre!”. 

Men har vi ikke alle været i den situationen, at vi ikke har kunne se skoven for bare træer? Eller i dette tilfælde; idioter for bare overarmsmuskler. For der er som regel et eller andet tiltrækkende ved idioten. Har vi ikke alle været i mere eller mindre dysfunktionelle forhold, hvor det eneste funktionelle var måden vi trodsigt, langt om længe, pakkede vores ejendomme på og skred?

Jeg ved i hvert fald, at jeg har været der. Og undervejs i hele processen fik jeg gode råd med på vejen. “Kan du slet ikke se, at han er behandler dig skidt? Et godt råd – skrid fra ham!”. 

Det behøver ikke engang være i de dysfunktionelle forhold, de gode råd er dyre…

Har vi ikke alle haft følelsen af, at ham (eller hende) derhjemme har brokket sig en anelse for meget på det sidste over, at vi “igen har glemt at tømme skraldespanden! OG du har heller ikke smidt dine sure trusser til vask. Come on. Hvor svært kan det være?”……

Nogle gange bliver vi mennesker bare irriteret på hinanden. Der behøver ikke altid være en logisk grund. Ofte er grunden, at man bor sammen og er sammen firetyvesyv. Så går man altså nogle gange hinanden på nerverne. Og det er okay.

Det kan til gengæld være ret svært at tage imod de, sikkert velmenende, gode råd fra vennekredsen, når vi igen, igen har brokket os over vore bedre halvdel, der IGEN har glemt at tage opvasken som han (eller hende…) lovede.

 

For nogle gange har vi i virkeligheden ikke brug for råd. Vi har ikke brug for positive opmuntringer, eller bekræftelse på, at ens partner er dum. For ofte skal vi bare have lettet vores hjerter. Og ham derhjemme ER jo sød. Vi skal åbne ventilen, lade trykket dampe af, og er good to go igen efterfølgende. Nogle gange er tingene ikke mere kompliceret end som så.

Andre gange søger vi dog rådene. Vi søger at kunne stole på andres visdom, erfaringer og fejl.

I disse tilfælde er råd kærkomne og bydes hjertelig velkommen. Det er bare ikke altid, det er lige nemt at efterleve de gode råd.

Som rådet, “bare vær dig selv”. 

Den er edderpokme svær synes jeg. “Bare vær dig selv”. 

Ja det kan du da sagtens sige. Du klarer det også skide godt. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvem DU er.  Men hvad med mig? Hvordan kan JEG “bare” være mig selv?”.

Så mit eget råd finder jeg en anelse svært at efterleve. Især lige for tiden. Jeg finder, at alting jeg gør, skaber usikkerhed omkring min person. Omkring, hvem jeg ER. For hvem er jeg egentlig? Og hvem har sagt, at jeg skal finde ud af det lige nu? Er der overhovedet en facit for den ligning, eller leder jeg efter det mystiske X?

Jeg prøver, så godt som jeg kan. Det der med at være mig selv. Jeg mener; hvem skulle jeg ellers være?

Ja, en hulens masse andre seje damer sgu da!”

For det er nok lidt mit problem. Især i blogland. For der er SÅ mange cool mennesker, at det kan være svært “bare” at være sig selv. For er det nu godt nok? Og de andre er også så seje.. Dem vil jeg da langt hellere være. Suk.

Det er ikke altid nemt. Men jeg tænker, at jeg er mig af en grund. Den grund skal jeg så bare lige have fundet. Det arbejder jeg på i øjeblikket. Imens jeg deler gode råd ud til alle i mit nærvær!

Blotterjakken, bloggerdate og en fest!

Tasken fra norjiin er modtaget som gave

I går mødtes jeg med en fellow-bloggerinde og kær veninde, der deler ud af sin abnormt, store DIY-visdom på sin blog lige her. Det er altid en fordel at kunne skabe en win-win situation, hvor vi både tilbringer nogle timer sammen som veninder, men også kan udnytte hinandens trang til at blive foreviget foran den magiske sorte boks, der gang på gang udløser en klikkene lyd når vi er i nærheden.

Vores aftale i går var derfor både blog- og veninderelateret. Det er skønt, som tingene kan gå op i en højere enhed. 

Jeg har ofte fri om fredagen. Som I måske ved, så ynder jeg at placere mine arbejdstimer på ugens første fire dage, og kan derfor kalde det en tidlig weekend allerede torsdag eftermiddag. Hen på efteråret kommer vi dog til at have en del flere weekendarrangementer, hvorfor en del af mine timer også vil ligge i weekenden. Jeg kommer nemlig til at stå for ca. 80% af afviklingen af vores arrangementer.

IMG_5283IMG_5304

Til den tid vil jeg stadig primært holde min fredag fri. Det er den skønneste følelse at have fri en hverdag og få ordnet alle de ting, jeg ikke kan nå efter min almindelige arbejdstid. I går blev dagen først spenderet med at sove længe, gå en tur med hundene, træne i OBBC og dernæst hygge nogle timer i selskab med Cille.

Ud af vores aftale kom disse fine outfitbilleder, hvor jeg endnu engang fik rocket min lange frakke fra H&M. Eller som min lillesøster kalder den; “blotterjakken!”. Jeg ved dog ikke, om jeg kan se ligheden mellem min jakke og en blotterjakke. For jeg ved ikke, om blottere har standardjakker de anvender til deres specifikke formål. Om der ligger en “blotterjakkebutik” et sted, hvor de handler alt deres blotterudstyr…

Jeg kan uanset hvad forvise jer om, at jeg IKKE anvender min jakke som en blotterjakke. I hvert fald ikke med vilje så. Men altså ja ja, “Call them as I see them”, og blotterjakken blev akkompagneret af mine culottes fra ZARA. Havde du for et år siden fortalt mig, at jeg ville kunne ses i et par culottes, var jeg faldet rullende om af grin. NEJ TAK!

Men jeg er virkelig vundet “over on the dark side”, for denne slags bukser er SÅ mange gode ting. Behagelige at have på, giver en smuk silhuet, koster kun 179,-. Så ja. Jeg er faldet for disse bukser, og dette er da også mit andet par. Det første jeg gav mig i kast med, kan I se i dette indlæg.

IMG_5290IMG_5487 IMG_5293IMG_5488 IMG_5320

Som prikken over det ellers så fine i, svang jeg min nye taske fra det nye, danske taskemærke norjiin, over skulderen. Som I kan se øverst i indlægget er tasken modtaget som gave, og hold nu magle, en lækker én af slagsen! Materialet er læder, og jeg spår, at den bliver en kærkommen substitut til min noget tungere Decadenttaske.

Jeg har modellen “Big Shopper” fra Decadent, og som navnet antyder, så er den altså stor. Og lidt tung allerede inden jeg fylder den med habengut. Denne taske fra norjiin er en del lettere, og har et indbygget sleeve til computere.

Dét et skidemsmart for mig, der ynder at have min Mac med mig rundt, HVIS lejligheden skulle byde sig til lidt blogging. Samtidig er der rigelig plads til mit store Canon spejlrefleks, der fylder en del, pung, ekstra sko og aaaalt muligt andet gøgl vi damer har med os rundt. 

I aften skal jeg på Kansas City igen. Dog i rent socialt øjemed, da vi holder fest for alle vores frivillige på Kansas City! Dét glæder jeg mig meget til. Da jeg også er frivilligkoordinator, skal jeg afsted lidt før og sørge for, at de sidste praktiske ting er på plads.

Derfor vil jeg klappe computeren sammen, og få klædt om. Outfittet til aftenens fest volder mig ikke de store udfordringer, da temaet for festen er “kom i det tøj du havde på, da de læste invitationen”.

Kan I have en SKØN lørdag eftermiddag og aften! TAK fordi I følger med hver og én af jer. Det er jeg SÅ glad og taknemmelig for ♥

IMG_5490 IMG_5500 IMG_5504

ROM PÅ TRE DAGE – her boede vi, og det skal du også!

Indlægget indeholder affiliatelink

Det er efterhånden nogle måneder siden vi var i Rom Casper og jeg. Faktisk var det sidst i marts. Vi var afsted i forbindelse med en ferie sammen med Caspers familie. Hans forældre fejrede sølvbryllup ved at invitere den nærmeste familie på krydstogt i Middelhavet. Rimelig god måde at fejre 25 års kærlighed på må jeg indrømme. Hvis vi herhjemme en dag skal giftes, kunne jeg godt finde på at overtale Casper til et lignende stunt.

Jeg elsker ideen om at fejre kærligheden med de mennesker i ens liv, der betyder mest. Jeg har aldrig været en “suppe, steg, is” pige, og jeg er ikke alt for god til de der store familiefester. Jeg ved godt, det kan gøres meget anderledes end buffet og en musiker, der sidder henne i hjørnet og klimprer på sit medbragte keyboard, men jeg finder ofte, at sådan et arrangement kan være lidt anstrengt. Måske er det bare mig?

Anyways. I forlængelse af krydstogtet valgte Casper og jeg at bruge tre dage sammen i Rom efterfølgende. Krydstogtskibet sejlede i Middelhavet, og endte en times kørsel fra Rom, hvilket gjorde det oplagt at spendere lidt tid i byen.

Ingen af os havde nogensinde været i Rom, og selvom det ikke var en by, jeg følte mig super tiltrukket af at måtte opleve, så ville Casper virkelig gerne se byen. Han er absolut fascineret af byens historie og smukke bygninger heraf.

IMG_9502

Jeg selv var en anelse skeptisk mht. historiedelen. Jovist jeg synes da, det var ganske interessant med Colosseum und alles hah. Men mere end en trækken på smilebåndet fik jeg altså ikke ved tanken om gamle bygninger, historier om gladiatorer og støv. Ærlig talt fattede jeg ikke helt hypen omkring Rom.

Indtil jeg selv stod i byen og oplevede historien på egen krop. Rom er en fantastisk by, og jeg er SÅ glad for, Casper på det nærmste overtalte mig til at tilbringe nogle dage i byen med det historiske islæt.

IMG_9513Efter vores rejse har jeg virkelig bemærket, hvor mange, der rejser til Rom! Det er helt sikkert fordi, jeg selv har været i byen nu, og min opmærksomhed er rettet dertil, at jeg registrerer valfarten til byen. Forinden mit eget ophold opfattede jeg ikke byen som et eftertragtet rejsemål, men det indtryk har jeg fået efterfølgende.

Med rette. For Rom er virkelig en enestående by. Jeg har været i andre storbyer.  Barcelona to gange, London, New York, Marsailles. Alle skønne steder! Alligevel står Rom stærkt i min hukommelse som en by jeg hellere end gerne vil vende tilbage til.

Fordi jeg bemærker en vis opmærksomhed rettet mod Rom, vil jeg over nogle indlæg, dele mine erfaringer med byen. Noget af det jeg elsker meget ved andre blogge er netop rejseindlæg, og jeg fatter ikke, at jeg ikke er kommet i omdrejninger med disse noget før! I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvor vi boede henne i byen.

Besøg Rom rejsetips hotel i rom overnatning Odensebloggers odense blogger fra jeanette hardis travel 14060091_10153828789670920_742117107_o^^ Et niveau af tagterrassen på vores B&B

Forinden vores krydstogt kiggede vi selvsagt efter overnatning i Rom. Der er mange (!) steder at bo i Rom. Byen har mange turister pga. dens historie, og det kan altså svare sig at lave lidt research, hvad angår opholdets geografiske placering.

Vi bookkede hotel igennem Hotels.com, og den side er virkelig værd at kigge på, hvis du leder efter hoteller i storbyerne. Vores prioritering var både pris og beliggenhed. Vi vidste, at vi ikke ville tilbringe særlig mange timer på selve hotellet, så standarden var ikke noget vi havde som en høj prioritet.

Vi var virkelig heldige i vores søgning da vi faldt over en B&B, der hedder ‘Made in Rome’. Jeg havde aldrig tidligere stiftet bekendtskab med B&B-oplevelsen, men havde selvfølgelig hørt mangt og meget. Derfor var jeg lidt skeptisk over vores booking af tre nætter på dette B&B, for jeg har hørt både gode, men også ret uheldige ting omkring denne form for overnatningsmulighed.

Mine bekymringer blev dog virkelig gjort til skamme. Prisen var sat ned fra ca. 14.000 kr for tre nætter til ca. 1400 kr. I kan nok forstå vores begejstring da vi kunne booke tre overnatninger i Rom for lige knapt 1500 kr. Med i prisen var også fri wifi (vigtigt!) og continental morgenmad. Altså morgenmad som vi kender den fra internationale standarder.

Inden afrejse kunne vi lokalisere Made in Rome, der lå meget centralt. Ud fra billederne på Hotels.com havde det også en smuk tagterrasse, og jeg var meget spændt på at se, hvordan det hele så ud i virkeligheden.

Vi ankom til Roms banegård, Terminumus, mandag middag og kunne gå fra banegården til vores B&B. Der var ca. 2 km, og det klarede vi altså snildt – også med to kufferter. På vejen slog vi et smut forbi et pizzaria. Der ligger på hvert gadehjørne, og er alle steder virkelig gode til at lave pizza! Sjovt nok…

14045330_10153828789635920_785383131_o^^ Haps! Lækker pizza på vej til B&B

Selve indgangen til det B&B vi skulle bo på var til gengæld en anelse mere udfordrende. Vi gik lidt i cirkler, men endte til sidst med at finde en meget anonymtudseende dør, hvor vi fik fat på vores udlejer i dørtelefonen. Men det gik der nok 10 minutter med, hvor vi praktisk taget stod foran døren under hele seancen…

Da vi endelig kom ind blev vi dog ikke skuffede. Selve entreen bestod, selvsagt, af det smukkeste marmor, og selvom bygningen helt klart var af ældre dato, var den simpelthen så smuk, at det slet ikke gjorde noget. Vi kunne tage en oldnordisk elevator op til fjerde sal, hvor vi havde residens.

Her blev vi taget imod af Max. Max var udlejeren, og vi blev mildest talt en anelse overrasket. Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os. Måske en romersk soldat. I don’t know. I hvert fald stod foran os, en ung mand med det største fuldskæg. En vaskeægte hipster faktisk.

Udover det store skæg og den ternede skovmandsskjorte, var han også iført det største smil og han udbrød straks ”Ciao!”, da han så os.

14045050_10153828789645920_471248231_o^^ En del af tagterrassen på 4. sal

Max var den bedste vært vi overhovedet kunne få. Han brugte den første halve time på at undskylde at værelsets endnu ikke var klart til os. Hvilket i grunden slet ikke var hans problem, for vi var kommer et par timer tidligere end beregnet. Dernæst viste han os rundt på etagen, og udover at have et stort og lækkert køkken med fri afbenyttelse af deres lækre kaffemaskine, så bød den øverste etage også på en gudesmuk tagterrasse!

Etagen bestod af fire værelser (vist nok), hvor vores var det eneste med et delebadeværelse. Dette var dog intet problem. Det betød rent praktisk, at badeværelset lå placeret på gangen, men dette har helt sikkert også påvirket den lave pris. Selve vores værelse var ganske spartansk indrettet. Det bestod af en stor dobbeltseng, et indbygget tøjskab, et bord med et mindre TV stående på samt en skammel. Der var, hvad der skulle være, men heller ikke mere. Til gengæld kunne vi stikke hovedet ud af vinduet og se direkte på Colosseum.

14060235_10153828789650920_230722591_o^^ Udsigtet fra tagterrassen i retning mod Colosseum 

Terrassen – der helt sikkert var et kæmpe trækplaster til denne B&B –  var opdelt i flere niveauer, og var indrettet SÅ smukt, at vi tilbragte hver eneste aften deroppe. Vi indtog også vores morgenmad de næste to dage deroppe, og med hvilket udsigt.

14074459_10153828789680920_1773623646_o

Alt imens vi sluprede kaffe og spiste croissanter, havde vi ikke kun udsigt til den smukke by, men også til Colosseum. Det var SÅ stor en del af hele vores B&B oplevelse, og vi havde slet ikke forventet, at beliggenheden var så god! Vi boede ca. fem minutters gang fra den centrale hovedgade, men havde det ikke være for Max, så havde vi nok ikke fundet det. Han hev nemlig et vaskeægte turistkort frem og satte kryds ved alle de gode spisesteder, historiske must-see og shoppeområderne. Vi fortalte, at vi havde et SU-budget (så godt som man nu kan forklare det til en italiener), og han guidede hos til mange, økonomisk overkommelige spisesteder. Han fortalte om området, og berettede, at det var et af de mest sikre området i Rom. Samtidig fortalte han om nogle områder, vi ikke skulle begive os på nattevandring i. Max var simpelthen uvurderlig for vores tur. Det at vi kun havde tre dage i byen betød, at tiden var ret knap, men i løbet af det første halvanden døgn, havde vi faktisk nået at set alt, der er mindeværdigt at se i Rom.

Men alle de steder, der er værd at besøge vil jeg komme ind på i et senere indlæg. Lige nu vil jeg til gengæld give min varmeste anbefaling til Made in Rome B&B. Vi var RET heldige med prisen, og ærlig talt var vi lidt bange for at blive snøret netop pga. prisen. Men det er altså åbenbart bedre at få lejet værelserne ud meget billigt end, at de står tomme. Så skal du afsted til Rom kan mulighed for overnatningen snildt være en B&B.

ODENSEGUIDE | Den bedste burger jeg har smagt i lang tid!

Okay. Så. Her i går var både Casper og jeg meget lidt nede med at skulle stå i køkkenet for at bikse noget aftensmad sammen. Jeg havde haft en længere dag på arbejde og fortsatte med en masse praktisk herhjemme (aka. tøjvask og støvsugning) og Casper kom seeent hjem. Han var faktisk først hjemme omkring aftensmadtid. Og ingen af os havde hverken taget noget frem fra fryseren eller planlagt noget mad.

Normalt kører vi efter madplaner herhjemme, men denne uge sker det altså ad hoc. Så i går var gode råd dyre, og jeg foreslog, meget atypisk, “skal vi ikke bestille mad udefra?”. Det foreslag var Casper hurtig til at hoppe på, og han foreslog, at vi bestilte burgere fra én af de lokale burgerjoints. Der ligger nemlig nogle stykker her i Skibhuskvarteret, men valget endte altså på Mormor’s Burger på Skibhusvej 86.

Du må endelig ikke lade dig afskrække af det knapt så æstetisk tiltalende profilbillede på deres Facebookside. Hvad stedet ikke har af æstetisk forståelse, har de så sandelig i smag! Omg. Omg. Omg!

Jeg var, ærligt, en kende forbeholden overfor stedet i starten. Det ligner nemlig mest af alt en snasket grillbar. Truth be told. Men de kan dælme finde ud af at lave burgere!

Mormors burger odense skibhuskvarteret skibhusvej blogger fra odense jeanette hardis lets blog some shit 14037627_10153822148290920_2038146187_o-2 14037768_10153822148280920_246732010_o

I går fik jeg en cheeseburger med Port Salut. Savle! Den var SÅ god. Deres burgerboller laver de selv. Og den har vi ligesom hørt før! Men de her boller. Ohh maaw god! Bollerne er som vi kender dem fra frihedens land. Helt klassiske, amerikanske, bløde boller. Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til bløde burgerboller. Jeg har tidligere ikke været ALT for begejstret for bløde burgerboller. De skulle næsten være så crispy at det halve kunne være nok.

14060028_10153822148305920_1619671091_o-2 14002415_10153822148210920_71274031_o

Men disse bløde burgerboller er perfekte. Lige som de skal være. Generelt er burgeren top notch, og smagen er der, som skrevet, intet at komme efter. Der er lækker, frisk salat i og den rette mængde dressing, der gør burgeren tilpas smattet uden at blive helt uduelig.

Anyways. Burgerne fra Mormor’s Burger på Skibhusvej 86, (den ligger overfor Matas til de stedkendte), er klart dine penge værd, og ordet herom er nu viderebragt! Priserne er i øvrigt helt acceptable – for en menu bestående af ovenstående (en burger og en bakke af de lækreste, rustikke kartoffelpomfritter + dyppelse + en halv liters sodavand) slap jeg med 89,- Det er altså en pris, der også er ganske attråværdig!

Sådan skaber du et netværk i en ny by – erfaringer fra en tilflytter

Det er faktisk fem år siden, denne sommer, at jeg flyttede til Odense. “Tiden er gået SÅ hurtigt”. Som flosklen går. Men det er nu sandt. Jeg forstår ikke, hvor de sidste fem er er blevet af. Alt det jeg ikke forstår, har vi dog ikke tid til at gennemgå i dette indlæg. I dette indlæg vil jeg give nogle råd til dig, der måske selv lige er flyttet til en ny by, eller som står overfor en flytning.

Jeg tænker nemlig, at I er en del derude, der flytter i øjeblikket pga. studiestart. Jeg flyttede selv grundet mit studie her i Odense. Dengang jeg startede på universitetet, var jeg faktisk tæt på at flytte til København i stedet. Mine overvejelser omkring studie kan du læse mere om her, og samtidig få en forklaring på, hvorfor det endte med at være i Odense, jeg slog mine folder.

Det er ikke altid lige nemt at flytte til et fremmed sted uden at kende nogen. De af jer, der har flyttet ved, hvilke følelser man sidder med i kroppen, når man kommer hjem fra studie, skole eller arbejde og ingen aftaler har, fordi man ikke kender en sjæl i byen. De tanker har jeg stadig, og du kan læse om nogle af dem i dette indlæg

I dag skal det dog ikke handle om, hvorfor du flytter til en ny by, men hvad du kan gøre for at få et netværk, når du er flyttet. Efter fem år i Odense kan jeg nu se tilbage på mine erfaringer, og give lidt videre af det jeg har lært. Jeg husker fra mig selv da jeg flyttede, at jeg følte mig meget ensom, og havde enormt svært ved at give slip på mit “gamle” liv på Sjælland.

Men det er altså et af de råd jeg giver videre nu. Prøv at give bare lidt slip. Jeg siger ikke, du skal droppe hele din vennekreds, din kæreste og din familie! Men giv dig selv rum til at være til stede, hvor du er nu. Ikke hvor du var. Jeg havde en tendens, i den første periode, hvor jeg var flyttet, at jeg stadig holdt meget fast i min “fortid”. Du skal ikke cutte kontakten til alle du kender “hjemmefra”, men du skal være åben overfor nye mennesker. For dine venner hjemmefra er der ikke på samme måde mere. I hvert fald ikke rent fysisk. Jeg var meget heldig, at jeg i en periode havde en veninde hjemmefra, der også flyttede til Odense. Hende tilbragte jeg meget tid med, og det var skønt. Men da hun flyttede tilbage til Sjælland stod jeg i den samme situation igen – at jeg følte mig ensom, og havde svært ved at komme ud af døren, fordi jeg ikke kendte nogen herboende. Så det kan godt bide én lidt i røven.

Se situationen som noget permanent. Det kan være svært at få et nyt netværk, hvis du alligevel længes tilbage og hele tiden sammenligner din nye by eller skole, med hvad du kender hjemmefra. Lad være med at planlægge, at du skal flytte “hjem” ligeså snart dit job eller skole er færdig. Prøv at etablere dig, og lær folk omkring dig at kende. Det giver en meget bedre og mere hjemlig følelse. Tro mig! Er du flyttet i lejlighed eller værelse så indret på livet løs, og hæng billeder på væggene. Gør dit hjem hyggeligt, og se det ikke som et midlertidigt bo. For så ender det med at være netop dét. På den måde vil du altid føle dig fraværende og disconnected. Det er synd og skam, for jeg er sikker på, at der er mange skønne mennesker omkring dig, der kun venter på, at du byder på en kop kaffe!

Det kan også være en rigtig god ide at være proaktiv i hele dette “nyt netværkprojekt”. Kender du ikke de folk du går på hold, i klasse eller arbejder sammen med? Så lær dem at kende! Gør noget aktivt selv for at opbygge et netværk. Spørg kollegaerne eller studievennerne om I ikke skal tage en kop kaffe eller gå en tur. Jeg vil vædde med, at de alle vil sige ja tak!
Noget helt andet er, hvis du ikke føler, at de mennesker du er sammen med til daglig “er dig”. Jeg følte f.eks. ikke selv, at de mennesker, der gik på min bachelor “var mig”. Jeg er sikker på, at de var skønne mennesker! Jeg følte bare ikke, at vi havde så meget til fælles udover studiet. Personlighederne passede ikke rigtig sammen. Og du skal ikke tvinge dig selv ud i socialt samvær, hvis det ikke siger dig noget! Men det er ikke kun de mennesker du omgiver dig med til daglig, som du kan være proaktive overfor.

Jeg meldte mig selv ind i en forening, (hvor jeg nu underviser selv), og her fik jeg udvidet mit netværk enormt! Jeg har lært en masse skønne mennesker at kende, som bestemt har medvirket til, at jeg har valgt at blive bosiddende i Odense og få et job her i byen. Derfor; hvis du har den mindste interesse for noget, så find ud af om der foregår noget du kan melde dig til i den by du er flyttet til. Måske du spiller musik? Så opsøg nogle øvelokaleforeninger. Måske du har hund? Så opsøg en hundeforening (og JO, de findes). Måske du kan lide krybdyr? Prøv at find et sted, hvor du kan lære mere om det. Er du kreativ med dine hænder? Så undersøg, om der ikke findes nogle værksteder eller kurser du kan melde dig på. Kort sagt; har du en interesse, så dyrk den. Find nogle ligesindede. Den virker hver gang.

Meld dig ind i festudvalget på dit studie, eller foreslå en kageordning (eller frugtordning for de politisk korrekte..) på kontoret. Sæt dig selv i spotlightet. Jeg lover, at du ikke kommer til at stå der alene!

Samtidig skal du prøve at være open minded, og møde alle mennesker med et åbent sind. Det kan godt være, at deres tøjstil måske ikke lige er dig, men det kan være, I deler interesse for gamle, australske postkort fra før 1948. Men det kommer du aldrig til at finde ud af, fordi du på forhånd har afskrevet personen.

Generelt handler det om at komme ud af sin eremitkrebsetilstand. Kom ud af din skal og opsøg selv de mennesker, du måske kunne finde interessant. Heck! Skriv til mig, hvis du vil drikke en kop kaffe!

Eller bliv blogger 😉 Det giver også en masse nye bekendtskaber, som netop besidder samme interesse som dig selv. Og det er altid en fordel at kunne mødes og tage billeder sammen!

Ugen der gik | No. 2

…. Jeg har nu haft to ugers arbejde efter fjorten dages ferie. Det har slet ikke været så hårdt, som jeg måske havde frygtet. Jeg har endda mødt RET tidligt på arbejde nogle af dagene. Med tidligt snakker vi kl. otte, hvilket i min verden er før Satan har tisset i sengen.

…. Jeg fik fredag lavet shellac igen, igen, igen hos SKØNNE Jeanette (fangede I den 😉 ). OG jeg fik også sat ekstra, lækre øjenvipper på! Hvilket er noget jeg aldrig har prøvet før, men som jeg nu, tre dage efter, allerede er over the moon about! Jeg står seriøst op, og er klar med min makeup. Intet kedeligt søndagsansigt her. Jeg føler mig en liiiille smule som en Kardashian. Eller Beyoncé. Ja hellere. Beyoncé!

…. Onsdag fik jeg overbragt denne lækre cardigan som jeg vandt i en konkurrence hos virksomheden Noble Threads. Jeg havde den på de tre efterfølgende dage, fordi den er SÅ lækker, hah!

…. Jeg har fået gået en masse ture med mine to hunde, Mercedes og Temptation. Og jaa, jaa. I know. RET corny navne. Men det er også to ret corny hunde, der hellere vil putte end gå tur i regnvejr, så det passer vist ganske fint!

…. Vi er begyndt på en ny serie herhjemme! “Stranger Things”, der findes på Netflix. Indtil videre har jeg kun set to afsnit, mens andre herhjemme vist nok fik set lidt forud da jeg faldt i søvn den anden aften. Indtil videre er jeg dog ganske hooked på serien, og fortsætter i mit eget tempo. Det bliver nok et afsnit hver aften at falde i søvn på.

ugendergik2.2 blogger fra odense odensebloggers jeanette hardis lets blog some shit træning nelles cafe

…. Fredag tog jeg alle jer, der følger med på Snapchat (jeg hedder JHARDIS), en tur med til min træning. Det var skidt hyggeligt, og der kom en del positiv feedback, hvorfor jeg overvejer at fortælle lidt mere om min træning og generelle syn på dette herinde. (Se evt. også dette indlæg). Som nogle af jer måske ved, så er min træning meget styrkeløftpræget, hvilket vil sige, at jeg står med de tunge frivægte nede blandt alle “bøfferne” i centret 😉 Det er noget jeg ELSKER, og min krop har aldrig været stærkere eller sundere end den er i dag. Hvilket tydeligt kan mærkes på mit humør. Følg evt. med på min separate konto til alt min træning på Instagram lige her.

…. Fredag holdte jeg også vanen tro fri fra arbejde. Så meget vane det nu kan nå at blive på to måneder. Som tidligere skrevet, så planlægger jeg i stor stil selv, hvordan mine timer skal lægges i løbet af ugen, og jeg ynder at holde fredag fri. Selvom jeg misser fredagsøl på kontoret, så nyder jeg at kunne kalde det weekend om torsdagen!

…. Apropos torsdag, så underviste jeg, som jeg altid gør om torsdagen, i agility i Højme. Det er frivilligt, og noget jeg har gjort de sidste tre år! Hold nu op, tiden er gået hurtigt.

…. Fredag fik jeg en invitation til et bloggervent i Odense! Det kommer I selvfølgelig til at høre mere om, men kan allerede nu afsløre, at det drejer sig om mad og drikke! Jeg glæder mig møjhamrende meget, og er sikker på, det bliver en hyggelig aften i selskab med en masse dygtige og søde bloggere.

ugendergik2.1

…. Jeg tog i Bazar Fyn og købte dürum hos Al Madina. Det bedste sted at købe kebab i Odense. I hvert fald af alle de steder jeg har været. And I’ve been around the kebab block!  I kan læse mere om stedet i dette indlæg. 

…. Jeg måtte tage et meget svært valg, der vil påvirke mit liv i fremtiden. For mange virker det formentlig banalt, men for mig har det været en lang og hård proces, hvor jeg til slut måtte sige farvel til en del af en verden, jeg elsker. Som situationen er lige nu, kan jeg dog ikke fortælle mere om det, men jeg kan mærke, at jeg har en masse følelser, der aser og maser, og som længes efter at flyde ud igennem mine fingre og lade sig stadfæste som sort aftryk på min digitale skærm for at forlade min krop.

…. Jeg købte en buket liljer i vores lokale Fakta til en flad tredivekrone. Altså. I ved. Jeg betalte med mit dankort, og der findes ikke en tredivekrone, but you get the point right? Jeg har i mange år haft en aversion mod liljer, men befinder mig nu et sted, hvor jeg synes de er ganske smukke. OG de er nogle af de blomster, der holder sig længst friske! Hvilket vil sige, at “de penge er godt givet ud.” Det fortæller jeg i hvert fald mig selv, hver gang jeg købet buketter. Der jo i grunden er et ret kort bekendtskab.

…. Søndag var en vaskeægte søndag, hvor det mest sindsoprivende jeg lavede var at gå en tur med hundene. Så bliver det ikke mere søndagsmoody.

Nu vil jeg byde en ny uge velkommen! Du kan gøre det samme evt. med disse tips til, hvordan du starter din uge godt! Rigtig god mandag! 

Noget om held og Facebook-konkurrencer

Kan i mærke det? Der kommer mere og mere hverdag, liv og personlighed herind? Jeg elsker det, og jeres respons er også positiv. Tak!

I dette indlæg vil jeg deraf snakke lidt om held. Jeg vandt nemlig en konkurrence på Facebook i mandags. Jeg vandt den lækre cardigan som I kan se på ovenstående billede. Den er SÅ dejlig at have på, og selvom det næsten er lidt for varmt endnu i vejret, så har jeg haft den på hele dagen i dag. Jeg har nægtet at tage den af, hah!

Det skulle vise sig, lille som verden (og Odense ofte) nogle gange er, så kendte jeg den ene af konkurrenceafholdelsens ophavsmænd. Eller kvinder rettere sagt. For det er nemlig to kvinder, der står bag virksomheden Noble Threads, hvis Facebookkonkurrence jeg vandt.

Da jeg læste engelsk (jeg har en bachelor i engelsk og designkultur), var jeg både faglig og social tutor for de nye studerende. Jeg var derfor med til at arrangere rustur, sørge for intro af uni og det generelle studieliv, og i det hele taget vejlede. Én af disse studerende, Tine, har altså efterfølgende startet virksomheden Noble Threads (sejt!) med en anden, og det var oplagt at tage en kop kaffe sammen over udvekslingen af min præmie!

Det er ikke særlig tit jeg vinder ting. Jeg har engang vundet en hårfarve. Der var også dengang, hvor jeg vandt et sæt tøj fra bloggen S-U-S. Den eksisterer ikke længere, men bestod dengang af to piger, hvoraf den ene har fortsat på en madblog lige her. Jeg vandt også engang en hel kasse med produkter fra Oriflame hos “Rockeren“. Og nu denne cardigan. Så I kan nok se, at det bestemt ikke er fordi jeg er den store kaninfod! Er troen ikke, at de bringer lykke?

Uagtet, så er jeg ikke den store lykkens pamfilius når snakken drejer ind på konkurrencer. Jeg ved heller ikke, hvor meget fidus jeg altid har til de alskens konkurrencer, der foregår på Facebook. Halvdelen er jo scams, hvor Facebooksiderne er falske og konkurrencer ligeså. Så jeg deltager nok heller ikke i særlig mange konkurrencer. Det kan selvfølgelig også have indflydelse på, hvor mange konkurrencer man vinder… Ahmen.

Nu vil jeg få samlet mine pakkenelikker og komme ud ad døren. Jeg skal til er møde i den forening, jeg har arbejdet frivillig hos de sidste to-tre år. Jeg er normalt afsted hver torsdag og arbejde frivilligt, hvor jeg underviser. I aften står den dog på møde, hvor vintersæsonen skal planlægges.

Og forresten! På min snapchat spurgte jeg, om der var stemning for, at jeg viste mere træning. Det var der mange af jer, der responderede på, så i morgen kan I følge med på snapchat, (jardis), hvor jeg tager jer med til en omgang træning! Som nogle af jer måske ved, så træner jeg meget styrkeløftpræget, hvorfor min træning ikke ligner den gængse motionisttræning. Så hop med over på snappen, og se, hvilke øvelser og hvor mange kg jeg træner med! God torsdag aften!

Sådan ser mine hverdagsrutiner ud | og jeg elsker dem sgu

Jeg tænkte det kunne være en sjov ting at dele en lille oversigt over en normal hverdag for mig herinde. Jeg vil på et tidspunkt også meget gerne uddybe, hvad det egentlig er, jeg laver til daglig hos Kansas City. Jeg har nemlig ret mange hatte på, og fungerer med lidt forskellige titler på kontoret. Hvis I følger med på snapchat, (jhardis), kunne i blandt andet se, at jeg i går afholdte møde for mange af vores frivillige. Jeg er nemlig også frivilligkoordinator for de frivillige hos Kansas City.

Men nu vil jeg prøve at dele, hvordan en nogenlunde almindelig hverdag ser ud for mig nu. Den er nemlig noget anderledes fra da jeg var studerende og på dagpenge. En god måde at tage jer med igennem en hverdag på, tænkte jeg var visuelt, som I kan se herunder.

12 3

Jeg har i gennemsnit 30 timer om ugen hos Kansas City, og en helt normal hverdag ser ud som foroven. Jeg fordeler gerne mine 30 timer på ugens første fire dage. Jeg kommer dog til at have rigtig (!) mange arrangementer dette efterår, hvor jeg er ansvarlig under afviklingen. Vores arrangementer er som regel koncerter, der som essens er placeret i weekenden. Derfor vil mine uger her fra om ca. en måned, se lidt anderledes ud.

Men på en normal hverdag står jeg normalt op mellem 6.30-7.30. Jeg forsøger så vidt som muligt at møde tidligt, og dermed også gå tidligere. Mine mødetider er i øvrigt nogle jeg selv er meget herre over. Jeg har, som tidligere skrevet, nogle tider, hvor kontoret er åbent for vores musikere, og her skal jeg helst være på kontoret. Men timerne herudover, planlægger jeg selv. Jeg har altså ofte en meget fleksibel hverdag, og jeg er derfor selv ansvarlig for at få afholdt mine timer. Eller omvendt holde fri 😉

Efter de ordinære badeværelsesrutiner samt morgenmad og kaffe, bliver mine to hunde luftet. Herefter cykler jeg som regel på arbejde. Jeg har 4,8 km hver vej (og ja – jeg har målt haha!), og så længe det ikke står ned i lårtykke regnstråler, så kan jeg sagtens cykle. Jeg har endnu ikke afprøvet busruten, men mon ikke det bliver en en begivenhed her til vinter?

Normalt møder jeg mellem kl. 8-9. Jeg elsker at sove længe, men er faktisk primært et A-menneske, og nyder de tidlige timer på dagen. Derfor starter jeg som regel min arbejdsdag i dette tidsrum.

Omkring kl. 12.00 spiser vi samlet frokost på kontoret. Vi har en frokostordning, så jeg smørrer aldrig madpakke, hvilket virkelig er en tidssparer! Vi plejer som regel at spise en klassisk madpakkeløsning i form af lune deler, rugbrød og diverse pålæg, men uden madpakkelugten, og de slatne leverpostejsmadder.

Ofte cykler jeg ned og træner efter arbejde. Jeg træner som regel tre gange om ugen, og dette sker enten inden eller efter aftensmad. Ofte også i weekenden.

Når jeg kommer hjem igen, skal hundene gåes med. Nogle dage er Casper hjemme i løbet af dagen, (han er gymnasielærer), og de er derfor ikke særlig meget alene. Om eftermiddagen er det ofte en hurtig tur, mens turen om aftenen bliver lidt længere. Og så bliver de mange dage også luftet i løbet af dagen. Tegningen er i øvrigt tegnet af hende her. Hun er skide dygtig, og det er også hende, der har skabt min header ♥

Jeg er ikke den store akrobat i køkkenet, og det er som regel Casper, der kreerer og er kreativ derude. På det sidste har jeg dog vovet mig mere og mere derud, og det tror jeg både Casper og jeg er glade for. Han står nemlig ellers alene derude, og jeg vil gerne blive bedre til at lave mad!

Efter mad går aftenerne tit med at gøre blogindlæg klar, gå en ekstra lang tur med hundene, se en film eller slet og ret bare slappe af! Det skal også til.

Dernæst: sleep & repeat!

Og tadaaa! En helt normal hverdag med rutiner. Som jeg i øvrigt er ret meget fan af. Det har nok også noget at sige, at min hverdag er noget jeg i stor stil selv er herre over. Når jeg selv planlægger rutinere, så er de slet ikke så slemme nemlig 😉

Ugen der gik | No.1

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at dele mere herinde. Mere hverdag. Mere liv. Mere personlighed. Det vil jeg bl.a. gøre igennem denne føljeton. Jeg ser dem hos andre bloggere, og nyder altid at læse dem og følge med. Derfor får I nu indlæg, hver mandag, med detaljer fra den foregående uge. Er det noget I vil gide at læse med i? Nu får I det i hvert fald!

Ugen der gik lets blog some shit blogger fra odense

… Jeg startede op igen på arbejde efter to ugers ferie. Det var faktisk ikke så hårdt, som jeg måske havde regnet med. Faktisk var det ret dejligt at komme tilbage til nogle rutiner og have noget at stå op til.

… Jeg havde kaffe med søde Mia på BRØD, hvor vi endelig fik smagt deres hindbærsnitter. Som i alt ret faktisk er hindbærhjerter og ikke snitter. De smagte i øvrigt ret godt! Glasuren er til den søde side, så er man en sukkergris vil de helt sikkert falde i god jord.

… Jeg blev ganske begejstret for Instagrams nye Stories funktionen, hvilket jeg også skrev om her. Omend jeg er lidt usikker på, hvad det betyder for brugen af Instagram. Jeg har det i grunden ganske fint med, at der var forskel på de to medier, og at der var en klar adskillelse imellem dem. Nu er jeg ikke helt sikker mere.. Vi må se.

… Jeg fik trænet mit program igennem igen, igen! Jeg træner i OBBC, og det i øvrigt ofte jeg deler snaps derfra på.. Ja på Snapchat! Find mig under brugernavnet; jhardis. Eller! Find min træningsprofil på Instagram lige her.

… Jeg havde en aftale med Jeanette fra Skønne, hvor jeg fik farvet mine vipper. De er fra naturens side nærmest gennemsigtige. Det samme er mine bryn. Hvis de ikke blev farvet, eller jeg gik med mascara, så ville mit ansigt være ret udtryksløst. Ret sjovt ikk? Faktisk ikke. Jeg får nemlig et meget androgynt udseende, som jeg ikke helt er nede med. Der er INGEN farve i, så jeg er ikke engang nede med den der trend, der florerede på et tidspunkt med helt lyse eller hvide øjenbryn.

ugen der gik blogger fra odense odeneblogger jeanette hardis lets blog some shit blog

… Casper og jeg brugte en aften på sofaen med dynerne, slik og filmen Straight Outta Comptont. Har du ikke set den film, men interesserer dig det mindste for musik, så gør det. Jeg blev meget overrasket, og lærte en masse. Filmen er nemlig baseret på virkelige hændelser, og produceret af ingen andre end mr. Ice Cube himself.

… Så har jeg også fået mine to hunde hjem, efter de har været på ferie hos mine forældre. Det er de indimellem når vi har periode, hvor vi har travlt. Så passer mine forældre dem altid, og jeg ved, at de har det fantastisk hos dem. Men det er nu dejligt, at de er hjemme igen hos os. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hunde, og til sidst savnede jeg dem også. Læs evt. mere om dem i dette indlæg.

… Jeg holdte fri fredag, hvor jeg fik trænet igen, og ellers ordnet en masse praktiske sager i lejligheden. Det er noget, jeg skal lære nu, hvor jeg arbejder. At planlægge alle de praktiske ting, så de ikke hober sig op herhjemme. Nogle gode råd til det? Indtil nu bruger jeg nemlig ofte mine fridage på at være praktisk gris, men i virkeligheden kunne det være dejligt med en plan i løbet af ugen for det. Så det hele ikke skal klares af én omgang. #firstworldsproblems

… Søndag prøvede en veninde og jeg at få gratis sushi fra det nye sted Seaweed, der er åbnet i  Brandts. Det skulle dog vise sig værende noget af en udfordring, da halvdelen af Odense havde fået den samme idé. Vi droppede det til sidst og må have deres mad til gode til en anden gang. Til gengæld hoppede vi forbi Umashi, hvor min veninde benyttede sig af deres altid gode frokostilbud. Det er værd at tjekke ud!

Og nu er det mandag, og jeg er startet på 2. uge efter min ferie. Husk, at I kan følge med på snappen | Jhardis | her deler jeg en masse gøjl. Og det ved vi jo alle sammen er vigtigt at følge med i!

3 givende podcast jeg lytter til hele tiden!

Jeg ved ikke med jer, men jeg er typen, der hader spildtid. Det er ikke fordi jeg er dårlig til at stå i kø. Jeg ynder bare at bruge min tid, imens jeg står i kø, på andre ting, end at pille mig i næsen eller brokke mig over, at der ikke bliver åbnet en kasse til.

Det samme gør sig gældende når jeg f.eks. cykler de 4,8 km hver vej til og fra arbejde. Eller når jeg cykler rundt i det hele taget. Eller i dag, hvor jeg gik en tur i byen og kiggede i butikker. Generelt når jeg bevæger mig via transport og er alene. For mig er denne tid i virkeligheden lidt “spildt”. Kan I følge mig?

Det er tid, hvor jeg ikke kan lave noget andet end at se lige ud på vejen og sørge for, at jeg ikke brager ind i cyklisten foran mig på cykelstien.

Men så er det godt, at jeg kan bruge tiden på så mange andre ting. Som f.eks. at lytte til podcast. Det er noget jeg gør mig ret meget i, og jeg elsker det. Især fordi de podcast jeg lytter til er ret sjove eller givtige, og de giver mig ofte tanke til refleksion.

Derfor tænkte jeg, det var oplagt at dele de tre podcast jeg lytter allermest til for tiden, herinde. Uden at trække tiden yderligere ud får I dem derfor her! Vi skulle jo nødig spilde tid vel!

Podcast Emma Martiny blogger fra odense Jeanette Hardis Lets blog some shi

Denne podcast fra bloggeren Emma Martiny er berigende på mange måder. Hun interviewer forskellige personer, der alle har det til fælles, at de er meget inspirerende. Jeg har hørt alle hendes podcast so far, og selvom der er pause mht. at lægge nye op, så er hun vist i gang med at producere flere. Der er flere interviews med andre bloggere og seje forretningsmennesker i det hele taget, og jeg kan kun anbefale, at du lytter til denne podcast.
Hver podcast tager ca. i snit mellem 20 og 40 minutter, og dette passer lige til en cykeltur. Ellers kan de snildt bides over! Du kan lytte til dem lige her, eller finde hende i app’en Podcast.

mads og monopolet

Denne podcast er lidt selvudnævnt til at komme på listen i dag. Jeg lytter ofte til Mads og Monopolet når jeg slår græs, hah! Så går jeg og morer mig over, hvordan andres også tilsyneladende trivielle liv, kan indeholder dilemmaer, der udgør et radioprogram. Ofte er dilemmaerne ret sjove og interessante, og jeg sidder altid tilbage med en masse tanker omkring dem vs. de dilemmaer, mit eget liv indeholder. Derudover giver det mig altid en skøn weekendfølelse at lytte til denne podcast en simpel tirsdag eftermiddag. Alene af den grund, at de normalt bliver livesendt om lørdagen! Forskellen på liveudsendelsen og podcast er dog, at der ingen musik bliver afspillet i podcasten. Det er hardcore dilemmaer.
En podcast tager alt imellem halvanden til to timer, og jeg deler ofte denne podcast op efter dilemmaerne. Du kan lytte til den online her, eller finde den i podcast app’en.

Ted talks blogger fra odense fyn jeanette hardisDen sidste podcast i denne omgang er næsten den vigtigste. Det er i hvert fald en podcast, der omhandler vigtige samfundsemner, og som giver meget stof til eftertanke. Ikke nok med det, men så er det også en podcast, vi kan lære rigtig meget af at lytte til. Til de af jer, der ikke kender til TED Talks, så er det en nonprofit institution, der giver rum til, at relevante personer kan snakke, på en motiverende og inspirerende facon, om emner, der rører på sig i samfundet, og som kan være vigtige at tage op til debat. Jeg hørte f.eks. en TED Talk i dag omhandlende indiske pigers viden omkring menstruation. Deres viden er nemlig på det nærmeste ikke-eksisterende, og menstruation er et kæmpe tabu i Indien. Taleren i dette tilfælde, en indisk kvinde, der var veluddannet, fortalte om hendes erfaringer med viden omkring kvindekroppen og dens funktioner, og berørte et vigtigt emne, som mange åbenbart ikke har den korrekte viden omkring. Generelt bliver der holdt taler omkring emner, vi alle kan lære en masse af og om.
Du kan se TED Talk videoer på Youtube, og du kan finde deres podcast i podcast app’en. Deres podcast tager ca. 15 minutter, så det kan man sagtens overskue! Hør dem! Du vil gøre dig selv en tjeneste.

Det var alt for mig i denne omgang med podcast! Er podcast noget I lytter til, eller er I slet ikke til dette medie?

Style | Denne basiskjole er et must i din garderoben

IMG_4412

I sidste uge mødtes jeg med Sabina, der blogger herovre. Vi havde sat hinanden i stævne i Munke Mose på den dér varme søndag, hvor alt og alle var ved at smelte over deres grænser. Jeg havde ikke tænkt synderligt over vejret op til vores aftale, men kunne da godt mærke, da dagen oprandt, at en tur på stranden måske havde været mere oplagt.

Men nu var vi i Mosen, og selvom vi vist begge var ved at døse om af solstik, så fik vi faktisk taget nogle ret fine stylebilleder. Jeg ville nemlig så gerne have billeder af denne fine kjole, som jeg vil vise jer i dette indlæg.

IMG_4422

IMG_4432
Kjolen er endda bare fra H&M’s basic afdeling. En afdeling jeg virkelig har fået øjnene op for her på det sidste. De har så mange fine items, der kan styles på kryds og tværs, og fungere netop som base til andre, måske mere unikke items. Jeg kan selvfølgelig ikke finde den på deres hjemmeside, men den er altså i butikkerne.

Denne kjole erhvervede jeg mig for nogle uger tilbage. Jeg mener den stod mig i omegnen af 179,-, hvilket er virkelig billigt i min verden! Den er en anelse højhalsede, hvilket gør, at jeg elsker den endnu mere. Jeg er nemlig en sucker for højhalsede beklædningdele.

IMG_4565

IMG_4417

Kjolen findes i flere forskellige farver. Den grå synes jeg passer til mange begivenheder, og den kan nemt dresses op eller ned efter omstændighederne. Denne søndag havde jeg iført mig et par runde solbriller, ligeledes fra H&M, og nogle af mine favoritsandaler fra Deichmann. De har dem vist nok i øvrigt stadig. De er med en lille peep-toe, og en strop om hælen, og så er de virkelig behagelige at gå i. De er altså ikke kun til pænt brug, men fungerer også ganske fint i praksis.

Odense Blogger Jeanette Hardis style outfit ootd of the day blog

^^På dagen for billederne havde jeg været forbi én af vores lokale blomsterbutikker. Der ligger nemlig nogle stykker her i Skibhuskvarteret, men jeg kunne slet ikke stå for disse fine, rosa roser fra Bagger Blomster på Skibhusvej. 

En basiskjole, der altså er et must i din garderobe. Den kan bruges nu her, til sommer, men bestemt også vinter, med strømpebukser under og en stor rullekrave over. Det look klæder jeg mig også til at vise jer! Og så glæder jeg mig i det hele taget til, at vejret tager sig sammen. Enten må det være solskin og varmt, eller også skal det bare fedte sig sammen, og blive efterår. Jeg er ikke god til disse dage, hvor jeg om morgenen skal pakke mig ind i flere lag, men om eftermiddagen er ved at omkomme af høj luftfugtighed.

Nu vil jeg pakke sammen. Det fredag aften, og dynerne og putning kalder. Kan I have en god weekend!

Battle of the Social Media Town – Instagram VS. Snapchat

HVAD sker der for, at Instagram owner Snapchat i øjeblikket og har indført stories, der forsvinder efter 24 timer?!

Jeg er SÅ meget nede Mette, (og morer mig lige lidt over Mette udgaven af nede med det, hæh!). Ej men det er sgu da et GENIALT træk fra Instagrams side. Zuckerberg forsøgte ellers at opkøbe Snapchat tilbage i 2013, men Evan og Bobby, ophavsmændende til Snapchat, sagde pænt nej tak til 16 mia. kr. Daaaaamn ellers!

Det bliver spændende, om det var den rette beslutning at tage dengang. For med den viden vi har indtil nu, så tror jeg ikke, at dette er Snapchats undergang. Det tror jeg ikke af flere forskellige grunde.

Snapchat indeholder for det første funktioner som stories (endnu) ikke gør. F.eks. det fine hundefilter vi alle sammen har irriteret  følelser for. Derudover er jeg sikker på, at de brugere, der anvender Instagram og Snapchat ikke altid er de samme. Jeg var f.eks. ret sen til at hoppe på Snapchatbølgen (fattede simpelthen ikke ståhejet!), men ved, at flere omkring mig dengang hurtigt fik begreb om, hvad Snapchat var og brugte det langt mere end Instagram. Omvendt er jeg sikker på, at der er mange Instagrambrugere, der endnu ikke bruger Snapchat. Og måske slet ikke kommer til at bruge det nu pga. Stories på Instagram.

Jeg vil dog give Snapchat, at app’en for mig har en vis charme med dets lille spøgelsesmaskot, LIVE-feature og faste nyhedsmedier man kan følge. Og igen; alle de fine filtre har bestemt også sin charme. At man selv kan bestemme længden af sine snaps, om det skal være offentlig eller privat, og om de skal vises til en udvalgt flok, det er altså også noget, der taler for en fortsat brug af spøgelset.

Det er dog selvfølgelig alt sammen funktioner, som Instagram helt sikkert vil forsøge at inkorporere i deres stories funktion på den ene eller anden led. Jeg kunne se i deres præsentation, at man kan bestemme HVEM, der ser ens storie på Instagram, men jeg har altså endnu ikke kunne greje hvordan. Måske der sidder nogle derude, der kan svare på det?

Hvorom alting er, så er JEG ret begejstret for denne nye udvikling Instagram lægger for dagen. De samler på sin vis de to app’s og jeg er meget spændt på udfaldet på længere sigt. For mig har Instagram nemlig altid været et meget æstetisk og visuelt sted. Eller. Det er det i hvert fald blevet. I starten lagde vi jo hverken tekst eller hashtags til vores oplæg. Kun billeder. Men i starten lagde jeg også billeder op af aaaalt muligt hejs. (Find mig btw lige her). I dag bruger jeg Instagram både til at dele smukke billeder, men også til at finde inspiration.

Snapchat er stedet, hvor alt det “grimme” kan deles ud af. Det er ikke for ingenting, der findes så mange memes om “Instagramlivet”, og om hvordan halvdelen (hvis ikke det hele) er en absurd opstilling og udstilling af den perfekte virkelighed. Snapchat var/er en mulighed hvorigennem, vi kan dele alle de ting, der ikke “egner” sig til Instagramlivet. Det er mere “bag-om-scenen”-ish. Kan I følge mig? Selvom Instagram havde til formål, at brugerne kunne dele instant moments, altså et øjebliks-billede her og nu, så er det endt med ligeså meget at være et visuelt univers, hvor den visuelle kommunikation spiller ind. På Snapchat føler jeg ikke, at det visuelt tiltrækkende har en ligeså stor andel. Her deler jeg alt ligefra morgenkaffen ude i haven imens jeg lufter hundene, til mig, der sidder på et tomt kontor om eftermiddagen eller når jeg cykler hjem fra arbejde. Snapchat har, for mig, overtaget den ‘øjebliks-funktion’ som Instagram ellers startede med. Jeg synes også, at det har sine fordele, at de to apps, og hvad de byder på, er adskilte. Lige nu tvinger Instagram os jo nærmest til at tage stilling til 24 timers historierne, med deres placering øverst i app’en. På Snapchat vælger vi mere aktivt selv, om vi vil se de forskellige personers historie som vi følger…

Især derfor er jeg meget spændt på, hvad der fremadrettet kommer til at ske med udviklingen af Instagram VS. Snapchat. Måske fortsætter vi alle sammen med at bruge Snapchat, fordi det lille spøgelse har fået kilet sig så godt ind imellem alle de andre uundværlige apps. Måske kyler vi det ud lige til højre uden at tøve et sekund!

Hvad siger I til det? Har I overhovedet set den nye funktion? Og følger I med både på Snapchat og Ig?

Husk I også kan følge mig på Snapchat selvfølgelig – jardis!

Denne plantebasere (!) og økologiske is må du prøve!

Jeg er normalt ikke sådan at imponere, hvad angår ‘smarte’ og trendy madvare. Det sidste stykke tid har der været mere og mere fokus på det at leve vegansk, vegetarisk eller plantebaseret. Meget af det forstår jeg udmærket grunden til. Bl.a. at det er sundere for miljøet at droppe kødet. Jeg ER dog en cheeseburgerdame, hvorfor et helt fravalg af kød (endnu) ikke er sket herhjemme.

Men vi reflekterer meget her i husstanden over, hvordan vores madvarer påvirker miljøet. Vi overvejer også meget, hvad vi kan gøre under vore daglige indkøb. Et lille skridt i den rigtige retning er lille, men dog værdsat i min verden.

Vi køber f.eks. ikke særlig tit indkøbsposer. Plastik er noget af det værste for miljøet (især havene), og jeg har ALTID en mulepose med ud at handle. Ofte har jeg en mulepose med også, når jeg er i tøjbutikker, og samler alle mine indkøb i én pose. Bliver jeg spurgt, om jeg vil have en pose med, siger jeg altid “nej tak“. Hvilket ikke er noget problem, hvis man har en mulepose med til ens indkøb.

Derudover spiser vi i forvejen meget grønt og frugt, så at have nogle dage i løbet af ugen uden kød, kan vi også gøre os i uden store problemer. Der findes mange lækre kødfri retter med masser smag, hvor man ikke sidder tilbage med en meeh følelse i maven efterfølgende. Til gengæld sidder jeg ofte med en god følelse i maven af tanken over alt det CO2, jeg lige har sparet miljøet for! Vidste I, at én oksebøf gennem produktion udskiller ligeså meget CO2 som 20 km i bil! Det sætter virkelig tankerne i gang angående vores CO2 aftryk.

Mit semisporadiske fravalg af kød er altså i høj grad baseret med omtanke på miljøet. Men vi spiser nu altså kød herhjemme. I alskens afskygninger.Og jeg skal ikke være herre over andres kostvalg, hvad end man lever vegansk, plantebaseret, vegetarisk eller har en kost, der stor grad består af animalske produkter. Who am I to judge. 

Odense Bloggers Jeanette Hardis vegansk is

Men indtil nu, har vi foretaget fravalg af kød og CO2, der har ligget lige til højrebenet, og meget uden at skulle give afkast på noget. Jeg mener; vi kan alle vist godt klare en dag om ugen uden indtag af kød oder was? Så sporadisk har vi en “vegetardag”, om man vil herhjemme. Vi er dog vist nok mere i retningen af begrebet ‘flexitar’. Her spiser man hovedsageligt vegetarisk (altså ingen animalske madvarer overhovedet), men har afstikkere og spiser lejlighedsvis animalske produkter. Vi er dog langt fra flexitarer herhjemme da jeg må tilstå, at vi altså spiser vor del kød, men vi tænker nu engang over vores CO2 aftryk, og hvordan vi kan nedjustere det bl.a. igennem vores valg af kost.

Det var først, da jeg så denne fine is fra Naturli’, at tankerne omkring en kødfri kost, og hvad det gør ved miljøet, virkelig kom i omdrejninger. For helt at leve uden animalske madvarer ser jeg ikke ske i den nærmeste fremtid. Altså uden ost, æg etc. Jeg vil dog hellere end gerne suge til mig af inspiration til lækre salater og madvalg, der er baseret på veganske madvarer. Særligt fordi maden ofte er super lækker og indbydende!

IMG_4687

Som denne is, der er 100% plantebaseret! Det faldt jeg fuldstændig for, og at den tilmed var økologisk scorede den altså kun bonuspoint for. Det var faktisk Casper, der faldt over dem i vores lokale Netto, og brugte dem som fyld i smore’s til hans fødselsdag her. Det var genialt at bruge disse is som indhold, og siden da har jeg slet ikke kunne droppe tanken om at bruge dem i vafler!

Jeg har set (og smagt!) to smage; hindbær og blåbær. Mine smagsløg foretrækker hindbærudgaven, men blåbær lader sig heller ikke holde tilbage. Konsistensen er en blanding mellem flødeis og sorbet, hah! Tættere på en beskrivelse kommer vi nok ikke uden, I selv skal have syn for sagen.

IMG_4688

IMG_4703

IMG_4710

Udover at være plantebaseret og økologiske har isene en masse andre fancy mærkater på sig, OG så er de faktisk forholdsvis sunde uden et alt for højt indhold af sukker. Hvilket, faste læsere vil vide, er noget vi også har i tankerne i vores daglige kost herhjemme.

Prøv dem og lad mig endelig vide, om de falder i god jord. (Jeg gider ikke høre, hvis I ikke kan li’ dem æv bæv..!).

Jeg fusionerede isen i denne omgang med netop vafler, friske blåbær og en chokolade med salted caramel stykker i sig. Sluurp! Mine tænder løber i vand lige nu.

Når vi er voksne må vi selv bestemme – så hvorfor gør vi ikke det?

{ 1 // Lyserøde pelssko 2 // Sølv herresko 3 // Grå ankelstøvler 4 // Gladiator sandaler  5 // Ankelstøvler med blomster 6// Leopard sko }

Det er noget jeg har tænkt over det seneste stykke tid. Det der med at være voksen. Jeg har sagt farvel til studielivet for good, og skal aldrig mere være ”studieklar”. På den front er jeg altså RET voksen. Med et voksenjob og det hele.

Alderen trykker efterhånden også i de ellers glitrende, lyserøde sneaks jeg ville elske at iføre mig. Men som jeg ikke gør. Fordi alderen trykker. 27 år. Det lyder ret voksent ikk’? Jeg er vel ret voksen som situationen er lige nu.

Det er i og for sig ganske fint. Det der med at være voksen. Alligevel tror jeg, at jeg lige skal have en overgang. Fra barn til voksen. Fra uansvarlig teenager til ansvarlig voksen. Det lyder bare så kedeligt. Det tror jeg nu ikke, det behøver at være.

”Voksenheden” er vel andet end realkreditlån, renter, pensionsopsparing og madplaner. Jovist. Bare fordi jeg er voksen behøver jeg ikke skifte de lyserøde sneaks ud med komfortable, ergonomisk korrekte ECCO-fodformede, grå, gummisko, der mest af alt minder om en vandrestøvle på udsalg. Helt sikkert fordi folk HAR anet faren ved at iføre sig et sådan par monotone sko. Alt morskaben forsvinder jo! Voksenheden tager over.

Men bare fordi jeg er voksen, behøver morskaben vel ikke at forsvinde. Alle farverne, der gør mig så fornøjelig skal vel for pokker ikke bare afskediges til fordel for en mere optimeret, grå udgave?

Det gik nemlig op for mig, i mit tankespind på størrelse med Niagara Falls, at voksenlivet slet ikke behøver være en kamp for at leve livet så stringent og kedeligt som muligt. Selvom jeg nogle gange næsten bliver overbevidst om, at det er den sande vej frem! Det skulle jeg da i hvert fald tro, når jeg nogle gange betragter de voksne jeg kender…

Voksenheden betyder også at kunne bestemme selv. At kunne beslutte sig for at iføre sig tylskørt, gummistøvler og Edda-størrelse solbriller, og hoppe i den første den bedste vandpytte vi møder på vores vej.

Og nu siger jeg ikke, at mit vandfald af tanker har trukket mig fra vankanten og videre ned i børnepoolen. (Faktisk er børnepoolen vel på det sidste rykket op til det dybe vand med alle de pool floats jeg ser over alt på Instagram disse dage). Men det slog mig, at jeg indtil nu har fået prædiket ved alle mine oprør og lettere barnlige ønsker, at ”når du bliver voksen, så bestemmer du selv!”. Og ved I hvad gues? Nu er jeg sgu voksen. Så nu bestemmer jeg selv!

Jeg bestemmer helt selv, om jeg vil have bland-selv-slik og cola som det første når jeg står op. Helt ærligt, hvis det alligevel står fremme fra aftenen før?

Hvilket er noget helt andet. Jeg bestemmer også selv, om jeg vil rydde af med det samme fra aftensmaden. Eller aftenslikket. For det er mig, der er den voksne. Ligesom jeg selv bestemmer, om jeg vil tømme vaskemaskinen for det våde tøj samme dag, jeg har sat maskinen over. Og selvom alt min voksenfornuft jeg på det nærmeste har fået indprentet fra barnsben fortæller mig, at jeg sgu da SKAL tømme den vaskemaskine straks den er færdig, så lader jeg den nogle gange være. Indtil dagen efter. Og nogle gange længere. Bare fordi. Fordi jeg er den voksne! Og jeg selv bestemmer.

Hvilket fik mig til at tænke at man som voksen kan gøre alle de ting, man fik forbud imod at gøre som barn. Som at spise slik til morgenmad. Eller vente med de mindre betydelige pligter som vådt tøj. Eller støvsugningen. Eller bade LIGE efter man har spist!

Jeg bestemmer også selv, hvem jeg vil lege med nu. Altså i overført betydning ikke. Jeg bliver ikke tvunget af nogle til at lege med ALLE i klassen. Eller invitere alle til fødselsdag. Voksne bestemmer nemlig også selv, hvem de vil socialisere med. Og hvornår og hvorfor. Og ikke mindst, hvilke sko de vil iføre sig om morgenen.

Dermed ikke sagt, vi alle skal smide voksenheden fra os, og kaste os over flødebollerne til morgenmad, og aldrig spise vores broccoli. For det er nu engang nødvendigt indimellem at være voksen. I det mindste at opføre sig sådan udadtil.

Vi skal dog ikke udnytte voksenheden. Vi må ikke tage det for givet, at vi selv bestemmer. Men værdsætte det i de rette omgivelse og til de rette begivenheder. Som når vi holder ferie. Og selv bestemmer, at store, tykke amerikanske pandekager med sirup SNILDT kan gøre det ud for en nærende morgenmad, imens en stor, fed isvaffel sagtens kan være frokost.

Det handler vist om, at vi skal finde balancen. Og iføre os det fine jakkesæt om morgenen på vej til arbejde. Men beholde de lyserøde sneaks eller metallicherreskoene på…