7TH HEAVEN

Et nyt tiltag på min lille side vil være “7th Heaven”. Det er 7 ting, der i ugens løb har fået smilet til at være lidt bredere end normalt. Det er også så dejligt, at starte en ny uge med at huske de gode ting ved den forgange. Jeg så nemlig “Jeg vil gerne være som Ole Henriksen” på tv2, og nu er det ikke fordi jeg vil være som Ole Henriksen, men jeg vil gerne blive bedre til at fokusere på de positive ting i min hverdag med håb om, at et positivt sind avler positive tanker. Så here we go! 7 things that takes me to heaven:

  1.  At have fået sådan ca. 20 grovboller med hjem fra mine forældre. Win på gratis mad og win på hjemmelavet boller!
  2. At jeg er gået i totalt julemode, og at der derfor er eksplomderet en julekugle på mine negle. Se selv lige her.
  3. At have fået ægte parisiske macarons til et af vores studiemøder. Især den med karamel fik min tunge til bare at smelte.
  4. At kunne bruge en lille del af en formiddag på et putte under de varme dyner med ham jeg har kær.
  5. At jeg har været en heldig kartoffel og vundet den her konkurrence henne hos Rockeren! HVOR heldig har man lige lov at være?!
  6. Jeg har afsluttet min praktik. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, og jeg kommer til at savne mit (helt eget!) kontor derude, men jeg fik tilgengæld den fineste gave som tak for hjælpen derude. Se lige her.
  7. Da jeg kom hjem fra arbejde lørdag, og der stod oksesteg, ovnkartofler og vigtigst af alt; bearnaise sovs (JA sovs! Sådan rigtig tykt der næsten skal smøres på kød og kartofler), parat til, at jeg lige kunne kaste mig i sofaen og indtage et dejligt måltid efter, hvad der føltes som, en lang dag på arbejde.

Huske du selv at huske de små, men gode ting, der sker i løbet af ugen?

Med disse ord vil jeg igen drage af sted på arbejde. Jeg har haft tændt op i årets advents”krans” her til morgen, og rigtig hygget inden jeg hopper på cyklen om lidt. Ønsker dig en rigtig dejlig 1. søndag i advent <3

HALM I TRÆSKOENE

Ofte når jeg klager min nød til mine forældre over den kolde tid og manglen på varmt fodtøj (man mangler altid sko jo!) ved jeg, hvilken sætning, der kommer som respons. Især min far ynder at gentage disse ord år efter år; ” Altså da jeg var barn GIK jeg hele vejen i skole, sommer og vinter, i blæst og sne! Og ved du hvad? Vi havde altså kun halm i træskoene! Strømper? Næ du det var der ikke råd til!”.

Nu er det altså ikke sådan, at min far ikke havde strømper om fødderne i hans træsko! Og han gik garanteret bare med kondisko eller støvler, men overdrivelse fremmer (siger nogen) forståelse. Og ja ja, jeg har da også vinterstøvler… Der er bare lige det, at jeg viiiirkelig mangler et par chelsae boots. Sådan virkelig! Uden sådan et par kunne jeg hvert fald ligeså godt bare stikke mine fødder i et par træsko med halm.. Du ved. Overdrivelse..

Uanset om jeg går vinteren i møde i træsko med halm eller ej, så drømmer jeg om et par flotte chelsae boots. Jeg havde et par som måtte lade livet sidste år, og jeg var SÅ glad for dem. Så nu må jeg på jagt igen. Jeg har samlet lidt forskellige som jeg snildt kunne forestille mig at fylde med halm. Eller nej jeg mener som kunne varme mine fødder!

halmiminecehlseaboots1. Asos 2. Asos 3. Nelly 4. Asos 5. Nelly  6. Boohoo 7. Asos 8. Boohoo

Har du anskaffet dig årets vinterstøvle eller har du et par du er glad for allerede?

Ps. Er du ikke bare imponeret over mine photoshop skills haha? Jeg er langtfra god til det, men synes nu alligevel at jeg fanger mere og mere. Nu må vi se, hvor det ender!

LOKALT JULEHYGGE

I denne weekend er jeg hjemme hos mine forældre på Sjælland. Vi får en masse gæster på besøg i morgen, og det skulle der gøres klar til hele dagen i dag. Samtidig blev et stort rum i mine forældres hus tapetseret, så der har været nok at se til i dag! Over middag fik jeg dog lokket min kære mormor med til et lille, hyggeligt og meget lokalt julemarked. Faktisk så lokalt, at det kun tog os ca. 2 min i bil at køre derhen! Men om vi gad gå; nej! Nu er min kære mormor også i år fyldt 70 år, så vi tog altså bilen.

Vi kommer altså kørende og holder ind ved den fineste gård. Tre længer, fine små bænke udenfor, lys i lanternen og fine kranse rundt omkring. Allerede udenfor emmede det af jul og hygge. Turen går ind igennem en lille port, indtil en lille gård. Her er placeret et bord med fine hyacinter i krukker. Vi finder hurtigt indgangen til den hyggelige lade, hvori julemarkedet blev afholdt. Jeg åbner døren indtil, hvad der ser ud til at være en eksplosion af julemandens værksted. Med det samme jeg træder ind, bliver mit ansigt ramt af varme, der føles både tør og frisk på samme tid. Lidt ligesom duften af gran der bliver brændt. Uhm. Mine ører bliver forkælet af dæmpet julemusik, og min næse bliver med det samme ramt af liflige, men tunge noter fra en gløgg, der står og varmes henne i hjørnet af laden. Det var i sandhed en nisselade! Vi bliver budt velkommen til Jul i Den Gamle Lade og bliver spurgt om vi vil have en kop gløgg med rundt. JA TAK lyder svaret! Jeg har cravet gløgg de sidste par uger, og hvad er bedre en gløgg til at starte det første julemarked på? Gløggen bliver efterfulgt af; “og julekagerne står henne i hjørnet!.” Dem fandt vi hurtigt haha!

Jul i den gamle lade GløggdecorationsOg således tog jeg hul på årets julemarkeder! Ikke at jeg tror, at der kommer til at blive tid til særlig mange hyggelige julemarkedsstunder i år, (mine eksaminer plejer at sluge december med hud, hår, gran og duften af appelsin og nelliker!). Derfor brugte vi god tid i den hyggelige, varme og gløggduftende lade. For hvem ved, hvornår man næste gang bliver budt på gløgg og julekager?

Anbefaling//Nelle’s i Odense

I dag havde jeg en coffeedate (lyder det ikke bare fancy?)  med en kær veninde. Det er rigtig dejligt at føle, at jeg udvider mit netværk med gode og rare mennesker her i Odense. Jeg har snart boet i byen i tre år(!), og når man er helt ny i en by som Odense, så kan man godt føle sig lidt ensom. Jeg mødte min kæreste da vi startede på vores bachelor sammen, og han er selvføglelig en stor del af mit liv her i Odense (han er odenseaner), men ét menneske kan altså ikke gøre det op for et helt netværk eller vennekreds. Jeg startede en sport, hvor jeg derigennem mødte andre mennesker med fælles interesse, og har derfor et netværk igennem denne sport. Og selvom det er nogle fantastiske mennesker, så er de ikke på den måde en del af mit daglige liv. Ikke at ens nære venner eller veninder SKAL være en del af ens daglige gøren og laden for at de netop kan være nære, så er det nu en god bund for at opbygge nære venskaber. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg igennem mit studie har fået en lille gruppe af gode veninder, der alle kommer fra Odense. Med en af disse havde jeg i dag en aftale om at drikke kaffe på Nelle’s. Der findes både en Nelle’s ved Brandts samt på Overgade her i Odense. Vi besøgte Nelle’s på Overgade, da jeg ikke havde været der før. coffeeNellesDet var jeg rigtig glad for, at vi gjorde for hold nu op de har formået at bringe ligeså meget hygge, stemning og atmosfære ind i denne café som de har i deres café ved Brandts. Jeg bestilte en bolle med smør og en chokokaffe. Det var MUMS! Min veninde bestilte en kop te og desuden en lille skål med pinocchiokugler. Det var super hyggeligt, og jeg håber, at billederne fanger og udtrykker noget af den hyggelige stemning caféen emmede af. Selskabet gjorde selvfølgelig heller ikke besøget dårligt 😉

Jeg kan helt bestemt anbefale en tur på Nelle’s – både den ved Brandts og denne beliggende ved Overgade. Hermed en caféanbefaling givet videre til dig i Odense.

Kan du anbefale nogle gode steder jeg bare må besøge her i Odense? Selvom jeg har boet her i tre år betyder det bestemt ikke, at jeg har udforsket byen til bunds!

FØLG MIG

Nu er denne blog jo relativ ny (og er kun ved sin spæde start), men jeg kan alligevel se nogle rigtig fine sidetal herinde. Det er jeg jo mægtig glad for, og vil i den forbindelse anbefale siden Bloglovin. Det er en side, hvor du kan oprette en profil, og derefter “følge” alle de blogs du læser. Hver gang der kommer et nyt indlæg på en blog vil det kort tid efter stå på din bloglovinfeed. Det er næsten ligesom facebook; i stedet for venner, vælger du bare de blog du vil følge. Det er en pisse smart måde, hvorpå du kan få samlet de forskellige sider du følger, og du er fri for at skulle bogmærke og tjekke forskellige sider for nye indlæg. Du kan følge bloggen lige her letsblogsomeshit. Det ville jeg blive så glad for!

Skærmbillede 2014-11-19 kl. 19.47.21

PRE-JULEHYGGE

Allerede i sidste uge brugte jeg en hel dag på at høre julemusik. For ja, jeg er nok type nr. 1 på billedet når det gælder jul!

two-kindsJeg ved godt, at der er rigtig mange mennesker, der haaader når butikkerne begynder at pynte op til jul, at sælge juledimser og få folk til at bruge penge på julegaver. Men jeg er ligeglad. For jeg er alfen, og jeg glæder mig til 1. december! Jeg har allerede købt de tre første julegaver, pakket adventsgaver til flere forskellige personer, og købt nyt julepynt til samlingen. I år har vi en lejlighed stor nok til, at vi (jeg) rent faktisk kan gå juleamok med pyntningen. Derfor har jeg også besluttet, at i år skal være året, hvor jeg laver min første adventskrans! Den skal hænge fra loftet.. Eller stå på bordet. Mja den skal hvert fald være i gran. Eller mange julekugler. Jeg kan vist konkludere, at det eneste jeg har besluttet indtil nu, er at det skal være en krans. Eller nej. Måske skal det være fire lys på stribe? Uhhj jeg ved det ikke, men mon ikke jeg finder ud af det inden om 14 dage? Jeg har fundet lidt inspiration til forskellige udgaver af adventslys, som jeg kunne finde på at lave. Nu skal jeg bare beslutte mig…

adventEr jeg den eneste der opfører sig som en lille julealf, der klapper i sine små fede og fedtede hænder af bar begejstring for julens snarlige ankomst?

OOTD – FINALLY FRIDAY

Endelig blev det fredag! Ikke at det som sådan betyder “fri” denne weekend, men det er nu dejligt med lidt fredagsfornemmelser. Jeg var så heldig, at min forelæser i dag var syg, (det er jo ikke så heldigt for hende altså!), så jeg fik fri allerede ved middagstid. Et smut på biblioteket for at hente en bog til et projekt på studiet, og så ellers med toget hjem. Det så er skønt at kunne tage toget tidligt hjem om fredagen. Det vrimler med mennesker allerede fra kl. 14 af om fredagen, der skal hjem på weekend. Jeg startede min weekend, med at tvinge Casper ned i haven med basserne og kameraet i hånden. Mine collage-skills bliver bedre og bedre, og jeg tror på, at jeg nok en dag skal blive fine venner med Photoshop. Lige nu er det mere et had- kærlighedsforhold. Mest had…

Ikke-navngivet-1Jeg har forsøgt mig med lidt ombreglitternegle og synes faktisk, at jeg er sluppet ret godt fra det. Jeg tror, at de skal være i en julet version næste gang. Skjorten elsker jeg – den kan smides på til alting. Cowboybukser, nederdele, bare baller… Ja den står sgu godt til det hele! Min vest er en vintagepels som jeg har fået af min kære daddy-o.

Anyhoodles så håber jeg, at du går en skøn weekend i møde! Holder du normalt helt fri i din weekend, eller er du typen, der altid lægger en masse planer for alt det man aldrig når til hverdag?

LYSENDE DESIGN

tomdixonVia min uddannelse (jeg har en BA med tilvalg i designkultur og er på mit 3. semester på min kandidat design management), er jeg ganske interesseret både fagligt og personligt i…. Ja du gættede det nok! Design. “Design” er en meget subjektiv betegnelse, og hvordan man bruger begrebet/termet, er derfor også meget subjektivt. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på produktdesign, og hvad dette bl.a. betyder for mig.

Du kender formentlig til Tom Dixons lysestage “Etch”. Designeren bag, Tom Dixon, startede produktion under navnet Tom Dixon i 2002. I 1987 tegner han bl.a. S Chair der bliver så stor en succes, at den er med til at hans produkter bliver udstillet på MoMa. Dixon startede egentlig hans karriere indenfor design, da han begyndte at smede avanceret dele til hans motorcykler. Det er bl.a. også hans kompetencer indenfor netop dette område, han benytter i mange af hans produkter fra linjen med “Gifts And Accessories”, der blev lanceret i 2012. Det er denne linje af små ting og accessories, at lysetstagen Etch hører under.

Produktionen af Etch lysestagen er ret speciel. Stagen er udgjort af tynde metalplader med et mønster i dem. Dette mønster bliver fremstillet via metoden chemical etching. Mønstret bliver altså dannet ved, at noget af metallet bliver ætset væk. Mønstret giver et utrolig smukt lys fra den levende flamme, og dette er bl.a. det unikke ved denne smukke og enkle men komplekse lysestage.

Men, for ja der kommer et men. Stagen koster den nette sum af 499,95 kr. For nogle sammensatte metalplader med huller i. Er det en fair pris? Der er jo lagt mange tanker bag, mange ressourcer og den er designet med både form og funktion in mente. Men 500 bobs. Vil du give det? Det kan umuligt være materiale eller ren timeløn man betaler med en sådan pris. Men hvad betaler man egentlig så for?

Grunden til mine tanker omkring dette, kommer egentlig fra en helt anden lysestage. Og dog. For Søstrene Grene, som de sidste par år virkelig er kommet med på nye trends og tendenser indenfor interiør, har nemlig lavet en lysestage, der pudsigt nok ligner Etch lysestagen ret meget. Søstrene Grenes version koster dog lige knapt 40 kr. Dvs. 8% af prisen for en Etch stage. Prisen er formentlig mere materialesvarende, og man får stadigvæk en lysestage. Men får man så mere?

Rigtig mange kender til Tom Dixons design; hans stil er unik og ofte genkendelig. Har du først én gang set en Etch stage, så er du aldrig igen i tvivl om, hvad det er eller hvem der står bag, hvis du ser den igen. Er det så dét man betaler for? Genkendeligheden? At du selv og andre mennesker ved, at lige netop denne stage koster 500 bobs? Eller betaler man for mere end blot dette? For der er unægtelig forskel i både udførelse, mønster og det generelle udseende på stagen hhv. fra Tom Dixon og Søstrene Grene.

Betaler man for kvalitet? Den følelse stagen giver en? Eller blot for det den reelt er; en kugle med huller, hvori du kan placere fyrfadslys? Og hvis det sidste gør sig gældende; hvorfor så ikke bare købe stagerne fra Søstrene Grene?

Er det okay af Søstrene Grene, at de vælger at producere en stage der minder så meget om Etch stagen? Er det godt, at der findes budgetvenlige versioner af dyre “design” produkter? Eller mister de billige versioner af sådanne produkter deres værdi i og med, at det netop ikke er de originale produkter?

Svarende på disse spørgsmål vil formentlig spænde vidt afhængigt af, hvem der besvarer dem. Men hvad mener du? Er Søstrene Grenes stager en direkte kopi af Tom Dixons Etch stage? Og vil du betale 500 kr for én lysestage – eller vil du hellere have knapt 13 lysestager fra Søstrene Grene til samme pris? Udover prisen, hvad er så forskellen for dig på disse to forskellige, men ens lysestager?

JEG HAR SMOVSET

Denne weekend er gået med rare ting. Såsom at sove lidt længere end normalt, gå lidt længere ture med basserne end normalt, nyde teen lidt mere end normalt og spise lidt mere end normalt haha. Især det sidste har vi gjort os i denne weekend. Vi tog nemlig til et lagersalg ved Smovseriet i Odense. Endelig et lagersalg i Odense, hvor jeg både havde fri og tid til at kunne tage afsted til. At det var et lagersalg fyldt med gode ting til maven var bestemt heller ikke dårligt. Smovseriet er en grossit, der importerer og sælger specielle madvarer til andre butikker. Man kan bl.a. købe deres fine og lækre madvarer i CaViThé på Skibhusvej i Odense. Smovseriet skriver selv på deres hjemmeside om deres varer:

Det vigtigste for os er at kvalitet og design hænger sammen. Lækre produkter, der taler til dine øjne og senere dine smagsløg er alfa omega for Smovseriet. Vi vil ikke nøjes – så hellere lidt mindre men virkelig godt. Vi vil kun sælge Ren lækkerhed.”

Og ren lækkerhed det var, hvad vi fik med hjem i posen!IMAG1458IMAG1457IMG_6621IMG_6625IMG_6626

Vi endte med at købe en Rum Butter, en løgkompot og en pose Ginger Fudge med hjem. Som du kan se på fudgeposens manglende indhold så forsvandt de ret hurtigt haha. De var søde og man kunne tydeligt mærke varmen fra ingefæren. Løgkompotten brugte vi til hjemmelavede burgere i går aftes. Det er super lækkert og dejligt med en anden smag end blot fra normal dressing. Jeg bagte boller i morges, og på dem røg Rom Butter’eret. Som den ene ejer af Smovseriet sagde, så er det “ligesom brunsviger på brød.” Det var virkelig lækkert og mums! Udover de lækre ting vi blev fristet af, havde de også forskellige patéer, marmelader, olier, salte, te fra Sing Tehus og meget andet! Til hverdag er det lidt dyrt i længden med sådanne gourmetvarer, men når nu chancen for et lagersalg var der, blev jeg nødt til at lade mig friste! Det er nu også dejligt med nogle kvalitetsvarer, hvor man virkelig kan smage (og se), at der er lagt mange ressourcer i dem.

Hvis du ikke kendte Smovseriet kan jeg på det varmeste anbefale at holde øje med deres facebookside, hvor du kan følge med i deres gøren og laden (og lagersalg!) lige her.

Har du brugt weekenden på gode og rare ting? Det er nu altid dejligt med en friweekend, hvor der absolut ingen planer er.

JULENIPS OG GOD WEEKEND!

Jeg må pinligt indrømme, at jeg glæder mig som et lille barn til 1. december og jul! På trods af, at jeg her på min kandidat har rygende travlt med lange lange eksamensdage i december, og desværre knapt nok er hjemme, så SKAL der julehygges i år! Jeg er derfor allerede startet med de små ting. Jeg har købt lidt forskelligt julepynt og i går slæbte jeg Casper med i både Søstrene Grene OG Tiger, der er begyndt små småt at julepynte. Tålmodigheden blev vist sat på prøve. Det ER altså bare svært at gå hurtigt igennem de to butikker! Nuvel nuvel, jeg fik altså alligevel brugt lidt småpenge i begge forretninger. I Tiger faldt jeg over det fine hvide juletræ og i Søstrene Grene har de det fine lille hus. De passer jo perfekt sammen, og der er ikke noget mere hyggeligt end levende lys her til vinter og jul.

IMG_6600 IMG_6601 IMG_6603Jeg tror at juletræet kostede 20kr og huset lige knapt 30kr. Det er til at have med at gøre, selv på SU.

Jeg håber, at du får en rigtig dejlig weekend! Jeg har for en gangs skyld den slags weekend, hvor jeg intet har planlagt overhovedet! Ja, lige på undtagelse af planerne for i aften! Jeg er faktisk halvt på vej ud af døren, da jeg og nogle studieveninder har planlagt hygge med Klub 100 i aften? Kender du den “leg”? Jeg gjorde ikke, og jeg er RET spændt på, hvordan aftenen kommer til at forløbe! Nu vil jeg hoppe i noget andet tøj, og cykle afsted. Ønsk mig små tømmermænd i morgen!

5 GODE TIL DINE ØRER #1

Jeg er faktisk dårlig lige for tiden til at lytte til musik. Men de sidste tre dage har min cykel været punkteret, hvilket har betydet at min ellers korte (og hurtige) tur til og fra banegården, er blevet til en (noget mere tidskrævende) gåtur. Det betyder også, at jeg de sidste tre dage har brugt mine elskede Marshall hørebøffer og min spotifykonto, og rent faktisk fået lyttet til noget musik! Det har været rigtig dejligt at få hørt noget musik som man opdager at man har savnet når man hører det. Jeg er desuden rigtig god til at udvælge mig nogle numre fra forskellige musikere, som jeg hører igen og igen. Det er sjældent, at jeg falder pladask for et helt album af gangen.

Min musiksmag er RET blandet. Jeg hører alt fra pop til skør elektronisk samt klassik, hvad angår genre. Jeg er på ingen måde kritisk overfor ny musik, selvom jeg skam godt forstå, at noget af det “nymodens” musik, ikke af alle ses som værende “rigtig” musik. Jeg mener nu også, at der altså _er_ forskel på Nik&Jay og f.eks. Rimsky-Korsakov. (som jo ER fantastisk!). Men den diskussion er vist et helt andet indlæg! Dette indlæg skal nemlig handle om, hvilket musik jeg så har (gen)lyttet til i de sidste tre dage, (og som jeg sikkert lytter lidt mere til i morgen også, da jeg først i dag fik min cykel til cykelsmeden og kan hente den i morgen eftermiddag).

Musikken i denne anbefaling er god til gåture og lidt tankevirksomhed måske endda, og hvis du ikke kender det, så håber jeg at kunne udvide din musiske (det èr et ord, jeg har slået det op) horisont. Har du selv nogle anbefalinger til én (mig), der er blevet lidt dårlig til selv at søge ny musik?

HOME OFFICE

Nu har vi boet i den nye lejlighed i tre måneder. Vi er snart ved at være nogenlunde på plads. I weekenden fik vi købt endnu en bogreol, og vi rykkede rundt på, hvad der med tiden skal være et lille hjemmekontor. Lige nu har vi dog bare vores gamle spisebord stående. I den gamle lejlighed tog bordet pladsen i stuen, når det var slået ud, men her i den nye lejlighed lægger man knapt nok mærke til det henne i, hvad der skal blive, skrivebordshjørnet. Det får mig virkelig til at tænke over, HVOR lidt plads vi rent faktisk havde i den gamle lejlighed! Her har vi masser af gulvplads inde i stuen, også selvom vi har en kæmpe stor flydersofa og et stort spisebord stående.

Men selvom vi efterhånden er nogenlunde på plads så mangler vi altså stadig at gøre noget ved det skrivebordshjørne! Vi vil gerne først sælge vores gamle spisebord, men samtidig har vi ikke rigtig travlt, da det jo opfylder formålet; at have et sted at sidde at arbejde, skrive og studere. Jeg kunne nu godt tænke mig, at bordet med tiden bliver skiftet ud, og at det kan blive et lille inspirationshjørne. Jeg er jo klart til det hvide og lyse udtryk, med et twist af det “pigede”, mens Casper (ret forståeligt) er til det lidt mere tunge, hvis det er til at forstå?

Anyhoodles så har jeg fundet nogle inspirationsbilleder fra Pinterest af, hvordan mit ønske skrivebordshjørne kunne se ud. Har du et hjemme workspace og er du i så fald glad for det?

workspaceinspirationAlle billeder er hentet på: Pinterest

BARNDOMSUHYGGE!

I aften er er Halloween. Eller Allehelgensaften som det så nationalt hedder på dansk. I “blogland” har jeg set rigtig mange indlæg omkring netop i aften. Mest omhandlende diverse udklædninger, kostumer og fester. Jeg har aldrig selv været til en Halloweenfest. Jeg er aldrig blevet inviteret til nogen, og så er det jo ingen skam at blive væk! Derfor har jeg ingen flotte billeder udklædt som zombie, hot sygeplejerske og ej heller nogen tips & tricks omkring “how-to” halloween. Jeg har udskåret græskar med min mand, a’la Jack Skellington fra bl.a. “The Nightmare Before Christmas” og vi har bagt en pumpkin pie med græskarkødet. Men det har ligesom været det. Jeg kan rigtig godt lige ideen om denne amerikanske tradition, men helt indført i mit liv? Nej det er den ikke. Men det er uhygge tilgengæld! Jeg har en fascination og ærefrygt for alt det makabre, uhyggelige og mørke på det fiktive plan. Derfor valgte jeg, dengang man begyndte at læse lidt længere bøger, ligeså ofte bøger rettet mod det kvindelige køn, som bøger med lidt mere “ulækre” ting. Med ulækre ting mener jeg monsterblod, afhuggede hænder, skrumpehoveder, skeletter, spøgelser, mumier.. you get the point! Det var altså uhyggelige ting og historier, dengang jeg læste dem. Men alligevel læste jeg, og læste og læste. Det er selvfølgelig de berømte og berygtede “Gåsehud”s bøger jeg her taler om.

barndomsuhygge kopi

Jeg læste rigtig mange af bøgerne! Dengang, hvor man måske endnu var ny i hele den uhyggelige verden, var disse bøger hvert fald meget uhyggelige! I aften mindes jeg de sene aftener, hvor jeg _blev nødt til_ at læse videre og videre, selvom ordene jeg læste fik, ja, gåsehuden frem! Kender du dem? Eller læste du dem sågar?

Uanset, hvad du lavet her til aften ønsker jeg dig en happy halloween!