Posts

Soup stone cafe odense

Min Foodieguide til Odense

Det mangler ligesom lidt herinde på domænet ikke? En guide til alt det lækre take away, der findes i Odense. Især med tanke på min forkærlighed for cheeseburger + fritter. Det hør og bør sig være en guide herinde. Så, nu laver jeg den altså.

En guide der konstant opdateres

Den bliver opdateret, jo flere steder jeg smager mig frem til. Så følg endelig med i denne guide, hvis du lige står og mangler inspiration til mad udefra. Jeg har helt sikkert heller ikke fået alle min anbefalinger med fra starten af, så jeg opdaterer også løbende, som jeg kommer i tanke om steder, jeg gerne vil anbefale.

Jeg kommer også til at opdatere med fotos fra de steder, hvor jeg ikke har fået det med. Hvilket jo, desværre, betyder, at jeg må afsted igen. Ih altså hvor ærgerligt!

Tip mig også gerne, hvis du kender et sted, som jeg endnu ikke har besøgt!

Det skulle gerne være et organisk indlæg det her, der hele tide bliver opdateret, som jeg spiser mig vej frem gennem Odense.

Du kan også starte med at lægge vejen forbi en artikel hos Smag Odense, hvor jeg tipper, om de bedste pomfritter i Odense!

Roti Restaurant

Roti er en indisk restaurant i Skibhuskvarteret. Det er efter min mening et af de bedste steder i Odense at få indisk mad. Det er så autentisk som det nu kan blive her i blege Danmark. Det er indere, der står i køkkenet, så de burde jo vide en ting eller to om deres egen madkultur.

Jeg elsker indisk mad! Det er især fløderetterne, jeg falder for #whocanblameme. Roti er ikke en restaurant med det mest æstetiske udseende. Så er det vist også fint sagt. Du skal ikke forvente hverken nordisk minimalisme eller indisk glamour ala Bollywood.

Men du kan forvente en, umiddelbart lille, men velassorteret buffet, gode ris og lækre, hjemmelavede naanbrød.

Servicen er meget chill. Du er ikke på en michelinrestaurant her, men du mangler heller ikke noget. Det er til gengæld forholdsvis billigt at spise derinde, hvilket for mig også er meget fint. Jeg spiser gerne på Roti som en hverdagstreat, når jeg ikke orker at lave mad. Eller når jeg bare virkelig har lyst til god indisk mad.

Hvor:
Skibhusvej 103, 5000 Odense C
Facebook

Café Fleuri

Nok den mest æstetiske café i Odense. Jeg elsker at komme på den café. De har lækre økoretter på menukortet, god kaffe og virkelig sød betjening. Du skal forvente sunde råvarer, og det er ikke her du finder en clubsandwich!

Du finder grovboller med ost, den flotteste og sundeste brunch, speltsandwich og sunde snacks. Du kan sidde og arbejde på Fleuri eller du kan sidde og bare tage en pause. For fra det øjeblik du træder ind i caféen befinder du dig i et parallelt univers.

Der er fuglefløjt og rolig musik fra højtalerne, en dæmpet og afslappet stemning og bare smukt! De sælger samtidig en masse lækre delivarer og planter. Og så har de den seriøst fineste gårdhave i verden. Det er som at træde ind i en film, og jeg fatter ikke, at der ligger sådan en atmosfærisk og hyggelig gårdhave i Odense.

Priserne er meget fair taget i betragtning, at praktisk taget alt er øko og super lækkert. Både at spise og kigge på.

Hvor:
Nørregade 28, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Lalou Vinbar

En fin og hyggelig vinbar midt i Odense centrum. Den ligger på en afstikker til den store gågade og byder på lækre vine, snacks og god stemning. Jeg har skrevet et helt indlæg om Lalou, så læs også gerne det for mere uddybning.

Vinbaren har en meget moderne, men samtidig klassisk indretning og stemningen er intim og afslappet. Her er plads til alle slags vindrikkere. Om du er vinkender eller bare elsker at drikke vin. Jeg hører klart til i den sidste kategori, og jeg føler absolut ikke, at der er nogen smalle steder på Lalou af den grund.

Du kan altid få en fortælling med om den vin, du drikker, men du kan også bare sige tak for vinen og nyde den i stilhed.

Hvor:
Pogestræde 31, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Nelles Kaffebar

Den her café kommer jeg ikke udenom. Jeg frekventerer ofte Nelles, der faktisk ligger flere steder i byen. Men konceptet er det samme. Venlig betjening, afslappet atmosfære og god kaffe.

Det er en god café at side og arbejde på, og mellem 18-19 er der happy hour på deres vin. Perfekt overgang fra eftermiddag til aften. De serverer croissanter, økobrød, grillede sandwich og mere i den dur.

Og så har de vin. Så man kan skifte fra kaffen til vinen, når det passer ind. Hvilket er meget belejligt. De har desuden lidt længere åbningstider, så man kan sidde derinde om aftenen og enten få kaffe eller vin.

De ligger også i Storms Pakhus, men det er ikke en café som sådan. Det er mere en disk, hvor du kan få langet en god kop kaffe med på din vej.

Hvor:
Rosenbæk Torn 1A, 5000 Odense C

Kunstbygningen Filosoffen, Filosofgangen 30C, 5000 Odense C

Overgade 21A, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Storms Pakhus

Storms Pakhus er indendørs street food. Masser forskellig mad, som jeg egentlig ikke vil gå nærmere ind på det. Det er et godt sted, hvis du er afsted med andre, og I måske ikke er helt enige om, hvilken slags mad I skal have.

For her kan I få næsten, hvad I vil have, fra hver jeres madsted og mødes ved et af de store bord/bænkesæt og spise samlet. Der er flere forskelliger barer i Storms, så du kan slukke tørsten i alt fra øl, vand, drinks og vin.

Priserne er desuden virkelig favorable, når man tænker på kvaliteten af maden. Det er virkelig god street food, der faktisk måske ikke er så meget street food, som det er en samling af madsteder.

Storms Pakhus er, som skrevet, indendørs i et gammelt pakhus. Det giver en virkelig rå vibe til stedet, med beton, træ og meget genbrugsmaterialer. Det er skide hyggeligt, og jeg er tit på Storms.

Hvor:
Seebladsgade 21, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Froggy’s Café

En virkelig hyggelig café midt på gågaden i Odense. Den ligger så centralt, som en café overhovedet kan ligge. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er perfekt at lave stop hos Froggy’s, både hvis du har ærinder i byen, men også bare generelt.

Det er en klassisk café med alt, hvad der hører sig til på menukortet. Deres mad smager godt, betjeningen er altid sød, og du kan sidde udenfor og people watche, mens du spiser din mad. #yndlingsbeskæftigelse

De begynder at lave mere og mere vegetarisk og vegansk, så hvis du spiser sådan, kan du nemt finde muligheder der.

Og så har de lækre drinks. Som i… Virkelig lækre drinks. Det er noget, de gør ret meget i, men som måske ikke lige skinner igennem deres caféydre. Det ar de har drinks gør, at du nemt kan lave en overgang fra aftensmad til dans og drinks. For de har det hele.

Derudover har de til hverdag et pick’n’mix brunchkoncept, hvor du kan vælge mellem flere forskellige retter til din brunch og selv designe, hvordan din menu skal se ud. Det er smart, fordi du kan dele din mad nemt med andre. (Selvom jeg virkelig ikke aner, hvorfor man skulle have lyst til det, men altså muligheden er der).

De har også en virkelig overdådig weekendbrunch, som du aldrig kan gå galt i byen med.

Hvor:
Vestergade 68, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Cafe Kosmos

Her får du den rene veganske oplevelse. Der oveni også er økologisk. De har desuden en af Odenses bedste latte lavet på havremælk.

Caféen er 100% vegansk og maden er virkelig god. Jeg har fået deres burger og deres wrap, og er altid glad i både krop og sjæl, når jeg spiser mad derfra.

Indretningen er virkelig unik og bærer præg af upcycling, bæredygtighed og en rød tråd. Det er en hyggelig café, hvor du altid bliver betjent med et smil og overskud.

Hvor:
Lottrupsgård 1, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Café Biografen

Café Biografen er et yndet udflugtsmål især i sommerperioden. De har nemlig et virkelig stort udendørsområde, hvor du kan side og nyde din mad og drikke.

Udvalget bærer præg af en klassisk café, og kvaliteten kan godt være lidt svingende efter min oplevelse. De har som regel okay mad, men jeg har også oplevet at blive lidt skuffet derinde. F.eks. er deres iskaffe er ikke noget at råbe hurra for, men den er der.

Til gengæld elsker jeg, at muligheden for at tage sin kaffe med i biografsalen er der. For det ér nemlig både en café og en biograf. Som navnet så fint indikerer.

Biografen er i den lidt mere nichepræget kategori. Der vises ofte film, som de konventionelle biografer ikke viser. Du skal ikke forvente Blockbusters her i hvert fald. Men de viser tit oscarnominerede i forskellige genrer, og viser også film under Odense Film Festival.

Og de trækker mange point på min konto for deres biografsæder. De er den slags, hvor du nærmest forsvider i sædet. Jeg elsker det. På den anden side kan betjeningen også være ret… Lemfældig. Tror jeg er ordet. Det svinger i hvert fald lidt.

Hvor:
Amfiepladsen 13, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Café Unika

Den fineste café på Albaniegade. Lyst, let og lækkert. Både indretningen, betjeningen og maden. Det er tre søde søstre, der står bag caféen. Hvor sejt er det ikke lige? At drive en café med sine søstre.

Indretningen er udført med bambusmøbler, marmor og smukke, store buketter. Deres menu er baseret på sunde råvarer, tilsat lidt til den søde tand. De laver en eminent iskaffe, og serveringen er altid med et stort smil og overskud.

En café, hvor du både kan arbejde for dig selv eller sidde sammen med venner og hygge. De har bl.a. indrettet stedet med et stort “spisebord”, hvor der er plads til flere mennesker. Det indbyder både til smalltalk og relationer med fremmede mennesker samtidig med muligheden for at være flere samlet om ét bord.

De forstår virkelig også, at deres æstetik gerne må være instagramvenlig, og det er den i alt fra indretning til måden, maden er serveret på. Vi spiser som bekendt med øjnene, så det er jo i grunden ret gennemtænkt.

Hvor:
Albanigade 17, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Nouvelle

Endnu en virkelig fin café midt i centrum af Odense. Den er virkelig smukt indrettet, lidt fransk minimalisme, men stadig lidt overdådigt. Dybe farver, velour, messing, smukt gulv, støvede farver. Perfekt sted at glemme hverdagen for en stund og bare drømme sig væk.

Deres koncept er, at de serverer morgenmad hele dagen. Så du til frokost kan spise morgenmad. Det er jo en ret fint mulighed for alle hos morgenmadselskere.

Servicen derude kan godt svinge lidt IMO. Men måske jeg bare har været uheldig. Det bærer måske lidt præg af, at det er unge mennesker, der står derinde? Men altså. Stedet er utroligt hyggeligt, så et besøg værd.

Hvor: Pogestræde 31A, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Soup Stone Café

En virkelig fin café/restaurant, der skiller sig godt ud. De serverer mad meget afhængig af årstiden, dog med et par klassikere på menuen. Jeg er selv vild med deres pad thai. Det er lækker og sund “fast food”.

Det er meget indisk inspireret, men faktisk også ret nordisk inspireret. Så der er lidt forskelligt på menuen. Der er både supper, sandwicher, nuddelretter og mere i den dur.

Det er desuden den flinkeste mand, Stephen, der bare er virkelig rar. Det er et virkelig rart sted. Som jeg elsker at være. Der emmer bare af en form for ro, rummelighed og kærlighed i caféen. Der er meget lille, men med nogle sidepladser og ellers er de eminente til at pakke alt deres mad to go.

Jeg er glad for at hente aftensmad derfra. Så hvis du vil have et anderledes udvalg, der stadig er baseret på sunde og gode råvarer, er Soup Stone the place to be!

Hvor: Store Gråvbrødrestræde 11, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Jeg opdaterer, som skrevet, denne guide løbende, så bogmærk den evt. så du kan tjekke den indimellem og finde inspiration. Jeg har helt sikket også glemt nogen, hah, så når jeg kommer i tanke om hvem og hvad, opdaterer jeg også!

Rigtig god fornøjelse!

Jeanette-hardis-odense-lets-blog-some-shit-blogger-forår-ting-jeg-vil-lave-i-marts

Hej marts, det her skal vi lave

Ihh det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg knuselsker marts måned. Det gør jeg af flere grunde. Jeg har fødselsdag, min lillesøster har fødselsdag, det er jo foråååår, blomsterne springer ud, og luften er frisk. Åh jeg elsker marts. Fordi jeg elsker marts sådan, tænker jeg, at det er den absolut bedste måned at starte en ny tradition her på bloggen.

En “det-her-vil-jeg-lave-i-denne-måned-liste-måske-du-også-kan-finde-inspirations-tradition”. Især hvis du bor i Odense, for det er nu engang her, jeg udfolder de fleste af mine talenter. Så here goes! Jeg vil..

Jeanette-hardis-odense-lets-blog-some-shit-blogger-forår-ting-jeg-vil-lave-i-marts
  • Fejre, at jeg bliver 30 år sidst på måneden! Ih sidste år, der holdt jeg en kææææmpe fest en uges tid efter min faktiske fødseldag. Men på selve dagen, der lavede jeg intet specielt. Jeg trænede, spiste frokost med en kammerat, gik en tur med hunnierne, sad i sofaen og bestilte pizza til aften. Jeg havde endda nærmest fjernet alt opmærksomhed på sociale medier fra min fødselsdag. Nok mest fordi jeg selv bare ville holde det low key. Men i år venner, der skal den sgu have fuld skrald! I hvert fald på selve dagen! For 30 år er alligevel noget helt specielt, og jeg glæder mig faktisk for første gang i mange år sådan rigtigt til min fødseldag. Den falder på en helt ordinær hverdag, så jeg glæder mig også til at have noget lækkert med på arbejde, og så se Nicolai senere på dagen og hygge med ham.
  • Holde en kærestedag. Det her med at være to individer, der begge er gode til at lave aftaler og blokke vores dage op ikke, det medvirker, at det er sjældent, at vi har hele dage sammen. SÅ nu har vi sgu aftalt en kærestedag. En dag, der kun er dedikeret til at lave ting sammen, og hvor vi ikke laver andre aftaler. Det er jeg selv rigtig slem til på de dage, hvor jeg har fri. I stedet for så at holde fri indimellem, så laver jeg aftaler og blokker min tid ud. Hvilket medfører, at jeg aldrig føler, at jeg har fri. Det er lidt en ond cirkel, så nu har vi lavet en aftale om en kærestedag. Wuhuu!
  • Afvikle en koncert på Kansas City. Faktisk en rigtig fin koncert, tror jeg. Med blues. Det er jeg sikker på, bliver en virkelig hyggelig aften. Kom endelig forbi, hvis du vil høre noget nyt musik. Jeg er sikker på, at jeg i hvert fald får en virkelig hyggelig aften, for jeg skal arbejde med de sødeste og sejeste frivillige, der findes på hele Fyn. Måske endda i hele Danmark. Under min sidste koncertaften på Kansas som afvikler, grinte jeg simpelthen så meget, at jeg græd halvdelen af aftenen. Og det var ikke fordi, vi ikke arbejdede, men der var bare styr på tingene og masser overskud, så vi hyggede, grinede og jokede os gennem aftenen. Det var virkelig en aften, hvor jeg cyklede hjem og følte mig lykkelig.
  • Holde en hyggedag med min mor, der kommer et smut til Fyn sidst på måneden. Ih det glæder jeg mig til! Det er lang tid siden, at vi har haft en dag, hvor vi ikke havde aftaler eller planer i forvejen.
  • Formentlig også være gæst til et par koncerter på Kansas City. Gerne til Hatesphere 15. marts og Bo Evers 23. marts. Jeg. kan. ikke. lade. være. med at gå til koncerter i min fritid også. Jeg troede aldrig, at jeg skulle arbejde med musik og slet ikke opleve så meget musik selv. Men jeg elsker følelsen, når jeg står foran en scene og oplever musikken live. Jeg elsker også at kunne være med bag om scenen og opleve, hvordan sådan en produktion laves. Hver dag lærer jeg noget nyt om musik, og det er en gave.
  • Gerne i biografen og se Ternet Ninja. De ævler om den på kontoret, så jeg bliver nødt til at se den! Terkel i Knibe er en klassiker, så mon ikke også, at Ternet Ninja bliver det samme? Har du set den? Og kan anbefale den?
  • Rydde ud i min lejlighed! Jeg vil virkelig gerne til bunds i nogle af mine skabe. Både dem i stuen til alt muligt himstergims, der lige bliver lagt i skabene, men også i mit tøjskab, der virkelig trænger til en oprydning og udrydning. Jeg er bare så dårlig til at sige farvel til mit tøj. Også selvom jeg nok aldrig kommer til at gå i det igen. Jeg mener, hvordan kan man sige farvel til en grøn palliet, tætsiddende kjole? Det kan jeg i hvert fald ikke! Suk! Og så trænger mine køkkenskabe virkelig også til en gennemgang. Jeg regner at gå Marie Kondo i den i denne måned!
  • Høre Mørkeland hver mandag! Jeg har SLUGT den podcast de sidste par måneder. Jeg var i starten virkelig ikke god til at være alene om aftenen, hvis jeg gik og hørte om de skrækkelige mord som kusinerne, Camille og Kristine, sidder og snakker om. Men jeg har på en eller anden måde fået opbygget en intolerance, og nu er jeg knapt så forskrækket. Nå, men jeg har hørt ALLE afsnit. Også deres Minimord. Så nu venter jeg i spænding hver mandag morgen, og hører deres podcast på min cykeltur til kontoret. Og det vil jeg selvfølgelig også gøre hver mandag i marts. Så er mandag slet ikke så slem, og hermed en podcastanbefaling givet videre.
  • Gå flere ture i den nærliggende skov og nyde, at det er lyst meget tidligere om morgenen og om eftermiddagen. Hold nu op en forskel det gør. Det giver mig så meget energi, at det bliver lysere og lysere.
  • Planlægge en lille fødselsdagsfejring i april måned. Jeg er kontrolmonster, så jeg vil gerne have styr på detaljerne inden længe. Og det er endda bare de allertætteste, der kommer til kaffe, kage og varme, fødselsdagsboller med tandsmør. Intet stort gilde, men ægte hygge med de bedste mennesker. At jeg så planlægger at holde en stor havefest til sommer, det er noget andet, hah! Den skal have fuld gas, når man fylder 30 år! Men vejret er bare ikke til en havefest de her måneder, så jeg trækker den altså lidt, og inviterer i stedet til eftermiddagshygge i april.
  • Holde en weekend helt fri! Ingen planer, ingen dårlig samvittighed, ingen timer, der må blokkes ud. Bare holde helt fri, og slappe af. Jeg vil prøve ikke at blive rastløs ved ikke at have planer. Og prøve at fralægge mig den dårlig følelse af ikke at have opnået noget med dagen, hvis jeg ikke har været ude af lejligheden. For det kan ikke passe, at jeg ikke kan slappe af to dage uden, at jeg skal få det dårligt over ikke at have produceret alverdens.

Sikke en masse fine og dejlige ting, jeg har planlagt i marts. Uden at lyde for selvglad over mine planer, hah. Det er en dejlig måned marts, og jeg glæder mig til hver eneste dag. Måske mest til min fødselsdag, men mit sind er åbenbart kun 10 år gammelt i år, hvad angår min fødselsdag.

Hvilke planer har du i marts?

At råbe eller ikke at råbe

Jeg sidder i toget. Min computer og jeg er urolig for, om jeg kommer til at tabe min kaffe ned i tastaturet. Det kunne ligne mig.

Nu ringer højtaleren “Næste station Nyborg”. Folk begynder at pakke deres ting sammen og gå mod døren. Jeg har pendlet så meget, at jeg ved, at man sagtens kan vente med at rejse sig fra komforten fra sit bløde sæde indtil om mindst to minutter. Der er ingen grund til at stå og vente. Så hellere side og vente.

Jeg er egentlig ret oprevet lige nu. På sådan en rolig måde. Det virker som et paradoks. At kunne være rolig oprevet. Et oxymoron. Hvilket det også er.

Jeg har lige råbt en middelaldrende mand i hovedet. Eller… Ikke direkte i hovedet. Men gennem en åben bilrude. Fordi han dyttede af mig i et kryds, hvor det var fuldstændig uberettiget. Så jeg råbte. Jeg råbte af vrede og af forskrækkelse. Men jeg råbte mest af en dyb frustration over mænd, der mener, at de har ret til at lave den slags mindre overgreb. Overgreb i mangel af bedre begreb. Jeg vrider min hjerne for at finde et bedre begreb. Jeg kan ikke lige nu. Måske senere.

Det er ikke første gang, jeg oplever den slags. Jeg husker straks tilbage på en tid, hvor jeg over en periode på et år bliv chikaneret af en ældre mand her i Odense. Dengang var jeg usikker, nervøs og bange. Jeg turde ikke sige fra dengang. I hvert fald ikke på en ordentlig måde. Og når jeg forsøgte, blev hele situationen meget værre. Det hele endte faktisk med et retsag. Fordi jeg blev overfaldet af den pågældende mand. Det er jeg ikke sikker på, at jeg har fortalt offentligt.

Det var en virkelig grim tid for mig. Det påvirkede mig utrolig meget, at jeg aldrig kunne vide mig sikker på, om jeg ville opleve et “overgreb” når jeg gik udenfor min dør. Det var nemlig en mand, der opholdt sig samme sted, som jeg fast gik tur med mine hunde dengang. Det var i øvrigt praktisk taget lige ved siden af min daværende bolig, så risikoen for at løbe ind i ham var ret stor. Jeg oplevede også, at han fulgte efter mig og vidste, hvor jeg boede.

Nu åbner togdøren sig. Der sætter sig en mand ved siden af mig på det ledige sæde. Jeg kigger op på infoskærmen i vognen og konstaterer, at der ikke er lang tid til, at jeg skal af.

Så jeg pakker mine ting ned igen. Tager mine høretelefoner på. Tænder for den soul-pop jeg tidligere havde i mine øre. Smiler til manden på min højre side og går ud til gangen.

Jeg har hverken adrenalin i kroppen eller vrede. Mere en følelse af sejr. Hvilket egentlig ikke er det rigtige ord. Jeg har en følelse af ro og stilhed i min krop. Fordi jeg sagde fra. Fordi jeg gjorde det klart, at det han havde gjort ikke var okay. Fordi jeg ikke var bange for at vise, at min grænse var nået. Fordi man ikke skal opføre sig på den måde. Og det er rart at være den person, der rent faktisk gør opmærksom på det.

Andre mennesker skal ikke have lov til at overtræde mine grænser. Mine følelser og grænser er helt legale og det skal jeg huske.

Før i tiden var jeg helt sikkert blevet meget oprevet med tårer i øjnene. Men jeg føler kun en grundfølelse af overlegenhed og sikkerhed. Jeg er sikker på, at jeg sagde fra overfor noget, der ikke var okay.

I gangen står vi flere og venter nu. Toget sænker farten og vi nærmer os stationen. Jeg kigger ud af vinduet og ser, at det er blevet helt mørkt i mellemtiden. Toget stopper og dørene går op ud til den friske luft.

 

Tinderbox 2018 – et samsurium af (næsten kun) kærlighed

Det obligatoriske foto foran Tinderboxbogstaverne

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting – Skovdal Nordic. Find hende på IG her og her.

SÅ er jeg ved at være nogenlunde tilbage i form igen efter tre dage på Tinderbox. Det tager altså hårdt på kroppen at ligge i sprit i 72 timer. Og nå ja plus den komsammen jeg holdt i haven i søndags for noget af crewet jeg var afsted med til festival. PostTinderboxfest var den perfekte afslutning på festivalen.

But I’m feeling oooold! Men dette års Tinderbox tror jeg, har været det bedste so far. Jeg var ikke med første år, men har været afsted de sidste tre gange. Første gang var det sammen med en blanding af min ekskæreste, nogle venner, andre bloggere og mig selv. Sidste år hang jeg meget ud sammen med en masse skønne mennesker fra Kansas, og det var et VILDT Tinderbox! I år mødtes jeg med dejlige mennesker på kryds og tværs af mine vennegrupper. Apropos dét – kender I ikke også det med, at man har forskellige grupper af mennesker i sit liv? Som ikke nødvendigvis kender hinanden, og hvor det er mega fedt, når de så mødes og bare kan sammen? Det skete nemlig under Tinderbox og det var så nice.

Nå men i år var det altså sammen med en masse forskellige mennesker jeg var afsted, og jeg fik sagt hej til nogle venner og veninder, der normalt ikke er i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Generelt har dette års Tinderbox båret præg af en masse kærlighed.

Kærlighed til andre mennesker, kærlighed til musikken og kærlighed til universet.

Øllene var kolde, pigerne søde og musikken stemte

Hyggeligste stemning i smutvejen

Mig der er vigtig i VIP-baren og køber (forbudte) øl – læs mere om hvorfor de var forbudte senere i indlægget

Fotografkærlighed
Jeg var så skide priviligeret, at jeg i år havde Malene Nelting med som fotograf. Dvs. hun dokumenterede min færd på festivalen, og fik skudt de VILDESTE fotos! Hun er seriøst så dygtig. Vi havde godt nok en bøvs torsdag aften/nat, hvor Malene lavede en SD-kort-gate!

Hun havde tabt sit SD-kort hvor ALLE fotos fra torsdag lå på. Og der var mange fotos! Det var en katastrofe – mest for Malene for hun havde det så dårligt over det. Jeg havde mere en “sket er sket” attitude og bad Malene om at droppe den dårlige samvittighed. Det var jo bare fotos for pokker!

MEN!
Vi mødtes fredag eftermiddag og skulle skyde nye fotos. Vi havde et skab i presseområdet, som vi havde lagt kamerataske og udstyr i, og det skulle vi lige hente. Da vi står derinde har vi et sidste håb om, at kortet måske er blevet indleveret i i den bar, der lå i presseområdet. Selvom Malene havde fået at vide, at alle fundne ting blev indleveret i informationen, prøvede vi alligevel at spørge efter kortet. Og der var fandme nogle, der havde indleveret det! Alle fotos lå på kortet og alt var reddet!

Det var lidt en rutsjebanetur, der heldigvis endte godt. Og derfor kan jeg nu dele billeder herinde også fra torsdag! Torsdag var en glimmerdag, hvor den ikke fik for lidt. Jeg havde besluttet mig for, at når nu jeg havde Malene med som fotograf, så skulle den ikke have for lidt med festivalstyles!

Jeg vil gå i dybden med mine looks i et andet indlæg – lige nu vil jeg egentlig bare lige vise lidt billeder fra festivalen. Der kommer et musikindlæg senere – for jeg fik hørt noget god musik også!

Generelt synes jeg, at Tinderbox har klaret det udmærket i år. Der var mange mennesker, og nogle gange fik jeg lidt klaus af at være omringet af så mange mennesker. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt særlig lange køer, og det eneste tidspunkt jeg duftede lidt skuffelse var, da de lukkede Magicbox inden jeg nåede derind. Men sådan er det, og sikkerheden skal selvfølgelig være det vigtigste.

Ellers var jeg ret glad for Groovebox, hvor jeg to aftener fik danset hoppedans. Moonshine nåede jeg kun forbi en enkelt gang, og det fangede ærlig talt ikke. Jeg ville også gerne have hørt noget mere stand-up, men lyden i teltet var ikke optimal IMO. Det er ellers et fedt koncept – det blev bare overdøvet af musikken fra de andre telte. Men generelt er jeg ret stor fan er pladsens design. Smutvejen er genial, og der hang jeg også noget tid inde. Altså den ginbar, der ligger derinde trækker jo.

Selfiemode var stærkt i år og min blomsterkrans skulle dælme foreviges!

Noget af det bedste i verden – fritter, kolde øl og bare ben!

Foodie på festival
Mht. mad så er jeg jo en burger + cheese kinda gal. Så jeg smagte burger fra både Anarchy og Bulls. De var begge perfekte, men Anarchy’s får altså en ekstra tommel op.

Jeg tror, at dette års festivals oplevelse bærer præg af generel god stemning. Altså sådan virkelig – alt er love. Jeg havde så mange fine oplevelser, samtaler, kram, hyggestunder, grin og latter, jeg mødte så mange skønne mennesker og det hele var seriøst en fest.

Cons
Det eneste negative jeg har, lige nu, om de tre dage, var den lidt unødvendigt negative tone, jeg oplevede i presseområdet den ene dag. Vi var inde for at hente udstyr og finde et toilet, og jeg havde, som man nu engang har på festivaler, en øl i hånden. Men det måtte jeg så sandelig ikke have derinde! Jeg fik nærmest skældt hæder og ære fra, og gik faktisk ud på pladsen med en virkelig æv-følelse i maven. Selvfølgelig er det et arbejdsområde, som så mange andre, men vi befinder os altså på en festival, og jeg dansede ikke på bordene. Jeg prøvede et finde et toilet, og var ellers på vej ud igen for at tage billeder. Men jeg endte med at have følelsen af, at jeg skulle bevise, at min berettigelse var okay.

Jeps – jeg og Malene havde presseadgang – eller… 


Min smukke fotograf og veninde ♥ Det her foto er taget af ligeså dygtige og sindsygt smukke Enneke (og ja den store rygsæk Malene sidder med var til fotoudstyr – så vi var nødsaget til at bruge presseområdet til at sætte ting af, selvom vi var i bad standing). 

Det hele er endda ret ironisk, for om fredagen var jeg inviteret af Visit Odense en backstagetur rundt på festivalen, hvor vi alle fik en øl med i hånden. Her blev vi vist rundt af talsmanden for Tinderbox, John Fogde, bl.a. i presseområdet…  Og så måtte jeg pludselig godt have en øl i hånden – sammen med alle de andre, der også havde øl med. Måske er det også bare mig, der er god til at tage ting nært lige for tiden. Men det var stadig en virkelig dum oplevelse, og en unødvendig irettesættelse. Det var også hele måden, det blev sagt på – pisse surt, for at være ærlig. Og hvis der er noget, ingen skal være på en festival, så er det fandme at være sur. Det kommer man generelt ikke langt med i livet.

Anyyyyways! Udover den oplevelse, så havde jeg en fantastisk festival!

Var nogle af jer afsted til dette års Tinderbox? Fortæl, fortæl endelig! Fik I hørt noget god musik, spist noget lækkert mad, scoret ham den søde?!

 

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

Det her med at være single

Foto: Rebecca Brincker

Jeg synes stadig, det er mærkeligt. At være single. Jeg har stadigvæk heller ikke vænnet mig til det begreb – “single”. Jeg synes stadig det lyder… Mærkeligt. Ligesom jeg også forklarede om i dette indlæg, så er det ikke et begreb, jeg er ovenud begejstret for.

Nærmere tværtimod. Men det er jo nu engang dét jeg er. Single. Bvadr.

Det går egentlig fint nok med at være single. Nogle gange kan det godt være lidt kedeligt. Der er ingen at putte med. Der er ingen at bruge tyve minutter med for at bestemme en film fra Netflix. Der er ingen, der laver mad til mig.

Men jeg er ret god til at fylde min tid ud alligevel. Så det er bestemt ikke fordi, jeg går rundt og keder mig. Nogle gange undrer jeg mig faktisk over, at jeg overhovedet har haft tid til at have en kæreste.

Men det betydet jo ikke, at jeg ikke gerne vil dele mit liv med et andet menneske. Jeg vil bare heller ikke have en kæreste bare for at have en kæreste. Det synes jeg er ret fjollet.

Og så har jeg måske ikke mega nemt ved at forelske mig. Jeg har været mellem-forelsket én gang i min singleperiode. Hvor jeg mødte en ret sød mand. Men så viste han sig at være lidt af en røv, og så var det skib ligesom sunket.

Siden har jeg ikke rigtig turde forelske mig. For jeg orker ikke at blive såret. Igen. Det var lidt af en hjerteknuser, da min ekskæreste og jeg valgte at gå fra hinanden. Og så var det lidt (okay RET) nederen at turde åbne mit hjerte igen kun med et nederlag som resultat.

Jeg orker ærlig talt bare ikke at skulle igennem et brud igen lige foreløbig. Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis jeg skulle møde en sød mand, så er det ikke sikkert, at vi går fra hinanden. Men jeg er sgu ærlig talt nok bare lidt bange for at kaste mig ud til hajerne igen.

Jeg er ikke på nogen datingapps. Jeg forstår dem ikke. De er blomstret op imens jeg har været i forhold (i over seks år), så jeg fatter nada af de spilleregler, der eksisterer på den slags apps. Det er nu ikke fordi, jeg fatter mere i virkeligheden.

Jeg har aldrig rigtig været på en date. Det kan i hvert fald tælles på en hånd agtigt, hvor mange dates jeg har oplevet her i livet. Jeg er også lidt akavet omkring hele datingfænomenet. Jeg mener – så mødes man med én, man ikke rigtig kender for at se, om man har lyst til at lære personen mere at kende og der måske kan blomstre en forelskelse op.

Måske er jeg bare forkælet – eller har været priviligeret, at når jeg har mødt nogle mænd, som jeg har involveret mig mere med, så har der fra starten være den famøse gnist. Der har været en kemi, der har gjort, at jeg med det samme vidste, at der var noget mellem os. At jeg gerne ville undersøge det nærmere.

Jeg er ikke så god til det her med at mødes med “fremmede” mennesker og så prøve at se, om vi bliver forelsket. For mig skal den følelse af sommerfugle i maven helst være der ret tidligt i en relation.

Jeg ved ikke, om jeg måske bare er forkælet. Eller tror, at jeg lever i en Disneyfilm og prins Charming nok skal dukke op, og så ved jeg, at den er der.

Jeg tror heller ikke, at jeg fatter særlig meget af det med at flirte. Eller når nogen lægger an på mig. Jeg skal have tingene hugget i sten, hvad det angår.

Så er der hele det aspekt med bloggen og Instagram. Det her med, at jeg vælger at dele så mange ting herinde. For hvem siger, at en evt. date gider være med til det? Gider være med på mine stories på IG? Men det er en del af den jeg er. Som jeg ikke vil stoppe med lige nu.

Det kan til gengæld godt være lidt svært nogle gange. At skulle forklare, hvordan det hele hænger sammen med bloggen – og gerne ville dele ud af mine oplevelser, men samtidig føler jeg, at jeg har en barriere ift. hvor meget jeg kan dele om andre mennesker. De har jo ikke valgt at være en del af bloggen, bare fordi de gerne vil være en del af mit liv.

Det er lidt en svær grænse – for jeg vil jeg gerne dele en masse herinde. Samtidig er der nogle ting, som er lidt svære at dele. For hvad hvis de læser med og bliver stødt? Eller bare ikke vil optræde herinde. Selvom det er anonymt ved vedkommende jo formentlig godt, at det er ham jeg omtaler.

SÅ – det er ikke fordi, jeg ikke vil dele mere om mit single- eller datingliv. Jeg føler bare, at der også er en grænse for, hvor meget jeg kan tillade mig at dele.

Jeg kan fortælle så meget, at jeg har været på nogle dates. Ikke mange. Ikke flere end, hvad der kan tælles på én hånd. Men det har ikke været nogle dates, som har ført til mere. Det har været hygsomt, men gnisten har bare ikke været der. Og det er bare noget, der er vigtigt for mig. Den pokkers gnist.

Jeg har nu heller ikke travlt med at skulle finde kærligheden. Den er der nok en dag, og jeg er lykkelig for mig selv. Hvilket jeg synes er rigtig vigtigt. At det ikke er et andet menneske, min lykke beror på. Jeg er ansvarlig for min egen lykke.

Derfor havde det da været dejligt at have én særlig person at dele min lykke med. Men indtil nu deler jeg den med alle de andre skønne mennesker, jeg har i mit liv. Og det er jeg nu i grunden ret tilfreds med.

 

Små glimt

En måde at få mere hverdag herind på er via disse små glimt. For I var nemlig mange, der gerne ville have mere hverdag og mere mig. Nu har jeg næsten lige læst hele min blog igennem, og jeg kan mærke, at jeg også selv savner mine indlæg, hvor jeg fortalte om dit og hint.

Det sidste stykke tid har jeg derfor;

Fået en ny tatovering! En fin lille natsværmer/sommerfugl. Lige midt på armen. Det er min første tatovering, som sidder et sted, der er meget åbenlyst. Alle  mine andre tatoveringer sidder lidt mærkelige steder, så når jeg står med bare arme, lægger man næsten ikke mærke til dem. Det gør man så sandelig med den her lige midt på armen. Den sidder også er lidt finurligt sted – og det kan jeg rigtig godt lide, at alle mine tatoveringer gør. Den hedder i øvrigt Viga og er en hen! Meget politisk korrekt tatovering. Når den ikke lystrer Viga, så er det fordi, der er mere en Viggo.

Jeg har set de første tulipaner springe ud i min have. A sight for sore eyes! Så er det altså ved at blive forår, når tulipanerne springer ud. Og der står de rigtig fint – jeg har overvejet at kappe nogle af dem af og stille i en vase. Men ærlig talt, så tror jeg, at de får lov til at blive stående der i beddet.

Jeg har  nydt varmen fra solen de sidste par dage med en kop kaffe og min weekendavis. Jeg købte sidste weekend havemøbler og grill, og jeg elsker, at jeg kan sætte mig ud i haven og spise min mad nu. Der var ikke nogle møbler før, men nu er der da plads til de første fem personer. Så skal grillen bare samles og bruges for første gang! Jeg er totalt en grill-type, når vejret er til det. Det er ikke fordi, jeg som sådan elsker grillmad. Men jeg er opvokset med at vi griller hele året rundt. Jeg tror, det er det sociale i at samles om grillen og sidde at spise sammen efterfølgende.

Jeg har leget 90’er hiphop band med mine medsammensvorne til Fynske Influencers; Rebecca og Lisbeth. Det er den dygtige musiker Karenina, der har sørget for at knipse det fine billede af os tre. Vi følte, at vi manglede noget, vi kunne bruge til en præsentation af os alle tre samlet. Jeg elsker det her billede – det er så fint!

Jeg har afholdt mit allerførste, ægte foredrag! Det foregik på Froggy’s i Odense centrum. Jeg skulle klart lige bruge de første 15 minutter på at tale mig varm, men da den værste nervøsitet havde lagt sig, synes jeg selv, at det gik rigtig godt. Jeg kan godt li’ at tale foran andre mennesker, og jeg elsker at kunne inspirere via de erfaringer, jeg har gjort mig i livet. Nu overvejer jeg at holde flere foredrag!

(Burgerne var sponsoreret – og de smagte fandme godt!)
Jeg fejrede, at det var mandag sammen med Rebecca i sidste uge. Det fejrede vi med burgere på Jagger. Sammen med vores mad fik vi deres slushice som altid har et ekstra tvist i form af en alkohol. Denne gang var det med rom, og den var perfekt supplement til maden.

Efterfølgende gik vi hjem til Rebecca og fik en lille gibbernak ekstra. Lige hvad en mandag trængte til at blive skyllet ned med.

I weekenden var jeg på arbejde på Kansas City. Jeg var afvikler til en koncert med god reggae og dance hall musik, og det var en af de mest mindeværdige aftener på arbejde. Der var så skør en stemning i salen – på en god måde altså. Folk var så glade, dansede rundt og krammede. Der var klart forår i luften.

Lige for tiden arbejder jeg ret meget og har travlt på kontoret på KC. Udover dét, så sker der en masse ret seje og spændende ting her bag kulisserne, som jeg ikke må fortælle noget om. På et tidspunkt i næste uger kommer der formentlig til at være radiotavshed på alle min sociale medier. Jeg må ikke fortælle hvorfor. Der går endda et godt stykke tid, før jeg må fortælle nogen noget. Men jeg kan fortælle, at jeg glæder mig! Både til at kunne fortælle meget mere, men også bare til, at de her ting sker!

Nyder I pre-sommervejret for tiden?

Min allergi stikker helt af, så for mig må der egentlig gerne komme et par regnskyl, der kan lægge alt den pollen ned, der ellers flyver rundt i vinden.

Jeg holder foredrag i Odense (om blogging, privatliv og bagsiden af medaljen)

En blog kan være ret meget #ananasiegenjuice.

Men med det senmoderne samfund vi lever i i dag, er rammerne sat for individualisering, navnepillebeskuelse og metodisk refleksion. Hvilket jeg synes, er rigtig sundt. For i alt dette hører også personlig udvikling og refleksion over, hvem vi er som mennesker og hvordan vi agerer i verden her og nu.

Jeg har de sidste fire år blogget under mit site Let’s Blog Some Shit. Jeg forstår ikke, at det kun er fire år, for det føles som i et andet liv, at jeg startede denne blog. Igennem bloggens levetid har jeg ændret og udviklet mig meget, hvilket selvfølgelig betyder, at det har bloggen også. Dette på mange måder. Måder form og indhold har været gennem mange forandringer, og nogle gange har jeg ikke anet, hvor det bar hen.

Men på et tidspunkt, har jeg bare valgt at følge med hvorhen bloggen tog mig. Den har taget mig mange forskellige steder hen, givet mig mange oplevelser og ladet mig møde mange helt igennem spændende mennesker. Hele vejen igennem har jeg dog haft en distance til alle jer kære læsere. Ikke fordi jeg ikke har kunne føle jer derude på den anden side af skærmen. Men fordi skærmen alligevel har fungeret som et slags skjold, filter eller visir om man vil.

Men nu er det tid for, at jeg tager jer med bagom skærmen! Sådan ægte in real life!

Jeg holder foredrag på Froggy’s Café i Odense. Det sker på mandag d. 23. april, og jeg glæder mig helt vildt! Her vil vil fortælle om, hvordan hele min bloggerkarriere er startet og ikke mindst hvorfor. Jeg vil fortælle om den udvikling både jeg og bloggen har undergået og jeg vil fortælle om bagsiden af den ellers veliscenesatte verden, som sociale medier nogle gange kan være.

Jeg advokere for, at vi skal være ærlige på sociale medier. Jeg bruger meget af min taletid på at vise min sårbarhed, mine usikkerheder og tale højt om de ting, der normalt kan være svære at tale om. For jo mere vi taler højt om de svære ting, jo mere ændrer vi normen for, hvad der kan være svært at sige højt. Som min ensomhed og følelse af, at jeg ingen venner havde, eller dengang jeg, på et meget abstrakt niveau, skrev om min stress, eller sidste sommer, hvor jeg brød en masse grænser og gemte min indre kylling væk.

Nu kommer jeg til at være så hudløs ærligt som jeg overhovedet kan til dette foredrag. Jeg kommer til at snakke om, hvad der kan være svært at konstant at tænke over, hvad næste indlæg skal indeholde eller hvordan næste billede skal redigeres. Jeg kommer til at fortælle om, hvor nervepirrende det kan være bare at gå en tur i Netto og ikke mindst, hvordan det har påvirket mit helt private liv. For det er ikke altid ligetil at forklare mine nærmeste, hvordan hele blogger-livet kan fusioneres med livet udenfor sociale medier. Og nogle gange kan jeg slet ikke dele ting, som jeg egentlig gerne vil. Det kan der være mange grunde til, og dem vil jeg også fortælle om på mandag.

Det koster kun 150,- for en billet til foredraget – du køber en billet enten i Café Froggy’s eller ved at ringe til dem på tlf. 65907447.

Det her er i øvrigt ikke en reklame for Froggy’s – bare så vi har det på det rene. Det er mig, der er booket til et foredrag og rigtig gerne vil have nogle af jer med som gæster. Selvom jeg faktisk slet ikke ved, om jeg tør stille mig derop til fuld skue! Jeg kaster i hvert fald mig selv ud langt ude fra min komfort zone – og det skulle eftersigende være derude, hvor vi lærer allermest.

Otte (ja otte!!) gode til din uge i Odense

Mandag igen. Ikke en hård nyser at komme igennem for mit vedkommende i dag. Hvilket jeg har sat stor pris på.

Jeg mødte ind, forholdsvis tidligt i dag, og kom godt fra start med en dobbelt kop kaffe og en masse på min to-do liste, der konsekvent blev kortere og kortere som dagen skred frem. Jeg fik ordnet en masse praktisk i løbet af dagen også, og det er bare en skøn følelse, når tingene falder på plads, og jeg kan mærke, at mine skuldre bliver lettere.

Efterfølgende var jeg et smut forbi Beautified, der holdte Black Monday med en masse gode tilbud, som jeg ikke kunne lade gå min tilbudsnæse forbi.

Da jeg kom hjem fik hunnierne en skøn, omend buldermørk gåtur, jeg biksede en pizza sammen, fik klaret en bunke vasketøj OG opvasken og fik set et afsnit serie.

Og nu til ugens gode bud på seje ting du kan lave i Odense. Jeg har selv nogle ret fine planer denne uge. Bl.a. et møde med alle de frivillige fra Kansas City i morgen. Foruden selvfølgelig, at jeg skal forbi stemmeurnen. Husk det nu – hvis du ikke ved, hvad/hvem du skal stemme på, så hellere stemme blankt. Det har også stor signalværdi, og er bedre end slet ikke at stemme.

Derudover skal jeg afvikle en koncert på lørdag på Kansas, og så tror jeg, at jeg skal få rumpetten ned til træning igen. Ærlig talt, så har jeg ikke været nede at træne sådan rigtigt, siden min farfar gik bort for over en måned siden. Hverken lysten eller tiden har været til det, men nu har jeg fundet et program frem igen (jeg har MANGE fra min styrkeløftertid), justeret det en anelse, så det passer til en start-up og har fået blod på tanden til at løfte tunge ting igen. Det kan være jeg skal starte med at løfte min popo afsted til træningscentret som det første?

Anyways – der sker mange gode ting i Odense i denne uge, og det handler bare om at finde der, hvor det sner!

Comedy Open Mic på Sir Club // Entré gratis (og billige fadøl!)

Der har været comedy før på mine anbefalinger, men det er fordi, det er så sjovt. Uden at være ironisk. Så tag lige afsted til en af disse Open Mic aftener. Du ved aldrig, hvad katten har slæbt ind af komik, og det er netop, det sjove ved denne aften. Jeg har før prøvet at krumme tæer så meget, at jeg ikke kunne få mine sko af i tre dage. Jeg har også prøvet at måtte samle en blanding af våde chips og øl op fra gulvet af bar latter. “Life is like a box of chocolate”. Og sådan er en aften med Open Mic også.
Arrangementet er gratis, og så vidt jeg husker, er der billige fadøl den første time. Så kom glad og lad dig underholde af ukendt, og nogle gange kendte, komikere.

Hvornår: Onsdag d. 22. november, kl. 20.00 på Sir Club
Entré: Gratis

Black Friday (i centrum) // Entré gratis, men koster alligevel knaster

Oh yes – kapitalismen svar på en økonomisk orgasme kan ikke undværes på denne liste. Mest fordi jeg knuger mine hænder over, hvilken vanvittige tilbud folk tror, at vi får her i Danmark. Black Friday er altså en knøs på hans trehjulede i DK i forhold til fx USA. Men nuvel – jeg skal da lige se, om nogle af julegaverne ikke kan reddes med min økonomiske værdighed i behold. Ses vi med fråde om munden og panik i øjnene på fredag?

Hvornår: Fredag d. 24. november ALL DAY! Butikkerne holder åbent til kl. 22.00
Entré: Kun hvad du selv spenderer

Åbning af Borgernes hus // Entré gratis

Nu åbner guldhuset ved banegården endelig. Borgernes Hus lyder det inkluderende navn, og huset er angiveligt et moderne forsamlingshus, der skal skabe relationer borgere, foreninger, institutioner og virksomhedheder imellem. Det lyder meget poleret, og jeg glæder mig meget til at opleve dette nye guldhus midt i Odense. Ved åbningen vises huset frem, og der er mange events i forbindelse med dette. Bl.a. det interessante oplæg “Snyder vores mobiler os?” ved lektor Mikkel Baun Kjærgaard, danmarksmesteren i Poetry Slam lægger vejen forbi, og en 13 timers sovekoncert  mindfulness! Der sker altså ret mange ting i huset, hvor både Hovedbiblioteket og Musikbiblioteket også fremover vil være at finde.

Hvornår: Fredag d. 24. november, kl. 10.00-21.00 på Borgernes Hus
Entré: Gratis

Julebazar på Odense Designakademi // Entré gratis

Det her arrangement lyder simpelthen så hyggeligt. Gløgg, æbleskiver, julehygge, mulighed for at lave dit eget julepynt, lave dit eget tryk på en mulepose, få taget årets julefoto, lave dine egen til/frakort. Jeg er solgt, men jeg er også en julenisse by heart.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 13-17 på Odense Designakademi
Entré: Gratis

HUN SOLO // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

På lørdag lægger touren Hun Solo vejen forbi Studenterhuset, og lov mig, at hvis du har den mindste interesse for enten musik eller seje kvinder, så bruger du noget af din lørdag på denne koncert. Konceptet er skarpt – fem kvindelige musikere, fem forskellige koncerter, én god, musisk og feministisk oplevelse. Konceptet belyser de seje kvindelige musikere, der findes og det skal vi sætte pris på, at der gør! Nu arbejder jeg selv i musikbranchen, og hvor berigende den end kan være, er den ofte en stor gang selvretfærdig lort, når det drejer sig om ligestilling og respekt for kvinder. Dette værende både som musikere og som branchefolk. Men det er en helt anden debat, jeg gerne vil uddybe i et andet indlæg såfremt der er stemning for det. Jeg oplever desværre mange nedværdigende, sexistiske og diskriminerende episoder grundet mit køn.
MEN tag ind og oplev Sys Bjerre, Mendoza, Cajsa Siik, Kirstine Stubbe Teglbjærg
og Nana Jacobi til Hun Solo. Jeg oplevede selv de seje damer tilbage i foråret, og oplevelsen står stadig printet fast i min hukommelse.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 21.00 på Studenterhuset Odense
Entré: Forsalg: 100 kr. for studerende / 120 for ikke studerende
Dørsalg: 120 kr. for studerende / 140 for ikke studerende
Der er obligatorisk garderobe: 20 kr.
HUSK gyldigt studiekort

Bo Evers koncert // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

Du har med garanti hørt radiohittet “Fred” fra den humoristiske, melankolske, skøre, poesidyrkende, danske musiker Bo Evers. Og nu kommer han på besøg på Kansas City. Dette bliver jeg nødt til at kaste en anbefaling efter af flere årsager. 1) jeg er selv på arbejde denne aften, og det kunne være mega hyggeligt, hvis nogle af jer kom og sagde hej. 2) han har nogle virkelig bemærkelsesværdige koncerter, 3) hans musik er på én gang opløftende og positive, socialrealistiske og triste og nemme at synge med på! Bo har en meget distinkt stemme, der helt sikkert ikke vil være alles kop te, men den passer til hans gæve facon og poesiafsmittende tekster.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Forsalg: 150,- (ekskl. gebyr), Dør: 180,-

Celebration Records Labelnight 2017 // Entré – Entré 100//120 kr

Endnu en anbefaling af et event, hvor det odenseanske pladeselskab Celebreation Records står bag. Denne gang på Posten, hvor de holder Labelnight for fire af deres bands. Fire bands, hvis musik, jeg er ret meget nede med. Jeg er især faldet for Death Machine, der, modsat navnet, genremæssigt beskriver dem selv som folk lo-fi. Hvis du ikke lige er inde i den genre, skal nu nok høre dem først. Men jeg vil vædde med, at du har hørt lignende musik før. Du er bare ikke klar over, at musik efterhånden har så mange sub- og nichegenre, at Death Machine hører inde under dette. Udover Death Machine kommer også In Memoirs, Burning Velvelt (han har spillet på Kansas City) samt Stranger the Horse. Billetten er billig for en aften med alle fire bands, og er du bare lidt interesseret i musiklivet i Odense, så tag med denne aften.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 21.00, på Musikhuset Posten
Entré: 100//120 kr

Genbrug og Retromarked i Storms Pakhus // Entré gratis

Så er der sgu endnu en loppies på ugens anbefalinger. Men jeg er så vilde med dem. Især om søndagen, hvor lørdagens (arbejds)tømmermænd kan slentres væk alt imens jeg glor på folks ragelse og det lejlighedsvise gode guld, der gemmer sig imellem. Udover noget forhåbentligt godt genbrug, så er der masser god mad i Storms Pakhus, så hvis du ikke skal afsted for genbrugen, så tag afsted for maden.

Hvornår: Søndag d. 26. november, kl. 10.00-16.00 i Storms Pakhus
Entré: Gratis

 

Og SÅ for I heller ikke flere af mine gode anbefalinger. Det må vel også være rigeligt for denne uge?

 

Fire gode bud på, hvad du kan lave i Odense i denne uge

Så kommer der sgu et andet indlæg i denne “serie”. Sidste uge deltog jeg selv i releasekoncert med ArbirkMomentum, hvilket var en fantastisk aften.

Denne uge har jeg, igen, ret travlt på arbejde og selvom jeg på papiret arbejder 30 timer, så kan jeg ikke lade være med at have interessetimer. Jeg elsker simpelthen mit arbejde og min hverdag på Kansas City og så er det svært ikke lige at lægge lidt ekstra energi i mit arbejde. MEN lidt tid til skønne begivenheder skal der være, og i denne uge har jeg ikke mindre end fire gode bud på ting, du kan lave i Odense (hvor du også “risikerer” at løbe ind i mig). Jeg vil egentlig gerne holde min anbefalinger på tre, da jeg selv føler, at det kan blive en anelse uoverskueligt med alle de mange arrangementer, jeg kan tage til i løbet af ugen. Derfor er det rart for mig med tre specifikke ting, der kommer på en top tre. Denne uge ender jeg dog på fire ting, og det egentlig fordi jeg ikke kan beslutte mig mellem to arrangementer, der begge foregår onsdag aften. Derfor kommer de begge med.

Husk igen, at disse anbefalinger er virkelig subjektive og er fuldstændig ud fra mine interesser. Derfor finder I helt sikkert også meget musik i disse anbefalinger generelt. For når jeg ikke selv afvikler koncerter eller hører musik, så går jeg til koncerter.

Sebastian Lind koncert på Posten // Entré forsalg 190,- dør 210,- 

Fynboen Sebastian Lind kommer tilbage til hjemstavnen når han på onsdag gæster Posten. Jeg glæder mig virkelig meget til denne koncert, da jeg har hørt Sebastian i lang tid. Da jeg så, at jeg kom til Odense satte jeg straks kryds i kalenderen (jeg har egentlig ret mange krydser i kalenderen med koncerter på Posten dette efterår). Rent praktisk synes jeg det er virkelig rart, at koncerten ligger en onsdag aften, da den så ikke tager tid fra min weekend. Hvor jeg ret ofte arbejder eller hvor mange andre arrangementer ligger. Hvis du ikke kender Sebastian Linds musik kan du høre det lige her. Du kender helt sikkert sangen Fake fra 2013 albummet Messes Up Happy Kid. Min absolut yndlingssang fra ham er Another you fra hans 2012 album I Will Follow.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Forsalg 190,- Dør 210,-

Comedy Open Mic på Sir Club // Gratis entré 

På onsdag er der også comedy på Sir Club. Jeg har været til Open Mic før, og jeg synes det var mega sjovt! Der kommer forskellige komikere af diverserende kvalitet, både up-coming og mere etablerede og kendte, og man kan derfor aldrig være helt sikker på, hvad aftenen byder på. Hvilket er noget jeg er ret vild med. Det uvisse og spontane i denne sammenhæng.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis

Fennec on Fire akustisk på café Chino // Entré gratis

Fredag aften spiller et af de lokale bands fra “min” øvelokalegang. Fennec on Fire giver en gratis akustisk koncert på café Chino. Hvis du er til prog-rock så sæt dig endelig ned på Chinos, drik dig en kold øl eller et lækkert glas vin, og nyd en gratis koncert med et af Odenses seje up-coming bands!

Hvornår: Fredag d. 13. oktober kl. 22.00
Entré gratis 

Loppemarked i Skt. Jørgens hallen // Entré gratis

Yes yes. Endnu et marked er også med på denne uges anbefalinger. Men jeg _elsker_ bare loppemarkeder og genbruger, og jeg er en krejler, der finder alt muligt jeg absolut må have i mit hjem. Det her loppemarked er indendørs, hvilket er ret lækkert, for så er vejret ikke en faktor for, hvor lang tid jeg kan gå og tulle med at kigge på stande. Markedet er på søndag, hvilket for mig er en perfekt søndagsbeskæftigelse. At gå og tulle rundt mellem private loppere og finde finurlige sager med en kop søndagskaffe i hånden. Aahhh.

Hvornår: Søndag d. 15. oktober kl. 10-16
Entré: Gratis 


 

Det var lige mine bud på fire gode ting, du kan tage til i Odense i denne uge. Igen er det mine helt egne personlige anbefalinger, og ting jeg som har lyst til at bruge tid på.  Jeg tænker det er meget sjovt, at det netop er mine egne anbefalinger uden at tage hensyn til hverken det ene eller det andet. Denne uge er der to koncerter med på listen, men jeg ved desværre allerede nu, at jeg ikke kan nå til koncerten på fredag, da jeg selv skal afholde en fest for alle de frivillige på Kansas City. Men skulle jeg ikke det, så ville du helt sikkert finde på mig Café Chino.

Har du nogle gode bud på ting, vi kan lave denne uge i Odense?

Tre gode bud på, hvad du kan lave i Odense denne uge

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker alt, hvad der rører sig af kultur i Odense. Jeg arbejder selv med musikulturen til daglig, jeg deltager som gæst til mange koncerter på andre spillesteder og jeg tager til arrangementer, der gør min nysgerrighed endnu større omkring kulturlivet.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt med et indlæg, hvor jeg giver tre bud på, hvad du kan opleve af kulturarrangementer i løbet af ugen i Odense. Egentlig har jeg en forestilling om, at denne slags indlæg vil være en tilbagevendende begivenhed, for jeg bruger alligevel selv noget tid på at nørkle mig frem til de events, jeg selv gerne vil med til. Og hvorfor så ikke dele dem med jer herinde?

Mine anbefalinger er absurd subjektive, og det er mine personlige preferencer, der vil skinne igennem mine bud på kvalitetsrige kulturbegivenheder. Jeg skriver udelukkende baseret på egne erfaringer og interesser, og I vil ofte kunne finde mig til nogle af de arrangementer, jeg anbefaler herinde.

SÅ nu vi er ovre introduktionen kommer her mine tre bud på begivenheder jeg synes er interessante denne uge i Odense;

Arbirk – releasekoncert på Momentum // Gratis entré

Jeg hører meget musik qua mit job. Jeg oplever også meget ny musik, og Arbirk hører under dette tilfælde. Jeg oplevede Arbirk til et arrangement jeg selv var afvikler på under HCA Festivals i år. Bandet består live af Rasmus Arbirk (vokal, guitar), Henrik Arbirk (klaver, saxofon og synth) og Daniel Buchwald (el-guitat og gulvtam). Musikken er på én og samme tid varm og tiltrækkende og melankolsk og mørk. De beskriver selv deres musik som “advanced lo-fi pop”, hvilket måske lyder en anelse mystisk, men som egentlig giver ret god mening, når man hører deres musik. De holder releasekoncertMomentum på torsdag, og jeg regner bestemt med at skulle forbi. Det er gratis, kl. 21.00 og det bliver en fantastisk god torsdag aften.

Hvornår: Torsdag d. 5. oktober kl. 21.00
Entré: Gratis

Retroguld luksus loppemarked + Hello Vintage KILO marked // Entré 40 kr 

Jeg er VILD med genbrug, vintage og loppemarkeder! Så selvfølgelig skal denne med på listen af interessante ting, jeg gerne vil nå denne uge. I DOK 5000 afholdes der et kæmpe genbrugs/loppemarked. Jeg har været afsted til det før, og det er en blandet landhandel, man finder dernede. Det meste er virkelig godt, men nogle gange kan priserne også være i den lidt højere ende på genbrugsskalaen. Samtidig har jeg virkelig gjort nogle kup til deres tidligere markeder, og det er bestemt de 40 kr værd i entré som det koster. Kig især efter stentøj og mindre møbler. OG så er der Hello Vintage KILO marked samtidig. Her kan du købe tøj pr. kilo. Et kg koster 200 kr.

Hvornår: Lørdag d. 7. + søndag d. 8. oktober kl. 10-16
Entré: 40 kr for begge dage

Sonus #7 på Kansas City // Gratis entré

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke er bias omkring events på Kansas City. Dem støtter jeg selvfølgelig op omkring, og derfor kommer Sonus #7 også med på denne liste. Det er et arrangement lavet i samarbejde med Kansas City og Odense Øvelokaleforening for at fremme udviklingen af lokale, odenseanske bands og vækstlaget. På lørdag er genren ret rocket, men normalt kan det være ret varierende af musikgenre. Hvis du derfor kunne tænke dig at stille din nysgerrighed omkring det musiske vækstlag i Odense, så er det på lørdag du kan gøre dette.
Bonus: En fadøl koster kun 35,-. Nok det billigste i Odense.

Hvornår: Lørdag d. 7. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis


 

Det var lige tre af mine anbefalinger til arrangementer denne uge i Odense. Jeg har mange flere interessante ting i ugen, som jeg godt kunne tænke mig til, men vi har kun 24 timer i døgnet, og så må vi jo vælge fra og til. Denne uge er det disse ovenstående arrangementer, som jeg har valgt til. Det har været mega svært for, der er mange gode tilbud i byen, og det handler bare om at gribe bolden, når den kommer flyvende. Og det gør den hele tiden her i Odense.

Har I nogle arrangementer på jeres “må-opleve-liste” denne uge som anbefaling til mig og hinanden måske?

Tuesday talk | Regnbuemor

Tuesday Talk er godt oppe at køre igen, og jeg vil som altid gerne dele bloglove til andre bloggere. Sidder du derfor selv og er blogger, eller kender du én god blogger, der endnu ikke har optrådt i denne føljeton, så send mig en mail eller stik til den gode blogger og få vedkommende til at sende mig en mail. Det foregår på jeanette@letsblogsomeshit.dk. 
Jeg har efterhånden haft mange bloggere med i Tuesday Talk, hvor de bliver interviewet. Du kan finde dem alle lige her. I dag skal vi lære Sophie bedre at kende;

Jeg oprettede oprindeligt bloggen som en gave til mine børn, og for at vise omverdenen, at vi var en hel almindelig familie med mor, mor og børn. Vi viser familielivet på godt og på ondt -uden at tegne et rosenrødt billede. Det er en slags allround blog, fordi den viser alt fra familieliv og oplevelser til kreative sysler og temafester.

First The basic

Navn: Sophie
Alder: 36 år
Blog: regnbuemor.dk
By: Odense

 
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Helt klart at blive mor til mine fire dejlige børn på 8, 6 og 2 x 3 mdr. Livet bliver jo markant anderledes, når man pludselig har ansvaret for fire små verdensborgere, som man skal forme til at blive store, lykkelige mennesker.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er sygeplejerske af uddannelse, men kunne jeg have valgt om, ville jeg have læst til læge. Nu synes jeg, at jeg er ved at være for gammel 😉
Hvad er dit største talent?
At være mor. Jeg bestræber mig i hvert fald på at være den bedste mor, jeg kan være. Ja, og så er jeg helt vild godt til at prutte om priser på markeder og få mine ting til den bedste pris!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg skulle aldrig have fået børn
Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At man ikke nødvendigvis skal færdiggøre sin uddannelse, for at “have noget at falde tilbage på”. Allerede på 3.semester på sygeplejestudiet følte jeg, at jeg burde læse til læge eller lærer i stedet, men min mors velmente råd om at have noget at falde tilbage på, rungede i baghovedet. Når man så ER færdig og får løn, er det svært at sadle om.
Hvilket motiv tager du flest billeder af? 

Mine fire børn

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Vi er jo vildt glade for at shoppe, så det må være Rosengårdcentret. Vi er også meget glade for Zoo, som vi har årskort til. Kombinationen af familietid, frisk luft og eksotiske dyr er perfekt.
Jeg kan ikke lide….
…når mennesker ikke behandler hinanden med respekt uanset religion, seksuel orientering eller forskellige synspunkter. Jeg tror på, at de fleste mennesker har en masse godt at byde på -nogen gange skal man bare lede i lidt længere tid.
Din største guilty pleasure?
Pepsi Max -som jeg drikker alt for meget af.
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Familien og venner. Vi elsker at lave ting sammen som familie. Både hjemme med kreative sysler og familietid, men også ude med rejser, forlystelser og oplevelse. Vi elsker at have venner til middag, og er ret socialt anlagte. Nogen gange laver vi absolut INGENTING i en weekend, og det er også skønt.
Tusind tak til dig Sophie for at ville være med! For lige at gentage mig selv; sidder du selv og blogger eller kender en god blogger, så send dem endelig min retning.

Så er Odense kommet på kødmarkedet (et besøg hos MASH!)

Mere kød og mere MASH i Odense

Spisningen var sponsoreret af MASH –
indlægget er på egen foranedning

I starten af december var jeg så skideheldig, at jeg var inviteret til en bloggermiddag hos nyåbnede MASH her i Odense. Yas du læste rigtigt. MASH har åbnet en af deres famøse, kød og sovsefulde restauranter her i Odense.

Allerede inden jeg havde fået en invitation derind for at smage deres udvalg, var jeg begejstret for, at de har valgt at åbne her i Odense. For mig betyder det nemlig, at Odense rent faktisk ER ved at udvikle sig som by, og virksomheder ser potentiale i byen. Det er fantastisk, og især for mig, der arbejder med Odenses kulturliv. For det betyder nemlig, at Odense ikke bare går i stampe, og ikke kommer videre. Det betyder, at Odense udvikler sig og bliver bedre til at tage imod nye ting også. Men det er en helt anden snak, som jeg sikkert vil komme ind på i et andet indlæg. I dag skal det handle om noget jeg elsker. Store, fede bøffer og lækker sovs!

Det var en helt almindelig hverdagsaften vi var blevet inviteret derind. Hvilket passede mig ganske fint, for jeg kunne lige nå hjem inden arbejde, skifte tøj og hoppe ind til byen, sætte mig til rette og få serveret. Ahh.

Jeg har aldrig været på MASH før, og selvom jeg selvfølgelig havde luret på deres hjemmeside og Instagram, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg rent faktisk ville komme til at opleve på aftenen. Jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle gå mæt derfra, men at jeg næsten til slut måtte sige nej til til is, DET er altså noget, der hører sjældenhederne til.

Da jeg kom fik jeg straks påbudt at sætte mig i baren og bestille en drink. Det skulle den dygtige bartender da ikke sige to gange, og da jeg var jeg færdig med at møve min popo op på det abnormt høje sæde (i hvert fald for little people), var han faktisk færdig med min drink. Perfekt timet. Så vi startede i baren, og da vi alle var kommet og fået en drink, og jeg havde foretaget, hvad der føltes som et frit fald fra den høje stol, satte vi os til rette ved bordet.

Vi var afsted en ordentlig håndfuld bloggere – (Miss Jeanett, C and the City, Glutenfri Magi, Camilla Udsen, Rigeligt Smør, Maria Louise Skovbo, Maria Vestergaard) – og i stedet for at bestille hver vores ret, fik vi serveret en masse forskellige retter til bordet, som vi kunne dele imellem os. Det var super hyggeligt at spise sammen på den måde, og det gav en helt anden stemning ved bordet. “Gider du lige række mig den der? Eeej, det smager SÅ godt. Har du smagt der her? Ihh jeg vil også smage den sovs – må jeg lige låne den fra jer dernede i den anden ende?”. 

Bøffer, fries & sovs

Det bandt ligesom vores langbord sammen, at vi sad og var sammen om at spise maden. Og ikke kun sad ved siden af hinanden og spiste.

Vi fik også det lækreste mad jeg i lang tid har smagt. Det har helt sikkert også været fyldt med en masse lækkert og smagfulde kalorier, men who cares når der ligger perfekt stegt kød foran en? Jeg gør ikke!

Til start fik en masse af deres starters. Det var bla. tuntatar og en “ægte” tatar. Jeg har aldrig spist eller bare smagt tatar før. Jeg har aldrig rigtig syntes, at det hverken lød eller så lækkert ud, så det er jeg ligesom gået udenom. Der er ingen grund til at spilde hverken mit liv eller mine smagsløg med at spise mad, jeg ikke synes er lækkert. Det var nu heller ikke fordi, jeg blev omvendt til tatar, men det var ret sjovt og spændende at prøve. Tuntatren elskede jeg til gengæld! Men tun er jeg også mere ‘vant’ til at spise rå fra sushi.

Efterfølgende blev der serveret tre udskæringer af forskelligt kød til bordet. Til det fik vi en masse lækre side dishes. Bl.a. deres kendte ‘cremet spinat’ og deres tykke fries. Som jeg var HELT vild med. Men jeg er også en ‘kød, sovs og kartofler-pige’, så hele deres opsætning er jo skrevet til mig. Vi fik også den lækreste og luftigste bearnaisesovs, som jeg seriøst kunne spise med en ske. Eller. Det er lidt klamt ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er helt rigtigt, men overbevisende virkemidler und alles.

Desserten var af en anden verden. Men måske mest fordi vi også her til serveret en masse forskelligt fra deres menukort, så vi fik lov til at smage på så meget som muligt. Og tro lige, at jeg fik smagt på desserterne! Indtil jeg faktisk næsten ikke kunne mere. Jeg var tæt på at sige “nej tak” til en omgang is, men blev heldigvis overtalt til lige at smage det. For pokker det var lækkert.

En smuk og æstetisk restaurant i Odense

Vi fik lov til at sidde ved et langbord tæt på vinduet, og det var en perfekt plads lige overfor den smukke bar. Helt ærligt ikke, så går vi vist alle sammen lidt op i, hvordan det ser ud de steder vi tager ud og spiser på. Og jeg er ret farvet af min uddannelse, så jeg elsker når et sted er gennemført ned til mindste detalje. Selv når stilen faktisk ikke er mig. Så længe det er gennemført og konceptet og den visuelle identitet har en rød tråd, så er jeg glad. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det på den måde.  Og MASH har virkelig fattet, at det er nødvendigt med den røde tråd.

Hele deres univers er gennemført lige fra den røde, enkelte stribe på deres hvide tallerkner til deres valg af stole. Selv i deres vinkælder, som vi var så heldige at måtte se, var det tydeligt, at de videreførte stilen dernede også. Og når jeg skriver, at vi måtte se vinkælderen mener jeg vist mest, at den høflige overtjener forsøgte at vise os vinkælderen, mens vi vist mest bare allerede var lidt småberusede. Vi brugte vist faktisk det meste af tiden på at være benovet over den giga rødvinsflaske de havde stående (altså ærligt den var sikkert på 10 liter eller deromkring. Jeg kan ikke huske det…) og på at fnise over vores tilstand.

På det tidspunkt var stemningen RET god, og da desserten kort efter kom på bordet var vi vist alle i ganske fint humør.

Det var i hvert fald en virkelig fin oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at slå min vej forbi derind igen. Næste gang måske bare til en omgang af deres virkelig gennemtænkte og smukke drinks. Og jeg elsker smukke ting. Især dem jeg kan drikke eller spise.

Se den her film i Café Biografen

Den hyggeligste biograf i Odense (og sikkert alle andre steder også)

I går havde jeg en aftale med en dame, som jeg kender gennem min “gamle” hundeverden. Jeg skriver “gammel” fordi jeg, som du måske ved, har undervist og trænet hundesporten agility i mange år, men at jeg sidste år valgte at stoppe med at undervise og faktisk også stoppe med at dyrke sporten. Jeg havde mistet interessen, og jeg mener og tror fuldt og fast på, at vi ikke skal lave ting, som ikke interesserer os mere. Men altså ud af denne hundeverden og hundetræning har jeg til gengæld fået nogle dejlige relationer, som jeg har kunne overføre med videre til andre aspekter af mit liv.

Bl.a. Regina som jeg mødtes med i går for at se filmen Paterson, der i øjeblikket går hos Café Biografen. Det er den hyggeligste biograf jeg nogensinde har været biografgænger i. Du må tage din kaffe fra caféen med ind i salen, og det er sådan nogle store, bløde sæder. Det er nogle mindre sale, og det giver en helt anden og langt mere intim stemning i salen end ved de større biografer. Det er i hvert fald en hyggelig biograf, og har du ikke været derinde, så SKAL du altså ind og opleve det. Især hvis du bor i Odense.

Den fineste film – Paterson

I lørdags så Regina og jeg altså filmen Paterson. Den er skrevet og instrueret af amerikaneren Jim Jarmusch og i hovedrollerne ser vi Adam Driver og Golshifteh Farahani.  De gør det begge så gennemført, og jeg blev fuldstændig draget ind i deres dagligdag, som i grunden er filmens omdrejningspunkt.

Det er svært at skrive noget om filmen uden at røbe for meget af den fine historie, men uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt skrive, at det ikke er en film, der har et decideret plot. Der er selvfølgelig en handling i filmen, men den klassiske opbygning med et klimaks i de mere gængse film, det oplever du altså ikke ved denne film. Den er til gengæld virkelig rørende, og jeg var efterladt med et stort indtryk da vi gik ud fra den dunkle biografsal med det bløde tæppe under fødderne.

Kort fortalt så er filmen bygget op omkring buschaufføren Patersons (Adam Driver) hverdag. Han bor sammen med hans kone Laura (Golshifteh Farahani) og deres hund Marvin. Vi følger Patersons hverdag, der indebærer alt lige fra at køre hans faste busrute til at gå en tur med Marvin hver aften og drikke én øl på den samme bar. Og så vil jeg faktisk ikke fortælle mere om indholdet af filmen.

Det er en utrolig smuk film, og jeg var helt vild med måden, de havde filmet og klippet på. Der var mange fantastiske vinkler, som de filmede fra, hvilket med var med til at understøtte hele filmens betydning for mig. Derudover var den faktisk også sjov. Ikke på den der, HAHHAH, måde men mere på en underfundig måde. Hvis du forstår?

I brund og grund handler Paterson formentlig om noget vi alle på den ene eller anden måde kan nikke genkende til, og det er en film, der efterlader mere end bare dens underholdsningværdi. Se den, hvis du trænger til at få rusket lidt op i dine egne måske nogle gange trivielle hverdagsrutiner, som du ikke stiller du store spørgsmål omkring.

Du kan se traileren til filmen lige her, og få en forsmag, men altså jeg synes bare, at du skal afsted og se den. Det vil du ikke fortryde.

Abens nye klæder (den sødeste, hyppede, hæklede abe)

Det er faktisk et år siden, at jeg fik en ny beboer i lejligheden. Den er brun, og en værre drilleabe.

Ej okay. Det var måske lige at presse den for meget med skriftlige genialiteter. Men altså det ER en lille abe jeg har fået. En lille abe, der på tilnærmelsesvis tangerer til at ligne et dyr vi vist alle sammen har set før ikke?

Det er selvfølgelig de berømte (eller berygtede) træfigurer fra Kay Bojesen jeg her refererer til.
Jeg har aldrig selv været særlig overbevist om Kay Bojesen figurerne. Jeg har i hvert fald aldrig været overbevidst om, at de partout skulle hjem til mig at bo. Som designleder har jeg gennem studierne måske bare set og analyseret dem for meget til, at jeg kan se det unikke i dem efterhånden? Ikke, at de ikke er pæne eller søde nej, nej. De er også utrolig smukt håndværk. Men unikke og virkelig tiltrækkende det er de altså ikke for mig.

Måske er det også bare fordi, de efterhånden er så sete over det hele? Du kan ikke åbne en bolig/interiør/home instagramprofil uden at se et af dyrene. De er bare overeksponeret. Og selvom mit forhold til trædesign sagtens kan sidestille med mit forhold til chili cheese tops, så er jeg bare ved at være lidt træt af smeltet ost. Det minder mig efterhånden for meget om brændte toasts fra grillen i den lokale idrætshal, og på samme måde har jeg det efterhånden med trædyrene.

Misforstå mig ikke; en toast er skam ganske udmærket at indtage. Jeg har bare efterhånden fået for mange til at kunne værdsætte synergien mellem den smeltede ost, den fedtede skinke og de sprøde krummer. I hvert fald for en stund. 

Derfor blev jeg vældig glad da jeg for et år siden fik foræret et pseudotrædyr. Det var nemlig, på daværende tidspunkt, noget nyt og endnu ikke overeksponeret.

I stedet for træ er pseudodyret udført i garn. Deraf bliver den lille abe, som jeg i dette tilfælde har valgt at døbe Georg (efter min stadig nulevende morfar forstås), tilført et noget mindre mainstream look, og jeg synes endda, at han ser noget mere tiltalende ud. På den måde, at jeg har lyst til at ae ham og mærke det bløde uld på mine fingre, uden at være bange for, at taber jeg ham, så dør han. Det tænker jeg nemlig er, hvad der sker, hvis jeg tabte en abe i træ. ”Wush. Bang! Så røg armen sgu af!”. Det sker ikke med Georg kan jeg godt love dig. Han er solid og en jeg kan regne med.

Desuden så kan han også sagtens hænge til skue på diverse hylder eller billedrammer, så kom ikke her og sig, at han ikke også er lige til et stilleben.

Er han ikke fin som han sidder der i vindueskarmen?

KENDER I DET, AT MAN…

Har bestilt tid hos tandlægen og tænker, “Pisse fedt. Det er nok godt nok to år siden, jeg sidst var afsted til tandlægen, men jeg har altid haft virkelig stærke og sunde tænder, så det går sikkert som smurt”, men at det så ender med, at man må punge fire gange så meget ud som planlagt og er blevet voldtaget i ansigtet af bedøvelse og flere forskellige slags bor?

Nej?

Nå. Det gør jeg ellers! Og jeg tænker, at lidt mere af min egen personlige hverdag godt må fylde mere herinde, så derfor deler jeg denne info. Det er i hvert fald overhovedet ikke for at få sympati!

Anyways… jeg var nemlig til tandlæge fredag i sidste uge kl. 9.45. Jeg tænkte, at en tandlægetur her i det nye år, ville være en god måde at starte året på. Jeg kunne få renset mine tænder samtidig med at jeg ville gå i gang med at rense mit fortravlede sind. Win/win. Men hvad jeg havde regnet med skulle være en beroligende tur i den altid lidt ukomfortable tandlægestol endte en anelse anerledes.

Spol tiden tre timer frem, og se mig gå ud fra tandlægeklinikken ikke kun min førlighed i venstre side af ansigtet fattigere, men også 2300,-. Yes totusindetrehundrede kroner! Det var ikke lige det scenarie jeg havde håbet på, at min weekend skule starte med. Jeg brugte hele fredag på at ligge på langs og indtage fødevarer, der umiskendeligt mindede mig om mad, der kommer på glas til meget små mennesker. For jeg kunne ganske enkelt ikke tygge noget som helst de første mange timer efter.

Det skyldtes dels, at jeg havde fået lavet ikke mindre end to huller i både venstre over- og undermund, men også, at det havde været en så omstændig procedure, at jeg var blevet bedøvet både på inder- og ydersiden af min undermund. Hold. Nu. Kæft. Det gjorde jeg i hvert fald i nogle timer efter indgrebet. Jeg havde ikke andre muligheder.

Min venstre side af ansigtet var praktisk taget lamet fra kinden og ned til under kæben. Halvdelen af min tunge havde jeg ingen kontrol over, og det samme gjaldt venstre side af mine læber. “Rens og skyld”, sagde den venlige og noget unge klinikassistent til mig. Den opgave løste jeg med samme graciøse udførsel som en murer, der bliver bedt om at dekorere en dåbskage…. I kan nok selv forestille jer dét scenarie. Ain’t pweettyyyy.

Nå. Men. Hele den herlige fortælling om mit tandlægebesøg er selvfølgelig slet ikke slut endnu. For selvom jeg fik lavet to huller i sidste uge, så har jeg to til! Ja åndsvage FIRE huller har jeg på to år formået at akkumulere i mine tænder! Det er altså rundt regnet 100% af mit indtil da samlede antal huller for hele livet! 26 år og BANG – så spreder hullerne sig med samme fart som det blev trendy at se SKAM. (Som jeg endnu ikke har set. Farvel trendsætterliv).

Jeg skal afsted igen sidst på måneden og have lavet de to sidste (forhåbentlig!) huller. Og så skulle den suppedas ellers være overstået. Det var altså ikke lige den friske start på året jeg havde planlagt for mine tænder. På den anden side kan det ligeså godt falde her i januar, hvor alt andet også er gråt og kedeligt ikke?

HUEN JEG IKKE VIDSTE, AT JEG IKKE KUNNE LEVE UDEN

Ja. Der findes altså beklædningsdele, jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Det er ret utroligt. Men da jeg første gang så denne hue ligge helt solo nede hos Dr. Adams vidste jeg, at den kunne jeg ikke leve uden! Så jeg måtte altså punge ud og fik den allersidste i butikken med hjem.

Jeg købte den mellem jul og nytår, og proklamerer derfor, at prisen (350,-) er okay, fordi den er en julegave til mig selv. Og jeg ret beset ikke har købt andre julegaver til mig selv end denne hue.

Hvis du følger med på Instagram (gør da lige det lige her), så har du helt sikkert allerede set huen. Også hvis du følger med på Snapchat (jhardis). Den er meget.. lyserød. Lige netop dét elsker jeg jo ved den. At den, fra et designmæssigt aspekt, fusionerer det rå og street fra selve designet af huen og det feminine fra farven. Selvom det at proklamere ‘lyserød’ som en feminin farve, helt sikkert er underlagt socialkonstruktivistiske tanker. Men hvad kan man gøre? Jeg synes i hvert fald at den er både fin og sej, hvilket i min verden er den perfekte kombination til et stykke beklædning.

Hvad tænker I om min nye hue, der skal holde mine ellers røde og kolde ører varme de næste par måneder?

Hvorfor jeg endnu ikke har trænet i år

Jeg ved det. Jeg kom med en masse løfter fyldt med gode intentioner omkring at være sund(ere) her i det nye år. Mine løfter var velmenende, men som velmenende abstrakte ting, som løfter, har det med at være, så er de faktisk lidt irriterende. For selvom jeg virkelig gerne ville have lagt en god sti for det nye år, så har jeg måtte se mig slået af livet.

Livet kan jeg nemlig ikke planlægge. Jeg kan selvfølgelig godt planlægge, hvad jeg vil spise til morgenmad (æg med bacon!), men jeg kan ikke planlægge mine omstændigheders handlinger. Jeg kan planlægge og handle på, hvor jeg håndterer det.

Mine omstændigheders handlinger her over nytår har bare været ret skod for at sige det mildt ud. Mit liv er lige nu lidt udfordret, og jeg prøver at se en vej ud af det. Men i denne omgang har det bare ikke været min træning, der har været udvejen for mig. Jeg har haft brug for et pusterum. Jeg har været for mange omgange i den imaginære boksering til, at jeg kan holde til meget mere, og jeg har brug for nogle minutters pause i mit hjørne. Meget apropos dette indlæg. Jeg trænger simpelthen til at trække fra overhalningssporet og helt ind på landevejen. Bare for en stund. For jeg elsker om nogen at have meget at se til. Det giver mig energi at lave mange ting.

For mig har ledighed altid avlet ledighed, hvilket har avlet dovenskab. Men holder jeg mig selv i gang og i omdrejninger, ja så kan jeg holde kadencen. Lige nu er mine omstændigheder og disses handlinger bare noget, der kræver, at jeg lige sænker tempoet lidt. Hvilket altså har betydet, at alle ting, der ikke har haft allerhøjeste prioritet er blevet sat på en mindre stand-by. Bare indtil jeg føler, at jeg er mig selv igen. Eller i hvert fald indtil jeg føler, at jeg kan rumme det hele. For jeg er stadig ikke helt mig selv for tiden. Der går formentlig noget tid, før jeg har fundet mig ud af den proces jeg gennemgår lige nu. Men jeg kan efterhånden håndtere det. Hvilket er meget vigtigere end noget andet. For via min håndtering af min proces udvikles både processen og jeg selv.

Men mine forventninger om et januar i bedre balance bliver ikke indfriet. Til gengæld har jeg nu fået andre mål og er mere procesorienteret, hvilket må siges også at give en vis balance i tingene og i mit liv.

Jeg vil dog stadig dele inspiration til en sund start på året med jer. Det bliver nok bare ikke som jeg oprindeligt havde planlagt det. Hvilket vel også er en del af livet? At vores planer ikke er drejebøger, der SKAL eller kan følges altid til punkt og prikke. Min træning har været en stor del af min oprindelige drejebog, men nu har jeg altså fundet mig en anden drejebog, og den vil jeg nu slå op i og dele ud fra.

Ugen der gik | No. 20

… wauw! Allerede 20 uger med denne serie. Hold. fast. tiden. går. hurtigt!

…. den gør den faktisk uge for uge og i øjeblikket har jeg overordentlig svært ved at huske, hvad jeg har lavet den sidste uge!

…. jeg er ret sikker på, at jeg spiste middag på MASH tirsdag aften med 7 andre søde og dygtige bloggere her i Odense.

…. for sådan en middag vil jeg aldrig kunne glemme! Vi fik tre forskellige slags kød, mindst fjorten forretter og hele dessertkortet. Spørg lige om jeg havde krise over at være mæt til sidst, og stadig have lyst til at proppe mig!

….. jeg har også haft sidste arbejdsdag hos Kansas City i år. Jeg gik nemlig på juleferie torsdag eftermiddag.

…. og som enhver anden, der har glædet sig til at holde jul for første gang sådan rigtigt uden eksaminer og bare med ren afslapning, har jeg selvfølelig booket næsten alle mine fridage op med aftaler…

…. jeg fik også risengrød og smagte det sådan rigtig for første gang i mindst 23 år! Og det er da virkelig en fejl fra min side. For det kanelskidt og smeltet smør smager jo pokkers godt med det udsmattede ris! Jeg pønser at lokke Casper til at lave en omgang til i aften.

…. mine negle fik også en overhalning af dygtige Jeanette, der åbner klinik Beautified op nu. Hun er min ‘gamle’ beautydame, som efter nogle måneders pause igen er tilbage i gamet. Praise the Lord!

…. jeg faldt bogstavelig talt omkuld torsdag da jeg (endelig) kom hjem fra arbejde. Sådan helt bogstaveligt. Jeg lagde mig lige fem minutter i sengen MED jakke og halstørklæde på, og BANG så var der gået halvanden time inden jeg kom op til overfladen igen.

…. det var nok tiltrængt med den lur, og heldige mig, så havde Casper lavet mad imens jeg sov. Så kunne jeg lige trille ud ad sengen, hente en portion mad og spise det under dynen. Yaaass!

…. mit træthed havde måske noget at gøre med de dumme håndværkere, der bankede på døren kl. 7.15 om morgenen!

…. vi vidste godt, at de skulle komme (de havde været der dagen før også), men godt nok ikke kl. syv! Vi er i gang med at få skiftet vores vinduesparti ud mod den lille altan, vi har i soveværelset. Nu er der en ny dør, der rent faktisk kan lukke og vinduer, der ikke dugger indvendigt hele tiden.

…. jeg havde nogle dage på Kansas City fyldt med møder, og forstår efterhånden de mennesker, der synes, at møder kan tage liiidt for lang tid. Heldigvis havde jeg også nogle dage, hvor jeg kunne arbejde igennem uden afbrydelser. Hvilket også var nødvendigt her inden jul, hvor alt skulle systematiseres og kategoriseres (kan I gætte den reference?).

…. jeg brugte også noget tid nede på kontoret hos SPIS! Odense Food Festival, hvor jeg konsulterede med Tine, direktøren for SPIS!, omkring det at arbejde med frivillige. Det er efterhånden noget jeg har fået noget erfaring indenfor, og kunne derfor dele noget ud af.

….. så trænede jeg selvfølgelig en masse. Det er en helt naturlig del af min hverdag og liv at være aktiv og træne. Simpelthen for at holde min krop sund, stærk og rask. Så jeg ikke ender med at være en 75årig gammel dame, der ikke selv kan løfte mine indkøbsposer fra bageren, hah!

…. jeg var også til julefrokost med Kansas City. Vi spiste på Salinaz i Vintapperstræde, fik drinks på BarRar og fik flere drinks på Froggys.

….. ulig normal julefrokostkutyme, tog jeg dog hjem ved 01tiden om natten.

…. jeg skulle nemlig tidlig op, og en hyggetur til Tyskland med mine forældre. Det endte med at vi spiste morgenmad på en tank, handlede ind og spiste en lækker frokost hjemme i Odense sammen. SÅDAN en hyggelig dag. Især nu jeg ikke så tit har mine forældre på tremandshånd, hvor den eneste beskæftigelse vi skal er at snakke og hygge. YAY! Det var skønt at afslutte min søndag sådan.

…. selvom jeg ret beset afsluttede den med træning i Repeat ret sent. Men det var nu også en skøn følelse bagefter!

Ugen der gik | No. 19

 

….. ugen startede selvfølgelig med en mandag på Kansas City. Jeg havde ingen møder i mandags, så jeg fik klaret en masse administrativt.

….. jeg tog tidligt fri mandag for et hoppe på et tog til Sjælland.

….. jeg skulle nemlig besøge et familiemedlem, der er indlagt. Vedkommende havde fødselsdag i mandags, og jeg skulle selvfølgelig hjem og kramme lidt og dele gaver ud.

…. til togturen østover hapsede jeg en lyserød kaffe med mig. Jeg elsker nemlig Joe & the Juices’ ginger latte, og jeg har ikke set den udgave andre steder. Den er SÅ lækker, men jeg er også virkelig en ingefærgris. Det kan kun blive for svag i smagen for mig.

…. tirsdag havde jeg en lang dag på job, med tre forskellige møder, hvor det sidste sluttede ved 20tiden. Heldigvis var det med en omgang virkelig lækker pizza til.

…. vi plejer altid at bestille fra Rosticceria pizza, der ligger på Hjallesevej. De laver de bedste pizzaer, og er bestemt en anbefaling værd.

…. onsdag havde jeg en kort dag på job, for jeg havde nemlig et møde i byen med hende her og hende her. Vi skulle snakke nogle bloggerplaner, som jeg er sikker på bliver rigtig godt!

…. vi mødtes på Themsens Café og Fristelser, hvor jeg blev fristet (pun intended) til at prøve deres gløgg. Som er abso-fucking-luty værd at kaste 50kr efter!

….. torsdag havde jeg sidste dag på job sidste uge. Jeg har ikke flere koncertjobs i år, og så virkelig frem til weekenden!

….. torsdag eftermiddag på Kansas City brugte vi endda på at lave julepynt, spise æbleskiver, drikke gløgg og pynte kontoret op. Bedre start på weekenden kan jeg ikke tænke mig til i øjeblikket.

….. fredag havde jeg en ren afslapningsdag. Eller. Jeg skrev nogle indlæg til bloggen, og fik ordnet nogle praktiske hjem i lejligheden. I ved. Alt det vanlige som rengøring, tøjvask og en ekstra lang gåtur med Mercedes og Temptation.

….. Casper og jeg kørte også en tur i Plantorama, hvor jeg købte de fineste bomuldsgrene. Hold nu op de er altså æstetiske. Eller er det bare mit designhjerte, der taler?

…. lørdag brugte jeg dels på træning, dels på at arbejde med bloggen og dels på at ligge på sofaen. En ret fin lørdag i min verden.

…. søndag mødtes jeg med en sej dame til et møde. Og som en rigtig irriterende teaser, kan jeg ikke fortælle noget lige nu, men I skal altså glæde jer skal I!

…. og nu venter en ny uge. Den sidste uge inden juleferie for mit vedkommende og jeg glæder mig! Hvornår går I på juleferie?

Husk, at I kan følge med på både Facebook og se nye indlæg der, og på Instagram lige her.