Weekendfølelse

Så blev det også fredag og officielt weekend for mit vedkommen. Jeg skal ikke arbejde denne weekend – i hvert fald ikke sådan være ude på kontoret. Men der er altid lige et eller andet, der skal fikses på mobilen. Sådan er det vist bare at være voksen.

Men til forskel fra sidste weekend, så skal alarmen ikke sættes de næste to dage og dét glæder jeg mig til! Jeg er virkelig mørkesky om morgenen og hold da op, hvor er det begyndt at være mørkt om morgenen nu. Jeg er SÅ dårlig til at stå op, når min alarm ringer – og det, at jeg selv bestemmer mine mødetider hjælper ikke på det. Men jeg har lidt som mål, gerne at ville møde tidligere, end jeg har gjort i den seneste periode. Hvilket måske er lidt optimistisk lige denne tid på året med mørket udenfor. Vi får se.

Nuvel – nu er det weekend og det bliver først på mandag, at alarmen igen bliver min hovedpine. I aften skal Nicolai og jeg til en af mine venners fødselsdag – hurtigt ind og hurtigt ud tror jeg. Som man sir’! Jeg vil så gerne afsted og fejre, men jeg er også bare træt, træt, træt for tiden. Min krop og mit sind er træt. Jeg ved ikke helt af hvad. Samtidig vil jeg også virkelig gerne afsted og fejre. Man kan jo ikke få i pose og sæk, men verden skal vide, at jeg forsøger, hah!

Tiden skal ellers gå med at klippe podcast – hvis du vil have lidt viden om kulturlivet i Odense, skal du klart følge den podcast, som jeg laver med en veninde. Du kan finde den lige her. Vi snakker om kulturlivet i Odense og på Fyn og på søndag udkommer næste afsnit. Og der skal lige finjusteres lidt.

Resten af weekenden er fyldt med noget hånd-i-hånd, helt sikkert Den Store Bagedyst (følger I med i det?! Vi gør herhjemme og selvom det føles meget – ikke særlig kulturelt hah – så SKAL vi altså se med. Hvem hepper I på? Jeg er så glad for Marianne – men ingen spoilers, for har ikke set det sidste afsnit tak! Og så er det vist noget med en venneaftale også på søndag. Så weekenden er fyldt med dejlige ting.

Hvad skal I lave? Familiebesøg? Kærestetid? Fest og farver eller sofa og serier?

I hvert fald rigtig skøn weekend derude! 

 

 

At råbe eller ikke at råbe

Jeg sidder i toget. Min computer og jeg er urolig for, om jeg kommer til at tabe min kaffe ned i tastaturet. Det kunne ligne mig.

Nu ringer højtaleren “Næste station Nyborg”. Folk begynder at pakke deres ting sammen og gå mod døren. Jeg har pendlet så meget, at jeg ved, at man sagtens kan vente med at rejse sig fra komforten fra sit bløde sæde indtil om mindst to minutter. Der er ingen grund til at stå og vente. Så hellere side og vente.

Jeg er egentlig ret oprevet lige nu. På sådan en rolig måde. Det virker som et paradoks. At kunne være rolig oprevet. Et oxymoron. Hvilket det også er.

Jeg har lige råbt en middelaldrende mand i hovedet. Eller… Ikke direkte i hovedet. Men gennem en åben bilrude. Fordi han dyttede af mig i et kryds, hvor det var fuldstændig uberettiget. Så jeg råbte. Jeg råbte af vrede og af forskrækkelse. Men jeg råbte mest af en dyb frustration over mænd, der mener, at de har ret til at lave den slags mindre overgreb. Overgreb i mangel af bedre begreb. Jeg vrider min hjerne for at finde et bedre begreb. Jeg kan ikke lige nu. Måske senere.

Det er ikke første gang, jeg oplever den slags. Jeg husker straks tilbage på en tid, hvor jeg over en periode på et år bliv chikaneret af en ældre mand her i Odense. Dengang var jeg usikker, nervøs og bange. Jeg turde ikke sige fra dengang. I hvert fald ikke på en ordentlig måde. Og når jeg forsøgte, blev hele situationen meget værre. Det hele endte faktisk med et retsag. Fordi jeg blev overfaldet af den pågældende mand. Det er jeg ikke sikker på, at jeg har fortalt offentligt.

Det var en virkelig grim tid for mig. Det påvirkede mig utrolig meget, at jeg aldrig kunne vide mig sikker på, om jeg ville opleve et “overgreb” når jeg gik udenfor min dør. Det var nemlig en mand, der opholdt sig samme sted, som jeg fast gik tur med mine hunde dengang. Det var i øvrigt praktisk taget lige ved siden af min daværende bolig, så risikoen for at løbe ind i ham var ret stor. Jeg oplevede også, at han fulgte efter mig og vidste, hvor jeg boede.

Nu åbner togdøren sig. Der sætter sig en mand ved siden af mig på det ledige sæde. Jeg kigger op på infoskærmen i vognen og konstaterer, at der ikke er lang tid til, at jeg skal af.

Så jeg pakker mine ting ned igen. Tager mine høretelefoner på. Tænder for den soul-pop jeg tidligere havde i mine øre. Smiler til manden på min højre side og går ud til gangen.

Jeg har hverken adrenalin i kroppen eller vrede. Mere en følelse af sejr. Hvilket egentlig ikke er det rigtige ord. Jeg har en følelse af ro og stilhed i min krop. Fordi jeg sagde fra. Fordi jeg gjorde det klart, at det han havde gjort ikke var okay. Fordi jeg ikke var bange for at vise, at min grænse var nået. Fordi man ikke skal opføre sig på den måde. Og det er rart at være den person, der rent faktisk gør opmærksom på det.

Andre mennesker skal ikke have lov til at overtræde mine grænser. Mine følelser og grænser er helt legale og det skal jeg huske.

Før i tiden var jeg helt sikkert blevet meget oprevet med tårer i øjnene. Men jeg føler kun en grundfølelse af overlegenhed og sikkerhed. Jeg er sikker på, at jeg sagde fra overfor noget, der ikke var okay.

I gangen står vi flere og venter nu. Toget sænker farten og vi nærmer os stationen. Jeg kigger ud af vinduet og ser, at det er blevet helt mørkt i mellemtiden. Toget stopper og dørene går op ud til den friske luft.

 

Ting jeg er rigtig god til – men som jeg burde være dårlig til!

Foto: Katarina Natalie

At tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Det er noget, jeg er virkelig god til hver eneste dag. Både in real life og online. Det er ret forfærdeligt, så mange ressourcer jeg bruger på at reflektere over, hvad andre måske eller måske ikke tænker om mig. Men det er jeg altså rigtig god til. Og det burde jeg virkelig være dårligere til.

At udskyde den ellers tiltrængte og energifyldte løbetur. Selvom jeg ved, at jeg kommer til at elske mig selv både imens og efter! Men det her med lige at få snøret skoene – det er jeg sgu ret god til at få udskudt og så lige pludselig er dagen gået og det er blevet for sent at komme afsted.

At undgå konflikter. Jeg er i hvert fald ikke konfliktsøgende, men nogle gange er jeg måske endda også ret konfliktafvigende. Og det er jo heller ikke fedt at være. For nogle gange skal der bare en konfrontation til for at rense luften. Nu skal det heller ikke lyde som om, jeg skal optrappe konflikter. Jeg tror måske også, det handler om, at jeg skal være bedre til at sige højt, hvad jeg føler.

Opfinde dårligdomme i mit hoved og gøre ting meget værre og større og mere problematiske, end de er. Okay – jeg kan godt høre, at jeg måske lyder som om, jeg har NEJ-hatten på. Det har jeg altså ikke. Men jeg er god til at gøre ting værre end de er. Som fx. at tage den konfrontation. For i mit hoved ender det sikkert med, at verden går under! Hvilket den selvfølgelig ikke gør. Og det skal jeg blive bedre til at huske mig selv på.

At udskyde at ringe til lægen, tandlægen etc. Årh for pokker det er jeg god til. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. For det er hverken fordi jeg har tandlægeskræk eller et dårlig forhold til min læge. Men jeg haaaader det bare alligevel. Det er heller ikke fordi, jeg er bange for at ringe i telefon til fremmede mennesker. Det gør jeg hver dag på arbejde. Men det er alligevel noget andet, når det er mit arbejde. Jeg ved ikke hvorfor…

At blande aaaalt for meget bland-selv-slik! Altså det er jeg virkelig god til. Det er faktisk måske én af de ting, jeg er bedst til! Hvilket jeg har det lidt ambivalent med. For på den ene side elsker elsker elsker jeg både processen ved at blande den perfekte slikpose og ved at spise den, hah! Men det er noget, jeg helt sikkert burde være dårligere til egentlig. For det er underlyndeme meget unaturligt i sådan en pose slik. Især fordi jeg er svært glad for syrlige ting – som indeholder aaaalle mulige mærkelige smagsstoffer og farver.

At glemme mit regntøj og paraply, når det virkelig er nødvendigt. Jeg er virkelig god til at tænke “arrh den går lige”. Mest fordi jeg synes, jeg ligner en tosse i regnbukser. Måske de også skal opdateres snart. De er vel 15 år gamle og de er alt for store, og de er ikke just med et “moderne snit” som min mormor ville kalde det. Til gengæld er jeg god til at dyrke min smarte regnfrakke fra Rains, som jeg købte sidste år inden et regnfyldt Northside.

At drikke energidrikke. Oh yes – jeg er en af dem! Jeg drikker snildt en stor energidrik hveranden dag. PLUS kaffe… Så måske er jeg generelt god til at drikke meget koffein. Måske det også lige skal justeres.

At tale mig selv og mine skills ned. Det er jeg virkelig god til. Det er noget, jeg skal være meget dårligere til!

At få dårlig samvittighed, hvis jeg aflyser aftaler, fordi jeg har brug for alene-tid. Jeg er generelt god til at få det dårligt med mig selv, hvis jeg føler mig overvældet. Fordi jeg får en følelse af, at jeg burde kunne håndtere alt, hvad livet har at byde mig. Og hvis jeg misser muligheder, så er det katastrofalt. Jeg føler, at jeg skal gribe alle bolde, der bliver kastet min retning, og hvis jeg ikke gør, så får jeg det dårligt med mig selv. For alle andre kan jo gribe alle deres bolde – hvorfor kan jeg så ikke? Det er virkelig dumt at have det sådan, så jeg vil gerne blive dårligere til altid at få dårlig samvittighed. Giver det mening eller er det kun i mit hoved?

At være tidsoptimist. Det er jeg virkelig god til! Men virkeligheden er, at jeg ofte er liiidt for god til det. Hvilket resulterer i, at jeg enten må droppe nogle ting, fordi jeg simpelthen ikke kan nå dem, eller må skynde mig sindsygt meget og få hjertebanken fordi jeg vil nå det hele. Så det skal jeg vist være lidt dårligere til at være.

At sige ja til alting! Jeg er SÅ god til at ville en masse ting, sige ja til alle projekter og sige ja til alle aftaler. Og det er jo i og for sig en virkelig fin kvalitet – problemet er bare, at jeg siger ‘ja’ alt for meget og ‘nej’ alt for lidt. Så nogle gange siger jeg ja til ting, af ren og skær vane. Ikke fordi jeg måske inderst inde har tid (eller lyst) til dem. Men også fordi jeg er frygtelig god til ikke at ville skuffe andre mennesker. Og det tror jeg, at jeg gør, hvis jeg siger nej til ting. Så – jeg skal blive bedre til at sige nej i stedet for at sige ja!