Posts

Find stilhed og ro med farver

Hvad er mindful coloring?

Nå. Jeg fortsætter fra mit sidste indlæg omkring det at finde balance og sundhed i ting, der ikke nødvendigvis er træning. Derfor vil jeg i dette indlæg dele mine tanker og erfaringer med mindful coloring. Faktisk for præcist et år siden begyndte trenden omkring mindfulness coloring. Altså det at farvelægge tegninger. Der er videnskabelige studier, der viser, at det at farvelægge tegninger er afstressende og grobund for afslapning og ro i både krop og sjæl. Hvilket jo ikke lyder helt dumt vel?

For et år siden fik jeg derfor nogle bøger med tegninger, så jeg selv kunne dyrke denne form for mindfulness. Desværre fik jeg aldrig gjort noget ved det. Kender I det? At have gode intentioner, men aldrig rigtig komme i gang? Den følelse kender jeg desværre alt for godt, men det skal ændres i år. Og mindful coloring skal være starten.

Bøgerne har nemlig stået på hylden og hånet mig på samme vis som den tomme isbøtte gjorde det sidste weekend fra sofabordet. Men nu vil jeg altså i gang. Og jeg har faktisk allerede været i gang den sidste uge. Men hvad præcist er mindful coloring?

Det er simpelthen at farvelægge tegninger. Præcis som vi kender det fra barndommen. Hvor stregerne hos mig ofte blev ignoreret… bevidst eller ubevidst snakker vi ikke om, men det var ikke altid, at jeg fik lagt farverne indenfor rammerne. Det er nu heller ikke fordi, at vi SKAL farvelægge indenfor stregerne ved mindful coloring, men det er en del af processen. At vi skal koncentrere os om, at gøre os umage. Så mindful coloring handler altså helt lavpraktisk om at farvelægge tegninger.

Mindful colering har dog ikke de barnlige motiver som vi husker dem. Mine bøger indeholder virkelig æstetiske tegninger i enten smukke, abstrakte mønstre eller fine motiver. Mindful coloring er henvendt til voksne, og motiverne i bøgerne er derfor herefter. Derfor føles det også knapt så barnligt at sidde og farvelægge i disse bøger.

Hold dit fokus ved at farvelægge

Der er dog langt mere dybde og kompleksitet ved mindful coloring end blot at farvelægge med din yndlingsfarve i forskellige felter.

Mindful coloring kræver nemlig, at vi holder et fokus. At vi koncentrerer os om en specifik handling og opgave. Dette betyder samtidig, at vores tanker kun beskæftiger sig med én eneste ting; at farvelægge. Hvilket er en virkelig god ting. Især vores postmodernistiske samfund taget i betragtning, hvor selviscenesættelse, personlig branding og image har stor fokus. Hvor vi alle sammen har travlt med at udfolde og udvikle os som individer, og samtidig pleje vores relationer til andre mennesker.

Som mennesker har vi nogle gange behov for at trække os tilbage og fokusere på en enkel, men krævende opgave. Især i form af noget lavpraktisk som det at farvelægge kan argumenteres for at være.

Så selvom det måske lyder lidt tosset at finde farveblyanterne frem fra dit gamle penalhus, så gør det. Prøv at bruge bare femten minutter hver aften de næste par dage på mindful coloring. Det giver virkelig et pusterum fra vores travle hverdagsliv. Sluk dit TV, radio og læg din telefon i et andet rum. Lav en kop te og sæt dig til rette med mindful coloring. Ved du ikke helt, om det er noget for dig, og derfor ikke vil investere i en dyr bog, kan du nemt finde bøger med mindful coloring hos f.eks. Tiger. (Eller Flying Tiger som de kalder sig selv nu). Hvis du har en printer til rådighed er du også kun en googlesøgning fra at finde fine motiver online som du selv kan printe ud.

Har du selv prøvet mindful coloring eller vil måske give det et skud nu?

Hvorfor jeg endnu ikke har trænet i år

Jeg ved det. Jeg kom med en masse løfter fyldt med gode intentioner omkring at være sund(ere) her i det nye år. Mine løfter var velmenende, men som velmenende abstrakte ting, som løfter, har det med at være, så er de faktisk lidt irriterende. For selvom jeg virkelig gerne ville have lagt en god sti for det nye år, så har jeg måtte se mig slået af livet.

Livet kan jeg nemlig ikke planlægge. Jeg kan selvfølgelig godt planlægge, hvad jeg vil spise til morgenmad (æg med bacon!), men jeg kan ikke planlægge mine omstændigheders handlinger. Jeg kan planlægge og handle på, hvor jeg håndterer det.

Mine omstændigheders handlinger her over nytår har bare været ret skod for at sige det mildt ud. Mit liv er lige nu lidt udfordret, og jeg prøver at se en vej ud af det. Men i denne omgang har det bare ikke været min træning, der har været udvejen for mig. Jeg har haft brug for et pusterum. Jeg har været for mange omgange i den imaginære boksering til, at jeg kan holde til meget mere, og jeg har brug for nogle minutters pause i mit hjørne. Meget apropos dette indlæg. Jeg trænger simpelthen til at trække fra overhalningssporet og helt ind på landevejen. Bare for en stund. For jeg elsker om nogen at have meget at se til. Det giver mig energi at lave mange ting.

For mig har ledighed altid avlet ledighed, hvilket har avlet dovenskab. Men holder jeg mig selv i gang og i omdrejninger, ja så kan jeg holde kadencen. Lige nu er mine omstændigheder og disses handlinger bare noget, der kræver, at jeg lige sænker tempoet lidt. Hvilket altså har betydet, at alle ting, der ikke har haft allerhøjeste prioritet er blevet sat på en mindre stand-by. Bare indtil jeg føler, at jeg er mig selv igen. Eller i hvert fald indtil jeg føler, at jeg kan rumme det hele. For jeg er stadig ikke helt mig selv for tiden. Der går formentlig noget tid, før jeg har fundet mig ud af den proces jeg gennemgår lige nu. Men jeg kan efterhånden håndtere det. Hvilket er meget vigtigere end noget andet. For via min håndtering af min proces udvikles både processen og jeg selv.

Men mine forventninger om et januar i bedre balance bliver ikke indfriet. Til gengæld har jeg nu fået andre mål og er mere procesorienteret, hvilket må siges også at give en vis balance i tingene og i mit liv.

Jeg vil dog stadig dele inspiration til en sund start på året med jer. Det bliver nok bare ikke som jeg oprindeligt havde planlagt det. Hvilket vel også er en del af livet? At vores planer ikke er drejebøger, der SKAL eller kan følges altid til punkt og prikke. Min træning har været en stor del af min oprindelige drejebog, men nu har jeg altså fundet mig en anden drejebog, og den vil jeg nu slå op i og dele ud fra.

Kom (nogenlunde) sund gennem december

Billedet er taget af; Malene Nelting

Jeg elsker december! Jeg elsker alt ved julen. Måske lige pånær gaveræset, men det er vel, hvad man gør det til?

Og jeg elsker _især_ alle julegodterne. Faktisk måske endda lidt for meget. Jeg har nemlig en tendens til at retfærdiggøre at spise en del ekstra godter her i (den søde) juletid. Hvilket lidt viser sig i januar. Så, ehm i år skal det altså være anderledes. Ikke, at jeg ikke vil spise julegodter. For pokker da! Men jeg vil gerne overveje lidt mere, hvor meget jeg egentlig inhalerer. Det er ofte min situation nemlig. At jeg nærmest inhalerer slik og søde sager. I stedet for at nyde dem. Jeg vil bruge noget tid på at smage de søde sager, og værdsætte dem. I stedet for bare at tømme skålen hurtigst muligt. For hvem siger, at skålen med vaniljekransen skal tømmes med det vuns? Okay. Det gør jeg. Men altså. Forandring fryder som de siger.

Så i år er det med en mere reflekteret tilgang til juleslikket. Jeg har funderet lidt over, hvordan det lader sig gøre, og har tænkt mig frem til et par tips, som jeg vil dele her med jer. Måske I også er nogle derude, der selv har lidt svært ved at stoppe med at inhalere alt marcipanen? Uanset om det er formet som en gris eller et brød? (Eller bare direkte fra ‘pølsen’ når der skal laves konfekt).

♥ Det er okay for mig at have en julekalender med en form for sødt. I år har den sødeste Casper i verden givet mig en Skipper’s Piber julekalender. Jeg er en sucker for de små, søde sataner af lakridspiber, og har ønsket mig at få sådan en kalender. Og det er okay med en lakridspibe hver dag. (Altså det havde været okay med en del flere ikke!). Jeg skal bare huske, at jeg netop har den lakridspibe hver dag at se frem til. Så kan jeg godt sige nej tak til andre ting i løbet af dagen. (Håber jeg…).

♥ Jeg vil gerne sige “ja tak“, hvis jeg bliver budt gløgg, æbleskiver og dertil relateret søde sager, men jeg vil til gengæld ikke gå helt amok når buddet er der. Men rent faktisk nyde den hyggelige stund, det jo som regel er, når de søde julesager bliver budt frem.

♥ Jeg vil også bruge højtiden til at få rørt mig lidt. Gå nogle ture i den friske og sprøde kulde med hundene og Casper. Og samtidig gøre det til en hyggelig stund at få rørt mig.

♥ Og jeg vil holde fast i min træning! Det kører SÅ fint i øjeblikket. Husk at følge med på min trænings Instagramprofil også – find den lige her. Jeg træner mindst tre gange om ugen. Hvilket for nogle sikkert ikke er meget, mens det for andre måske er. Det passer i hvert fald rigtig fint til min hverdag, og jeg elsker at bruge min krop og bare koble fra i mit hoved imens.

♥ Jeg vil tænker over min kost i det hele taget. Så det ikke ender med, at jeg har dage, hvor kosten er endt med at bestå af æbleskiver, hvide boller, chokolade og lakridspiber.

♥ Vigtigst af alt; så vil jeg bare slappe af, og ikke stresse over at julemåneden er lidt ekstra sød ved min krop. For jeg vil, igen i 2017, starte januar med en detox! Det kommer der meget mere om på bloggen til den tid, for jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der vil starte året med en frisk, sund og stærk krop! Så måske I vil være med derude? Det tager vi til den tid.

5 tip til at få en god morgen

Alproprodukterne er modtaget som gave

Jeg er mere eller mindre et morgenmenneske. Og ja; det kan man godt være mere eller mindre. De fleste morgener er jeg i hvert fald i godt humør næsten fra jeg slår øjnene op. Jeg vågner i hvert fald næsten aldrig i dårligt humør, og jeg prøver at være positiv hver dag.
blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-9 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-10

En af grundene til, at jeg ofte har en god morgen og vågner positiv er helt sikkert også, at jeg elsker at starte en ny dag. Især hvis jeg har nogle gode ting i vente og har en afslappet morgen inden jeg skal afsted. Og det med at have en afslappet morgen, det gør jeg selv nogle aktive ting for. For en god morgen kommer altså desværre ikke dumpende. Medmindre jeg er på ferie og ved, at jeg kun skal rulle ud af sengen ned til en morgenbuffet. Så er jeg garanteret en god morgen!

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-3blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-12blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefriblogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-14

Men det sker som regel ikke til hverdag, og jeg tænker derfor, at jeg vil dele fem tips til, hvad du selv aktivt kan gøre for at få en god morgen. Hvem gider ikke det?

  1. Pak din taske allerede aftenen inden og find også gerne dit tøj frem og læg det parat. Det giver mig en enorm ro i kroppen at kunne stå op, og så står både taske parat og mit tøj ligger i stuen lige til at hoppe i.
  2. Stå gerne op 10 min før du egentlig skal. Det giver dig en buffer, hvis der skulle ske noget i løbet af morgenen. F.eks. hvis du skulle komme til at tabe din morgenmad ud over dig (det er i hvert fald aldrig sket for mig!). Så betyder de uheld lidt mindre, for der er faktisk tid til det. Tal lige om at Kludremikkel sikre sig selv.
  3. Tænd tv’et og se morgenprogrammer eller tænd radioen og hør god musik. Det gør altid mig i godt humør at høre glad musik fra morgenstunden og ofte hører jeg musik på min vej til arbejde imens jeg cykler. Her i den mørke tid tænder jeg også stearinlys og sørger for at hygge lidt ekstra inden jeg skal ud af døren.
  4. Fortæl dig selv, at det bliver en god dag. Det lyder måske skørt, men der skulle altså være noget selvforstærkende og en form for placeboeffekt i, at vi fortæller os selv ting, som vi ønsker skal ske. Jeg har engang hørt, at vi til gengæld ikke skal sige ‘ikke’ til os selv i en sætning. F.eks. “jeg får ikke en dårlig dag.” Vi skal hellere sige “jeg får en god dag!“. Det er vist noget med, at hjernen på en mystisk måde overhører ‘ikke’, og vi derfor siger til os selv, at vi skal have en dårlig dag. Hvilket jo er ret dumt. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg tror sagtens, at der kan være noget om det.
  5. Næsten vigtigst af alt; sørg for at få en sund og nærende morgenmad! Jeg veksler mellem at spise forskellige ting til morgen, men der er en nogenlunde kontinuerlig rotation mellem havregrød, overnight oats og skyr/yoghurt. Alle tre ting spiser jeg med topping, og den anden dag lavede jeg min egen ristede ‘müsli’. Det er virkelig nemt at lave din egen müsli. Jeg valgte tre forskellige ingredienser; havregryn, hakkede mandler og græskarkerner. Det hele ristede jeg af på en pande med meget lidt fedtstof. Jeg elsker græskarkerner når de bliver ristet, og de er perfekte som topping på morgenmad. Jeg var så heldig at modtage en pakke fra Alpro for nogle uger tilbage, hvor deres nye laktosefri yoghurt med kokos bl.a. var med. Jeg blandede kokos og limeudgaven den anden morgen, og hældte min hjemmelavet topping på. Haps! Det sidste stykke tid har jeg valgt laktosefri produkter til hverdag. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er ikke laktoseintolerant. Men alligevel synes jeg det er ret sjovt at prøve andre produkter. F.eks. til min kaffe til hverdag, hvor jeg eksperimenterer med forskellige slags mælkeerstatninger.

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-7blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-6blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-god-morgen-alpro-produkter-morgenmad-yoghurt-laktosefri-2

Fem gode og nemme tip til at få en god morgen! Nu håber jeg, at du får en skøn mandag morgen, og ellers har haft en god 1. søndag. i advent. Der har altså ikke været nogen konkurrencer herinde i dag, men hold nu op, hvor florerer der med konkurrencer OVER ALT i blogland. Det er nu heller ikke fordi, at bloggen kommer til at være helt konkurrencefri denne måned så stay tuned 😉

Opskrift | sunde (grønkåls) chips

Nu er der altså ikke fordi, det bliver en madblog herinde. Så god er jeg slet ikke i et køkken (jeg forestiller mig at Casper nikker samtykkende når han læser det her). Måske mine manglende gastronomiske evner hænger sammen med, at jeg bedst kan li’ at spise mad. Alligevel bevæger jeg mig da oftere og oftere ud i køkkenet, og da vi fik ovn for en uge siden er mit engagement for at lave mad ved at stige. Nyt køkkenudstyr har samme effekt på min interesse i madlavning, som nyt træningstøj på min tid i centret.

Anyways – jeg vil dele denne, virkelig, simple opskrift med jer på sunde chips. Jeg har lavet dem før, men det er efterhånden hundrede år siden. Mindst. Og jeg havde glemt, hvor sunde de smagte.. De der grønkålschips. For jovist de knaser, og med salt og balsamico er de da også et nogenlunde smagsmæssigt substitut for mine yndlingschips med vinegar, men de smager altså også sundt. Hvis sundhed har en smag, så må det uden tvivl manisfesteres i grønkålschips.
blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-7 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-8 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-4 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-2

DU SKAL BRUGE
En pose grønkål
En spsk balsamico
En spsk olivenolie
Grove saltflager
Lidt finere salt

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-3blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-13

SÅDAN GØR DU
Tænd ovnen på ca. 170 grader (varmluft). Skyl og del grønkålen i passende mundhapsere. Læg grønkålen i en skål og hæld balsamico, olie og salt over og bland godt sammen. Læg på bageplader og bag i ca. 15 minutter indtil grønkålen er crispy. Jeg er kan bedre li’ grønkålen mærk og sprød, end lys og blødere, men det er jo en smagssag. For mig betyder konsistensen, at min hjerne nemmere bliver snydt til at tro, at jeg rent faktisk spiser chips. Og ikke grønkål.

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-15blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-groenkaalschips-groenkaal-opskrift-sund-16

Det er en perfekt sundere snack her til weekenden, end den klassiske chips der edderundelyndeme har mange kalorier (og fedtstoffer) i sig. Der er disse et noget bedre alternativ. Jeg kommer dog ikke til at snacke den alt for meget i dag, for jeg skal arbejde på Kansas City, hvor vi igen i aften har koncert. Kom endelig ud og sig hej! Det er to lokale bands, der skal spille og det er sgu bare altid spændende, når det er odenseanske bands, der spiller synes jeg.

Ellers må I nyde jeres lørdag aften – der kommer Men In Black på TV2, og jeg ærgrer mig kun lidt over at gå glip af den. Måske de genudsender den i morgen.

Opskrift | lav en (sund) daddelkage på 5 minutter

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at lave denne daddelkage, og det er i virkeligheden dumt, at jeg ikke har fået taget mig sammen til det før, for det er den nemmeste kage at lave. Helt seriøst – den kræver kun seks ingredienser og en stavblender. Nemt, nemt, nemt.

Den er endda glutenfri og består af ‘clean’ ingredienser. Altså fødevarer, der ikke er forarbejdet, og der er derfor ingen kunstige stoffer eller obskure E-numre i denne kage.

DU SKAL BRUGE
15 dadler
200 gram mørk chokolade
En håndfuld blandede nødder
4 æg
En dåse røde kidneybønner
En spsk kokosolie (denne kan evt. være neutral, hvis du ikke er meget for smagen af kokos)

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-3 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-5 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-7

SÅDAN GØR DU
Hæld væsken fra kidneybønnerne og put dem i en skål. Hak dadlerne groft og put dem i skålen også. Bland kokosolien, æggene og kakaopulveret i skålen og brug stavblenderen indtil det har en sammenhængende og let flydende masse. Har du ikke en stavblender, kan en almindelig blender helt sikkert også fungere. Hak til sidst nødderne og chokoladen groft og bland i massen. Gem gerne lid til topping kagen.
Bag ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Smid den hakkede chokolade på kagen lige efter du har taget den ud af ovnen – så kan det smelte og give en lækker smag. Haps! Pynt til sidst med de hakkede nødder.

blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-8 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-9 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-18 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-21 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-25 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund-27 blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-daddelkage-opskrift-sund

De her træningssko SKAL jeg da have…

Indlægger indeholder affiliatelinks

{ 1 Nike Zoom // 2 Nike Twist // 3   Rebook Belle // 4 Rebook Fusion }

Jeg har de sidste par uger IKKE haft den samme fokus på træning som tidligere.

Den største grund hertil bliver bl.a. forklaret i dette indlæg. Jeg har simpelthen skulle finde en balance imellem mit nye job hos Kansas City og min fritid.

Det har betyder, der har været mindre fokus på træning. Jeg har, som I måske har læst, været UTROLIG træt de første par uger når jeg er kommet hjem fra arbejde. Der har træning ærlig talt bare ikke været prioriteret. Hvilket jeg selvfølgelig godt ved er synd og skam. For det giver mig bestemt energi at træne og bevæge min krop.

Jeg kan især mærke en forskel nu, hvor jeg bruger MEGET tid foran en computer og sidder ned meget i løbet af dagen. Det gør altså noget ved ens krop, at man har et mere eller mindre stillesiddende arbejde. I hvert fald til hverdag. Når jeg er ude til koncerter og arrangementer står og går jeg næsten kun. Og det kan også mærkes!

MEN. Jeg er igen oppe på hesten mht. Træning og det er dejligt. Jeg går dog i øjeblikket og sukker efter et par nye indendørs træningssko. De nuværende jeg stikker fødderne i, et par blå fra Nike, er ganske udmærket, men de har efterhånden set udløbsdatoen.

Så jeg har været på de evige online shoppemarker og set mig om efter nogle, der måske kunne anvendes som erstatning. Og man kan sgu da altid bruge nyt træningsgear right?

Dagen i dag bliver dog ikke brugt med træning. Det gjorde den til gengæld i går. De af jer, der følger med på snippedesnapchat vidste allerede det… Følg endelig med selv. Mit brugernavn er jhardis. RET nemt ik´? Min snapchat er faktisk også åben, så I kan sende snaps den anden vej tilbage, stille spørgsmål og så’rn. Det går lidt hurtigere på snappen end på nogle af de andre sociale medier. Så fyr endelig løs!

Ellers må I have en skøn søndag derude. Trods det åndsvage vejr.. #dansksommer #minbarerøv

GETTING MY SUGARADDICTION UNDER CONTROL // WEEK 2

den grønne cafe skibhusvej jeanette hardis odense bloggerFrokost var Den Grønne Cafe på Skibhusvej – læs mere om caféen her }

Så gik der en hel uge igen, hvor mit fokus på raffineret sukker har været sat på prøve. I kan læse om hele projektet her samt læse, hvordan det gik den første uge lige her.

Anden uge bød på lidt mere løse linjer så at sige. Mandag-onsdag gik det rigtig fint, og jeg indtog ingen sukker what so ever. Torsdag var jeg med nogle søde bloggere fra Odense til event i Aarhus (læs om det her), og det bød på både champagne, øl, candyfloss og pizza. Det betød selvsagt, at jeg indtog mere sukker på én dag, end jeg havde gjort i halvanden uge.

Men det var nu ikke noget jeg fik dårlig samvittighed over. Det er netop meningen med disse uger uden sukker – at jeg godt kan tillade mig at spise sådanne ting, når jeg f.eks. er i byen. Det skal bare ikke blive en hverdagsrutine som det til sidst var blevet.

Fredag drog jeg over den dyre bro og aflagde mine forældre et visit indtil sent lørdag aften. På de 24 timer røg der også lidt ekstra godter ned. Bl.a. et stykke af min mors hjemmelavede lagkage. Lørdag aften tog jeg forbi fødselsdag hos denne dame, og her fik jeg det mindste stykke rabarberkage, der lige akkurat var tilbage fra desserten og to drinks, inden jeg måtte se mig slået af en tidlig morgen og cyklede hjem og fald i søvn fra skæret af min telefon imens jeg blev opdaterede på sociale medier.

Søndag var jeg inviteret til frokost på Restaurant Under Lindetræet sammen med en masse andre søde og dygtige kommunikatører fra Odense. Det betød selvsagt, at jeg spiste, hvad der blev serveret og thank God for det! Det var simpelthen SÅ lækker mad, som jeg helt bestemt vil vende i et indlæg for sig. Vi fik bl.a. den bedste rabarbertærte til dessert, og det ER jo tid for rabarber lige nu, så den blev jeg da nødt til at spise, hah!

Selvom jeg har spist mere sukker i uge to end i forrige uge, så synes jeg stadig, det er gået godt.

Meningen med det hele var netop ikke at afskære mig selv komplet fra sukker. Formålet er at belyse overfor mig selv, hvad jeg egentlig spiser og ikke mindst hvorfor.

Har jeg virkelig lyst til alt det jeg ofte blindt putter i munden? Eller er det vaner, rutiner, stemningen eller andet der påvirker mig til at spise sukker.

Nu hvor jeg har haft fokus på mit indtag af sukker (og faktisk også kulhydrater) har jeg kunne se, hvor stor en del af min hverdag det egentlig var. Ikke blot spiste jeg meget sukker, jeg brugte også mange penge på det. For det løber op skulle jeg hilse at sige. Hvis man hver gang man er ude at handle, liiige skal have en chokoladebar eller et stykke lakrids med. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge om måneden det løber op i. Selvom den tanke sikkert ville være ret relevant også.

For nu fortsætter jeg mit fokus på sukker. Rettere sagt mit fokus på, at sukker ikke skal havde så meget fokus! Rent fysisk kunne jeg også mærke det på min krop, de dage jeg spiste sukker. Jeg blev mere lad. Simpelthen. Samtidig begyndte jeg igen at crave sukker. Uden egentlig at have lyst til det. Mit blodsukker blev helt sikkert også påvirket, og steg med raketfart for kun at styrtdyrke med samme fart jeg forestiller mig Felix Baumgartner havde fra rummet!

Jeg bliver stadig forundret over, hvordan mad kan påvirke vores krop fysisk på den måde. Det gør også, at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvad jeg spiser.

Nu vil jeg fortsætte endnu en uge, hvor sukker ikke skal være en fast bestanddel af min hverdag. Jeg kan mærke, det gør godt for mig. Jeg får meget mere ud af min træning når det er gode og sunde råvarer jeg bruger som brændstof og det er et ret godt incitament for at fortsætte den sukkerfri livsstil. Jeg er ikke fanatisk som I nok også kan regne ud fra mit indtag denne weekend, og det handler netop ikke om at benægte sukker. Men blot se det som et tilvalg, og ikke en del af den faste rutine.

Er I nogle, der er fulgt med på ‘jeg skruer lige ned for sukker’-vognen? Jeg ville elske at høre såfremt I er. Eller måske synes I det er helt tåbeligt? Hver har jo sine grunde. 

HVEM DEFINERER DIN SUNDHED?

Okay. Her kommer et indlæg, jeg har brygget på i lang tid. Jeg har faktisk haft mine skrupler vedrørende at udgive det. For jeg ved, at meningerne er mange og ofte forskellige, hvad emnet angår. Alligevel synes jeg, at jeg har læst og oplevet nogle ting, der gør, at jeg udgiver dette indlæg. Jeg vil nemlig komme ind på refleksioner omkring, HVAD sundhed egentlig er for en størrelse. Både mine personlige betragtninger angående den offentlige debat, men også mine egne refleksioner om min egen sundhed. Jeg håber I vil tage imod det, og meget gerne dele jeres tanker om emnet.

Jeg har tidligere her på bloggen beskrevet, hvordan jeg tilgår træning. Jeg har sågar fortalt jer om mine træningsrutiner, og givet tips til træningsmotivation.  For jeg er nemlig glad for at træne. Jeg er glad for at bevæge min krop. Mærke at den sgu kan noget. Andet end at ligge på sofaen og fla’ u’. Selvom det bestemt ikke skal undervurderes. Jeg lavede endda et sundheds- og træningsevent med denne søde dame.

Herhjemme lever vi også et aktivt og nogenlunde sundt liv. Nogenlunde, fordi alt vel er relativt. Mht. kosten er det faktisk især Casper, der sørger for, at vi spiser varieret, sundt og får mad af god kvalitet. For især mad af god kvalitet betegner vi som sundt herhjemme. Jeg er derudover vokset op med bevægelse som en naturlig del af hverdagen, hvor jeg gik til diverse sportsgrene op igennem min barndom og teenageår.

Igennem de sidste par år er emnet sundhed dog blevet et debatteret emne herhjemme i Danmark. Og meningerne er mange. Crossfitbølgen ramte og lige pludselig stod folk og råbte af hinanden alt imens de løftede vægtstænger over hovedet og gav hinanden kridtlussinger. De ellers normative billeder på Instagram af interiør og træaber blev udfordret af pæne avokadomadder og selfies fra løbeturen.

En sundhedsrevolution tog form, og sneboldeffekten viste sig som en bølge af farvet træningstøj og sunde salater. Nu skulle vi alle leve sundt, og spise efter mindst én obskur og ny kur. 5:2, palæo, dukan. Jo mere fremmeligt navn kuren havde jo bedre! Jo større effekt forstås. Motion var ikke længere nok. Næ du. Nu skulle der træning til.

Marathoner blev de nye 5K. Vaskebræt (på maven forstås) blev den nye ølvom. Stramme tights blev de nye Levis. Hvorfor skifte til stive cowboybukser, når man alligevel skulle have både morgen- og aftentræning?

Og sådan var det i et stykke tid. Sundheden havde indtaget Danmark, og man kunne enten følge med bølgen eller se sig selv ekskluderet fra den sjove klub. For sjovt – det havde de sunde det altså! Det kunne man sgu da selv se på Instagram ik’?

Så en dag blev triatloner det nye marathon. Den perfekte, tunede og optimerede krop blev det nye vaskebræt. Og tights’ne? De blev skiftet ud med mindre shorts og sportstoppe. Selvfølgelig stadig i friske farver. Billederne på Instagram skulle jo gerne være fine at se på.

Samtidig blev avokadomadderne skiftet ud med hjertesalat og chiafrø. For ved du egentlig, hvor mange kalorier, der er i avokado?! Det er helt absurd! Næ du; skyr er vejen at gå! Gerne den med -10% fedt. Hvis altså ikke man selvfølgelig er laktoseintolerant. Eller. I hvert fald vælger ikke at spise produkter med laktose. Hvorfor tage chancen? Og gluten for den sags skyld. Lad os droppe det nu vi er i gang. Vi HAR jo ikke godt af det vel? Vi skal passe lidt på figuren. Der gerne skulle være parat til sommeren. Og Instagram.

Kan I se, hvad jeg gør her? Jeg prøver på bedste overdrivende måde at fremstille den sundhedstilstand, der i øjeblikket har sat sig på danskernes hverdag. Det gør jeg fordi overdrivelse fremmer forståelsen. Som ærlig talt nogle gange halter lidt bagefter. Forståelsen forstås…

Nogle gange tænker vi ikke altid over, hvor det lige er vi er på vej hen. Det er især noget jeg har tænkt meget over efter jeg læste denne artikel hos Politikken, der fortæller, at danske unge er nogle af dem, der føler sig tykkest på trods af deres udmærket normale vægt! 54% af danske unge piger og 25% drenge føler sig overvægtige. SELVOM DE ER NORMALVÆGTIGE!

Hvad sker der? Hvordan er vi kommet hertil, at normalvægtige har fået så forkert et selvbillede? Det er virkelig op ad bakke, hvis man som ung pige eller dreng har en ganske udmærket og normal krop, men stadig ikke føler sig normal.

ÆV! Æv at det er en stigende tendens og æv, at vi selv har været med til at skabe den. Laura Byager Rabøl, der har skrevet artiklen, skriver i den, at alt den fokus på sundhed, kost og træning ikke yder folks selvværd. Tværtimod. Kravene til den perfekte krop er blevet et uopnåelig ideal for den almene borger. Alligevel er det denne ideelle og perfekte krop samfundet higer efter og dyrker.

Sundheden for sundhedens skyld er en saga blot. Nu skal man ikke være sund fordi man gerne vil leve længere. Have en bedre hverdag. Føle at energien er i top. Nu SKAL man leve sundt, fordi man ikke har noget valg. Fordi vaskebrættet er blevet normen. Fordi marathon er noget man løber tirsdag morgen.

Fordi ellers føler man sig, åbenbart, for tyk…

Denne artikel bragt hos Informationen beretter, at danske unge er de mindst overvægtige i Europa. Men igen; 54% af danske piger på 15 år føler sig tykke. Selvom det kun er 10%, der reelt er overvægtige.

Hvad kan vi så konkludere af det?

Jo. At danske unge er på vej ind i en ond spiral, hvor deres kropslige selvbillede er så absurd fordrejet, at de ikke selv kan se og bedømme, hvornår deres kroppe reelt er sunde eller normale. Det er ikke længere spejlet, eller de lidt for stramme bukser, der er dommere. Det er Instagrams ubarmhjertige filtre, der ikke lægger fingre imellem når like’sne skal deles ud. Det er få, der lægger standarden for de fleste. Det er et mindretal, der sætter normen for flertallet.

Problemet er netop, som artiklen beskriver, at hvis en kartoffel er blevet så bandlyst en fødevare når man taler sundhed, hvad er der så tilbage af sundheden? Og kan man ikke være sund, hvis man spiser et stykke kage eller får popcorn til biograffilmen?

Hvor går grænsen mellem sundhed for sundhedens skyld og for de sociale mediers skyld?

Det er især nogle tanker jeg gør mig i disse uger, hvor jeg, som I ved, forsøger at skære ned på mit sukkerindtag. (Læs om det her og her). For hvorfor gør jeg nu egentlig det?

Det spugte en veninde mig om i går. Jeg tyggede lidt på spørgsmålet. Kiggede lidt frem. Og svarede, at jeg gør det for min egen skyld. Fordi JEG gerne vil skære ned på mit sukkerforbrug. Fordi JEG gerne vil være tilpas i min krop. Fordi JEG bestemmer, hvordan min krop fungerer og har det – ikke samfundet. Fordi JEG lever i MIN krop. Og jeg vil gerne leve med overskud i hverdagen. Overskud får jeg ved bl.a. at træne. Jeg elsker følelsen min krop får efter træning. Jeg kan næsten mærke endorfinerne suse rundt i kroppen, og jeg letter næsten fra gulvet når  jeg går ud fra træningscentret.

Nogle træninger er hårdere end andre jovist. Alligevel har jeg en god følelse i kroppen når jeg er færdig, og sveddryppende har retning imod omklædningen. Jeg føler mig sund når jeg træner, og jeg elsker følelsen det giver mig.

Mht. mit fokus på sukker er det simpelthen fordi, det havde taget overhånd til sidst. Faste følgere vil vide, at jeg er en værre sukkergris. Især bland-selv-slik (gerne det sure!) har mit fedtede hjerte kær. Men til sidst var sukker blevet en naturlig del af min hverdag.

Jeg tog mig selv i, en dag helt intuitivt at række hånden ud efter en chokoladebar ved kassen da jeg handlede ind uden at tænke over det. Det var simpelthen blevet en glidebane.

Uden at lyde alt for hellig så ER det ikke sundt med så meget raffineret sukker hver eneste dag. Den anden dag overhørte jeg i Godmorgen Danmark (det kører tit som baggrundsstøj på mine tidligere morgener), at sukker nærmest kunne sidestilles med narkotika fordi det åbenbart er utrolig vanedannende. Ret skræmmende tanke, at man som person ikke selv er i stand til at kontrollere ens indtag af sukker. Det var næsten her jeg var nået til. At jeg ikke selv havde kontrol. Så den tager jeg tilbage nu.

Ikke fordi jeg vil leve op til nogle absurde mål. Ikke for de sociale mediers skyld. Men for min skyld. For min egen sundheds skyld. Fordi det i min optik handler om sundhed i balance.

GETTING MY SUGARADDICTION UNDER CONTROL // WEEK 1

OBBC_blogevent-1438{ Billede fra dette event – jeg har været knapt så glamourøs under min træning denne uge. Billede af Malene Nelting }

Nuvel. En uge er gået siden jeg udgav dette indlæg. Her proklamerede jeg, at jeg ville forsøge at få min afhængighed af sukker på rette kurs. Et postulat, der virkelig har været sat på prøve gennem denne uge.

Jeg kan dog berette, at jeg ikke ét eneste stykke slik har spist hele ugen! Succes! Hverken kage, vingummi eller lignende er røget indenbords, og uden at lyde alt for selvfed, så er jeg faktisk ret stolt!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har overlevet så lang tid før uden at indtage raffineret sukker. For HELT at undgå sukker kan ikke lade sig gøre. Der findes naturligt sukker i mange fødevare – også de uforarbejdede.

Nu skal det heller ikke lyde som om det har været nemt! Nej for pokker! Især her i weekenden, hvor vi herhjemme “normalt” får lidt fredags- eller lørdagsslik blev rygraden virkelig sat på prøve. Heldigvis er vi begge herhjemme opsatte på at få kontrol over vores sukkerindtag, så vi er to, der kan støtte hinanden imod sukkertrangen når den melder sig ankomst.

Samtidig har jeg spist mere “low carb”. Dvs. jeg har forsøgt at spise lidt mindre brød og lidt mere protein og grønt. Det har næsten været sværere, end at skulle undvære sukker. For jeg elsker virkelig alt slags brød og pasta ikke mindst! Jeg har dog kunne mærke en forskel på mit humør ved at undgå alt for mange kulhydrater. Jeg oplever ikke på samme måde op- og nedture i mit blodsukker, og det påvirker mig ret positivt.

Samtidig har jeg lagt mærke til, at jeg faktisk bliver en smule oppustet og føler mig lidt “tung” af de ellers lækre kulhydrater. Det betyder dog ikke, at jeg helt vil undvære spisen for det dur sgu ikke. Jeg vil bare undgå at spise et halvt franskbrød på én dag! Eller en skål pasta, der har størrelsen til at brødføde en hel stamme i Sydafrika en måned! Yikes! Så meget kan jeg ellers snildt spise når det drejer sig om kulhydrater.

Meningen med fokus på mit sukker- og kulhydratindtag har hele tiden været at få lidt mere styr på, hvad jeg egentlig byder min krop. Ubevidst spiser jeg nemlig ofte madvarer i mængder, der er ret usunde. Jeg kan f.eks. sagtens kværne 400 gram bland-selv-slik! Jeps. Det ingen problemer du. Eller to flødeskumskager. Bring ’em! Dem napper jeg da lige.

Det er sgu bare ikke særlig sundt, og jeg græmmes ved, hvordan min krop måske ser ud indvendigt med alt det lækre transfedtsyre jeg byder den. Nu er det bestemt ikke fordi, jeg skal blive helt hellig omkring det! Nej tak du, det er livet sgu for kort til. Men lige engang imellem at kunne sige nej tak eller springe over når folk byder kage – det vil jeg sgu gerne kunne. I stedet for altid at være hende, der tager et stykke til.

Udover, at jeg kan mærke en forskel på min sukkertrang, der klart er blevet markant mindre, så har jeg faktisk også tabt mig 700 gram. Det er klart en bonus jeg gerne vil tage med mig nu, hvor sommeren er på vej, men et vægttab er absolut sekundært for mig i denne proces. Jeg velkommer det hjertens gerne, men det er slet ikke opstandelsen for mit “nej tak” til sukker.

Det gør mig faktisk endda en smule bekymret at jeg har tabt mig ved at skære sukker ud af min kost. For hvor meget sukker har jeg så egentlig indtaget på daglig basis ellers? Puha den tanke er lidt skræmmende. Vi ved jo allesammen godt, at det ikke er skidesundt at spise SÅ meget sukker, jeg åbenbart har indtaget. Yikes.

Jeg vil forsætte endnu en uge, hvor jeg aktivt tænker over, hvad jeg spiser og af hvilken kvalitet min mad er. Jeg glæder mig endda meget til søndag i næste uge, hvor jeg er blevet inviteret til frokost hos Restaurant Under Lindetræet her i Odense sammen med en masse andre søde bloggere fra Odense. Dér er jeg sikker på, at maden er af sublim kvalitet!

Kan I følge mig i det med at tænke lidt over, hvad vi spiser? 

GETTING MY SUGAR ADDICTION UNDER CONTROL

SUGAR ADDICTION GOODBYE ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS

SUNDHED HER PÅ BLOGGEN

Jeg har ved flere lejligheder berørt emnet “sundhed” herinde på bloggen. Det fordi sundhed og træning er noget, der faktisk fylder relativt i mit liv og hverdag. Grunden for, at det ikke fylder tilsvarende herinde er simpelthen fordi jeg synes der findes SÅ mange dygtige bloggere, hvis omdrejningspunkt netop er sundhed og motion. Det skal selvfølgelig ikke forhindre mig i at dele mit, men jeg synes bare, det kan være svært at forene det hele herinde med både sundhed, træning, outfitbilleder, shopping, anbefalinger til Odense blandt meget andet. Alligevel vil jeg sgu gøre et forsøg nu ved at dele dette indlæg.

HEJ SUKKERAFHÆNGIGHED!

I dette indlæg vil jeg berøre emnet sukker og sundhed. Jeg er nemlig sukkerafhængig. Sådan. Virkelig meget. Jeg er og har altid været en værre sukkergris. Jeg ELSKER is, chokolade, kage, vingummi, skumfiduser, chokoladeovertrukne mandler, P-tærter (OMG!), vaffelis, pindeis, flødeis, sodavandsis, flødeboller, bolsjer. Ja listen er faktisk uendelig. For jeg er ikke kræsen, hvad søde sager angår. De der mennesker (sorwy hvis du er et af dem), der ikke kan lide kage f.eks – dem forstår jeg slet ikke!! Jeg mener, hvordan kan man IKKE lide kage?! Alt slags kage. Hjemmebagt, købt – jeg har ingen krav! Jeg kan li’ det hele. Og det kan i grunden være et problem i sig selv. For det betyder, at jeg aldrig siger nej tak til noget, for jeg kan køre det hele ned uden en eneste tanke på, hvor det hele mon ender henne (på sidebenene, det ved vi alle), eller hvad det gør ved min krop og ikke mindst hoved.

Det er bestemt heller ikke, fordi jeg ikke forsøger at træne den der sukkertrang væk. Jeg træner i gennemsnit 3-5 gange om ugen. Den ene gang er en fast cykeltur på i alt 19 km. Det er i virkeligheden transport, men det er på vej ud til min ugentlige hundetræning (jeg har jo to små vuffere som jeg går til agility med, og faktisk også underviser i samtidig), så jeg er i træningstøj og er en ret utålmodig cyklist, så det er altid med fuld fart fremad!!

Men min træning fungerer desværre også lidt som en “undskyldning” nogle gange for lige at spise lidt mere. Ofte af den usunde og sukkererede slags. Det går sgu ikke for så udligner alt den træning og spisen jo sig selv. Så fra i går sagde jeg tak, men nej tak til sukker foreløbig.

FARVEL SUKKERAFHÆNGIGHED

Jeg er nemlig rigtig træt af at være en slave af min sukkerafhængighed. Det burde være MIG og ikke min afhængighed, det styrer, hvad jeg putter i munden. Desværre har sukkeret råbt højest her på det sidste, men nu er det altså mig, der snakker med store ord og siger nej tak! Det er ikke, fordi jeg vil smække med nogle døre her, og ej heller blive uvenner med alt det søde sukker, men jeg vil gerne selv kunne styre hvad og hvornår jeg spiser sukker. Derfor er det skåret ret meget ud af min kost det næste stykke tid.

Samtidig er min kost blevet optimeret, så jeg får mest mulig ud af alt min træning. Kosten og træningen er timet og tilrettelagt nu, så jeg følger en kostplan og laver en lidt anderledes træning end min vanlige styrketræning. Jeg har før i tiden været en rigtig ‘cardiobunny’ –  for lige at typificere her. Da jeg stiftede bekendtskab med styrkeløft blev jeg dog helt forelsket i at kunne løfte mange kg og du ser mig faktisk størstedelen af tiden i frivægtsområdet nu, og knapt så meget af tiden i kredsløbsområdet i centret.

Fordi min kostplan også fokuserer på at skære ned på kulhydrater, laver jeg nu mere kredsløbstræning med moderat intensitet. Det betyder, som nogle af jer måske har set på Snapchat, at min træning nu også indeholder meget aftenkredsløbstræning fordi det passer ind i min træningsplan. Kulhydrater er virkelig blevet en udskældt ernæringsindtag de sidste par år, og mange fortæller også, at de oplever oppustethed og irritation når de spiser kulhydrater. Det har jeg også en tendens til, og min nye kostplan skulle gerne lære mig at styre mit indtag af både sukker og kulhydrater. På den anden side skal vi ikke fuldstændig udelukke kulhydrater fra vores daglige kostindtag, for vi har skam brug for dem. Men jeg er nu begyndt at nedfælde, hvad jeg spiser og drikker i løbet af dagen. Simpelthen for at få et overblik over, hvad jeg indtager af mad. Jeg mistænker, at jeg nogle gange simpelthen “glemmer”, hvad jeg har spist i løbet af dagen, og på den måde spiser lidt flere af de usunde ting. Så nu skriver jeg alt ned.

Hvis jeg ikke holder øje på denne måde ved jeg, at jeg kommer til at falde i. Og det ville simpelthen være for dumt når jeg har lagt så mange tanker og aktive valg bag dette. Jeg ved også, det bliver hårdt, men bare fordi noget er hårdt betyder det ikke, man ikke skal gøre det. Så nu gælder det altså, og jeg glæder mig fandme til, det er MIG og ikke min sukkerafhængighed, der afgører hvornår og hvad jeg spiser. Min første dag, hvor jeg holder bedre øje med en sundere kost var i går, og hold da magle det var hårdt!

Jeg har ikke før på denne måde tænkt SÅ aktivt over, hvad jeg spiser og hvad det egentlig gør ved min krop, og på første dag i går mærkede jeg allerede, at min lyst til søde sager har haft en umådelig kontrol over min krop. Nu vil jeg tage kontrollen tilbage.

Sidder I nogle derude, der måske vil hoppe med på ‘nej-tak-til-sukker’-vognen det næste stykke tid? For mig gælder det om at kunne mærke efter, hvad min krop virkelig har brug for og ikke hvad mine følelser fortæller min krop. Det handler i bund og grund om kontrol af min egen krop og om at føle mig tilpas.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OPSKRIFT // SÅDAN LAVER DU SUNDE(ERE) ÆBLEPROTEINKUGLER

æbleproteinkugler blogger odense Da jeg var til Urban Training med Kari Traa og Nordic Hiit i sidste uge (se forresten billeder derfra her) stod de parate med lækre proteinbits fra The Protein Kitchen da vi var færdige.

Jeg havde ikke før haft fornøjelsen af disse proteinkugler, omend jeg har lavet daddelkugler herhjemme før i hobetal. Men de her var altså lavet på æbler. Noget jeg aldrig før, hverken havde smagt eller hørt om. De smagte fortrinligt, og fordelen ved at anvende æbler fremfor dadler er til at få øje på.

æbleproteinkugler blogger odense

Man sparer MANGE kalorier ved at skifte dadlerne ud med æbler, og det er vist de færreste, der ikke bryder sig om smagen af æbler?

Derudover sparer man noget sukker fra dadler, for selvom det er sundt sukker, så er det immervæk stadig meget af det i tørret frugt.

Efter min nyvundne viden angående proteinkugler søgte jeg internettet vidt og bredt efter mulige opskrifter, og fandt faktisk denne her hos Morten Svane. Han skriver på bloggen Proteinopskrifter.dk, og I kan nok regne ud, hvad hans blog indeholder…

æbleproteinkugler blogger odense

Det er altså derfor hans opskrift, jeg har fulgt til at lave disse lækre proteinkugler, men grundlæggende kan jeg afsløre, at opskriften hovedsageligt består af mandelmel, proteinpulver og æblemos!

Jeg havde ikke mandelmel, og anvendte i stedet kokosmel som han også foreslår i opskriften. Derudover brugte jeg chokoladeproteinpulver – af den simple årsag, at det stod nærmest! Herhjemme har vi en del forskellige slags, og er ret glade for at anvende det til forskellige bagværk. Måske, der skal flere opskrifter op her på bloggen inspireret af dét?

IMG_0022

Derudover fabrikerede jeg min egen hjemmelavet æblemos. Det er SÅ nemt, og på den måde vidste jeg præcist, hvad der var i mosen. Jeg kogte blog tre æbler skåret i både tilsat en halv stang vanilje. Æblebådene blev kogt indtil de var helt bløde og møre, og derefter kunne jeg blende dem til en mos. Jeg tilsatte en tsk atamon i min mos – det er en form for konservering, der medvirker, at mosen holder nogle uger i køleskab.

IMG_0020

Opskriften er VIRKELIG nem at følge, og det tog mig vitterlig ikke mere end 15 min så havde jeg både samlet massen, formet kuglerne og rullet dem i hakkede mandler. Herefter satte jeg dem i fryseren i 20 min, og efterfølgende blev de (resterende for der gik et par smagsprøver til) sat på køl i en tætsluttet boks i køleskabet.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

BLOGGEREVENT MED SUNDHED OG TRÆNING

IMG_2221{ En smuk samling af Odensebloggers }

ALLE BILLEDER I DETTE INDLÆG ER TAGET OG REDIGERET AF MALENE NELTING

De af jer, der følger med på Instagram eller snapchat (JHARDIS) har nok set masser billeder fra bloggereventet Mathilde og jeg afholdte i søndags.

OBBC_blogevent-2637{ Søde Mathilde & jeg stillede selvfølgelig også op til et foto – vores tøj er sponsoreret af Kari Traa. Find tights her og langærmet her }

Vi havde teamet op med træningscentret OBBC, hvor vi begge selv træner til daglig. Mathilde er instruktør i centret, og jeg er ivrig bruger af alle centrets styrkeløftfaciliteter. Det er nemlig lidt mere henad styrkeløft mine træningsinteresser ligger. Derfor så vi os selv som en perfekt fusion imellem mange af de ting centret udbyder.

OBBC_blogevent-0910{ Caféen Den Lille Smalle sponsorerede lækre og friske juice til alle pigerne. Mums! }

OBBC_blogevent-0963{ Fine goodiebags og træningsstationer parat til pigerne }

OBBC_blogevent-1438{ Jeg forklarer, hvordan et korrekt frontsquat skal udføres }

Til eventet havde vi inviteret en god blanding af bloggerdamer fra Odense. Det var et rigtigt pigeevent med god knald på farverne og godt humør! At være i rum med 10 andre smilende damer, det gør altså virkelig noget ved ens eget smil skulle jeg hilse at sige. At vi alle optrådte i tøj venligst sponsoreret af Kari Traa det gjorde sgu ikke oplevelsen mindre!

OBBC_blogevent-1042{ Metabillede af bloggerpiger, der tager billeder 😉 }

I skulle have set nogle af centrets medlemmer da vi damer kom spankulerende igennem lokalerne med vores lyserøde mønstre, stramme tights, høje latter og store smil! Og mobiltelefoner i hænderne til at dokumentere det hele! Jeg tror da lige, at der var lange halse at spotte.

OBBC_blogevent-1168{ Vi viste pigerne rundt i centret, der som I kan se, har inspirationsbilleder hængene på væggene }

Da Mathilde og jeg selv var arrangører af eventet har vi formentlig oplevet dagen lidt anderledes end deltagerne. Og man er måske altid selv lidt mere nøjeregnende når man evaluerer over dagen. Alligevel synes jeg nu, at eventet var ligeså hyggeligt som vi havde håbet på, det ville være! Vi kan skabe rammerne for en god dag, men vi kan ikke tvinge folk til at smile. Heldigvis gjorde alle pigerne dét af sig selv! Phew!

OBBC_blogevent-1035{ Find pigerne tights her og toppe her. Begge dele fra det skønne Kari Traa }

Eventet var tænkt som en øjenåbner for det skønne træningscenter OBBC. Som skrevet er Mathilde og jeg selv ivrig bruger af centret, og det var faktisk herigennem, vi lærte hinanden at kende. Det er jeg virkelig glad for den dag i dag (for Mathilde er den sødeste pige!), og det har været en virkelig fed oplevelse at få sammen med Mathilde at skulle stable dette event på benene.

OBBC_blogevent-1213{ Pulsen kom virkelig op under Mathildes HIIT-træning! }

OBBC adskiller sig fra de kommercielle centre ved at være en forening. Dér er derfor også kun det ene center i hele Danmark. Centrets medlemmer er derfor teknisk set medlemmer af en forening og ikke som sådan et træningscenter som man f.eks. er ved andre centre. Som foreningsmedlem har man derfor også en stemme i centret, og kan være med til generalforsamlinger og få en reel indflydelse på centret, dets faciliteter og ens ideer til nye tiltag bliver taget alvorligt og til efterretning.

OBBC_blogevent-1664{Seje Jacqueline prøver kræfter med et frontsquat }

Hvis en maskine er gået i stykker, kan man skrive det på en tavle i centret, og få dage efter er den fikset igen. OBBC har endda et lille værksted i centret, så der er ikke langt fra ord til handling.

Alt økonomisk overskud fra foreningen bliver desuden brugt på foreningen til glæde for medlemmerne. Der sidder altså ingen jakkesætsklædt herre iført høj hat, der skal tjene en masse penge på centret og dets medlemmer.

OBBC_blogevent-1763

Alt dette er med til at bidrage til den gode stemning, som jeg personligt synes, er en stor forskel fra OBBC og kommercielle centre. Det handler nemlig ikke om, hvem der har det nyeste træningstøj, at man skal have fuld makeup på til træning (ja jeg sætter lige folk i bokse her, og typificerer) eller hvad man træner. Alle træningstyper, alle mennesker, alle er velkomne i OBBC. Det giver centret en forfriskende diversitet af medlemmer, som jeg ikke har oplevet andre steder.

OBBC_blogevent-2489{ Vi knokler virkelig igennem på Mathildes hold! }

Der træner unge som gamle mennesker i centret, og der er plads til alt derimellem. Der bliver ikke kigget skævt til én uanset, hvordan man ser ud, hvor gammel man er, eller hvad man træner. Vi er der nemlig alle for den samme grund. At bevæge os og føle os sunde. Om det så bliver gjort på løbebåndet, i holdsalen, ved cirkeltræning eller under tunge vægtstænger; det er ét fedt.

OBBC_blogevent-2612{ Og der blev selvfølgelig snappet og Instagrammet 😉 }

Derfor elsker jeg at træne i OBBC, og den glæde ville Mathilde og jeg formidle videre til nogle af de dejlige bloggerdamer i søndags.

Og måske til nogle af jer? Hvor træner I henne her i Odense? Måske nogle af jer faktisk træner i OBBC? Lad lige høre! Jeg skal forresten til dette event på torsdag, og der er vist stadig lidt pladser tilbage, hvis det kunne friste at træne med en par Odensebloggers 😉 Jeg ved nemlig, vi er flere, der skal afsted.

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

OPSKRIFT // SUNDE SPINATVAFLER

vaflerVores internet herhjemme har drillet helt vildt de sidste to dage, og i har har det været helt dødt. Det er sgu lidt op ad bakke, når næsten alt foregår online for mig. Både jobansøgninger, (de fleste ligger på diverse jobdatabaser, og skal sendes online også), min kalender, mail og blogging kræver fungerende internet. Jeg har prøvet at koble min telefon op til deling, men det funkede slet ikke, når jeg skulle uploade billeder herind til.

Nuvel. Det kører igen nu (thank God), og det er faktisk lidt tankevækkende HVOR afhængig jeg er af det pokkers net! Jeg har næsten fået abstinenser, og gået rundt i lejligheden og virket ligeså desperat som singlerne kl. 5. om natten på dansegulvet 😉

Godt internettet er oppe at køre igen!IMG_8485I dag får I en lækker og virkelig NEM opskrift på en omgang sunde vafler. De er på det kraftigste inspireret af Christina fra Passions for Fashion, der har delt denne  opskrift.

Jeg ændrede lidt i opskriften undervejs. Mest fordi vi ikke havde rugmel, og så har jeg brugt lidt mere spinat. Men jeg har basically bare gjort som Christina. De var en stor succes herhjemme – især når de lige var taget fra vaffeljernet og stadig var varme.

IMG_8486Jeg bryder mig knapt så meget om laks, (medmindre det f.eks. er bagt ind i filodej hah!), så derfor valgte jeg at lave nogle forskellige udgaver med rejer og nogle helt uden ”kød”.

IMG_8487Som ”bund” rørte jeg grøn pesto i et par skefulde hytteost. Det smager rigtig godt, og er samtidig meget sundt da hytteost er fyldt med proteiner og få kalorier. Jeg har før vist dette ”trick” med hytteost i dette indlæg. Der har jeg bare puttet det i nogle snackpebere, og det er altså også ret yum!

IMG_8488Har man ikke en vaffeljern kan de sikkert også laves som mindre pandekager. Jeg var heldig at have et vaffeljern stående fra dengang, jeg flyttede hjemmefra. Mine forældre havde nemlig ét som de aldrig brugte, og det fik jeg med. Det virker fortrinligt stadig!

Er dette en opskrift I kunne finde på at afprøve?

IMG_8493

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

CLEAN JANUARY: EN EVALUERING

clean january4
Så er januar slut, og vi er trådt ind i årets anden måned. Jeg har forsøgt at have et sundt fokus i januar, og dette har jeg også delt på bloggen.

Jeg har delt mit syn på sundhed hvad angår nytårsfortsætter. 

Jeg har delt et tip om nogle nemme proteinpandekager.

Jeg har gif’et den (jeps, jeg har lige lavet et nyt verbum) med træningsrelateret oplevelser

Jeg har delt en sund Thursday Pick-Me-Up

Jeg har delt en lækker (og NEM) opskrift på torsk

Jeg har delt endnu en sund Thursday Pick-Me-Up

Jeg har delt en sund indisk inspireret opskrift med kylling

Jeg har delt mine træningsrutiner og 5 tips til trænignsmotivation

Jeg har lært noget om mælkesyrebakterier og sundhed

Her efter synes jeg faktisk, at det er ganske fint med nogle sundere indslag. Både fordi det gør, at jeg tænker lidt mere over min daglige livsstil, men også fordi det er nogle indlæg jeg nyder at lave. Og jeg synes endda også, at der har været nogle gode af dem den sidste måned. Er det noget I har kunne bruge?

MEN HVORDAN ER DET SÅ GÅET?

Mja. Mjo. Det er da gået. Men helt gennemført med en SUND, SUND hverdag hele januar; det har jeg altså ikke formået. De første 14 dage gik det faktisk rigtig fint. Jeg drak masser vand, spiste godt med grønt, frugt og forsøgte at skrue ned for kulhydrater. Ikke fordi jeg er kulhydratforskrækket. Mere fordi jeg reelt kan mærke en forskel på min krop, hvis jeg fylder den med for meget brød og pasta (og kager. Ups). Jeg kom afsted til træning konsekvent og jeg nød det hele!

Så begyndte specialeforsvartanker at optage mit sind. Hvilket var ganske fint. Det betød dog også, at jeg brugte det som undskyldning for at indtage knapt så sunde madvarer. For mens vi sad og forberedte, havde vi da fortjent lidt godt til ganen. Den sunde aftensmad blev der desværre også fokuseret mindre på. Jeg skar endda ned på min træning, fordi jeg valgte at bruge tiden på at læse. Nu jeg ser tilbage ærgrer jeg mig faktisk over de beslutninger. For det er især i perioder med f.eks. eksaminer, at kroppen virkelig har brug for sund og nærende mad. Ligesom den har godt at, at blive brugt fysisk (jeg mener i træningscentret you dirty minds!).

Hver dag havde jeg dog mit fokus for januar in mente; sundhed. Og selvom jeg gerne skal være den første til at skrive stolpe op og stolpe ned om, at sundhed da også er “et liv i balance” og velvære tæller ligeså meget som fysisk sundhed i form af sund mad og træning, så synes jeg, at det “kort”, om man vil, bliver en anelse udnyttet. Gerne til fordel for kager, slik og is. Vi ved nemlig alle, at velvære, foruden motion og frugt, handler om at tillade sig selv lidt sødt til kaffen ikk’?

Det kan jeg i hvert fald godt selv synes. Samtidig føler jeg lidt, at det er en dårlig undskyldning for at spise, hvad der passer en. Især ret tit. Selvfølgelig skal der være plads til søde sager og lidt “syndigt”, men det skal ikke bliver en hverdagshændelse. Det er det ikke blevet, men det er bestemt heller ikke blevet holdt kun til weekenden.

Det har ikke gjort det nemmere, at jeg har tilbragt den sidste uge af måneden hjemme hos mine forældre, hvor jeg ikke er medlem af nogle træningscentre. Samtidig var jeg syg, så motion var altså ikke førsteprioritet de dage.

Jeg kan derfor konkludere, at hele januar ikke har været så “clean” som jeg kunne tænke mig. Det har til gengæld været ret dejligt aktivt at fokusere på lidt mere sundhed i min hverdag. Det har gjort, at jeg tager nogle valg, der er lidt sundere end normalt. F.eks. som at bede om minimælk til kaffen på caféen i stedet for den vanlige sødmælk de bruger. Sige nej tak til det ekstra stykke kage. Endda slet og ret sige nej tak til kage. Jeg har en tendens til per automatik at sige ja tak. I stedet for lige at tænker over om jeg egentlig har lyst til pågældende kage. Det er jeg blevet bedre til. At mærke efter og vide, at det er okay at sige nej tak. Også selvom jeg nogle gange har fået nogle sigende øjne med “helsefreak” stående i dem.

HVAD SÅ NU?

Nu vil jeg forsøge at oppe det lidt igen på sundhedsfronten. Jeg elsker især min træning, så her vil jeg give den gas igen! Samtidig tænker jeg, at det har været ret fint at dele herinde. I form af opskrifter og lignende.

Er det noget, I ville gide indimellem herinde?

Har I selv haft lidt mere fokus på sundhed her i januar? Eller måske gået i den modsatte grøft, og i protest over den typiske “januarsundhedsflip” spist endnu mere slik end normalt?

MINE TRÆNINGSRUTINER OG 5 TIPS TIL TRÆNINGSMOTIVATION

Her i januar har jeg som tidligere skrevet forsøgt at optimere min sundhed lidt. Nogle uger er det gået pisse godt – andre uger knapt så fedt. Det har bl.a. skyldtes speciale, der midt på måneden tog mange ressourcer og tid fra døgnets forsmåede 24 timer. NÅR det skrider for mig mht. sundheden er det ofte kosten. Jeg er nemlig rigtig glad for mad – og søde sager ahem. Men ét sted, hvor jeg som regel er konsekvent er min træning. mine træningsrutiner
{ Picture source: Pinterest.dk }

Jeg har altid været glad for at dyrke motion, og det at være fysisk aktiv har hele mit liv været en del af min hverdag. (Læs evt. dette indlæg om mit forhold til træning.) I og med Casper har læst Idræt og Sundhed som en del af både hans BA og kandidat, er jeg også blevet influeret af ham, og hans aktive livsstil. Jeg er klar over, at træning og hvordan man går til det er meget forskelligt fra person til person, og i dette indlæg vil jeg forsøge at formidle min tilgang til, hvordan jeg træner, og vil samtidig dele, hvad der skal til for, at jeg kommer afsted til træningscentret.

Jeg træner 3-5 gange om ugen, og lige nu kører jeg efter et splitprogram. Dvs. jeg træner underkrop én dag og overkrop en anden dag. Det fungerer rigtig godt for mig og min krop, men jeg ved, at andre også responderer rigtig fint på et full-body program. Altså et program, hvor man kommer “hele” kroppen igennem på én træning. Ofte træner man muskelgrupperne på forskellige måder, når man træner efter et full-body program fra træningspas til træningspas. Jeg har også trænet full-body – dette især i perioder, hvor jeg gerne ville have hele min krop “tæsket” igennem til hver træning, og har haft mindre tid sat af til træning. Hvad der passer bedst til dig og din krop er en smagssag, og man finder kun ud af det ved at prøve.

Ofte kan programmet lægges ud fra, hvor mange gange om ugen man rent praktisk kan træne. Kan du træne 4-5 gange om ugen giver det muligvis bedre mening med et splitprogram da man får mulighed for at ramme flere muskelgrupper igennem flere isolationsøvelser, men samtidig har plads og tid til restitution. Kan du komme afsted 2-3 gange om ugen vil et full-body program give større udbytte, da du her når at ramme muskelgrupperne flere gange i løbet af ugen, og derved får maksimal udbytte af din træning. Ved et full-body program skal man samtidig være opmærksom på at træne flerleds-øvelser. Flerleds-øvelser er f.eks. squat, dødløft, bænkpres, pullup, rows, militærpres – du sparer tid ved at lave øvelser, der rammer flere muskler, og det er mere effektivt at træne større muskelgrupper. Dette bør naturligvis også gøres i et splitprogram, men et splitprogram tillader ofte, at man udover bruger lidt mere tid på isolationsøvelser som f.eks. legcurls, lateral raises og andre øvelser, der har én muskel som fokusområde.

Jeg kan uanset hvad anbefale, at du træner efter et program. Gerne ifølge med en logbog, så du kan logge din træning fra gang til gang. Med både et program og en logbog kan du have overblik over, hvilke øvelser du træner, hvor mange kg og hvor mange gentagelser du tager de forskellige øvelser. På den måde kan du se, hvor du bliver stærkere henne og du kan følge din udvikling – forhåbentlig progressivt. Har du aldrig trænet efter et program kan det være en god ide at få hjælp i dit lokale center. Ofte har de personlige trænere ansat, der kan hjælpe dig i din træning, og sammensætte et program til dig og din krop. Med et program ved du derved også, hvad du skal lave fra gang til gang, og du ender ikke med at stå i centret og ikke rigtig vide, hvad du skal træne. Med et veludført og godt planlagt program giver du dig selv det bedste afsæt for det største udbytte af din træning. Min personlige mening er klart, at uden et program og uden at logge din træning og dermed vide, hvilke øvelser du træner og med hvor meget belastning, så bliver træningen ofte diffus, uden sammenhæng og med mindre udbytte. Du får rent ud sagt ikke det maksimale ud af din træning – og i min verden er det fjollet at tage afsted til træningscentret og svede i halvanden time, hvis ikke jeg oplever det maksimale udbytte.

Min egen træning er meget influeret af styrkeløft med lidt krymmel af body building. Dvs. jeg squatter, bænker og dødløfter hver uge, og dette efter IPF (International Powerlifting Federation) standarder. Jeg har konkurreret i to klubmesterskaber for sjov i OBBC , hvor jeg træner, men er ellers ikke interesseret i konkurrencer. For mig handler det om, hvad jeg kan udføre med min krop og mærke, at jeg er stærk og sund. Derfor er der i mit nuværende program også indlagt faste pas med kredsløbstræning, hvor jeg får min puls lidt højere op at ligge.

Som du måske har regnet ud (hvis du er nået hertil i læsningen), så er træning en relativ stor del af mit liv. Fordi jeg vælger det og prioriterer det, og fordi det gør mig glad. Når man er to i hjemmet, der begge interesserer sig for træning så er samtaleemnet også ofte træning, og jeg kan vist, (uden at træde nogle over tæerne ahem), godt kalde os nørder indenfor dette område. Det blev jeg især gjort opmærksom på den anden dag i centret. Jeg blev spurgt, hvor mange par sko jeg egentlig har i min træningstaske for den flød over af diverse udstyr. Bekendelsen er altså, at jeg har tre forskellige par sko med forskellige formål – blot til min indendørstræning forstås. For man skal aldrig gå ned på udstyr vel?!

Har du nogle spørgsmål, hvad angår træning, programmer eller øvelser er du mere end velkommen til at smide en kommentar eller en mail (letsbsomeshit@gmail.com). Dette er MIN måde at tilgå træning på, og hvad der virker for mig, virker formentlig ikke generelt for alle. Samtidig går jeg i øjeblikket og leger lidt med tanken om at prøve yoga. Det har jeg aldrig stiftet bekendtskab med, og jeg tænker, at det ville været et fornuftigt supplement til min nuværende træning.
Er der nogen af jer der dyrker yoga, og kan fortælle lidt om det? 

Nu til noget af det mindre sjove (for ja; ovenstående ER faktisk ret sjovt og ikke mindst spændende for mig); hvad så, hvis motivationen ikke er til stede? Du VED, at det bedste er at få lettet røven (true be told) og komme afsted, men du ORKER bare ikke. Eller du har ikke LYST. Eller tv’et lokker. Eller.. Eller.. Eller..

Der er mange undskyldninger for ikke at komme afsted. Men som ofte er ingen af dem valide, og tit nogle vi fortæller os selv, fordi.. Ja fordi hvad egentlig? Jeg gør det selv nogle gange. Orker ikke. Men i virkeligheden ved jeg, at når jeg først er kommet ud af døren, landet i centret og placeret mine høretelefoner i ørene, så er jeg glad for, at jeg kom afsted. Videnskaben taler endda også for, at motion er en givtig og positiv faktor i ens hverdag. Så hvorfor er det så så pokkers svært at komme afsted nogle gange? I don’t know. Men én ting ved jeg; at nogle gange skal der bare lidt motivation til! Derfor deler jeg mine fem bedste motivationstip som du forhåbentlig kan bruge og få lettet den popo fra sofaen, og komme afsted til en god træning!

  1. MUSIK! Denne slår aldrig fejl for mig. Én af de ting jeg elsker ved at træne er, at jeg kan lukke alt ude og bare koncentrere mig om øvelsen og mig selv. Dette gør jeg gerne via musik i ørene. Derfor ynder jeg at bruge noget tid på at sammensætte den perfekte træningsplayliste og opdaterer den jævnligt. Derfor; Sørg for at have noget musik med som du ELSKER og som gør dig i godt humør. Min playliste indeholder numre af kunstnere lige fra Britney, RHCP, Die Antwoord, Massive Attack til klassisk musik af bl.a. Edvard Grieg og Prokefiev. Sæt et nummer på imens du pakker din taske, og kom i stemning.
  2. En træningsmakker. Det er guld værd, hvis du har en aftale med en anden om at træne. Tit træner Casper og jeg sammen og får hevet hinanden med på den vis. Ellers har jeg ofte aftaler med veninder om at træne sammem, og den velsmurte kliché om at har du en aftale med en anden kommer du nemmere afsted, har altså noget på sig. For man vil helst ikke aflyse overfor den anden – måske kommer vedkommende ikke selv afsted, og man vil nødig være årsag til, at andre ikke får trænet.
  3. Tanken om, hvor flad min røv bliver, hvis jeg ikke kommer afsted 😉 Forstå mig ret; jeg ved godt, at én misset træning ikke gør negativt for min krop. Men én kan hurtigt blive til flere, og lige pludselig er det mere normen IKKE at træne, end at træne. Jeg vil gerne byde min krop nogle sunde aktive rutiner, og det er en stor motivationsfaktor for mig at vide at træner jeg regelmæssigt og med min sunde fornuft, så holder min krop i mange, mange år. Alle de muskler jeg opbygger og træner NU kommer mig til gavn på lang sigt.
  4. Den glæde  jeg ved, jeg får når jeg er færdig med min træning. Når jeg har haft pulsen helt oppe. Når jeg har opnået PR på mine øvelser. Når jeg har smilt og været glad. Når min krop er brugt på andet, end at sidde foran skærmen hele dagen. DEN følelse er fantastisk, og jeg prøver at genkalde mig den, hver gang jeg har lidt svært ved at komme ud ad døren. For jeg ved, at når jeg kommer hjem igen, så er det med et lettere sind og en følelse af at have udrettet noget godt for mig selv. Træning er mit frirum. Der, hvor jeg ikke skal tage stilling til noget andet. Og det at have sådan et sted, der kan gøre det for én; det kan jeg kun anbefale alle at finde og dyrke.
  5. Ret lavpraktisk; Skift til træningstøj ligeså snart du kan. ER du først klædt om, vil du ærgre dig endnu mere, hvis du ikke kom afsted. Pak samtidig din taske og gør dig både praktisk og mentalt klar på, at du skal træne. Lad være med at gøre det til en sur pligt, men fokuser på alle de fordele, der findes ved at træne. Der findes ingen dårlige ting ved at træne! Du får rørt dig. Din krop bliver aktiveret. Du udløser endorfiner, der giver dig større lykkefølelse. Du bliver stærkere. Måske mere smidig.

Jeg ved godt, at der på det nærmeste er gået fanatisme i at være sund, spise sundt og dyrke motion. Jeg synes det er dejligt, at der er kommet så meget fokus på sundhed generelt. Samtidig er jeg klar fortaler for, at alt skal gøres med måde, og du skal finde den form for træning, der passer til dig. Der findes altså også begrebet overtræning, og det skal man helst ikke ud i. Du skal ikke efter hver træning være ved at dejse om af udmattelse. Så skal dit program eller træningsmetode justeres for det er bestemt ikke meningen med træning.

Nu blev det altså et længere indlæg med en masse forklaring omkring min tilgang til og udførelse af træning. Igen; har du nogle spørgsmål eller kommentarer er du mere end velkommen til at byde ind.

Synes I derude overhovedet det er interessant at høre om herinde? Hvis I bare alligevel bladrer videre ved denne slags indlæg, er det lidt redundant at jeg skriver dem.

SUND OPSKRIFT // OVNBAGT TORSK MED BØNNER & PESTO

ovnbagt torsk

Haps! Her kommer en nem og sund opskrift på fisk. Jeg er normalt ikke alt for begejstret for denne slags fisk; torsk. Men denne ret er virkelig lækker, og torsken smager ikke fisket {pun intended}. Retten stemmer desuden godt overens med det sunde tema, jeg kører på bloggen denne måned. Der er fisk, masser grønt og en lækker pesto. Mht. hvordan jeg selv klarer mit nytårsforsæt med at tage sunde valg, så går det faktisk udmærket. Indrømmet – her i weekenden, hvor jeg var på arbejde startede den ene dag med brød, og selvom det generelt var sunde valg, så faldt jeg lidt af vognen. Hvilket jeg godt kunne mærke med en lettere oppustet mave og lidt mindre energi de to dage. Jeg kan virkelig mærke en forskel når jeg spiser masser grønt i løbet af dagen, gode sunde råvarer og når jeg undgår raffineret sukker. Derudover har min træning fået et nøk opad, og med mit nye program kan jeg virkelig mærke fornyet energi efter en tur i centret. Den første uge var hård. Jeg var træt, smadret og brugt efter træning. Men nu kan jeg mærke, at både kost og motion er vendt til det bedre. Det er skønt. Er nogle af jer gået i den sunde(ere) grøft her i januar?
IMG_7478IMG_7472

OPSKRIFT

Ingredienser
Torskefiletter
En bønneblanding {eller det grønt du gerne vil have til}
Grøn pesto
Citron {gerne økologiske}
Baked beans
Tilbehør – vi fik en grov pasta

Sådan gør du
Den her ret er VIRKELIG nem at lave! Et fad fyldes med diverse grønt, torsken lægges på toppen og der “drysses” med pesto ovenpå. Lidt citronsaft presses ud over, og der lægges skiver af citron ovenpå. Herefter skal det i ovnen i ca. 20-30 minutter {alt efter filetternes størrelse}. Samtidig sættes vand over til pasta og ét volia – en omgang lækker, nem og sund ret!  IMG_7483

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

TIP TIL HJEMMELAVET SODAVAND

Godaften derude 🙂

Dette indlæg er et lille tip til, hvordan du kan pimpe din danskvand lidt op og på en måde lave din egen (lidt sundere) sodavand. Jeg har før skrevet omkring det at huske at drikke nok vand i løbet af dagen, og delt lidt tips heromkring. Det indlæg kan du læse her.

sundere sodavand

Men nu er det altså ikke fordi, at “smagen” af vand bringer små glædesudbrud fra mine smagsløg. Ej heller med citron i. Så er smagen af den liflige kølige cola med dets brusen på min tunge altså at foretrække. Men det er virkelig ikke sundt at drikke cola i stedet for vand (og vist nok heller ikke så sundt i det hele tager vel?). Men det er der heldigvis råd for.

Du kan nemlig rigtig nemt (!) pimpe en helt almindelig danskvand op med lige den smag du har lyst til! Det er simpelthen simpelt, at det er utroligt, jeg ikke har gjort det før. Du finder blot en saft som du godt kan lide, og i stedet for at bruge ‘fladt’ vand bruger du danskvand. Jeg er selv ret glad for hindbær/orange-udgave af saft, men whatever floats your boat.

Så kan du nemt selv bestemme smagen på din “sodavand”, hvad end du er til ‘sportsdrik’ eller måske nogle mere ‘frugtige’ udgaver.

Et lille nemt og praktisk tip til at mixe din egen smag (også uden en sodastreamer) og samtidig måske få drukket lidt mere i løbet af dagen.

Selvom det er sent på dagen, så kalder mit word-dokument altså igen på mig (irriterende satan…), så jeg vil hoppe ind i en masse teorier omring branding og kommunikationsstrategier igen.

Håber, at I får en rigtig skøn aften derude i stuerne 🙂


 

 Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

 

DET DER MED MOTION, TRÆNING OG SUNDHED – EN NATURLIG DEL AF MIT LIV

Jeg har tænkt og funderet meget over dette indlæg, der nærmest er blevet til en novelle, ( i hvert fald i længden). “Træning” er nemlig noget mange af os dyrker. Vi vil gerne blive bedre til noget, og så træner vi det. Eller vi vil gerne være sundere og derfor motionerer vi.

For mig handler det meget om et liv i balance – om at vægten ikke er alt for tung i den ene side (ikke badevægten forstås! Men den imaginære vægt med fordelingen af balance af livets forskellige elementer.) Også når det drejer sig om min træning, motion og sundhed.

Jeg tror, at der er mange derude, der også tænker over dette, og det var grobund for dette indlæg med mine tanker omkring det at være en fysisk aktiv person, og hvad det gør ved én.


træning


Jeg har alle dage været en aktiv person. Jeg har i mine tidlige år, aka. som 5årig, gået til både håndbold, fodbold og gymnastik. Det var dog gymnastikken, der fik lov til at overleve og jeg har især været rigtig glad for rytmisk gymnastisk. Derfor har jeg også en medhjælperinstruktør uddannelse til netop dette, og har som teenager undervist mit eget hold i flere år. I nogle år legede jeg også lidt med jazz-ballet og var rigtig glad for det. På daværende tidspunkt købte jeg også min første hund, og hende gik jeg også til træning med. Det var selvsagt mere fysisk træning for hunden, end for mig, men vi startede til en sport, hvor både hund og fører skulle have det lange ben foran og fik sved på panden; agility. Dette kræver, at man er god til at løbe hurtigt, kan vende på en 25øre (også selvom de ikke anerkendes mere!), og fortsætte i høj fart alt imens man instruerer hunden. Derfor begyndte jeg at løbetræne forholdsvis meget. Jeg har altid være glad for løb, men aldrig rigtig gjort mere ved det end til almindelig husholdningsbrug, om man kan sige det.

Derfor har jeg altid haft motion og sport tæt ind på livet, men det har altid været meget forenings- og klubpræget, hvilket har den konsekvens, at træningen ofte kun foregår én-to gange om ugen. Det er jo altså ikke nok; slet ikke ifht. sundhedsstyrelsens anbefaling om at man skal være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, og mindst 2 gange om ugen skal intensiteten være højere end “normalt” i mindst 20 minutter.

Derfor begyndte jeg for ca. 6 år siden at træne forholdsvis jævnligt i et lokalt fitnesscenter.

Det var ikke altid, der lige var tid til at komme afsted; der var så mange andre ting, der trak og fik højere prioritering. Træning var noget jeg gjorde mest fordi jeg følte, at jeg skulle. Ikke fordi jeg syntes, at det var sjovt, vanedannende, hyggeligt eller udfordrede mig. Træning og motion var ikke noget, der rigtig betød noget for mig, og var mere noget jeg gjorde ekstraordinært, hvis jeg følte at; “ej nu skulle den røv altså lige have et løft”.

Da jeg flyttede til Odense begyndte jeg at træne mere regelmæssigt i et træningscenter, og da Casper også trænede kunne vi være fælles om det. Det begyndte at blive mere og mere en del af min hverdag at træne. Fra at have været lidt en pligt for at kroppens forskellige legemsdele ikke skulle blive alt for påvirket af tyngdekraften, blev det mere og mere et spørgmål om min generelle sundhed.

Træning er for mig ikke længere en pligt. I hvert fald ikke en sur pligt. Men det er noget jeg bestræber mig på at komme afsted til mindst 3 gange om ugen. Dette af den grund, at jeg ved, at jeg får det bedre af at træne både fysisk, men så sandelig også mentalt.

Det betyder dog ikke, at jeg partout skal afsted, hvis lysten virkelig ikke er der. Jeg kan godt tillade mig selv at blive hjemme. Men det betyder omvendt også, at selvom den umiddelbare lyst ikke er der, så skal jeg ikke bare springe min træning over. I værste tilfælde ville jeg aldrig komme afsted så!

Den kendte kliché om at “man skal finde noget, man synes er sjovt” tror jeg rent faktisk har noget i sig.

Om det så er træningsformen, omgivelserne, en forening eller det sociale så tror jeg, at man skal finde noget man har lyst til. For det må være lysten, der driver værket.

Så om man skal træne på hold, yoga, håndbold, fodbold, crossfit, styrkeløft, finde et sted man synes er dejligt at træne i,  værende i et center eller måske på en smuk løberute, være en del af en forening og dermed et fællesskab eller måske finde en træningspartner, der gør turen det værd, så skal det være noget man har lyst til!

Det skal være for din skyld, at du tager afsted.

Jeg synes det er en rigtig ærgerlig tendens, at motion og træning skal handle om dårlig samvittighed og skyldfølelse, hvis man ikke kommer afsted. Sådan skal det ikke være. Det skal samtidig heller ikke være sådan, at man bliver betragtet som en fanatiker fordi man faktisk prioriterer sin træning fremfor andre ting. Træning er for nogle mennesker, hvad Netflix er for andre. Et middel til afslapning, et frirum, et sted hvor man kan koble af, egotid. Det synes jeg, der skal være plads til. At vi er forskellige og prioriterer forskelligt.

Jeg elsker, at min træning giver mig sved på panden. At mit hjerte hamrer derudad. At jeg bliver presset og udfordret. At jeg lærer nye ting.

Det jeg elsker mest, er den følelse af, at det er mig, der har kommandoen over min krop. Jeg værdsætter utrolig meget de ting jeg er i stand til via min krop. Løbe hurtigt efter bussen, bruge min cykel som transport selvom jeg skal cykle langt, løfte tunge poser når jeg er ude at handle ind. Træning er ikke noget, der skal overstås, men noget jeg ser frem til bl.a. pga. dette.

Jeg kan mærke, at jeg bliver mere glad af at træne. Jeg får mere overskud, og den tid jeg er afsted slipper jeg alle andre tanker lige fra om jeg huskede at tage skraldespanden med ned, til mit igangværende speciale. Rent mentalt giver det mig et frirum, og det betyder, at jeg har mere overskud pga. min træning. Det giver mig mere end rigelig grund for at få pakket tasken og komme afsted.

Hvilket er lige det jeg vil gøre nu!

Hvordan har du det med træning og hele denne populærkultur, der er opstået omkring sundhed og træning? Er det noget, der hænger dig langt ud af halsen eller er du ligesom jeg glad for træning som en naturlig del af dit liv?