Velkommen til familien – vores nyeste, bedste ven!

ØNSKER, DRØMME OG LET(TERE) TRANSPORT

Måske har du set på IG, at jeg de sidste par uger har flashet en el-ladcykel?

Jeg har i flere år sukket efter en ladcykel. Men den måtte altså meget gerne være på el.

Mest fordi jeg har lånt en ladcykel fra mit arbejde nogle gange, og den er bare tung at cykle med, når den ikke er med el. Altså, det kan godt lade sig gøre, men man får også trænet benene for alle pengene.

Så da der begyndte at komme ladcykler med el, fik jeg stjerner i øjnene. Men jeg fik også ondt i pengepungen, hah!

For shiiiat de er bekostelige ik’? Så er en lille og billig bil jo ikke laaangt væk. Men de faste udgifter til en bil er jo selvfølgelig noget helt andet end en cykel. Også selvom den er på el.

Udover det så er det bare skidesmart at være på cykel i Odense city. Det er nemt at komme rundt, der er altid parkering og man kommer hurtigt afsted. Lige i øjeblikket kan det være lidt udfordrende at være bilist i Odense – især hvis man ikke er vant til byen. For der er så meget vejarbejde med letbanen i øjeblikket, (og letbanen er jo en HELT anden snak, for der er vist to ret skarpe lejre og meninger omkring dén), så det er bare nemt på Cykel.

Odense er også en cykelby. Så det giver mening med en transportcykel.

Så er der også det, at jeg har haft bil før. Også her i Odense. Men i forhold til udgifterne, så vejer det måske tungere at have de penge til rådighed.

En bil vil være en nice to have lige nu. Som i – virkelig kirsebær på den allerøverste top! Vi cykler begge to til arbejde, og tager offentlig transport når vi skal besøge familien på Sjælland. Det havde da helt sikkert været rart med en bil.

Men efter en hurtig cost/benefitanalyse kan det bare ikke svare sig. Det vil simpelthen ikke give mening at købe en bil, fordi vi kan godt leve uden. Heldigvis har vi også nogle søde venner, som vi indimellem kan låne bil af, hvis det bliver helt nødvendigt, og det er jo ret dejligt!

Men en ladcykel. Ih det kunne være fedt! Det ville gøre, at jeg kan tage hundene med længere væk og gå ture, handle noget nemmere ind og kunne cykle dét længere.

DRØMME BLIVER TIL VIRKELIGHED

Så en el-ladcykel har været på ønskelisten længe. Men også kun på ønskelisten. For det er alligevel en stor udskrivning og vi har jo klaret os uden indtil nu…

Men. Så blev det min fødselsdag. Og jeg fik tilbuddet om at få en stor del af en el-ladcykel i fødselsdagsgave. Mod at jeg selv betalte resten.

Cyklen var på tilbud og jeg havde én dag at overveje i. Herhjemme snakkede vi frem og tilbage – skulle jeg, skulle jeg ikke? Hvad var fordele og ulemper? Økonomien vs. det jeg/vi ville få ud af det.

Jeg vejede lidt frem og tilbage, men kunne jo godt mærke inderst inde, at jeg vejede mest for at gøre det!

Så jeg sagde JA! Og vi bestilte en SCO ladcykel med el online og fik den leveret kvit og frit nogle dage efter. Leveringen er øjensynligt gratis, når man bruger SÅ mange penge på én gang over nethandel!

Jeg prøvede den derfor ikke inden. Men tænkte “det går sgu nok“. Selvom jeg helt sikkert vil anbefale, at man prøver så dyrt et køb inden, så kunne det bare ikke lade sig gøre med så kort frist. Og det gik heldigvis.

Cyklen blev leveret af en fragtmand, der satte en KÆMPE papkasse foran vores garage. Hele cyklen var simpelthen pakke ind. Stor tommefinger op til fragten og indpakningen.

Så begyndte udpakningen ellers. Langsomt men sikkert dukkede der en ladcykel op under alt pappet og plastikken.

Cyklen var 100% samlet – med den undtagelse at ‘overtrækket’ og stellet til lige skulle samles og sættes på. Men det er også valgfrit, om det skal sættes på, så det er egentlig fint nok. Alt andet var samlet og parat til brug! Batteriet skulle lige lades lidt op, men der var faktisk strøm på.

Så stod testen ellers. Kunne jeg cykle på den? Passede den mig? Var den nem at cykle med? Gav det overhovedet mening.

JA JA JA!

Den er SÅ nemt at cykle på! Det el der ik’? Det gør virkelig en forskel. Jeg foretrækker faktisk at cykle på den nu, fremfor min normale cykel. Fordi det er SÅ nemt. Udover at det er skønt med el, så er det dejligt, at jeg kan have mange og store ting med i cyklen. Uden at skulle skænke det en tanke, om der er plads. Eller om det bliver for besværligt.

Ja, det er sikkert i samme boldgade af følelser, som når man har en bil. Mindes jeg i hvert fald. Forskellen er bare, at jeg ikke skal betale nær det samme i vedligeholdelse og drift for elcyklen som til en bil. Jeg kan parkere (næsten) alle steder og er vejret dårligt? Så må Nicolai cykle og jeg sidde i det overdækkede lad…

Jeg vil ikke lyve. En bil vil også være skøn at ha’! Men det kan bare ikke svare sig, når jeg ved, at vi rigeligt klarer os uden. Især når vi bor så tæt på Odense centrum som vi gør.

Det kan helt sikkert være, at situationen ændrer sig, men lige nu så er sådan en ladcykel på el dælme dét værd.

Det ER selvfølgelig ikke en bil, men skal vi overhovedet have en bil?

Har du en bil? Kan du slet ikke klare dig uden? Eller cykler du også til alt?

Lige nu klarer vi os i hvert fald uden bil. Med ladcyklen gør det også andre ting nemmere og udskyder måske det at købe bil? Jeg ved det ikke, men lige nu er det i hvert fald dejligt at kunne transportere flere og større ting, uden at skulle have en bil.

Sammen om Odense – en virtuel markedsplads

Jeg vil bare lige give et lille pip omkring en hjemmeside, der især er relevant for alle os, der bor i Odense.

Sammen om Odense er en virtuel markedsplads, der på anledning af Odense Kommune, samler alle tilbud fra Odense butikker, der er ramt under coronakrisen. Odense Kommune står bag platformen og sørger for at den kører.

De er altså en stor støtte for de lokale erhversdrivende i den her tid. Hvilket jo er netop, hvad byen har brug for lige nu. Så der er en summende by at vende tilbage til.

Odense betyder alverden for mig. Trods mit sjællandske ophav, så har jeg taget Odense til mig som min egen by. Jeg elsker, at byen især de sidste 10 år virkelig har udviklet sig. Der sker så meget i Odense, der er så mange oplevelser, restauranter, caféer, by-steder, kulturseværdigheder og meget mere! Mange af de her ting er blomstret op indenfor de sidste 10 år og det har været en fornøjelse at være vidne til og ikke mindst at bidrage til, at Odense udviklede sig.

De sidste par år har mit fokus været mege på den lokale musiksscene og på koncerter i byen, og jeg skal være bedre til at opleve andre kulturbegivenheder. Altså det er jo ikke fordi jeg ikke oplever andet end koncerter, men jeg savner at dele mine tips til Odense. Det må jeg tilbage til igen.

Når den her coronakrise tillader, at vi igen kan mødes sikkert i byen, that is.

Men indtil da kan jeg dele de her online tilbud, som vi alle kan benytte os af. Så tjek Sammen om Odense. Måske du finder et tilbud du ikke kan modstå.

Jeg kan fx. se, at E-baren har drinks til kun 50,- Måske det skal benyttes i morgen. Den Lille Smalle har også gode tilbud på deres morgenmads- og frokostmenu, The Balcony giver 25% på gavekort indtil 19. april, den nyåbnede butik NARV tilbyder fri fragt, Kuba tilbyder gratis levering i Odense Kommune på deres evighedsbuketter, Lej-MBT har 50% på al leje og guidede turer.

Og det her er kun et lille udpluk af alle de gode og lokale tilbud, der er samlet på Sammen om Odense. Der er helt sikkert også mange andre tilbud, der bare ikke lige er kommet med på siden. Så hvis du ved, at din bedste café, butik, kunstner eller andet også har anderledes tilbud i den her tid, så prik dem på skulderen og få dem til at tilmelde sig siden. Det er ganske gratis.

Hav en rigtig skøn weekend derude venner!

Fejring under lockdown – hvordan gør vi lige det?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv i sidste uge, inden jeg selv skulle “holde fødselsdag”.

Jeg havde fødselsdag i fredags og inden corona lockdown havde jeg glædet mig ret meget. Ikke fordi vi skulle det store. Jeg ville gerne spise på vores lokale indiske, (Roti på Skibhusvej, der er mere end autentisk og laver dét bedste indiske!), måske i biografen, some thing.

Meeeen det skulle ikke kunne lade sig gøre. Så jeg indstillede mig på, at det blev en dag hjemme. En dag under corona lockdown.

Det har været svært også at skulle fejre noget, imens så mange mennesker er syge. Imens hele vores samfund er lukket ned. Hvordan gør man lige det, uden at føle sig som en egoistisk skid? Der bare gerne vil fejres? Eller fejre andre for den sags skyld. Der gerne vil have konfetti , champagne og kram.

Min søster havde fødselsdag i lørdags, min svigerfar i mandags, og min svoger i dag. Så der har været nogle fejringer, vi skulle “igennem”.

Men hvordan fejrer man, når man ikke kan invitere til fest, når man ikke kan gå i byen, når man faktisk føler, at man slet ikke burde fejre?

For det har helt sikkert også været en del af dilemmaet. Kan vi overhovedet fejre noget lige nu? Må vi? Er det dårlig stil?

Jeg har i det hele taget haft det svært med at være glad i den her tid. At være lykkelig, at grine, blive underholdt, blive glad over små trivialiteter. Når der er så mange mennesker, der lige nu, overhovedet ikke kan se noget lyspunkt i deres liv. Jeg tror, at jeg brugte den første uge af lockdown på at være trist.

Men det er generelt nogle tunge følelser, som jeg har en tendens til at gå rundt med. Hånden på hjertet. At have det dårligt over det liv, jeg er blevet givet. Forstå mig ret – mit liv er jo ret fedt! Sådan uden at lyde selvfed. Jeg er SÅ priviligeret, at jeg kan bruge tid på at meditere, udvikle på mig selv, tage en uddannelse, arbejde, have penge. Have tag over hovedet, have en familie, få mad hver dag uden at skulle overveje synderligt, hvor mit næste måltid skal komme fra. JEG har ikke et dårligt liv, men jeg kan godt få det dårligt over, at jeg har så dejligt et liv, når andre mennesker knapt kan overleve.

Yup, det er nogle ret heftige tanker og følelser, og det kan give mig ret meget ondt i maven. Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der kan have det sådan?

Samtidig prøver jeg at være taknemlig, for alt det jeg har. Jeg prøver at gøre mit bedste for, at mit liv i hvert fald skal leves så. Fordi jeg kan. Men tanken om, at andre mennesker er så dårligere stillet end mig, gør det nogle gange svært at blive glad over et par nye sneaks, et nyt afsnit af en serie, blomster…

Nåmen det er vist også et ret tungt emne sådan lige at klaske op her, men det binder sig selv op på de følelser, jeg havde inden min fødselsdag.

Hvorfor skulle jeg kunne fejre min fødselsdag, når andre lige nu miste livet?

Det er svært ik’? For jeg vil jo heller ikke bare give fortabt og ende med at bruge alt min tid på at have det dårligt over mine privilegier eller andre menneskers mangel på samme. Så kan det hele jo være det samme.

Så jeg prøver på at sætte pris på alting i mit liv samtidig med, at jeg leder efter de små lykkeglimt i løbet af hver dag. Og jeg tillader mig selv at være lykkelig! Jeg har trods alt også kun ét liv, og det skal leves. Efter bedste evne.

SÅ i fredags blev jeg altså fejret! Jeg havde fået lov til at tage fri fra arbejde, og kunne derfor tulle rundt som jeg ville det hele dagen.

Jeg havde inviteret mine kvindelige, kollegaer (spørg mig ikke, hvorfor de to mænder ikke skulle med… Det var bare kun for “damerne” i fredags), på drinks. Altså virtuelle drinks! I invitationen stod der noget lignende “Hej damer, Jeg inviterer på hygge og drinks på fredag kl. 14.30. Jeg tænker, vi mødes online. KH mig. PS. Tag selv drinks og snacks med”.

Så den fødselsdagskomsammen kom jeg rimelig let og elegant over, hah!

Inden havde Nicolai og jeg spist morgenmad sammen, jeg havde åbnet gaver fra ham i sengen og var blevet vækket af duften af kaffe fra køkkenet. Hunnierne kom selvfølgelig også ind og sagde godmorgen <3 Min søster nåede også at FaceTime mig inden jeg stod op, og jeg fik sunget fødselsdagssang af hende og min niece.

Formiddagen igennem ringede jeg med familie og højdepunktet var klart, da jeg FaceTimede med min mormor! Det var simpelthen så hyggeligt og ikke noget, hun havde prøvet før. Lige dér er teknologien altså helt vidunderlig. At den kan bringe mennesker tæt sammen selv i tider, hvor vi ikke kan mødes IRL.

Jeg fik blomster og gaver bragt til døren! Bl.a. den smukke natbluse af Nikki og Lisbeth. Den er så fin og kommer helt sikkert i brug til hverdag også. Jeg havde slet ikke ventet noget fra nogen, så da Lisbeth skrev, at de havde sat en ting af til mig foran min hoveddør, og jeg pakkede op, fik jeg sgu tårer i øjnene. Jeg blev så glad. Ikke kun for gaven, men for tanken.

Efter hele formiddagen gik med overraskelser og FaceTime nåede jeg lige en hurtig løbetur og træning inden drinks kl. 14.30. Som så blev 14.45, fordi jeg nollede lidt. Tænk sig at skulle skrive og rykke sin egen invitation et kvarter. Ret typisk mig…

Nå, men det var skidehyggeligt! Vi fik vist alle en lille fredagsbrandert på, og halvanden time senere sagde vi god weekend.

Så cyklede Nicolai og jeg ud til Hofbauer Flora aka. Anne Marie (mens jeg skriver det her, går det op for mig, hvor mærkeligt det er at skrive Anne Marie. Jeg siger altid bare AM. Nå ja). Hos AM havde jeg nemlig bestilt en fredagsbuket til mig selv. Det var skønt at blive luftet lidt.

Da vi var hjemme bestilte vi indisk fra Roti med levering, åbnede en flaske champagne (som jeg egentlig havde gemt til vores halvandenårsdag, som var kommet og gået uden vi havde husket det), og så film. Vi faldt begge i søvn omkring kl. 21.00, hvilket vist er ret symbolsk for, at tingene bare går lidt mere roligt for tiden.

Nicolai vågnede vist senere og fik klemt noget mere tv-kiggeri ind, men jeg gik vist nok bare i seng. Tror jeg. Ærligt? Jeg kan ikke huske så meget efter det indiske haha.

Så alt i alt en virkelig god fødselsdag trods lockdown.

Om det var mærkeligt? Jo tak! Om det var okay og hyggeligt? Helt sikkert!

Jeg tror, at det jeg tager med mig fra den oplevelse er, at det er okay, at jeg lever MIT liv. At det er okay, at jeg er givet mit liv.

Indtil næste gang jeg får ondt i maven over uretfærdighederne i verden. Det er nok en balancegang, der aldrig finder et for evigt hvile. Men det er måske også meget fint. Så jeg hele tiden er bevidst om, hvor dejligt jeg egentlig har det.