EKSAMEN DER HAR SOCIAL ANGST OG KUN GIDER MIG

Jeg kender en eksamen. Den er ikke vældig flink. Faktisk så er den ret nederen. Den hiver og trækker i mig. 24/7. Alle døgnets timer. Den har ikke brug for søvn, en god film, en kop kaffe på den lokale café eller putning med sin kæreste – næ det eneste den kræver er; mig. Mig, mig, mig. Men jeg har andre ting at se til. Andre ting end Eksamen som betyder mere faktisk. Nu håber jeg ikke at jeg sårer dens følelser. Men altså. Den er sgu ret klister – for ikke at sige pågående. Måske endda lidt ensom? Den kender jo ikke andre end mig. Den vil bare gerne blive større og større – “skriv mere.. meeeere”, skriger den konstant i mine ører. Men i stedet for at være en hæmoride på mig,  burde den gå ud. Drikke sig en kæp i øret, møde nye mennesker. Belemre andre med dens evindelige snak om modalitet, komposition og visuelle betydningsdannelser. Men det gør den ikke. Måske fordi den kun har mig? Måske fordi den ikke tør åbne sig for andre?

Men nu har jeg taget den med i byen! Jeg prøver at åbne dens øjne for verden udenfor dens faste og trygge rammer; Word. Jeg ved ikke om det hjælper på dens tydelige sociale angst. Men det hjælper på mit arbejde med den. Så nu sidder vi her. Jeg med min anden kop kaffe, og den med en side mere. Lad os håbe at det dæmper dens skrig lidt i aften. Ellers må jeg sgu bruge en pude….

NYT ÅR, HVAD SÅÅR?!

happy new yearNu venter der et nyt år lige rundt om hjørnet. Ja faktisk venter der nyårsaften. Aftenen som de fleste vel ser frem til med både frygt såvel som begejstring. For man glæder sig til nytår; man skal hygge med gode venner måske, eller drikke sig pisse fuld og bare have “the time of the life”. Måske skal man arbejde, og være et af de mennesker, der sørger for at andre kan feste det nye år ind. (Been there, done that; aldrig mere garderobepige!).

Eller også frygter man lidt aftenen – ja altså ikke som i, at man er bange for den! Medmindre man ikke kan lide fyrværkeri for så må det virkelig være en nederen aften! Men mere som i, at man stiller mange forventninger op til denne aften: nytår. Forventninger om, hvordan aftenen skal gå, forventninger om, hvordan det nye år skal går. For hvem gider skyde det nye år ind med en dårlig aften? Det er der vel ingen mennesker, der gider? Men nogle gange så bliver tingene ikke som man forventer. Og måske er det netop det, der gør at en aften som nytårsaften ikke altid bliver den store fest alligevel. Fordi man stiller en masse forventninger op, der ikke bliver indfriet.

Jeg har det lidt ambivalent med nytårsaften. Som Casper sagde det den anden dag da vi snakkede om det; “hvorfor skal man fejre endnu et skide år…?”. Ikke sagt, at man skal forvente at 2015 bliver et skide år! (hverken symbolsk eller bogstaveligt!). Men jeg kan godt finde mig selv undrende over, hvorfor man vælger kun at fejre det nye år én eneste aften! Man lægger ligesom alle sine æg i én kurv så. For så skal den aften underlyndeme være skide god! Og igen, det er her forventningens pres kan blive for meget. Hvorfor ikke nyde det nye år lidt ad gangen? Det er også meget at presse ét helt år ind på én aften.

Jeg har før boykottet nytårsaften. Blevet derhjemme. Alene. Carrie style. Og aftenen endte helt vildt hyggeligt! Min søster ringede mig op, og spurgte om jeg ikke ville hente hende fra en fest, (der netop ikke levede op til forventningerne), og sammen kørte vi op til vores mormor og morfar og ønskede dem et godt nytår! Jeg tror da lige, at de spærrede øjnene op da vi lige pludselig stod der! Sidste år tilbragte Casper og jeg sammen med hans forældre. Han skulle arbejde d. 1. januar og jeg stod med op og startede året med en træning og var frisk som en havørn! Se dét var en god start på året! Og aftenen havde været super hyggelig! Og så havde man endda plads til en obligatoriske 1. januar burger senere på aftenen (ja mere hellig er jeg altså ikke!).

Så i år bliver nytårsaften tilbragt med Casper, min mormor, morfar og moster. Både Casper og jeg har eksaminer over (jul og) nytår, så en stille aften med god mad i godt selskab er lige, hvad vi ser frem til. Så må vi fejre 2015 i små bidder hen over året. Og hey; jeg er faktisk ret sikker på, at vi kommer til at få en rigtig god aften og får hoppet godt ind i det nye år selvom vi ikke hverken skal til store private fester eller i byen. Så må vi jo se om forventningerne til en rolig aften holder stik 😉

Hvordan skal du fejre nytår, og føler du, at der ligger visse forventninger om aftenen?

Jeg håber uanset, hvad du skal lave denne onsdag, at du først og fremmest passer på dig selv og dine nærmeste, og får en fabelagtig start på hvad jeg håber bliver et rigtig godt 2015 🙂

7th HEAVEN

Her er den igen. Listen med gode ting. Jeg synes, at tiden går alt for hurtigt disse uger, så de gode ting forsvinder faktisk lidt. Jeg har nok at se til med eksaminer, og den sidste kandidatundervisning n.o.g.e.n.s.i.n.d.e., og så er der fandme også nogle, der siger, at det lige pludselig er jul! Er jeg den eneste for hvem tiden gerne måtte stå bare lidt stille for tiden?

  1. Rosé en lørdag aften. Bare for.
  2. Med dertilhørende indbagt pizza. Med kebab. Og spagetti. Jeg er mærkelig I know I know.
  3. Hey og juleaften sgu da! Og gaver! Dette inkluderer bl.a. en blitz til mit spejlrefleks! Bum bum ja tak!
  4. Julefrokost 2. juledag. Seriøst jeg er på nippet til at miste min appetit fordi jeg bare fylder mig disse dage! Og så måske også fordi jeg efterhånden ligner en michelinmand…
  5. Nu vi er ved jul – Disney’s juleshow. Obligatorisk. Mandatorisk. Absolutnødvendigtorisk.
  6. At få ondt i røven af at ligge på sofaen hele 1. juledag. Det var en lettelse at køre en tur i fakta og gå rundt i joggingbukser imellem mennesker i fint tøj på vej til julefrokost. Bare for at få strukket benserne.
  7. At være hjemme i juledagene og bare blive forkælet igen af mor og far. Win og win!

TIDSFORDRIV I JULEDAGENE

Ikke-navngivet-1


Hvad du kan lave når du ikke æder og dovner den


Puha min mave er lige ved at sprækkes af alt den mad jeg kører indenbords disse dage. Uden at overdrive spiste jeg så meget i går, at jeg var ved at springe desserten over! Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke haha 😉 Jeg er ikke til den traditionelle risalamande (I know I know, jeg går glip af alverden), men så er det godt, at min mors hjemmelavet flødeis med marcipan og chokolade også indeholder en mandel juleaften. Og i går var jeg, efter flere års ærgren og konspirationsteorier om planlagte mandler, endelig den heldige vinder af mandlen! Men.. Så gav jeg den væk.. Eller jeg forsøgte.

Jeg fik den smuttet ud i min serviet, gemt den af vejen under bordet, og prøvede at fumle den til min søster, der sad ved siden af mig. Men key-wordet her er “fumlet”. For vi fumlede, og mandlen landede på gulvet. Og der var hunde i køkkenet. Så midt i desserten skyndte min søster og jeg at kaste stolene bagud og rulle rundt nede under bordet for at finde beviset! Hvis den mandel forsvandt i et hundegab ville alt være fortabt! Så mens vi kravlede rundt på gulvet, var resten af familien lige dele forundret, og lige dele ved at dø af grin over aftenens pludselige udvikling. De havde intet forstået af jagten på den tabte mandel! Og vi fandt den sgu, gjorde vi så! Inden den nåede at ende som hundeføde, og mandelkonkurrencen var tabt – for uden mandel, ingen beviser og ingen mandelgave.

Men alt endte godt, og min søster fik mandelgaven med hjem. Det er godt nok første gang i mit 25 år lange liv, at jeg frivilligt har ladet mandlen gå fra mig. Endsige give den til min søster! Man er vel konkurrenter på lige fod når det gælder mandlen juleaften. Det må være den berømte julefred, der har ramt mig.

Men men men! Det her indlæg skulle faktisk slet ikke handle om juleaftens mandelfight, men om noget du kan tage dig til, hvis du netop har brug for en lille pause imellem alt konfektspisningen og julefilmene; nemlig kys. Yes kys.

Jeg lavede kys i forgårs og det er super nemt! Æggehvider, lidt forskellig frugtfarve og lidt hindbæressens. Hvis du ikke lige har lavet kys før, så skal du blot piske æggehvider, smække lidt sukker i undervejs (ja den helt almindelige “mit-blodsukker-stiger-sukker”), tilsætte lidt frugtfarve, hvis de ikke blot skal være hvide og evt. lidt essens med smag; jeg valgte selv hindbær for det havde vi i huset. Faktisk er det ingredienser de fleste har i huset. Så skal du bare finde en pose du kan sprøjte kyssene ud med, eller bare bruge to skeer til at forme dem med. Og dette skal gøres på en bageplade med bagepapir, hvis du ikke fik det med 😉 Så skal de bages ca. en time på 100 grader i varmluft. Easy peasy!

De farvede bliver så fine synes jeg, og i en fin pose med snor kan de nemt være en lille værtindegave til alle de julefrokoster folket tager til disse dage. Jeg håber, at du nyder juledagene – har du selv nogle gode ideer til ting man kan foretage sig, der ikke involverer at æde eller ligge på langs?

RIGTIG GLÆDELIG JUL

Jeg håber at du sidder lige nu og ser Disney’s juleshow. Jeg vil bare lige tjekke ind og ønske dig en rigtig glædelig jul!

IMAG1590Jeg selv sidder med udsigten til træet foroven, der stadig mangler en del pakker under og TV’et der netop viser juleshow. Det er en tradition jeg ikke kan være foruden!

Resten af familien kommer lige straks og fylder på/under juletræet, og jeg vil klappe min computer sammen, (den har også været ret meget på overarbejde i disse eksamenstider), og nyde en juleøl i selskab med Anders And <3

Rigtig glædelig jul <3

7th HEAVEN

Puha jeg synes at tiden flyver af sted i disse dage både pga. eksaminer, jul og alt det imellem. Denne uger har dog budt på nogle gode ting, og du kan læse om den lige her. Kom endelig med dine egne små gode glimt i løbet af ugen – positivitet avler positivitet 🙂

  1. Jeg fik med min søde og arbejdsomme studiegruppe afleveret vores store semesterrapport! Yeah!

20141218_1027422. Casper og jeg holdte lørdag aften en “før-jul” jul, med brunkartofler, brun sovs, flæskesteg og rødkål. Virkelig hyggeligt når nu vi holder jul med hver vores familie.

3. Denne video! Bare hvis du står og mangler det..

4. At jeg har fri denne weekend inden jul. Hallelujah! At arbejde den sidste weekend inden jul i butik er… virkelig en oplevelse!

5. Pyrus. Også selvom han åbenbart er racist.

6. At køre hjem til jul i dag og høre den her hele vejen!

7. Og at komme hjem til at hele eftermiddagen skal gå med at lave julekonfekt! Hej til chokolade på alt mit tøj, og mere marcipan og nougat i min mave end i nogle af konfekterne. Ups.

WORKSPACE

Efter vi er flyttet til vores nye lejlighed (ja den er stadig ny efter snart fire måneder) har vi en del mere plads at gøre godt med. Jeg har altid ønsket mig mit eget lille hjemmekontor og på de flere kvadratmeter kunne dette lade sig gøre. Også fordi Casper er så sød at lade mig rode i det ene hjørne af stuen. Her har vi samtidig fået to bogreoler på, og fået anbragt alle vores bøger – både personlige, men også fra vore studier – og det er mange! Til at starte med havde vi kun én reol, og hylderne begyndte at bøje haha! Men nu var det jo ikke vores bøger jeg ville prale med her, men mit lille kontor.

IMG_7308Rionet brugt som opslagstavle. IMG_7307 IMG_7303Jeg her erhvervet mig den fine “træ-kalender” i Søstrene Grene, lyset og kasserne er også fra de to grejlersøstrer. Duftpindene var en fin advensgave fra Svigerne og notesbogen en gave fra Casper.  IMG_7298 Min (Caspers) fine æblekasse, der indeholder det mest essentielle; skriveredskaber, vand og musik! IMG_7286 Casper hængte for nylig min nye “opslagstavle” op – et rionet, der er hængt op på to kroge. Jeg er SÅ glad for det. Det er anderledes end en almindelig opslagstavle, med de gudsjammerlige grime tegnestifter i forskellige grimme gule, blå, røde eller grønne farver. Her bruger jeg forskellige klips (okay de lilla og orange er også ret grimme!) og klemmer til at hænge papirerne op med. Det fine print af tegningen med New York er btw en kær veninde, der er kunster bag. Tjek hendes fb-side ud her 🙂 Det er faktisk også hende, der står bag det finde kort med muffins, der hænger lige nedenunder. Hun er sgu dygtig! Min mening er at printet med New York skal i en ramme, men den skal først lige erhverves.

Jeg er rigtig glad for min lille arbejdsplads, også selvom jeg lige nu sidder i sofaen og skriver dette indlæg haha! Har du et sted du kan sidde at læse ved?

7Th HEAVEN

Puha jeg synes, at denne uge er gået virkelig hurtigt! De tre første dage sad jeg hjemme i lejligheden og prøvede at skrive eksamensopgave. Det trækker sgu tænder ud må jeg nok indrømme… Andre der sidder i samme situation i øjeblikket? Torsdag og fredag var jeg afsted på uni og skrive opgave der med min gruppe, og både i går og i dag er tiden gået med at være på arbejde. Blaah. Meen lidt godt ting er det da blevet til denne uge. Selvom det har været en uge, hvor jeg har skulle tænke mig en ekstra gang om, for at kunne komme i tanke om dem.

  1. Mit pendlerkort, studiekort og nem-ide savnede mig alligevel for meget, og kom atter hjem i god behold i tirsdags. Yeah! Tak til den venlige person, der et eller andet sted i Danmark har fundet mine kort og indleveret dem hos DSB. (De forsvandt sidste lørdag et eller andet sted mellem Sjælland & Fyn, hvilket resulterede i en bøde på 750 bobs i toget. Et af mit livs pinligste øjeblikket at gå efter kontrolløren til hans lille “kontor” og få udstedt en skide bøde for at køre “ulovligt” med toget. Lort. Den kan jeg heldigvis enten få annulleret eller reduceret.)
  2. Baressokaffe med hjem fra banegården efter, at jeg havde hentet mine kort tirsdag morgen. Hurra for to-go kaffe hjem i ens egen stue.
  3. Konceptet at skrive eksamen derhjemme når man den sidste måned har siddet på uni, praktisk taget hver eneste dag. Så kan man bage croissanter, drikke alt den te og kaffe man vil, glo i køleskabet op til flere gange inden det overhovedet bliver frokosttid og gå tur med basserne midt på dagen MENS DET ER LYST!
  4. Baressokaffe. Igen. Den med tiramisu er altså bare god….
  5. Konceptet adventsgaver. Det er jeg ret meget nede med.
  6.  Aftensmad fra den lokale Thaibiks Wokkabox – hvis du bor i Odense kan det klart anbefales! Jeg er normalt ikke til thaimad, men det her. Nøjs det kan klart anbefales! Min portion var endda så stor, at jeg have nok til frokost dagen efter.
  7. At kunne passe på Casper, der lørdag kom til skade med ryggen. Jeg placerede ham på sofaen, med dyne og tv tændt, og bildte ham ind, at jeg liiige gik i kælderen med vasketøj. Og jeg gik da sandt nok også ud på trappen med en IKEA-pose fyldt med vasketøj, men jeg smed den til fordel for en tur på cyklen ned efter den ovennævnte thaimad, som jeg havde bestilt på forhånd. Bogstavelig talt fem minutter senere sad vi i dynerne, så Hobbitten og spiste lækker lækker mad. Så blev den dumme ryg vendt til noget hyggeligt.

Hvad har du oplevet af gode ting denne uge?

Skider du glimmer?

fartglitter

Jeg læser blogs. Før i tiden læste jeg mange blogs. Nu læser jeg knapt så mange blogs. Det skifter lidt alt efter mit humør. For mit humør skal jeg sige dig, det kan være ret.. ja… svingene..

Jeg kan være i alt fra “ih-solen-skinner-piphansene-synger-og-jeg-er-da-ligeglad-med-at-jeg-lige-har-smadret-min-Roycal-Copenhagen-kop-for-alting-er-da-bare-så-dejligt-og-inet-er-så-skidt-at-det-ikke-er-godt-for-noget-humør” til “for-helvede-det-blæser-og-jeg-har-fandme-også-lige-ødelagt-en-billig-tallerken-fra-IKEA-for-helvede-altså-nu-går-du-fandme-ikke-i-vejen-mens-jeg-ligger-her-og-fejer-glasskår-op-og-intet-er-så-skide-godt-at-det-ikke-er-skidt-for-noget-humør”.

Jo det svinger vist en del det humør det. Det er måske derfor jeg virkelig ikke forstå, at jeg gang på gang på gang kan læse indlæg på diverse blogs, hvor a.l.t.i.n.g bare a.l.t.i.d. er så skide lyserødt og “ih-du-er-så-sød-nej-DU-er-så-sød”-agtigt (hvis du kender Fritz & Poul, ved du hvad jeg mener) at man (jeg) fandme næsten skulle tro at der ikke kom afføring ud når folk  går på toilettet, men små sommerfugle og glimmerskyer.

Urhfsh nogle gange føler jeg bare, at tingene skal være så opstillet kun for opstillingens skyld! Tingene skal være ihh og åhh så lyserøde fordi det skal de bare. Ve den der afslører, at der altså bag den lukkede toiletdør sker ting (og lugte), der ville væmmes tænder-manglende, kedeldragt-bærende-og-sortplettede Bjarne nede fra havnen, der ellers nok er vant til lidt af hvert!

Nu er det ikke fordi jeg opmuntrer til deling af toiletrutiner, og det er måske også bare mig, der er i mit for-helvede-humør og ville ønske, at jeg selv altid fremstod som værende en del af prinsesse-banden fra Disney (det ville sgu nok egentlig være dronning Elsa, ikke at jeg har tænkt over det, men altså…), men jeg synes nu godt nok, at der er meget sødt og lyserødt rundt omkring. Jeg er sgu næsten bange for at blive kvalt i en sky af lyserødt, klistrende og tænderskærende sødt candyfloss.

Måske jeg bare skal tage mig sammen. Og øve mig i ikke at spise min mad, inden jeg har sørget for at min tallerken og mit bestik ligger så den gyldne vinkel er i vinkel (not forced at all…!) til mit kvadratiske Instagram billede. Og så selvfølgelig lige sørge for at vælge candyfloss filteret…..

HJEMMELAVET JULEGAVE

Uha december er en dyr måned. Jeg synes endda, at jeg har været ret god i år, og købe den første halvdel af julegaverne i november. Det er nu heller ikke pga. (den manglende) økonomi, at jeg har brygget denne homa-made snaps sammen, men fordi jeg ved, at en person i min familie vil sætte stor pris på sådan en omgang hjemmedestilleri. Derudover er det faktisk ikke fordi det er billigere at lave selv, end at købe en flaske “rigtig” julesnaps, men det er rigtig hyggeligt, og man kan få lov at sætte sit eget præg på flaskens indhold. Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig ikke selv er til nogen form for snaps. Og det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke har smagt! Det skal man jo – ellers kan man ikke vide, at om man kan li’ det eller ej. Og det kan jeg ikke!

julensnapsUdover at det er ret sjovt at lave denne snaps, så var det et kærkomment afbræk min eksamensskriverier. Det er næsten for nemt til, at jeg skal skrive en guide, men du skal:

  • Finde en base til din snaps. Min var en helt almindelig flaske vodka. Vodka har ikke nogen “smag”, og er derfor en rigtig god bund.
  • Tænke i krydderier når du skal finde på en smag til din snaps. Jeg brugte selv; 1 vaniljestang, en stor nipsfuld nelliker,  et par stjerneaniser og 2 stænger kanel.
  • Finde en flaske/beholder din snaps skal være i. Jeg har bare købt en patentflaske hos IKEA. Jeg ved at vedkommende jeg giver flasken til, ved at snapsen skal filtreres inden den kan drikkes, så jeg har bare brugt den flaske som snapsen skal være i, når den er filtreret. Ellers kan det være en god ide at bruge en anden flaske, da ingredienserne skal sies fra inden snapsen kan drikkes.
  • Evt. finde en lille snor og et stykke papir og skrive, hvilken slags snaps du kreeret.

Var det ikke nemt? Det der tog længst tid var fandme at få klistermærket af flasken! For pokker, hvorfor skal der så meget klister på de mærker!

Har du overstået dine julegaveindkøb, eller er du i fuld gang? Du sidder måske som jeg med eksamensopgaver til op over begge ører?

5 GODE TIL DINE ØRER #2 JULEEDITION

Siden mit sidste indlæg om musik er jeg faktisk blevet lidt bedre til at få lyttelapperne ud og få hørt noget musik. Men dette musikindlæg skal ikke handle om det nye musik jeg har fået min ører op for, men om mine yndlings juleklassikere når det gælder musik. Jeg tror, at jeg ville kunne høre julemusik året rundt, men det er vist ikke så velset. Jeg bliver bare i så godt humør af julemusik. Gør du ikke også det? Anyhoodles så kommer her fem af de gode, der nemt får mit ørevoks til at smelte af velbehag.

Howard Blake The Snowman”Walking in the Air”

https://www.youtube.com/watch?v=xb-pX7sIjFY

Denne sang er nok min all time favorite generelt – ikke kun indenfor julemusik genren. Den er hvert fald på top tre! Den stammer fra en korttegnefilm fra 1982. Tegnefilmen handler om en lille dreng, der laver en snemand. Snemanden kommer til live og så… Ja og så kan du vel egentlig selv opdage resten lige her. Filmen tager kun 26 minutter og kan kun anbefales.

Chris Rea – “Driving Home for Christmas”

Jeg hører den her på repeat når jeg, sjovt nok, kører hjem til jul haha! Mine forældre bor på Sjælland, og siden vi (Casper & jeg) endnu ikke holder jul her i Odense, så er det mig, der kører hjem til jul. Og det gør faktisk slet ikke noget at køre hjem i min lille rustbunke og være pisse bange for om den mon bliver opløst af saltvandet når jeg suser over Storebælt, så længe jeg hører denne sang. I alle 75 minutter turen varer haha.

Frank Sinatra – “Have Yourself a Merry Little Christmas”

Frank Sinatra. Han skal med på denne liste. Denne sang er så sød og fredfyldt, og jeg føler mig så harmonisk og lidt lykkeligere når jeg hører den. En ægte juleklassiker.

Mariah Carey – “All I Want for Christmas Is You”

Den her kommer vi altså ikke udenom! Jeg skråler med på den herhjemme, mens jeg sender glimtende og virrende øjne til Casper haha. Jeg tror lidt, at det har den modsatte effekt, men hvad fa’en – he get’s the point!

D.A.D. – Sad Sad Xmas

Den her. Den er til min far. Hvis I kender den, så er det altså ikke fordi min mor er skredet fra min far haha! Nej det er skam fordi min far han ELSKER D.A.D. Så mine ører er rimelig modtagelig overfor deres sange. Jeg vil vildt gerne til en af deres koncerter en dag! Min far har været afsted mange gange, (min søster og jeg har foræret ham billetter til et par af deres koncerter efterhånden), og han beretter om det fedeste sceneshow og de bedste oplevelser! Jeg kan se, at de kommer til festivalen Tinderbox i Odense til sommer, men jeg ved sgu ikke rigtig om der kommer andre jeg vil høre, så jeg tror jeg ser tiden an. Måske bare en endagsbillet kan gøre det. Anyhoodles så er denne sang bare synonym med min barndom. Den udkom samme år jeg er født, så den (og resten af D.A.D.) har fulgt mig op igennem de sidste 25 år. Ret vildt at tænke på faktisk. Den er ikke en typisk julesang, og det er helt sikkert en af grundene til, at den kommer med på denne liste.

WILDCARD! Okaaay jeg kunne altså ikke holde mig til kun fem sange, så her får du lige et wildcard. Happy listening! Og rigtig glædelig jul <3

HVAD ØNSKER DU DIG TIL JUL?

Ja det spørgsmål får man rimelig tit her i december. Det ville endda være mærkeligt, hvis man ikke blev spurgt om det! Så derfor burde man være rimelig beredt på, at spørgsmålet også bliver forventet besvaret. Problemet er bare, at ja, jeg har da godt vidst, at det spørgsmål ville blive bragt på bane, men nej jeg har sgu egentlig ikke lagt så mange tanker i at besvare det. For jeg aner simpelthen ikke svaret! Jeg er rimelig meget på bar på og jeg er så dårlig til at have en liste, hvor man løbende skriver ønsker på og sletter dem som de bliver opfyldt. Derfor er denne collage rimelig tom. Faktisk utroligt, at der overhovedet er nok ting til en collage. Måtte virkelig vride mit lille hoved for at få disse ønsker ud på papir. For der er masser ting jeg godt kunne tænke mig. Det ved jeg der er. Jeg kan bare ikke huske dem. Sååh det.

juleønsker

//1  – Lup Lysestage fra Hay //2 – RC hvid riflet krus //3 – Kaleido bakker i str. S & M //4  – Kopper fra Bloomingville //5 – “Gavekort” til ture over Storebælt //6 – “Gavekort” til ture hjem med toget

Er du sådan én der fører regnskab over dine ønsker? Måske jeg fuldstændig skulle vælte over i den anden grøftekant, og producere et excel ark over alle de ønsker jeg glemmer har? Hvad ønsker du dig til jul? Måske jeg kunne få lidt inspiration!

7th HEAVEN

Så kom listen her igen. 7 gode ting, der er hændt i løbet af ugen. Husker du at huske de gode ting, der giver lidt lys i den mørke tid?

  1. Da jeg hængte vores julestjerne op i vinduet, og den nu lyser op ligeså snart mørket falder på. Dvs 20 ud af døgnets 24 timer
  2. Julens første honningkagehjerte <3
  3. At være hjemme hos mine forældre i halvanden dag og bare være… hjemme.
  4. En weekend, hvor planerne er nogen jeg helt selv bestemmer og bare kan lave om, hvis jeg hellere vil noget andet. Som f.eks. at ….sove længe…Eller nyse (dynerne kaldte desværre efter en uge med så meget snot i krydderen, at en hel børnehave ville have været misundelig over alle de ærmer jeg kunne have tilsnottet!)
  5. Hjemmebagte croissanter med rejefyld! WTF! Har jeg aldrig troet, at jeg kunne lide, men der tog jeg vist grueligt fejl! Mums!
  6. Julemarked i Odense. Så bliver det altså ikke hyggeligere. Masser af små boder med alskens julespise, pynt og nips, dampende gløgg og varme ævleskiver.
  7. Adventsgaver fra både Svigerne og en dejlig veninde! Juhhuu! Så bliver jeg altså hurtigt 7 år igen og kan næsten ikke vente med at gå i seng lørdag aften, så det kan blive søndag morgen!

 

 

NEM MÅDE AT JULEPYNTE PÅ

December (og januar for den sags skyld) er som et stort sort hul fyldt med eksaminer. Jeg kan forsøge at undgå det sorte hul, men det suger mig ind uanset hvad og i stedet for at stritte i imod kan jeg ligeså godt bare indse, at jeg ikke kan smutte forbi det. Men nogle stjerner når jeg alligevel at nyde på min vej igennem det sorte hul. Her taler jeg især om  julestjerner. Jeg har nemlig forsøgt at få pyntet lejligheden op inden min tur igennem det sorte hul startede, så jeg kan nyde julestjernerne i de få ledige stunder der nu er.IMG_7066I år er jeg blevet inspireret af rionet til julepynten. Jeg har fået klippet et stykke rionet ud i den størrelse jeg ville. Nettet har jeg derefter hængt i loftet i to kroge og er ellers gået amok med julekugler, hjerter og klokker som pynt. Jeg har holdt tonerne i rød og guld i år.

IMG_7064 IMG_7067 IMG_7074 Jeg synes, at det ser super godt ud og er en god måde at få brugt sit pynt på, hvis man ikke har et juletræ stående indenfor.

Pynter du op her til jul? Eller har kalenderlys eller adventskrans?

DIY CHRISTMAS NAILS

Det er ikke fordi jeg er den store negleteknikker eller pålægger, men jeg nyder nu alligevel et par flotte lakerede negle. Især, hvis det er mine egne. Jeg har derfor kastet mig ud i en lille guide til, hvordan du kan få ligeså flotte negle som mig. Eller. Hvert fald til, hvordan du kan lægge en flot juleinspireret neglelak, for mine negle kunne godt være både lidt længere, stærkere og flottere, men ja ja så er det godt, at de kan camoufleres.

fireneglelakkerDu starter med basen. Jeg har her brugt en base & topcoat fra Oriflame, (jeg har lige vundet en herre fed konkurence herovre med en masser Oriflame produkter så de skulle selvfølgelig testes, men mere om dem i en andet indlæg).

neglediyDerefter vælger du en base farve. I dette tilfælde valgte jeg (igen) en ny lak fra Oriflame som base. Den er super god og nem at lægge – en god bred børste og en god, hverken for tyk eller for tynd, konsistens på selve lakken. Næste gang tror jeg dog, at farven skal være helt rød. Så skal du have fat i en glitterlak. Jeg er rigtig glad for denne fra OPI og den kan også snildt bruges som en almindelig lak da den dækker ret godt. Jeg har forsøgt at gøre glittereffekten ombre, men synes godt nok at det var bedre både her og her.

IMG_7006Du kan sikkert gøre det maajet bedre end mig, og nu har du hvert fald lidt inspiration til negle, der er lidt anderledes her i jule.

Jeg håber, at du nyder julen <3

EBAY TIP – FURRY KEYCHAIN

IMG_7029 kopi kopiIMG_7031 kopi Jeg er jo som bekendt ret begejstret for Ebay. Jeg finder alle mulige små, sjove finurlige ting som jeg bare MÅ eje! Især fordi prisen som regel er rimelig SU-budget-venlig. Jeg har selv indtil nu været ret tilfreds med kvaliteten af de produkter jeg har bestilt. Både fra Kina, England og diverse andre steder, at de bliver sendt fra. Men man skal nu alligevel lige bruge sin sunde fornuft når man handler på Ebay, og altid sørge for at tjekke sælgerens feedback. Har du selv nogle erfaringer med Ebay?

Anyhoodles så har jeg bestilt denne nøglering da den jeg havde (en lang lædersnor) simpelthen knækkede (sikker under vægten af alle minde nøgler). Så jeg har ikke kun fået ny keychain jeg har også kun de nødvendige nøgler i mit nøglebundt nu. Den lille “pels” kugle er fake pels, men er utrolig blød og jeg er så glad for den. Jeg bestilte den i hvid da jeg så ville kunne se den i bunden af min taske. Smart smart! Den koster virkelig ikke alverden så, hvis den bliver beskidt må jeg bestille en ny. Farven på metaldelene er btw mere rosa end guld, som det ser ud på billedet.

Hvis du også er blevet fristet, så er der link lige her.

Ps. Du kan få den i flere forskellige farver så hvis du ikke er til hvid eller sort er det heller ingen hindring for at have denne fluffy kugle i dit nøglebundt.

OOTD – MIXING TEXTURES

I dag er dagen blevet tilbragt på uni. Vi går ind i starten af eksamensræset så det betyder lange dage indenfor. Jeg benyttede mig alligevel af det bette lys, der var at finde i dag, og lokkede et af mine gruppemedlemmer ud på en af de utallige flotte terrasser, der er på uni. Her fik vi foreviget mit tøj i dag. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg føler for eller med disse outfitindlæg, men jeg prøver at hoppe på dem når jeg synes jeg, at jeg har dage, hvor jeg ikke ligner en hat. Det sker ikke så ofte, så SÅ mange outfits kommer der formentlig ikke op her på bloggen. Derudover finder jeg, at det måske kan være en anelse selviscenesættende med denne slags indlæg, og hvad betyder det egentlig at jeg viser mig i mit tøj her? Måske ikke en skid, men måske, bare måske, kan det give andre inspiration til at iføre sig en hue med ører. Jeg garanterer ikke at du hører bedre, hvis du gør, men jeg garanterer søde og smilende blikke fra mennesker på din vej. Og hvem kan ikke li’ det?

Ikke-navngivet-1detaljerPttsss! Huen er fra H&M for to år siden, men jeg har set, at de har lavet lignende udgaver efter.