THURSDAY PICK ME UP: SÅDAN LAVER DU EN KICKASS GRAPEFRUGT DRINK!

Torsdag. Torsdag. Torsdag. Der kommer du snigende igen. Hvad pokker laver du egentlig? Du kan sgu da ikke bare komme tilbage SÅ hurtigt.. Hvem har egentlig inviteret dig? Det her er en lukket fest makker! Eller… Det var det i hvert fald indtil du kom anmasende. Og okay. Du har også fredag lige i røven. Der kommer luntende efter dig. Så det er vel egentlig okay du sådan dukker op her midt i det hele.

Jeg synes nu bare du LIGE har været her. Suk. Klichéer bliver ikke klichéer for ingenting. “Tiden går alt for hurtigt!”, er i sandhed sandheden! Det er også okay når det betyder drinks herinde på domænet. Og det skal man ikke kimse af.

I dag skal vi smage på en drink, hvor jeg har tyvstjålet opskriften i det nye ELLE. Jeg har abonnement på det (verdens bedste julegave!), så det kommer ind ad døren lidt før det bliver udgivet. Lågsus! Du kan altså derfor også se drinken (og mange flere), hvis du selv erhverver dig ELLE.

Jeg måtte straks lave den, da jeg er en sucker for grapefrugt. Jeg elsker ALT surt. Slik som frugt. Hvis du er til det sure, vil du derfor helt sikkert være nede med denne drink.

Mangler du inspiration til andre drikke kan du altid finde det her. For der kommer nemlig foreløbig ikke nye til herinde. Nope. Du læste rigtigt. Det faste torsdagsindlæg i denne drinkføljeton bliver sat på pause. Ikke for altid. Deraf pause! Meeen i hvert fald det næste stykke tid. Jeg har brug for lidt overskud til igen at kunne finde lækre opskrifter, tage billeder og ikke mindst få et buzz på, hah! Men jeg påtænker, de vender stærkt tilbage! Det virker også som nogle indlæg, I er ganske glade for?

THURSDAY PICK ME UP APEROL GIN FIZZ DRINK LETS BLOG SOME SHIT JEANETTE HARDIS ODENSE BLOGGERIMG_3731

IMG_3738

IMG_3741

IMG_3742

IMG_3743

IMG_3770

IMG_3778

IMG_3780

MIT TB’16 // DAG 3 – Sidste dag på pladsen var…

…en dag fyldt med gode oplevelser. Ikke kun musikken satte sine spor denne, festivalens sidste og, tredje dag. Men også flere madoplevelser, sociale møder og ikke mindst nogle timers ‘arbejde’ her til bloggen.

Lørdag var samtidig en lidt ambivalent dag for mig.  Jeg havde nemlig planer om at skyde billeder af en masse seje mennesker til et ‘festivalstyle-‘look indlæg til bloggen. Men der er sgu ikke noget mere nederen end at rende rundt efter mig og vente på jeg spotter fine mennesker, så jeg var taget afsted alene! Jeg har som sådan ikke noget problem med at være ude til ellers normalt sociale sammenkomster alene, og jeg havde også udsigt til at hooke op med nogle andre i løbet af dagen, så helt fortabt var jeg ikke.

Casper var ikke taget med, da han både skulle til en fødselsdag i familien og fik besøg af en ven langvejsfra. Derfor hoppede jeg på cyklen selv, og fragtede mit, efterhånden lettere ramponeret, korpus ud til Tusindårsskoven igen, igen. Fordi jeg gik rundt alene fik jeg en masse lækre skud i kassen. Dette indlæg vil derfor være et af de billedetunge af slagsen. Alle de festivalstylebilleder jeg tog, vil jeg udgive i et senere indlæg. De er SÅ seje, og fortjener helt sikkert et indlæg for sig. Det samme gør maden jeg spiste på festivalen, så der vil I også få et indlæg med nogle semi-anmeldelser (men I får stadig lidt billeder i dag!).

Anyways. Min dag på pladsen foregik altså mestedelen med et kamera i hånden. Lige indtil sluserne foroven blev åbnet, og det stod ned i stænger! Indtil da gik jeg fornøjet rundt i min egen lille festivalverden og betragtede folk. Bl.a. dem, der stod i Champagne & Vin baren. Baren lå på et forhøjet podium, hvor man kunne nyde sin lunke rødvin eller kolde rosé i fred for masserne, der spredte sig i tæppeklynger på græsset. Jeg hilste på nogle veninder, der sad ved Gin-baren i Smutvejen. Bl.a. hende her (der laver DE mest gennemførte DIY-projekter!).

Lørdag gik for mit vedkommende, begrundet min solo-status, deraf også med at indsnuse festivalens atmosfære. Denne var vidt omkring. Lige fra de føromtalte mennesker iført høje hæle, stramme kjoler og dyre cowboybukser i Champagnebaren til de (stadig) Rammsteintshirtsbærende mennesker, der efter tre dages festival og ølsmagning ufortrødent sikrede, at ølkvaliteten bebeholdte sit høje niveau hele festivalen igennem.

Tinderbox er for alle. Dem, der ynder at sidde derhjemme på terrassen og sippe til de dyre dråber, dem der konstant render rundt med ørepropper i lommerne, dem der lever i merchandiseudstyr fra deres all time favorite band, dem der bare gerne vil sidde på et tæppe og være helt nede på jorden (bogstavelig talt), dem der står forrest i pitten til Years & Years, dem der sidder flere timer i pitten for at vente på Suede, dem der tramper den foran scenen til Magicbox, dem der slænger sig på det skilt, der formidler du er ved området ‘O-town’, dem der samler dine brugte glas for at give panten til velgørende formål, dem der samler for at give panten til sig selv, dem der rocker i takt, dem der kysser ude af takt, dem der bare gerne vil være og dem, der ikke er plads til andre steder.

Tinderbox er virkelig alles og ingens. Der var alle slags mennesker på pladsen. Vigtigst af alt; så var der PLADS til alle slags mennesker. Der var noget for alle.

Jeg sad på et tidspunkt og drak en kop kaffe og undgik den dundrende regn, der var begyndt at falde, og kiggede billeder igennem i VIP-området. Her faldt jeg i snak med to mænd på min fars alder, og en ung mand på min egen alder. De to ‘ældre’ mænd (i deres bedste alder, FAR!), var taget afsted for at høre Rammstein og for at opleve sammen. Den unge mand var taget afsted alene. For at opleve. Han var SÅ sej synes jeg.

Han kendte mange frivillige, men havde i god tid købt en billet til festivalen, og stod i den situation, at ingen andre han kendte havde en VIP-billet. Og der sad vi så. For at undgå syndfloden. En lettere umage trio. Mig. De to far-typer, og den unge mand. Og så snakkede vi. Om musik. Om arbejde. Om studie. Om Odense og Aarhus og København. Om den ene ‘fars’ datter. Som han, bemærkelsesværdigt, var meget stolt af. (Hvis min far snakker bare halvt så godt om mig i byen, ville jeg dø af den pinlighed kun forældre kan udsætte deres børn for, haha!). Vi snakkede om løb, som var en stor interesse for de to mænd. Vi snakkede om katte. Og vi snakkede om festivaler.

Og lige pludselig var regnen ligeså stille silet af. Og der var gået halvanden time. Og min kæbe havde kramper af at grine. Og mit hoved var fyldt af gode historier. Og sådan kan det gå, at man i en regnvejrsflugt ender med at opleve en festival fra en helt anden vinkel, end den man havde regnet med.

Da regnen stoppede, gjorde vores samtale det også. Nu var grunden for vores semiufrivillige ophold forsvundet, og vi gik i hver vores retning ud på pladsen igen, og forsvandt i mængden ligeså hurtigt som vi fandt vores residens fra regnen. Jeg fortsatte ud til Lukas Graham, der virkelig fik publikum med trods mudder fra regnen. Jeg har set bandet før spille på Posten i Odense for nogle år tilbage, og der var de SÅ dragende. Det virkede virkelig også til, de fik publikum med i lørdags på Tinderbox. Imens de spillede besluttede jeg at overgive mig til de to foregående dages træthed, og kulden fra regnen. Således pakkede jeg mit habengut sammen og bugserede min festivalbrugte krop hjem til en varm lejlighed.

Tre dage fyldt med dejlige og skønne oplevelser var nået til vejs ende. Med spændende musik, god mad, søde mennesker, kolde øl, ømme fødder, trætte ører og en VIP-oplevelse rigere lukkede og slukkede jeg for dette års Tinderbox. Og selvom navnet ‘Tinderbox’ refererer til et eventyr af byens stolthed, så er det nu ganske kærkomment og tiltrængt (!!), at Odense bliver sat på landekortet og husket for andet end eventyr og godnathistorier. Det er så lullende i længden….

TINDERBOX 2016 ANMELDELSE ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT TB16{ Lækre tempurarejer – gudespise, og vejen direkte til transfedtstyreforstoppelse i dine blodårer.. Suk }

IMG_3366
{ Den søde ‘rejemand’ ved Tempurarejeboden. Dem måtte jeg selvsagt afprøve! }

 IMG_3387
{ Seje og cool gæster sidder og får sig et hvil }

IMG_3381{ Den fineste tavlevæg, hvor man kunne sætte sit aftryk }

IMG_3374{ OFF (Odense Internationale Filmfestival) havde i år fået et mindre telt, hvor de viste kortfilm og serverede kaffe. Er fint afbræk fra musikken og pladsen generelt. }  IMG_3398{ Og der var selvfølelig amoriner i luften på pladsen også }

IMG_3480
En del af det cool og gennemførte VIP-området, hvor konceptet Wild West gik igennem alle områderne derinde. Lige fra ‘fængselsbaren’ med tremmer for vinduerne, til rodeotyren (mekanisk altså) man kunne tage en tur på. }

IMG_3484

IMG_3507 IMG_3553

IMG_3571 IMG_3646 IMG_3657{ De sejeste ‘sociale’ møbler på pladsen! Det er vippemøbler lavet af studerende fra SDU. Læs mere om dem her. Jeg synes selv, de var geniale, gennemførte og kreative. Mit lille designlederhjerte sprang et ekstra slag ved tanken om disse innovative møbler, der har til formål at skabe kontakt os mennesker imellem. }

IMG_3681{ Den LÆKRESTE pizza fra Gorm’s, der også var at finde på pladsen. Hold nu kæft den her var uforglemmelig. Den hører i mere om i madindlægget! }

IMG_3694

TUESDAY TALK // CAMILLA (S HVERDAGSGLIMT)

I ugens udgave af Tuesday Talk skal vi lære skønne Camilla bedre at kende. Jeg kender hende igennem blogverdenen, og har haft fornøjelsen af hendes positive selskab ved flere lejligheder. Camilla er en person, jeg altid er glad for at tilbringe tid sammen med. Ikke nok med, hun er sød, så skriver hun også en rigtig fin blog! Hun skriver om hendes liv i Odense, om hendes børn og familie og deler både op- og nedture. Hun er værd at læse med hos. Læs videre her i dag, og få en lille forsmag. Læser du allererede med hos Camilla, kan du lære hende lidt bedre at kende nu!

FIRST THE BASIC:

NAVN: CAMILLA
ALDER: 26 
BLOG: CAMILLAS HVERDAGSGLIMT
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det minder måske lidt for meget om en love-story, men jeg vil bestemt sige at det største vendepunkt i mit liv var dengang jeg mødte René. At jeg fik ham på krogen og ind i mit liv, førte til de største begivenheder i mit liv – nemlig vores to dejlige børn!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Se det er faktisk et hamrende svært spørgsmål. Jeg kan ikke konkret sige hvad jeg vil være når jeg bliver stor, ikke andet end at jeg bestræber mig på at jeg er lykkelig i de ting jeg gør. Dette gælder sig både i mit familieliv og ikke mindst mit arbejdsliv.

Hvad er dit største talent?
Hm, jeg vil faktisk mene at mit største talent er, at jeg er virkelig god til at møde andre mennesker. Jeg er ikke genert anlagt (overhovedet) og har ofte fået af vide at jeg er utrolig nem at tale med, og ikke mindst en folk hurtigt føler sig tryg ved. Jeg er meget socialt anlagt og elsker at møde andre mennesker.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“NØJ! Hvor kunne jeg bare godt spise en leverpostejmad”
Det kommer bare aldrig til at ske, jeg har virkelig et anstrengt forhold til leverpostej og har haft det siden barnsben! Puha.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville nok fortælle mig selv at jeg er helt okay som jeg er, at det er okay at sige fra over fra andre og ikke mindst, at jeg skal huske at stoppe op engang imellem og mærke efter inderst inde. Noget som jeg egentligt allerede forsøger at arbejde med – men en høflig reminder fra mit ældre jeg, ville nok ikke være i vejen hellere.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt klart flest billeder af mine børn, hvis man sådan kigger på det med private øjne. Det er dog ikke alle billeder som kommer ud i det offentlige rum, og det vil måske ikke være det motiv som andre mener er det med fotograferede.50

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit absolutte yndlingsspot i Odense er det gamle kvarter omkring H. C. Andersens hus. Her er jeg kommet lige siden jeg var lille sammen med min kære farmor, hun og det sted vækker de bedste minder hos mig – der er massere af historie og charme i det kvarter, og man kan hurtigt lade tankerne flyde når man befinder sig derinde.

Jeg kan ikke lide….
Leverpostejmad? Ej spøg til side, jeg kan virkelig ikke lide at føle mig uretfærdigt behandlet – det er en følelse jeg har super svært ved at håndtere, og har rigtig svært ved at sige fra over for mennesker som ikke behandler mig ordentligt – dog er det ingen sag at sige fra på andres vegne.

Din største guilty pleasure?
Popcorn! Jeg elsker dem, og kan spise det dagligt – hvilket jeg så også har gjort i en periode. Det er den ene ting som jeg vitterligt ikke kan få nok af, og de bedste er klart dem man får i biografen. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Ikke overraskende er mit svar her, min familie! Hverdagen løber hurtigt fra os med fuldtidsarbejde og to institutionsbørn. Så weekenden er først og fremmest prioriteret til min familie – men jeg ynder selvfølgelig også at prioritere mig selv og mine hobbyer.

Tusind tak til dig sødeste Camilla for at ville være med i denne føljeton! Hvis I vil læse mere fra Camillas hånd kan I gøre det lige her, og finde hende på Instagram lige her.

MIT TB’16 // Dag to var fyldt med…

gode musikoplevelser og masser hygge! Vi var relativt sent hjemme natten til fredag, og lukkede vist først øjnene helt i ved halvfemtiden om morgenen. Jeg startede fredag igen kl. 8.00, da jeg skulle et sving forbi arbejde på et socialt visit. Jeg var derfor en anelse klatøjet ved frokostid, men ikke mere end et koffeinshoot ikke kunne afhjælpe.
IMG_3125{ Det fine Pariserhjul på pladsen – eller Odenserouletten som Malk de Koijn døbte den }

IMG_3127
IMG_3139
IMG_3165 IMG_3254Malk de Koijn leverede et tiltrækkende og mindeværdigt show }

IMG_3300{ Odenserouletten by night }

IMG_3305{ Dizzy Mizz Lizzy optrådte med et ‘hot’ sceneshow (really bad pun!) }

IMG_3343{ Noget af udsmykningen ved Smutvejen }

Casper og jeg tog afsted sen eftermiddag, det første akt vi hørte var derfor The Sandmen. Foruden nogle af deres hits fra radioen kender jeg dem ike rigtig, men de fyrede et godt show af og vi nød at starte dagen med lidt ‘dad-rock’, som vi blev enige om, deres genre vist kunne betegnes som. Efterfølgende slog vi et smut forbi VIP-området, hvor vi fik lidt mere koffein. Så kunne vi stå parate til, Years & Years gik på scenen.

DE optrådte med et virkelig dragende show, og jeg var helt nede med forsangeren Olly Alexander, der sportede hvide sneaks og tennissokker med et godt brugt t-shirt og løse jersey-short. Han var sej, og formåede at udtrykke musikken med vilde dansemoves også. Der var en fest uden lige i ‘pitten’ under hele koncerten, og folks hoppen og dansen spredte sig langs rækkerne som ringe i vandet. De leverede et fantastisk show, hvor de virkelig fik publikum med sig.

Da sulten begyndte at trænge sig på, hoppede vi med begge ben i en blød taco fra Taco, der ligge til venstre for Pariserhjulet. Den afprøvede Casper torsdag med stor succes, og jeg blev nødt til at få smag for egen sag også.

Efterfølgende slog vi røven i sædet på et medbragt tæppe et stykke fra Rød Scene, hvor Malk De Koijn fortsatte festen. Det var en oplevelse at se dem live, og jeg tror især Casper havde en fest under deres koncert! Han kunne i hvert fald ALLE teksterne til alle de numre de opførte. Selvfølgelig også dén om Stige, hvor han er fra. Det var en ret fed koncert, og de tre herrer laver de sygeste rim og remser. Jeg fik også indtrykket af, de var utrolig profesionelle, og de var opmærksomme på publikum. På et tidspunkt gik de endda ned fra scenen for at optræde iblandt publikum. Det var jeg ret benovet over kunne lade sig gøre, uden skubben og massen fra publikum.

For mit vedkommende sluttede dagen af med Dizzy Mizz Lizzy. Det var BANDET man skulle høre i de sene folkeskoleklasser kan jeg huske. Det var ret fedt at opleve dem live, og kunne skråle med på sangene. Og jeg var vist ikke den eneste, der havde det på den måde. Jeg tror, at 90% af publikum samlede sig om Blå scene, hvor de spillede. ALLE skulle høre Dizzy, og jeg bebrejder dem virkelig ikke.

Efter ca. halvdelen af deres koncert tog jeg Casper i hånden og vi drog hjemad. Jeg havde en lille lyst til at se Volbeat, for jeg er sikker på, de ville opføre en bemærkelsesværdig koncert. Men jeg hører intet af deres musik, ville hellere spare lidt på kræfterne til lørdag.

Selvom der er mange mennesker samlet om scenerne til koncerterne synes jeg det er til at komme frem og tilbage. I år er der også lavet ‘Smutvejen’. Det er bogstavelig talt en smutvej fra den ene side af pladsen til den anden. Man slipper for at skulle gå igennem mange mennesker, og man kommer hurtigt frem og tilbage. Det er altså skide smart. Ud over de praktiske fordele ved Smutvejen, så ligger der også en bar på stien, og der er skabt et helt univers for sig på turen fra den ene side til den anden. Det er et stykke igennem noget skov, og der er hængt smukke dekorationer op i træerne, og absurd store hængekøjer, hvor man kan tage sig et, sikkert tiltrængt, hvil.

Apropos hvil; det har jeg fået nok af i dag, så jeg vil igen pakke de mest nødvendige remedier og komme afsted. De lover en pøl af vand i dag fra foroven, så hvis du skal afsted, kan det være en god ide med nogle regnslag eller lign. i tasken. Sidste dag på TB’16 og jeg glæder mig! Jeg har sagt det før, og sir’ det igen; hvis du genkender mig på pladsen, så sig endelig hej! Jeg vil prøve at trodse vejret i dag, og se om der ikke er nogle pæne mennesker på pladsen med inspirerende festivallooks. Måske du er en af dem?

MIT TB ’16 // Dag et var…

{ De bloggere jeg mødtes med i går – fra venstre mod højre // Pernille // Cecilie // mig // Mia // Jeanett // Mads // Martin. Billedet af venligst lånt af Jeanett }

…en virkelig fed dag! Jeg var ikke med til Tinderbox sidste år, så I år havde jeg både virkelig store forventninger og forhåbninger.

Forvetninger fordi, jeg sidste år hørte SÅ mange fine ting om festivalen. De indlysende som musikken og scenerne var rigtig fedt sidste år, og de lavpraktiske som toiletter, oprydning og madudvalg skulle også have været rigtig gode.

Forhåbninger fordi jeg selvfølgelig håbede på, festivalen ville leve op til mine forventninger. Og fordi jeg selvsagt håbede på en god festival sammen med en masse søde mennesker.

I år er jeg ikke blot afsted til Tinderbox – jeg er sgu også presseakkrediteret. Hvilket vil sige, jeg har samme kår som ethvert andet medie/journalister, og bliver betraget som . Jeg blev selvfølgelig skide glad for min akkreditering, men mine indlæg omkring festivalen er altså ikke blevet betalt! Anyways – min akkreditering betyder, jeg kan benytte presseområdet, hvilket jeg tror, kommer på tale i morgen. Der har jeg nemlig håb og planer om at dække ret live fra festivalen. Bl.a. i form af helt friske festivalstyle-indlæg med seje outfits fra festivalgængere.

For nu får I dog lidt om min dag i går på festivalpladsen! Jeg startede hele min dag med nogle timer på arbejde. Jeg fik skidetravlt til sidst, og måtte haste fra kontoret da jeg havde en drinksaftale med en masse søde bloggere fra Odense. Jeg synes det er SÅ fedt med det sammenhold vi har, og vi ses ofte på kryds og tværs. Anyways – vi mødtes en håndfuld ved Vin & Champagnebaren for lige at skåle festivalen ind. Jeg var dog i tørstnød og vurderede, at en fadøl var på rette sted, hah! Man kan tage pigen ud af Sorø, men man kan ikke tage Sorø ud af pigen 😉

TB'16 dag 1 billede 1Mht. mit look til dag et havde jeg iført mig et par sorte, og ovenud behagelige culottes fra Zara. De har dem stadig i centret til den nette sum af 179,- skulle de friste nogen. Overdelen blev en sporty top fra H&M. Det var parret med et par sneaks, jeg ikke er ømme overfor, og et par seje sunnies også fra H&M. Et look, der kan tåle at blive spildt lidt øl og mad på, uden jeg ville få et flip pga. pletter. Det var også perfekt med de løse bukser, der gav luft til benene i de varme timer, men stadig varmede lidt om aftenen og natten på vej hjem på cykel.

TB'16 dag 1 billde 2

Efter mit møde med de rare damer og mænd, hookede jeg op med Casper. Vi har begge VIP-billetter, og vi benyttede os et PAR gange af at kunne trække os tilbage til det seje VIP-område. Det er bygget op som en lille westernby med saloons og det hele. RET gennemført! Derinde fik vi begge i løbet af dagen en lækker iskaffe fra Peter Larsen Kaffe, der har bod både på pladsen og i VIP-området. Og se lige det fine sølvglitrende VIP-armbånd. Jeg synes det er SÅ fint haha! Og det ved vi jo alle sammen er vigtigt 😉

TB'16 dag 1 billede 3

Vi hørte delvise koncerter hele dagen. Bl.a. The National, der startede med de mere stille melodier, men bevægede sig henimod lidt toner med lidt hurtigere rytme i. De spiller genren post-rock (fortalte Casper mig. Han er en totalt musiknørd, så det ret heldigt, jeg kan holde ham i hånden disse dage!), og det var en fin koncert. Vi hørte lidt Flogging Molly men brugte egentlig mest tiden under deres koncert på at se alle de sjove mennesker, der dansede en blanding af træskodans og noget irsk, linedance tror jeg haha! De var i hvert fald festlige!

Derudover brugte vi en time i MagicBox, hvor vi gik AMOK! Jeg er fra Vestsjælland, og fra landet, og i mine teenagedage har jeg hørt meget techno og trance. Og drukket mange øl, hah! Stemningen i MagixBox var virkelig fed, og i en time glemte jeg alt omkring mig, og gav den fuld basarm. Vi var dernede mens Bassjackers spillede, og det var en virkelig fed time! Især da mørket faldt på, og de skarpe og farverige lys kom til sin ret, var det en fest i området omkring Friluftsbadet.

Jeg ER klar over, den slags musik ikke er for alle. Nogle vil enddog helt sikkert påstå, det ikke er musik. Men selvom det måske ikke er for dig, så prøv at vær rummelig overfor de mennesker, der er nede med den genre. Jeg forstår ikke dem, der skal nedgøre musik de ikke selv lytter til. Jeg nægter i hvert fald at tro på, deres egen musikoplevelse bliver bedre af det!

Efter dans og flere øl ventede vi på, at Rammstein skulle spille. Jeg har ikke selv Rammstein på min playliste herhjemme, men hold nu kæft en oplevelse! Deres sceneshow er for sindsygt, og de er SÅ profesionelle. Det var en fantastisk oplevelse, og selvom jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være at stå midt i publikum til lige dén koncert, så var der ingen problemer. I hvert fald ikke der, hvor vi stod. Ved siden af os stod er par, der tydeligvis havde været til deres del Rammsteinkoncerter. De havde begge trøjer på med Rammsteins logo, og de stod endda med en set-liste fra deres sidste koncert. Velforberedt ja tak! Jeg tog bare oplevelsen som den kom. Jeg kunne også genkende et par numre, og ellers sugede jeg bare til mig af hele atmosfæren omkring koncerten.

I løbet af dagen fik vi selvfølgelig også mad! Jeg kan derfor anbefale en tur forbi Ammi Jees, hvor jeg fik deres Butter Chicken. Det var ganske udmærket. Især hvis man vil have et lidt sundere måltid. Det mættede også fint, og jeg kørte faktisk på den portion hele aftenen. Casper hoppede på en Taco fra Spiselauget Taco. Det var en blød taco – vi blev enige om, den endda kunne defineres som en åben chimichanga. Udover en masse koriander, som JEG i hvert fald ikke har oplevet af i den mængde før på mexicansk, så var den virkelig god! Portionen var ret stor, så på mængdeskalaen kan den anbefales.

Jeg vil pakke sammen nu og drøne afsted igen i dag og se, hvad vi skal spise og lytte til i dag! Og så tror jeg, jeg skal overtale Casper til en tur i det fine pariserhjul på pladsen. Det kunne være hyggeligt. Hvis I ser mig derude, og har lyst, så sig endelig hej! ♥ Og ellers god Tinderbox!

I dag er det Tinderbox, så I får ikke…

Noget torsdagsindlæg med drinks! Til gengæld kan I følge med både på snippedi snapchat – jhardis – hvor jeg opdaterer live fra Tinderbox de næste tre dage!

 

Jeg kommer også til at dele billeder og opdateringer på Instagram @jeanettehardis så følg endelig med der!

 

Hvis I ser mig derude, så sig lige hej! Ellers god festival!

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOK – TINDERBOX’16 LOOK #3

Denim shorts H&M //  Wedge sneakers Isabel Marant // Body stocking Zalando // Kasket Adidas // Halskæde Love Letter Jane Kønig // Armbånd Jane Kønig // Ringe Hvisk }

Det tredje look jeg har fundet til Tinderbox ’16 er et sandt festivallook. Det har mange elementer af beklædningsdele, som i min verden skriger festival.

Underdelen er et par rå og klassiske cowboyshort. De er cool, og giver outfittet kant. Slidhullerne er selvfølgelig ikke autentiske, men det kunne de ligeså godt have været, hvis de var blevet brugt til mange festivaler. De giver et tomboy-look jeg er helt vild med.

Overdelen, en body stocking i ribstrik, giver til gengæld et ret feminint touch. Hvor shorts’ne giver en lidt maskulin vibe, så giver overdelen en meget kvindelig vibe. Den sidder tæt på kroppen, og viser formerne frem.

Cap’en ELSKER jeg, og er fandme tæt på at klikke den hjem selv. Den ER ganske multifunktionel til dette look. Den giver både et street touch til outfittet, men sørger også for skygge til øjnene. Noget jeg selv går meget op i her om sommeren. Jeg hader direkte sol i ansigtet uden nogen som helst form for skygge.

De virkelig fede sneaks er jeg SÅ meget nede med. Det er virkelig en model, der skiller vandene. Jeg indrømmer også blankt, at jeg IKKE var ovenud begejstret da Fru. Marant sendte dem på markedet. Men nu synes jeg de er skide seje! (Man har et standpunkt, til man tager et nyt). Jeg ville dø, hvis et par fandt vej til min skohylde. En mere beskeden udgave rent økonomisk kan måske lade sig gøre i fremtiden. De giver en perfekt spil til både de maskuline shorts og den feminine, men sporty body stocking.

Smykkerne er selvfølgelig guld. Jeg er en gulddame, og bryder mig ikke synderligt om det look jeg får, når jeg ifører mig sølvsmykker. Om end det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre, så foretrækker jeg det gyldne look til min hud. Guldsmykkerne til dette look giver mig lidt en ghetto/hop hop følelse, og det er jeg ret meget nede med.

Jeg ville selv elske at iføre mig dette eller et lign. outfit en af de næste tre dage. Jeg har nogenlunde styr på beklædningssituationen til Tinderbox. MEN vejret har selvfølgelig noget at have sagt også. Jeg er en praktikker når det kommer til mit look, og de dage, hvor jeg prioriterede looks over komfort, er langt borte! Nu gælder det et fint samspil imellem praktisk, komfort og æstetik.

For en god ordens skyld skal jeg lige indskyde, at der selvfølgelig ikke har været nogen form for affiliate links til disse indlæg. Ellers havde det stået øverst i indlægget!

Nu glæder jeg mig bare til, det hele går ned i morgen! Jeg skal både ses med nogle andre søde bloggere fra Odense, og jeg skal holde i hånd med Casper ♥

Hvis I ser mig derude, så sig endelig hej! Det kunne være skide sejt!

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOK – TINDERBOX’16 LOOK #2

Denim Overalls Zara 449,-// H&M Uldhat 199,- // Denim Skjorte Gina Tricot 299,- //  Sandal Zara 559,- // Rygsæk H&M 129,- }

LOOK #2

I dag vil jeg vise look #2, jeg har kreeret til TB’16. Det er lidt anderledes end look #1 jeg viste den anden dag, omend det selvfølgelig stadig er et festivallook.

Dette look er ret sejt. Endda ret bogstavelig talt. Det har denim on denim detaljen, og arbejder derfor MEGET med tekstilerne og materialerne. Det er sejt, fordi det både er et ret råt look med så meget denim samlet på ét sted, men også fordi materialet er ret sejt på den måde, at det er hårdført. Det tåler meget, og er derfor PERFEKT til festivaller. Denimlooket kan vi nemt komme galt i byen med, men styler vi det med lidt sporty materialer som metal og en rygsæk tydeligt inspireret af gymnastiskposerne fra folkeskolen (ofte med våde håndklæder i!) synes jeg, sættet  slipper afsted med det meget denim.

Underdelen er klassiske overalls. Jeg ærgrer mig ret meget over, jeg ikke har sådan et par i garderoben. De må komme på ønskesedlen. De kan bruges til alt – ikke kun til at male i! De er gode på festival, fordi de netop er slidstærke. Min eneste anke er altså under toiletbesøg. Der vil jeg nødig fanges under akten, når jeg næsten skal have hele beklædningen af. Thank God for overdelen, der kan dække lidt!

Overdelen er en lys denimskjorte. Den er klassisk, og kan bruges til ALT! Også under et par overalls. Jeg ville smøge ærmerne op, så den blev lidt  mere rå i udtrykket.

De fine metalsandaler giver, for mig, den perfekte højde under koncerterne. Med mine 165 cm (det står der altså i mit pas, og det vedholder jeg mig! Skidt vær’ med de sko jeg havde på, da jeg blev målt…!), så rager jeg ikke synderlig højt i folkemængderne. Faktisk så rager jeg ret lang ned, hah! Derfor ville dette par give en fin højde samtidig med, hælen er komfortabel og til at gå rundt i.

Tasken, eller posen om man vil, synes jeg er genial! Den måtte gerne blive en del af min taskesamling! Den står endda til kun 125,- hos H&M, så den skulle jeg måske investere i. Der kan være både kamera, en ekstra trøje og evt. et lille regnslag. Det er bonus, den kan hænge på ryggen, og jeg kan have mine hænder fri (til at holde øl selvfølgelig!).

Hatten er lig en hat, jeg bl.a. har på her. Den er god til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i både ansigt og nakke. Men for pokker; husk nu den solcreme! Udover skygge så giver hatten også lige et touch af finesse synes jeg. Den er skummet på min luftige latté.

Det hele skal selvfølgelig akkompagneres af en iskold Fynsk Forår! Bedre findes næsten ikke! Ih jeg glæder mig til Tinderbox! Har I, der skal afsted, overvejet outfits eller tager I på, hvad der ligger først fremme om morgenen?

 

TUESDAY TALK // LINE – VIDUNDERLIGE VIRVAR

Ihhh tiden går SÅ hurtigt i øjeblikket! Jeg bruger selvfølgelig 30 timer om ugen nu på Kansas, men alligevel synes jeg mine eftermiddage og aftener forsvinder ligeså hurtigt som skålen med surt slik gør det foran mig på bordet. Anyways. Det ER jo tirsdag. Og det betyder et interview med en blogger herinde.

Normalt kører føljetonen med bloggere fra Odense. Damen vi skal lære bedre at kende i dag, ER også fra Odense. Men for tiden har hun residens i San Francisco. Det har hun det næste år – hvorfor kan du jo læse mere om på hendes blog 😉

Jeg kender selv Line personligt. Vi mødtes på en ret sej måde synes jeg selv. Jeg havde ikke mødt Line før hun skrev til mig for nogle måneder tilbage. Hun ville høre, om jeg ville mødes med hende og snakke blogge. Det sagde jeg straks ja til! Er der noget jeg elsker at snakke om, så er det da blogge, hah! Som skrevet, som gjort. Vi mødtes, fik en kop kaffe, og sludrede næsten som havde vi kendt hinanden i hundrede år. Inden hun fløj vestover, nåede vi at mødes en håndfuld gange, og hun er altid godt selskab.

Nu optræder hun her i dag. For selvom hun lige nu bor i San Francisco, så er hendes hjerte vist nok i Odense ♥ Følg med på hendes blog, Vidunderlige Virvar, og læs meget mere om, hvordan det er at være udenlandsdansker. Jeg ELSKER at læse med på bloggen, og følge hele processen når man flytter til udlandet. Om ikke andet så bare for et år.

FIRST: THE BASICS

NAVN: LINE
ALDER: 28 ÅR
BLOG: VIDUNDERLIGE VIRVAR
BY: SAN FRANCISCO (men i næsten 28 år af mit liv – Odense)

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er svært at nævne ét. Jeg kan koge det ned til fire, haha. 1) Det har naturligvis vendt mit liv på hovedet – på den gode måde – da jeg mødte min mand tilbage i 2006. 2) Da jeg kom ind på journalistuddannelsen i Odense var også lidt af et vendepunkt, da ens uddannelse jo betyder en del for ens fremtid. 3) Da min mormor døde i 2011. Jeg sad midt i bachelorhelvedet, og det satte virkelig nogle ting i perspektiv, at en af dem jeg havde allerkæreste forsvandt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på hende. 4) Vi er lige flyttet til San Francisco. Fra Odense til San Francisco – DET er noget af en omvæltning!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Øhm, hvornår er man stor? Jeg er uddannet journalist og cand.public. Det er jeg ret godt tilfreds med, da det kan føre mig mange steder hen, og jeg har arbejdet med alt fra kommunal kommunikation til reality tv. Så jeg vil vel egentlig bare gerne være glad og rask, når jeg bliver en gammel starut.

Hvad er dit største talent?
Jeg kan sige som en due, når jeg folder tungen og puster luft ud. Og jeg er god til at organisere og købe på tilbud (både madvarer og almindelig shopping). Er det mon talenter? Ellers må mit største talent være, at jeg er imødekommende, empatisk og god til at skrive.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Jeg hader jul” eller ”Kom lige lidt ekstra dild i min mad”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal nyde nuet – endnu mere end jeg faktisk gør. Vi bor i USA, og det er et ret vildt eventyr, som jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal huske at suge maksimalt til mig. Jeg ville opfordre mig selv til at gribe en masse forskellige muligheder og sætte pris på hverdagen.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Vi har hverken børn eller dyr – ellers ville sikkert være klart nummer et. Det har det vist en tendens til at være. Det må være San Francisco eller mad.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Inden vi flyttede boede vi tæt på H.C. Andersens Gade og Jagtvej. Jeg er vild med det område. Det er lige præcis langt nok fra gågaden til, at man slipper for den værste larm, folk der ringer på ens dørklokke om natten og at træde i bræk og pizzabakker søndag formiddag. Men det er så tæt på, at jeg kan være i gågaden på under ti minutter på cykel. Ellers er jeg glad for Skovsøen, Munke Mose og skoven ude ved Hjallese og Skt. Klemens, hvor jeg har tilbragt uendeligt mange barndomstimer på kælkebakken og markerne med køer.

Jeg kan ikke lide….
Apropos tidligere svar: dild, ingefær i alt for dominerende mængder og blodpølse. Hvis det ikke er mine smagsløg, der taler, så afskyr jeg egoisme, racisme, illoyalitet og uærlighed.

Din største guilty pleasure?
Jeg elsker diverse bolig- og livsstilsprogrammer, America’s Next Top Model, og så fatter jeg ikke, at Hvide Løgne aldrig er blevet genudsendt! Måske ville den slet ikke leve op til forventninger, for jeg var helt vild med den i mine unge teeangeår, haha. Jeg er kæmpe julefan og har et svagt punkt for julekalendere – faktisk har jeg har de tre første Pyrus-julekalendere på DVD. Der ud over har jeg en, til tider usund, hang til syrligt bland-selv-slik, Faxe Kondi Free og kage.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Lige nu bruger jeg den sammen med min mand, da han er væk ti timer i hverdagene på grund af sit arbejde. Vi udforsker vores nye hjemby, så den står på shopping, picnic, fotografering, billeje, løbeture og små turistudflugter. I den kommende weekend skal vi f.eks. ud og hjælpe med at samle skrald på en strand sammen med andre internationale studerende, hvor der er frokost og øl bagefter. Ellers går tiden med laaange karbade, blogging, pilates, en god bog og tv. Jeg har ikke et job herovre endnu, så hverdag og weekend flyder en smule sammen lige for tiden 🙂

TUSIND tak til Line for at ville være med her. Jeg håber, du får et skønt år i San Fransisco! ♥

 

OPSKRIFTEN PÅ DEN NEMMESTE ICED MATCHA LATTE!

Matchate iste matcha pulver jeanette hardis odensebloggers odense blogger lets blog some shit

Der er gået lidt hype omkring det nye sort indenfor sunde fødevare. Eller skal jeg kaldet det, det nye ‘grønne’? 

Det er selvfølgelig Matcha tepulver jeg snakker om. Det MEGET grønne pulver, der eftersigende skulle have en stor bunke sundhedsfordele! Det er i sagens kerne knuste teblade. Det er altså selve tebladene vi drikker, når det grønne pulver indtages. Det, at vi drikker selve tebladene, og ikke kun udtrækket af dem, skulle være årsag til de mange sunde fordele.

Der er langt flere antioxidanter i Matchate end i almindelig te. Èn kop matchate skulle eftersigende være svarende til TI kopper almindelig grøn te! Der er altså virkelig noget at hente på det område. Uden du skal kigge efter det lille hus konstant, som man helt sikkert ville skulle, efter indtaget af ti kopper te.

Derudover indeholder Matchate både koffein og L-Theanine. Koffein kender vi nok alle – det giver en (ofte stærkt eftersøgt og tiltrængt!) opkvikkende virkning. ET gram Matchate indeholder ca. 35mg koffein. Det svarer nogenlunde overens med én almindelig kop kaffe. Man kan altså sagtens få sit koffeinfix igennem Matchate, da men som regel anvender mere end et gram pulver til en kop.

Samtidig indeholder teen stoffet L-Theanine. Dette er en aminosyre, der naturligt findes i alt slags grøn te. Det medvirker en beroligende effekt, og gør at man kan koncentrere sig bedre. Sammen med koffeinen skulle det gerne bevirke, at man ikke får den typiske sitren i kroppen pga. koffein.

Man får altså en slags koncentreret energi via Matchate. Derfor gav det selvfølelig mening for mig at afprøve dette!

Den første gang jeg smagte Matchate var på caféen ‘Den Lille Smalle‘. Det var en virkelig special oplevelse, og ærligt talt, så syntes jeg det smagte af kogte ærter. Det blev et NEJ TAK i fremtiden til den grønne te.

Men som tiden gik, og jeg spottede den grønne væske flere og flere steder, tænkte jeg, at jeg hellere måtte give det endnu en chance. Jeg har læst et sted (sikkert på en obskur internetside), at vores smagsløg skal vænne sig til nye smage. Ofte kan vi slet ikke li’ nye fødevare første gang vi smager dem. Jeg er generelt ikke kræsen, og teen måtte derfor have en chance til. Især nu jeg forstod, det skulle være så sundt.

Som besluttet, som gjort og jeg anskaffede mig en pose med det grønne mirakelpulver. Jeg vil sgu også være med på sundhedstrenden, hah!

Men efter mit første forsøg med det ret markant smagende pulver, turde jeg ikke kaste mig ud i en standard kop te. Derfor lavede jeg altså en iste, og den faldt i langt bedre jord. Jeg synes stadig det har en smag af kogte ærter. Og det er ikke en smag jeg bryder mig synderligt om. Jeg vil nu alligevel give det et par forsøg mere i fremtiden. Det skulle jo være så sundt…

IMG_2777

IMG_2782

Opskriften på en super nem kop iste lavet på Matchapulver er såre simpel:

  • Du følger anvisningen på det Matchate du har anskaffet dig mht. hvor meget du skal bruge til én kop. Jeg brugte ca. 1/2 teske til én kop te.
  • Fyld en shaker halvt med isterninger, dit Matchatepulver og en halv kop vand.
  • Ryst det godt og grundigt, så pulveret bliver opløst i vandet.
  • Hæld Matchateen i en kop.
  • Skum en halv kop mælk og hæld til slut denne i din kop med Matchate

Så har du en Matcha iste ♥ Jeg synes det er en rigtig fin måde at lave en kop te på, og især her om sommeren er isteen et ret fint alternativ til de varme udgaver af drikken.

Har I prøvet Matchapulver? – Hvad synes I?

IMG_2789

IMG_2790

IMG_2846

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOKET TIL TINDERBOX ’16

TB16 LOOK 1

{ Tee COS  125,-// Plisserede bukser Zara 199,- // Lang frakke H&M 299,- // Lædertaske Núnoo hos My Sisters // Sko Reebook hos Dr. Adams 1.100,- // Smykker Hvisk – halskæde, øreringe, ring }

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg i dag, skal jeg til Tinderbox i næste uge. Som enhver anden midttyverne, halvusikker-på-mig-selv-kvinde, fik jeg selvfølgelig straks en midlertidig kvartlivstalskrise over intet mindre end mine outfits til førnævnte festival.

Vi ved nemlig alle, at det casual, men feminint street festivallook kræver sin kvinde. Det er ligesom hårfrisuren ved navn ’bollehår’. Altså den udgave, hvor man har stylet det sådan. Så står man der å badeværelset, og møjsommeligt får ens hår til at være skødesløst rodet sammen. Alt sammen en illusion selvsagt. For det perfekte bollehår får man kun efter DE agter. Ahemn. Videre i teksten…!

Men det sammen gælder lidt for det skødesløst, perfekt uperfekte festivallook. Man skal helst ikke ligne, man har prøvet aaaalt for meget. Samtidig skulle det gerne være sådan, at man skiller sig ud fra mængden. Men kun i en sådan grad, at man stadig føler sig som en del af det ’seje’ klienten. Suk. En festival ER altså langt mere end musikken disse dage.

Bekymringer omkring mit look til næste uges TB16 afstedkom nærværende indlæg. Jeg tænkte, ”Hvis JEG har krise, har andre det sikkert også. Måske jeg skal dele mine tanker omkring looks til festivalen.” Som tænkt, som gjort. Derfor har jeg fundet tre looks jeg sagtens kunne se mig selv i torsdag, fredag og lørdag i næste uge. De tre looks vil jeg dele de næste dage, og vi starter i dag.

En af mine forcen ved TB16 er, at jeg bor i Odense. Dvs. jeg tager hjem hver dag. Jeg kan hoppe i min egen seng. Gå i bad i min egen brusekabine. Gøre mig klar igen hjemmefra hver dag, uden at skulle have pakket en taske med tøj til alle tre dage. Hvis det i løbet af festivalen skulle regne har jeg ikke langt hjem til tørt tøj, og jeg kan altid komme tilbage. Derfor er disse looks sammensat med udgangspunkt i dette. At man ikke skal pakke halvdelen af sin garderobe for at tage på festival. Det er en ret stor fordel, den kan blive derhjemme i skabet.

LOOK #1

Det første look jeg vil dele, er et meget enkelt og minimalistisk look. Samtidig er det moderne, og det er klart silhuetten, lag på lag og de forskellige materialer i tekstilerne. Dette giver, udover en spædende visuel æstetik, også en taktil oplevelse.

Underdelen, et par culottes fra Zara, er plisserede, hvilket giver dem et fint levende look. Jeg er SÅ tæt på at skynde mig ud i Rosengårdcentret og kigge butikken efter for dem. For bare et år siden havde jeg forsvoret, at jeg ALDRIG ville se mig selv i et par culottes. Men efter jeg faldt over dette par, under vores ferie i påsken, der er jeg altså solgt til denne beklædningsdel. De giver SÅ fint en look og slank silhuet. Samtidig er de perfekte på dage, hvor man gerne vil dække stængerne, men stadig have luft til dem. De er helt sikkert også gode til kontoret i de varme sommerdage. Jeg har i hvert fald haft mine stribede på et par gange efterhånden på de varme dage.

Den hvide tee fra COS er et godt basiskøb. Sådan én skal jeg KLART have fingrene i. De findes også med en V-udskæring, men jeg har altid været bedre til den runde. Det vel en smagssag.

Den lange jakke, (eller cardigan om man vil), fra H&M er jeg hovedkulds blevet forelsket i. Jeg leder i øjeblikket efter en lang sort, tynd jakke efter jeg så sådan én på en veninde den anden dag. Det så bare så lækkert ud med sådan en lang, lidt skødesløs jakke. Den kan parres til både dette sæt, men kan helt sikkert også bruges til meget andet denne sommer.

De sorte kicks fra Reebok synes jeg er SÅ SEJE! Og det er med vilje jeg anvender tillægsordet SEJ. For det er netop, hvad de er. De minder mig om ’Tilbage til Fremtiden’ og ord som kodylt! Haha. De bryder helt klart det mere klassiske look, outfittet ellers byder på. De bringer det mere ned på jorden, og det er jeg ret vild med. Denne model fås i den skønne butik Dr. Adams her i Odense. Derudover er de ganske praktiske. Jeg dur bare ikke til hverken helt flade eller høje sko til sådanne arrangementer. Det skal enten være gummirøjsere, hvis det står ned i stænger, eller sko jeg kan holde ud at gå og stå meget i.

Tasken er en fin måde at have alt sit nødvendige habengut med sig rundt på. Jeg påtænker helt klart at skulle slæbe mit spejlrefleks med alle tre dage, og der vil det være fint med en taske, hvor det kunne opbevares i.

Smykkerne giver det sidste touch af guld. Jeg er en ’guldsmykke’-pige, og smykkerne fra Hvisk er ikke kun virkelig omtalt blandt mange bloggere, men også rigtig smukke. Jeg har jo mistet to halskæder fra min samling, (de er stadig ikke dukket op. Piv.), så jeg kunne sagtens finde på at finde et par nye efterhånden som jeg mister håbet på, at de forsvundne dukker op.

Hver for sig er alle delene til dette outfit meget enkle, men sat sammen giver de en fin symbiose imellem de forskellige taktile oplevelser tekstilerne giver. Med sådan et minimalistisk outfit, hvor der hverken er farver, der skriger, eller linjer, der skiller sig for meget ud, er det altid en god ide at finde tekstiler, der kan give liv og udfordring til looket. Det er et look jeg sagtens kan se mig selv i, og det kan nemt up- eller downgrades alt efter, hvad man skal.

Til TB16 vil jeg virkelig gerne være iført et outfit lignende dette en af dagene. Udover at være ret stilet, er det også et meget behageligt og casual outfit. Er der noget, jeg ikke kan have til sådanne ting som koncerter og festivaler, så er det alt for stramt eller upraktisk tøj. Dette outfit er både lækkert og praktisk til festivaldage. Den sorte farve gør også, at JEG i hvert fald ville tænke lidt mindre over evt. græspletter eller ølspild på tøjet. Det kan næsten ikke undgås, der sker et eller andet, så jeg synes ikke det er det all white look man skal gå efter til festivaler. Det kan jeg i hvert fald ikke, hah!

Hvad synes I om look’et?

Jeg påtænker at lave en lookbook af outfits fra seje festivalgængere – en slags streetstyle, men i TB16 regi. Jeg glæder mig vildt til at se, sikkert mange, seje typer og deres udvalgte festivalstylinger.  Skal I med, og har i planlagt outfits? Måske I var med sidste år og kan give nogle gode tips?

TINDERBOX OG LÆSERTAKNEMMELIG!

IMG_2928

“Hvaa Jeanette. Skal du egentlig med til Tinderbox i år?!”

Ja! DET skal jeg. Selvfølgelig! Sidste år kunne jeg ikke i de dage, men i år er ‘ingen billet’ sgu blevet opgraderet til ‘vip- og pressebillet’. Jeg har nemlig fået presseadgang til festivalen. Dvs. jeg må medbringe mit store kamera og tage lige så mange billeder jeg vil. Derudover har jeg fået adgang til presse- og VIP-området. Det jeg RET meget nede med. Jeg skal altså dække festivalen gennem bloggen, og det glæder jeg mig vildt til.

Og det er SÅ pisse fedt, at bloggen giver mig sådanne muligheder. Men i virkeligheden er det ligeså meget takket være JER. Jer, der finder vej herind hver dag og læser med. Hold kæft I er skønne! Det skal I sgu vide. Jeg elsker at kunne se mine læsertal stige i disse dage. Det endda på trods af typisk læsernedgang i sommermånederne. Af en eller anden mystisk årsag gider I sgu ikke læse ligeså mange blogindlæg om sommeren som i løbet af resten af året.

Jeg er, som bloglæser, fuldstændig uafhængig af vejret hah! Når jeg er på ferie ELSKER jeg at ligge ved poolen og virkelig have tiden til at dykke ned i mange velkendte og nye blogge. Det er måske bare mig, der har fået pådraget mig en erhvervsskade.

Anyways. Så af hjertet tak. Tak fordi I gider læse med herinde. Tak fordi I bidrager til bloggens succes. I er sgu seje synes jeg. Og for lige at mane Jante i jorden; så synes jeg i grunden også, jeg selv er lidt sej. Jeg går nemlig ud fra, I kommer herind, fordi jeg producerer noget indhold, I rent faktisk gider bruge jeres tid på. Er der noget, I kunne tænke jer mere eller mindre af herinde? Nogle specifikke ønsker til indlæg måske?

Jeg deler som regel ting herinde, jeg selv ville gide at læse, men har I nogle gode ideer så smid dem endelig afsted. Nogle gange så går tænkeboksen lidt i stå, og der må I endelig byde ind.

Angående Tinderbox så skal jeg lige nu afsted alle tre dage. Casper skal jeg holde i hånd nogle af dagene, og opleve vores første Tinderbox sammen. Det glæder jeg mig ret meget til. Derudover håber jeg selvfølgelig på at løbe ind i en masse andre seje bloggere fra Odense! Hvis I ser mig, så sig forresten lige hej. Det kunne være SÅ fint at hilse på nogle af jer.

Jeg vil også bruge noget tid, de tre dage, på at spotte pæne festivallooks fra gæsterne, rapportere omkring musikken selvfølgelig, kigge efter kendisser (!!) og prøve mad fra det kæmpe, gastronomiske udbud, der kommer til at være en del af festivalen igen i år. Ih jeg glæder mig sgu!

Apropos festivallook, så hop ind forbi senere i dag. Jeg har nemlig i et stykke tid brygget på et indlæg omkring netop dette. Så stay tuned. 

Ps. Er der nogle af jer, der skal afsted? Og har I måske nogle gode fifs til en førstegangs-Tinderbox-gæst? 

SUND OPSKRIFT // SÅDAN LAVER DU SUNDE IS MED KUN FIRE INGREDIENSER – (og de smager godt!)

græsk youghurt is JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERSHjemmelavede, sunde is. Det lyder som en spøg. Det er det bestemt ikke. OG de smager endda RET godt!

Jeg lavede denne portion først på ugen, og de røg hurtigt i løgnhalsen skulle jeg hilse at bemærke. De er supernemme at lave, de ser SÅ fine ud (og er jo totalt Instagramworthy!), og de smager endda, så man har lyst til at tage én ting 😉

Hovedingrediensen i disse lyserøde ispinde er endda græsk yoghurt. Derfor er det også heeeelt fint at hapse to af dem, når nu man er i gang. Der er ingen dumme tilsætningsstoffer i, og du kan i vireligheden lave dem i mange forskellige udgaver.

Denne portion er lavet med hindbær, vanilje og mynte. Søde og friske smage, der komplimenterer hinanden fremragende.

Opskriften er som følger til ca. fire  is:

3 dl græsk yoghurt 
1 dl mælk
En håndfuld frosne hindbær
En mindre håndfuld friske
Korn fra en vaniljestang
Mynteblade

Hele baduljen skal blendes, og herefter i nogle forme og i fryseren. Dem jeg har brugt er fra Søstrene Grene, og det er også fra de to søstre, jeg har fundet ispinde. Det tager ikke mange timer førend, du har friske og sunde hjemmelavede is ♥

IMG_2727

IMG_2728

IMG_2743

IMG_2748

IMG_2750

IMG_2767

IMG_2771

LOOK & en opdatering på arbejdsfronten (jeg er SKIDE træt!)

IMG_2657
FREDAG! Thank the Lord! Jeg har fri i dag, og fridagen kommer kærkomment. Jeg har mine tredive timer plus på arbejdet denne uge, hvilket er ganske fint, men nøjs jeg er træt om aftenen.

Der sgu ingen der lærer en på uni, at det er pisse hårdt at skulle starte i arbejde. Hva’ fanden. Det kunne de altså godt lige have haft lidt infomøder om på den fancy skole. “Btw. Når nu I bliver færdige med at gå i skole efter ca. 22 år i alt, og starter i arbejde; så skal I nok liiiiige regne med at skulle akklimatisere i nogle uger førend I igen er normalt eksisterende væsner. Bare lige. Når alt det teori skal omdannes til praksis, og I skal konfronteres med et nyt sæt mennesker i skal tilbringe størstedelen af jeres tid med i løbet af ugen”. (Apropos mit indlæg om ting jeg har lært af voksenjob).

Jeg er SÅ træt for tiden. Halvdelen af min diæt består af filterkaffe plus mælk og energidrikke. I know, i know. ENERGIDRIKKE! Jeg har en afhængighed. Ikke kun af energidrikke, men af opkvikkende drikke i transportable indpakninger generelt. Især i øjeblikket. Jeg trænger dog GEVALDIGT til en perfekt lavet caffé latte. Der i samme ombæring kommer i en Instagramvenlig to-go kop. Utroligt, hvad porcelænskrus og maskinkaffe kan gøre ved ens smagsløg. Og med det mener jeg ødelægge dem totalt. På trods af, at min koffeinafhængighed er på sit højeste for tiden, så har jeg det i grunden ret godt. Træt jovist. Men glad. Men også træt. Fik jeg sagt jeg er træt?

Jeanette Hardis Odense blogger blog odensebloggers outfit zara asos bukser læderjakke flakhaven magasin look
{Mine culottes er fra Zara (jeg så btw en anden kvinde med dem på i byen den anden dag. Altså selvfølgelig ikke MINE culottes vel. Sikkert hendes egne. Medmindre hun er typen, der låner hendes garderobe fra veninder.. Sidespor.) Jeg finder, at jeg virkelig ELSKER de bukser. De er perfekte på sommerdagene, hvor det er liiidt risky at saste på helt bare ben i kjole, men stadig så varmt, at almindelige bukser ville slå dig ihjel pga. indelukkethed. Skoene er fra H&M – de har dem både i byen og i Rosengårdcentret. T-shirt er fra Magasins eget mærke. De laver de perfekte basic-tees, så dem kan I sagtens skyde penge efter. Læderjakken er fra Barneys på Asos.}

I lørdags stod jeg op ved otte/ni tiden. Ret normalt for en weekenddag. Jeg luftede hundene, og fik en kop kaffe imens. Så gik jeg op og lagde mig under dynen igen. Bare lige for at hvile øjnene. Og Casper lå alligevel stadig og snuede.

Da jeg vågnede igen fattede jeg INGENTING. Jeg var stadig træt, så min tanke var, at morgenmad og mere kaffe stod på dagsordenen. Indtil jeg fik set på klokken og den var fjorten om eftermiddagen! Jeg havde sovet fire timer væk uden min krop overhovedet havde fattet det. Arhmen altså.

Så gik jeg en tur til med hundene. De havde nemlig gjort mig selskab i alle fire timer, så alle ti ben skulle strækkes lidt.

Efterfølgende trængte vi til endnu en lille morfar. Den blev på knap og nap to timer. Såhhh det var ligesom min lørdag opsummeret i korte træk. #vildungdom

Jeg er HELT sikker på, at denne pludseligt opstået træthed kun er pga. nye indtryk, scener, og mennesker i øjeblikket. Ubevidst bruger jeg formentlig MANGE ressourcer på at suge ind og huske. Det er formentlig ganske ordinært at opleve en træthed af denne kaliber når man begynder i et nyt job. Ellers er jeg måske bare en (træt) vatnisse. Det kunne også være en mulighed. Har I nogle erfaringer med at være ‘ny i job’ og kan komme med et fif eller to? Eller måske bare en betryggende tanke?

Én god ting ved at arbejde hver dag på kontor er dog den enorme økonomiske benefit. Selvom mine cravings for opreklameret lækker caféproduceret café lattes er stor i skrivende stund, så flyver der knapt så mange møl ud af min pung for tiden. (I VED godt, hvad sådan en kop varm mælk med lidt koffein i koster ikke? Det jo det rene vanvid! Men jeg køber dem uden at blinke… Jeg MÅ være bare lidt retarderet…)

For jeg HAR simpelthen ikke et ærligt eller vågent øjeblik efter arbejde til slubrende at indtage førnævnte (dyre!) drikkevare. Selvom det kunne være den afhjalp min massive træthed, der i mildeste beskrivelse føles som en igangværende og konstant zombietilstand. Selvfølgelig uden “give me braaaaains” delen. Jeg har i hvert fald ikke bemærket et behov indenfor DEN specifikke craving, at jeg mistænker der er noget under opsejling på det område. Og der vel alligevel ikke koffein i hjerne.. Er der?

Anyways. Der bestemt ikke nok koffein i min hjerne lige nu uanset, hvordan hovedet optager det. Gennem hjernen eller ej. Så jeg vil forsøge at fylde lidt mere på motoreren og prøve at undgå en fridag brugt på sofaen. Jeg skal arbejde igen i morgen da Kansas City afholder deres tiårs fødselsdag. Yay! Det er min første ansvarsvagt derude, så jeg skal give den en skalle. Ses vi derude? ‘For Aika’ og ‘Moses: “Andreas”‘ spiller bl.a. derude. I kan bare komme skulle det lyste! Og lige sige hej til en sikkert skideforvirret mig.

Nårhmen. Hvis jeg var jer, så ville jeg sgu egentlig også kigge ind her på domænet senere i dag. For det er fredag. Det er weekend. Og jeg deler en fantastisk nem opskrift på bloggen senere, til noget jeg VED I vil nyde i den danske sommer. Det IKKE en hjemmelavet koldskål eller hyldeblomstsaft. Der florerer sgu rigeligt af sådan nogle opskrifter på nettet til, at jeg gider bruge mere tid på det.

THURSDAY PICK-ME-UP: Drik dine rabarber!

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

I dag skal vi kigge nærmere på en drink, der benytter en ingrediens I burde kunne finde i haverne i øjeblikket. Måske ikke jeres egen have, men hvad naboerne ikke ved, har de ikke ondt af…

Vi skal nemlig have en rabarber-mint gin & tonic. Det er en lækker lille sag, der ikke lader meget plads være tilbage på smagsløgene. Faktisk eksploderede mine da jeg skulle testsmage denne drink. Ej okay. Det gjorde de selvfølgelig ikke. Men det føltes så’rn. Som sådan noget nu gør, når jeg har gode smagsoplevelser. Som jeg også skrev i dette indlæg, så er det ikke fordi jeg pryder mig af at være den store gastronomiske astronaut. Men jeg ved, hvad jeg kan li’, og hvad, der behager mig.

F.eks. skidesurt slik. Jo værre min kæbe snørrer sig sammen som en fiskeline, der er gået knuder på, jo bedre. Jeg elsker den følelse. Det ved jeg, I er nogle derude, der også gør. Så jeg har draget den konklusion, at hvis jeg kan li’ disse drikkevarer, jeg hver torsdag visuelt har til en smagsvisning herinde. Ja så må nogle af jer sgu da også kunne.

Nuvel. Vi kom fra de dersens rabarber. De er i sæson lige NU. Og jeg ser opskrifter på ALT i øjeblikket med rabarber. Det næste bliver vel en rabarberlasagne. (Sig det ikke er lavet…). Men de er nu også gode. Sådan et bundt friske rabarber fra egen have. Vi har nogle planter stående i et hjørne. Der hvor hanhunden fra underboen ofte forretter sin nødtørft. Jeg påtænker det er grunden for deres fremragende vækst og smukke farver.

Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når de skal ‘plukkes’. Så ser man mig, der med planlagt snilde, opfører mig som en ninja i et minefelt. Jeg tager mine skridt med varsomhed. Åbner mine øjne for potentionelle ‘smattere’, og undersøger nøje grunden under mine fødder. Nok er gødning natural sundt for planterne, men det har ikke just den samme virkning på mine hvide Birkenstock, jeg altid ifører mig, når udflugterne ikke rækker længer end til grundens ydre parametrer. Det scenarie kan I vel nok se for mig ik’? Sådan en smattet fætter ikke kun lugter under skoen. Den er sgu også svært irriterende at vaske af igen. Så det altså noget nemmere at være proaktiv, og træde forsigtigt.

Således gik det for sig i eftermiddags, hvor jeg hentede stænglerne til disse ydmygt friske drinks. Både frisk rabarber OG mynte fra egen have er en stor bestandel til disse sommerlige og lette væsker. De er forholdvis lette at overskue produktionen af. Så hvad venter du på?

IMG_2867

IMG_2901

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift


INGREDIENSER

Tre stængler friske rabarber
En lille håndfuld friske mynteblade
Sukker efter smag (jeg brugte en lille kop)
4 cl gin (til to drinks)
Tonic

SÅDAN GØR DU

  • Start med at snit rabarberstænglerne i mindre stykker. Ca. 1-2 cm.
  • Smid dem i en gryde med to kopper vand og bring det i kog.
  • Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 10 minutter eller indtil stænglerne er kogt møre og lettere fra hinanden.
  • Tilsæt mynten og smag til med sukker. Lad det simre videre i et par minutter.
  • Nu skal det gerne have en tykkere og sirupagtig konsistens. Dette skal sigtes fra i en skål.
  • Fyld to glas med isterninger, stykker fra rabarberstænglerne, siruppen du lige har lavet og 2 cl gin.
  • Top af med din tonic.

Husk du altid kan finde alle drinksopskrifter lige her. Måske du mangler lidt anden inspiration til aftenens drink på terrassen eller weekendens hyggelige stunder.

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

lets blog some shit jeanette hardis odensebloggers odense blogger blog drinks rabarber mynte gin tonic opskrift

Ting jeg har lært af at have et voksenjob

jeanette hardis odense blogger odensebloggers lets blog some shit bloggerevent

Jeg troede, jeg var ganske oplyst omkring voksenlivet. I ved. Jeg er nede med de mest ordinære uskrevne regler;

  • Giv altid hånd når du hilser på nye mennesker
  • Har du ikke noget pænt at fortælle, så hold din mund
  • Kom til tiden
  • Gør som du bliver bedt om (den gælder vist uanset alder…)

Alligevel er der flere ting, jeg har studset over bare to uger efter starten på mit første ’rigtige’ voksenjob. Jeg har arbejdet fuldtid før i mine sabbatår (Ja. I flertal. For den type er jeg…). Det er nu bare som om, det er noget andet nu. Om jeg begriber, hvad der har ændret sig. Bortset selvfølgelig fra fem års skolegang jovist.

Så nu sidder jeg her. Og studser over nye rutiner og ting jeg har lært indtil videre. Viden jeg bestemt ikke lå inde med før, men slet ikke kan leve uden nu! Og nu vil jeg dele det med jer. Måske nogle af jer kan nikke genkende til følgende observationer. Måske I kan få en forsmag på livet efter studierne. Måske i er skide ligeglade.

  • Drikker du det sidste kaffe på kanden, så sætter du den ondelyndeme en ny kande over! Veg den, der drikker det sidste og lader maskinen stå urørt efterfølgende
  • Excell er min nye bedste ven. Den havde jeg ikke set komme. Jeg har virkelig undervurderet kapaciteten af det program. Indesign go home…
  • Frokostordninger er nice! Ingen bøvl med slatne madpakker og sølle rester fra gårsdagens aftenmåltid.
  • Frokostordningen har dog faste rammer. Det gælder sikkert uagtet, hvor du arbejder. Her på kontoret spiser vi klassisk smør-selv-madder og man starter altid med det varme først (dellerne forstås), og slutter med sit kogte æg. Don’t ask…
  • Der er ingen faste pladser rundt om frokostbordet. Undtagen selvfølgelig pladsen på det sydvendte hjørne. Og for resten også pladsen i midten. Og den henne ved vinduet skal du heller ikke bryde dig om at placere dig på…
  • Det er helt normalt at føre en samtale med din kollega, der sidder fem meter væk, på mail. Det langt nemmere end at stikke hovederne fysisk sammen. Hvem gider i grunden også kigge på hinanden nu om dage?
  • Kaffeånde har aldrig været et ønsket træk hos nogle. Men i voksenjobbet gælder, at jo værre kaffeånde jo bedre!
  • Kage er en del af madpyramiden. Vidste I ikke det? Når… Det fylder ellers hele bunden af kostindtaget på voksenkontorerne.

TUESDAY TALK // MIE JØRGENSEN

tuesday talk mie damsted jørgensen

Det overrasker mig _hver_eneste_tirsdag at endnu en uge er gået. Lige for tiden kan jeg knapt nok følge med. Ansvaret er klart på mit nye job. Jeg elsker det. Det tager bare mange ressourcer at starte et sted sted. Det vil alle vide, der nogensinde har startet i en ny stilling. Ny mennesker, nye rutiner, ny frokostordning. Det er store sager, jeg bliver udsat for 😉

Det betyder også, jeg skal finde en fornuftig rytme med bloggen. For frygt ej; jeg vil fortsætte med at blogge i samme dur som vanligt. Jeg skal bare lige greje hvordan. “Ting tager tid, og Rom blev ikke bygget på en dag”. Så jeg prøver mig frem de næste par uger, og er der noget I er utilfredse med så råb li’ højt ik’?

I dag skal vi altså til det igen. En ny blogger indtager bloggen, og svarer på ti spørgsmål af mere eller mindre fravigende karakter. Bloggeren i dag hedder Mie Damsted Jørgensen, og hun har sgu selv budt sig til her på føljetonen. Det synes jeg er ret sejt, og jeg sagde selvfølgelig med det samme “ja tak”, da hun skrev og spurgte om en plads herinde. Sidder du derude og tænker, “hey, jeg er også blogger og fra Odense. Måske kan jeg også være med“. Jamen så har du helt ret. Smid mig en mail, og vi tager den derfra.

Mie er for mig et nyt bekendtskab. Hendes blog hedder “Skyrskyrskyr”. Måske I selv kan regne ude, hvilke emner hun deraf behandler på hendes site. Fordi Mies blog også er ret ‘ny’ for mig, har jeg bedt hende beskrive hendes blog kort. Og derfor starter dette indlæg i føljetonen ‘Tuesday Talk’ med denne beskrivelse. Husk, du kan finde de andre indlæg i føljetonen lige her.

FIRST THE BASIC:
NAVN: MIE DAMSTED JØRGENSEN
ALDER: 20 ÅR
BLOG: SKYRSKYRSKYR
BY: ODENSE

Beskrivelse af min blog:
Min blog handler ikke om mad, træning eller sundhed. Den handler om det hele. En symfoni af lækkerier og sunde sager med dertilhørende brugsanvisninger til hvordan man sveder det hele af igen. For man må godt spise noget lækkert uden at få dårlig samvittighed. Så længe man har et sundt fundament. Hvorfor leve et langt liv, hvis man ikke kan leve det lykkeligt.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg husker tydeligt ferien til Sverige med min familie. Jeg må have været omkring 8 år gammel, og min bror 5. Vi var ude og bade ved en sø og sad i vandkanten på et tæppe. Min bror var på det tidspunkt meget glad for søde sager, og min mor manglede en strategi til at få ham vendt fra det. Længere henne på bredden stod en meget overvægtig dreng. Ude i vandet var en gruppe drenge, alle almindelige af bygning. De råbte efter den tykke dreng. Da sagde min mor de magiske ord, som har hængt ved lige siden. ”Se den dreng der over. Hvis i ikke sørger for at spise jeres grøntsager inden jeres slik, så ender i ligesom ham.” Dette er måske ikke det største vendepunkt i mit liv, men det er nok også de færreste der har sådan et – for livet er jo et stort vendepunkt, hvor de store ting sker lige for næsen af en uden man rigtig bemærker det.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg drømmer om at blive selvstændig indenfor personlig træning og kostvejledning. Jeg brænder for at hjælpe andre, både børn og voksne, som har brug for hjælp til at tabe sig og få en sundere livsstil. Min drøm er at blive anerkendt og hjælpe andre med at få et bedre liv, og så ovenikøbet leve af det.

Hvad er dit største talent?
At sætte andres behov foran mine egne og give plads til andre mennesker. Det betyder meget for mig at andre har det godt. For når de har det godt, har jeg det også godt.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Ejii jeg har virkelig lyst til McDonalds!!” eller ”Har du noget ild til min smøg?”

 Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville sige: ”Husk at leve i nuet.” Selv om det er en af de ting som jeg synes er vigtigst her i livet glemmer jeg det ofte fordi jeg hele tiden har så travlt med en masse ting. Alt skal planlægges og sættes i kalenderen og det kan gøre det svært at leve i nuet.

 Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Helt klart mad! Jeg elsker mad. Jeg har endda investeret i et spejlreflekskamera bare for at kunne tage bedre billeder af mad. Fik jeg nævnt at det er mad jeg fotograferer? 😉 mie damsted jørgensen instagram{ I kan finde Mie på Instagram lige her }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg tror ikke, at jeg har et decideret yndlingsspot. I 10. klasse ville jeg nok have sagt Joe & The Juice, i gymnasiet – Nelles. Men nu hvor jeg har sabbatår og ikke er så ofte inde i Odense er mit yndlingsspot nok hjemme – og det koster jo heller ikke noget. Jeg bor på en gård, som ligger 11 kilometer uden for Odense i fantastiske omgivelser. Det er mit lille paradis. Endelig bruger jeg selvfølgelig også meget tid i Fitness World, men hvilket center afhænger af hvad der passer bedst ind i mit arbejde osv. Til sidst vil jeg dog sige at Nelles stadig ligger i top 3.

Jeg kan ikke lide….
Folk, der siger de ikke kan, fordi det er nemmere at give op end at forsøge. De færreste ting kommer til en nemt, men man skal altid forsøge, før man giver op.

Madspild. Jeg hader når folk smider mad ud som egentlig godt kunne spises. Fx hvis man har en lille rest salat tilbage og tænker; det gider vi ikke gemme på. Det kan gøre mig helt rasende. Gem det, og tag det med på madpakke – det er altid at foretrække, frem for en slatten leverpostejsmad med døde rødbeder.

Din største guilty pleasure?
Chokoladebrownie. Jeg kan simpelthen ikke holde mig fra det. Når andre siger; ”Eji jeg kan godt nok ikke spise mere end et stykke!” tænker jeg; Jeg skal nok tage mig af de sidste 10.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At træne, skrive blog og få gode ideer til blog. Derudover tilbringer jeg, som alle andre, tid med min familie, kæreste og venner. Lige for tiden er jeg mest hjemme, hvor jeg bruger utrolig meget tid i min kæmpe køkkenhave, hvor der vokser alt fra majs, squash, skvalderkål, jordbær og andre uigenkendelige grønne planter; der er ikke noget mere livsbekræftende end at grave sine egne kartofler op eller sætte tænderne i en hjemmedyrket agurk. Jeg bruger mine weekender meget forskelligt, men det vigtigste er, at det er noget der gør mig glad.


Tusind tak til Mie for at ville være en del af føljetonen!

PERKS OF BEING A BLOGGER // DINNER AT UNDER LINDETRÆET

under lindetræet frokostJeg har skrevet det før. Nu skriver jeg det igen. Der er altså indimellem nogle fordele ved at kunne skrive ‘blogger’ på CV’et. I hvert fald når nogen mener, man er vigtig nok til at blive inviteret med til fine arrangementer, som det jeg vil beskrive i dette indlæg helt bestemt var.

Og jeg er SÅ taknemmelig for, der er nogle derude, der tænker på mig i disse sammenhænge. Hold nu magle! Jeg ved til gengæld godt, uden ‘jante’ overhovedet skulle have noget at sige, at jeg arbejder hårdt for, at min blog har indhold og giver jer læsere værdi. Jeg har selv stået bag flere bloggerevents i Odense (læs om det her, og her), og jeg synes det er så opløftende, når der sker noget for os bloggere. Ikke mindst fordi det ofte gavner alle vores læsere også.

I denne henseende med dette indlæg, da jeg vil dele mine tanker om restaurant Under Lindetræet her i Odense med jer. Jeg kendte faktisk ikke SÅ meget til den fine, gamle restaurant inden dette visit. Og måske I sidder nogle derude, der heller ikke har skænket dette spisested de store tanker, når mission gik på at finde et passende sted at blive beværtet.

IMG_2497

Restaurant Under Lindetræet ligger LIGE overfor H.C. Andersens hus. Og her mener jeg altså LIGE overfor. Som I derfor nok kan regne ud, så emmer selve beliggenheden af eventyr, magi og små mirakler. Jeg har altid fundet den gamle bydel i Odense spektakulær. Det er Odenses, langt smukkere, udgave af Københavns Nyhavn med de mange små pastelfarvede huse. Sorry, skulle der sidde nogle kbh’ere og læse med. But that’s the true…

IMG_2527

Når du træder ind i selve restauranten bliver du også straks, som med et trylleslag, sendt tilbage til en tid, hvor man ikke blot indtog sin frokost på restauranter, men hvor restauranterne trakterede for deres gæster. Man bliver ramt af et vindpust af en svunden tid, hvor servicen var overlegen og maden en kongefamilie værdig. Og det er maden faktisk på Under Lindetræet. I hvert fald deres eventyrlige og berømte rugbrød, der vist i gammel tid var årsag til et stop fra de Kongelige når de rejste over landet.

Og I må endelig ikke tage fejl af chefkokken Brian Madsens tilsyneladende ordinære navn. Den mand skaber eventyr på tallerkner, ligeså vel som hr. Andersen selv, skabte eventyr på papir. Der er selvfølgelig ingen sammenligning imellem skrevne genistreger og de gastronomiske, men hr. Madsen formår virkelig trylle kvalitetsråvarer om til fantastiske sammensatte menuer og retter. Disse roser er med rette, for herren har tidligere haft sin gang på bl.a. Sortebro Kro og Falsled Kro. Han ved, hvad han foretager sig i sit køkken. Og det er ikke kun hans strålende CV, der beretter dette, men også den mad, han serverer.

IMG_2498

Vi var ca. 10 heldige kartofler (pun intended), der blev inviteret til at stille vores smagsløg til rådighed for restaurantens nye frokostsammensætning + dessert. Den invitation var jeg ikke sen til at takke ja til, og således brugte jeg en søndag eftermiddag noget tid tilbage på at lade en symfoni af smage ramme mit svælg.

Frokosten bestod bl.a. af terrine med laks og Rømø rejer, stegt sild, et perfekt æg, unghanelår samt hvide asparges, en meget distinkt Brie de Meaux (det er en fin ost, skulle I også være i tvivl), skinke og jordskok. Selvfølgelig alt sammen akkompagneret af deres berømte og berygtede rugbørd.

Nu praler jeg ikke til daglig af at være den mest vidende udi gastronomiens fine kunstform. Alligevel vil jeg sgu komme med mit besyv af denne æstetisk anrettet frokost platte. Mest fordi jeg jo selv bestemmer herinde på bloggen, hvad jeg skriver og om hvad, hah!

Og nuvel; denne frokost smagte virkelig godt! Det skriver jeg ikke kun, fordi jeg blev inviteret til at spise den. Så let købt er jeg alligevel ikke. Oooog dog! For når det drejer sig om mad, vil kendere af mig vide, at der ikke skal meget på tallerknen før jeg overgiver mig.

Overgivelse fandt sted ved denne frokost. Den var sublim, og jeg kan på det varmeste anbefale en tur  Under Lindetræet, skulle du mangle et sted at indtage din næste frokost i Odense.

IMG_2502 IMG_2503 IMG_2508{ Bloggere i rette element – her Emma fra Emmoemmo & Maria fra Maria Vestergaard }

IMG_2510

Desserten ved jeg knapt, hvordan jeg skal beskrive. Den bestod af en rabarbertærte med coulis og cremefraiche. Det er sæson for netop denne friske… frugt? grøntsag? Help me out here!

Det udnytter Brian forståeligt i hans udførelsen af desserten. Den syrlige fraiche og rabarber stod i en naturskabt symbiose med den søde marcipan i tærten. Jeg var solgt! Og se lige en anretning? Mit lille design- og æstetikerhjerte bimlede af fryd.

IMG_2513 IMG_2519 IMG_2520

Snip snap snude. Så er den historie ude! Men sikke et eventyr det var at opleve den traditionsbundne, og på samme tid, moderne restaurant udfolde sine gastronomiske vinger og give os alle et sus under skørterne. Dette er indenlunde historien om Den Grimme Ælling der blomstrer op og vokser fra de grå dun, for Restaurant Under Lindetræet har aldrig været grå og henstillet af nogle andre. Det er fortællingen om en lettere hengemt skat, der i sandhed skal deles. For i selskab af andre, vil denne fortælling blive værdsat og husket.

How to get a bikini body – without exercising and starving yourself to death!

 

13334812_10153654240210920_2007081890_oDet er sommer, og det er ved at være den tid igen. Den tid, hvor alle kvindemagasiner, uden undtagelse, plastrer deres forsider til med ’køb-mig-bait’ som ”SÅDAN FÅR DU EN FLAD MAVE UDEN AT DROPPE SUKKER!”, ”TRÆN KUN TO GANGE OM UGEN OG SLIP AF MED BIKINIDELLEN”, SÅDAN KAN DU SLIPPE AF MED FEDTET OG SE GODT UD I BADETØJ”… You get the drift right?

Det alle sammen overskrifter, der fordrer til, at vi kvinder skal gøre noget for at kunne være parate til sommeren.

Om vi skal lave syvhundredefemogfyrre mavebøjninger om ugen, eller stå på hovedet tre gange dagligt fordi det helt sikkert vil give en forbedring af kroppens forbrænding, eller løbe fjorten omgange om ens hus, alt imens man prædiker Bitz’s nyeste kogebog udenad…

Det er alt sammen heeelt rationelle handlinger, der bestemt giver mening, vi skal lægge os under. Jeg mener; hvem andre end kvindemagasiner skal fortælle os, hvordan vi dog slipper af med de ekstra kg, der SKAL til for at vi kan tillade os at iføre os det sparsomme badetøj, der er i omløb i år.

Men det sparsomme badetøj er en HELT anden snak. Bare for lige at give mit besyv med på det alligevel; det bliver sgu da heller ikke større og større hva’? Jeg mener. Det er fandme nogle små trusser, der kaldes for bikiniunderdele denne sæson. Eller det er måske bare mormor her?

Anyways. Jeg kom fra den der bikinikrop, og ikke mindst hvordan man får den. For jeg vil vove at påstå, en sådan bikinikrop kan opnås på langt flere måder, end der påstås på de trykte (og helt sikkert også online) medier. Og jeg er hundrede procent ikke den første eller eneste, der har eller vil postulere dette.

Det er i grunden ganske simpelt med den der bikinikrop. Du har helt sikkert også hørt eller set det før. Måske på Instagram, hvor der er diverse udgaver af billeder, der påstår just det, jeg vil påstå i dette indlæg.

At det ikke kræver mere end blot to genstand før du reelt er i besiddelse af en bikinikrop. Er du parat på at blive beriget med denne snart almene viden? En viden, der trods sin umiddelbare logik, stadig er omdiskuteret og endda ukendt for mangt og mange. Du skal bruge;

En underdel. Gerne i form at et par trusser eller lign. Et par shorts kan også gøre det. Selvom denne beklædningsdel selvfølgelig vil give begrebet ’bikinikrop’ en udfordring. Men hva’ fanden. Vi lever kun én gang!

Dernæst skal du have fat i en overdel. Såfremt du ikke vil køre overdelen natural. Det skal jeg ikke være dommer over. Men altså igen. I grunden kræver en bikinikrop altså en overdel. Det ik’ mig, der har lavet reglerne. Sådan er det bare.

Men det var til gengæld dét. En under- og en overdel. Så er den ged barberet.

Det er helt sikkert noget, du har læst eller hørt om før. Måske du har slået det hen som overtro. Gamle folkesagn, der ingen sandhed har i sig. Men den er sgu god nok. Det kræver ikke mere. Du behøver ikke svede som Svend nogle steder. Måske kun ved poolen eller på stranden, that is. Det vel i grunden også ret okay.

Men du behøver ikke undvære din iced caramel macchiato latte med soja foam og et skvæt vanilje sirup, hvis du ikke vil. Du behøver sågar ikke engang løbe fire maraton i løbet af ugen.

Du skal bare beslutte dig for, hvilken bikini du vil iføre dig denne sommer. Og du må gerne have flere at skifte imellem. Der i hvert fald ingen, der skal definere eller afgøre din bikinistil. Kun dig selv.

Alt det her med ’binikikroppe’ og klargøring af kroppen til sommeren. Det hænger mig sgu lidt ud af halsen. Nu sidder i sikkert nogle af jer og tænker, ”men hey hey hey, var det ikke hende, der droppede sukker og fokuserede mere på træning. Wtf!”. Og jo. Jo det var det. Det ER det. For jeg vil gerne være sund. For sundhedens og min skyld. Ikke fordi jeg skal leve op til nogle latterlige fysiske idealer, der er opsat ud fra nogle absurde og urealistiske parametre. Ved I hvad vi mangler? Vi mangler det normative i den her samfundsdebat om bikinikroppen. Vi snakker stolpe op og stolpe ned om, at der skal være plads til alle. Alligevel føler jeg en vis dobbeltmorale når den normale krop bliver fremvist. Når normen engang imellem får modet til at stikke snuden frem fra den imaginære skammekrog, jeg føler vi konstant sætter den hen i, så får den sgu et dask over snuden og bliver venligt, men bestemt, bedt om at trisse hen i krogen igen. For der er sgu da ingen, der gider se på Normale-Mette vel!

Det er som om tanken omkring accepten af den ‘normale’ krop er det vi i virkeligheden accepterer. Ikke selve kroppen.

Og selv når normen indenfor kroppens fysisk kommer i rampelyset, så skal man i hvert fald ikke bryde sig om at træde udenfor normen. Man skal hverken være for tynd eller tyk! Det er nemlig også noget skidtmas. Pyha. Jeg bliver sgu helt træt.

Jeg tror i bund og grund det ikke kun handler om selvaccept, men accept og erkendelse i det hele taget. Accept af, at andre mennesker kan vælge at leve anderledes end man selv gør. Accept af andre mennesker – uagtet deres fysiske formåen eller fysiske attraktion målt fra ens egen skala. Erkendelse af forskellighed. Af kroppe, der gerne må være forskellige. Og dette gælder for alle. Det gælder både for hende, der løber fem gange om ugen og spiser broccoli som snack, og for ham, der knapt nok ænser, at hun løber forbi ham på fortovet. Alle skal acceptere hinanden.

Også på stranden. Især her gælder det, at en krop er en krop. Alle kroppe er skabt på lige fod. En bikinikrop er en bare en krop med badetøj på. Ikke mere. Ikke mindre. Ligesom en ’badebuksekrop’ også bare er en krop.

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger

Jeg var sgu også lidt betænkelig med at smide ovenstående billede på min Instagram. For hvad ville folk mon ikke tænke mig om. Skulle de overhovedet tænke noget… Og selvom jeg hverken er tyk eller tynd, er jeg sikker på, at nogle sidder tænker, at jeg da ikke har noget at være genert over. Der må jeg så (desværre) stikke en finger i vejret og bede om ordet. For jeg tror, uanset hvordan ens krop ser ud, så har man betænkeligheder ved den. Være det store fødder eller mormorarme.

Og heri ligger min pointe omkring, at det ikke kun af accepten af andre vi skal være gode til at praktisere, men også accepten af os selv. Som vi er. Og jo; hvis man kan gøre noget ved de mormorarme, og man virkelig ER så ked af det over dem, så by all means, gør det. Hvis du vil tabe dig, for at føle dig behagelig i din egen krop; så gør endelig det for pokker! Min pointe er bare, at det skal være DIG, der afgør om det er noget du har lyst til. Ikke nogle andre. Ikke samfundet. Ikke en opstillet og uopnåelig norm, der ingenting har med den normale og sunde krop at gøre.

Så på med den bikini, eller badeshort, og skid hul i, hvad andre tænker. Det har jeg tænkt mig at gøre denne sommer. Fuck y’all….

Omg! Does she really have TWO dogs?

Bullerbox er modtaget som gave
IMG_2636

Ja. Ja det har jeg sgu. Og jeg et ægte hundemenneske. Jeg er faktisk også et ægte kattemenneske. Jeg har aldrig forstået, at man skal være enten eller. Hvorfor afskære sig selv fra muligheden for at få forskelligt hår på tøjet? Det begriber jeg ikke, man ikke vil…

Men Casper er allergisk overfor katte. Så det er en ret nem beslutning om sådan et kræ skal være en del af husholdningsbudgettet.

Jeg er til gengæld vokset op med både hund og kat. Og da jeg var 14 år ville jeg gerne have min egen hund. Jeg havde ingen hede drømme om store stereoanlæg eller fancy cykler da vi nåede konfirmationsalderen. Næ. Jeg ville bare gerne have min egen hund.

Så da jeg blev konfirmeret (dengang fandtes begrebet ’non-firmation’ ikke, så jeg blev altså konfirmeret), der brugte jeg alle de skejsere, jeg fik i gave på at købe min egen hund.

Mine forældre har altid været fortalere for, at vil man have noget selv, så må man selv betale. Altså. Selvfølgelig ud over alle de normale ting man tigger venligt beder om som teenager.

IMG_2589Will you pls let go! }

IMG_2540

Og en hund er ingen billig erhvervelse. Slet ikke, hvis man gerne vil have en specifik race, hvor man er sikker på, alt er som det skal være. Ikke, at en hund fra f.eks. internat ikke kan være mindst ligeså fantastisk! På det tidspunkt tænkt jeg bare slet ikke det som en mulighed. Det kunne jeg sagtens finde på i dag. Dengang bruge jeg et år på at udse mig, hvilken slags hund jeg skulle have.

Mine første ønsker gik selvfølgelig på en chihuahua! Det var lige omkring Paris Hilton hysteriet, hvorfor ALLE skulle have en lille hund dinglende på armen. Men der satte min far sgu hans str. 41 fødder i jorden, og nægtede, at sådan et lille dyr skulle komme indenfor husets fire vægge! Den dag i dag tror jeg faktisk, han havde budt sådan en størrelse velkommen. Tænker jeg tilbage på hele den situation nu, kan jeg måske godt følge ham. Frøken Hilton var dengang måske ikke just forbilledet man ønskede for sine døtre…

IMG_2568{ ♥ Den der kan jeg da lige hapse… }

Når. Men altså. Det endte deraf med en helt anden race. Nemlig en Shetland Sheepdog. Eller i daglig tale en ’sheltie’. Jeg brugte et år på at researche omkring denne race. Mine forældre tog hele denne mission meget alvorligt, og jeg fik, som alle andre hundeønskende børn og teens at vide, at købte jeg en hund, der var min helt egen, så var ansvaret altså også mit!

Nu skal det bestemt ikke lyde som om, mine forældre hev hænderne i vejret og slet ikke ville beskæftige sig med den fremtidige hund. Men jeg skulle selv stå for alle de gængse aktiviteter med hunden. Gå tur, give den mad, underholde og aktivere den. Den opgave tog jeg til mig med oprejst pande! Det kunne jeg sgu da godt!

Så vi fandt en lille kennel nærmest kun et spytklat fra mine forældres hus. Her besøgte vi et kuld hvalpe da de var en uge gamle. Jeg husker det, som var det i går. Jeg mindes, at der var seks hvalpe i kuldet, men I må ikke holde mig op det. Der var vist nok to ledige tilbage, der endnu ikke var blevet solgt. Den ene var en tæve med en smuk hvid manke. Hende faldt jeg for med det samme, og de syv uger der gik, indtil vi kunne hente hende, gik ALT for langsomt.

Paradoksalt nok var de syv uger placeret i min sommerferie fra skole. Aldrig har jeg ønsket mig før, at en sommerferie skulle gå hurtigere!

Da jeg endelig fik hende med hjem smeltede mit hjerte, og siden den dag har jeg ikke kunne undvære en hund i mit liv. Jeg er vokset op med hunde, så det var ikke noget, der dengang lå fjernt fra mig. Jeg havde bare et brændende ønske om at få min helt egen hund. Som jeg kunne træne med. Som lystrede mig. En hund, der ikke var familiens, men min egen.

IMG_2543 IMG_2557

I dag har jeg ikke længere Sheila, som min allerførste egen hund hed. Jeg måtte desværre sige farvel til hende sidste sommer. Hun blev 12 år, men igennem de sidste par år fik hun desværre kræft. De af jer, der er hundeejere vil vide, at man vil gøre ALT for sin hund. Så Sheila kom selvfølgelig igennem flere forløb, hvor dygtige dyrelæger gjorde alt, hvad de kunne. Til sidst bukkede hendes krop dog under. Hun kunne ikke mere, og jeg havde ikke andet valg end at sige farvel til hende.

Av. Den gjorde ondt.

Jeg kunne slet ikke undvære at have hund. Mine forældre havde i mellemtiden også erhvervet sig op til flere sheltier. I dag har jeg selv to skønne uldtotter boende. Temptation på 6 år og Mercedes på 2 år. Jeg har faktisk også en tredje – Ayoe. Hun bor dog hos mine forældre, og er i realiteten ligeså meget deres hund som hun er min. Hun er 10 år, og ville slet ikke kunne affinde sig med at bo i lejlighed som jeg gør. Hun er vant til at kunne komme ind og ud efter hendes forgodtbefindende. Og det er betryggende at vide, hun har det som blommen i et æg hos mine forældre!

Selvom mine hunde ikke ’fylder’ så meget plads herinde, så optager de utrolig meget plads i mit liv og min hverdag. Jeg ville slet ikke kunne undvære at have hund(e). De giver mig SÅ utrolig meget værdi. Så megen kærlighed.

Det første jeg gør hver eneste morgen er at lufte dem. Tit laver jeg morgenkaffe og bringer med mig ud. Det giver mig en stund, hvor jeg kan vågne langsomt, imens jeg betragter dem lege og fjolle. De er de sjoveste hunde i verden, og hvor har de dog meget glæde af hinanden!

IMG_2581 IMG_2625

Det lyder sgu næsten som om, jeg taler om børn hva’! Hah! De er også en form for børn. Dem her skal man bare samle op efter…

Jeg ved, at mange ikke forstår min glæde ved mine hunde. Og I sidder sikkert også nogle derude nu, der ryster på hovedet af dette indlæg. Det skal I være velkommen til. Det er det smukke ved blogge i min verden – at man bare kan springe indlæg over man ingen interesse har i. Jeg ville dog slet ikke kunne være den jeg er i dag, havde jeg ikke haft Sheila og mine to hunde i dag.

Jeg lærte om ansvar. Hvis man kan være karl om natten, kan man også være mand om dagen. Eller. Kvinde. I hvert fald stod jeg mangt en gang tidlige morgener med tømmermænd fra den forrige aftens udskejelser, og trænede hund. For det var aftalen. Skulle jeg have min egen hund, så skulle jeg også sørge for den.

Det er den klassiske historie om barnet, der af forældrene får at vide, ”hvis vi skal have hund på dine ønsker, så skal DU også være med til at passe den!”

Og det gjorde jeg. Det gør jeg den dag i dag stadig. Mine hunde er mine øjensten. There. I said it. Bare kald mig en skør hundedame. Jeg står gerne ved det.

ezgif.com-gif-maker-2{ Hun stjal et kødben fra kassen, og undrede sig over det pludselig var væk }

IMG_2629 { Mercedes er den sort/hvide til venstre, mens vi til højre har Temptation med farven, der i fagsprog kaldes bluemerle. I ‘gamle-damer-og-børn-vi-møder-på-gåtur-sprog’ er hun grå. }

Der er ikke noget som en hund, der blidt placerer sin fugtige snude på ens ben alt imens de dybe brune øjne sender en alt det kærlighed du overhovedet kan forestille dig. I hvert fald alt det kærlighed en hund kan manifestere. Og det er ganske meget skulle jeg hilse at sige.

Fordi jeg ikke rigtig tidligere har snakket SÅ meget om pelsdyrene, uldtotterne, de irriterende damer, (kær hund har mange navne) herinde, så jeg det som en oplagt mulighed at gøre dette, da jeg fik en boks fra Bullerbox sponsoreret. Boksen er altså modtaget som gave, og indlægget er sponsoreret deraf. Bare så vi har det hele på det rene.

Hvis I ikke kender Bullerbox, så er det en service akkurat som Goodiebox’en er det til os damer. (Eller mænd – hvem er jeg at være herre over folks præferencer!). Hver måned får man – altså hunden ikk’ – tilsendt en kasse med alskens lækkerier i igennem deres abonnement.

I den boks Mercedes og Temptation fik var der bl.a. en aktiveringsbold. Den er ALTID god at have ved hånden kan jeg hilse at informere om! Der plejer jeg at proppe deres mad i, hvis jeg har haft dage, hvor aktiveringen af dem har været småt.

Derudover fik de en bamse fra Kong. Det mærke vil hundeentusiater kende og vide, at det er prima kvalitet indenfor hundelegetøj. Som btw er en helt verden i sig selv. Mine hunde elsker når deres legetøj er blødt. De er ikke så meget til hårde reb eller plastik. Det skal helst være tekstil. Eller et blødt reb med en tennisbold. Eller bare en tennisbold hah! Kong legetøj plejer at have en meget blød overflade, så den faldt også i god jord hos dem. Det sagde de ikke, men det vurderede jeg ud fra deres leg.

Der var selvfølgelig også en masse spiselige lækkerier til dem. Især posen med ’mint’stave var JEG ret begejstret for haha! Altså hundekødben med MINTsmag. “Are you kidding me?!”, tænker du helt sikkert nu. Og nej. Jeg laver ikke sjov. Jeg smagte ikke på dem, (SÅ skør hundedame er jeg sgu ikke endnu), men jeg bilder mig selv ind, at de kan give hunden bare lidt bedre ånde end de nogle gange demonstrerer. Ydrk.

Er I nogen hundemennesker derude?

Jeg spørger mest fordi, jeg gerne vil dele lidt mere omkring livet med hunde. Både som studerende, når man flytter hjemmefra og når man har hunde i lejlighed. Men det giver ingen mening, hvis I alle sammen alligevel skøjter let og elegant over de indlæg. Så hellere bruge krudtet på noget, der også giver jer værdi.