Mål & intentioner for juni

Jeanette Hardis blog Odense juni mål økonomi selvudvikling

Haha jeg startede med at kalde dette indlæg for “mål & intentioner for maj…”. Åh det er altså lige med at kunne følge med de her dage. Det er virkelig en kliché, men jeg synes, at tiden går aaalt for hurtigt.

Det er ikke til at forstå, at corona-lockdown har varet tre måneder nu. Jeg er stadig hjemsendt (med lidt arbejde tilladt, men minimalt), så jeg fylder mine dage op med alt muligt andet. Det har jeg aldrig haft en problem med – jeg keder mig sjælendt.

Siden årets start har vi herhjemme i starten af hver måned lavet nogle mål. Både nogle fælles mål og nogle individuelle. Det har f.eks. været at vi skulle skrue ned for vores forbrug af Pepsi Max, der ærligt talt har været ret højt! Èn måned skulle vi undgå take away, der også havde været ret meget af. Andre måneder har det været at nå en bestemt distance på løbeturen, drikke nok vand, undgå snacks til hverdag.

Det er også været af mere åndelig karakter som at meditere oftere, gå lange ture (uden underholdning i ørene vel at mærke) og snakke mere økonomi. Vi ville have været ude af rejse til jul og nytår, men det har vi simpelthen skudt en hvid pil efter. Selv hvis vi må rejse ud af landet, så har vi egentlig ikke rigtig lyst. Udover det er der også sket nogle ting i min familie, så jeg gerne vil holde jul hjemme.

Men – alle de her mål og intentioner, som de også er, dem vil jeg gerne dele herinde. Måske til inspiration eller ja… hvad ved jeg.. måske I kan få nogle gode ideer for nogle mål, I kan sætte jer her i corona-lockdown.

Vores fælles mål for juni…

Det er stadig at fortsætte en opsparing. Selvom den ikke går til en rejse i år, så kan den være rar at have.

Og at snakke mere økonomi og blive mere beviste om vores budget, madplaner og forbrug. Vi har været suuuper dårlige til at lægge madplaner. Eller… i nogle perioder går det godt, og i andre perioder går det knapt så godt haha! Nu er vi inde i en dejlig periode, hvor vi hver lørdag el. søndag planlægger næste uges madplan og tager ud og handler ind efter den. Det vil vi gerne fortsætte med i juni.

Mine egne mål for juni…

Er lidt en blandet landhandel. Jeg vil gerne fortsætte min gode mundhygiejne (virkelig ikke et sexet ord haha!), og huske at bruge tandtråd Truth be told, så er jeg ikke aaaaltid den bedste til at få børstet tænder hver aften (om morgenen børster jeg altid tænder som det første, når jeg står op, jeg kan slet ikke hverken drikke eller spise inden, og det et vist nærmest en religion hvad man er til. Børste tænder inden eller efter morgenmaden?), men da jeg var til tandlægen i maj (for at få lavet et hul, ahem), fik jeg så meget ros for min tandpleje, at det først er nødvendigt med et besøg hos tandlægen igen om et år. Og det var fordi, jeg forinden var begyndt at børste tænder fast morgen OG aften og bruge tandtråd.

Derfor er tandtråd også blevet en fast rutine morgen og aften og det vil jeg gerne fortsætte med i juni – og have fokus på indtil det bliver en rutine, der bare sidder fast.

Til hverdag vil jeg gerne undgå snacks og gemme det til weekenden. I hvert fald de usunde af slagsen. For jeg er en sukkergris! Men hvis jeg kan holde det til weekenden, er jeg virkelig langt.

Jeg vil fortsætte min gode vane med at drikke mindst to liter vand om dagen. Det er jeg virkelig blevet godt til, efter jeg begyndte at arbejde hjemme. Jeg er begyndt at falde lidt af på den i weekenderne – mærkeligt nok. Jeg har det bedst med gerne 2-3 liter vand om dagen, men det er forskelligt for alle – det er bare sådan min krop fungerer bedst lige nu i hvert fald. Alle toiletturene kunne jeg godt undvære haha, men udover det så er det skønt for min krop.

Jeg skriver mine mål ned…

Vi har en lille tavle i køkkenet, hvor jeg hver måned skriver min mål på. Den hænger så jeg kan se den hver gang, jeg går i køkkenet og det er en virkelig god reminder til mig selv. Jeg er meget ude af øje ude af sind med især sådan nogle ting. Så jeg har brug for at se dem flere gange om dagen og blive mindet om, nååh ja jeg skal lige huske at drikke vand.

Det gør også, at min mål bliver faste rutiner. Fordi jeg bliver ved og ved og ved over en lang periode. Er det ikke 21 dage de kloge hoveder siger, at vi skal bruge på en implementere en ny rutine? Så passer det vist ret fint at tage det en måned af gangen.

I slutningen af juni vender gør jeg status over denne måneds mål herinde. Så kan vi også sammen lige vende, om det er gået godt eller mindre godt med målene.

Har du nogle mål for tiden, du har sat dig for? Jeg er altid så nysgerrig på andres processer og får meget inspiration den vej.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Weekendtid: stille morgener, ro til kaffen og forkælelse

Reklame Hunkemöller

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Ahh… Lørdag morgen. Helt stille i nabolaget… Solen begynder at finde vej ind af sprækkerne på siden af gardinet og det blafrer let, fordi vinduet står halvt på klemt og lader den morgenfriske luft komme ind.

Dynen er varm og der skal meget til, at jeg vil stå op herfra. Men Nicolai er stået op og jeg kan fornemme, at der strømmer en genkendelig duft af kaffe ind i soveværelset. Jeg indånder duften af kaffe, løfter dynen og svinger begge ben ud over sengekanten.

Det er lørdag og vi har begge fri. Vi elsker de stille og rolige morgener herhjemme, hvor vi ikke skal noget. Det selvom jeg klart har det bedst med, at jeg står op til en plan for dagen. Nicolai derimod – ja af ham har jeg lært, at det er okay, at der ingen planer er for dagen. At dagen bare gerne må være. Uden at vi skal skulle noget. Giver det mening?

Forrige weekend udspillede der sig nogenlunde scenarie som beskrevet herover. Det var en skøn lørdag! Også selvom vi ingen planer havde hah.

Det første lang stykke tid vi boede sammen, spurgte jeg altid i weekendmorgenerne, hvad skal vi lave i dag? Nicolai griner altid, når jeg spørger om det. For han har ikke rigtig noget svar andet end, det vi har lyst til.

Jeg spørger stadig indimellem om, hvad vi skal lave, men jeg har efterhånden også lært, at det er helt okay ikke at have planer for dagen. At det er helt okay bare at se, hvor dagen tager mig en.

Så det øver jeg mig på. Og jeg øver mig på at stå langsomt op i weekenden, at jeg ikke behøver gøre mig klar til dagen på anden måde end at svinge en morgenkåbe på efter badet og sætte mig til bords og nyde en kop kaffe, måske læse avisen, evt. sætte mig i haven med hundene og se dem nyde solen.

Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt det her med at stå op og tage en morgenkåbe på. Nok fordi jeg i alle mine teenageår har brugt mine weekender på stævner. Så der stod jeg op mellem kl. 5-6 (nogle gange tidligere), for at hoppe i træningstøj og være udenfor hele dagen. Vi kom som regel hjem mellem kl. 18-22 og ofte var det både lørdag og søndag fra omkring april/maj til slut september. Så startede indendørssæsonen og selvom der var mindre stævner dér, så var jeg stadig tit afsted.

De weekender jeg ikke var til stævne, var jeg på arbejde. Jeg havde studiejob i butik, så det var også tidligt op og afsted. Det er først efter min studietid, at jeg rent faktisk har mine weekendmorgener uden planer. Så det er helt sikkert bare en refleks i min krop, at når jeg står op i weekenden, så er det med et formål for dagen.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Det kan jo ikke passe, at jeg bare kan stå op og… Så ikke noget. Så bare ro, morgenkåbe på, drikke min kaffe uden, at den skal i en termokop og med i bilen. Det er virkelig en læring for mig, at det er helt okay bare at være i nu’et uden at skulle tænker over, hvad jeg skal. Jeg har for vane at tænke på den næste aftale/forpligtigelse/mail what ever, der skal ordnes. Hvilket betyder, at jeg er dårlig til at være til stede, hvor jeg er i nu’et.

Jeg har et stort planlægninsgen (okay måske også kontrolgen), så jeg elsker overblik over min tid, to-do-lister, opgavefordeling og formål. Alt skal jo have et formål ikke? Og formålet kan ikke være, at jeg bare skal være til.

Der må være et praktisk formål med dagene haha. Det skal munde ud i et resultat. Processen og oplevelsen er ikke nok i sig selv.

Det er superdumt, for jeg spekulerer over alt muligt hele tiden, hvilket jo betyder, at min krop er på konstant overarbejde. For inden jeg overhovedet er færdig med en opgave (eller oplevelse), så tænker jeg allerede på den næste.

Givet i nogle situationer, så er det også ret dejligt, for det betyder, at jeg er meget forudseende. Men generelt så er det noget, jeg skal prøve at lægge fra mig. I det mindste i weekenden, når jeg sidder i min morgenkåbe og gerne må stirre lidt ud i luften uden det skal munde ud i en stor åbenbaring.

Jeg har på det sidste været rigtig glad for den hvide badekåbe (el. morgenkåbe, hvad er egentlig forskellen?) fra Hunkemöller. Jeg føler mig altid lige det finere, når jeg smider den på om morgenen. Fordi den har lidt en hotelvibe over sig med den der sprøde, hvide farve.

Så jeg sidder nogle gange på vores mikroaltan eller nede i haven og drikker min kaffe, hvor jeg næsten kan fornemme en sydlandsk duft, der virkelig gør, at jeg kommer ned i gear. Især nu her, hvor haven virkelig er i fuldt flor, blomsterne dufter og solen varmer haven op tidligt på dagen. Åh der elsker jeg virkelig at kunne sidde og nyde kaffen i ro og mag.

Hvordan ser din yndlingslørdagmorgen ud?

Jeg tror min er, når jeg netop kan ligge og vågne af mig selv, når jeg dufter kaffen fra køkkenet (eller selv drysser op og sætter den over), når det begynder at være så lunt i luften, at altandøren kan åbnes og solen kan få lov til at strømme ind. Og jeg kan få lov til at nusse rundt i min morgenkåbe med min kaffekop, sætte mig ud i solen og bare nyde 10 minutters ro inden dagen starter rigtigt. Inden mine øjne rigtigt åbner sig og søvnen forsvinder væk fra kroppen.

Jeanette Hardis Lets blog some shit blog blogindlæg tinderbox festival vælg dit ord for året

Mit ord (eller mantra) for 2019!

At vælge et ord for året

De sidste to år har jeg valgt ét ord, som skulle være en mental guide for mig gennem hele året. Det skulle være min søjle, min klippe som jeg kunne vende tilbage til og støtte mig op ad gennem alle beslutninger, oplevelser og eventyr.

Det har fungeret virkelig fint de sidste to år, meeen det var faktisk nemmere det første år end sidste år.

Det tiltænker jeg er fordi, jeg det første år valgte ordet “courage“, altså modig. Jeg skulle være modig i mine beslutninger, i min hverdag og i mine handlinger. Hvilket til at starte med var en kende udfordrende, men som månederne gik tog jeg ordets betydning mere og mere til mig. Det resulterede bl.a. i, at jeg rejste alene 14 dage til Marrakech i sommeren 2017. (Jeg fatter seriøst ikke, at det allerede snart er to år siden. Phew tiden går hurtigt).

Men i 2018 valgte jeg ordet “frihed”. Det var mere svært for mig at få direkte handlinger ud af det ord. Det var mere abstrakt og åbenbart mindre definerbart for mig. Så jeg følte ikke, at det havde samme virkning for mig.

Det har resulteret i, at jeg i år ikke har valgt ét ord, der skal definere mit år og være min guideline. Jeg har valgt et mantra, om man vil.

“Be aware, don’t care”.

Det handler simpelthen om, at jeg gerne vil være mere bevidst. Be aware. Jeg vil gerne være mere i nu’et, hvor kliché det end lyder. Jeg vil gerne nyde mere. Jeg vil gerne være mere fokuseret. Jeg vil gerne være mere i kontakt med mig selv og mine følelser. Så jeg skal være mere bevidst om mig selv, mine tanker, mine følelser og min krop. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg bevæger mig i en sundere retning rent mentalt. At jeg er mere i de ting jeg laver, her og nu. Men også at jeg er mere opmærksom på, at nogle ting ikke er sunde for mig. Og at det er helt okay at føle svære følelser.

Don’t care. Dette må ikke misforstås. Det er ikke fordi, jeg vil være ligeglad med alt og alle. Men jeg vil gerne blive meget bedre til at være ligeglad med, hvad fremmede mennesker tænker om mig. For det bruger jeg, stadig, mange ressourcer på

Jeg er virkelig god til at indrette min gøren og laden efter, hvad andre mon vil tænke om det. Er det ikke forfærdeligt? Det kræver virkelig mange ressourcer, næsten konstant, at gå rundt og tænke over, hvad andre mennesker tænker. Det er egentlig både fremmede mennesker, men også bekendte, venner, kollegaer, familie, ja sågar min kæreste.

Jeg er i virkeligheden et enormt følsomt menneske, der er en stor people pleaser. Selvom jeg virkelig prøver at fortælle mig selv, at jeg er ligeglad med, at ikke alle kan li’ mig, så er det halvdelen af tiden løgn. Jeg vil så gerne kunne med alle mennesker. Jeg får en helt knugen i maven af tanken om, hvis der er strejfen af uvenskab i mit liv. Det er ikke fordi, jeg ikke kan håndtere konflikter. Jeg er god til at tage de hårde samtaler. Men jeg er ikke god til, hvis jeg ved, at folk måske ikke billiger de valg, jeg tager i livet.

Suk. Det er utrolig energikrævende. Det er meget begrænsende. Derfor vil jeg i år gøre en ekstra indsats for, at jeg prøver at være ligeglad med, hvad andre mennesker tænker. Især de mennesker, der ikke er en del af min inderkreds. For det er mit liv og mine valg *siger jeg højt for mig selv.

Det var altså “mit ord” for 2019. Jeg har en følelse af, at det allerede har en indvirkning på mit liv, så jeg håber, at det fortsætter året ud.

Har du valgt et ord for i år? Hvis du vil prøve, så kan du bruge den skabelon, jeg lavede sidste år til samme formål. Den er nem at printe ud og udfylde, så du kommer tættere på et ord, der kan guide dig gennem året.