Tinderbox 2019, mennesker, musik og mad!

Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox

Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.

Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.

Tøjkrise og feminisme

Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.

Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.

Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.

Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!

Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.

Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden

Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.

Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.

Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans.
Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.

Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.

Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!

Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.

En misset musiker og en ny blomsterkrans

Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.

Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.

Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.

Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.

Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.

Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.

Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.

For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.

Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?

The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

Otte (ja otte!!) gode til din uge i Odense

Mandag igen. Ikke en hård nyser at komme igennem for mit vedkommende i dag. Hvilket jeg har sat stor pris på.

Jeg mødte ind, forholdsvis tidligt i dag, og kom godt fra start med en dobbelt kop kaffe og en masse på min to-do liste, der konsekvent blev kortere og kortere som dagen skred frem. Jeg fik ordnet en masse praktisk i løbet af dagen også, og det er bare en skøn følelse, når tingene falder på plads, og jeg kan mærke, at mine skuldre bliver lettere.

Efterfølgende var jeg et smut forbi Beautified, der holdte Black Monday med en masse gode tilbud, som jeg ikke kunne lade gå min tilbudsnæse forbi.

Da jeg kom hjem fik hunnierne en skøn, omend buldermørk gåtur, jeg biksede en pizza sammen, fik klaret en bunke vasketøj OG opvasken og fik set et afsnit serie.

Og nu til ugens gode bud på seje ting du kan lave i Odense. Jeg har selv nogle ret fine planer denne uge. Bl.a. et møde med alle de frivillige fra Kansas City i morgen. Foruden selvfølgelig, at jeg skal forbi stemmeurnen. Husk det nu – hvis du ikke ved, hvad/hvem du skal stemme på, så hellere stemme blankt. Det har også stor signalværdi, og er bedre end slet ikke at stemme.

Derudover skal jeg afvikle en koncert på lørdag på Kansas, og så tror jeg, at jeg skal få rumpetten ned til træning igen. Ærlig talt, så har jeg ikke været nede at træne sådan rigtigt, siden min farfar gik bort for over en måned siden. Hverken lysten eller tiden har været til det, men nu har jeg fundet et program frem igen (jeg har MANGE fra min styrkeløftertid), justeret det en anelse, så det passer til en start-up og har fået blod på tanden til at løfte tunge ting igen. Det kan være jeg skal starte med at løfte min popo afsted til træningscentret som det første?

Anyways – der sker mange gode ting i Odense i denne uge, og det handler bare om at finde der, hvor det sner!

Comedy Open Mic på Sir Club // Entré gratis (og billige fadøl!)

Der har været comedy før på mine anbefalinger, men det er fordi, det er så sjovt. Uden at være ironisk. Så tag lige afsted til en af disse Open Mic aftener. Du ved aldrig, hvad katten har slæbt ind af komik, og det er netop, det sjove ved denne aften. Jeg har før prøvet at krumme tæer så meget, at jeg ikke kunne få mine sko af i tre dage. Jeg har også prøvet at måtte samle en blanding af våde chips og øl op fra gulvet af bar latter. “Life is like a box of chocolate”. Og sådan er en aften med Open Mic også.
Arrangementet er gratis, og så vidt jeg husker, er der billige fadøl den første time. Så kom glad og lad dig underholde af ukendt, og nogle gange kendte, komikere.

Hvornår: Onsdag d. 22. november, kl. 20.00 på Sir Club
Entré: Gratis

Black Friday (i centrum) // Entré gratis, men koster alligevel knaster

Oh yes – kapitalismen svar på en økonomisk orgasme kan ikke undværes på denne liste. Mest fordi jeg knuger mine hænder over, hvilken vanvittige tilbud folk tror, at vi får her i Danmark. Black Friday er altså en knøs på hans trehjulede i DK i forhold til fx USA. Men nuvel – jeg skal da lige se, om nogle af julegaverne ikke kan reddes med min økonomiske værdighed i behold. Ses vi med fråde om munden og panik i øjnene på fredag?

Hvornår: Fredag d. 24. november ALL DAY! Butikkerne holder åbent til kl. 22.00
Entré: Kun hvad du selv spenderer

Åbning af Borgernes hus // Entré gratis

Nu åbner guldhuset ved banegården endelig. Borgernes Hus lyder det inkluderende navn, og huset er angiveligt et moderne forsamlingshus, der skal skabe relationer borgere, foreninger, institutioner og virksomhedheder imellem. Det lyder meget poleret, og jeg glæder mig meget til at opleve dette nye guldhus midt i Odense. Ved åbningen vises huset frem, og der er mange events i forbindelse med dette. Bl.a. det interessante oplæg “Snyder vores mobiler os?” ved lektor Mikkel Baun Kjærgaard, danmarksmesteren i Poetry Slam lægger vejen forbi, og en 13 timers sovekoncert  mindfulness! Der sker altså ret mange ting i huset, hvor både Hovedbiblioteket og Musikbiblioteket også fremover vil være at finde.

Hvornår: Fredag d. 24. november, kl. 10.00-21.00 på Borgernes Hus
Entré: Gratis

Julebazar på Odense Designakademi // Entré gratis

Det her arrangement lyder simpelthen så hyggeligt. Gløgg, æbleskiver, julehygge, mulighed for at lave dit eget julepynt, lave dit eget tryk på en mulepose, få taget årets julefoto, lave dine egen til/frakort. Jeg er solgt, men jeg er også en julenisse by heart.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 13-17 på Odense Designakademi
Entré: Gratis

HUN SOLO // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

På lørdag lægger touren Hun Solo vejen forbi Studenterhuset, og lov mig, at hvis du har den mindste interesse for enten musik eller seje kvinder, så bruger du noget af din lørdag på denne koncert. Konceptet er skarpt – fem kvindelige musikere, fem forskellige koncerter, én god, musisk og feministisk oplevelse. Konceptet belyser de seje kvindelige musikere, der findes og det skal vi sætte pris på, at der gør! Nu arbejder jeg selv i musikbranchen, og hvor berigende den end kan være, er den ofte en stor gang selvretfærdig lort, når det drejer sig om ligestilling og respekt for kvinder. Dette værende både som musikere og som branchefolk. Men det er en helt anden debat, jeg gerne vil uddybe i et andet indlæg såfremt der er stemning for det. Jeg oplever desværre mange nedværdigende, sexistiske og diskriminerende episoder grundet mit køn.
MEN tag ind og oplev Sys Bjerre, Mendoza, Cajsa Siik, Kirstine Stubbe Teglbjærg
og Nana Jacobi til Hun Solo. Jeg oplevede selv de seje damer tilbage i foråret, og oplevelsen står stadig printet fast i min hukommelse.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 21.00 på Studenterhuset Odense
Entré: Forsalg: 100 kr. for studerende / 120 for ikke studerende
Dørsalg: 120 kr. for studerende / 140 for ikke studerende
Der er obligatorisk garderobe: 20 kr.
HUSK gyldigt studiekort

Bo Evers koncert // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

Du har med garanti hørt radiohittet “Fred” fra den humoristiske, melankolske, skøre, poesidyrkende, danske musiker Bo Evers. Og nu kommer han på besøg på Kansas City. Dette bliver jeg nødt til at kaste en anbefaling efter af flere årsager. 1) jeg er selv på arbejde denne aften, og det kunne være mega hyggeligt, hvis nogle af jer kom og sagde hej. 2) han har nogle virkelig bemærkelsesværdige koncerter, 3) hans musik er på én gang opløftende og positive, socialrealistiske og triste og nemme at synge med på! Bo har en meget distinkt stemme, der helt sikkert ikke vil være alles kop te, men den passer til hans gæve facon og poesiafsmittende tekster.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Forsalg: 150,- (ekskl. gebyr), Dør: 180,-

Celebration Records Labelnight 2017 // Entré – Entré 100//120 kr

Endnu en anbefaling af et event, hvor det odenseanske pladeselskab Celebreation Records står bag. Denne gang på Posten, hvor de holder Labelnight for fire af deres bands. Fire bands, hvis musik, jeg er ret meget nede med. Jeg er især faldet for Death Machine, der, modsat navnet, genremæssigt beskriver dem selv som folk lo-fi. Hvis du ikke lige er inde i den genre, skal nu nok høre dem først. Men jeg vil vædde med, at du har hørt lignende musik før. Du er bare ikke klar over, at musik efterhånden har så mange sub- og nichegenre, at Death Machine hører inde under dette. Udover Death Machine kommer også In Memoirs, Burning Velvelt (han har spillet på Kansas City) samt Stranger the Horse. Billetten er billig for en aften med alle fire bands, og er du bare lidt interesseret i musiklivet i Odense, så tag med denne aften.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 21.00, på Musikhuset Posten
Entré: 100//120 kr

Genbrug og Retromarked i Storms Pakhus // Entré gratis

Så er der sgu endnu en loppies på ugens anbefalinger. Men jeg er så vilde med dem. Især om søndagen, hvor lørdagens (arbejds)tømmermænd kan slentres væk alt imens jeg glor på folks ragelse og det lejlighedsvise gode guld, der gemmer sig imellem. Udover noget forhåbentligt godt genbrug, så er der masser god mad i Storms Pakhus, så hvis du ikke skal afsted for genbrugen, så tag afsted for maden.

Hvornår: Søndag d. 26. november, kl. 10.00-16.00 i Storms Pakhus
Entré: Gratis

 

Og SÅ for I heller ikke flere af mine gode anbefalinger. Det må vel også være rigeligt for denne uge?

 

Tre gode til din uge i Odense

God mandag!

Jeg har været tidligt oppe i dag.

Nydt morgenkaffe. Jeg tester en ny kaffe disse tider, og den er ved at vinde mig over. Normalt drikker jeg en god hjemmeblanding af Peter Larsens grå kaffe og den pose Death Wish Coffee, jeg har fået af min kære far. Det er verdens stærkeste kaffe, og den smager godt i sig selv pga. deres specielle måde at riste bønnerne på. Men koffeinindholdet er, I kid you not, 54,2 mg. koffein i ca. 30 ml. kaffe, hvor der er ca. 20 mg. koffein i samme mængde kaffe fra Starbucks. Så det er alligevel en rimelig stor forskel, hvilket jeg godt kan mærke, hvis jeg drikker kaffe kun fra min Death Wish pose.

I disse uger prøver jeg dog en ny kaffe. Bare for at afveksle det lidt.

Og så har jeg igen fundet tre arrangementer i Odense, jeg selv kunne finde på at svinge træbenet forbi til.

Bingo i Storms Pakhus // Entré gratis

I sidtse uge anbefalede jeg også bingo. Dog hos Cafe Odeon Social. I denne uge vil jeg nå at anbefale bingo i Storms Pakhus. Det er nemlig allerede i aften, det er hver mandag resten af året og det er gratis! Der er først-til-mølle med bingoplader, så kom i god tid, sæt dig ved et af bordene, hvor der står et bingoskilt og vent på, at sidepræmierne ruller ind! Husk lige at få fikset dig en fadøl, inden du sætter dig til bords. For der er vist rift om pladserne, og hvem vil mangle noget at drikke, mens vi venter?

Hvornår: Hver mandag resten af året kl. 18.00 uddeler de bingoplader, kl. 19.00 starter spillet. 
Entré: Gratis

 

Kunstnat på Brandt // Fri entré (men husk en lommelygte!)

Brandts Museum er et sted, jeg ynder at komme fra tid til anden. Hvis ikke for deres smukke og relevante udstillinger, så for deres museumsbutik. Og dette er ikke engang for sjov. Butikken har de fineste bøger, dingenoter og ikke mindst plakater. Jeg har flere plakater fra deres butik. Ofte er det plakater fra udstillinger, jeg har set. Fx. sanseudstillingen Den Glemte Have. Hvilket minder mig om, at de netop nu har sanseudstillingen Krystalkrotten, som jeg helt bestemt må ind at opleve snarest. For nu er der sat kryds i kalenderen for deres aftenevent Kunstnat. Her bliver alt lyset slukket, og du skal finde vej rundt med en lommelygte. Lommelygten skal du selv medbringe, men entréen er gratis. Efter eventet er Brandts vært ved en kop kaffe/te. Måske meget passende, for jeg forudser en form for gemmeleg i mørket, der nok ville kunne få min hjerterytme op i hastighed.
Obs! Husk din egen lommelygte! Jeg tror ikke, at lygten fra din mobil er nok denne aften. Men du kan tage chancen.

Hvornår: Onsdag 15. november kl. 19.00-21.00 på Brandts Museum
Entré: Gratis

Juletræstænding på Flakhaven // Entré gratis

Ak ja. Vi kommer ikke udenom det mine damer og herrer. På lørdag skal vi ase og mase på Flakhaven, når juletræet bliver tændt. Men hvilken start ville det også være på julen, hvis ikke vi mindst én gang blev trådt over tæerne en manden foran i den tykke mase af mennsker, eller blev væk fra kæresten i mængden, selvom vi kunne have forsvoret på, at vi lige havde haft fat i hans handskeiklædte hånd. Børnefamilierne slipper vi heller ikke for i år, så tag dit mest tålmodige smil på, og stil dig pænt op og vent på, at julestemningen i Odense for alvor tager fart, når juletræet på Flakhaven bliver tændt. Det er en tradition, vi ikke kan komme udenom, hvis vi bor i Odense. Det skulle da lige være, hvis én af jer derude, ville stå vært ved en privat juletræstænding i min baghave. Så varmer jeg gerne rødvin og putter müsli i det.

Hvornår: Lørdag d. 18. november kl. 17.00 på Flakhaven
Entré: Gratis (men du kan sikkert bruge penge på brændte mandler)

Det var ugens anbefalinger herfra. Jeg har selv en del på programmet med aftaler efter arbejde både i dag, tirsdag og onsdag. I dag skal jeg forbi N’age og indløse noget af det gavekort på 10.000 bobs jeg vandt for nogle uger tilbage. Hvis I er nysgerrige på, hvad jeg skal have lavet af ting og sager i ansigtet, kan I følge med på Instagram.

I morgen skal jeg til et makeup-kursus i KBH hos Nicci Welsh med en veninde, og onsdag har jeg både en netværkslounge for kulturpersoner i Odense, samt et drinkskursus for alle vores bartendere på Kansas City efterfølgende.

For én gangs skyld har jeg fri denne weekend, og har hverken koncerter jeg skal afvikle eller være gæst til. Jeg har til gengæld en skøn veninde, der fylder 30 år, og lidt drinks må der til for at fejre dét!

Lørdag har jeg også et ret specielt event! Her afholder Fynske Bloggers vores første blogger meet-up på café Fleuri i Odense. Men det vil jeg fortælle meget mere om i et senere indlæg. Det er i realiteten måske også mest interessant, hvis du er blogger, men hvis du bor på Fyn og gerne vil inspireres fra alle bloggere på Fyn, så hop endelig over på profilen Fynske Bloggers, som Rebecca og jeg står bag.

Nu vil jeg svinge rumpetten over cykelsadlen og starte en tidlig dag på arbejde.

Hav en skøn start på ugen ♥

 

Tre seje ting, du kan lave i Odense i denne uge

Atter en uge er gået, og jeg har virkelig kæmpet mig igennem den forgangne uge og weekenden. Det har virkelig været en uge med nok at se til, og jeg har også arbejdet ret meget. Bl.a. på J-dag. Og det gør jeg aldrig nogensinde igen. Næste år har jeg en aftale med en veninde om at lave blommechutney på Island når det er J-dag. (Jeg laver altid blommechutney, når der er noget, jeg ikke gider. Det er min pendant til “at skulle vaske hår”, når man ikke gider noget.). Det var virkelig en frustrerende aften. Den var heldigvis også hyggelig og jeg og de frivillige klarede os da igennem aftenen og natten.

J-dag aside, så bød ugen også på gode ting, og det gør denne uge også. Derfor kommer jeg igen med tre bud på arrangementer, du kan bruge din tid på i Odense.

A’ Hva’ for Nå’et Bingo Bango på Café Odeon Social // Entré Gratis

Som barn og teenager drog jeg ofte afsted med min mor, moster og lilesøster til bingo bango. Så jeg har de tykke plader, de farvede plastikdimser og utallige haller med røg i lungerne fra alle de storrygende madamer under huden. Vi vandt hele plader, halve plader, rækker og sidemandsgevinster så fryseren altid var fyldt med gris og skabet med chokolade eller bajere. For det var hvad vi vandt dengang, vi spillede bango. Nu er præmierne vist af en lidt anden slags, og den harkende røgfyldte hal skiftet ud med en hyggelig café. Det koster ikke noget at være med på to plader til bingo i Café Social og der er varierende præmier fra gang til gang. Så find lykkedyret frem og drag afsted til bingo!

Hvornår: Tirsdag d. 7. november kl. 19.30 på Café Odeon Social
Entré: Gratis

Heltiner – som vi er – Fernisering på Filosoffen // Entré gratis

Schultz & Sarbo holder fernisering i Kunstbygningen Filosoffen (der, hvor der nu også ligger en Nelles). Deres udstilling er en fotoudstilling, der formidler en hyldest til kvinder. Og det er da rimelig sejt og relevant. Der er både vådt og tørt OG lidt musisk indslag til ferniseringen, så jeg kan faktisk ikke se nogen grund til at blive hjemme. Du kan endda nå denne fernisering i få lidt high end kultur ind under neglene, inden du drøner videre i bingo bango hallen. Perfekt tirsdag!

Hvornår: Tirsdag d. 7. november kl. 17-19 i Kustbygningen Filosoffen 
Entré: Gratis

Sonus på Kansas City // Entré gratis

Listen er fuld af gratisevents denne uge! Og denne gang kan jeg heller ikke undslå mig at anbefale en tur forbi Kansas City. Der er nemlig Sonus. Dette er et samarbejde mellem Kansas City og Odense Øvelokaleforening, hvor up-coming musikere og bands kan få lov til at optræde for et publikum og for nogle branchefolk, der efterfølgende kommer med feed-back til videre udvikling af deres sceneoptræden. Det er virkelig et sejt projekt, og her har du muligheden for at opleve noget af det musik, der stadig har lugten af undergrund. Det er altid en god oplevelse at være gæst til et Sonus-arrangement, og det er gratis at komme ind. Så kom endelig forbi på lørdag, hvor Simone Rolsted (soul, singer/songwriter), Deadwitch (metal) og Arsenic Addict (metal) kommer forbi Spillestedet. Musik for enhver smag (høhø altså, come on, du kan godt tåle lidt metal indimellem!).

Hvornår: Lørdag d. 11. november kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Gratis

 

That’s all folks for denne omgang af mine bud på fede ting du kan foretage dig i Odense! Jeg håber i øvrigt selv at kunne lokke mine forældre ud til Sonus på lørdag, for der kommer de nemlig på besøg i Odense. De ved endnu ikke, at de skal høre metal den aften. Men nogle ting er måske også bedst som overraskelser….

 

Tre gode bud på, hvad du kan lave i Odense i denne uge

Jf. mit sidste indlæg, så kommer der her nogle ord, fra mig til jer. Og jeg vil forsøge, at lade dem blive ved med at komme. Som Signe så fint skrev til mig (og TAK for det!), så handler mine manglende ord måske også om, at jeg gerne vil tilfredsstille alle, der læser med. Men det kommer jeg aldrig nogensinde til at kunne gøre. Så her kommer nogle ord, jeg håber vil være til gavn for bare nogle. Om ikke andet så kommer jeg da ud med mine personlige anbefalinger til gode ting at lave i Odense i denne uge.

Jeg har tidligere skrevet to andre indlæg i samme dur, og det virker som om, det er nogle indlæg, I endda sætter pris på. Igen skal det siges, at mine bud på aktiviteter i Odense er baseret på mine personlige præferencer. Jeg vil også ofte være at finde til de events jeg anbefaler, så det er en oplagt mulighed, hvis I lige vil sige hej til mig. Det må I i hvert fald hjertens gerne. Det var der endda én der gjorde i sidste uge på Sir Club (godt nok var jeg i _virkelig_ godt humør haha!), men jeg blev virkelig glad for det!

Anyhoodles – denne uges bud på gode ting, der sker i Odense.

 

Comedy Open Mic (på engelsk) // Entré 25,-

Jeg har flere gange været til open mic forskellige steder i Odense, og tirsdag lægger Odense Studenterhus lokaler til en udgave på engelsk. Det er altid virkelig sjovt at tage til de her open mic events. Også selvom det nogle gange er for at mine tæer krummer så meget i skoene, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Kvaliteten af humoren kan svinge meget, og humor er også en meget individuel sag. Jeg er dog altid gået fra open mic’s med lidt mere ondt i maven end da jeg kom, over at have grint så meget. Så det er værd at bruge 25,- på at berige din tirsdag aften med et garanteret grin. Jeg ved ikke, hvem der optræder, hvilket kun gør sådan en aften endnu sjovere for mig. For der kan ske alt.

Hvornår: Tirsdag d. 31. oktober kl. 20 på Studenterhuset 
Entré: 25,-

Franske Piger på Posten // Entré Forsalg 120,- Dør 140,-

Jeg ved ikke særlig meget om Franske Piger, men jeg er alligevel blevet lokket med af en god kammerat, der ofte sørger for, at mit liv bliver beriget med gode oplevelser. Tit akkompagneret af hans skønne kone også. På torsdag flyver vi dog duo på Posten, hvordan Franske Piger således skal benove mine musiske interesser. Og det glæder jeg mig til. Musikken er dansk og har en lyd, der er meget oppe i lydbilledet for tiden. Og så er drengene endda fra Odense. Hvilket altid blødgør mit hjerte en smule. Hvis du ikke kender dem, kan du lytte til deres musik på SoundCloud.

Hvornår: Torsdag d. 2. november kl. 20.00 på Posten
Entré: Forsalg 120,- Dør 140,-

Loppemarked på Kansas City // Entré gratis

Jeg har anbefalet loppemarkeder før herinde, og her kommer endnu et. Jeg er muligvis en smule bias ift. lige dette specifikke loppemarked, for jeg har selv været med til at arrangere det og afvikler det på søndag. Det koster ikke noget at komme ind som gæst, og det hele foregår indenfor i tørvejr! Der er ca. 65 stande, så der er en del forskelligt at kigge på, og man kan købe kaffe/kage i vores lille café derude. Det bliver skidehyggeligt, så brug din søndag på at slå vejen forbi.

Hvornår: Søndag d. 5. november kl. 10-16 på Kansas City, Munkebjergvej 140
Entré: Gratis

 

Det var tre af mine bud på, hvad du kan bruge din tid på i Odense i denne uge. Havde du allerede nogle af disse events i kikkerten eller blev du måske inspireret til at opleve nyt?

 

Fire gode bud på, hvad du kan lave i Odense i denne uge

Så kommer der sgu et andet indlæg i denne “serie”. Sidste uge deltog jeg selv i releasekoncert med ArbirkMomentum, hvilket var en fantastisk aften.

Denne uge har jeg, igen, ret travlt på arbejde og selvom jeg på papiret arbejder 30 timer, så kan jeg ikke lade være med at have interessetimer. Jeg elsker simpelthen mit arbejde og min hverdag på Kansas City og så er det svært ikke lige at lægge lidt ekstra energi i mit arbejde. MEN lidt tid til skønne begivenheder skal der være, og i denne uge har jeg ikke mindre end fire gode bud på ting, du kan lave i Odense (hvor du også “risikerer” at løbe ind i mig). Jeg vil egentlig gerne holde min anbefalinger på tre, da jeg selv føler, at det kan blive en anelse uoverskueligt med alle de mange arrangementer, jeg kan tage til i løbet af ugen. Derfor er det rart for mig med tre specifikke ting, der kommer på en top tre. Denne uge ender jeg dog på fire ting, og det egentlig fordi jeg ikke kan beslutte mig mellem to arrangementer, der begge foregår onsdag aften. Derfor kommer de begge med.

Husk igen, at disse anbefalinger er virkelig subjektive og er fuldstændig ud fra mine interesser. Derfor finder I helt sikkert også meget musik i disse anbefalinger generelt. For når jeg ikke selv afvikler koncerter eller hører musik, så går jeg til koncerter.

Sebastian Lind koncert på Posten // Entré forsalg 190,- dør 210,- 

Fynboen Sebastian Lind kommer tilbage til hjemstavnen når han på onsdag gæster Posten. Jeg glæder mig virkelig meget til denne koncert, da jeg har hørt Sebastian i lang tid. Da jeg så, at jeg kom til Odense satte jeg straks kryds i kalenderen (jeg har egentlig ret mange krydser i kalenderen med koncerter på Posten dette efterår). Rent praktisk synes jeg det er virkelig rart, at koncerten ligger en onsdag aften, da den så ikke tager tid fra min weekend. Hvor jeg ret ofte arbejder eller hvor mange andre arrangementer ligger. Hvis du ikke kender Sebastian Linds musik kan du høre det lige her. Du kender helt sikkert sangen Fake fra 2013 albummet Messes Up Happy Kid. Min absolut yndlingssang fra ham er Another you fra hans 2012 album I Will Follow.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Forsalg 190,- Dør 210,-

Comedy Open Mic på Sir Club // Gratis entré 

På onsdag er der også comedy på Sir Club. Jeg har været til Open Mic før, og jeg synes det var mega sjovt! Der kommer forskellige komikere af diverserende kvalitet, både up-coming og mere etablerede og kendte, og man kan derfor aldrig være helt sikker på, hvad aftenen byder på. Hvilket er noget jeg er ret vild med. Det uvisse og spontane i denne sammenhæng.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis

Fennec on Fire akustisk på café Chino // Entré gratis

Fredag aften spiller et af de lokale bands fra “min” øvelokalegang. Fennec on Fire giver en gratis akustisk koncert på café Chino. Hvis du er til prog-rock så sæt dig endelig ned på Chinos, drik dig en kold øl eller et lækkert glas vin, og nyd en gratis koncert med et af Odenses seje up-coming bands!

Hvornår: Fredag d. 13. oktober kl. 22.00
Entré gratis 

Loppemarked i Skt. Jørgens hallen // Entré gratis

Yes yes. Endnu et marked er også med på denne uges anbefalinger. Men jeg _elsker_ bare loppemarkeder og genbruger, og jeg er en krejler, der finder alt muligt jeg absolut må have i mit hjem. Det her loppemarked er indendørs, hvilket er ret lækkert, for så er vejret ikke en faktor for, hvor lang tid jeg kan gå og tulle med at kigge på stande. Markedet er på søndag, hvilket for mig er en perfekt søndagsbeskæftigelse. At gå og tulle rundt mellem private loppere og finde finurlige sager med en kop søndagskaffe i hånden. Aahhh.

Hvornår: Søndag d. 15. oktober kl. 10-16
Entré: Gratis 


 

Det var lige mine bud på fire gode ting, du kan tage til i Odense i denne uge. Igen er det mine helt egne personlige anbefalinger, og ting jeg som har lyst til at bruge tid på.  Jeg tænker det er meget sjovt, at det netop er mine egne anbefalinger uden at tage hensyn til hverken det ene eller det andet. Denne uge er der to koncerter med på listen, men jeg ved desværre allerede nu, at jeg ikke kan nå til koncerten på fredag, da jeg selv skal afholde en fest for alle de frivillige på Kansas City. Men skulle jeg ikke det, så ville du helt sikkert finde på mig Café Chino.

Har du nogle gode bud på ting, vi kan lave denne uge i Odense?

Tre gode bud på, hvad du kan lave i Odense denne uge

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker alt, hvad der rører sig af kultur i Odense. Jeg arbejder selv med musikulturen til daglig, jeg deltager som gæst til mange koncerter på andre spillesteder og jeg tager til arrangementer, der gør min nysgerrighed endnu større omkring kulturlivet.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt med et indlæg, hvor jeg giver tre bud på, hvad du kan opleve af kulturarrangementer i løbet af ugen i Odense. Egentlig har jeg en forestilling om, at denne slags indlæg vil være en tilbagevendende begivenhed, for jeg bruger alligevel selv noget tid på at nørkle mig frem til de events, jeg selv gerne vil med til. Og hvorfor så ikke dele dem med jer herinde?

Mine anbefalinger er absurd subjektive, og det er mine personlige preferencer, der vil skinne igennem mine bud på kvalitetsrige kulturbegivenheder. Jeg skriver udelukkende baseret på egne erfaringer og interesser, og I vil ofte kunne finde mig til nogle af de arrangementer, jeg anbefaler herinde.

SÅ nu vi er ovre introduktionen kommer her mine tre bud på begivenheder jeg synes er interessante denne uge i Odense;

Arbirk – releasekoncert på Momentum // Gratis entré

Jeg hører meget musik qua mit job. Jeg oplever også meget ny musik, og Arbirk hører under dette tilfælde. Jeg oplevede Arbirk til et arrangement jeg selv var afvikler på under HCA Festivals i år. Bandet består live af Rasmus Arbirk (vokal, guitar), Henrik Arbirk (klaver, saxofon og synth) og Daniel Buchwald (el-guitat og gulvtam). Musikken er på én og samme tid varm og tiltrækkende og melankolsk og mørk. De beskriver selv deres musik som “advanced lo-fi pop”, hvilket måske lyder en anelse mystisk, men som egentlig giver ret god mening, når man hører deres musik. De holder releasekoncertMomentum på torsdag, og jeg regner bestemt med at skulle forbi. Det er gratis, kl. 21.00 og det bliver en fantastisk god torsdag aften.

Hvornår: Torsdag d. 5. oktober kl. 21.00
Entré: Gratis

Retroguld luksus loppemarked + Hello Vintage KILO marked // Entré 40 kr 

Jeg er VILD med genbrug, vintage og loppemarkeder! Så selvfølgelig skal denne med på listen af interessante ting, jeg gerne vil nå denne uge. I DOK 5000 afholdes der et kæmpe genbrugs/loppemarked. Jeg har været afsted til det før, og det er en blandet landhandel, man finder dernede. Det meste er virkelig godt, men nogle gange kan priserne også være i den lidt højere ende på genbrugsskalaen. Samtidig har jeg virkelig gjort nogle kup til deres tidligere markeder, og det er bestemt de 40 kr værd i entré som det koster. Kig især efter stentøj og mindre møbler. OG så er der Hello Vintage KILO marked samtidig. Her kan du købe tøj pr. kilo. Et kg koster 200 kr.

Hvornår: Lørdag d. 7. + søndag d. 8. oktober kl. 10-16
Entré: 40 kr for begge dage

Sonus #7 på Kansas City // Gratis entré

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke er bias omkring events på Kansas City. Dem støtter jeg selvfølgelig op omkring, og derfor kommer Sonus #7 også med på denne liste. Det er et arrangement lavet i samarbejde med Kansas City og Odense Øvelokaleforening for at fremme udviklingen af lokale, odenseanske bands og vækstlaget. På lørdag er genren ret rocket, men normalt kan det være ret varierende af musikgenre. Hvis du derfor kunne tænke dig at stille din nysgerrighed omkring det musiske vækstlag i Odense, så er det på lørdag du kan gøre dette.
Bonus: En fadøl koster kun 35,-. Nok det billigste i Odense.

Hvornår: Lørdag d. 7. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis


 

Det var lige tre af mine anbefalinger til arrangementer denne uge i Odense. Jeg har mange flere interessante ting i ugen, som jeg godt kunne tænke mig til, men vi har kun 24 timer i døgnet, og så må vi jo vælge fra og til. Denne uge er det disse ovenstående arrangementer, som jeg har valgt til. Det har været mega svært for, der er mange gode tilbud i byen, og det handler bare om at gribe bolden, når den kommer flyvende. Og det gør den hele tiden her i Odense.

Har I nogle arrangementer på jeres “må-opleve-liste” denne uge som anbefaling til mig og hinanden måske?

Så er Odense kommet på kødmarkedet (et besøg hos MASH!)

Mere kød og mere MASH i Odense

Spisningen var sponsoreret af MASH –
indlægget er på egen foranedning

I starten af december var jeg så skideheldig, at jeg var inviteret til en bloggermiddag hos nyåbnede MASH her i Odense. Yas du læste rigtigt. MASH har åbnet en af deres famøse, kød og sovsefulde restauranter her i Odense.

Allerede inden jeg havde fået en invitation derind for at smage deres udvalg, var jeg begejstret for, at de har valgt at åbne her i Odense. For mig betyder det nemlig, at Odense rent faktisk ER ved at udvikle sig som by, og virksomheder ser potentiale i byen. Det er fantastisk, og især for mig, der arbejder med Odenses kulturliv. For det betyder nemlig, at Odense ikke bare går i stampe, og ikke kommer videre. Det betyder, at Odense udvikler sig og bliver bedre til at tage imod nye ting også. Men det er en helt anden snak, som jeg sikkert vil komme ind på i et andet indlæg. I dag skal det handle om noget jeg elsker. Store, fede bøffer og lækker sovs!

Det var en helt almindelig hverdagsaften vi var blevet inviteret derind. Hvilket passede mig ganske fint, for jeg kunne lige nå hjem inden arbejde, skifte tøj og hoppe ind til byen, sætte mig til rette og få serveret. Ahh.

Jeg har aldrig været på MASH før, og selvom jeg selvfølgelig havde luret på deres hjemmeside og Instagram, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg rent faktisk ville komme til at opleve på aftenen. Jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle gå mæt derfra, men at jeg næsten til slut måtte sige nej til til is, DET er altså noget, der hører sjældenhederne til.

Da jeg kom fik jeg straks påbudt at sætte mig i baren og bestille en drink. Det skulle den dygtige bartender da ikke sige to gange, og da jeg var jeg færdig med at møve min popo op på det abnormt høje sæde (i hvert fald for little people), var han faktisk færdig med min drink. Perfekt timet. Så vi startede i baren, og da vi alle var kommet og fået en drink, og jeg havde foretaget, hvad der føltes som et frit fald fra den høje stol, satte vi os til rette ved bordet.

Vi var afsted en ordentlig håndfuld bloggere – (Miss Jeanett, C and the City, Glutenfri Magi, Camilla Udsen, Rigeligt Smør, Maria Louise Skovbo, Maria Vestergaard) – og i stedet for at bestille hver vores ret, fik vi serveret en masse forskellige retter til bordet, som vi kunne dele imellem os. Det var super hyggeligt at spise sammen på den måde, og det gav en helt anden stemning ved bordet. “Gider du lige række mig den der? Eeej, det smager SÅ godt. Har du smagt der her? Ihh jeg vil også smage den sovs – må jeg lige låne den fra jer dernede i den anden ende?”. 

Bøffer, fries & sovs

Det bandt ligesom vores langbord sammen, at vi sad og var sammen om at spise maden. Og ikke kun sad ved siden af hinanden og spiste.

Vi fik også det lækreste mad jeg i lang tid har smagt. Det har helt sikkert også været fyldt med en masse lækkert og smagfulde kalorier, men who cares når der ligger perfekt stegt kød foran en? Jeg gør ikke!

Til start fik en masse af deres starters. Det var bla. tuntatar og en “ægte” tatar. Jeg har aldrig spist eller bare smagt tatar før. Jeg har aldrig rigtig syntes, at det hverken lød eller så lækkert ud, så det er jeg ligesom gået udenom. Der er ingen grund til at spilde hverken mit liv eller mine smagsløg med at spise mad, jeg ikke synes er lækkert. Det var nu heller ikke fordi, jeg blev omvendt til tatar, men det var ret sjovt og spændende at prøve. Tuntatren elskede jeg til gengæld! Men tun er jeg også mere ‘vant’ til at spise rå fra sushi.

Efterfølgende blev der serveret tre udskæringer af forskelligt kød til bordet. Til det fik vi en masse lækre side dishes. Bl.a. deres kendte ‘cremet spinat’ og deres tykke fries. Som jeg var HELT vild med. Men jeg er også en ‘kød, sovs og kartofler-pige’, så hele deres opsætning er jo skrevet til mig. Vi fik også den lækreste og luftigste bearnaisesovs, som jeg seriøst kunne spise med en ske. Eller. Det er lidt klamt ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er helt rigtigt, men overbevisende virkemidler und alles.

Desserten var af en anden verden. Men måske mest fordi vi også her til serveret en masse forskelligt fra deres menukort, så vi fik lov til at smage på så meget som muligt. Og tro lige, at jeg fik smagt på desserterne! Indtil jeg faktisk næsten ikke kunne mere. Jeg var tæt på at sige “nej tak” til en omgang is, men blev heldigvis overtalt til lige at smage det. For pokker det var lækkert.

En smuk og æstetisk restaurant i Odense

Vi fik lov til at sidde ved et langbord tæt på vinduet, og det var en perfekt plads lige overfor den smukke bar. Helt ærligt ikke, så går vi vist alle sammen lidt op i, hvordan det ser ud de steder vi tager ud og spiser på. Og jeg er ret farvet af min uddannelse, så jeg elsker når et sted er gennemført ned til mindste detalje. Selv når stilen faktisk ikke er mig. Så længe det er gennemført og konceptet og den visuelle identitet har en rød tråd, så er jeg glad. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det på den måde.  Og MASH har virkelig fattet, at det er nødvendigt med den røde tråd.

Hele deres univers er gennemført lige fra den røde, enkelte stribe på deres hvide tallerkner til deres valg af stole. Selv i deres vinkælder, som vi var så heldige at måtte se, var det tydeligt, at de videreførte stilen dernede også. Og når jeg skriver, at vi måtte se vinkælderen mener jeg vist mest, at den høflige overtjener forsøgte at vise os vinkælderen, mens vi vist mest bare allerede var lidt småberusede. Vi brugte vist faktisk det meste af tiden på at være benovet over den giga rødvinsflaske de havde stående (altså ærligt den var sikkert på 10 liter eller deromkring. Jeg kan ikke huske det…) og på at fnise over vores tilstand.

På det tidspunkt var stemningen RET god, og da desserten kort efter kom på bordet var vi vist alle i ganske fint humør.

Det var i hvert fald en virkelig fin oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at slå min vej forbi derind igen. Næste gang måske bare til en omgang af deres virkelig gennemtænkte og smukke drinks. Og jeg elsker smukke ting. Især dem jeg kan drikke eller spise.

Odenseguide | Gastroteket en helt almindelig torsdag aften

Da jeg låser min cykel begynder det langsomt at dryppe. Heldigvis når jeg det lige inden det begynder at stå ned i stænger. Der er ikke noget værre end at sidde og spise med vådt hår. Slet ikke der, hvor jeg har retning imod. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at det er et lidt fint sted jeg begiver mig imod. Af en restaurant i Odense at være altså. Selvom fordommene om, at Odense halser efter de andre store byer, (og her menes selvfølgelig Aarhus og KBH), når det, også, drejer sig om gastronomiske oplevelser efterhånden er ved at blive manet til jorden. I aften er endnu et eksempel på dette.

Men fordomme har det som bekendt med at blive hængende en rum tid efter, de er blevet modbevist. For hvad skulle vi dog ellers bruge tiden på? End at gå rundt og mukke. Brokke os over, at Odense halter bagefter… Ja JEG ved det ikke. At brokke mig over Odenses udvikling, eller rettere mangel på samme(!), er det jeg gør bedst.

Anyways. Denne aften skal jeg mødes med en god veninde. En af de bedre. Hvis jeg altså absolut skal rangere dem. Vi har sat hinanden i stævne her på Nørregade i Odense. Altså. Ikke midt på gaden vel? Men på det gastronomiske hjørne af Nørregade. Det kan jeg vel godt kalde det? For ’Gastroteket’ ligger nemlig på hjørnet af Nørregade. De store vinduer svinger sig rundt om fortovet og med de tusinde vinflaske, der fungerer både som udsmykning og belysning i de mange vinduer, så har jeg altid følt mig tiltrukket af restauranten. Trods dette er denne aften mit første besøg hos stedet, der profilerer sig på både at være restauration og deli. Her kan du både spise velplaceret stykker mad i deres New Yorker-ish indretning og du kan afhente mad og spise i din danske stue. For hvem der nu er til det.

Odenseguide, Gastroteket, Odense, Mitodense, Blogger fra Odense

Som ved alle højtprofilerede madsteder træder jeg ind i en dobbeltgang. En yderdør åbnes og lukkes inden jeg tager fat i endnu dør og kan indtræde i det egentlige rum. Og det er faktisk ét rum. Både køkken, servering og spisning foregår i et rum. Det er jo blevet så moderne det der med, at gæsterne kan se kokkene arbejde. Jeg har nu altid haft en mindre aversion mod dette. Måske er det fordi, når jeg tager ud for at spise, så vil jeg faktisk slet ikke mindes om at maden skal kokkereres. Den skal helst bare på magisk vis dukke op i tjeneres hånd og derfra foran mig på bordet. Jeg forstår nu godt attraktionen ved at kunne se sin forud bestilte ret blive produceret. Det er da en magisk proces, om man vil, som er ganske underholdende at betragte. Jeg betragter den næsten hver dag derhjemme i mit eget køkken…

Men det åbne rum og køkken giver en flig af industri til atmosfæren i Gastroteket. Og det kan jeg egentlig godt lide. For på forunderligvis har de formået at skabe en fusion mellem et råt industrikøkken med hvide metrofliser, stål og ’bag-om-scenen’ med varmen fra mørkt træ, store pelstæpper på bænkene langs vinduerne, levende lys ved hvert bord, unika keramik (fra en lokal keramiker) og et personale, jeg fik lyst til at invitere med ned til bordet.

Personalet var nemlig ikke som tjenerpersonale er ofte. De var selvfølgelig servicerende, opmærksomme, venlige og informative. Men de var samtidig som et nyt og rart bekendtskab, der skabte en uigennemtrængelig boble, der omkransede min veninde og jeg, hvor kun vi var til stede. Jovist vi sad i et stort rum med mange mennesker omkring os, en dør der gik op og i og en kok lige bag os, der anrettede. Dette til trods formåede personalet at skabe et rum, hvor kun vi eksisterede. Vi betragtede, selvfølgelig, de andre gæster og kokkene. Jeg mener; people wathcing er noget af det sjoveste jeg ved. Men alle disse mennesker, alle disse indtryk lagde sig som velkomne aftryk på vores boble uden på noget tidspunkt at briste den.

Og er det noget, jeg vægter højt, når jeg er ude at spise, så er det at restauranten formår at lade mig spise uforstyrret i mit eget rum omgivet af fremmede mennesker. Dette formår Gastroteket.

For at vende tilbage til selve aftenen. Mit selskab og jeg bestiller begge et ’bræt’ og et glas af husets vin. Et ’bræt’ er torsdagens ret. I løbet af ugen skifter deres menu, og om torsdagen er det ’Vin & Bræt’, der står på menuen. Det her med at skifte menuen ud efter ugedag, det er jeg ret meget nede med. Hver dag har et overordnet tema, og indholdet differentierer alt efter sæson og udbud for råvarerne. Derfor kan du altid være sikker på at opleve nye smage uanset, hvor mange gange du besøger stedet.

Odenseguide, Gastroteket, Odense, Mitodense, Blogger fra Odense

Vores ’bræt’ blev serveret på ét langt bræt til bordet, og vi kunne nippe, vælge fra og til alt efter smag og behag. Jeg tror, at vi var halvanden time om at spise os gennem hele indholdet på brættet, hvilket for nogle helt sikkert vil synes som lang tid. I vores lille boble var tiden dog gået i stå, og vi bemærkede end ikke udskiftningen af gæster til vores nabobord (eller, det gjorde jeg jo siden jeg husker det her til, men du forstår nok meningen). Maden var lækker, og selv jeg, trods min idiosynkrasi mod paté, fik med velbehag smagt deres hjemmelavede paté. Denne glid ligeså fint ned, som de lokale oste og kød, der var placeret og anrettet på brættet med samme fusion og overensstemmelse mellem de forskellige elementer som Odense Symfonien når de spiller Beethoven. Vi fik selvfølgelig forklaret alle de forskellige dele på ’brættet’, og var da også lydhør. Så lydhør vi nu kunne være i vores lille boble. Men anvist og forklaret blev vi. Til at komplimentere brættet fik vi serveret husets vin. Ingen af os er synderlige vinkendere, og trods min begejstring for vine af alle farver, (jeg diskriminerer ikke!), så var denne aftens røde vin et fornuftigt valg til vores bræt. Det komplimenterede maden i en fin og harmonisk synergi. Selvom jeg jo nok er ganske taknemmelig, hvad angår vin. Bare til info ikke.

Alt i alt fik vi ikke kun serveret et ’bræt’ og et glas vin. Vi fik en aften i vores lille boble, hvor vi kunne vende og redegøre for verdenssituationen uden indblanding. Jeg ved ikke, om jeg tør igen at sætte mine fødder hos Gastroteket. Såre med den chance, at mit næste besøg ikke kan leve op til denne aften.

Men jeg kan vel altid løbe risikoen ikke?

SPIS! Nu for pokker Odense!

Jeg har nok altid haft lidt svært ved at vide, hvor meta jeg kan være her på bloggen. Hvor meget jeg kan italesætte indholdet i indlæggende I selve indlægget.

Mest fordi jeg er god til at skele til, hvordan andre gør i stedet for bare at gå mine egne vegne. Men som klichéen lyder så ”skal man finde sin egen vej”, og det vil jeg forsøge at gøre med dette indlæg.

For jeg vil nemlig italesætte indholdet i dette indlæg. Jeg vil ikke kun skrive en artikel og trykke på udgiv. Jeg vil skabe min egen vej.

Derfor vil jeg nu fortælle lidt om, hvordan det egentlig kan være, at jeg deler det her indlæg, der tager afsæt i den madfestival, der i øjeblikket er i fuld vigør i Odense.

Som mange af jer sikkert ved, så arbejder jeg selv til daglig med Odenses kulturliv. Dette gør jeg gennem mit hverv som koordinator hos Kansas City. Men, hvad jeg laver til daglig i detaljer har som sådan ikke noget at gøre med dette indlæg. Kun det faktum, at jeg virkelig brænder for byens kulturliv, og på baggrund af dette har valgt også at arbejde professionelt med det.

Og netop det at brænde for Odense og byens kulturelle udvikling er noget, jeg bruger meget tid på. Ikke kun til hverdag, men faktisk også i min fritid. Jeg er frivillig flere steder i Odense, og for mig handler det ikke kun om at få udbetalt en løn hver måned hos Kansas City, men om, hvad JEG aktivt kan gøre for Odense. Både i mit daglige virke, men netop også med mine frivillige og hjælpsomme hænder.

Derfor vil jeg hellere end gerne bruge dette indlæg på at få nogle odenseanere – og ja; det er dig jeg snakker til nu! – væk fra komforten i din sofa, få vækket din lyst til at deltage som odenseaner i kulturlivet, og ruske lidt op i din helt sikkert trivielle hverdag….

Skubber jeg lidt nu til en dårlig samvittighed og undskyldninger om at, ”TV2 jo sender den der krimi i aften. Og jeg kan da umuligt gå glip af Eftersøgt!”? Er jeg lidt en Provo-Lone?

Det håber jeg! For det trænger den gængse odenseaner fandme til! Som tilflytter er jeg gang på gang lige dele overrasket og chokoret over den – og lad mig være helt ærlig her – dovenskab, der hærger over byens befolkning. Over den frase, at ”der er gået O’ense i den!”. Over den kritisable holdning jeg, som tilflytter, ofte oplever fra byens befolkning over nyskabende og innovative arrangementer, der afvikles i Odense. Over, at der altid vælges den samme café. Den samme restaurant. Den samme menu….

Det er fandme for kedeligt.

Og ja; du har sikkert ret, når du lige nu tænker; ”Men det er da ikke kedeligt! Det er jo bare fordi, jeg godt kan li’ den mad, der hvor jeg kommer. Og må jeg da lige være fri! Jeg valgte faktisk en helt anden sovs til bøffen sidst jeg var på Jensens Bøfhus! Og så ved jeg, at jeg får noget jeg kan lide!”.

Hertil kan jeg dog kun svare; når du ikke har smagt det, ved du ikke om du kan li’ det! Har dine forældre aldrig sagt det til dig? Ellers er det da på tide, du hører det fra mig!

Så smøg lige dine ellers rare odenseanske ærmer op, drop din vanlige rute og prøv for én gangs skyld noget andet. Det behøver ikke engang være nyt. Måske du bare kan prøve det velkendte i en anden udgave?

Jeg lover dig, dine smagsløg vil helt sikkert takke dig (og mig!) for, at du turde. De vil takke dig for ikke igen at overdænge dem med den alligevel halvtørre og uinspirerede caféburger. Igen…. For den spiser du ret tit, har jeg ikke ret?

Ved du, hvad du skal gøre i stedet for at vælge de standardiserede, friturestegte, transfedtsyreholdige, oversaltede kartoffelbåde med en dertilhørende mayoindsmurt, grøntsagsforskrækket, delletiltrækkende, glutenholdige, ”hjemmebagtebolleomkransende”, banale caféburger denne uge som erstatning for dit ellers helt sikkert hjemmelavede, sunde måltid?

Du skal booke en billet (eller flere for pokker!) til en af de innovative menuer, du kan spise i denne uge hos en de restauranter, der er en del af Food Festivalen SPIS! Odense. Som dette indlæg jo i virkeligheden tager afsæt i.

Og så skal du til at fedte væk fra fjerneren og de samme konservativt klædte nyhedsværter, du ser hver eneste aften alligevel, og så skal du opleve nyhederne selv! Lige nu. De er derude og venter kun på dig. 

Pssst!

SPIS! Odense Food Festival løber af stablen denne uge.
Find info omkring madfestivalen på deres hjemmeside her.
Ser ugens program her.
Køb en billet til et menu i aften her.

ODENSEGUIDE | Den bedste burger jeg har smagt i lang tid!

Okay. Så. Her i går var både Casper og jeg meget lidt nede med at skulle stå i køkkenet for at bikse noget aftensmad sammen. Jeg havde haft en længere dag på arbejde og fortsatte med en masse praktisk herhjemme (aka. tøjvask og støvsugning) og Casper kom seeent hjem. Han var faktisk først hjemme omkring aftensmadtid. Og ingen af os havde hverken taget noget frem fra fryseren eller planlagt noget mad.

Normalt kører vi efter madplaner herhjemme, men denne uge sker det altså ad hoc. Så i går var gode råd dyre, og jeg foreslog, meget atypisk, “skal vi ikke bestille mad udefra?”. Det foreslag var Casper hurtig til at hoppe på, og han foreslog, at vi bestilte burgere fra én af de lokale burgerjoints. Der ligger nemlig nogle stykker her i Skibhuskvarteret, men valget endte altså på Mormor’s Burger på Skibhusvej 86.

Du må endelig ikke lade dig afskrække af det knapt så æstetisk tiltalende profilbillede på deres Facebookside. Hvad stedet ikke har af æstetisk forståelse, har de så sandelig i smag! Omg. Omg. Omg!

Jeg var, ærligt, en kende forbeholden overfor stedet i starten. Det ligner nemlig mest af alt en snasket grillbar. Truth be told. Men de kan dælme finde ud af at lave burgere!

Mormors burger odense skibhuskvarteret skibhusvej blogger fra odense jeanette hardis lets blog some shit 14037627_10153822148290920_2038146187_o-2 14037768_10153822148280920_246732010_o

I går fik jeg en cheeseburger med Port Salut. Savle! Den var SÅ god. Deres burgerboller laver de selv. Og den har vi ligesom hørt før! Men de her boller. Ohh maaw god! Bollerne er som vi kender dem fra frihedens land. Helt klassiske, amerikanske, bløde boller. Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til bløde burgerboller. Jeg har tidligere ikke været ALT for begejstret for bløde burgerboller. De skulle næsten være så crispy at det halve kunne være nok.

14060028_10153822148305920_1619671091_o-2 14002415_10153822148210920_71274031_o

Men disse bløde burgerboller er perfekte. Lige som de skal være. Generelt er burgeren top notch, og smagen er der, som skrevet, intet at komme efter. Der er lækker, frisk salat i og den rette mængde dressing, der gør burgeren tilpas smattet uden at blive helt uduelig.

Anyways. Burgerne fra Mormor’s Burger på Skibhusvej 86, (den ligger overfor Matas til de stedkendte), er klart dine penge værd, og ordet herom er nu viderebragt! Priserne er i øvrigt helt acceptable – for en menu bestående af ovenstående (en burger og en bakke af de lækreste, rustikke kartoffelpomfritter + dyppelse + en halv liters sodavand) slap jeg med 89,- Det er altså en pris, der også er ganske attråværdig!

ODENSEGUIDE // LALOU VINBAR – her skal du tilbringe de lune sommeraftener, og alle andre aftener også…

Et glas Riesling fra Mosel måtte lade livet for dette indlæg

HEJ – og velkommen til!”

To minutter inden den højlydte, men varme modtagelse hos Lalou Vinbar har jeg parkeret min cykel møjsomt ved siden af Dr. Adams på Pogestræde i et område, der må være den odenseanske pendant til Indre By. Ganske uvidende omkring, hvilke indtryk jeg vil få den næste time. Og at jeg glemmer nøglerne i cykellåsen, og derfor lader min cykel være ubevogtet bytte for enhver lille cykelkleptoman, der skulle gå forbi.

Ubevidst om min cykelfadæse træder jeg ind i baren, der på én og samme tid emmer af moderne, minimalistisk indretning og en svunden tid, hvor tankerne leder mig til bare tæer, der møjsomt træder i druer i kæmpe kar af olieret træ.

IMG_3957

De faste håndtryk fusioneret med kærlige smil fra de to herrer, der står i baren lader straks en følelse af gæstfrihed og afslappethed glide over min krop. De, Ivan og Thomas, der ejer og driver vinbaren, byder mig straks på et glas vin. De tager fejl, da de tror, jeg ved noget som helst om vine, og spørger mig, ”hvad kunne du tænke dig?”. Jeg kigger spørgende på Ivan, og han kommer mig til redning med et glas Riesling fra Mosel. En vin fra huset Schloss Lieser med en Thomas Haag som producent. Det er en vin baseret på Tysklands mest anvendte hvidvinsdrue, og en vin de to herrer selv elsker. Den har angiveligt et højt syreniveau, men dette ”tæmmer” man ifølge Ivan og Thomas med en restsødme. Dette giver vinen et sur/sødt og mildt indtryk, hvilket jeg selvfølgelig må efterprøve på egne smagsløg. Man skulle da være et skarn for at sige nej til sådan en oplevelse, og hurtigt bliver der stillet det omtalte glas hvidvin foran mig.

Så langt. Så godt. Og det ER ganske godt indtil videre. Lokalet formår at være intimt og drage mig ind i de mørke trædetaljer, og vinen foran mig ER sur/sød og mild på tungen.

Med en snert af nysgerrighed sætter jeg mig på en læderbetrukket stol, og lader albuerne hvilke på bordet foran mig. Mit besøg har et formål. Jeg skal undersøge om denne vinbar er et besøg værd i fremtiden og har fået lov til at komme om bag kulisserne og høre lidt om historien, der ligger til grunde for Laolou Vinbar.

Hvad fik jer til at åbne en vinbar i Odense?”, lægger jeg hovedet på skrå og spørger de to mænd. Ivan smiler. Og jeg er bange for, jeg har åbnet Pandoras Æske. For hans øjne får pludseligt et skinnende udtryk, og jeg kan se, hvordan læberne bævrer af begejstring. Jeg ved, at dette svar kommer til at tage tid.

Så jeg gør det mest naturlige. Sætter glasset til munden.

Ivan og Thomas er, foruden at være kompagnoner i Lalou, venner. Den slags venner, der ved, de kan ringe til hinanden kl. 3. Om natten skulle de stå på Lars Tyndskids mark uden en krone på lommen til en taxa. Eller. Det forestiller jeg mig i hvert fald. For når Ivan starter en sætning afslutter Thomas den. Og hvad den ene ikke kan svare på, kan den anden. Det giver i virkeligheden også lidt sig selv.

De to herrer har kendt hinanden i ca. 14 år. Og det er ikke første gang, de står side om side og fusionerer deres viden, kompetencer og lidenskab. De har tidligere arbejdet sammen i Toscana, hvor deres passion for gastronomi blev udlevet. Her var Thomas var køkkenchef på Borgo Santo Pietro som han i øvrigt var med til at starte op. Derudover har de to kompetente herrer slået deres folder hos Café Ketchup, Bistro Boheme, Munkebo Kro, The Ledbury (i London!) blandt mange andre!

Jeg er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at disse to herrer VED, hvad de snakker om når de fortæller om både vin og mad.

Ét er den praktiske erfaring med vin. Den har vi vist alle gjort os i større eller mindre grad. På terrasserne i den danske sommer. Rundt om den veltilberedte steg ved middagsbordet. Når den nye date skulle imponeres.

IMG_3994

Men Ivan og Thomas er gået skridtet videre fra de gængse og ordinære praktiske oplevelser med vin. For på Lalou køber du ikke nødvendigvis kun et glas vin når du sætter dig ved et af de fløjlsbløde træborde omgivet af autentiske vintønder og vinranker. Du får en fortælling. De to herrer ved nemlig langt mere om den vin de serverer, end hvad øjet, og nogle gange munden, kan fortælle. For det handler om smag. Om historie. Om kvalitet og håndværk.

For vin ER en fortælling OM et håndværk. Om traditioner, der er gået i arv ned gennem talrige generationer. Og den fortælling kan du få serveret hos Lalou vinbar. De fortæller selv, at ”intentionerne er at skabe en gastronomisk oase for alle, hvor værtskab og kvalitet går hånd i hånd”. Og en oase; det har de altså formået at skabe. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at tage herfra igen.

Jeg blinker med øjnene da Ivan og Thomas med entusiasme i stemmen fortæller om vintønderne i lokalet, der er transporteret fra en vingård i Spanien. En vingård de sidste år besøgte og derfor kender ejeren af. Endog er de ganske tætte med ejeren. Jeg smiler da de fortæller historien om vingården og deres besøg dertil. ”Vi kender ALLE de vine vi serverer herinde. De har alle en historie. En vingård bag. Og den vingård kender vi også!”. Alle de vine, der bliver serveret hos Lalou er i øvrigt fra Europa. Det er nemlig her, Thomas og Ivan har rejst rundt, og de er mest bekvemme med at servere vine, der kommer fra områder, de selv har besøgt.

Jeg tvivler heller ikke på Thomas, da han fortæller mig, hvordan deres forhold til de forskellige vingårde er, hvorfra de får deres vinflasker. For han kan slet ikke lade være med at fortælle. Som et barn, der har fundet døren til Narnia og vil dele oplevelsen med hans søskende. En tarvelig analogi. I know. Ikke desto mindre er det mit indtryk.

Der er nemlig mange historier at fortælle, og jeg føler lidt, at JEG har fundet en dør indtil Narnia.

Vinenes Narnia selvsagt. For Ivan og Thomas fortæller gerne. Både på opfordring, men så sandelig også på eget initiativ. Det mærker jeg på egen krop. Alt imens jeg nyder min hvidvin fra glasset, der efterhånden er ved at være halvtomt. Selvom det for mig virker som om, glasset altid er halvt fuldt på Lalou. I hvert fald i overført betydning. For der er altid en fortælling mere. En anekdote om vinen. Om dens liv.

Hvilket for mig er ganske betryggende. For de to herrer ved sgu, hvad de snakker om. Alt den viden kan ofte føles intimiderende for ikke-vin-kendere. Som jeg.

Jeg kender ikke til vine. Altså jeg har selvfølgelig drukket min del. Og delt endeløse historier over endeløse flasker vin med veninder om mænd, der aldrig makkede ret, sko, der var alt for dyre og om at livet faktisk er ret nice. Jo tak. Vin har en spøjs og opløftende virkning på en samtale. Men decideret viden om vin. Den ligger jeg ikke inde med.

Under normale omstændigheder har jeg heller ikke modet til at være spørgende omkring den vin, der bliver serveret når jeg er ude. Men i Thomas og Ivans selskab er modet anderledes. Om det har noget at gøre med Thomas, der beretter, at for dem er gæsten den vigtigste ved jeg ikke. Det er også LIDT en floskel at postulere. ”Ih jo, hos OS kommer gæsten altid først!”. 

Lalou vinbar Odense blogger Jeanette Hardis

IMG_3954

Den sætning er en kende FOR kliché. Men der er ikke noget kliché over Lalou, Ivan eller Thomas. Så Thomas fortsætter hans sætning med at demonstrere. Ser I; jeg sidder ned ved bordet imens Thomas, med faste og velmendende skridt går rundt i lokalet og fortæller, da han stiller sig to skridt foran mig og kigger NED på mig. ”Vi betragter aldrig vores gæster fra denne vinkel. Oppefra. Hvor VI er de vigtigste. Næ.” 

Han sætter sig i hug og fortsætter foran mig; ”Vi betragter gæsten herfra. Hvor vi er de mindste. Og de er de vigtigste. For vi ser nemlig OP til vores gæster. Lytter til dem og lader dem stille alle de spørgsmål, de kunne have omkring vores vine. Vi giver plads til, at folk kan slappe af omkring vine af god kvalitet, uden at føle sig dumme over alskens spørgsmål.”

Og jeg tror sgu på ham nu. For der sidder jeg. Og føler mig modig. På trods af, jeg intet aner om vine.

Så hvis du i vinens nød ikke ved, hvilken vin du skal vælge fra kortet kan du på Lalou få modet og bare spørge. Det har heller aldrig skadet nogen. Det skulle da lige være vinen. For mit glas er tomt. Jeg kunne ikke lade være.

Orv og når ja. Min cykel stod på sin plads da jeg med opløftet stemning gik fra baren. Nøglerne sad stadig i låsen. Vin og en ikke-stjålet cykel. Det kalder jeg en god torsdag!

Lalou Vinbar har lige nu åbnet tirsdag & onsdag 14.00-23.00, torsdag 14.00-00.00, fredag & lørdag 12.00-01.00. Du kan finde mere info på Facebook lige her, og følge dem på Instagram lige her.

IMG_3960
IMG_3967
IMG_3970
IMG_3972
IMG_3975
IMG_3988
IMG_3991
IMG_3999
IMG_4001

IMG_4003

IMG_4018

ODENSEGUIDE // HER SKAL DU TILBRINGE DINE SOMMERDAGE – KERTEMINDE NORDSTRAND –

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger{ Bikinien er fra H&M og solbrillerne fra Forest and Bob – attituden er min egen… }

Siv, der slikker mine ben imens sandet prøver at finde plads indenfor mine sandaler. Nu er fodtøjet ikke længere praktisk, for sandet bliver blødere, og jeg hopper ud af sandalerne. Straks derefter graver mine tæer sig dybt ned i sandet, for hvert skridt jeg bevæger mig mod vandet. 

Vandet, der med sin glitrende overflade ligner en paliettop, lokker med både kølige strøg og sagte brusen. Tæppet bliver foldet ud. Rystet. Placeret få meter fra vandet. Der, nu jeg er tættere på, har samme farve som iskrystaller. Og er ligeså indbydende. Byen er lagt bag mig, og vandet ligger lige fremme… 


Jeg ER klar over, at Kerteminde Nordstrand ligger lidt udenfor Odenses bygrænser. Faktisk ca. 10 km. And I would know. Casper og jeg cyklede nemlig til Nordstranden i dag. Du læste rigtigt. Vi cyklede. Og selvom Kerteminde måske ikke helt geografisk lader sig placere i Odense, og dermed i en Odenseguide, så kommer stranden sgu alligevel med her. Simpelthen fordi jeg ikke kan lade være. Og come on, SÅ langt væk er Kerteminde ikke.

Fra vores bopæl i Skibhuskvarteret er der ca. 20 km hver vej. Så der har været gang i benserne  i dag. Men det var hele turen værd!

Vi har tidligere været på Nordstranden i Kerteminde, og det med god grund. Den strand er SÅ fin. Vandet er ligeså klart som alle de jordbær, der bliver solgt langs vejen til stranden, er søde i øjeblikket.

Et øjeblik i dag tog min hjerne fejl, og placerede min mentale tilstand tilbage til vores ferie i Tyrkiet sidste (og forrige) år. At temperaturen i luften var på de svimlede 26 grader gjorde bestemt ikke denne illusion mindre troværdig.

13383899_10153654240275920_89277709_o

Vi tog afsted i formiddags med et par lækre wraps med kyllingefyld og masser grønt. Dem spiste vi langs vandkanten, imens bølgerne sagte brusede ind, og efterlod en stemning i sindet, der var et mindfulness kursus værd! Ahh…

Således lod vi hos henslænge uden tanke på klokkeslæt eller solcreme. For selvom vi havde masser solcreme med, så var vi sgu ikke så gode til at få den anvendt. Og solcreme i flasken, og ikke på huden, er altså ikke meget bevendt. Sålunde endte vi begge med røde plamager diverse placeringer på kroppen. Jeg kan meddele, at man skal huske rent faktisk at påføre sig solcreme såfremt man ønsker en virkning deraf. Lidt op ad bakke, hah.

13334812_10153654240210920_2007081890_o

Men solen var fantastisk, og ligeledes var Nordstranden på Kerteminde. Både vand og sand er lækkert. Du skal også langt ud før vandet bliver rigtig dybt, der er næsten ingen sten i vandkanten, og thank god, ingen vandmænd. Jeg hader de små, slimede sataner for et godt ord. Ydr!

Derudover ligger der toiletter og flere kiosker langs stranden. Du kan finde mere info om selve Nordstranden lige her.

For nu vil jeg blot give et godt ‘strandtip’ videre. Selvom mange af jer helt sikkert allerede har været på Nordstranden?

ODENSEGUIDE // DEN GRØNNE CAFE PÅ SKIBHUSVEJ

Det her indlæg hører til i føljetonen, hvor jeg giver anbefalinger til steder i Odense. Men inden jeg fortæller om den seneste perle i rækken af indlæg vil jeg sige; TAK TAK TAK! For alle jeres ’tillykke’er’ til mit indlæg i går. Det varmer simpelthen så meget, at I sidder derude og hepper med. Hold nu magle, hvor blev jeg glad! Jeg glæder mig til at dele mere af Kansas City herinde. For nu vil jeg dog dele en anbefaling til en ny café på Skibhusvej.

IMG_2285Skulle det være gået nogens næse forbi, så bor jeg nemlig i Skibhuskvarteret. Det gør jeg sammen med min kæreste Casper, og her har vi boet i snart to år.  Vi bor i et delehus, hvor vi lejer 1. salen på en stille og dejligt beliggende villavej. Her har vi kort til de fire (!) nærmeste supermarkeder, og havnen er også i en overskuelig gåafstand.

IMG_2289Jeg ELSKER kvarteret herude, og synes det er skønt når nye butikker og caféer vælger at bosætte sig her i den lille by i byen. Det er nemlig lidt, hvad Skibhuskvarteret kan beskrives som. Vi har både Fakta, Netto, Rema og Kvickly, et apotek, Matas, flere frisører og Mauritz ej at forglemme. Den burgercafé er altså uovertruffen.

IMG_2291I dag vil jeg dog komme med en anbefaling af en ny café i vores skønne kvarter. Den anden dag åbnede nemlig Den Grønne CaféSkibhusvej 91, og der måtte jeg og en veninde, der også er bosat herude, selvfølgelig forbi. Vi besluttede derfor at nyde vores frokost hos caféen i torsdags

IMG_2294 IMG_2296Caféen er HELT ny, hvilket de fine, hvide vægge tydeligt bærer præg af. Indretningen er på én og samme tid romantisk underspillet og ganske minimalistisk og inspireret af nordisk design. Der er levende lys på bordene, og møblerne er enkle og lyse. Lokalerne virker derfor indbydende og jeg kunne sagtens forestille mig at sidde og arbejde på caféen.

Caféen største attraktion må næsten være den store bland-selv-salat-bar, der også fylder meget i indretningen, uden dog at tage over. Her kan du vælge mellem forskellige pre-blandetsalater, og du kan blande næsten alt, hvad hjertet begærer af grønt og frugt. Dertil kan du få et blandet udvalg af kød. Bl.a. lækre kyllingesticks.

IMG_2300 IMG_2309

Min veninde, (der faktisk blogger lige her), valgte en omgang bland-selv-salat som hun var ganske tilfreds med. Fordelen ved denne konstalation er, at du selv bestemmer, hvad og hvor meget du vil spise. Prisen varierer selvfølgelig herefter.

13282336_10153625478895920_831656320_o{ Billedet ovenfor er fra min Instagram }

I torsdags valgte jeg en klassisk bloggerret i form af en avokadomad. Hertil var dog et Odenseansk twist i form af et spejlæg serveret på selve maden. Min rugbrødsmad var en lækker mundfuld, og udgjorde en fin frokost hvad angår størrelsen. Til maden fik jeg en Perrier, men udvalget af drikkevarer var tilfredsstillende stor, omend ikke uoverskuelig. Du kan få de klassiske sodavand, men derudover har caféen også økologiske vand af varierende karakter. En sådan kold, økologisk flaske vil jeg forestille mig gør sig godt en varm sommerdag på den udendørs terrasse, der findes bag ved caféen.

IMG_2331 IMG_2345 IMG_2346IMG_2343 IMG_2357

Udover salater, og frokostanretninger tilbyder caféen også morgenmad, og her findes både sunde og usunde retter. Caféen åbner kl. 9-20, så morgenkaffen kan passende nydes med en omgang skyr eller vafler en dag.

Det skal også bemærkes, at mange af deres råvarer er af den økologiske udgave. Alt i alt en rigtig fin café med et varierende og spændende udvalg af retter. Derudover tiltager det sunde alternativ mig rigtig meget i form af deres salater. Hvis du bor i Skibhuskvarteret, eller kommer forbi denne egn så vil jeg i hvert fald anbefale et visit på Den Grønne Café.

ODENSEGUIDE // BYENS BEDSTE PITAKEBAB!

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

ODENSEGUIDE

Hvis I ikke har lagt mærke til det, har jeg i et stykke tid lavet indlæg med overskriften “ODENSEGUIDE”. Det er indlæg, der har fokus på vores skønne by, med gode anbefalinger, tips og råd omkring ting, der er værd at bruge tiden på i Odense.

Jeg er kun ét menneske, og selvsagt kan jeg ikke afdække alle Odenses, tit gemte, men værdsatte skatte. Jeg gør dog mit for, at sprede budskabet omkring alle de fine ting, der er i byen.

Hvis DU kender til noget her i Odense, som du mener er et besøg værd, så skriv det da lige i en kommentar ik? Man skal dele de gode perler her i byen, og prale af alle de dejlige ting vi har!

Det var lige en sidenote, for i dag vil jeg dele en af mine “madperler”. Det har været et yndet spisested alt den tid, Casper og jeg har boet i Skibhuskvarteret, men vi kendte faktisk også til det inden.

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

BYENS BEDSTE KEBAB

Jeg snakker om Shawarma & Grill“, der ligger i Bazar Fyn. Jeg har efterhånden fået min del kebab og dürümruller her i Odense. Jeg kan ikke komme udenom det – jeg er en kebab kinda gal. Og jeg indrømmer det gerne.

Derfor har jeg også været lidt omkring, hvad angår de odenseanske kebabsteder. Jeg vender dog altid tilbage til dette sted i Bazaren. Med god grund. Casper og jeg bestiller nogle gange enten pita, dürüm eller hvidløgsbrød derfra. Det er virkelig godt det hvidløgsbrød, men jeg er ret glad for, både Casper og jeg spiser det. Så kan I nok selv regne ud hvorfor!

Jeg var i bazaren så sent som i går for at spise weekenden ind. Det er sgu en ret fin ting at gøre ik? Jeg og to andre veninder lavede en spontan frokostaftale efterfulgt af lidt bloggerleg med mit nye objektiv. Vi spiste i Bazaren, og brugte faktisk en time på at spise og tørre dressing af hinandens kinder. For ja; man får dressing på kinderne af deres mad hah! På den måde ved man, det er en virkelig god kebab!

Hermed en anbefaling givet videre til god nytte håber jeg. Måske en af weekenddagens måltider skal være derfra. Hvis ja; så lad mig vide, hvad dine smagsløg mener!

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

BEAUTYBESØG HOS SKØNNE + GIVEAWAY

Behandlingerne er sponsoreret

GOD LØRDAG!

Er I kommet ud af lørdagsdynerne? Parat til aftenens udskejelser?

De vildste udskejelser jeg ser frem til i aften er en dyne i sofaen, Casper ved min side og TV’et, der viser en “slå-hjernen-fra“-film. I morgen går dagen med blogevent sammen med en masse søde bloggere fra Odense som hende her og jeg står for, og dagen er derfor planlagt med hjemmeaktiviteter. Bl.a. skal haven i eftermiddag studses lidt.

Det er altså ikke de store beretninger jeg har i dag, MEN jeg vil tilgengæld berette om mit besøg i klinikken SKØNNE her i Odense. For nogle uger tilbage var jeg nemlig afsted for at få lavet  lidt forskellige behandlinger af Jeanette som har klinikken. Det er ikke så tit jeg møder andre, der hedder Jeanette, så det morede jeg mig ret meget over! Små hjerner, små fornøjelser ik’?

IMG_8871

Anywaaays… Jeg fik lavet shellac på mine negle på både hænder og fødder, fået farvet og vokset mine øjenbryn OG fået vokset min overlæbe! Altså dunene over overlæben ik’?

IMG_8868

{ Jeanette har ALLE farver du overhovedet kan forestille dig som shellac }

12826069_482371901962580_15107882_n

Jeg valgte ovenstående fine farver til mine negle, imens tæerne fik en klassisk rød farve. Den går aldrig af mode når det gælder tæerne! Men jeg eksperimenterer ofte med forskellige farver til neglene på fingrene. Og jeg var i virkelig forårs- og pastelhumør da jeg valgte denne fine syrenfarve til fingrene. Er den ikke smuk?

Jeg ved ikke, hvor meget I ved om shellac? (af gode grunde egentlig vel?).

Shellac er en slags fusion imellem almindelig neglelak og en gelé. Jeanette anvender udelukkende produkter fra CND Shellac, der er den førende spiller indenfor markedet. Fordelene ved shellac fremfor gelé er mange! For det første ødelægger det ikke neglene. Hvis nogle af jer har fået lavet gelénegle ved I, at det kræver meget slibning på ens naturlige negl. Både når de skal påsættes, men bestemt også når de skal aftages igen! Been there, done that.

Mange risikerer også at miste noget af deres øverste lag på neglen, hvis geléneglen ikke bliver aftaget på rigtig vis, og ofte skal der altså en professionel til at fjerne neglene. Det skal der ikke med shellac. Det kan du nemlig godt fjerne selv helt uden skade på dine negle.

Shellac bliver lagt på ens negle som almindelig neglelak, men hærder under et UV-lys for at give det styrken, så det kan holde i 14 dage. Mit holdte faktisk tre uger, og kunne sagtnes have holdt i en uge til, hvis det ikke var fordi mine negle voksede så hurtigt, at man efterhånden tydeligt kunne se “udvoksningen” om man vil.

Jeanette skubbede mine neglebånd op, fjernede overskydende neglebånd, filede mine negle i en flot form, lagde en base coat, to lag farve og en top coat til slut. Hele behandlingen blev sluttet af med en omgang Solaroli, der hjælper med at forlænge shellac’ens holdbarhed.

IMG_8875

Mine negle blev således også længere imens jeg havde shellac på, fordi det, udover at give en smuk farve, også styrker ens egne negle, så de ikke ligeså let knækker. Den største grund for fjernelse hos mig var da også, at mine negle netop var vokset så meget, at der næsten var mere negl end farve til sidst.

Kun to negle havde lidt under tidens tand, og havde fået en lille afskalning. Men efter tre uger (!) var det faktisk ikke noget jeg var utilfreds med. Tværtimod har det været en stor fornøjelse ikke at skulle aftage og lægge neglelak konstant. Og så var lakken bare ALTID pæn og skinnende!

Jeg er typen, der ikke er særlig god til, hvis lakken skaller. Så hellere bare tage lakken af og enten lægge et nyt lag, eller undvære et par dage. Hvis det går hurtigt og tiden er presset, kan jeg også finde på at give neglene et ekstra lag ovenpå den eksisterende farve, og på den måde kunne vente en dag eller to med at starte forfra i “lægge-neglelak-projektet”. For det er sgu ofte et projekt for mig at lægge neglelak. I mindst 2/3 af gangene ender det nemlig med, at jeg på den ene eller anden måde formår at ødelægge lakken på mindst én negl.

Så kommer der et hår i den endnu halvvåde lak. Eller jeg tror, lakken er tør og prøver at foretage mig dagligdagsting med fingrene strittende ud til alle sider, fordi jeg prøver at undgå at ramme mine negle ind i noget. Selvfølgelig med det modsatte til resultat – at neglelakken ender med at få mærker og deslige.

IMG_8878

Det var derfor med en anelse mistro jeg gik ud fra klinikken for nogle uger tilbage med nye funklende negle. Jeg turde næsten ikke røre noget med mine fingre. Men lakken den var sgu tør, og den tog altså ikke skade af hverken træning, plantning af krydderurter eller andre obskure aktiviteter, der kunne være med til at skade lakken.

Tværtimod holdte den fantastisk godt! Og det var en befrielse at kunne tage på ferie velvidende, at jeg ikke skulle bekymre mig om at medbringe neglekittet fordi min neglelak skulle repareres eller udskiftes i ugens løb. Normalt tager jeg ALTID neglelak med på ferier, for jeg VED, at lakken skal skiftes i løbet af ugen. Da vi var afsted sidste år til Tyrkiet havde jeg også både neglelakfjerner og lak med for at kunne fikse negle i ugens løb.

Men ærlig talt, så er det sgu lidt irriterende at skulle bruge tid på ens ferie til det. Så hellere bare kunne have fine negle og nyde ikke at skulle bikse med neglelak selv.

Jeanette er simpelthen SÅ dygtig til at lægge shellac’en så den holder i hundrede år, og jeg gik fra klinikken og var ovenud begejstret for mine fine “nye” negle. Både på hænder og fødder. Jeg har fået så mange komplimenter for både farve og udførelse efterfølgende, at det halve kunne være nok.

IMG_8869

Hvad angår at få vokset mine bryn og overlæbe var det ikke noget jeg før havde stiftet bekendtskab med. Jeanette foreslog voks af overlæben, da det var en behandling hun gerne ville have testet lidt mere. Det var i hvert fald, hvad hun sagde til mig, men måske det bare var synet af alle de dun, der sad monteret over min læbe, der gjorde udslaget hah!

Hvorom alting er, så var det ret sjovt at prøve, og det gav et tydeligt resultat efterfølgende. Jeg er typen, der ret ofte iklæder mine læber diverse farver, og der giver immervæk lidt mere fokus på læbeområdet. At jeg har dun på overlæben er egentlig ikke noget jeg før har bemærket, men da Jeanette sagde det, kunne jeg selvfølgelig med det samme se tonvis af de små dunede sataner sidder der og håne mig og mine farvede læber med alt deres gloværdighed!

IMG_8882

Så de røg sgu væk. Med et smukt og glat resultat som følge. Jeg ved ikke, om det at få fjernet hår fra overlæben måske er lidt et tabu for kvinder? Det er i hvert fald ikke noget jeg normalt hører i samtalen når vi snakker diverse skønhedsbehandlinger. Men det er måske noget, der skal overvejes at indrages i rutinen? For det gør altså en forskel.

Ligesom jeg er bleve totalt afhængig af at få vokset mine bryn! Dét af flere grunde; Jeanetter er pisse dygtig til det, og mine bryn fik for første gang i fem år den pæneste form de nogensinde har haft. I ved; det der fine knæk ved 2/3 af brynet, som kan være svært selv at fremstille. Det klarede hun med et snuptag – og NEJ; det gør ikke ondt at få vokset hverken overlæbe eller bryn. Nu er jeg heller ikke typen, der ømmer mig ved sådanne behandlinger, men Jeanette brugte også sådan en slags afkølings-dimmer inden behandlingen, så huden var kold og det ikke gjorde ligeså ondt. (Og tak for det!).

Voksen hun bruger er en Lycin hot wax – ikke, at jeg overhovedet har forstand på den slags! Men den stivnede ligesom da hun lagde den på, så det er ikke noget med varm, flydende voks, der flyder alle mulige steder hen. Denne voks ER selve det stofstykke, der normalt skal lægges over voksen.

IMG_8888

Jeanette, der har klinikken SKØNNE er desuden selv en virkelig skøn dame. Hun er typen, der vader lige ind i ens hjerte, og jeg følte mig med det samme velkommen og taget godt imod i salonen. Og det kunne jeg se gjaldt for flere af hendes kunder i den tid jeg sad og ventede derinde på, at det blev min tur.

I kan finde Jeanette og hendes klinik SKØNNE på Facebook her, og på Instagram her. Klinikken ligger på Dronningsgade 12, og ligger derfor meget centralt i Odense c.

Har I nogle erfaringer med shellac eller få vokset overlæbe/bryn? Måske jeg ikke er den eneste med lidt dun på læben 😉

Og NU til noget af det sjove! For Jeanette har nemlig været så skøn (get it?!), at sponsorere en shellac-behandling + et valgfrit CND-produkt til en af mine læsere!

Giveaway’en foregår på min Instagramprofil lige her! For at blive den heldige skal du følge SKØNNE på Instagram her, og følge min Instagram samt lægge en kommentar på konkurrencebilledet.

Konkurrencen kører til og med lørdag d. 16. april kl. 16.00! Jeg håber meget, I vil være med og vinde en skøn forårsbehandling til neglene! Wup wup!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS