Jeg står her alene

Jeg trækker vejret. Let. Tungt. Dybt. Uden at tænke over det. Overfladisk. 

Jeg inhalerer endnu en cigaret. Jeg er i virkeligheden i gang med at stoppe. Ikke fordi det er et stort problem. (Løj jeg for mig selv). 

Foto: Malene Nelting // model for Masked.dk

Jeg tænker på, hvordan det skal gå mig nu. Det lyder så alvorligt. Jeg tænker generelt meget. Jeg ved ikke, hvilken retning mit liv tager nu. Det er lang tid siden, jeg begyndte at bo alene. At jeg blev mig selv. Men jeg har stadig ikke vænnet mig til, at det bare er mig, der er herhjemme. At Casper ikke bare er taget på en lang ferie. Et par gader længere nede af vejen. 

Jeg savner. Jeg savner en hverdag, jeg kendte. En tryg hverdag, der de sidste seks år har budt på i hvert fald én person, jeg havde med mig i mit ringhjørne. 

Nu står jeg alene. Med kampen om at binde mine hænder ind, så de passer i boksehandskerne. Med kampen om tandbeskytteren, der skal tage de værste slag i ansigtet. Med sveden ned af panden og kun mig selv, der kan tørre den af. 

Jeg sukker. Retter mig på stolen på min altan. Kigger ud over kvarteret. Grønne træer og buske. Fugle. Børn, der hopper på trampolin. Får jeg nogensinde børn? 

Manden jeg troede, jeg skulle stå i ringhjørnet med resten af livet, står der ikke længere. Det var en fælles beslutning at stoppe vores forhold. Vi var ikke mere kærester, som vi var gode venner. Det er vi heldigvis stadig i dag. 

Men hvad nu? 

Jeg rejser mig. Hænger over altangelænderet. Det er aften og stjernerne lyser himlen og natten op. Jeg knuger mig ind i min striktrøje. Asker min cigaret. 

For et år siden havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stå her alene. At jeg ville kunne det. 

Men det kan jeg. Og jeg klarer det sgu godt. Det er hårdt sommetider stadig. Ikke fordi det ikke var det rigtige valg at tage. Men fordi det bare er hårdt. Fordi forandring fryder, men kan være en svær pille at sluge. Også selvom jeg selv har valgt det. 

Fordi tryghed er noget jeg er god til at finde behag i. Men trygheden ved at være to, må ikke være den eneste grund til at blive sammen. Men jeg skal vænne mig til det. At være… single… pfff.. Jeg er ikke god til det ord. “Single”. 

Måske fordi jeg er vokset op gennem mine tyverne og gået glip af alt online-datinghejs og i det hele taget alt dating-hejs. Måske fordi “single” i mine ører lyder som noget uden tryghed. Måske fordi jeg har svært at være single? Nu har jeg været i et forhold i så mange år, at jeg slet ikke aner, hvordan jeg skal være mig selv. Jeg lærer det så småt. Og jeg nyder mit eget selskab. Og trygheden må aldrig være den vigtigste faktor for at være i et forhold. Jeg vil hellere være alene, end jeg vil være i et forhold kun for tryghedens skyld. 

Men jeg skal finde mig selv igen. Finde min rolle som værende “bare” Jeanette. Og hvor pokker skal jeg lede? 

Måske skal jeg slet ikke lede? Måske jeg skal bare tage et skridt af gangen og prøve at finde ud af det på min egen måde. 

Jeg har taget en kop te med ud på altanen. Den er næsten for lunken til at drikke af, men jeg tager tre store slurke. På det sidste er øl og dans og fest skiftet ud med te og søvn og familie. I aften hører jeg soul-sange på anlægget og de smyger sig sagte ud på altanen fra anlægget i stuen. De lægger sig som fløjl om mit hjerte, og jeg indånder den kolde luft og udånder mine bekymringer for fremtiden. 

 

Månedens playliste – hæphop og raps!

Okay… Jeg er ikke død. Selvom min aktivitet herinde tilnærmelsesvis har nærmet sig at flatline. Jeg ved ikke, hvorfor. Måske fordi mit blogdesign har irriteret mig lidt? (Så det har jeg lavet om – hvad synes du?). Måske fordi jeg har en del tumult i mit liv for tiden? (Bl.a. min farfar, der er SYG!). Måske fordi jeg bare ikke lige har haft overskud?

Ingen ved det. Og ingen snakker sikkert om det.

Men her er jeg altså igen. Tilbage. Tror jeg nok.

I hvert fald med denne måneds playliste. For dem laver jeg troligt hver måned. Jeg lytter til musik hele tiden. Både på arbejde, imens jeg cykler, når jeg træner, jeg sætter plader på derhjemme, når jeg går tur med hunnierne. Denne playliste har endda været nogle måneder undervejs. For det er nemlig en af de længere og en af dem, jeg altid vender tilbage til.

Genren denne måned er rap, grime og hiphop! En genre som jeg lytter rigtig meget til. Jeg kan personligt bedst lide det, jeg vil betegne som “moderne” rap. Bl.a. i form af sub-genren “grime”. Men jeg lytter også meget til klassikere som NWA (Niggas with Attitude for de uindviede), JAY Z kommer vi heller ikke udenom ligesom Run The Jewels selvfølgelig også optræder på denne playliste.

Hvad angår grime, så er jeg virkelig forelsket i alt musik fra Bugzy Malone. Hans tekster, beat og stemning går lige i mit musisk hjertekammer, og hans nyeste album King Of The North kan jeg høre hver, eneste dag. Stormzy er også på denne playliste – hans nummer Shut Up elsker jeg! Det giver mig en følelse af selvstændighed og en “fuck it” attitude til folk, der ikke gør noget godt for andre.

Future er jeg også OK glad for, så han er også med på denne playliste, og af kvindelige rappere har jeg bl.a. Nadia Rose med. Hendes nummer Skwod skal du høre, hvis du lige vil have et skud “kvinder holder sammen, and don’t fuck with me” direkte ind i øregangen.

Denne playliste hører jeg ret ofte, og jeg har også flere og flere LP’er med rap. Bla. Run the Jewels (den første plade. Det er den bedste!), men også danske Suspekt.

Hører du rap, hiphop, grime? Eller er det slet ikke noget for dig?

Hvis ikke, så prøv at give denne playliste et lyt. Der er 89 sange på so far, og over fem timers musik, så der er noget at vælge mellem.