Fanny Wree kvindelig musiker Fyn

Flere kvinder i musikbranchen – start med at lytte til lokale Fanny Wree

Fanny Wree musiker kvinde Fyn

Det er lang tid siden, at jeg har lavet en musikanbefaling herinde. Hvilket er ret fjollet, nu jeg tænker over det. Jeg lytter trods alt til musik hver dag og er til koncert ca. en gang om ugen. Hvis ikke som gæst, så på arbejde.

Jeg oplever derfor meget musik, og meget af det falder endda i min egen, personlige musiksmag. Så – jeg skal til at dele noget mere af det herinde, har jeg sat mig for.

Den første musiker jeg vil dele, er en kvindelig musiker. Det er jeg ekstra glad for. Nu jeg arbejder lidt i branchen, så ved jeg, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranche. Så når kvindelige musikere er dygtige og seje, skal de deles!

En anden ting jeg holder af, er ny musik. Up-coming musikere, der endnu ikke er blevet opdaget. Som jeg kan nyde helt for mig selv og være den dér irriterende type, “ja ja hun er stor NU, men kendte du hende dengang hun endnu ikke var lands(verdens)kendt og havde mange afspilninger på Spotify…?”.

Nu skyder jeg jo endda mig selv lidt i foden her ved netop at dele ny musik og musikere, meeeen gode ting skal deles. Sharing is caring, you know.

Anyways – Fanny Wree er IMO en musiker, du skal holde øje med. Jeg kender hendes musik, fordi hun er med i et talentudviklingsprogram på Kansas. Det er for up-coming musikere på Fyn, og hun er derfor lokal. Hvilket gør, at jeg kan li’ hende lidt mere. En hjemmebanefordel må der gerne være altså.

Hendes EP “Bound” er slut ligeså hurtigt, som jeg sætter den på. Det føles i hvert fald sådan. For jeg sluger hvert sekund til mig. Musikken kan bedst beskrives som elektro-pop. Tror jeg. Hvis du kan li’ det tidligere Oh Land (mest Fauna ikke så meget Oh Land), Tove Lo eller Alma så tror jeg, at du når ret langt med Fanny Wree også. Som jeg virkelig ikke håber at træde over tæerne ved den sammenligning (ja jeg ved ikke engang om Fanny nogensinde læser det her, men i så fald på forhånd undskyld!).

Fanny Wree har et lidt mørkt univers rent visuelt. Om det passer til musikken altid er jeg ikke sikker på. Men der er nogle mørke undertoner i både musik og tekst, så ved nogle passager hænger det godt sammen. Andre steder er musikken egentlig ganske lys med en positiv vibe og energi. Hvis det giver mening.

Fanny Wree giver koncert i aften på Kansas, og da det er en showcase er det ganske gratis. Det betyder også, at det er en forholdsvis kort koncert, men om ikke andet, så er det en mulighed for at opleve hende live.

Du kan også følge med på hendes Facebook, Spotify eller SoundCloud.

Ps. jeg er især personligt glad for numrene Who? og No Honey Bear.

Pps. Hun producerer selv og studerer desuden lyddesign, så hun er også bare sådan.. sej overordnet. Og hun fortjener klart lige en anbefaling!

Jeanette Hardis på ferie mor søster spanien

En overraskelse, 30 grader og ægte familietid

Nåh men ja, så tog vi til Spanien for at overraske og holde ferie med min mormor, morfar og onkel Niels, (eller ja, det er egentlig min mors onkel, men mi casa su casa når det drejer sig om onkler).

Det har været en rejse, vi har planlagt siden det tidlige forår og i guder, hvor har det været svært at holde tæt. Jeg har glædet mig mere til dette end noget andet i lang tid. Det var så svært ikke at kunne sige noget om det, fordi jeg bare var så spændt.

Der var også et par gange, hvor jeg var ved at lave nogle smuttere, da jeg snakkede i telefon med eller så min mormor og morfar. Men jeg har holdt mig i skindet. Det er jo egentlig også noget tid siden, at vi kom hjem. Men jeg følte alligevel for at dele oplevelsen herinde. Måske også bare så jeg selv kan mindes tilbage.

Tiden op til og efter er gået så hurtigt. På den måde er tid jo en relativ størrelse. For det har føltes om tusind år at skulle vente på at tage afsted, og nu er det hele overstået på, hvad der føles som et blink med øjnene.

Alt gik heldigvis lige efter planen. Det var også en omfattende plan, men alt faldt bare i hak.

Min mor havde aldrig fløjet før, da hun altid har haft angst for at flyve. Men det gik over alt forventning. Både derned og hjem.

Samtidig var min søster, svoger og lille niece med. Det gik også rigtig godt med min niece, der tog hele rejsen i stiv arm og var den sødeste baby i verden. Ikke at jeg er bias eller noget… Mit mosterhjerte banker måske lidt hårdt haha, men hun er dælme også cute.

Alt skulle planlægges og tilrettelægges ned til mindste detalje, så min mormor, morfar og Niels ikke opdagede noget.

Turen derned gik fantastisk. Selvom vi skulle flyve kl. bæ om morgenen, dvs. kl. 5.55, og vi var virkelig trætte alle sammen, så vi var også fyldte af spænding og begejstring over ferien sammen.

Da vi landede tog vi en taxa til hotellet og så crashede vi ellers alle sammen. Vi fik en tiltrængt morfar om eftermiddagen. Ingen af os kunne holde os vågne.

Efterfølgende gik vi en tur rundt på hotellet og fik lidt sen frokost.

SÅ var det tid til at finde onkel Niels, mormor og morfar! Vi vidste, hvilket hotel de boede på, og havde med vilje booket vores eget hotel i gåafstand.

Vi trængte vist også til en gåtur efter timerne i flyveren, og det var en god måde lige at få set nabolaget på. Da vi er nået 2/3 af vejen prøver vi at ringe til min mormor og høre hende, hvad de laver. For vi vidste reelt ikke, hvor de var henne på det tidspunkt. Så vi tjekkede lige, at de rent faktisk var på hotellet. Det var de heldigvis, så vi fortsatte vores gåtur.

Da vi nåede hotellet spurgte vi i receptionen, hvilket værelse de boede i. Det viste sig så, at vi har vadet frem og tilbage foran deres altan på 3. sal for at komme hen til receptionen. Det var SÅ heldigt, at de ikke lige kiggede ned, for vi stod vitterligt lige foran dem.

Vi hviskede også alt imens vi gik frem og tilbage, haha, hvilket nok egentlig var ret fint. For ellers havde de sikkert hørt os.

Anyways – vi finder deres værelse og stiller os alle op. Jeg filmer og vi står alle stimlet sammen foran døren og min søster banker på. Der går lige et par sekunder, hvor vi er bange for, at de ikke er hjemme alligevel eller, at vi har taget fejl af værelserne. Det ville være antiklimaks.

Jeg tror vi alle kan høre hinandens hjerter banke på dette tidspunkt.

Indtil dørhåndtaget bevæger sig og døren åbner halvt. Vi venter alle i spænding. Vi ser min mormors ansigt titte frem.

Så går hun et skridt tilbage og lukker næsten døren, da hun kalder på de to andre. Jeg ved ikke, hvad jeg tænker eller føler på det tidspunkt. Andet end begejstring. For det var tydeligt at se, at hun blev glad. Og meget overrasket.

Hun åbner døren helt og stiller sig stolt og tager imod os. Jeg glemmer aldrig de sekunder. Min svoger går frem og krammer hej og så vælter vi alle ellers ind.

Eller dvs. min mor stod tilbage, hvor min mormor ikke havde set hende. Så jeg siger “se, hvem vi også har taget med”, og min mor træder frem. “Eeeeeeiiihhj” udbryder min mormor, som et stykke af himlen var faldet ned foran hende.

Jeg krammer min mormor på vej ind af døren og min morfar der kommer gående og så Niels. Der alle er ligeså overrasket og glade for at se os. Min mormor er endda virkelig overrasket. Med en enkelt tåre eller to i øjenkrogen, da det går op for hende, hvad der egentlig sker.

At vi er taget hele vejen ned til dem for at holde ferie sammen. Overraske dem og hygge med dem.

De næste dage går alt for hurtigt. Jeg bruger den ene eftermiddag kun med min mormor og morfar og det er simpelthen så hyggeligt. Vi går tur, snakker, drikker en kold øl og får købt et par souvenirs til Nicolai.

En af aftener spiser vi allesammen sammen og en anden dag går vi en tur i centrum og ser, hvor de normalt sætter sig på café. Senere spiser vi sammen i centrum, drikker en friskpresset juice på deres stamsted i centrum og ja, bare hygger. Indånder atmosfæren og skaber gode minder.

Det var egentlig også formålet med rejsen. At vi skulle skabe minder sammen. Det er mange år siden vi alle har været på ferie sammen. Måske 15? Så det at opleve sammen igen var værdsat. At skabe en tur sammen som vi kan tænke tilbage på. Som noget rigtig dejligt.

Noget helt andet er, at det er et fabelagtigt tidspunkt at tage til varmere himmelstrøg på. Der slut september-start oktober. Lige at få et ekstra skud d-vitaminer og slappe af inden efteråret.

Nu snakker vi om at planlægge endnu en tur. Ikke nødvendigvis for at overraske nogen hah! Tror ikke de hopper på den igen. Min mormor tror desuden, at alt vi siger nu er løgn. Mest fordi vi ofte, inden deres rejse, ivrigt spurgte indtil deres forestående ferie, og bildte dem alt muligt ind, at vi skulle i den periode. Så de ikke fattede mistanke. Da vi ringede til dem dernede, da vi var på vej til deres hotel, bildte jeg dem også ind, at jeg var på vej på arbejde på cykel, og at jeg måtte stoppe og kigge ondt efter en (fiktiv jo) bil, der ikke holdt sin vigepligt. Så vi kan helt sikkert ikke bilde hende noget på ærmet mere. Det har vi vist selv bedst om.

Jeanette Hardis Odense sidder på bænk Odense bibliotek blogindlæg

I øvrigt…

Foto: Nikki Lund
  • Så er jeg begyndt at se The Walking Dead igen. Jeg stoppede med at følge med efter sæson 6. Det var blevet lidt trægt, og på det tidspunkt kunne jeg ikke se flere sæsoner hos de danske udbydere. Jeg er typen, der binge watcher serier, så hvis der ikke ligger hele sæsoner, så er jeg virkelig dårlig til at se dem. Til gengæld sluger jeg så en given sæson på, nogle gange, et par dage. Anyways – nu er jeg begyndt igen fra sæson 7, fordi der ligger indtil sæson 9 på Viaplay. Og jeg sluger det nu! Det er virkelig blevet spændende igen, så en anbefaling herfra.
  • På den anden side… Så er Nicolai og jeg begyndt at se Watchmen hos HBO, og der kommer et nyt afsnit hver uge. Så den ser vi altså kun et afsnit af gangen. Det er som om, det er noget andet… #jajegerlidtmærkelig
  • Har jeg åbenbart mistet min ene handske. Jeg græd lidt da jeg opdagede, at der kun lå en handske i min lomme lørdag morgen. Jeg var på arbejde fredag aften og tog bagefter ind til byen for at se Nicolai spille med bandet. Og på et eller andet tidspunkt på vej til byen eller på vej hjem, har jeg tabt den ene handske. Suk. Det er et par ruskindshandsker med frynser på, og jeg har haft dem i mindst fire år #suk. Nåhmen nu er jeg på udkig efter nogle ny. Det må til.
  • Har jeg købt de her dækkeservietter fra IKEA, som jeg elsker. Jeg synes, de er så fine. Men de første 14 dage lugtede de simpelthen så meget af søgræs, at Nicolai næsten blev dårlig haha. Så de har ligget til luftning og NU kan de bruges rigtigt. Men jeg købte kun to, og vi skal egentlig have fire, såååh vi skal vist igennem endnu en luftning.
  • Har jeg virkelig et had/kærlighedsforhold til at cykle. Især om vinteren. Jeg elsker at bevæge mig og bruge cyklen som transport, men jeg hader, at jeg får det så varmt, at jeg kan mærke svedperlerne på panden og ryggen… Og de her dage, hvor der også regner og jeg føler, at jeg er et mobilt drivhus. Det dur slet ikke for mig.
  • Prøver jeg viiiirkelig at holde mine sengetider. Især til hverdag. Men shit, hvor er det svært. Jeg er en natteravn, der på den ene side fungerer rigtig fint med arbejde sent, og elsker at sove længe, men på den anden side også elsker følelsen af at stå tidligt op og få noget ud af dagen. Såhhdeeet.
  • Er vi stadig ved herhjemme at finde ud af, hvordan indretningen skal være. Vi er ret enige, heldigvis, men der er nogle gange langt fra tanke til handling. Lige nu drejer det sig om en ny sofa. For den skal både være pæn OG virkelig komfortabel. Især for to mennesker for én gang. #livetsudfordringer (det her er virkelig first world problems, men tænker du sikkert kan relate).
  • Er lejligheden fyldt til randen af Pileababyer fra da jeg plantede om for nogle uger siden. Mit lille plantehjerte kan bare ikke få mig til at smide dem ud! Så de får lige lov til at slå fine nye rødder, og så bliver de ekspederet videre til nye planteforældre.
  • Har jeg også for en gangs skyld formået at holde liv i en orkide. Det har jeg aldrig fattet at gøre før. Jeg er god til de grønne planter, men orkider har altid hadet mig. Men denne, som jeg endda har fået af min svigerforældre, den holder altså bare. Måske et symbol <3 Måske bare mig, der læser ting ind i det haha.