VIP-BILLETTER TIL FINDERS KEEPERS VUNDET AF…

SOPHIE! 

Stort tillykke Sophie! Jeg sørger for, at du og en gæst bliver skrevet i VIP-indgangen 🙂

Tak til alle jer andre for jeres deltagelse! Jeg ville ønske, at I alle kunne få billetterne!

Der kommer til gengæld en rigtig fin lille konkurrence igen om ikke så længe for alle jer, der kan lide god kaffe, så stay tuned.

Rigtig god weekend derude. Jeg vil fortsætte min fredag med noget mere specialeskrivning. Den skriver jo ikke sig selv. Jeg har prøvet at lægge papir og kuglepen i en skuffe og lade de to få lidt arbejdsro, men der sker sgu ikke en skid. Så jeg må nok hellere ramme tasterne igen i mit kære worddokument.

THURSDAY PICK ME UP: PASSION GIN

Thursday pick me up anden udgave standard tekstPASSION GINTorsdag igen – velkommen lillefredag! Jeg skal arbejde denne weekend, men har masser gode ting i vente. Bl.a. et besøg ved FINDERS KEEPERS. Husk, at du stadig kan vinde VIP-billetter til markedet lige her.

For nu – denne uges omgang drinks! Vi var i Bazar fyn igen den anden dag, og der finder vi altid en masse sjove, og nye ting. Derfor fandt jeg inspiration til en lækker og frugtrig drink baseret på en vand med passion. Mums! Det er en meget sød og let drink. Jeg har brugt en gul blomme, som vi også fandt i bazaren, til at “infuse” gin’en om man vil. Drinken er derfor baseret på gin, blomme og passionsmag.   IMG_6658 IMG_6675 IMG_6677 IMG_6678Følgende opskrift er til 2 drinks:

INGREDIENSER
6 cl gin
1 sodavand med passion
En gul blomme
Masser isterninger

SÅDAN GØR DU
Shake gin, isterninger og tern af en halv blomme.
Fyld glaset 1/3 med isterninger og hæld blandingen med gin, blomme og de resterende isterninger i glassene. Top af med sodavand med passion. Done! Pynt gerne med tynde skiver fra den resterende halve blomme.

FORBEREDELSESTID
10 min

SVÆRHEDSGRAD
1 flaske
Denne drink er ikke kompliceret at lave, men den smager til gengæld rigtig lækkert! Det eneste du skal bruge er en shaker, én base og én slags alkohol.

Jeg vil klart anbefale dem af jer, der bor i Odense, at slå et smut forbi Bazar Fyn og lade jer inspirere både til drinks, men bestemt også af deres store afdeling med nye og spændende smage!
IMG_6679 IMG_6682

OOTD: PANCAKE HAPPY

IMG_6599 IMG_6601Halløj derude.
Er der nogen, der ligesom jeg har siddet klistret til skærmen den sidste time for at se på lækre kager? Uhh jeg ærgrer mig altså på Mickis vegne! I mine øjne var han altså den rigtig vinder; både ud fra hans kager, men også ud fra hans personlighed. Han er da om nogen en herlig bager. Inden den store finale havde jeg “bagt” proteinpandekager til os herhjemme som vi kunne mæske os i, imens vi så på lækre kager. Der er altså ikke noget som pandekager.

Pandekager minder mig altid om min far (han lever stadig den kære mand!). Da var jeg barn husker jeg en periode, hvor min far stod for aftensmaden, da min mor ikke var hjemme på det tidspunkt af dagen. I og med, at min mor var den der normalt tog sig af den slags ting, (hvilket hun forøvrigt stadig gør – heldige asen til min far!), så skulle min far tage over og sørge for, at både jeg og min lillesøster blev fodret af om aftenen. Dyrene går ikke i seng uden mad. Jeg husker tydeligt, at vi en (sikkert flere) af disse aftener fik pandekager. For selvom min far ikke begik sig meget i køkkenet, så kunne manden lave pandekager. Helt perfekte tynde og varme pandekager med marmelade og sukker. Det er så dejligt at have den slags minder fra ens barndom, man som semivoksen kan tænke tilbage på med glæde. Især når det involverer søde sager hah!

I dag har jeg siddet ved skærmen mestedelen af tiden. Det speciale tager alt vores tid. Så en gåtur i Skibhuskvarteret, (som du kan læse mine holdningsændringer omkring lige her), i den friske efterårsluft var lige, hvad jeg trængte til her til eftermiddag. Både Casper og jeg sidder i øjeblikket foran hver vores skærm hele dagen. Han arbejder på en eksamen, og det er bare så hyggeligt, at stå op sammen og drikke morgenkaffen og sætte os i gang med hver vores opgave; sammen.

IMG_6604
 ^^Top og nederdel H&M // Jakke Y.A.S. // Sko Bianco^^ IMG_6655Jeg vil lukke ned for skærmen nu. De firkantede øjne nærmer sig vist snart deres endelig form. Desuden skal jeg op til en tidlig (!) morgentræning inden den igen står på specialeskrivning. Den kommer dog ikke til at stå på skrivning hele dagen. Jeg er nemlig arrangør og medvært sammen med kaffebaren Kafferisteriet til et forhåbentlig hyggeligt bloggerevent her i Odense i morgen. Det glæder jeg mig rigtig meget til – især fordi det også vil komme nogle af jer til gode i form af en lille konkurrence – så stay tuned!


Følg med på snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis

VIND VIP-BILLETTER TIL FINDERS KEEPERS I ODENSE

12132881_1626970410886923_1693905042_nSidste gang FINDERS KEEPERS var i Odense lærte jeg konceptet virkelig godt at kende. Jeg arbejdede nemlig som frivillig hele weekenden. Det var en utrolig lærerig oplevelse, der bragte mange gode bekendtskaber med sig; og jeg fik selvfølgelig lidt design med hjem. Jeg skrev om det populære marked i et indlæg lige her.

Nu kommer FINDERS KEEPERS tilbage til Odense; faktisk denne weekend.

Denne gang skal jeg ikke selv være med bag kulissen, men jeg skal ned på havnen og besøge det fine marked, der i mine øjne er den nordiske udgave af en østens souk. Et marked fyldt med alskens unikke varer, som alle ens venner vil beundre med en snert af misundelse i blikket når man kommer hjem og viser sine indkøb frem.

VIND 2 VIP-BILLETTER TIL FINDERS KEEPERS

Jeg har fået 2 VIP-billetter sponsoreret af FINDERS KEEPERS som én af jer derude kan vinde! Dvs. du og én anden kommer på VIP-listen og kan derfor komme ind på markedet 15 min før alle andre enten lørdag eller søndag.

Markedet løber af stablen på DOK5000 på havnen kl. 11-17 begge dage. Du kan altså komme ind kl. 10.45 og slipper for at stå i kø.

Alt du skal gøre for at vinde 2 VIP-billetter, er at lægge en kommentar til dette indlæg og like bloggens facebook side lige her. Så bliver det altså ikke nemmere!

Jeg trækker en heldig vinder fredag kl. 12.00 så du har indtil da til at være med. Vinderen bliver offentliggjort her på bloggen, og jeg sender vedkommende en mail og sikrer mig, at den heldige kartoffel stadig kan deltage i markedet. Dit navn bliver derefter skrevet på VIP-indgangen, og du skal bare dukke op med en ven under armen, og kigge på flot design her i Odense!

Jeg håber, at mange af jer enten har været eller skal afsted til markedet i denne omgang, hvor det er i Odense. Jeg glæder mig selv rigtig meget til at se nye designere, og ikke mindst til deres nye koncept FINDERS EATERS! Masser god mad med kvaliteten i højsæde. Mums!

TING TIL HJEMMET

Vi har boet i vores lejlighed i lige godt over er år. Det første år her i lejligheden har været så skøn. Vi elsker for det første Skibhuskvarteret. Selvom jeg havde min tvivl til at starte med. Jeg skulle i hvert fald ikke ned at bo så tæt på havnen. Det er lidt et under, at Casper overhovedet fik mig afsted for at se på lejligheden dengang. Men den var meget større end vores daværende, og man måtte have hunde, hvilket var vores førsteprioritet. Jeg betragtede kvarteret her som et lidt skidt kvarter. Hvor alle “havneprollerne” hang ud. På trods af, at jeg faktisk aldrig havde været omkring kvarteret. Hah! Der tog jeg i den grad fejl.

De der har været forbi (eller måske bor?) her i Skibhuskvarteret vil vide, at området ikke blot er kønt, men også et rigtig hyggeligt kvarter. Jeg elsker simpelthen at bo her. I vores gamle lejlighed havde vi så lidt plads, at ALT der skulle ind i lejligheden af møbler eller interiørting, skulle have en funktion. Gerne i form af opbevaring. For lejligheden var så lille, at der ikke var plads til kreative eller æstetiske udfoldelser når det gjalt indretning.

Nu har vi næsten dobbelt så meget plads, hvilket også var en stor og afgørende faktor for at flytte. Det er fantastisk. Men det kan også være svært at bryde med de gamle vaner, at ting skal dømmes på deres funktion såfremt de dur. Det behøver vi ikke mere. Nu kan vi rent faktisk indrette også for æstetikken. Og det skal jeg virkelig vænne mig til. Ikke at gå på kompromis med det æstetiske udtryk, fordi det funktionelle var det vigtigste. Nu må tingene gerne være pæne bare for det. At give lejligheden liv.

Derfor har jeg samlet lidt forskellige ting, der gerne måtte flytte ind i vores lejlighed. Bare fordi de er pæne. Ikke fordi vi har brug for dem. Ikke fordi de skal bruges kun til opbevaring. Ikke fordi de er funktionelle. Bare fordi jeg kan lide at se på dem. HOME

Bordlampe // Grøn stol // Lysekrone // Væglampe // Grøn pude // HAY FDB stol // Barvogn // Sofabord


Følg med på Snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis


Indlægget indeholder affiliate links

 

MANDAGSBROK

Er brok det nye sort? Det skulle man (jeg) nogle gange tro. Jeg scrollede ned over min facebookfeed den anden dag (det sker selvfølgelig flere gange om dagen; man skulle jo nødig gå glip af nyheden om ens gamle klassekammeret, der har fået børn og været i Tivoli), og her fik jeg hurtig lagt blikket på et billede med en tekst i retningen af; ”Prøv i 24 timer på IKKE at brokke dig, og se hvilken forskel det vil gøre i dit liv. Du vil være meget mere positiv efter 24 timer uden brok.” For folk brokker sig åbenbart meget på Facebook. Og andre steder kunne det lyde som.

Javel tænkte jeg først. 24 timer uden brok. Brokker jeg mig virkelig så meget, at det går ud over, hvor positiv jeg føler mig? Måske gør jeg. Det kunne da være en ide at give det der ”24 timer uden brok” en chance.

Indtil jeg begyndte at tænke over mit brok. Og hvad det egentlig gør for mig. For jeg mistænker, at mit brok netop er et form for aflastningssystem.

Nu tænker du sikkert; ”Arr dame. Brok er aldrig godt.” Men prøv at tænke over det.

Jo mere brok, der kommer ud, jo mere plads frigiver det til de positive ting. Selvom det måske lyder som en ond cirkel, så er jeg sikker på, at det må være en form for iterativ proces med afsæt i den hermeneutiske cirkel. Eller som i Løvernes Konge; der er en ’Circle of Life’. Bare mere en ’Cirle’ af brok og positivisme. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Hvis der ikke var noget brok, ville der heller ikke være noget positivt. Jeg ville ganske enkelt ikke vide, hvad der var brok og hvad der var positivt, hvis ikke jeg havde det ene til at holde op imod det andet.

Endnu en tanke blev søsat omkring det at brokke sig. For brokker jeg (vi) os virkelig så meget, at der skal en “stop brok” aktion til? Måske det endda er ganske sundt at komme ud med nogle af sine frustrationer igennem lidt brok. Jeg mener; hellere komme ud med lidt af gangen, end at holde det hele inde og lige pludselig en dag fyre det hele af som en atombombe af negative svadaer og bandeord.

Så er det selvfølgelig dem, der mener, at man burde gøre noget ved det man brokker sig over i stedet for at brokke sig. Det er bare ikke alle ting man kan gøre noget ved. Det er heller ikke sikkert, at man har lyst til at gøre noget. Nogle gange skal man bare ud med det. Have luftet ventilerne. Så der igen er overskud til det positive.

Så jeg endte med at takke nej til en af mine Facebook venners opfordring ”24 timer uden brok”. For 24 timer uden brok ville også betyder 24 timer uden at vide, hvad der ikke var brok. Og det ville jeg ikke kunne bære. Brok er ikke det nye sort, men det er ikke-brok altså heller ikke.

Desuden så er ingen døde af en omgang brok! Am I right?! Rigtig god (brokke)mandag.


Følg med på Snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis 

5 GODE TIL DINE ØRER #4 SØNDAGS VERSION

Det er søndag. Vi har sovet en time længere. Og jeg har samlet noget perfekt musik til en sen søndags morgenmad. Hvad er bedre end crooners til at nyde en fredfyldt søndag, basser fra bageren og en god kop kaffe med? Kryb ind under dynens varme igen, eller hiv den med ud på sofaen, og nyd søndagen med disse henrivende sange. Etta kunne ikke undværes, så selvom hun i ordets ‘crooner’ bogstaveligste forstand ikke er det, så kom hun med alligevel.

Rigtig god søndag!

https://www.youtube.com/watch?v=tIdIqbv7SPo

https://www.youtube.com/watch?v=_XCVnV5CGh0

THURSDAY PICK-ME-UP: WHISKEY SOUR

Thursday pick me up anden udgave standard teksttekstWHISKEY SOUR

Som jeg skrev i sidste uge, så fortsætter temaet med tage lidt hensyn til de dersens mænd. Selvom jeg nu også sagtnes kan overtales til en tår (eller mere) af denne ugens Thursday Pick-Me-Up.

 Vi skal i denne omgang lave og drikke en Whiskey Sour. Det er en drink med citronsaft og limesaft som base, så som I nok kan regne ud, så er den altså for dem med hang til sure ting. Og for dem med hang til whiskey; hvilket de færreste kvinder bare er. Jeg kan også godt have mine forbehold overfor denne drink, men jeg har som mål at kunne drikke den ligesom mænd; on the rocks! Det sker sikkert aldrig, men er det ikke noget med, at man skal smage nok på tingene indtil man kan lide dem? Jeg gør forsøget, og at jeg så ender halvsnalret meget af tiden må jeg tage med. Er du glad for det syrlige slik, så er denne drink til gengæld også lige noget for dig.

Ud over den sædvanlige opskrift har jeg besluttet at skrive hvilken bartendersværhedsgrad (herunder hvor meget udstyr man skal bruge) drinken har, hvor mange forskellige slags alkohol der skal anvendes og om disse er at finde i et “normalt” barskab og ca. hvor lang tid drinken tager at lave. Altså en lille bedømmelse af sværhedsgraden.

Det tænker jeg giver en god indikator for om det er noget I vil give jer i kast med at lave. Selvom de fleste drinks er nogle, der vil holde sig indenfor rimelighedens grænser mht. sværhedsgraden. Også for min egen skyld 😉 Jeg vil indikere sværhedsgraden ved et pointsystem fra 1-6, hvor 1 er det nemmeste og 6 er det sværeste. Disse point vil selvfølgelig manifastere sig i “flasker”. IMG_6493 IMG_6491 IMG_6503 kopiFølgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
3 citroner
2 lime
Flormelis eller sukkersirup
4 cl Whiskey
Masser isterninger

SÅDAN GØR DU
Pres de tre citroner og de to limefrugter
Fyld en shaker 2/3 med isterninger og saften fra citrusfrugterne. Put ca. 4 tsk flormelis eller andet slags sukker i blandingen og shake det godt så væsken bliver iskold fra isterningerne. Smag evt. på drinken her og juster sukkeret; skal den være sødere eller ej.

Fyld to glas halvt med is og 2 cl whiskey i hver. Top med citrusblandingen og pynt gerne med nogle af frugterne.

FORBEREDELSESTID
10 min

SVÆRHEDSGRAD
2 flasker
Denne drink kræver faktisk kun en citruspresser og en shaker – det er ikke specielle barværktøjer, og drinken er nemt at lave. Derudover er det kun én slags alkohol, der anvendes og ingen specielle eller sjældne smage.

IMG_6502 IMG_6505

Hvis du er gået glip af de andre Thursday Pick-Me-Up-indlæg så kan du læse dem her. 

Som altid må du meget gerne skrive en kommentar, hvis du laver en af disse drinks fra Thursday Pick-Me-Up indlæggene, og berette, hvordan det gik.

Lægger du et billede op på Instagram må du også meget gerne tagge mig @jeanettehardis og bruge #letsdrinkssomeshit. Også, hvis du laver andre opskrifter; måske jeg kunne blive inspireret til at bringe en opskrift i et indlæg.

PÅ DET SENESTE // HVAD JEG RENDER RUNDT OG LAVER

Phew tiden går virkelig hurtigt for tiden. Det er som om, at tiden løber igennem mine fingre som sandkorn; for at bruge en sand (pund intended) retorisk kliché.

De sidste par dage er gået med lidt længere dages specialeskrivning og aftenerne er gået ligeså hurtigt med både træning, gåture med hundene og spændende møder. 12167948_10153198540190920_2026415049_n^^Min specialemakker bruger den (over)eksponerede Hayhånd til lidt alternative anvendelser^^ 12167963_10153198540180920_1974175627_n^^Jeg er forelsket i de grønne vægge på nogle af altanerne på Sdu i Kolding^^12179388_10153198565745920_2084084335_n

^^Lækker kaffe og passionsflødebolle på Kafferisteriet i Odense^^

Specialets deadline nærmer sig med hastige skridt og vores arbejdsdage bliver derfor automatisk længere og længere. Vi vil så nødig gå på kompromis med noget som helst i forbindelse med denne sidste opgave i skoleøjemed. Samtidig er vi utrolig opmærksomme på, at vores proces skal være positiv og vi forsøger (så vidt som muligt) at betragte denne opgave som netop det; en opgave, der skal løses med det bedst mulige resultat. Selvom det nogle gange kan føles som værende en bestigning af Mount Everest uden udstyr that is. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme over målstregen i god behold, om end et maraton, som denne proces er, nok skal afstedkomme nogle vabler og lidt midlertidige mén hist og her.

Billedet foran den fine levende væg er faktisk fra Syddansk Universitet i Kolding, hvor min uddannelse bor. Hvis det er gået nogens næse forbi, så er jeg lige nu specialestuderende på designledelse. I tirsdags tog min specialemakker og jeg turen til Kolding, hvor vi både skulle besøge vores vejleder og foretage nogle interviews til opgaven. Er væggen ikke fantastisk? Den er meget større end det ses på billedet, og består af en blanding af mange forskellige grønne planter. Det nye uni i Kolding er faktisk utrolig smukt, og selvom campus i Odense har sin charme (her har jeg også læst i to år), så foretrækker jeg altså bygningen i Kolding rent udseendemæssigt.

Udover Kolding har jeg også aflagt visit på et forholdsvist nyt og intimt kaffested i Odense. Så sent som i dag har jeg været til et hyggeligt blogrelateret møde. Faktisk er det et bloggerrelateret møde, for i næste uge sker der nemlig spændende sager for mange af Odenses bloggere. Jeg glæder mig super meget, især fordi det også er noget, der vil komme nogle af jer til gode.

Jeg har også brugt aftenen på Den Store Bagedyst. Holy molly nogle kager de producerer i det program. Jeg er trofast seer, og hepper i denne omgang på Micki – han virker så sympatisk og laver altså i min optik nogle virkelig flotte værker. Gid jeg kunne smage dem allesammen igennem tv’et! For at bage dem selv det sker altså ikke foreløbig.

Nu vil jeg pakke dynen på sofaen sammen og hoppe direkte ind og putte videre til en god film inden Ole kalder. Kan I have en god sen aften derude.

Husk, at I kan følge mig på Instagram og tilføje mig på snapchat @jhardis – der kan I se alle de små hverdagsglimt jeg lægger op 🙂

PUMPKIN SPICE AND EVERYTHING NICE

IMG_6484

Som lovet kommer her den nemmeste opskrift på en lille smag af jul. En lille smag af jul, for smagen er faktisk mere en efterårssmag, men denne Pumkpin Spice opskrift indeholder kanel, og ligeså snart kanel indgår i nogle smage, så forbinder jeg det altså med jul.

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med denne smag sidste efterår. Casper og jeg havde efterårsferie, og holde fri sammen. Én af dagene tog vi turen ud til universitetet; der ligger nemlig en Starbucks. Og jeg havde drømt om en basic bitch Starbucks kaffe i umindelige tider.

 Jeg prøvede deres sæsonvariant; Pumkin Spice Latté.

Og jeg var solgt!

IMG_6464 IMG_6469

Pumpkin Spice er en et krydderi, der er kæmpe stor i the land of honey – USA. Her bruges krydderiet til mange forskellige ting; lige fra kaffe til kage over i mad. Pumpkin Spice krydderiet er en blanding af flere forskellige krydderier, og det kan sagtens købes som en færdiglavet udgave.

Men jeg synes nu, at det er lidt hyggeligere at lave selv; og så er det super nemt!
Pumpkin Spice består nemlig (for mestedelen) af 4 forskellige krydderier;
Kanel
Ingefær
Muskatnød
Allehånde

Det er alle fire krydderier, der kan købes alle steder, og som ofte består i en helt almindelig husholdning. Jeg måtte dog selv ud efter stødt ingefær og allehånde. Det erhvervede jeg mig i Bazar Fyn. Hvis du bor i Odense, så er det langt det billigste (og bedste) sted at finde dine krydderier. Jeg handler altid ind hos i kryddeributikken, der ligger på hjørnet overfor slagteren. Manden, der har butikken er den sødeste krydderimand i verden, vil jeg vove at påstå. Han vil altid meget gerne snakke, og fortælle en masse om krydderierne man køber. Han fortalte f.eks., at stødt ingefær i varmt vand var en fantastisk drik om morgenen. Det må jeg helt bestemt prøve her til de kølige morgener. Derudover er han altid meget rundhåndet med, hvor meget han putter i poserne, og det kan vi godt lide.

Pumpkin Spice krydderiet er som skrevet nemt at lave selv, og du kan på denne måde være helt sikker på, hvad der er i din blanding. Til denne omgang har jeg brugt følgende måleforhold:

HOW TO MAKE PUMPKIN SPICE
3 spsk kanel
2 tsk stødt ingefær
2 tsk muskatnød
2 tsk allehånde

Alle krydderierne blandes sammen og opbevares i en lufttæt krukke. Opskriften kan varieres alt efter dine egne præferencer, og det er netop det alsidige ved at lave miksen selv; du kan blande som du vil, og skabe en smag, der passer lige til dig.

IMG_6470 IMG_6473 IMG_6488

EBAY IPHONE COVERS

Wup wup den nye iPhone er landet! Jeg har altid været en sucker for Apple og skriver selvfølgelig mine blogindlæg på en Mac (imens jeg kigger på gaden fra vinduet; True Carrie-style).

Det var derfor oplagt at finde en masse fine og sjove covers på eBay. For kan den side noget, så er det altså at være leveringsdygtig i sådan nogle fine og sjove ting. I denne collage har jeg samlet covers, der virkelig er ud over alle grænser. Måske ikke til hverdagsbrug, men stadig ret sjove.

ihpone covers

 1 // 2 // 3 // 4 //  5 // 6


Er de ikke skønne de farverige covers?

De kan også findes til andre mobiler. Det er bare om at søge til den specifikke model.

Denne weekend går for mit vedkommende med arbejde, og en fødselsdag i aften. Dagene går virkelig alt for hurtigt lige for tiden, og tiden nærmer sig med hastige skridt for, hvornår vi skal aflevere speciale. Denne uge har derfor været knapt så meget efterårsferie, og lidt mere speciale.

Vi skulle gerne kunne sende til print inden jul, og jeg ser virkelig frem til at kunne holde jul uden at skulle skænke eksaminer én eneste tanke. Det har været kutymen de sidste fem år, imens jeg har studeret, at der var eksaminer ind over jul og nytår. Eksaminer holder ikke juleferie. De holder heller ikke nytår for den sags skyld. Og når de ikke gør, så gør de studerende heller ikke.

Det bliver derfor en ekstra hyggelig jul i år, og jeg glæder mig allerede! Hvis nogle af jer følger med på Instagram eller snapchat (@jhardis – tilføj mig endelig), har I nok allerede opdaget, at jeg er begyndt at spotte jul rundt omkring i de forskellige butikker. Det er for nogle aaalt for tidligt. Herre jemini, der er også over to måneder til juleaften. Og den varer jo alligevel helt til påske.

Men for mig, kan de tidlige forberedelser ikke begynde tidligt nok. Det var virkelig startskuddet på juleglæden da jeg i sidste uge fik en Pumpkin Spice Latté fra Starbucks. En pumpkin spice latté er virkelig et tegn på, at nu er julen snart på vej. Den liflige smag af kanel og ingefær i en varm drink; det er som at få julens liflige toner serveret lige på tungen – det smager som smørklatten der smelter på den varme risengrød.

Og den smag er faktisk rigtig nem at lave selv! Hvis du tuner ind i morgen, så ligger der en lille “nu-er-det-snart-jul”opskrift på bloggen.

Stay tuned og rigtig god weekend!

HVORDAN JEG HAR DET NÅR

Der ikke er mere dip tilbage til mine chipsgiphy

Jeg mangler halvdelen af min træning og min iPod shuffle siger: battery lowopgivende

Når er kage på arbejde
kage

Casper tager en guitar frem og spiller
kys

I synes, at mine Thursday Pick-Me-Up indlæg er gode
aww

Jeg kommer hjem efter en dag med stramme bukser
minion


Det går op for mig, hvor mange penge jeg har brugt hos Baresso for at fylde mit stempelkort
bareso

Jeg ikke kan få popcorn i biografen
slik

Min yndlingssang bliver spillet i radioen netop som jeg har tændt den
radio

Casper spørger, hvor min løn er blevet af
penge

THURSDAY PICK-ME-UP

Thursday pick me up anden udgave standard tekst martiniDRY MARTINI

Som jeg skrev i sidste uges udgave af Thursday Pick-Me-Up så blev denne uges drink en rigtig herredrink. De sidste indlæg kan du læse her, her, her, og her.

Hvad er mere en herredrink end en Dry Martini? En James Bond favorit og klassiker; perfekt som opvarmer til en biograftur for at se Spectre, eller som godt til ganen imens Sean underholder på skærmen derhjemme.

En Dry Martini indeholder én af mine favorit alkoholiske drikke; Gin. Så selvom den er en herredrink, så glider den nemt ned her. Jeg har selvfølgelig også shaket den, som det hører sig til. Derudover er den serveret i et klassisk martiniglas. Et sådan glas bruges til drinks, der er shaket kolde og derfor ikke serveres med is.

Udover at bemærke sig som en ægte James Bond klassiker, så er denne drink virkelig en herredrink fordi den ikke har nogen base. Den er baseret udelukkende på alkohol, og har derfor hverken danskvand eller juice som mixer til alkoholen. Men det skal du ikke lade dig afskrække af; den kan sagtens drikkes.
Det gør Jamen Bond jo selv. IMG_6420Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
1 del vermouth (Jeg har anvendt Martini Extra Dry)
2 del gin (Jeg har anvendt Tanqueray Dry)
Oliven (Stenfrie grønne)

SÅDAN GØR DU
Fyld en shaker halvt med isterninger og shake vermouth og gin godt sammen. Isen må gerne smelte lidt sammen med alkoholen.

Hæld blandingen i et martiniglas og server med en oliven.

En ægte gentle(wo)mandrink, der er en sand klassiker i drinkssortimentet. Den er enkel at lave, og ser godt og simpel ud når man serverer den. Den kræver kun tre ingredienser, og den smager tilmed udmærket.

Har du prøvet en Dry Martini, eller kunne du finde på at lave den nu?

I næste uge fortsætter vi temaet med herredrinks. Nu har vi haft lyserøde og søde drinks de sidste par uger, så nu skal smagsløgene udfordres.

Som altid må du meget gerne skrive en kommentar, hvis du laver en af disse drinks fra Thursday Pick-Me-Up indlæggene, og berette, hvordan det gik.

Lægger du et billede op på Instagram må du også meget gerne tagge mig @jeanettehardis og bruge #letsdrinkssomeshit. Også, hvis du laver andre opskrifter; måske jeg kunne blive inspireret til at bringe en opskrift i et indlæg.  

IMG_6446 IMG_6452 IMG_6454 IMG_6456

SKAL I SÅ HAVE BØRN NU?

Der er virkelig gang i debatten omkring det at få børn i en ung alder i øjeblikket.
Jeg har forsøgt at pejle mig pænt udenom, men i og med jeg er i målgruppen for disse kampagner har det været svært. Derfor kommer dette indlæg omkring det at være i den fødedygtige alder, og ikke have planer om at få børn foreløbig.

Casper og jeg har været kærester i fem år. Vi har boet sammen i de 3 af dem. Vi er begge 26 år gamle. Og vi er begge enige om, at vi ikke skal have børn foreløbig.

Det er nemlig vores beslutning. Ikke hverken statens eller kommunens. Men det kan være en svær beslutning at holde ved. For der er virkelig pres på fra flere sider; ikke kun fordi man selv går og tænker at både bedsteforældre og forældre jo ikke bliver yngre, men også fordi mange i vores omgangskreds bliver gift og får børn i øjeblikket. Det prikker da helt bestemt til de tanker jeg går rundt med omkring det at få børn.

Men det gør heller ikke mere end det. Det er der flere grunde til. Jeg har for det første aldrig haft en ubehændig trang til at skulle reproducere mine gener. Jeg har altid haft et godt øje til adoption. I min verden vil et adopteret barn bringe ligeså megen glæde, som et biologisk. Netop fordi det for mig er absolut ligegyldigt om det er mine gener eller mig, der bærer barnet i ni måneder. Det er der helt sikkert mange, der har anderledes tanker omkring. Men for mig virker som en bedre løsning, end f.eks. kunstig befrugtning. Der er så mange børn i verden, der mangler kærlighed og omsorg; hvis jeg ikke selv naturligt kan få børn, hvorfor skulle jeg så ikke kaste min kærlighed på et af disse? Såfremt jeg når en alder, hvor det naturligt ikke vil lade sig gøre at blive forældre, så er adoption vejen frem. Hvis jeg (vi) virkelig absolut vil have børn i vores liv.

For det er nemlig en anden grund for, at mine omgivelsers valg omkring børn ikke rykker synderligt ved min holdning omkring det. Jeg har nemlig ikke lyst til at få børn. There. I said it. Mine æggestokke flagrer ikke ved hver forbipasserende barnevogn, og mit hjerte hopper (endnu) ikke et ekstra slag over når den lille mørkhårede dreng smiler til mig fra indkøbsvognen (alt imens hans mor bakser med kundekort, betaling og nedpakning af varer med sveddråber på panden). Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser børn i mit liv. På et tidspunkt. Men det er virkelig ikke en faktor jeg ønsker mig lige nu. Børnene vælger ikke selv at komme til verden, så for mig skal det være når (hvis) det bliver et brændende ønske at blive forældre. Ikke fordi det er noget samfundet dikterer eller opfordrer til. Jeg vil dog hellere end gerne låne, for jeg elsker børn og er vokset op med mange mindre børn omkring mig. Men lige nu nyder jeg at kunne aflevere igen når lånetiden er overskredet.

En helt tredje grund er af praktiske årsager. Uha nej; ja jeg skrev det. Praktiske årsager. Selvom hverken økonomi eller praktik må være det udslagsgivende for, om man vil bringe et barn til verden, så kan sådan en bette størelse ikke leve af ingenting. Både Casper og jeg er på SU. Vi lejer en lejlighed, og har ikke noget af synderlig værdi. Hvordan vi ville kunne få det til at hænge sammen med et barn, det er ikke en udfordring (eller glæde), som jeg har lyst til at udforske lige nu. Nu er det heller ikke sådan, at fremdriftsreformen lægger synderligt meget op til, at unge mennesker, skal blive unge forældre, hvis vi helst skal være færdige med vores uddannelser inden vi fylder 23. Det er som oftest også moderen til barnet, der tager størstedelen af barslen, og jeg vil gerne være færdig med uddannelse og få en økonomisk stabilitet inden jeg sætter et andet menneske i verden. Et menneske, hvis liv, er mit (og Caspers) ansvar.

Jeg er udmærket klar over, at for mange fungerer det perfekt med barn under uddannelse. Så er det ligesom klaret og man kan komme på arbejdsmarkedet og allerede have et barn. Jeg ved, at nogle arbejdsgivere desværre overvejer dette når de ansætter; at man netop er i den fødedygtige alder, og de risikerer, at man bliver gravid få år efter ansættelse med barsel som følge. På baggrund af dette kan de vælge en anden kandidat til jobbet. Det er for det første ikke særlig fordrende for ligestillingen, men også diskriminerende. Det kan jeg ikke gardere mig imod.

Først griner vi af de unge mødre, og nu ønsker vi os dem? Hvis staten virkelig ønsker at unge mennesker skal få børn, så kunne det måske være en god ide, at hjælpe mere med pasning, rådgivning og et generelt holdningsskift omkring unge mødre (og fædre)?

For hvorom alting er, så ser jeg ikke børn i mit liv foreløbig. Det er noget vi taler om herhjemme. Det er vigtigt at forventningsafstemme, og kommunikere omkring emner som disse. Netop fordi vi er i en alder, hvor det er relevant. Men relevansen stopper ikke bare fordi man fylder 30. Ligesom min holdning ikke ændrer sig fordi staten laver kampagner, der forsøger på dette. For at vende tilbage til min indledning så prikker omgivelserne til mine tanker omkring det at få børn, men mine meninger og følelser står for nu fast.

Hvad mener I om det, at staten på denne åbenlyse måde fordrer til at vi skal få gang i lagnerne?

FØRSTE VIDEO PÅ BLOGGEN: INTERVIEW

Min weekend har været fyldt med tusind gøremål, udflugter, aftaler og lidt arbejde. Jeg sad bl.a. på havnen hele søndag sammen med Casper og min specialemakker. Her benyttede vi os af, at der hver søndag bliver afholdt et åbent loppemarked. Du kan komme og stille en bod op, og få lov til at sælge ud af dine ting fra gemmerne. Det koster kun 100 kr. Søndag var jeg derfor tidligt oppe, og kl. ni sad vi parate til at sælge ud. Tiden gik virkelig hurtigt, og det var få tidspunkter, hvor man fik et roligt øjeblik. Jeg kan virkelig anbefale, at tage derned en søndag og stille op.

Men dette indlæg skal faktisk handle om en anden dag i sidste uge. Tirsdag blev jeg nemlig kontaktet af to journaliststuderende. De ville gerne lave et interview med en blogger her fra Odense, og det sagde jeg ja til. To timer senere sad jeg derfor foran kameraet og svarede på alskens spørgsmål omkring bloggen.

Det tænker jeg måske kunne være rigtig sjovt for andre at se også. Jeg taler nemlig om nogle ting, der oftest er “behind the scenes” her fra bloggen. Det var rigtig sjovt at være med til, men super akavet. Foran et almindeligt kamera kan jeg sagtens stille mig op, men et videokamera gjorde altså opgaven lidt udfordrende.

Jeg har overvejet at lave et QA-indlæg her på bloggen; er det noget I kunne være interesseret i?
Hvis I har nogle spørgsmål I kunne tænke jer svar på, er I i hvert fald velkommen til at stille dem i dette indlæg.

Men først; Interview

MINIMALISTIC MESS GIVE AWAY VINDER

vinder minimalistic mess

SÅ fik jeg trukket en heldig kartoffel, der kan få et print op at hænge derhjemme. Det er foregået ved lodtrækning, og er derfor absolut tilfældigt.

Den heldige blev; Stine!

Stort tilykke! Du får en mail fra mig, så du kan få dit print med New York. Det er super fint; jeg ved det, for det hænger min min egen væg.

Tusind tak for alle jeres kommentarer; det var sjovt at se, hvad I ville vælge, hvis i vandt 🙂

Jeg tror, at jeg bestiller plakaten med Depresso; for det er bare en genkendelig følelse!

OOTD: RED LEAVES AND PUMKIN SPICE LATTE

IMG_6332^^Pumpkin Spice Latte girl^^ 

Jeg er i dag gået på weekend uden noget arbejde. Eller dvs.; på søndag skal jeg arbejde lidt. Casper, min specialemakker og jeg har nemlig sammen planer om at tage til loppemarked på havnen på søndag, og sælge ud af alle vores ting. Kom endelig forbi og sig hej, hvis du er på de kanter. Jeg sælger ud af både tøj, sko og brugsgenstande til virkelig fair priser. Læs mere om loppemarkedet her; jeg var selv afsted som køber for 14 dage siden, og der er så mange fine ting at falde i staver over.

Men for nu; weekend! Fredag startede med lidt specialetimer med min kære makker. Efterfølgende cyklede jeg i silende regnvejr ud til SDU. Netop som jeg sadlede op, begyndte det ligeså stille at regne, og tog mere og mere til. Heldigvis var det stoppet, da disse røde billeder blev taget.

Men inden billeder; Pumpkin spice latte!

Sådan én har jeg haft lyst til lige siden sidste efterår. Det er lang tid at have en madlyst, og forløsningen skete heldigvis i dag. Det er nu heller ikke kun pga. smagsoplevelsen jeg cyklede hele vejen ud til uni, men også fordi, det var noget Casper og jeg gjorde sidste år i efterårsferien, og det er så hyggeligt at mindes gode tider, ved at genskabe dem senere. Jeg påtænker at lægge en opskrift op på denne latte – for den er nemlig rigtig nem at lave selv, hvis man hellere vil det. IMG_6354 IMG_6368 IMG_6384En anden grund for den våde cykeltur var faktisk at kunne skyde billeder ved disse smukke vægge på universitetet. Er bladene ikke fantastiske?

Helt røde, og absolut et af de smukkeste tegn på, at det er efterår. Mange steder var bladene helt tætte, og skabte derved en slags tapet på væggene. Et ret pæn slags tapet, hvis jeg selv skal sige det. Har du set dem ude på universitetet? Alene synet af dem er cykelturen derud værd.  IMG_6398 IMG_6408

Jeg vil ønske jer alle en god weekend her fra under dynen på sofaen til Vild med Dans. Det er ikke noget jeg tidligere har set, men i år har det fanget mig; mest pga. mange af deltagerne. Jeg hepper på James og Faxe! Hep hep! Hvem hepper I på?

THURSDAY PICK-ME-UP SALTY SLED DOG

Thursday pick me up anden udgave standard tekst UGE 41 TMPU CRAPESå gik der faktisk en hel måned med lækre drinks her på bloggen. Jeg elsker konceptet, og det vil helt bestemt fortsætte. Jeg bliver VIRKELIG udfordret på mine kreative gourmetevner, især fordi jeg gerne vil lave drinks, der er lidt udover normen og som vækker inspiration hos jer læsere. Men jeg elsker at gå og nørkle med smage og konsistens indtil jeg rammer den rigtige tone. Faktisk er det noget vi begge i husholdningen går op i, og det er nærmest blevet en lille venskabelig duel om, hvem der kan finde på de bedste smagssammensætninger. Ofte tror vi, at vi opfinder den dybe tallerken, eller; det er vel egentlig den perfekte shaker (?), men i langt størstedelen af tilfældene er nogen kommet os i forkøbet.

Det gjaldt også i denne omgang, hvor vi havde indkøbt røde grapefrugter. De kunne velsagtens anvendes til at kreere en helt ny dimension af drinks.

Men ak nej; andre var kommet os milevidt i forkøbet. Derfor præsenterer jeg i denne uge en klassiker; Salty Sled Dog

Har du selv lavet drinks med grape før?

IMG_6271Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
4 cl vodka (jeg har brugt én hjembragt fra Rusland. Så ved man, at det er good stuff)
3 grapefugter
Salt
Danskvand
Sirup eller andet der kan bruges som “klister” til saltkanten

SÅDAN GØR DU
Brug enten en juicer eller en citruspresser til at presse saften fra 2 1/2 grapefrugt.
Shake grapejuice og vodka sammen med en håndfuld isterninger.
Lav en saltkant på glassene – jeg brugte en almindelig sukkersirup.
Fyld glassene 2/3 med isterninger, derefter juice/vodka blanding og top med danskvand.
Pynt med en skive grapefrugt, der er tilbage fra den halve frugt.

Èt voila! En perfekt lyserød sur/salt drink.

Du må som altid meget gerne skrive en kommentar, hvis du laver drinken, og fortælle, hvordan den er blevet.
Du må også meget gerne smide et billede på Instagram og tagge mig @jeanettehardis og bruge hashtagget #letsdrinksomeshit.
Jeg ville elske at se opskrifterne blive brugt.  
IMG_6273 IMG_6278 IMG_6297 IMG_6307

Hvad synes I om disse indlæg indtil nu?

De første tre kan (gen)læses her, her og her.

I næste uge kommer der en opskrift på en lidt mere mandig drink, der også er ganske efterårsafstemt.

7 THINGS CARRIE TAUGHT US ABOUT FASHION

Jeg kan umuligt være den eneste, der har set Sex and the City-serien til ukendelighed. Når den kører som julekalender, hver december forsøger jeg også at følge med hver eneste aften. Jeg har nok set serien 10 gange nu – hvis det kan gøre det!

For ikke at nævne filmene. Jeg er på det hold, der synes, at begge film er gode! Mange bryder sig ikke om nr. 2, men jeg sluger den råt. Den bedste er dog den 1., og den har jeg set så mange gange, at den første dvd jeg havde med filmen til sidst blev så slidt, at den ikke længere kunne afspilles!

Jeg elsker SATC. Jeg elsker alle de forskellige outfits – ikke kun dem som Carrie bærer, men også de andre karakterer og deres outfits.

Men. For der er altså en men. Jeg kan virkelig godt følge de kritiske røster, der er imod hele plottet, og den kvinde Carrie er. For hvilken 30-some-thing kvinde skriver en fast klumme, og bruger ALLE sine penge på sko? Og derudover virker hun som en ret klynkende, opmærksomhedskrævende, over-analyserende og egoistiske kvinde, der desværre bare bekræfter et par dumme fordumme omkring kvinder generelt! Jeg mener – ét er at hun er Aidan utro; det er bare dumt! Don’t do that! Men noget andet er den måde hun i det første lange stykke tid lader Big behandle hende! Ain’t nobody got time for that! Enten vil han dig, eller også vil han ikke! Move. on.

Set bort fra alt dette, så synes jeg nu, at Carries stil ofte er værd at beundre. Hendes sans for mode lader sig ikke skuffe, og gang på gang sidder jeg tilbage med kæben faldende imod bordet af beundring over hendes (usandsynligt!) fantastiske garderobe. Den er også ganske overdådig, og fuldstændig absurd urealistisk. F.eks. har ingen af kvinderne det samme outfit på i løbet af serien. Undtagelsen, der bekræfter den regel er Carries store pels, som hun har på ved flere lejligheder og hendes sorte brede bælte med nitter, som hun bærer i den første film et par gange. Både pels og bælte er også misundelsesværdig!

Med min store passion for SATC og Carries outfit syntes jeg derfor, at det var på sin plads med en liste af de ting, jeg har lært omkring mode af fashionista’en herself!

Så her goes; en fuldstændig subjektiv liste over fashion-advice jeg har lært af Carrie!CARRIE OUTFIT

KØBENHAVN TUR/RETUR

IMG_6171^^Smukke Nyhavn, hvor frokosten blev indtaget^^ 

I går hoppede jeg tidligt på et tog til hovedstaden, hvor jeg skulle tilbringe hele dagen. Grunden var, at der skulle foretages observationer og undersøgelser til vores speciale. Det var en ganske udmærket måde at starte ugen på, selvom tirsdag morgen nu er ret flad!

Jeg havde for to uger siden bestilt klapsædebilletter, hvilket betyder, at man skal tage toget til den tid og på den plads man har bestilt. Jeg var derfor først på Odense banegård i går aftes kl. halv ni. Hvilket var relativt lang tid efter, at jeg var taget afsted! Efter en dag, hvor vi også gik og stod rigtig meget følte jeg mig derfor som en kvast blomst under sandalen på græsplænen en varm sommerdag. Ret udmattet og med ingen forhåbning om, at kunne rejse mig igen!

Men tiden venter på ingen, og her sidder jeg så igen. Stadig med en mast følelse, men i det mindste med kaffen tanket op til mit forsvar imod denne tirsdag! I går delte jeg en masse in-the-moment billeder fra dagen på Instagram – se dem herIMG_6173 IMG_6196 IMG_6205 IMG_6210^^Fineste blå dør, der passede perfekt til min trøje fra Envii^^ IMG_6217^^Elsker de pastelfarvede huse og brosten!^^ IMG_6235 IMG_6236^^Vor Frue Kirke gik ikke fri for typiske bloggerbilleder^^

Jeg fik igen, igen overtalt min specialemakker til at knipse billeder af mig. Jeg tilbringer langt størstedelen af min tid med hende, og så er det virkelig rart, at hun forstår vigtigheden af pæne baggrunde til billeder! Og er villig til at gå efter det sammen med mig!

Vor Frue Kirke var to fluer med ét smæk, da jeg virkelig gerne ville se kirken (som jeg, med skam i stemmen – eller fingrerne? – må erkende jeg aldrig har set rigtigt før), og min specialemakker gerne ville ind og se kirkens smukke indre. Hvilket var virkelig smukt!

Det går op for mig, nu jeg ser disse billeder, at jeg virkelig snart må få gjort noget ved den mørke bund! At forblive helt blondine er bare en omkostelig affære, som min SU-pengepung ikke helt indvilliger i at være med på. I hvert fald ikke, hvis jeg vil være sikker på ikke at ende med en orange/gul farve som hjemmefarvning desværre ofte kan ende ud med! For nu holder jeg på, at ombré stadig er in!

Men er der nogen, der kan anbefale en god, men studiepris-venlig frisør i Odense? Jeg synes efterhånden det er blevet SÅ dyrt at blive klippet også! Jeg mener; de fjerner hår! De sætter det altså ikke på! HVOR dyrt kan det være at få foretaget en ambulant fjernelse af spidser? Åbenbart dyrt.

Jeg vil sluge resten af min kaffe, og hoppe på cyklen ud i Odenses verden og mødes med mit speciale og min specialemakker. Hav en rigtig god tirsdag derude 🙂