MANDAGSBROK

Er brok det nye sort? Det skulle man (jeg) nogle gange tro. Jeg scrollede ned over min facebookfeed den anden dag (det sker selvfølgelig flere gange om dagen; man skulle jo nødig gå glip af nyheden om ens gamle klassekammeret, der har fået børn og været i Tivoli), og her fik jeg hurtig lagt blikket på et billede med en tekst i retningen af; ”Prøv i 24 timer på IKKE at brokke dig, og se hvilken forskel det vil gøre i dit liv. Du vil være meget mere positiv efter 24 timer uden brok.” For folk brokker sig åbenbart meget på Facebook. Og andre steder kunne det lyde som.

Javel tænkte jeg først. 24 timer uden brok. Brokker jeg mig virkelig så meget, at det går ud over, hvor positiv jeg føler mig? Måske gør jeg. Det kunne da være en ide at give det der ”24 timer uden brok” en chance.

Indtil jeg begyndte at tænke over mit brok. Og hvad det egentlig gør for mig. For jeg mistænker, at mit brok netop er et form for aflastningssystem.

Nu tænker du sikkert; ”Arr dame. Brok er aldrig godt.” Men prøv at tænke over det.

Jo mere brok, der kommer ud, jo mere plads frigiver det til de positive ting. Selvom det måske lyder som en ond cirkel, så er jeg sikker på, at det må være en form for iterativ proces med afsæt i den hermeneutiske cirkel. Eller som i Løvernes Konge; der er en ’Circle of Life’. Bare mere en ’Cirle’ af brok og positivisme. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Hvis der ikke var noget brok, ville der heller ikke være noget positivt. Jeg ville ganske enkelt ikke vide, hvad der var brok og hvad der var positivt, hvis ikke jeg havde det ene til at holde op imod det andet.

Endnu en tanke blev søsat omkring det at brokke sig. For brokker jeg (vi) os virkelig så meget, at der skal en “stop brok” aktion til? Måske det endda er ganske sundt at komme ud med nogle af sine frustrationer igennem lidt brok. Jeg mener; hellere komme ud med lidt af gangen, end at holde det hele inde og lige pludselig en dag fyre det hele af som en atombombe af negative svadaer og bandeord.

Så er det selvfølgelig dem, der mener, at man burde gøre noget ved det man brokker sig over i stedet for at brokke sig. Det er bare ikke alle ting man kan gøre noget ved. Det er heller ikke sikkert, at man har lyst til at gøre noget. Nogle gange skal man bare ud med det. Have luftet ventilerne. Så der igen er overskud til det positive.

Så jeg endte med at takke nej til en af mine Facebook venners opfordring ”24 timer uden brok”. For 24 timer uden brok ville også betyder 24 timer uden at vide, hvad der ikke var brok. Og det ville jeg ikke kunne bære. Brok er ikke det nye sort, men det er ikke-brok altså heller ikke.

Desuden så er ingen døde af en omgang brok! Am I right?! Rigtig god (brokke)mandag.


Følg med på Snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis 

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Det er som taget ud af min venindes og mine natlige diskussioner (ofte grundigt næret af rigeligt med rødvin og Irish Coffee) om brok og vrede. Vi må efterhånden erkende, at vi er ved at være nogle sure, gamle kællinger, men vi kan sgu li’ det. Det er rart at få afløb for sine frustrationer – så længe man husker tid og sted 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste. Tror til gengæld, at du har absolut ret i, at man skal huske tid og sted. Og hvilken slags brok det nu lige er man udfører. Der er jo ingen grund til at være negativ bare for; men nogle gange så skal møllen altså lige have lidt ekstra 😉

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *