Sådan holder jeg mine negle pæne – på både tæer og hænder!

Så gik der endnu en feriedag. Vupti. De går sgu hurtig de sataner. Men i dag har jeg i det mindste slappet af. Uden at stresse alt for meget over at SKULLE slappe af, hah!

Og så vil jeg her til aften dele et lille tip med jer. Nemlig hvordan jeg holder mine negle og hænder pæne 24/7. Det er faktisk ikke så svært, og det kræver minimal vedligeholdelse. Den hemmelige ingrediens til at have smukke, velplejede og skinnende negle hele tiden er såre simpel. Shellac!

Jeg ELSKER det stads! Og jo – neglelak har ikke gjort nogen fortræd næ. Men shellac det er altså fantastisk. Jeg kan ikke beskrive min begejstring nok for denne måde at holde sine negle på.

For de af jer, der ikke ved, hvad shellac er, så er det en slags fusion imellem almindelig neglelak og gel. Men uden ‘fake’-effekten jeg godt kan få vibes af fra gelenegle (been there, done that. Ain’t going back!). Fred til alle, der bøjer sig i støvet for gelenegle. Jeg er bare ikke (mere) en af dem.

Nu er min store neglekærlighed shellac. Det er utrolig nemt at holde. Du skal blot bruge lidt neglebåndsolie hver dag. Hvilket vi i grunden burde bruge alligevel. Og det gør vi også. Ikke?

Det er i hvert fald super sundt for neglene. Og det samme har jeg oplevet shellac er. Mine negle bliver markant stærkere af at have shellac på. Simpelthen fordi det giver et beskyttende lag ovenpå mine, indrømmet, let-knækkende-negle. Hvis du får lavet shellac et professionelt sted, og de bruger CND-produkter, så er du sikret en god oplevelse.

Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit

Jeg får lavet mine negle hos Jeanette, der har klinik Skønne. Hun lukker desværre klinikken om en måned, men jeg ved, at hun indtil da har tilbud på shellac til hænder og fødder til en meget favorabel pris. Følg hende evt. på Instragram her eller Facebook her. Der deler hun, hvis hun har fået ledige tider, gode tilbud og meget andet. Fordi hun lukker klinikken ved jeg, at hun har MANGE gode tilbud her den sidste måned. Og jeg tror også, jeg lige skal nå at have en gang shellac til inden hun lukker lokalerne helt.

Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit{ Jeg valgte i denne omgang farven ‘Ox Blood’. Det er en rødbrun farve, der minder mig meget om Chanels klassiske Rouge Noir. Som er en yndet farve på neglene i blogland 😉 }

Hvis du er bange for at sidde tilbage med negle, der bliver ødelagte, kan jeg forsikre dig om, det ikke er tilfældet hos Jeanette. De gange jeg har skulle have en ‘pause’ fra shellac, har jeg altid fået Jeanette til at aftage min shellac, og mine negle er så fine når jeg går fra klinikken igen. Det er til gengæld noget jeg vil råde dig til, hvis du vil prøve shellac – at få en professionel til at aftage det. På den måde er du sikker på, dine negle i hvert fald ikke bliver skadet af det.

Min shellac holder godt og vel 14 dage plus/minus. Jeg ved, at andres shellac holder op til tre uger. Jeg tror det har meget med brugen af ens negle at gøre, og om man er god til at passe lidt på dem. F.eks. bruge neglebåndsolie hver dag. Jeg træner desuden med håndvægte og stænger, og her kan neglene og fingrene også godt være udsatte. Min shellac holder dog pisse godt også igennem det.

Så jeg kan på det varmeste anbefale en sådan omgang. Det er min bedste måde til at holde mine negle pæne på!

TUESDAY TALK // MIA LINDHOLM

Så kommer der foreløbig det sidste indlæg i denne føljeton, hvor vi lærer bloggere fra Odense at kende! Foreløbig fordi føljetonen kommer til at holde ca. en måneds pause. Så kan jeg nemlig lige få en chance for at finde en masse skønne bloggere til os! Kender du én du mener, skal med i føljetonen, eller er du selv blogger fra Odense og er interesseret så smid mig endelig en mail!

Ingen er hverken for store eller små til at komme i betragtning! Jeg vil så gerne smide en masse god link-love og opmærksomhed imod alle de dygtige bloggere vi er, og det må I selvfølgelig meget gerne hjælpe med.

Jeg har erfaret, at det ofte er igennem blog-delinger, at jeg finder nye blogge som jeg falder for. Derfor synes jeg også denne føljeton har været en stor succes. Fordi jeg har hørt fra mange af jer, at I har fundet nye blogge at læse med hos.

I dag slutter vi af med en kvinde, jeg er så heldig selv at have været i selskab med ad flere omgange. Vi skal lære Mia bedre at kende. Hun er simpelthen et af de mennesker jeg har mødt, der er mest nede på jorden. Lige som jeg foretrækker det. Hun er oprigtigt sød, interesseret, omsorgsfuld og skide sjov!

Hun blogger bl.a. om sundhed, træning og vægttab. Noget hun selv har erfaring med. Derudover deler hun de LÆKRESTE opskrifter og billeder både på hendes blog og Instagram. Læs videre og lær Mia (bedre) at kende.

 

FIRST: THE BASICS
NAVN: MIA LINDHOLM NIELSEN
ALDER: 25 ÅR
BLOG: MIA LINDHOLM
BY: ODENSE
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg tog en beslutning om at lave helt om på min livsstil. Det resulterede i en sundere, mere aktiv og en slankere krop. Jeg tabte mig 25 kilo på et år, og fik bygget en del muskelmasse på min krop. Jeg fik meget mere overskud i min hverdag, og jeg havde lyst til at komme ud og opleve nogle flere ting, frem for at sidde hjemme og trille tommelfingre. Da jeg fandt min kæreste for snart 8 år siden, blev både weekender og hverdage, hurtigt til hygge aftener med både god mad, desserter og generelt bare syndig spise. Jeg var ikke ligeså aktiv som jeg var, før jeg mødte ham, fordi det jo var mere hyggeligt at ligge hjemme i sengen og se en film, frem for at cykle Odense rundt. Vi tog hinanden i hånden og blev begge ret begejstret for træning og sund mad, hvilket har været rigtig fedt, at vi kunne dele glæden sammen. Det har gjort det hele en del nemmere, når man tænker på den drastiske ændring vores hverdag pludselig tog. Og jeg fortryder det ikke et eneste sekund!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg fik for halvandet år siden, en professions bachelor i pædagogik, med speciale inden for socialt udsatte, og jeg fik efterfølgende fået job ved mine praktikpladser, som ligger i det område, og som jeg er virkelig glad for! Så umiddelbart ser jeg mig stadig i denne rolle, senere hen i livet. Jeg kan godt lide at hjælpe andre mennesker og give andre glæde og omsorg, hvilket vi jo alle har brug for. Hvis ikke jeg forstætter i den retning, har jeg flere gange overvejet noget kostvejleder eller personlig træner, når jeg selv lige får min egen krop op og køre 100% igen 😉 Vi har jo alle vores trælse perioder, hvor vi har alt for meget at se til, hvilket jo også afspejler sig i vores kroppe. Her kunne man jo lave en kombi som lød på, at man skulle hjælpe overvægtige unge med at komme på rette spor, tabe sig og blive bevidst om deres kost og generelt støtte dem i deres dagligdag. Det ville i mine øjne, være et super fedt arbejde!

Hvad er dit største talent?
Mit største talent er nok at tænke på andre, før mig selv. Jeg tænker oftest på andres behov, før mine egne, hvilket nogen gange godt kan bide mig i røven. Så det prøver jeg at arbejde lidt på – der er jo ingen der står og takker mig i sidste ende, når jeg står rastløs tilbage, selvom jeg selvfølgelig gør modsat, af god mening. Et andet talent som jeg besidder, er shoppe ekspert eller bare generelt ekspert til at bruge penge og nyde livet. Jeg elsker at bruge penge! Jeg elsker at shoppe, gå på cafe, tage ud og opleve ting og ellers bare hygge mig og virkelig nyde livet! Det er jeg ekspert til, når tiden er til det! Men når det så er sagt, kan jeg ikke klare, hvis jeg skulle have en konto der stod i minus! Det er simpelthen det værste der kunne ske for mig! Så jeg kan godt styre mit pengeforbrug, og samtidig have mulighed for, at spare penge op, i ny og næ! Udover det, er jeg ekspert i at tage billeder – eller i hvert fald mange af dem! Jeg har lige pt. over 36.000 billeder på min telefon. Godt det er en 128 GB! Der bliver taget billeder af alt jeg kan bruge til noget, og også ting som slet ikke kan bruges til en dyt – eller ting som jeg ved, at jeg gerne vil se tilbage på. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg synes det er lidt hyggeligt! Hellere for mange billeder, end for lidt 😉

En sætning du aldrig kommer til at sige;
En sætning jeg aldrig kommer til at sige?? Åh den er svær! Jeg er generelt meget åben omkring mange ting, og jeg snakker også gerne med på en masse, som man måske ikke normalt snakker om i åbent forum – men hvis der bliver åbnet op for snakken, er jeg som oftest også altid klar med et svar og også gerne spørgsmål den anden vej. Det bunder nok i, at jeg altid har været ene pige blandt alle drengene, så jeg tror at jeg er blevet lidt hærdet på den måde, i forhold til at tingene måske ikke altid er pakket ind, og desværre (!!!!!) sparer jeg heller ikke altid på bandeordene – men det arbejder jeg på!!! Hvis der skulle være en sætning jeg aldrig ville sige, så skulle det være noget ondt eller nedladende over for andre – eller accept i forhold til at nogen skulle være ondskabsfulde over for dyr! Det kunne aldrig falde mig ind!!!!! Hvis jeg skal sige en sætning, så skulle det måske være “jeg skal aldrig have børn”, for det er én af de ting som jeg er 110% sikker på at jeg skal! Jeg ved hvor meget glæde min bror og jeg har af mine forældre, og dem omvendt, så det er noget jeg altid har vidst skulle ske.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?

Jeg ville nok fortælle mig selv, at jeg skulle gå mere op i de ting, som jeg godt kunne lide og var dygtig til, som f.eks. håndbold eller svømning. Jeg var en rigtig god målmand, og der var spejdere ude og kigge på mig når jeg svømmede, men det kedede mig simpelthen, fordi svømmetræningen ikke var ligeså sjov, som når jeg bare hyggede mig alene i vandet, og gjorde som jég havde lyst til. Det kan jeg godt ærgre mig over i dag. Desuden ville jeg få printet ind i hovedet på mig selv, at jeg skulle være mere bevidst om min krop og min kost på et tidligere tidspunkt – ikke sygeligt, men bare have mere fokus på det, så jeg forhåbentlig kunne have være fri for at tænke på det 24/7, som jeg gør i dag.. Jeg ville nok også minde mig selv om, at leve i nuet, ikke tænke for meget over tingene, og bare gøre hvad jeg havde lyst til!

Hvilket motiv tager du flest billeder af?mia lindholm blogger odense lets blog some shit jeanette hardis

Det må nok være mad! Jeg eksperimentere meget med forskelligt mad i mit køkken, og jeg elsker at dekorere min mad, så det ser lækkert og indbydende ud. Det bruger jeg ret mange timer på! Vi spiser jo først med øjnene, og når ens syn bliver tilfredsstillet, så kommer man altså langt – på billederne kan man jo ikke smage, hvor god ens mad er, så det æstetik er vigtigt for mig, når jeg laver og anretter min mad – da billederne jo bruges til både blog og Instagram.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Åh, Odense i sig selv, er mit yndlingssted! Jeg kommer nok aldrig herfra! Odense har udviklet sig så meget igennem de sidste år, at det er svært at vælge, så her får i lige en stak af mine yndlingsspots!
Mine yndlings steder hvor man kan opholde sig, må være Odense havn – det er simpelthen kommet så mange fede faciliteter der nede, og så er det bare så smukt og aftenen, når solen går ned. Udover Odense havn, er jeg vild med de små “parker” som Mosen, Skovsøen og Eventyrhaven – jeg er vild med vand og liv, og det er nogle skønne besøgte steder, hvor man ser folk, der ligger og soler sig, spiller bold, og folk som griller og hygger sig. Det er steder hvor jeg elsker at komme, og koble af.
Mine yndlings trænings steder må være Fitness World på Tarupvej og Stige ø, hvis det skal være udendørs. Træningscenteret i Tarup har simpelthen fanget mig med det samme – jeg synes det er et lækkert, stort og rummeligt center, og det er rigtig godt indrettet. Jeg synes det er rigtig rart at der er højt til loftet og meget lys, så det ikke bliver så dystert og indeklemt. På Stige ø, er der kommet en fed forhindringsbane, som virkelig udfordre én! Udover den, er der også mulighed for at bade, køre mountain bike, der er legeplads arealer og man kan også bare tage der ud, hvis man vil lidt væk og nyde den stille, fine natur.
De steder jeg foretrækker at spise må være, på Kræz eller Eydes – hvis man skal have brunch. Hvis jeg skal have mad med hjem til frokost, tager jeg gerne bagel fra Bagelboden eller en salatbar, fra Jensens eller Bones – Jeg er vild med de friske, lækre salater med alverdens tilbehør. Ellers spiser jeg gerne min frokost på Froggies eller Cookos Nest. Hvis jeg skal spise lidt mere lækkert om aftenen, og have en god og speciel oplevelse, så tager jeg gerne på Mmoks, Fynboen eller Kok&Vin – alle 3 restauranter har tavlemenuer med 3-retter, som alle indeholder noget, som man ikke lige står og laver hjemme i sit eget køkken. Desuden er de så dygtige til at anrette, hvilket jo er lige noget for mig! Hvis man vil have en kold og lækker drik, foretrækker jeg Baresso! – mine 2 yndlings er, Smootea med Passionsfrugt og Gelatte superiore med karamel.

Jeg kan ikke lide….

Jeg må indrømme at jeg er mindre pjattet med edderkopper og frøer.. Faktisk sådan slet ikke pjattet med! Frøer er nok noget af det værste jeg kan møde på min cykeltur! De bringer nærmest angst frem i mig. Det er virkelig forfærdeligt! Når vi er i det hjørne, så er mangel på mad, hvis jeg er sulten, altså også noget der kan give mig kriller i bøtten! Jeg bliver utilpas hvis jeg ikke får mad med nogle timers mellemrum! Så bliver jeg utidig og får en grum hovedpine – og som oftest bliver jeg bare stædig og så dropper jeg helt mad! Og det er jo også dumt, så det skal jeg helst ikke ud i 😉

Din største guilty pleasure?

Det må nok være fyldte chokolader eller chips med dip.. Det er altså noget af det jeg har svært ved at holde mig fra, hvis jeg virkelig craver det! En gang var det bland selv slik og mælkesnitter, som jeg slet ikke kunne stå for! Jeg skulle have minimum én af de ting, før jeg kunne få min dag til at fungere ordentligt. Sygt ikke!? Men godt smagte det 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…

Som oftest bruger jeg mine weekender på at træne, hygge med min familie, kæreste, venner og veninder. Jeg er som nævnt, svært glad for shopping, hvilket jeg sagtens kan få min lørdag til at gå med – shopping og café hygge, så er formiddagen og middagen reddet! Aftenen bruger jeg gerne på sofaen, hvis ikke jeg har en travl weekend, hvilket jeg som oftest, faktisk har – med fødselsdage, arbejde, aftaler osv. så går weekenden altså stærkt. Og så er det altså rart at kunne lave noget god mad, få et glas god vin, og ligge sig på sofaen om aftenen med en god film, i ny og næ. Ja, jeg laver faktisk lige det, som jeg har lyst til! Det er derfor jeg elsker weekender, jeg kan godt lide at jeg bare kan gøre hvad jeg vil, uden at skulle tage beslutninger omkring en masse ting – det bliver gjort i hverdagene 🙂

 

Tusind tak til dig Mia for at ville lege med! Hvis I vil læse flere interview, så kan I finde dem alle lige her.  Der er MANGE og de er gode!

Den seneste uge har jeg…

holdt ferie. Og det har faktisk været lidt stressende. Ser I. Jeg befinder mig i en ond cirkel, hvor jeg vil gøre alt for at slappe af. Med det resultat, at jeg stresser enormt meget over at skulle slappe af. Hvilket selvfølgelig betyder, at jeg IKKE slapper af. Kender I det?

Jeg er et mennesker, der er dårlig til at lave noget. Jeg brokker mig altid overfor mig selv, at jeg laver for mange aftaler, og har for mange bolde i luften, men i virkeligheden bekommer det mig ganske fint. Det der med at have noget at se til. Hvis ikke jeg SKAL noget, så findet jeg på noget at lave. Jeg er ikke særlig god til ikke at have opnået ET eller andet i løbet af en dag. Om det så er en lille ting. Så længe jeg har haft det i mit hoved, at det skulle jeg gøre, så skal jeg også gøre det.

Og så er jeg egentlig ganske tilfreds. Men det er med at bruge en hel dag på ikke noget. Det dur jeg ikke til.

Jeg havde en lørdag for ca. en måned tilbage, lige efter jeg var startet i job, hvor jeg havde noget så grusomt ondt i hovedet. Jeg har tidligere døjet med migræne, og dette tangerede i høj grad derhenad.

Mine øjne skyede lys, og lyden fra en stol, der blev rykket ud fra bordet skar i mine ører.

Jeg vågnede og havde det sådan. Hvilket betød, at jeg stod op, spiste morgenmad, og lagde mig direkte tilbage under dynen igen med nedrullede gardiner. Jeg vågnede igen ved 14tiden, hvor jeg spiste lidt igen, og så sov jeg ellers videre. Indtil kl. 18, hvor jeg endelig kunne holde ud at være i rum sammen med andre end vores to hunde, der sympatisk havde tilbragt hele deres dag sammen med mig i dynerne. Det er sådan noget de gør de to puttehunde. Og det får de bestemt lov til. Men det er vist et helt andet indlæg, hah!

Men min pointe med at fortælle om denne dag er, at jeg HADER sådanne dage. Endda selvom jeg overhovedet ikke havde andre valg i dette tilfælde. Men en hel dag under dynerne uden noget som helst udrettet. Det er jeg virkelig ikke særlig god til at håndtere. Jeg får simpelthen stress af ikke at lave noget. Skørt? Ja!

Og alligevel giver det lidt mening. For jeg tænker nemlig på alle de ting jeg KUNNE have nået i den tid jeg ikke “laver” noget. Og jeg stresser derfor ligeså meget over alt det jeg i mit hoved mener jeg ikke når.

Så jeg er dårlig til at håndtere ikke at lave noget, hvilket bevirker, at jeg er dårlig til at slappe af. Rimelig dårligt udgangspunkt for en ferie right?

Jeg kan endda stresse over ikke at kunne nå at slappe af! Det er HELT skørt. Jeg kan på forhånd stresse over, hvis jeg f.eks. har en uge, hvor jeg ikke har et ledigt øjeblik til at lave intet i. Samtidig stresser jeg over det øjeblik, fordi jeg stresser over alle de ting jeg kunne lave!

Og her er det vigtigt at understrege, at jeg stresser over de ting jeg KUNNE lave. Ikke de ting jeg BURDE lave. For de er som regel planlagt, hvornår og hvordan. Næ det er alle de ting, der er knapt så vigtige. Som at omplante min Monsteraplanta. Det har jeg ikke fået gjort endnu, trods jeg har en ny krukke stående allerede. Men det er vel for pokker ligegyldigt om det bliver i dag eller i morgen.

Ifølge min hjerne er der dog åbenbart vældig stor forskel, og det er sådanne petitesser jeg stresser over når jeg har ledige øjeblikke. Og de ledige øjeblikke stresser jeg også over.

Denne ferie har derfor budt på et par udfordringer lige på denne front. Ahem. Det har helt sikkert også noget med omstændighederne at gøre. Fordi jeg netop holder ferie herhjemme. Og altså ikke ligger på en eller anden sydhavsø, eller står foran Big Ben.

Herhjemme bliver jeg lettere konfronteret med de ting, jeg har på min imaginære to-do liste.

Men jeg har beslutte at forsøge at give slip denne uge. Nu har jeg holdt én ferie af mine to uger. Denne er min anden, og jeg har altså besluttet at give slip på stresset. Både stresset over ikke at kunne “nå” at slappe af fordi jeg så gerne vil udrette og krydse af på en eller anden ligegyldig liste, men også stresset over netop den liste. Skyd hul i den liste.

Det gjorde jeg faktisk allerede i går, hvor Casper og jeg kl. 17.00 rullede gardinerne HELT ned, slukkede alt lys i lejligheden, og satte os til at se hele 6. sæson af Game of Thrones. Hva’be’har’!

Jeps. Du læste rigtigt. HELE 6. sæson. Vi er to binge-watchers herhjemme, og havde allerede besluttet, at vi ville vente til hele sæsonen var ude før vi ville se nogle afsnit. Og så har vi ellers bare ventet på det rette tidspunkt for at se 10 afsnit i en køre.

Men der er jo, true be told, aldrig noget rigtigt tidspunkt til det, hah! Så vi satte os sgu bare i går imellem dynerne, og en blæser for fuld drøn kørende lige op i vores ansigter, og så slappede vi ellers af! Jeg lod endda min telefon være imens! Jeg er ellers eminent til at køre “to-skærme-systemet”, hvor både tv/iPad og en telefon er i brug på samme tid.

I går gav jeg mig dog helt hen til seriens dragende skørhed og “hvem er nu dét?” sætninger. Man skal holde tungen forholdsvis lige i munden for at følge med, men det gjorde vi altså i godt og vel 10 timer i går. Kun afbrudt af en “jeg laver lige en panini“-pause. Og det går vel nok lige?

Så ja. Denne ferieuge er skudt i gang! Har I ferie nogle af jer? Skal I ud at rejse, eller har måske været?

Sveder I også lårene af?

Phew det er varmt disse dage hva’? Jeg sidder lige NU på Baresso inde på Odenses gågade. Jeg har haft en ægte bloggersøndag, hvor jeg mødtes med denne søde dame for at skyde billeder og nyde en kop KOLD kaffe sammen. Alt imens mundtøjet selvfølgelig kørte på os begge om Instagram, billederedigering, blogge, collager og aaaalt muligt andet bloggerdamer begejstres voldsomt over!

Det er nu herligt at kunne mødes med andre ligesindede, der ligesom jeg, ikke har kvaler ved at stille sig op i Munke Mose og knipse billeder af hinanden. Det kommer ligesom helt naturligt når man befinder sig flere bloggere i samme nærvær. Ganske belejligt.

I dag er dagen således endt med at blive tilbragt i Mosen, hvor Sabina og jeg fik skudt billeder efterfulgt af kølige timer på kaffebar. Hvilken søndag!

Første uge af min ferie fra arbejde er nu fløjet afsted, og jeg fatter slet ikke, at tiden overhovedet kan gå så hurtigt. Ligeså hurtigt en isvaffel forsvinder imellem mine hænder, ligeså hurtigt er tiden den seneste uge gået. Men det er vel det klassiske paradoks – at tiden går alt for hurtigt, selvom man forsøger at strække den så langt ud, som jeg har forsøgt at strække min kolde iskaffe her på bordet.

Min første uge ferie har indeholdt masser hygge hjemme i lejligheden, hvor den har stået på LANGE morgener. Men faktisk også en overnatning hos en veninde, hvor hun med alt sin magt forsøgte at få mit trætte hoved til at se hele Sound of Music. Det lykkedes ikke, så jeg fik i stedet DVD’en med hjem for at se den færdig. Det er jo en klassiker. Som jeg desværre ikke endnu har set det hele af! Ups. Det må ske i aften!

Jeg har også trænet ret meget denne uge. Du kan faktisk følge min træning lidt mere på min separate Instagramprofil, hvor jeg samler mine træningsopslag. På den måde har jeg en profil, hvor alle mine videoer er samlet, og dem bruger jeg til at se, hvordan jeg udvikler mig på træningsfronten. Det er ganske smart. Find profilen lige her. Jeg lægger som regel styrkeløftvideoer ud, men også billeder. Det er nogle meget anderledes billeder og videoer, jeg lægger op på denne profil, så derfor er den altså separat fra min ellers mere æstetiske profil, hah! I må endelig ikke lade jer afskrække, men i og med jeg træner meget styrkeløftpræget, er det formentlig en lidt anden side af mig, der ligger til skue på lige denne profil. Er træningsindlæg noget I kunne tænke jer mere af herinde? Tips og tricks til træning? Så må I endelig lige smide en kommentar!

Ugen er også gået med et besøg hos Olivia Le Merché som virkelig er et besøg værd! Her fik en veninde og jeg en blandet salat til den nette sum af 49,-. Det var sgu både billigt og lækkert! Jeg fik en vegetarisk salat, men man bestemmer helt selv, hvad man vil have i sin salat. Portionen er endda så stor, at jeg måtte give fortabt og tage resten med hjem for at spise videre om aftenen!

Så har jeg selvfølgelig brugt en del tid i baghaven, hvor solen er blevet nydt til fulde! Hvilket jeg også tror, jeg vil gøre nu! Så adieu! Jeg håber I selv nyder denne søndag eftermiddag – sved mellem lårene eller ej!

SÅDAN UNDGÅR DU AT BLIVE SPIST AF MYG – de små sataner!

Produktet Mygfri blev modtaget som gave

For et par uger siden fik jeg en pressepakke ind ad døren. Det hænder indimellem, og de bliver altid taget imod med store arme her på matriklen. Især når de indeholder noget, jeg rent faktisk kan bruge. Og det gjorde den i dén grad!

Det var nemlig en ‘skrid-myg-spray’, og det er, som vi alle ved lige oppe over i øjeblikket med de små sataner. For der er sgu ikke noget som helst positivt ved myg. De skulle skride tilbage til, hvor de kom fra. Hvor end det forfærdelige sted er.

Odense Blogger Jeanette Hardis Let's blog some shit Mygfri Gittepr Pr sommer myggespray Odense Blogger Jeanette Hardis Let's blog some shit Mygfri Gittepr Pr sommer myggespray

Nogle siger, at myg hænger mere ud ved bestemte mennesker end andre. At de har smagspræferencer indenfor deres gastronomiske udskejelser. Jeg har dog samtidig hørt, at det ikke skulle have noget på sig, men det er en kendt faktor, at vi som mennesker udskiller forskellelige feromoner, så måske der alligevel er noget om snakken. Nogle gange bliver jeg mere angrebet end andre. Heldigvis aldrig SÅ slemt, og jeg reagerer heller ikke alt for dumt. Lidt kløen og jeg hæver lidt. Irriterende, men ikke uudholdeligt.

Casper på den anden side har reageret rigtig dumt på myggestikkene. Det driver ham ofte til vanvid, fordi det klør forfærdeligt meget. Så han var også ret begejstret over denne spray. Derfor skulle den selvfølgelig testes!

Odense Blogger Jeanette Hardis Let's blog some shit Mygfri Gittepr Pr sommer myggesprayOdense Blogger Jeanette Hardis Let's blog some shit Mygfri Gittepr Pr sommer myggespray

Hvilket bedre sted end når vi går tur med hundene om aftenen i den nærliggende skov her, eller når vi sidder i haven om aftenen? Vi bruger meget af vores tid udenfor netop med hundene, og det er især efter sådanne stunder vi har fundet os selv fyldt med små, kløende buler på ben og arme. Så de sidste par uger har vi sprøjtet os til med Mygfri! Og det har faktisk været ganske fint.

Mygfri dufter nemlig ret godt skulle jeg hilse at sige. Af lavendel. Og jeg ELSKR lavendel. Det er en af de bedste dufte jeg ved. Jeg har i lang tid haft en lavendelolie stående på nattebordet og snust lidt ind, inden jeg skulle sove. Det giver nemlig en beroligende effekt, og især i stressende perioder er det en god ting. Bare et lille ekstra tip herfra.

Anyways. Vi har nu brugt Mygfri det sidste stykke tid, og den endelig test stod den anden dag med  mange timer udenfor med både grill og bål. Og den virker altså. Det burde den nu også. For den indeholder et kemisk middel, DEET, som de er meget begejstret for i Sverige. Men som indtil nu ikke har kunne fåes i Danmark. Det på trods af at være et af de mest brugte myggefrimidler i hele verden! Så der er altså noget om snakken.

Lige nu er Mygfri det eneste produkt på det danske marked, der indeholder DEET. Sprayen kan købes på apoteket, og mon ikke det også kan findes snart i Matas og deslige. Det kan i hvert fald anbefales herfra. Især, hvis det bliver akkompagneret af en kold rosé og Mads og Monopolet i ørene som jeg gjorde den anden aften. Ahh. Sommeraftener ♥ Uden myg!

ODENSEGUIDE // LALOU VINBAR – her skal du tilbringe de lune sommeraftener, og alle andre aftener også…

Et glas Riesling fra Mosel måtte lade livet for dette indlæg

HEJ – og velkommen til!”

To minutter inden den højlydte, men varme modtagelse hos Lalou Vinbar har jeg parkeret min cykel møjsomt ved siden af Dr. Adams på Pogestræde i et område, der må være den odenseanske pendant til Indre By. Ganske uvidende omkring, hvilke indtryk jeg vil få den næste time. Og at jeg glemmer nøglerne i cykellåsen, og derfor lader min cykel være ubevogtet bytte for enhver lille cykelkleptoman, der skulle gå forbi.

Ubevidst om min cykelfadæse træder jeg ind i baren, der på én og samme tid emmer af moderne, minimalistisk indretning og en svunden tid, hvor tankerne leder mig til bare tæer, der møjsomt træder i druer i kæmpe kar af olieret træ.

IMG_3957

De faste håndtryk fusioneret med kærlige smil fra de to herrer, der står i baren lader straks en følelse af gæstfrihed og afslappethed glide over min krop. De, Ivan og Thomas, der ejer og driver vinbaren, byder mig straks på et glas vin. De tager fejl, da de tror, jeg ved noget som helst om vine, og spørger mig, ”hvad kunne du tænke dig?”. Jeg kigger spørgende på Ivan, og han kommer mig til redning med et glas Riesling fra Mosel. En vin fra huset Schloss Lieser med en Thomas Haag som producent. Det er en vin baseret på Tysklands mest anvendte hvidvinsdrue, og en vin de to herrer selv elsker. Den har angiveligt et højt syreniveau, men dette ”tæmmer” man ifølge Ivan og Thomas med en restsødme. Dette giver vinen et sur/sødt og mildt indtryk, hvilket jeg selvfølgelig må efterprøve på egne smagsløg. Man skulle da være et skarn for at sige nej til sådan en oplevelse, og hurtigt bliver der stillet det omtalte glas hvidvin foran mig.

Så langt. Så godt. Og det ER ganske godt indtil videre. Lokalet formår at være intimt og drage mig ind i de mørke trædetaljer, og vinen foran mig ER sur/sød og mild på tungen.

Med en snert af nysgerrighed sætter jeg mig på en læderbetrukket stol, og lader albuerne hvilke på bordet foran mig. Mit besøg har et formål. Jeg skal undersøge om denne vinbar er et besøg værd i fremtiden og har fået lov til at komme om bag kulisserne og høre lidt om historien, der ligger til grunde for Laolou Vinbar.

Hvad fik jer til at åbne en vinbar i Odense?”, lægger jeg hovedet på skrå og spørger de to mænd. Ivan smiler. Og jeg er bange for, jeg har åbnet Pandoras Æske. For hans øjne får pludseligt et skinnende udtryk, og jeg kan se, hvordan læberne bævrer af begejstring. Jeg ved, at dette svar kommer til at tage tid.

Så jeg gør det mest naturlige. Sætter glasset til munden.

Ivan og Thomas er, foruden at være kompagnoner i Lalou, venner. Den slags venner, der ved, de kan ringe til hinanden kl. 3. Om natten skulle de stå på Lars Tyndskids mark uden en krone på lommen til en taxa. Eller. Det forestiller jeg mig i hvert fald. For når Ivan starter en sætning afslutter Thomas den. Og hvad den ene ikke kan svare på, kan den anden. Det giver i virkeligheden også lidt sig selv.

De to herrer har kendt hinanden i ca. 14 år. Og det er ikke første gang, de står side om side og fusionerer deres viden, kompetencer og lidenskab. De har tidligere arbejdet sammen i Toscana, hvor deres passion for gastronomi blev udlevet. Her var Thomas var køkkenchef på Borgo Santo Pietro som han i øvrigt var med til at starte op. Derudover har de to kompetente herrer slået deres folder hos Café Ketchup, Bistro Boheme, Munkebo Kro, The Ledbury (i London!) blandt mange andre!

Jeg er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at disse to herrer VED, hvad de snakker om når de fortæller om både vin og mad.

Ét er den praktiske erfaring med vin. Den har vi vist alle gjort os i større eller mindre grad. På terrasserne i den danske sommer. Rundt om den veltilberedte steg ved middagsbordet. Når den nye date skulle imponeres.

IMG_3994

Men Ivan og Thomas er gået skridtet videre fra de gængse og ordinære praktiske oplevelser med vin. For på Lalou køber du ikke nødvendigvis kun et glas vin når du sætter dig ved et af de fløjlsbløde træborde omgivet af autentiske vintønder og vinranker. Du får en fortælling. De to herrer ved nemlig langt mere om den vin de serverer, end hvad øjet, og nogle gange munden, kan fortælle. For det handler om smag. Om historie. Om kvalitet og håndværk.

For vin ER en fortælling OM et håndværk. Om traditioner, der er gået i arv ned gennem talrige generationer. Og den fortælling kan du få serveret hos Lalou vinbar. De fortæller selv, at ”intentionerne er at skabe en gastronomisk oase for alle, hvor værtskab og kvalitet går hånd i hånd”. Og en oase; det har de altså formået at skabe. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at tage herfra igen.

Jeg blinker med øjnene da Ivan og Thomas med entusiasme i stemmen fortæller om vintønderne i lokalet, der er transporteret fra en vingård i Spanien. En vingård de sidste år besøgte og derfor kender ejeren af. Endog er de ganske tætte med ejeren. Jeg smiler da de fortæller historien om vingården og deres besøg dertil. ”Vi kender ALLE de vine vi serverer herinde. De har alle en historie. En vingård bag. Og den vingård kender vi også!”. Alle de vine, der bliver serveret hos Lalou er i øvrigt fra Europa. Det er nemlig her, Thomas og Ivan har rejst rundt, og de er mest bekvemme med at servere vine, der kommer fra områder, de selv har besøgt.

Jeg tvivler heller ikke på Thomas, da han fortæller mig, hvordan deres forhold til de forskellige vingårde er, hvorfra de får deres vinflasker. For han kan slet ikke lade være med at fortælle. Som et barn, der har fundet døren til Narnia og vil dele oplevelsen med hans søskende. En tarvelig analogi. I know. Ikke desto mindre er det mit indtryk.

Der er nemlig mange historier at fortælle, og jeg føler lidt, at JEG har fundet en dør indtil Narnia.

Vinenes Narnia selvsagt. For Ivan og Thomas fortæller gerne. Både på opfordring, men så sandelig også på eget initiativ. Det mærker jeg på egen krop. Alt imens jeg nyder min hvidvin fra glasset, der efterhånden er ved at være halvtomt. Selvom det for mig virker som om, glasset altid er halvt fuldt på Lalou. I hvert fald i overført betydning. For der er altid en fortælling mere. En anekdote om vinen. Om dens liv.

Hvilket for mig er ganske betryggende. For de to herrer ved sgu, hvad de snakker om. Alt den viden kan ofte føles intimiderende for ikke-vin-kendere. Som jeg.

Jeg kender ikke til vine. Altså jeg har selvfølgelig drukket min del. Og delt endeløse historier over endeløse flasker vin med veninder om mænd, der aldrig makkede ret, sko, der var alt for dyre og om at livet faktisk er ret nice. Jo tak. Vin har en spøjs og opløftende virkning på en samtale. Men decideret viden om vin. Den ligger jeg ikke inde med.

Under normale omstændigheder har jeg heller ikke modet til at være spørgende omkring den vin, der bliver serveret når jeg er ude. Men i Thomas og Ivans selskab er modet anderledes. Om det har noget at gøre med Thomas, der beretter, at for dem er gæsten den vigtigste ved jeg ikke. Det er også LIDT en floskel at postulere. ”Ih jo, hos OS kommer gæsten altid først!”. 

Lalou vinbar Odense blogger Jeanette Hardis

IMG_3954

Den sætning er en kende FOR kliché. Men der er ikke noget kliché over Lalou, Ivan eller Thomas. Så Thomas fortsætter hans sætning med at demonstrere. Ser I; jeg sidder ned ved bordet imens Thomas, med faste og velmendende skridt går rundt i lokalet og fortæller, da han stiller sig to skridt foran mig og kigger NED på mig. ”Vi betragter aldrig vores gæster fra denne vinkel. Oppefra. Hvor VI er de vigtigste. Næ.” 

Han sætter sig i hug og fortsætter foran mig; ”Vi betragter gæsten herfra. Hvor vi er de mindste. Og de er de vigtigste. For vi ser nemlig OP til vores gæster. Lytter til dem og lader dem stille alle de spørgsmål, de kunne have omkring vores vine. Vi giver plads til, at folk kan slappe af omkring vine af god kvalitet, uden at føle sig dumme over alskens spørgsmål.”

Og jeg tror sgu på ham nu. For der sidder jeg. Og føler mig modig. På trods af, jeg intet aner om vine.

Så hvis du i vinens nød ikke ved, hvilken vin du skal vælge fra kortet kan du på Lalou få modet og bare spørge. Det har heller aldrig skadet nogen. Det skulle da lige være vinen. For mit glas er tomt. Jeg kunne ikke lade være.

Orv og når ja. Min cykel stod på sin plads da jeg med opløftet stemning gik fra baren. Nøglerne sad stadig i låsen. Vin og en ikke-stjålet cykel. Det kalder jeg en god torsdag!

Lalou Vinbar har lige nu åbnet tirsdag & onsdag 14.00-23.00, torsdag 14.00-00.00, fredag & lørdag 12.00-01.00. Du kan finde mere info på Facebook lige her, og følge dem på Instagram lige her.

IMG_3960
IMG_3967
IMG_3970
IMG_3972
IMG_3975
IMG_3988
IMG_3991
IMG_3999
IMG_4001

IMG_4003

IMG_4018

TAK, TAK TAK! I ER FANDME SØDE!

Jeg har fået så mange fine og betænksomme kommentarer som respons på mit indlæg den anden dag. Og tak! Det havde jeg slet ikke set komme. Jeg ville egentlig bare komme med en lille forklaring på, hvorfor der måske har været lidt stille herinde.

I er sgu dejlige alle jer derude, der gider tage jer tid til at smide en kommentar. Bare så I ved det altså.

De sidste par dage er således også gået med ret meget afslapning, og minus dårlig samvittighed over intet at lave. Jeg har ferie i 14 dage og de bliver nærmest talt ned i timer! Det skal jeg lige stoppe med og bare nyde ferien lidt, i stedet for at blive besat af at når at slappe af, hah! Det er vist lidt en ond cirkel!

Nu vil jeg hoppe ned for at træne lidt ferie ind i kroppen. Husk I kan følge med på snapchat – jhardis – hvis I vil se lidt mere “bag-om-scenen”. Og så skal I kigge ind forbi senere i dag, hvor jeg deler et indlæg med en anbefaling af et nyt sted her i Odense!

TUESDAY TALK // MRS. MOM AF RIKKE LYNGHOLM

Okay. I know. Dette indlæg skulle have været udgivet i går. Sorry. Livet har haft taget over, og det har også haft påvirkning herinde. MEN. Nu får I det. Det vanlige tirsdagsindlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense bedre at kende. Vi kommer bag om bloggerscenen så at sige. Hvilket kan være ganske fint også for jer som læsere, tænker jeg. Så byd velkommen til Rikke som vi skal lære bedre at kende denne gang!

FORTÆL LIDT OM DIG SELV OG DIN BLOG:
Jeg er en modsætning til mig selv. Når jeg er på arbejde, handler det hele om struktur og strenge regelsæt. Når jeg har fri handler det om kreativitet (hækling, mad, blog) og om at tage tingene hen ad vejen. Jeg sætter en stor ære i min familie og det liv vi skaber for os selv.

Bloggen er en personlig blog om mit (u)perfekte liv blandet med kreativitet og mad. Når vi er færdige med, at renovere vores nyerhvervede ældgamle hus vil jeg sætte mere fokus på økologi, mad og råvarer fra egen jord.

FIRST THE BASIC:
NAVN: RIKKE LYNGHOLM HANSEN-CHRISTENSEN

ALDER: 27
BLOG: Rikke Lyngholm
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg kyssede en af mine bedste venner tilbage i 2008. I dag er vi gift, har et barn, en hund og har netop købt vores 2. hus. Det handler egentlig ikke om hvad vi har skabt sammen, men hvad det har gjort ved mig som menneske. Jeg har aldrig mødt en person der tror meget på mine evner i alt hvad jeg foretager mig (på nær sport og motorik) og som får mig til at føle mig godt tilpas med mig selv.

Jeg har igennem de seneste knap 8 år gennemgået en personlig forandring mod et mere selvsikkert og positivt menneske. Det har uden tvivl været det største vendepunkt i mit liv fordi det har givet mig et nyt syn og en ny tilgang til livet. He’s a keeper!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad. Jeg vil være glad uanset hvilken alder jeg har og hvor i livet jeg står. Jeg har lovet mig selv, at bevare et positivt syn på tilværelsen og få det bedste ud af det liv jeg lever – jeg vælger det trods alt selv.

Hvad er dit største talent?
Min evne til, at komme til skade. It’s stupid but true.

Men hvis jeg alligevel skulle nævne et lidt federe talent må det være min ihærdighed (er det i virkeligeden mere en evne?). Jeg stiller mig muligvis kritisk over for nogle opgaver, men jeg bliver ved til det lykkedes (eller jeg kommer til skade).

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Ja tak, jeg vil rigtig gerne have en kop kaffe og en Pepsi Max”. Jeg kommer aldrig til at drikke kaffe eller light produkter. Coca Cola er det eneste der duer og alle i min omgangskreds ved det.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Slow down. Stop op og nyd nuet.

Jeg har en tendens til at have travlt og hele tiden stræbe efter det næste store mål i livet. Både privat og arbejdsmæssigt. Jeg er bevidst om det og forsøger at fastholde mit fokus på det der sker lige nu og sætte pris på det netop som det sker.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Min søn. Det uden tvivl ham der oftest fanges i linsen. Og så af mine kreative kreationer både med garn og i køkkenet.Magnus

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Odense Zoo. Jeg har forelsket mig fuldstændig i Zoo denne sommer. Måske er det fordi Magnus er ét stort smil og siger den ene dyrelyd efter den anden og måske er det fordi der er så meget samlet på ét sted; de skønneste dyr, mulighed for læring, grønne områder, legepladser og plads til kvalitetstid og fordybelse.

Jeg kan ikke lide….
Når jeg bliver skuffet. Det er nok den følelse der kan være sværest for mig, at håndtere eller acceptere. Uanset om det er bevidst eller ubevidst én skuffer mig, har jeg rigtig svært ved at håndtere det. Jeg er som udgangspunkt ikke typen, der bærer nag, men hvis jeg bliver skuffet gang på gang har jeg svært ved at glemme det.

Endnu værre er det hvis jeg skuffer andre, det bryder jeg mig overhovedet ikke om.

Din største guilty pleasure?
Coca Cola og reality-tv. Og jeg er ikke engang flov 😉 Jeg nyder at åbne en iskold Cola når jeg kommer hjem fra arbejde og min aften er allerbedst hvis der kører noget reality i baggrunden imens jeg blogger eller hækler.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Kvalitetstid og fordybelse. I hverdagene går tiden selvsagt med hverdagstrommerum og vi når sjældent at ses med andre end os selv. Derfor nyder jeg når vi i weekenderne kan bruge lidt ekstra tid på lige netop det vi har lyst til – og gerne sammen med gode venner eller familien. Det er også i weekender jeg når længst på den kreative front, når hjernen ikke er mør efter arbejde, ulvetime og oprydning.

TUSIND tak til dig Rikke for at ville være med i denne føljeton! Det har været en fornøjelse for mig at komme bag om scenen hos dig.

Sidder I nogle af jer derude, der tænker I kunne være kandidater herinde, så smid mig en mail på letsbsomeshit@gmail.com. Det kunne være så fedt at belyse endnu flere dygtige bloggere her fra byen!

Radiotavsheden herinde skyldes flere ting

Mest af alt, at jeg gik på ferie fra job i torsdags, og simpelthen har holdt næsten helt fri fra sociale medier. De af jer, der følger med på snappidisnappen VED, at helt stille har jeg heller ikke været. Men både bloggen og IG har ligget ret stille. Jeg har heller ikke læst særlig mange andre blogindlæg. Jeg har egentlig bare holdt lidt fri.

Og hvorfor nu i grunden det? Når jeg i tide og utide påstår, jeg elsker sociale medier og min færden på dem.

Jo det er der nemlig flere grunde til. Jeg tog for det første på et virkelig spontant visit hjem til mine forældre her i weekenden med overnatning. Og når jeg er hjemme hos dem, forsøger jeg at være lige her. Sammen med dem. Jeg nåede endda også på de korte 24 timer det vel blev til hjemme hos dem at se min mormor og morfar, der selv kom på overraskelsesvisit. Og jeg nåede at kramme en masse hunde hjemme hos mine forældre. Er det gået nogens næse forbi, så opdrætter de nemlig hunde. Af samme race som jeg selv har.

Så der er altid liv og glade dage hjemme hos mine forældre.

Udover at være optaget af glade og dejlige familietimer, så er jeg desværre også optaget af de knapt så rare stunder i øjeblikket. Flere familiemedlemmer er nemlig ret syge, og det er svært at håndtere.

Så det går der selvsagt nogle ressourcer på. At snakke om, ikke at snakke om, at snakke med, tænke på, sende tanker afsted.

Og det er egentlig ret personligt. Endda privat. Derfor vil der formentlig heller ikke blive talt i detaljer om det herinde. Også for at respektere min familie og deres privatliv. Nu er det jo ikke dem, men mig, der har valgt at udbasunere livet på det store og uendelige internet.

Men det korte af det lange er, at der altså sker en masse bag kulisserne lige nu. Og det skal jeg på en måde finde ud af at få bragt herind på en sober måde. For det kan jeg mærke hjælper mig. At få det ud af kroppen. Igennem fingrene og ned i tasterne. Det er min form for terapi om man vil. Og de sidste par dage har det desværre fyldt lidt mere.

Så ja. Nogle vigtige mennesker i mit liv er syge. Og de skal helt sikkert nok få det godt igen. For det værste er (7-9-13) overstået og nu venter kun en proces med helbredelse og bedre timer.

Det gør det dog ikke altid nemmere. Men så ved I i hvert fald, hvorfor der har været en lille, stille periode herinde.

Det har også været vanskeligt for mig at formidle omkring det herinde. For hvordan gør man lige det? På den fin, respektfuld måde. Hvor jeg samtidig får fortalt det jeg gerne vil. For det ER alvorligt. Og det fylder i mit sind. Så helt at undlade nogle linjer om det herinde ville for mig være helt forkert.

Det håber jeg, er lykkes bare lidt i dette indlæg. Måske der kommer mere. Måske det bare bliver ved dette. Jeg ved det ærlig talt ikke endnu. Men det håber jeg også er okay.

Jeg sidder i øvrigt på Nelles og skriver. Deraf billedet til dette indlæg. Her er ro og wifi. Hvad mere kan en blogger ønske sig?

Hvorfor jeg arbejder deltid – og ELSKER det

Nu har jeg arbejdet omtrent halvanden måned hos Kansas City. Jeg er endda en heldig kartoffel, der har mulighed for at gå på to ugers ferie fra i morgen. Jeg er efterhånden så godt inde i, de nuværende, rutiner herude, at jeg godt tør fortælle lidt mere om mit arbejde. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på, hvorfor jeg i min jobsøgningsjagt var meget åben overfor deltidsjob, og hvorfor jeg elsker mit deltidsarbejde lige nu.

DELTIDSARBEJDE?
I de fire måneder jeg nåede at gå ledig inden jeg fik jagtet et job ned, (for trust me det ER en jagt), der gjorde jeg mig selvfølgelig noget tanker omkring, hvilken form for job jeg så mig selv i. Med ”form” mener jeg de større ydre rammer, der udgør et job. Altså faktorer som i hvilken slags virksomhed, hvorhenne rent geografisk og ikke mindst antal timer jeg skulle arbejde.
Udgangspunktet var, som det nok er for de fleste nyuddannede, et fuldtidsjob. Jeg søgte jobs, der rent geografisk lå placeret i nærområdet, men der var også de sædvanlige afstikkere til både København og Aarhus. Som nyuddannet så jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at være kræsen mht. pendling. Så jeg søgte, hvor der var relevante stillinger.
Derudover søgte jeg også jobs baseret på forskellige timeantal. Både fuldtid og deltid. Deltidsjob var noget jeg blev mere og mere lun på som tiden gik. Jeg slog derfor til med det samme, da jeg blev tilbudt mine 30 timer hos Kansas City. Det var der flere årsager til, som I kan læse mere om nu!

BLOGGEN SOM ARBEJDE
Jeg ønskede nemlig, (og gør stadig!) at kunne bruge tid på bloggen. Det er noget jeg elsker, og noget jeg ville have svært ved at være foruden. Så jeg var aldrig afvisende overfor deltidsarbejde, om end en fuldtidsstilling selvfølgelig også havde været velkommen! En deltidsstilling ville dog rent praktisk give mig flere timer at arbejde på bloggen i. Derfor blev nogle af mine ansøgninger også rettet hertil.
I dag arbejder jeg så 30 timer om ugen i gennemsnit. Nogle gange mere, nogle gange mindre. Men det er fidusen ved dette job, jeg elsker så højt – friheden og fleksibiliteten.

FRIHEDEN
Det giver en frihed og ekstra timer, hvor jeg kan arbejde med andre ting. Jeg er helt sikkert en lykkens pamfilius mht. denne stilling hos Kansas City. Mine tider er nemlig RET fleksible. Af hensyn til musikerne, (som jeg arbejder en del med herude), skal jeg være på kontoret i nogle faste tidsrammer a’ treenhalvtime mandag-torsdag. Mine timer, udover dette faste tidsrum, kan jeg som ofte have, ganske som det passer mig. Derudover er jeg ofte koordinator ved arrangementer i weekenderne. Dem har der dog kun været ét af i den periode jeg har været ansat, så der har jeg endnu en masse til gode. Der er ikke så mange arrangementer og events i øjeblikket både fordi, det er sommer(ferie), og fordi det er festivalsæson. Musikere og gæster er altså på farten!
Det betyder også, at jeg afvikler mine 30 timer meget på kontoret og i løbet af ugen disse dage. Og altså knapt så meget ude til arrangementer. Det kommer der dog i massevis af slut august/start september.

FLEKSIBILITET
Som I måske kan regne ud, så betyder alt dette, at mine arbejdstider er ganske fleksible. Jeg planlægger stort set mine møde- og gåtider selv. Jeg giver selvfølgelig et pip fra mig til de andre på kontoret, så de ved, hvis jeg en dag sløjfer formiddagen, og i stedet sidder på kontoret hele eftermiddag. Lige dét scenarie er dog endnu ikke hændt. Jeg ynder for det meste at møde tidligere og deraf gå tidligere. Men jeg SKAL ikke møde kl. 9.00 hver dag, hvilket for mig både giver en enorm frihed, men også mange muligheder for at kunne planlægge mine dage, hvor andre faktorer måske er i spil. Derudover er jeg så heldig at have en meget fleksibel chef, der virkelig praktiserer frihed under eget ansvar. Det betyder, at jeg i det store og hele nemlig selv styrer mine tider – så længe jeg afholder de 30 timer, jeg får løn for selvfølgelig.

HVAD MED ØKONOMIEN?
Det økonomiske aspekt af at arbejde deltid er faktisk ikke noget jeg virkelig bider mærke i. I hvert fald ikke lige nu. Da jeg startede på dagpenge fik jeg næsten dobbelt så meget som da jeg var på SU (som jeg har været i fem freaking år!), så at få en deltidsløn nu er for mig stadig et nyk op ad løntrinnet. Det er ikke en økonomisk realitet på længere sigt at arbejde deltid, men lige nu er jeg ganske godt tilfreds. Jeg har udviklet mig meget mht., hvilke elementer jeg tillægger værdi, og hvad der betyder MEST her i livet. Penge er rare, men de er ikke svaret på alt. Og selvom det er bundkliché at påstå, så gør Casper, min familie, venner, mine hunde, min generelle sunde tilstand og helbred og tusind andre ting mig lykkelige her i livet. Og det kan jeg slet ikke sætte et økonomisk pristag på.

OG DET VIGTIGSTE…
Det der i virkeligheden afgør for mig, at jeg godt kan leve med den økonomiske del af et deltidsjob er, at det gør mig GLAD. Helt ærligt. Jeg elsker mit job. Jeg har hele tiden drømt om at arbejde med udviklingen af Odenses kulturliv. Nu arbejder jeg med det musikalske vækstlag og deres udvikling, og jeg er skide stolt! For at sige det ligeud og skyde ’Jante’ helt ned; så er jeg sgu stolt. Nu oplever jeg at være med, hvor det sker. Jeg oplever udviklingen indenfor Odenses vej fra stor by til storby, og jeg er en faktor, der spiller ind! Det er sgu da sejt, ik´?

Så ja. En masse grunde, hvorfor jeg arbejder deltid, og hvorfor jeg elsker det. Er der andre derude på linjen, der også selvvalgt arbejder deltid, og i så fald hvorfor?

TUESDAY TALK // CECILIE – CICITIVE!

Vi skal selvfølgelig denne skønne tirsdag lære en blogger fra Odense lidt bedre at kende. I dag en virkelig sej kvinde, jeg er så heldig at have tæt inde på livet. I fik faktisk måske et glimt af hende i gårsdagens indlæg? Det er nemlig Cecilie vi skal sige hej til. Og det kan I godt glæde jer til!

Jeg kender Cecilie igennem vores fælles studietid, og er beriget med hendes dejlige væsen endnu. Det er jeg ganske begejstret for. Hun er et menneske, jeg slapper ret meget af omkring. Udover det så ER hun bare sej. Hun laver de flåååååtteste DIY, og der er sgu næsten ikke noget, den dame IKKE kan lave. Ikke nok med det, men når hun laver hendes DIY-projekter er de altid SÅ gennemførte, at det halve kunne være nok.

Hun deler heldigvis ud af hendes kreative talenter på hendes egen blog, som jeg bestemt synes I skal slå et smut forbi. Om du så har ti tommelfingre monteret på de hænder du måske omtaler som spader, så hop forbi. Hun er meeeegt pædagogisk i hendes tutorials, så alle kan være med. Og læs så endelig videre her, og lær Cecilie at (måske lidt bedre) at kende ♥

FIRST THE BASIC:

NAVN: CECILIE
ALDER: 26 LIDT ENDNU
BLOG: CICITIVE.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg tror ikke det er kommet endnu! Men jeg håber det venter lige om hjørnet..

Mit liv er indtil nu gået slag i slag fra folkeskole, til gymnasium, et enkelt sabatår, bacheloruddannelse (designingeniør) og senest kandidatstudie i Designledelse, som også er der jeg kender søde Jeanette fra.

Men nu er jeg så her og skal ligesom selv finde ud af at skabe mit (voksne… arh!) liv. Jeg er åben for forskellige brancher og flere steder i landet og lever derfor lidt i et limbo af ikke at vide hvad der sker om en måned. Det er en udfordring for en planlægnings-nazi, men også mega spændende! Jeg glæder mig til den nye livsfase, men det er også liiidt skræmmende, når jeg har boet i Odense, tæt på min nærmeste familie og bedste venner, hele mit liv. Specielt hvis jeg ender i store København, hvilket jeg faktisk håber lidt på… Det er på tide, at mit liv, måske ikke vender, men i hvert fald tager en afkørsel fra den tilbagelagte ellers så trygge motorvej 🙂

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Ja, det er jo så spørgsmålet… 😉 Professionelt har jeg en bred faglighed som jeg håber jeg kan få lov til at bruge hele spektret af, samtidig med jeg kan bruge mine visuelle og kreative kompetencer.

Mest af alt vil jeg gerne blive ved med at udvikle mig og lære, i alle livets henseender. Jeg frygter allermest at blive en af dem, der bare gør det samme dag efter dag, år efter år.

Hvad er dit største talent?
Jeg er en multikunstner..! Hihi 🙂 Ej, men hvis vi skal holde det lidt i blog-verdenen, så kan jeg vist ikke benægte, at jeg er ret dygtig til DIY, krea, hobby – kald det hvad du vil.. Specielt med garn og hæklenål!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Det kan jeg ikke finde ud af!” Det er måske nok lige at stramme den, at jeg aldrig siger det. Men min ihærdighed, stædighed og lyst til at lære nyt gør, at jeg bliver god til bla. de forskellige hobby-discipliner. Jeg får knopper, når folk giver op på forhånd. Derfor er en af hensigterne for min blog at hjælpe læserne. For alle, der har lyst, KAN lære f.eks. at hækle 🙂 Bare lyt til Pippi: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
…at de valg jeg tager og den vej livet fører mig er den rigtige.. Jeg bruger oceaner af tanke-kapacitet for at vurdere for og imod. Men jeg aner jo, i virkeligheden, ikke hvad, der ville være sket hvis jeg vælger/havde valgt noget andet. Godt fast arbejde eller kandidatstudie? Blive hjemme i trygge Odense eller nye eventyr i måske København? Varm latte eller kold pepsi max? 😉

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager generelt mange billeder. Selvfølgelig rigtig mange af de ting jeg laver/designer, både for at dokumentere processen og for at vise det frem på bloggen og Instagram (@cicikorsgaard)
Og så er jeg typen, som lige tager et billeder eller screenshots af noget jeg skal huske, er pænt, er et godt tilbud, er sjovt eller en god idé. Hvilken betyder at mit album på min iPhone er fuld af alt mulig random ubrugeligt stuff.. Og det virker som et uoverskueligt projekt at sortere mellem pletskud af nevø og niece, feriebilleder, gode koncert minder og sjældne gode selfies 😉

Miss Shit aka. Jeanette er også temmelig tit i min kameralinse – både til hendes fine outfit billeder og når hun er en stjerne og står model til min blog!

Det jeg tager flest billeder af
{ I kan finde flere af Cecilies fine billeder lige her på Instagram }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg har inden for de sidste år opdaget Kulturmaskinens værksteder! Det er mig en gåde, hvorfor jeg først nu, hvor jeg står foran at skulle flytte fra byen, er blevet bevidst om deres tilbud?! For en krea-dulle som mig er det heaven on earth! Jeg er specielt vild med keramikværkstedet, hvor jeg allerede har brugt mange mange timer på at øve mig ved drejeskiven! (..det var det med ihærdighed)

Jeg er vild med stemningen, de mange forskellige mennesker, roen og interessen for det visuelle udtryk. Det er en perle og helt unikt for Odense. Jeg håber det for lov at bestå på trods af truende besparelser!

Nogle af mine ler-kreationer kan ses under #ciciclay

Jeg kan ikke lide….
At stå tidligt op! :/ Mit hygge-gen har det bare bedst med lange aftener og langsomme morgener..

Din største guilty pleasure?
Serier..! Alle slags, men specielt melodramatiske tøse tårepersere – Greys Hvide Verden, Scandal, Pretty Little Liars osv. – jeg sluger det råd! Senest har jeg også fået øjnene op for de mere eventyr- og historieprægede i f.eks. GOT (Jon Snow <3) og Outlander. Selv Downton Abbey har jeg set fra ende til anden – ja, jeg kan lige så godt indrømme det.

Hvis afsnittene bare kan få lov at efterfølge hinanden i en lind strøm og akkompagneres af chips med dip og hækletøj, så er der top karakter på nydelses skalaen! Og jeg skammer mig faktisk (næsten) ikke 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det der ’weekend’ er ikke et begreb jeg har så meget erfaring i.. I mit nuværende dagpenge-trummerum flyder dagene ligesom lidt sammen. Mens jeg har studeret, har jeg typisk arbejdet eller haft konstant dårlig samvittighed over de lukkede fagbøger.

Men jeg er ret god til at udnytte når andre har weekend og er meget sammen med min familie. Jeg elsker når vi tager på impulsive ture! Jeg håber sådan sommeren vender tilbage til Danmark, så vi også i år kan indtage det omkransende hav om Fyn iført badetøj. Lange stranddage er ikke mig (..der er fu**ing sand overalt!), men hurtige dyp i kølige havnebad er det bedste jeg ved. Jeg er specielt vild med Faaborg og det nye i Bogense, hvor aftensmad passende kan indtages på fiskerestaurant!

TAK til dig skønne Cille for at ville lege med!

Sidder DU selv derude og er blogger fra Odense, eller måske kender en blogger fra Odense, så skriv endelig til mig og kom med på føljetonen. Der er plads til alle – store som små. Formålet er at belyse ALLE de bloggere, der findes i Odense, så træd frem i rampelyset aka. skriv en mail til mig på letsbsomeshit@gmail.com. Det kunne være skide sejt at få e endnu flere til føljetonen!

DET SEJESTE DIY HÅRBÅND – og link til, hvordan du laver det!

IMG_2928

GOOOOOOOODMORGEN ODENSE!!

Så starter en ny frisk og sprød uge! Er I parate til det? Har I brugt weekenden til at sunde jer og komme til hægterne, så den nye uge kan få et slag?

Der er ikke noget som en ny mandag. En ny start. Man lægger den gamle uge bag sig, og siger hej til den nye.

Jeg har det lidt ambivalent med mandag. På den ene side er de nu meget rare. Sådan at tilbyde én en ny uge. Nye opgaver, udfordringer og møder. På den anden side har mandage altid haft et vist berygtet ry. Et ry for at være satans karle, hvis eneste og helligste formål er at få os ned med nakken.

Jeg kan godt forstå de folk, der haaaaader mandage. Weekenden er forbi, og arbejdet kalder. Samtidig så er det sgu lidt synd for mandage med alt det had. Jeg mener; det er vel ikke med deres gode vilje, de ligger efter søndage?

Jeg har HELT bestemt været på det holdt, der heppede for at afskaffe mandage. Brænde dem på bålet!

Men med årene ser jeg mig mindre og mindre sur på mandage. De kan ikke gøre for det. Og jeg har nu forsøgt, med god succes må jeg indskyde, at gøre mandage til en kickstarter til en god uge, i stedet for en syndebuk for min spildte kaffe på gulvet.

I alt sandhed så er kaffen sgu nok spildt, fordi jeg ikke gider gå to gange fra køkkenet ind til stuebordet, hvor jeg trakterer min morgenmad, og heraf fylder begge hænder med skåle og kopper fyldt til randen med alskens morgenmadsprodukter. Og spilder fordi jeg (selvfølgelig) ikke kan have det hele. Men klog af skade det bliver jeg åbenbart ikke, for den er sikker som amen i kirken næsten hver morgen. Der ligger ligeså mange pletter kaffe på gulvet, som jeg har pletter for øjnene når min alarm ringer om morgenen.

Og inden dette indlæg KUN kommer til at handle om mandage, og hvorfor eller hvorfor ikke vi hader dem; så SE da lige det fine, gule hårbånd, der pryder min hårpragt på disse billeder.

ER det ikke skønt?

Og så er det sgu hjemmelavet du! Ja altså. JEG har ikke lavet det! Så ville den gennemtænkte knude foran sgu nok mere pege i retning af en ødelæggelse, end et fint mesterværk, ahem.

Jeg er kreativt anlæg når det gælder syprojekter. Jovist. Jeg har da lappet min del huller i bukserne. Sågar formået at sy op til flere knapper tilbage på deres retmæssige plads. Men et hårbånd. Det tvivler jeg stærkt, på mine evner kan hjælpe mig udi.

Det kan denne dame til gengæld! Og du finder endda en VIRKELIG udførlig “sådan fucker du IKKE et hårbånd op”-guide lige her på hendes blog.

Det skulle eftersigende være ganske overkommeligt at lave sådan et fint håraccessories. Jeg tvivler det ikke. Kun egne evner.

Hårbånd er virkelig også “the shit!” for tiden, så det er bare med at komme igang og stikke huller i fingrene med et par nåle og få kørt sysmaskinen i stilling til en hær af hårbånd!

Jeg kan i hvert fald på det varmeste anbefale enten at anskaffe dig et eller producere det selv. HVIS du ikke ser dig selv sidde foran symaskinen og bande og svovle og nynne lifligt alt imens, du laver dit nyeste hårbånd, så fortvivl ikke! Jeg kommer dig til undsætning med et indlæg senere med flotte hårbånd, du i alt fred og fordragelighed kan sidde i sofaen og klikke hjem. Der skal være noget for enhver ikk’?

Nu vil jeg få kanøflet nogle sko på, hoppe på ciiiiiklen og begive mig i kast med mandagen. Jeg skal arbejde (!), og det er min 6ende mandag jeg skal afsted. Jeg har også et indlæg i ærmet til jer omkring, hvordan det er at arbejde deltid. Det er nemlig noget, jeg jeg møder mange spørgsmål omkring. Så stay tuned!

Med ønsket om en fabelagtig mandag, hvor café lattéen er perfekt afstemt, ferien er lige for døren, det præcis ikke regner på din vej og hvor chefen er i et skønt humør!

IMG_2933

IMG_2944{ Jakken er vintage, men der findes en milliard lignende i de mange genbrugsbutikker, vores land ligger inde med. Bukserne er fra Weekday – Thursday og de er naaaajs! Toppen er fra Zara, og er købt i butikken i Rosengårdcentret. Mon ikke de stadig har dem hængende. Hårbåndet er totalt hjemmelavet. RET fint! }

IMG_2948

IMG_2973

 

Har I set min nye header? Den er lavet personligt af…

en af mine veninder fra studiet Kathrine. Hun har faktisk tidligere optrådt herinde ved lejlighed. Hun tegner, maler og fotograferer nemlig de smukkeste motiver. Se selv her. Og jeg er så skide heldig, at hun har tegnet en meget personlig header til bloggen.

ER den ikke smuk? Den smukke kvinde skal selvfølgelig forestille mig… Imens den dragene skyline er… Ja kan I se, hvilke elementer, der findes i denne skyline? I kan få et ret stort hint. For det har selvfølgelig noget med Odense at gøre.

Jeg er simpelthen SÅ glad for den æstetiske og designmæssige udvikling bloggen har undergået de sidste måneder. Det gør mig varm om hjertet især NU at klikke ind på bloggen og se, hvordan mit lille virtuelle hjem ser ud. Hvad synes I?

Jeg har samtidig ændret lidt i menuen øverst. Her ligger kategorierne nu samlet, Odense har fået sit eget ‘hjem’ i menuen og jeg har lagt et link til min tictail shop ind også. Der ligger i øvrigt ret fine (og billige!) ting derinde lige nu skulle det friste nogle svage sjæle. OG OG OG jeg tager Mobilepay for dem der ikke har fidus til Paypal.

Nårhmen. Nu glæder jeg mig endnu mere til at dele indlæg herinde med det fine nye udseende. Jeg elskede min gamle, farvede header. Jeg har selv lavet den i Photoshop og det var i grunden ret ligetil. Hvis nogle af jer kunne tænke jer at lave noget lignende må I endelig skrive. Det var RET nemt.

Jeg var vild med alle farverne i den vandfarvede header. Samtidig har jeg det sidste år udviklet mig, og var efterhånden parat til at give slip på alle farverne og byde noget nyt velkommen. Dette i form af noget mere afdæmpet, men samtidig utrolig personligt og smukt. Det vil jeg vove at påstå, jeg har fået med denne nye header. Igen; jeg synes den er GUDESMUK! Samtidig er der ingen andre, der har denne header. Den er helt unik, hvilket virkelig tiltaler mig.

Hvis nogle af jer er ligeså forelsket i headeren som jeg er, vil I med garanti kunne forelske jer i Kathrines andre værker, så dem kan I finde lige her. Jeg har selv købt flere af dem. Bl.a. Laundry Time, Flâneur, Depresso og New York Sketch.

De her træningssko SKAL jeg da have…

Indlægger indeholder affiliatelinks

{ 1 Nike Zoom // 2 Nike Twist // 3   Rebook Belle // 4 Rebook Fusion }

Jeg har de sidste par uger IKKE haft den samme fokus på træning som tidligere.

Den største grund hertil bliver bl.a. forklaret i dette indlæg. Jeg har simpelthen skulle finde en balance imellem mit nye job hos Kansas City og min fritid.

Det har betyder, der har været mindre fokus på træning. Jeg har, som I måske har læst, været UTROLIG træt de første par uger når jeg er kommet hjem fra arbejde. Der har træning ærlig talt bare ikke været prioriteret. Hvilket jeg selvfølgelig godt ved er synd og skam. For det giver mig bestemt energi at træne og bevæge min krop.

Jeg kan især mærke en forskel nu, hvor jeg bruger MEGET tid foran en computer og sidder ned meget i løbet af dagen. Det gør altså noget ved ens krop, at man har et mere eller mindre stillesiddende arbejde. I hvert fald til hverdag. Når jeg er ude til koncerter og arrangementer står og går jeg næsten kun. Og det kan også mærkes!

MEN. Jeg er igen oppe på hesten mht. Træning og det er dejligt. Jeg går dog i øjeblikket og sukker efter et par nye indendørs træningssko. De nuværende jeg stikker fødderne i, et par blå fra Nike, er ganske udmærket, men de har efterhånden set udløbsdatoen.

Så jeg har været på de evige online shoppemarker og set mig om efter nogle, der måske kunne anvendes som erstatning. Og man kan sgu da altid bruge nyt træningsgear right?

Dagen i dag bliver dog ikke brugt med træning. Det gjorde den til gengæld i går. De af jer, der følger med på snippedesnapchat vidste allerede det… Følg endelig med selv. Mit brugernavn er jhardis. RET nemt ik´? Min snapchat er faktisk også åben, så I kan sende snaps den anden vej tilbage, stille spørgsmål og så’rn. Det går lidt hurtigere på snappen end på nogle af de andre sociale medier. Så fyr endelig løs!

Ellers må I have en skøn søndag derude. Trods det åndsvage vejr.. #dansksommer #minbarerøv

Føl dig VIRKELIG sund med denne Matcha smoothie

Okay. Det der Matcha-te ik’?

Puha det smager altså stadig af kogte ærter. Og vi ved jo alle sammen godt, at kogte ærter smager fortrinligt…

Så jeg prøver at finde måder at indtage det sunde pulver på uden at have lyst til at brænde mine smagsløg af. Bl.a. ved denne smoothie, der indeholder mange andre sunde ingredienser og, vigtigst af alt, andre smage, der kan fusioneres med den kogte ærtesmag. Importante!

Opskriften er simpel og det hele skal just blendes sammen til en konsistens du er tilfreds med.

INGREDIENSER
3 ‘kugler’ frosne spinatblade
Mynteblade efter smag
Mælk
1 tsk honning/sirup
En håndfuld frosne blåbær
Tre tørrede dadler
En tsk matchapulver

Det hele blandes i en blender og blendes. Hæld mælk i efter, hvilken konsistens du ønsker. Og haps; en SUND og lækker smoothie. Der smager af kogte ærter…

matcha smoothie jeanette hardis odense blogger

matcha smoothie opskrift

WORK/LIFE BALANCE – jeg skal lige finde den ikke…

Det er nu lidt over en måned siden jeg startede i mit virke hos Kansas City. Den måned er for mig FLØJET afsted, og jeg sidder tilbage nu, og undrer mig over, hvad måneden egentlig er gået med.

Det føles som var det i går, jeg åbnede den lettere knirkende dør ind til kontoret, svedig fra en varm cykeltur (det var dengang sommeren i Danmark fattede, kutymen er 20+grader!) og blev taget imod med store smil og ditto armbevægelser.

Samtidig er min fornemmelse af tiden den sidste måned et paradoks, for det føles som om, jeg har været hos Kansas City i hundrede år. På den måde er ”tid” en spøjs størrelse. Den kan føles stor eller lille, hurtig eller langsom, men i virkeligheden ændrer den aldrig dimension.

Tid” er også noget jeg skal lære at arbejde med især nu. For jeg har ikke den samme tid mere til de samme ting. Selvom jeg gerne ville, så har jeg måtte se mig slået af mangel på tid. Den er der bare ikke i sammen omfang mere. Forstå mig ret; selvfølgelig er der den samme mængde timer i døgnet nu, som for en måned siden. Jeg bruger bare min tid anerledes nu.

På sin vis bekommer det mig dog ganske naturlig med f.eks. mere faste rammer og rutiner nu jeg arbejder. Rent praktisk har jeg 30 timer om ugen, og endnu mere praktisk er mine mødetider meget fleksible.

Det betyder som oftest, at jeg arbejder hos Kansas City fire dage om ugen. Gerne fordelt på ugens første dage (for fredag er sådan en nice dag at holde fri på!), men når vi nærmer hos koncertsæsonen igen (den har ”pause” her over sommeren, hvor festivalerne har meget fokus), bliver weekenden også aktuel. Koncerter ligger som regel torsdag, fredag & lørdag og jeg skal bl.a. være ansvarlig til nogle af de arrangementer Kansas City afholder.

Trods fleksibilitet så har jeg nu fået langt flere rutiner i løbet af ugen, end jeg havde inden jeg startede arbejde. Det er noget jeg er glad for, men som skrevet, også noget jeg skal vænne mig til. Især, hvad angår min tid til bloggen.

Den har nemlig været lidt mindre aktivitet herinde den sidste måned. Det er ganske enkelt fordi jeg skal finde en work/life balance. Hvor jeg før ikke kun kunne bestemme, hvornår jeg skrev jobansøgninger, kunne jeg også mere eller mindre selv afgøre hvor mange timer jeg brugte på bloggen og ikke mindst hvornår.

Det kan jeg i sagens natur stadig selv bestemme ret meget, men jeg skal ind i en fornuftig rytme, hvad angår arbejde hos Kansas City og mit arbejde med bloggen.

Nu er det heller ikke værre, for bloggen er min hobby. Det er ikke på nogen måde en levevej for mig. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, selvom det da klart er ønskemålet. Men at bloggen er en sidebeskæftigelse for mig, betyder langt fra, at jeg vil gå ned på kvaliteten af mine indlæg. Så hellere sende færre indlæg af sted, end at SKULLE poste et indlæg pr. dag. hvilket ellers er et af mine mål.

Jeg ELSKER at blogge. Jeg elsker at skabe indhold, og jeg elsker især når dette indhold kan gavne JER. Og fordi jeg gerne vil have indlæg af høj kvalitet herinde, betyder det også, jeg betragter bloggen som serious business. Derfor fungerer det ikke for mig, at det er noget, der skal jappes igennem. Jeg skal bare lige lære at jeg ikke længere kan være tre timer om at skrive et indlæg, jeg i virkeligheden kunne være en time om at skrive, fordi tv’et samtidig kører i baggrunden, jeg følger med i en serie på Netflix eller IG lige skal gennemsnuses. Because I ain’t got the whole day now!

Slet ikke på samme måde som før anyways. Og det er ikke fordi, jeg lider forfærdeligt under det. For jeg elsker også mit job! For pokker timerne flyver af sted, og jeg har efterhånden mine egne opgaver og er så godt inde i tingene, at jeg selv finder opgaver. Og jeg vil helt bestemt også gerne dele mere om, hvad det egentlig er jeg laver til daglig nu. Det kommer, det kommer! Men for nu skal jeg lære at administrere arbejde, blog, kæreste, familie og venner.

Udover de praktiske omstændigheder ved at skulle finde sig tilpas i et nyt job, så er der også de mentale. Og hold nu kegle jeg har været TRÆT, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Især de første to uger var jeg BOMBET! Jeg orkede intet andet end at lave dybe aftryk i sofaen og gå lidt ture med hundene.

Nye indtryk fra både mennesker og steder fylder åbenbart meget i min lille knold. Der har i hvert fald været fyldt godt op de sidste par uger! Hvilket selvfølgelig på sin vis er ganske naturligt. Den følelse kender vi vel alle, når vi skal lære nye mennesker og steder at kende? Ikke??!! Det kan godt tage mange ressourcer, og det er ikke anderledes for mig.

Nu er jeg, heldigvis, efterhånden ved at falde rigtig fint på plads og være inde i rutinerne, så det ikke længere tager alt min energi. Alligevel skal jeg liiige ind i en ny hverdag. Et nyt kapitel så at sige. Og det har selvfølgelig smittet af på bloggen, ligesom det har påvirket mit liv ellers. Men jeg GLÆDER mig. Jeg glæder mig til at komme videre. Jeg glæder mig over, jeg er færdig med studierne. Jeg glæder mig til at være voksen, hah! Eller i hvert fald en pseudovoksen, for voksen føler jeg mig sgu ikke rigtig, og gad vide om den følelse nogensinde indtræffer?

None the less, så prøver jeg i øjeblikket at ramme balancen imellem job, liv og blog. Om jeg nogensinde rammer rigtigt vides ikke, men jeg trøster mig med, at jeg sikkert ikke er den eneste. Er der nogle af jer, der har erfaringer med at gå fra studierne til job, og lige kan kaste et råd eller to min retning? Det ville være højst værdsat!

ÆNDRER BLOGMEDIET SIG – en evaluering

{ Ovenstående billede af taget af Malene Nelting }

Okay. I tog VIRKELIG godt imod mine to indlæg angående min blogusikkerhed og blogmediets udvikling. TAK. I er fandme seje. Der var meget trafik på de to indlæg, og jeg synes derfor, de fortjener en fin, hvis ikke afslutning, så lille evaluering.

For jeres kommentarer satte nemlig gang i tankerne igen hos mig. I havde så mange fine ting at sige til begge indlæg, og det var meget lærerigt. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, disse indlæg ville sætte gang i så mange andres tanker om blogge. Det var en rigtig fin oplevelse, at de gjorde det.

For lige at slå det fast, så synes jeg ikke, der er nogle blogformater, der er bedre end andre.

For mig handler det netop om, hvad man som bloglæser søger. Hvilke behov man har, og hvor man kan få opfyldt disse. Dette behøver ikke ske igennem én slags blog, eller én blogger for den sags skyld. Og der er derfor, jeg sætter så stor pris på den udvikling, jeg har observeret hos de danske blogge.

Det er en udvikling, hvor jeg ser tydelige referencer fra de udenlandske blogge jeg selv følger. Det drejer sig især fra lande, der rent geografisk placerer sig nogenlunde tæt på Danmark. Englang, Sverige og Norge især. Her er blogkulturen generelt lysår foran den danske IMO.

Og de udenlandske blogges kultur er noget, jeg ser tendenser af i den danske nu. Hvilket JEG synes er ganske positivt. Både fordi forandring ofte fryder, og fordi blogkulturen kan ikke undgå at udvikle sig. På et eller andet tidspunkt vil både læsere og bloggere ændre sig. Som én af jer bemærkede i en kommentar i går, så har tidens tand bestemt også noget at skulle have sagt, og vi undergår alle forandring og udvikling, som vi bliver ældre og bliver mere rig på erfaring.

Vi udvikles og forandres som mennesker, så hvorfor skulle vores blogge ikke også det?

Jeg synes også denne udvikling i den danske blogkultur er positiv, da mange udenlandske blogge både arbejder, men også bliver behandlet professionelt. Det er altså stadig kun et fåtal af de danske bloggere, der kan leve af at blogge. Og ser man på, hvor mange blogge, der findes i Danmark så er procentdelen sikkert meget lille!

Men det er nu ikke fordi, det hele skal handle om at tjene penge. For det skal det langt fra. Men det vidner om, at blogge bliver taget mere seriøst. Både af virksomheder, af bloggere og af læsere. Hvilket er skønt, for det betyder i min verden, at der er endnu større rum for at blogge kan udvikle sig.

Det handler for mig også om, at danske blogge generelt undergår en form for udvikling. I alle mulige retninger! Og lige i øjeblikket observerer jeg især en bølge af nye måder at blogge det. Dét synes jeg er ret sejt, og det vidner om, at både læsere og bloggere omfavner denne nye udvikling.

Samtidig så er mange blogge i dag præcis, hvad de var for seks år siden! Og det er der formentlig en grund til. Fordi det passer til lige præcis den blog og blogger.

Med det sagt, så vil jeg selv se fremad og reflektere over, hvor min egen blog er på vej hen. Lidt stagnation har vel aldrig skadet nogle, men det samme gælder fremsynethed.

TUESDAY TALK // MARIA VESTERGAARD

Byd velkommen til kæreste Maria til ugens Tuesday Talk!

Det er lidt en sjov historie med Maria og jeg. Jeg mødte hende første gang til et Duolac-event sidste efterår. Eller. Det troede jeg i hvert fald var første gang, jeg mødte hende.

For under eventet havde vi begge siddet og luret lidt på hinanden. “Har jeg ikke set hende der et sted før?”, sad vi begge og tænkte.

Og ganske vist! Det viser sig nemlig, at vi begge boede i Sorø, og endda gik til Jazzballet sammen OG har delt gymnasium. Vi har ikke gået på samme skole samtidig, (dertil er jeg for gammel. Eller Maria for ung…), men vi kendte hinanden.

Derfor var det RET pudsigt, at vi lige pludselig sad der til et bloggerevent i Odense. Maria og jeg har derfor en laaaaang historik. None the less så endte vi begge til bloggerevent i Odense, og Maria skulle selvfølgelig være en del af denne føljeton.

Hun blogger hovedsageligt om livet som (ung) mor, at være studerende og så deler hun de mest vidunderlige opskrifter! Dertil skal det også nævnes, at hun formår at fange de SMUKKESTE billeder af både hendes opskrifter, hverdag og lille familie. Læs derfor endelig videre herunder, og hop med over på hendes blog. Anbefalingen er i hvert fald givet videre nu!

FIRST: THE BASICS:
NAVN: MARIA VESTERGAARD
ALDER: 24 ÅR
BLOG: MARIA VESTERGAARD
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er i sådan én situation, at man selvfølgelig har lyst til at svare, da jeg blev mor, og så alligevel ikke. For selvfølgelig er min datter min største bedrift. Bare det i sig selv at bære et barn i 9 måneder, og derefter føde et helt individ er grund nok til, at absolut ingen vil stille spørgsmålstegn til dette svar, men der er også så mange andre hændelser, som har gjort mig til den jeg er i dag. F.eks. at jeg kom ind på medicinstudiet, noget jeg havde knoklet for i utrolig mange år, at min kæreste og jeg gik fra hinanden, for bagefter at finde ud af, at vi alligevel ikke kunne uden hinanden, og da jeg én dag for 2 år siden oprettede en instagram-profil som udviklede sig til, at jeg i dag arbejder via mine sociale platforme og ikke mindst min blog. Svært spørgsmål!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Da jeg var lille ville jeg gerne være sanger eller skuespiller. Heldigvis bliver man mere selvkritisk med alderen, og jeg kan nu se at jeg absolut ikke er indehaver af hverken en Whitney Houston sangstemme, eller Dirch Passer mimik. Begge børnedrømme er derfor lagt på hylden for længst. Nu drømmer jeg om, at være praktiserende læge, og samtidig kunne leve af at blogge. Jeg mener ikke, at det ene burde udelukke dét andet, men hvordan det helt kommer til at foregå, ved jeg endnu ikke.

Hvad er dit største talent?
Det må være mine sociale egenskaber. Jeg er god til mennesker, god til at snakke men mest af alt til at lytte. 

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Din perker, neger eller blegfis-dansker”. Jeg hader diskriminerende og racistiske ord, og væmmes endda ved bare at skrive dem her. Jeg synes det er uintelligent, lavt og primitivt, at tiltale andre mennesker på den måde.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Du skulle have fået dig et barn mere!

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
MAD, MAD, MADIMG_6596{ Find mange flere af Marias skønne billeder på hendes Instagram lige her }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mosen går min lille familie og jeg utrolig meget i. Og stien langs åen kan vække så mange gode og rædselsfulde minder i mig. De rædselsfulde er fra dengang min 4 måneder gammel kolik-datter ikke gad at sove, og derfor skreg uafbrudt, de gode er fra når hun godt gad at sove, og jeg kunne gå i ro og fred og nyde stilheden.

Jeg kan ikke lide….
At gøre toilettet rent. Heldigvis er det endt sådan hjemme hos os, at min kæreste gør rent og jeg laver mad. Jeg elsker det!

Din største guilty pleasure?
Jeg er madblogger – kan jeg svare alt spiseligt?

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
For mig er der ikke forskel på hverdag og weekend. Jeg laver de selvsamme ting lige meget hvad dag kalenderen skriver. Det er sådan jeg kan få mit liv til at hænge sammen, med studie, blogging, familie og sociale arrangementer. Jeg har sågar præsteret at cykle ned med min datter i vuggestuen en lørdag morgen, fordi det ikke var gået op for mig, at det var weekend.

 

TUSIND tak til dig søde Maria for at ville lege med!

Vil du derude lære flere bloggere fra Odense at kende, så er det lige her det sner!

Er blogmediet ved at ændre sig? Og kan jeg i så fald følge med!

Nu har jeg blogget de sidst to år. Kontinuerligt og med et nogenlunde fast tempo det sidste år. Jeg har til gengæld læst blogge de sidste 6 år. På det område betragter jeg faktisk mig selv som lidt af en late bloomer. For blogge har eksisteret i længere tid, end jeg har fulgt med.

Nogle af de første blogge jeg læste med hos var f.eks. Katrine Krøjby. Hun var fandme sej! Hendes stil, attitude og udstråling var noget en semi-usikker, bebumset, men festglad ung kvinde sagtens kunne slubre i sig. Jeg så måske endda lidt op til hende…? Det tror jeg faktisk. Men hun turde skubbe til kanten. Hun turde dele af sig selv, sine ideer og tanker. Hun blogger desværre ikke mere. Men i den tid hun gjorde, fulgte jeg med hver eneste dag!

Og nu sidder jeg selv her. Og håber jeg en dag kan være for nogen, hvad Katrine var for mig. Om det nogensinde lykkes ved jeg ikke. Men det kunne sgu være sejt.

Alligevel synes jeg, der er noget ved blogmediet, der har ændret sig siden mit girlcrush på Katrine. Nemlig den måde man blogger på, og måske især hvad læserne søger. Og det er måske i grunden opstandelsen for min usikkerhed, jeg beskrev i indlægget i går.

Jeg kan mærke det på mig selv som læser af andres blogge. Jeg vil gerne læse indlæg, der giver mig en værdi. Hvad end det er i form af en ny lækker opskrift, stedet jeg skal gå hen og tage den næste drink, hvor jeg kan købe godt træningstøj, hvor jeg skal have ordnet mit hår (her btw, hvis du bor i Odense), eller få lavet pæne shellacnegle (hos Skønne//Jeanette selvfølgelig!), hvor de har den bedste kebab (lige her), hvor der er pænt at gå ture eller indlæg, der giver stof til eftertanke og plads til refleksion.

Jeg vil MERE end høre om hverdagens trivialiteter. Hvor dejligt genkendelig de end kan være at læse om. Det er også blogmediets force. Personligheden. Personen bag som jeg gerne vil lære bedre at kende. Forskellen fra for 6 år tilbage og nu er bare, at jeg gerne vil mere end lære vedkommende at kende. Jeg vil have deres gode tips og tricks, deres gode råd, deres tanker om emner, der fylder i mit liv.

Jeg vil skubbes til, forundres, gøres vred, gøres glad. Jeg vil have en reaktion fra mig selv, når jeg læser blogindlæg. Jeg vil ikke længere KUN underholdes.

Jeg søger også mere og mere blogge, hvis overordnet genre vil kunne betegnes som ‘advice literature‘. Altså litteratur, der giver en form for råd.

Jeg tror, alle læsere læser blogge, fordi det giver dem en form for værdi. Enten i form at information omkring selve bloggeren fordi læser og blogger får skabt en relation, eller i form af nysgerrighed, der bliver stillet fra læserens side omkring bloggeren. (Dette forestiller jeg mig ofte er aktuelt når bloggeren er kendt, eller læseren har fulgt med gennem en årrække). Det kan også være indlæg, der formidler produktinformation. Som I kan læse, så mener jeg helt bestemt, at blogge i alle udgaver opfylder en form for behov hos læseren. Dette behov tror jeg bare har udviklet sig i takt med, blogmediet har udviklet sig.

For let’s face it; blogges format og design har udviklet sig. Fra at være en kronologisk side, hvor indlæg efter indlæg i et strømlinet design viste sig frem på skærmen efterhånden som man scrollede videre, er der nu flere og flere blogge, hvis design og layout, bryder med det klassiske og ordinære kronologiske bloglayout.

Det gør sig gældende også for min blog! Det er ikke mange måneder siden, jeg selv valgte at ryste posen og få et nyt layout til bloggen. Både fordi det gamle efterhånden kedede mig lidt, og fordi det snart var så set på mange blogge. Der skulle ske noget nyt.

For hver en reaktion, for hver et mønster, kommer en modreaktion. Dette ved jeg om noget ALT om. Jeg har sågar skrevet en eksamensopgave på min uddannelse omkring netop trends og tendenser, og hvordan disse bliver skabt. Bl.a. igennem reaktioner og modreaktioner.

Så hvorfor skulle dette ikke også være sig gældende indenfor blogge? Både hvad angår layout og æstetik, men bestemt også det uhåndgribelig indhold, der så sandelig må siges at være et bærende element på en blog.

Er det noget, I som læsere bider mærke i? En ændring i hele blogmediet? Måske I selv er bloggere og har tænkt over selvsamme?

Eller er det kun mig, der er så navlepillende, og måske er blevet ramt af blogmediets Narcissus?

JEG ER FALDET I ET HUL – og jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kommer op

Jeg ved sgu ikke helt, om det er det rette at dele herinde. Men. Hvis ikke herinde, hvor så. For det handler nemlig om bloggen.

Jeg er fanget i øjeblikket, føler jeg. Fanget i at ville præstere. I at ville præsentere godt og værdiskabende indhold for jer derude. Fanget i limbo. Hvor jeg VED, jeg selvfølgelig blogger for min egen skyld. Fordi jeg gerne vil dele inspiration. Men også fordi, jeg gerne vil være inspirerende.

Og det er et paradoks. For det er ofte sådan, at presser man på for noget, så skinner det igennem på resultatet. Og det føler jeg lidt der gør herinde. Fordi jeg så gerne VIL. Så ender det med at være lidt for meget af det gode. Så ender jeg med at klapse sammen, og sende indlæg ud, jeg ikke helt rigtig ved om dur.

Måske det i virkeligheden har noget at gøre med en usikkerhed på mig selv. På mine egne evner. Dur jeg virkelig til det her ’blogger-game’. De sidste måneder har jeg haft så mange ideer, så mange projekter. Mit indre har været som den mest blomstrende have i fuldt flor.

Med tusinde blomster repræsenterende tusinde ideer. Forestil dig en oase midt i byen. Hvor man næsten ikke har kunne komme frem i det grønne. Alle vægge dækket af grønne blade og store blomster. Jorden belagt med de fineste små brosten. Kun med plads til et enkelt lille rundt bord i metal akkompagneret af to stole med de smukkeste metalblomster i rygstøtten. Luftfugtigheden har været faretruende høj pga. de mange planter og blomster, og tankerne er straks fløjet til varmere himmelstrøg.

jeanette hardis odense blogger nelles kaffe 1

Farverne fra de mange forskellige blomster har lignet nytårsaften når klokken slår 00.00. En himmel fyldt med glitter og farvebomber.

På intet tidspunkt skulle haven have gødning. Den klarede det mægtigt helt på egen hånd. Den skulle højest have lidt kærlig pleje her og der. Have fjernet lidt ukrudt. Men intet mere, end jeg kunne klare det uden møje og besvær.

I øjeblikket føles det besværligt. Der er fandme vokset tjørnekrat i det venstre hjørne af haven. Og mange af blomsterne visner for øjnene af mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan jeg skal pleje den. Det har været SÅ let indtil nu.

Lige nu føles det hele som noget møg. Jeg har mest af alt lyst til at lægge mig i en bunke gødning og lad mig opsluge. Men jeg ved, det nok skal vende. Min lyst til at pleje haven. Min lyst til at lade mig omkranse af liflige blomster i stedet for gødning. Jeg skal bare lige se mig ud af det tjørnekratproblem. Eller udfordring, som optimisten helt sikkert ville betegne det.

Jeg vender stærkt tilbage! Det gør jeg altid. Og det er nok også bare mig, der som enhver anden sidst-i-tyverne ung kvinde, fodrer usikkerheden i stedet for selvtilliden. Kender I det? At man selv er RET god til at rose alle andre. Men én selv. NEJ TAK! Man dur da ikke til noget. Slet ikke i forhold til de andre.

Men det ved jeg, at jeg gør. Jeg skal bare lige minde mig selv om det. Og huske det.

Og komme videre fra det hul jeg er landet i lige nu. Det gør vi nok alle nogle gange. Lander i et hul, og har svært ved at gennemskue, hvordan vi skal komme op. Nogle gange skal man bare rejse sig fra numsen, man er landet på. For oprejst er hullet faktisk slet ikke så stort, og der skal kun et enkelt skridt til, så er man oppe og videre. Nedefra bunde kan hullet af jord bare syne stort. Det er det slet ikke.

Så nu vil jeg rejse mig og få møvet ballerne over kanten og begive mig afsted igen! Hey ho!