Jeanette Hardis på ferie mor søster spanien

En overraskelse, 30 grader og ægte familietid

/3 Comments/in , , /by

Nåh men ja, så tog vi til Spanien for at overraske og holde ferie med min mormor, morfar og onkel Niels, (eller ja, det er egentlig min mors onkel, men mi casa su casa når det drejer sig om onkler).

Det har været en rejse, vi har planlagt siden det tidlige forår og i guder, hvor har det været svært at holde tæt. Jeg har glædet mig mere til dette end noget andet i lang tid. Det var så svært ikke at kunne sige noget om det, fordi jeg bare var så spændt.

Der var også et par gange, hvor jeg var ved at lave nogle smuttere, da jeg snakkede i telefon med eller så min mormor og morfar. Men jeg har holdt mig i skindet. Det er jo egentlig også noget tid siden, at vi kom hjem. Men jeg følte alligevel for at dele oplevelsen herinde. Måske også bare så jeg selv kan mindes tilbage.

Tiden op til og efter er gået så hurtigt. På den måde er tid jo en relativ størrelse. For det har føltes om tusind år at skulle vente på at tage afsted, og nu er det hele overstået på, hvad der føles som et blink med øjnene.

Alt gik heldigvis lige efter planen. Det var også en omfattende plan, men alt faldt bare i hak.

Min mor havde aldrig fløjet før, da hun altid har haft angst for at flyve. Men det gik over alt forventning. Både derned og hjem.

Samtidig var min søster, svoger og lille niece med. Det gik også rigtig godt med min niece, der tog hele rejsen i stiv arm og var den sødeste baby i verden. Ikke at jeg er bias eller noget… Mit mosterhjerte banker måske lidt hårdt haha, men hun er dælme også cute.

Alt skulle planlægges og tilrettelægges ned til mindste detalje, så min mormor, morfar og Niels ikke opdagede noget.

Turen derned gik fantastisk. Selvom vi skulle flyve kl. bæ om morgenen, dvs. kl. 5.55, og vi var virkelig trætte alle sammen, så vi var også fyldte af spænding og begejstring over ferien sammen.

Da vi landede tog vi en taxa til hotellet og så crashede vi ellers alle sammen. Vi fik en tiltrængt morfar om eftermiddagen. Ingen af os kunne holde os vågne.

Efterfølgende gik vi en tur rundt på hotellet og fik lidt sen frokost.

SÅ var det tid til at finde onkel Niels, mormor og morfar! Vi vidste, hvilket hotel de boede på, og havde med vilje booket vores eget hotel i gåafstand.

Vi trængte vist også til en gåtur efter timerne i flyveren, og det var en god måde lige at få set nabolaget på. Da vi er nået 2/3 af vejen prøver vi at ringe til min mormor og høre hende, hvad de laver. For vi vidste reelt ikke, hvor de var henne på det tidspunkt. Så vi tjekkede lige, at de rent faktisk var på hotellet. Det var de heldigvis, så vi fortsatte vores gåtur.

Da vi nåede hotellet spurgte vi i receptionen, hvilket værelse de boede i. Det viste sig så, at vi har vadet frem og tilbage foran deres altan på 3. sal for at komme hen til receptionen. Det var SÅ heldigt, at de ikke lige kiggede ned, for vi stod vitterligt lige foran dem.

Vi hviskede også alt imens vi gik frem og tilbage, haha, hvilket nok egentlig var ret fint. For ellers havde de sikkert hørt os.

Anyways – vi finder deres værelse og stiller os alle op. Jeg filmer og vi står alle stimlet sammen foran døren og min søster banker på. Der går lige et par sekunder, hvor vi er bange for, at de ikke er hjemme alligevel eller, at vi har taget fejl af værelserne. Det ville være antiklimaks.

Jeg tror vi alle kan høre hinandens hjerter banke på dette tidspunkt.

Indtil dørhåndtaget bevæger sig og døren åbner halvt. Vi venter alle i spænding. Vi ser min mormors ansigt titte frem.

Så går hun et skridt tilbage og lukker næsten døren, da hun kalder på de to andre. Jeg ved ikke, hvad jeg tænker eller føler på det tidspunkt. Andet end begejstring. For det var tydeligt at se, at hun blev glad. Og meget overrasket.

Hun åbner døren helt og stiller sig stolt og tager imod os. Jeg glemmer aldrig de sekunder. Min svoger går frem og krammer hej og så vælter vi alle ellers ind.

Eller dvs. min mor stod tilbage, hvor min mormor ikke havde set hende. Så jeg siger “se, hvem vi også har taget med”, og min mor træder frem. “Eeeeeeiiihhj” udbryder min mormor, som et stykke af himlen var faldet ned foran hende.

Jeg krammer min mormor på vej ind af døren og min morfar der kommer gående og så Niels. Der alle er ligeså overrasket og glade for at se os. Min mormor er endda virkelig overrasket. Med en enkelt tåre eller to i øjenkrogen, da det går op for hende, hvad der egentlig sker.

At vi er taget hele vejen ned til dem for at holde ferie sammen. Overraske dem og hygge med dem.

De næste dage går alt for hurtigt. Jeg bruger den ene eftermiddag kun med min mormor og morfar og det er simpelthen så hyggeligt. Vi går tur, snakker, drikker en kold øl og får købt et par souvenirs til Nicolai.

En af aftener spiser vi allesammen sammen og en anden dag går vi en tur i centrum og ser, hvor de normalt sætter sig på café. Senere spiser vi sammen i centrum, drikker en friskpresset juice på deres stamsted i centrum og ja, bare hygger. Indånder atmosfæren og skaber gode minder.

Det var egentlig også formålet med rejsen. At vi skulle skabe minder sammen. Det er mange år siden vi alle har været på ferie sammen. Måske 15? Så det at opleve sammen igen var værdsat. At skabe en tur sammen som vi kan tænke tilbage på. Som noget rigtig dejligt.

Noget helt andet er, at det er et fabelagtigt tidspunkt at tage til varmere himmelstrøg på. Der slut september-start oktober. Lige at få et ekstra skud d-vitaminer og slappe af inden efteråret.

Nu snakker vi om at planlægge endnu en tur. Ikke nødvendigvis for at overraske nogen hah! Tror ikke de hopper på den igen. Min mormor tror desuden, at alt vi siger nu er løgn. Mest fordi vi ofte, inden deres rejse, ivrigt spurgte indtil deres forestående ferie, og bildte dem alt muligt ind, at vi skulle i den periode. Så de ikke fattede mistanke. Da vi ringede til dem dernede, da vi var på vej til deres hotel, bildte jeg dem også ind, at jeg var på vej på arbejde på cykel, og at jeg måtte stoppe og kigge ondt efter en (fiktiv jo) bil, der ikke holdt sin vigepligt. Så vi kan helt sikkert ikke bilde hende noget på ærmet mere. Det har vi vist selv bedst om.

Og det var den ferie (sand, sol og dansk sommer)

/2 Comments/in , , /by

Hej hej sommerferie. Du kom, du så, du gik igen. Tusind tak for besøget.

Staycation i los DK

Jeg er så småt startet arbejde igen. Jeg har heldigvis lige haft en uge nu, hvor jeg har klaret meget hjemmefra. Så jeg har kombineret både kontortid og hjemmetid, hvilket både er dejligt for mig og hundene.

For de er virkelig blevet forvente de her uger, hvor vi har været meget hjemme. Hvor de midt på dagen kunne luftes og vi konstant har holdt dem med selskab. Vi har endda haft dem meget med på vores dagsture. Så de har faktisk også oplevet en del af Fyn denne sommer.

jeg havde jo inderligt håbet på, at Nicolai og jeg kunne finde en afbudsrejse et sted hen i verden. Jeg tænker meget over flyrejser, eller rettere, ikke at rejse med fly. Det er virkelig en balance. Som i det her tilfælde tippede til, at jeg meget gerne ville rejse med Nicolai og vi (endnu) ikke har bil, så vi kan køre selv. Så jeg havde sat mit håb til en udenlandsrejse med det udskældte fly.

Men ak for mig, så kom Nicolais nogle gange knapt så planlægningsmindet væsen til miljøets redning. Hans pas var udløbet uden mulighed for, at vi kunne nå at forny det inden afgang. Såh det blev staycation til os.

Hvilket viste sig at være super hyggeligt! Vi havde mulighed for at have bil nogle dage, og så kørte vi ellers hele Fyn rundt. OG nåede også en endagstur til Rømø.

Fyn rundt!

Vi lagde ud med en tur til Langelang, for som den ægte sjællænder jeg er, har jeg aldrig været på Langeland. Det skulle selvfølgelig prøves. Nicolai, der har boet to år i Svendborg, har været på Langelang mange gange og vi kørte derfor til Ristinge strand, som han kender.

En virkelig fin strand med masser plads, omend ret meget tang og mange vandmænd den dag vi besøgte stranden. Og meget rød hud efterfølgende for Nicolai, da han mente, at solcreme lige den dag var for overvurderet.

De efterfølgende dage gik derfor med at smøre after sun og andet kølende creme på krebsen. Jeg selv gik fri, fordi… you know. Solen er fjenden!

Anyways – vi tog også en tur til Fyns Hoved, hvor jeg heller aldrig havde været. Der var simpelthen så smukt, og vi brugte noget tid på bare at kigge ud over det levende hav. Vi besøgte en jættestuen Mårhøj, hvor vi kunne komme helt ind i kammeret. Det var omsiggribende følelse, at kunne stå derinde velvidende, at der har ligget mange mennesker begravet. At det er et stykke dansk historie, der er over 5000 år gammelt. De kunne finde ud af at bygge dengang, kunne de.

Vi var i Kerteminde, hvor jeg for første gang fik en isvaffel fra Kerteminde Vaffelhus. Og holy cow! Trods bare to kugler og softice, var det den største is jeg nogensinde har spist. Men ned skulle den jo. Den smagte lækkert, så det gik også temmelig nemt.

Jeg fik lokket Nicolai med i et par genbruger også. Noget han virkelig synes er spild af tid. I hvert fald når han går med mig, for jeg skal kigge ALT igennem. Alle små dimser og dutter skal undersøges og forundres over haha. Derfor kan det godt tage noget tid, når jeg skal rundt og kigge. Men med var han, og vi endte endda med at erhverve os to fine, “nye”, bambus”lænestole” til udenfor. Dem har vi brugt hver eneste dag siden, når vi har siddet i haven. Bedste køb længe.

Elektrisk transport

En aften gik vi på jagt efter to elektriske løbehjul, for at fornøje os lidt. Jeg synes måske de er lidt småpebret i prisen, men nuvel. Prøves her i Odense skulle de. Vi fandt nogle ikke langt væk. Det er så smart, at man i en app kan finde de nærmeste løbehjul. Dem fik vi lejet og så gik det ellers afsted. Vi kom vidt omkring. Først nede ved havnen, så videre ud mod Vollsmose og gennem et lille skovstykke og så tilbage mod Skibhuskvarteret. Måske en lidt dyr aktivitet, men dælme sjov!

Vi kørte en dag til Rømø. Et sted som jeg elsker at være og har ferietet ved flere gange. Jeg elsker især Fru. Dax og deres eminente og overdådige stjerneskud. Det er vitterligt et måltid, der mætter for både frokost og aftensmad.

Danmarks Fugle Zoo, der ligger i Tommerup, var vi også forbi en dag. 150 forskellige arter – alt lige fra ugler i alskens størrelser til mange (!) forskellige slags papegøjer og strudser (er det sådan, det staves i flertal, not sure…) som vi kunne komme helt tæt på. Selvom det umiddelbart måske lyder en anelse langhåret, sådan en zoologisk have kun til fugle, især hvis man som jeg ikke rigtig er fugleinteresseret, så var det en virkelig spændende tur rundt i haven. Det kostede 100kr pr. person og det var godt givet ud. Vi ramte haven en dag, hvor vejret også var med os. Varmt, men overskyet.

Årsdag yas!

Den allersidste tur blev til Svendborg. Men det er lidt snyd at tage med som feriedag, for det var egentlig mandagen, hvor vi var startet arbejde igen. Om aftenen tog vi til Svendborg og genskabte vores første date. Vi havde nemlig 1 årsdag og det skulle selvfølgelig fejres.

Og således brugte vi hele ferien på at opleve det meste af Fyn og en tur tværs over Jylland. Vi har heldigvis haft helt fantastisk vejr det meste af tiden og virkelig nydt, at vi ingen planer har haft. Selvom jeg havde set frem til en ferie udenlands, har det været helt fint, og faktisk ret romantisk, at opleve den danske natur på denne måde. Samtidig med, at der var plads til, at vi ikke skulle opleve ting. Altså den der følelse af, at “nu har vi ferie, så skal vi satme også lave nogle ferie-ting!”. Men at det var helt okay bare at bruge noget tid på at chille herhjemme, stene nogle serier, læse nogle bøger i haven, sidde indenfor en hel dag, selvom det var solskinsvejr.

Nu er hverdagen startet op igen. Det kan jeg mærke at virkelig godt for mig. Jeg er god til rutiner, faste tider og planlægning. Jeg er god til det forudsigelige, med et snert spontanitet. Jeg er god til planer og opgaver – ellers ender jeg simpelthen med at bruge min tid dumt på alt muligt unødvendigt. Og jeg bliver nemt rastløs.

Jeg kan også mærke, at jeg virkelig har savnet at dele herinde. At have mit eget lille hjørne af internettet, hvor jeg bestemmer. Det vil jeg til at bruge noget mere.

Har du holdt sommerferie og hvordan gik det? Eller mangler du måske stadig at gå på ferie – og i så fald, hvad er planerne?

Mine overordnede tips til Marakkech

/0 Comments/in /by

Marokko. Destinationernes destination. Sådan føles det for tiden. Alle rejser til det eksotiske, varme land, hvor keramikken er farverig, maden er anderledes og kulturen berigende.

Jeg vil gerne tilbage igen. Det er otte måneder siden, jeg var afsted. Jeg valgte at tilbringe 14 dage under heftigt varme himmelstrøg helt alene.

Jeg har et indlæg parat omkring min oplevelse ved at rejse solo. Det er ikke noget, jeg havde prøvet før, men klart noget jeg kan anbefale. Jeg vil også meget gerne rejse alene igen. Jeg skal bare lige finde ud af hvortil og hvornår.

I dag vil jeg dele nogle overordnede tips og gode råd til Marrakech. Mine tips er helt sikkert præget af, at jeg rejste alene, men de er formentlig også brugbare, selvom du har andre med på din rejse. Jeg tipper både ret lavpraktisk om nogle ting, jeg synes havde været rare at vide, inden jeg tog afsted – og om nogle ting, der er mere meta i sin form. Senere kommer der et indlæg om et par af de steder, jeg var mest begejstret for at have besøgt. Både for at spise og for at opleve. Men for nu – gode råd!

  1. Inden du lander er det en god ide at have styr på, hvordan du kommer fra lufthavnen til byen. Jeg havde booket en riad i Medinaen, og jeg anede ikke rigtig, hvordan det var nemmest at komme derhen. Jeg havde læst noget om busser og offentlig transport, men helt ærligt så orkede jeg ikke at bakse med busser efter min lange rejse. Jeg valgte derfor en af de taxaer, der holder i hobetal foran lufthavnen. Du skal ikke betale meget mere end 100 dirham for en taxa ind til Medinaen. Jeg betalte selv 150 dirham den ene vej, indtil jeg lærte taksterne at kende. Og de vil gerne presse prisen op!
  2. Hvis du tager en taxa, så sørg for enten at kende den eksakte adresse på dit riad eller hotel, eller find en lidt større plads i nærheden, hvor du kan blive sat af og evt. blive hentet af din vært/hotelpersonale. Sørg for at have styr på det her INDEN du lander. Jeg endte med at stå mega forvirret på en “plads” tæt på  mit riad uden nogen som helst form for kommunikationsmulighed og vente på min vært fra mit riad. Det var ikke en fed situation at stå der helt alene et sted, jeg aldrig nogensinde havde set før. Et kort øjeblik troede jeg faktisk bare, at taxachaufføren havde sat mig af, fordi han ikke orkede at høre på mig længere. Heldigvis hentede min vært mig kort tid efter, og jeg fandt hurtigt ud af, hvad pladsen hed og hvordan jeg kunne komme frem og tilbage derfra.
  3. Lad være med at gå rundt med din telefon og Google-maps fremme. Folk spotter lynhurtigt, at du leder efter vej og de vil meget gerne “hjælpe” dig. Ofte med det resultat, at du ender et helt forkert sted, og skal betale dig fra at finde vej igen. Eller at du ender inde i en butik, hvor den hjælpsomme sjæl, gerne vil sælge dig hint og dette.  Jeg fandt kun min telefon frem, hvis jeg skulle tage et billede eller to eller, hvis jeg var helt lost på min vej. Evt. gå ind i en kiosk og kig på din telefon, mens du køber noget at drikke.


  4. Hvis du vælger ikke at købe et taletidskort med internetadgang, så sørg for at downloade kort på Google-maps, når du er på wifi. Det virker skidesmart og jeg brugte det meget. Jeg valgte nemlig at “slukke min telefon”, når jeg ikke var på mit riad. Det gav mig en frihed, at jeg ikke skulle konfronteres med, hvad der skete derhjemme hele tiden. Jeg nød mine ture udenfor riaden meget mere, fordi jeg ikke konstant kiggede på min telefon.
  5. Find evt. et fast rute fra dit riad/hotel til Djema El-fna. Det er den store plads, som alle snakker om. Det er også Djema El-fna de lokale meget gerne vil guide dig vej til. Når du er på pladsen, kan du meget nemmere finde rundt derfra. Hvis du farer vild, så gå ind i butikkerne og spørg om vej. De har mindre tendens til at ville opkræve overnaturligt mange penge for at lede dig på rette vej igen.
  6. Hæv dirham i hæveautomaterne. Det er en god ide at have lidt dirham på lommen fra lufthavnen, men tjek lige kursen derinde, for den kan være sindsyg høj. Så hellere bare veksle lidt i lufthavnen og find en hæveautomat i byen. Der ligger flere tæt på Djema El-fnja.
  7. Husk at du helst ikke skal drikke vandet fra vandhanen. Den smager i hvert fald mega meget af svømmehallen fra min barndomssvømmetimer. Not good. Not good at all. Jeg børstede fint tænder i det. Der er jeg ikke så sart. Men evt. hav en vandflaske til at stå på badeværelset. Det havde jeg, så jeg kunne skylde min tandbørste i “rent” vand.
  8. Apropos vand; husk at drikke massevis af det. Jeg havde ikke køleskab på mit værelse, men køkkenet i mit riad var til fri benyttelse – herunder også køleskabet. Jeg købte store dunke vand – fem liter mindst – til at have stående i køleskabet. Tro mig – jeg drak i hver fald tre liter om dagen, hvis ikke mere. Jeg var også afsted da temperaturen var omkring mellem 30-35 grader og de sidste par dage sneg den sig op på de 45ish. Det var varmt, og det er vigtigt at huske det kolde vand. Især fordi det bliver varmt lynhurtigt. Hav gerne mindre flasker med dig, når du skal ud. Gerne to halvliters – dem når du hurtigt at drikke, hvis du slendrer rundt ligesom jeg. Du kan selvfølgelig også købe vand i de fleste kiosker på din vej, men det er rart at have med sig.
  9. Hvis du ryger, hvilket du selvfølgelig ikke gør!, men hvis du gør, så kan du kun købe cigaretter enten i meget store supermarkeder, hvilket der ikke som sådan findes nogen af i Medinaen, eller i særlige kiosker, der har tilladelse til at sælge cigaretter. Det er nemlig ikke alle steder, de må det. Du kan kende den særlige slags kiosk på et skilt de har hængende ude foran. Det har et symbol med tre cirkler sat sammen.
  10. Og lad lige være med at gå rundt og ryge alt for meget på åben gade. Det er ikke pænt – slet ikke hvis du er kvinde. Og sådan er det bare.

  11. Husk at dække skuldre (evt. albuer) og knæ til, når du er ude af din riad. Marokko er et muslimsk land, og mange kvinder går også med slør. Det er dog ikke alle, og især mange unge kvinder går uden slør. Og det er ikke ford du skal have slør på, men af respekt er det en fin markering at dække sig lidt til. Skik følge eller land fly. Derfor havde jeg altid enten t-shirt eller langærmet på og en lang nederdel eller lange, løse bukser. Det er simpelthen bare god stil IMO. Det gør i øvrigt også, at du ikke får giga lange blikke med på din vej. Vi ville sgu også kigge langt, hvis der gik en mand forbi på gaden med røven bar, og det er altså næsten samme princip i Marrakech med tynde skulderstroppe og små shorts. Det er ikke fordi, du bliver antastet i den mundering, men du bliver altså gloet på, fordi kulturen ikke er vant til den slags outfit. Igen af ren respekt for det land du besøger, så dæk dig til. Så er det jo heller ikke værre.
  12. Det var i øvrigt heller ikke noget problem for mig at gå rundt alene. Selvfølgelig blev jeg kigget lidt på, men jeg er også næsten gennemsigtig og skiller mig ud fra folkemængden. Jeg følte mig aldrig utryg, og de fleste mennesker jeg mødte på min vej havde gode intentioner. Det handler også om, ikke at være en idiot, hvis du rejser alene. Som jeg sagde til min familie inden jeg tog afsted “det jo ikke fordi jeg kigger ned af en mørk gyde om aftenen og tænker, nææ dét er da en god ide at gå derned!”. Hav din fornuft og logik med dig, og du kan fint begå dig alene.
  13. Far vild i souken. Du finder altid ud igen. Souken er Marrekechs svar på… Ja jeg ved det ikke helt. Et loppemarked gone crazy. Det er fyldt med alskens små bode, der sælger alt mellem himmel og jord. Det er for det meste det fine keramik, du sikkert har set på Instagram flere steder. Store flotte tæpper og pudebetræk, messinglamper, sko i massevis, smukke lædertasker, krydderier og taginer. Og prut for Guds skyld om prisen i souken! Hvor meget du prutter, afhænger lidt af dit krejlergen og samvittighed. Ofte syntes jeg, at priserne var så lave, at jeg næsten ikke pruttede om prisen. De sidste tre dage gik jeg dem virkelig til stålet, men jeg ved alligevel, at jeg sagtens kunne have fået tingene med hjem billigere. Det handler også om, at både du og den handlende får en god pris og ikke mindst en god oplevelse. Vær heller ikke bange, hvis de byder på te inden, under eller efter handlen. Deres myntete er tradition at drikke, så tag endelig imod den.
  14. Køb mad fra gadeboder. Jeg elskede at købe alt muligt mærkeligt mad til frokost, og det er virkelig billigt. Det kan generelt anbefales at købe mad fra gaden – jeg savner deres store, friske og virkelig saftige ferskner. Du ved – dem med pels. Jeg havde dem liggende i køleskabet og spiste ofte en eller to når jeg stod op. Et kg kostede om omegnen af 12 kroner. Billigt, billigt!
  15. Det frister at handle en masse i souken allerede de første dage. Men vent lidt til du har været der et par gange og måske vænnet dig til stemningen derinde. Jeg købte næsten alle de ting, jeg havde med hjem de sidste par dage på min rejse. Så fylder det heller ikke på dit værelse.
  16. Det er de færreste steder, de serverer alkohol om aftenen. Der skal du gerne ind til den nye bydel. Man kan heller ikke købe alkohol alle steder, og deres afdelinger med alkohol lukker tidligere end resten af butikken. Jeg købte af to omgange lidt forskellige øl og vine, som jeg nød om aftenen på tagterrassen.
  17. Smil, vær høflig, men bestemt. Især overfor gadehandlerne, der konstant prøver at råbe dig op. Sig nej tak med et smil. Jeg lærte et par arabiske og franske gloser. Fransk er mange steder i Marokko deres 2. sprog, ligesom vi har engelsk. Du kommer langt, hvis du kan lidt af begge sprog og selvfølgelig også engelsk. De forstår engelsk de fleste steder og mange taler også gebrokkent engelsk.

Det var vist mere end rigeligt med tips til Marokko og Marrakech for nu. Jeg har, som skrevet, et indlæg i ærmet parat med de steder, jeg helt sikkert gerne vil opleve igen, når jeg en dag skal tilbage til Marrakech. For det skal jeg bestemt.

Har du selv nogle tips til byen eller drømmer om at opleve det farverige land?

 

Nu er jeg parat

/0 Comments/in , , , /by

Hvis der er noget, jeg har lært af at rejse alene, og være alene i det hele taget, så er det, at jeg virkelig har tid til at tænke.

Dette er ikke altid nødvendigvis en god ting, men alligevel har jeg nydt det.

Jeg sidder på Grand Café de la Poste. Stedet er på min liste over ‘must see when in Marrakech’ som jeg har fået af en ven, der arbejder med marrokanere.

Jeg tænker meget nu. Mest fordi jeg sidder med et glas rose, tapas og smøger. Jeg må ryge herinde. Hvilket et perfekt. Vin og smøger. Hvilken fryd.

Jeg sipper langsomt til min rosé. Den er sød og skarp, og smagen slår mig. Alkoholen slår mig mere. Jeg har ikke drukket særlig meget alkohol, mens jeg har været hernede. Til dels fordi jeg gerne ville holde en lille pause fra alkohol og til dels fordi, det er lidt svært at få fat på hernede.

Jeg tænker på, at denne rejse snart er slut. Og at jeg virkelig har fået tænkt og følt meget undervejs. Igen – aleneheden indbyder til ret mange tanker.

Jeg kigger op fra min plads i den store, bløde læderstol jeg sidder i. Stilen herinde er kolonial, og her er indtagende. Overfor mig sidder, hvad der må være vor tids Hemmingway. I hvert fald en moderne udgave af ham. Med stråhat, stort fuldskæg og i en hvid hørskjorte læser han i en bog.

Jeg tænder endnu en smøg. Jeg er på min tredje, mens jeg sidder her. Det er dejligt, bare at kunne sidde. Samtidig er det stressende. Mest fordi jeg sidder her alene og selskab faktisk havde været dejligt lige nu. I hvert fald det rigtige selskab.

Mine ben klister let til hinanden. Det er varmt herinde, selvom de store vifter kører på fuld drøn i loftet. Jeg inhalerer og betragter røgen, der er resultatet. Det er på en måde smukt.

Mine tanker vandrer frem og tilbage, og jeg ved ikke helt, hvad der venter mig, når jeg lander i Odense igen. Byen er den samme. Menneskerne er de samme. Men er jeg?

Har denne rejse ændret mig, eller er det kun omgivelserne her, der gør, at jeg føler mig forandret? Jeg føler mig stadig som mig selv. Men bare en anden. Det er svært for mig at forstå. Mit hjerte banker hårdt af tanken omkring min hjemkomst. Har jeg overhovedet lyst til at komme hjem? Eller kan jeg blive siddende her for altid?

Det kan jeg selvfølgelig ikke. Og har jeg overhovedet lyst til det? Jeg vil gerne hjem. Jeg vil gerne hjem for at gå tur med hundene. For at kramme på mennesker, jeg savner.

Men har de savnet mig? Jeg sidder langt væk og selvom jeg har oplevet en del af verden jeg aldrig troede, jeg skulle, og er blevet forandret deraf, så er Odense stadig den samme by. Med de samme mennesker. Kan jeg komme hjem og forvente, at byen forstår min forandring?

Jeg tørrer sved af min pande og tager endnu en tår af mit glas. Vinen her er overraskende billig, og et øjeblik overvejer jeg at bestille endnu et glas. Men jeg kan mærke, at alkoholen allerede har sat sit præg på min krop, og jeg dropper tanken igen.

Jeg tænder til gengæld endnu en smøg. Og tænker på, at jeg om 42 timer er i Danmark igen. Det er en mærkelig følelse, at jeg snart er hjemme. Det er en velkommen følelse. Jeg har efterhånden fået nok.

Det lyder negativt. Det er det ikke. Men jeg er mæt af rejsen. Jeg er mæt af mine tanker. Jeg er mæt af mænd, der råber efter mig på gaden. Jeg er mæt af aleneheden. Jeg er mæt af mine egne tanker. Selvom de nu er rare, så savner jeg noget. Jeg ved ikke helt hvad. Men noget. Det er ikke noget, jeg har lært på denne rejse.

Jeg har lært mange andre ting. At et glas rosé på en fin café ikke koster mere end 40 kr. At jeg sagtens kan prutte om prisen alene i souken. At mit eget selskab er ganske fint. For ikke at sige ganske fantastisk. Jeg har lært, at jeg kan overvinde min frygt for det ukendte. For at bryde min grænser. Jeg har lært, at jeg kan overvinde min frygt for frygten.

Jeg har også lært, at jeg er langt stærkere, end jeg troede, jeg var. Og at mit hjerte er stærkere, end jeg troede, det var. Jeg har lært, at det er okay, at ting er svære og gør ondt. Det er en del af livet og denne rejse. Og jeg har lært, at jeg overvinder de svære ting. Og at jeg lærer af dem hver eneste gang. Jeg har lært at nyde og at mærke efter, hvad jeg gerne vil. Jeg har lært at sætte min ønsker først. For det har jeg virkelig været dårlig til før i tiden.

Jeg slukker min cigaret. Drikker det sidste af min kølige vin. Jeg går ned af trappen og siger bonjour til tjeneren.

Nu skal jeg hjem. Nu er jeg parat.

Danske tilfældigheder eller skæbnen

/1 Comment/in , , , /by

Det var første gang, jeg hørte danske stemmer hernede. En uge var gået i det marrokanske og jeg var endnu ikke stødt ind i andre danskere. Før nu.

Måske var det en tilfældighed. Måske var der skæbnen. Det var uanset hvad, ikke min plan at være i Bahiaa paladset på det tidspunkt. Jeg var gået hjemmefra med en prik på mit googlemaps, men prikken viste sig at være er forkert sted, og jeg endte med at gå tre km ekstra til det rigtige Bahiaa Palads. Det resulterede i, at jeg var her nu. Og at jeg hørte danske stemmer i netop dette øjeblik.

Jeg spidsede ører. I løbet af ugen har jeg ofte troet, at jeg hørte landsfæller kun for at blive snydt af mine ører. Men denne gang er det rigtigt. Den danske kvinde står lige foran mig. Hun snakker til sine børn. Om paladset. At det er en masse rum.

Jeg overvejer er øjeblik at holde mund. Intet på mig afslører, at jeg er dansk.

Men alligevel afbryder jeg hendes sætning, og fortæller, at der skulle være en smuk stor plads længere fremme.

Hun smiler til mig og jeg tror hun bliver ligeså overrasket over, at jeg taler dansk til hende, som jeg gør.

Jeg smiler tilbage. Hun svarer, at vil de da gå videre til så.

Jeg bliver stående med mit kamera. Halvt lammet. Halv stagneret her i rummet for mig selv. Omgivet af de smukkeste mosaikker i de smukkeste mønstrer trækker jeg vejret tungt og tager endnu et billede.

Da jeg når ud til den store plads mister jeg luften. Jeg glipper med øjnene. Den er virkelig smuk og jeg sætter mig ned på en kant fyldt med mosaikker.

Jeg bliver siddende i ti minutter, tyve minutter.  Indtil den danske kvinde og hendes familie kommer gående forbi. Hun smiler igen og siger Hej. Jeg smiler tilbage og vi snakker i noget tid. De fortæller, at de skal til historiefortælling på en hip café i Medianen senere på aftenen. At jeg er velkommen til at slå følge.

Jeg siger tak for tilbuddet og tænker for mig selv, at det ville være en fin aften. Samtidig vil jeg egentlig bare gerne hjem til min riad om aftenen.

Jeg ved ikke, om jeg tror på skæbnen. Eller på tilfældigheder. Eller måske på begge dele. Kan begge dele leve i koherens? Kan de eksistere side om side i et symbiotisk forhold, hvor de begge drager nytte af hinanden? Eller vil det være en dystopisk forestilling? Er dette møde min skæbne eller en tilfældighed på en lang række af tilfældigheder?

Er denne rejse en tilfældighed? Det ved jeg, at det ikke er. Jeg har selv booket den. Men er destinationen en tilfældighed? Hvor meget jeg end selv har valgt mit rejsemål er det måske stadig en tilfældighed? Og hvis det ikke er en tilfældighed, er det så min skæbne?

Jeg går videre i paladset. Suger alle indtryk til mig. Her er stille. Her er smukt. Jeg går ind i en frodig have, hvor der vokser avokadoer og grapefrugter side om side. Jeg kunne blive her for evigt. Jeg kunne i hvert fald blive her i mange timer endnu.

Men tiden er løbet fra mig. Det har den med at gøre disse dage. Det gjorde den ikke de første dage hernede. Der føltes tiden som en forfærdelig størrelse. Nu føles den som om en overkommelig mundfuld. Vagten begynder at gene folk ud og jeg følger med de få, der har holdt stand som jeg selv. På vejen ud tager jeg

Billeder og jeg indånder det sidste af paladset forsvundne storhed.

Måske var det en tilfældighed, at jeg mødte den danske familie. Måske var det skæbnen. Måske var det bare et spøjst sammenstræf 3000 km væk fra Danmark?

Måske bestemmer jeg selv min skæbne og mine tilfældigheder er bare afstikkere fra min planlagte rute? Mit møde med den danske familie er en velkommen afstikker kan jeg mærke. Jeg går ud af paladsets lille trædør der er i den kæmpe port der sidder på de høje murer.

Jeg finder café Clock på mit Googlemap og overvejer et øjeblik at gå hjem i stedet. Den vej kender jeg. Og måske familien ombestemte sig og gik hjem?

Men mine ben fører mig en ukendt vej og da jeg går op på tagterrassen på cafeen sidder familien der allerede.

Myntete

/2 Comments/in , , , /by

Jeg har lige bestilt en myntete. Jeg sidder på Cafe Clock. Jeg stod sent op i dag. Ved tolvtiden. Jeg har været her siden 15tiden. Nu er klokken ved at være otte. Jeg får min tekande med myntete og et opvarmet glas. Jeg hælder teen op og brænder mig på tekandens hank. Jeg bliver ved med at hælde indtil mit glas er tilfredsstillende fyldt. Jeg stiller hurtigt tekanden ned igen og kigger på mine røde fingre.

De spiller musik i baggrunden. Hver onsdag er der jamsession på cafeen. Det havde jeg glemt. Jeg så det ellers den anden aften, da jeg var herinde og høre marokkanske historier med en dansk familie, jeg mødte. De er rejst hjem i dag. De var godt selskab.

De spiller Shape Of You og et øjeblik er jeg hjemme på min lille altan, hvor jeg ryger en smøg og drikker vin. De glemmer teksten, griner og jeg er igen tilbage på cafeen.

Jeg er glad. Jeg smiler. Jeg tænker, at jeg på denne rejse får så mange mindeværdige oplevelser. Denne inkluderet. Jeg fatter ikke, at jeg sidder her. At jeg rent faktisk har taget to fly, der har bragt mig til dette kontinent. Til den afrikanske varme. At jeg har taget en taxa fra lufthavnen i Menera til Marrakech. At jeg har gjort det her. At jeg er her lige nu. Det slår mig, at jeg må være skør. At jeg tager denne rejse alene. Er det ikke skørt? Jeg trækker vejret tungt. Mærker den varme luft. I dag er det varmt. Fyrre grader. Luften er venlig her til aften. Det blæser let her på tagterrassen.

Jeg er ikke rejst herned for at være alene. Eller for at lære at være alene. Men alligevel tænker jeg, at det er dejligt at sidde her alene. Det havde også været dejligt at dele disse oplevelser med andre mennesker. Indtil det slår mig, at det gør jeg. Jeg deler den med det unge par, der sidder i hjørnet. Med de to unge kvinder, der sidder overfor mig. Med hele gruppen af musikere og deres venner, der sidder omkring lave borde med guitarer og trommer.

Jeg deler denne oplevelse med mig selv. Og det er helt okay, tænker jeg. Jeg kan mærke, at jeg savner nogle derhjemme. Men at jeg er her lige nu. Og det nyder jeg. Jeg kan ikke ændre på tilstande, der foregår 3000 km væk. Så når min myntete at blive kold. Jeg kan kun nyde min myntete med mine tanker her. På denne tagterrasse.

Jeg har aldrig ønsket at skulle klare ting alene. I hvert fald ikke resten af livet. Livet handler for mig om at dele. Men det er en god kvalitet at kunne gøre ting alene. Jeg har bare altid været god til at sætte egne behov og ønsker til side. Denne rejse er en egoistrejse. Noget jeg ønskede at gøre for mig selv. En rejse, hvor jeg lærer, hvad det egentlig er jeg ønsker og hvornår.

Jeg sipper til min myntete. Den trænger til sukker og jeg åbner et brev med hvid sukker og hælder i. En ung kvinde har fundet hendes guitar frem, og hele gruppen på 20 mennesker vender blikket og ørerne mod hende. Mig selv inklusiv. Hun synger fantastisk. Hun spiller også godt. Da hun er færdig klapper vi. De andre griner. Jeg smiler. Jeg er glad. Jeg fatter stadig ikke, at jeg sidder her lige nu. At jeg rent fysisk er her. Er det ikke et fatamorgana? Jeg mangler mine smøger. Jeg byttede min pakke væk i en handel om en lædertasker. Jeg havde ikke nok dirham og smed min pakke cigaretter med i handlen. Det godtog han. Jeg fortryder det lidt lige nu. En smøg havde været prikken over i’et. Men livet føles nu allerede lidt som en kirsebærdessert.

Prikken over i’et er måske for meget at forlange?

Jeg er taget herned for at sparke murer ned. Mine murer. For at lære mig selv bedre at kende. For at opleve. For at rejse. Det er ikke en ferie for mig. Selvom denne tur selvfølgelig involverer en del afslapning. Som denne eftermiddag på cafén. Dette øjeblik er ganske afslappende.

Jeg trækker vejret. Kommer i tanke om min meditation tidligere på dagen. At jeg skal hjem og meditere igen her til aften. Denne tur er en oplevelsesrejse i mit eget indre. I mine følelser. Hvor fraværende de end kan være nogle gange. Men jeg skal lære dem at kende. Og lære at acceptere dem. Jeg skal lære ikke at være bange for dem. For de er helt okay. Jeg skal lære, at det også er okay, at jeg nogle gange føler mig bange. Bange for at føle.

Jeg overvejer at gå helt op på den øverste terrasse. Jeg tror, at udsigten derfra er helt fantastisk. Jeg sipper igen til min te. Jeg tager glasset i hånden og rejser mig.

Udsigten er uforglemmelig.

3000 km væk fra alle mennesker jeg kender, er jeg tryg

/0 Comments/in , , , /by

Tryghed ved et andet menneske er altoverskyggende. Det er noget jeg har lært disse dage.

Der findes tryghed ved andre mennesker i forskellige afskygninger. Jeg stiller mig ved siden af den unge kvinde, der også skal over vejen. Jeg er gået langt nu for at komme op til den nye bydel i Marrakech. Der hvor alle de fancy butikker ligger og der, hvor civilisationen er mærkbart anderledes.

Jeg finder en tryghed i at stå ved hendes side. Jeg finder en tryghed ved, at der er et andet menneske, der også skal over vejen. Jeg kigger til min venstre. Jeg kan mærke, at sveden på min ryg får min hvide top til at klistre til huden. Udover har jeg en blomstret skjorte, der dækker min skuldre. Jeg ser igen til venstre. Konstaterer, at der ingen mulighed er foreløbig for at komme over vejen. Kvinden ved siden mig konstaterer sikkert det samme. For hun bliver også stående. Sammen står vi der. Og jeg er på en eller anden måde lidt mere tryg med hende ved min side end havde jeg stået der alene.

Det er en spøjs følelse. Tryghed. For den kan komme og gå hos mig. Ofte uden nogen speciel anledning. Den forsvinder selvfølgelig en del disse dage, hvor jeg begiver mig ud på eventyr, jeg aldrig troede, jeg skulle. Det at være alene og rejse er en grænse, jeg er i gang med at bryde.

Et er at rejse rundt i verden med et andet menneske. Noget andet er at gøre det alene.

For det giver en tryghed at være flere mennesker sammen i samme situation. Ligesom nu, hvor jeg skal krydse vejen. Vi har ventet et minut nu. Hun er også utålmodig. Hun kigger på sin telefon, og flytter vægten fra det ene ben til det andet.

Jeg får mere tryghed ved, at hun og jeg går på samme tid, for så bliver jeg sikker i min handling om, at jeg går over vejen på det rigtige tidspunkt. Jeg bliver bekræftet i, at det jeg gør er rigtigt. Jeg tænker, at det er fjollet. At jeg skal bekræftes i at gå over vejen på det rigtige tidspunkt.

Da hun tager det første skridt, ud fra den høje vejkant, går det op for mig, at mine ben følger med af dem selv. Som om de er klar over min lettere utryghed og selv tager kontrol over situationen. Jeg går over vejen med kvinden ved min side. Hun ved det ikke.  At det her er noget, jeg gør med hende.

Trygheden i, at vi gør dette samme er ikke en altoverskyggende følelse og jeg kunne godt have krydset vejen alene her i den sindsyge trakfik. Men alligevel var det dejligt, omend kun for syv sekunder, at have et andet menneske at løse en mission med. At komme over vejen uskadt med. Hun drejer til højre. Min vej går til venstre.

Jeg kan mærke, at mine sokker laver knirkelyde i mine hvide converse. Jeg går forbi en byggeplads. Dem er der mange af her i byen. Jeg tænker på Odense. På byens udvikling og byggepladser. Her ligner en byggeplads en sammensmeltning af et sandslot uden arkitekt og en losseplads for byggematerialer. Jeg er ved at snuble over en flise, men når at redde mig selv fra hudafskrabninger og laver et lille hop inden jeg igen finder balancen. Måske er det dét jeg har gang i med denne rejse? At tvinge mig selv til at lave et lille hop, skabe noget ubalance, for at finde min balancen igen?

Jeg går videre på det bredde fortov. Bag mig går en mand med mønter i lommen, og jeg lægger mærke til, hvordan de klirrer mod hinanden. Det er en irriterende lyd, men han går nærmest som om, han gerne vil frembringe lyden og gerne højt.

To unge kvinder går forbi mig. De har vestlig beklædning på og ingen af dem bærer slør. De kigger på mig – kan jeg se gennem mine solbriller. Jeg bliver kigget meget på her. Men så igen – jeg kigger også selv meget.

Det giver mig tryghed, at jeg ved, hvor jeg skal hen. At jeg har et mål og en rute. Jeg er dårlig til at vandre rundt uden formål. Selvom det var en del af formålet med denne rejse. At jeg skulle slendre rundt og lade mine ben tage mig hvorhen, de nu gjorde.

Jeg har opdaget, at det er jeg ikke god til, når jeg er i et fremmed land. Det er måske meget normalt? Jeg genkender et vejnavn fra min Googlemap, jeg kiggede på tidligere og drejer til højre. Nu er jeg lidt mere tryg igen. Jeg finder den cafe, jeg sigtede efter fra min gåturs begyndelse. Jeg sætter mig udenfor og bestiller noget mad. Tjeneren kigger lidt spøjst på mig. Jeg kigger lidt spøjst tilbage. Jeg bestiller en Cæsarsalat og en cola Zero. Jeg får et øjeblik adgang til wifi, men det forsvinder igen ligeså hurtigt det var dukket op. Jeg finder en tryghed i at have fundet et sted at side for en stund. I stedet for at gå rundt.

Jeg kan godt lide at være tryg. Men ikke for enhver pris. Jeg vil ikke finde tryghed i andre mennesker, medmindre det giver mening. Giver det mening? Jeg er ikke en tryghedsnarkoman. Eller… det tror jeg da ikke, at jeg er. Det må denne rejse være et bevis for, at jeg ikke er. Jeg valgte at gå over vejen ved siden af kvinden, fordi det gav mig en umiddelbar og nem tilgængelig tryghed. Men tryghed med andre mennesker er ikke noget, jeg vil have for enhver pris. Det skal føles rigtigt. Ellers føles det ikke trygt.

Jeg har været i er forhold i over seks år. Det er et halvt år siden vi tog en fælles beslutning om at stoppe vores forhold. Det var for det bedste. Trygheden ved at være to var ikke længere nok til at blive sammen. Og det må det aldrig være. Det må ikke være frygten for at være alene, der gør, at jeg er i et forhold. Eller at jeg tilbringer tid sammen med andre mennesker. At jeg konstant laver aftaler. Det var jeg bange for, var tilfældet. Men det ved jeg nu, ikke er rigtigt. For her sidder jeg på en fremmed cafe, i en fremmed by, i et fremmed land, omgivet af mennesker, der taler et fremmed sprog.
Og jeg er tryg.
Alene.

Var jeg nogensinde væk og jeg kan finde mig selv i 32 grader?

/0 Comments/in , , , /by

Det slår mig, at jeg er rejst 3.122 km (i fugleflugt that is) til et andet land for at finde mig selv. Er jeg virkelig blevet så meget væk i Odense, at jeg skal til Afrika for at starte søgningen efter mig selv? Er det her jeg er? Mellem den ene riad efter den anden? Mellem aftenbøn og smøger. Mellem lange smygsomme gevandter og myntete?

Er det min egen personlige og sjælsomme pendant til ‘Find Holger’?

Men i stedet for en masse af mennesker nærmest filtret ind i hinanden, der gør det til en næsten absurd opgave at finde Holger, befinder jeg mig gennemfiltret i gamle og nye følelser, viklet ind i spørgsmål, tvivl, sikkerhed, håb, fortid og nutid.

Kan jeg finde mig selv i den, nogle gange grå nogle gange regnbuefarvede, pøl af menneskelige regndråber, der rammer mig i ansigtet, mens jeg prøver at finde vej gennem den travle Medina.

Det er da om noget en ting jeg kan finde; en fysisk vej, hvor min ben leder vejen og min hjerne prøver at genkende pejlemærker, der kan føre mig tilbage på rette spor. Det er på én gang usigeligt udfordrende og ubehageligt irriterende at finde det rette spor her midt i varmen, men samtidig omfavner og lovpriser jeg, når jeg farer vild og kommer på nye (af)veje. For det gør jeg. Farer vild altså. Ofte. Men jeg finder altid vejen tilbage igen. Selv uden brødkrummer.

Finder jeg monstro mig selv igen? Er jeg overhovedet blevet væk? Har jeg i det hele taget forlagt mig selv, eller har jeg blot fået placeret mig selv i et nyt hjørne, på en ny hylde ved siden af nye faktorer (eller muligheder)?

Måske er jeg slet ikke blevet væk? Måske skal jeg slet ikke finde mig selv? Er det en mulighed, at jeg bare skal væbne mig med tålmodighed og erkende, at tiderne er ændret og det er jeg også?

Er det virkelig så kedeligt? At jeg bare har fulgt strømmen videre til et nyt sted, uden overhovedet at have veget blikket fra min egen navle og dermed gået glip af turen dertil?

Eller har jeg haft for travlt med at speede op og nå videre til, at jeg overhovedet har opfattet, at jeg er kommet videre? Og at jeg er lige her. Hvor jeg er nu. Og at det er okay.

Måske. Måske er jeg ikke til at finde igen? Og hvem siger, at jeg kan finde mig selv her?

Midt i ørkenen. Måske har jeg fundet mig selv der ved siden af Holger. Måske har mit blik hvilet længe på mig selv, og jeg kunne måske bare ikke lide, hvad jeg så?

Måske kan jeg godt lide at være lige her, hvor jeg er lidt væk fra mig selv. Eller måske er det fordi, jeg bare er anderledes nu?

Måske var jeg aldrig væk.
I hvert fald ikke for mig selv.
Måske er jeg bare mig.
Og det er måske også okay?

Første hele dag i Marrakech – hej grænser, venligst ryk jer

/1 Comment/in , , , /by

Hver gang jeg bryder mine egne grænser, får jeg en følelse af forløsning. En forløsning der lader mig slappe lidt mere af i min egen krop.

Hver gang jeg bryder mine egne grænser, kan jeg mærke, at jeg godt kan. At jeg godt kan alle de ting, jeg tidligere slet ikke turde drømme om at kunne. Det er første hele dag i Marrakech og jeg trak den med at gå ud alene for første gang. Jeg sover hele formiddagen væk, og da jeg vågner, lægger jeg mig til at sove igen. Langt om længe står jeg op. Min aircon har fungeret fint i nat, men nu er solen så højt på himlen, at selv mit værelse her i stuen, gemt væk i den lille gårdhave, begynder at få en temperatur, der gør, at jeg overvejer at stå op. Så det gør jeg. Jeg vasker mit ansigt med koldt vand fra den lille hane på mit badeværelse. Inden jeg rejste glemte jeg at tjekke, om mit værelse havde eget bad. Jeg blev glædelig overrasket da jeg ankom og konstaterede, at mit badeværelse har alle de essentielle nødvendigheder.

Mit ansigt føltes dejligt fra det kølige vand, og dråberne glider sagte ned af mine kinder.

Jeg fjerner gårsdagens og rejsens snavs og skidt og smører mig ind i dagens første omgang solcreme. Jeg hopper i et par shorts og en top. Her i riaden er det fint at have “vestlig” påklædning på. Udenfor respekterer jeg kulturen og tager længere gevandter på, der dækker knæ og skuldre. Jeg kan godt lide at vise respekt. For alle. Det skal vi gøre som mennesker. Respekterer hinanden. Noget mere.

Jeg åbner døren ud til gårdhaven og henter noget koldt vand fra det fælles køleskabet, der står i køkkenet. Jeg smiler til en af de søde kvinder i køkkenet (jeg fik ikke hendes navn. Det må jeg få senere), og spørger efter en kop kaffe. Lidt sproglig udfordringer og ti sekunder senere forstår vi hinanden og hun gener mig ud af køkkenet så hun kan lave kaffen i fred til mig. Jeg går tilbage på værelse. Finder min bog frem, min vandflaske, nogle nødder og en fersken fra den håndfuld jeg købte i går på markedet. Morgenmad gør jeg mig ikke rigtig i i dag. Jeg drikker til gengæld firs liter vand om dagen. Mindst. Og jeg kan se, at både min krop og min hud i ansigtet nyder godt af alt vandet og den varme sol. Min hud har aldrig været flottere, end i sydens sol.

Jeg bruger det første af eftermiddagen på tagterrassen. Jeg tager min kaffe med op. Drikker den, imens jeg læser. Skifter plads fra stol og bord til daybed og store puder. Jeg læser videre, imens jeg spiser min fersken. Den er lækker kølig og jeg har halvdelen af tiden lyst til at lægge den på min hud. Jeg læser min bog færdig og overvejer, om jeg snart skal finde mit mod frem og komme udenfor min riad. Jeg sukker for mig selv. Trækker på mine skuldrer. Bliver enig med mig selv om, at jeg har tilladelse af mig selv til at tage tingene i mit eget tempo. Jeg overvejer muligheden slet ikke at forlade min riad i dag. Men tanken om en ny forsyning smøger (ja. Det er derude jeg er), gør, at jeg går ned på mit værelse og pakker min mulepose.

Jeg smider mine shorts og sidder en tid bukseløs i sengen, imens jeg kigger sociale medier og lægger et billede på Instagram. Jeg savner mennesker derhjemme og en enkelt tårer eller fem sniger sig frem under mine vipper og lægger sig langs den nederste kant på mine øjne og gør parat til at vælte udover. Jeg får en besked fra en god ven. Han fortæller mig, at jeg er sej. Jeg svarer, at jeg føler mig fortabt og håbløs. Men, at det er en forbipasserende følelse, som jeg bare skal lære at håndtere. Jeg tager er langt åndedrag og forvisser mig selv om, at den her rejse gør godt. Samtidig fatter jeg ikke, at jeg har booket effin 14 dage hernede. Det er lang tid alene, og jeg ønsker, at jeg havde gjort rejsen lidt kortere eller havde lidt kendt selskab.

Jeg tager mig sammen. Hanker op i mig selv. Fortæller mig selv, at det er okay at have alle de her store følelser, men at jeg skal håndtere dem. Jeg kan ikke bare lukke mig inde på mit værelse. Så jeg finder mine lange culottes frem. De er perfekte i det her varme vejr, hvor jeg gerne vil dække mig lidt til, men stadig have luft til benene. Jeg finder en hvid skjorte, sætter mit hår og finder de store solbriller frem. Jeg er lidt i tvivl om mig selv. Om hvad jeg tør gøre. Men beslutter, at jeg ikke må være en kylling. Jeg er ingen bangebuks og jeg henter igen noget koldt vand til min gåtur. Jeg finder nogle Dirham frem, finder låsen til min dør og låser den efter jeg går fra mit værelse. Jeg åbner den tunge hoveddør ind til riaden og smiler til to unge drenge, der sidder på gaden ude foran. Jeg smækker efter mig. Og går til venstre.

Det bedste sted at slippe dine bekymringer | Rømø

/2 Comments/in /by

Den smukkeste søndag i mands minde

Så skete det igen. Jeg udgiver et ”se-hvad-jeg-har-lavet-i-dag-indlæg”. Hvad synes I egentlig om de slags indlæg? Er det noget I vil læse mere eller mindre af?

Uanset hvad, så får I et indlæg i dag af den slags.

I dag startede dagen med kaffe og udsigt til en smuk, men lettere overskyet dag. Efter morgenmaden tog Casper og jeg hinanden i hånden og travede langs diget ned mod Havneby. Der, som I nok kan regne ud, er byen, der ligger ved havnen.

roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-4 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-5

Vi kom til Rømø i går, og siden da er stress og jag på langsom vis forsvundet fra min krop. For hvert skridt vi tog i formiddags sammen, med en lille by på den ene side, og et uendeligt hav på den anden side, forsvandt flere og flere bekymringer. Nærmest som dug under den ellers manglende sol. Og en frisk vind, med blide og dejligt kølige slag ramte mine kinder, gav energi til kroppen. Vandet var trukket langt tilbage tidligt i dag, og der var derfor også udsigt til muslinger så langt øjet rakte.

Se evt. på min snapchat (jhardis), hvor jeg har delt billeder og videoer hele dagen.

roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-2 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-3 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers

 

Mens vi gik der hånd i hånd var den eneste bekymring, hvilken fisk, der mon blev solgt hos fiskehandleren i dag. Sikke en skøn følelse! Jeg tror ikke, at jeg har sluppet mit arbejde så meget siden før jeg begyndte for fire måneder siden, som jeg har gjort det i dag.

Til eftermiddag tog vi en tur til Rømø strand, der, for de uindviede, er en sandstrand så lang som øjet rækker. Og så endda lidt længere… Det er en helt overdådig oplevelse at stå og skue ud over vidderne og være langt væk fra nogen bygninger overhovedet. Faktisk langt væk fra det meste af civilisationen. Det var en underlig, men kærkommen følelse.

Til aften hoppede vi i det store wellness center, der er en del af det resort vi bor ved. Vi bor i et sommerhus tilknyttet Enjoy Resorts Rømø. Her har vi et stort sommerhus, og fri adgang til deres luksuriøse wellnessområde med jeg ved ikke hvor mange spamuligheder, boblebade, dampbade, utallige forskellige saunaer, varmtvandsbassin, saltvandsbassin, udendørs boblebade og dampbad og meget mere! Det hele er forbeholdt “voksne”. Dvs. unge over, vist nok, 16 år. Det betyder, at der er dejlig roligt i området uden plasken og larm. Der er til gengæld et børneområde i en anden del af bygningen, så de små vandhunde kan sagtens tages med skulle du stå i den situation. 

Efter en afslappende tur i wellness fortsætter aftenen nu med lune boller, kaffe og spil! Så jeg vil hoppe ned fra den høje stol jeg sidder på lige nu og skriver dette indlæg fra, og joine de andre ♥ Rigtig god søndag aften derude. 

ROM PÅ TRE DAGE – her boede vi, og det skal du også!

/0 Comments/in /by

Indlægget indeholder affiliatelink

Det er efterhånden nogle måneder siden vi var i Rom Casper og jeg. Faktisk var det sidst i marts. Vi var afsted i forbindelse med en ferie sammen med Caspers familie. Hans forældre fejrede sølvbryllup ved at invitere den nærmeste familie på krydstogt i Middelhavet. Rimelig god måde at fejre 25 års kærlighed på må jeg indrømme. Hvis vi herhjemme en dag skal giftes, kunne jeg godt finde på at overtale Casper til et lignende stunt.

Jeg elsker ideen om at fejre kærligheden med de mennesker i ens liv, der betyder mest. Jeg har aldrig været en “suppe, steg, is” pige, og jeg er ikke alt for god til de der store familiefester. Jeg ved godt, det kan gøres meget anderledes end buffet og en musiker, der sidder henne i hjørnet og klimprer på sit medbragte keyboard, men jeg finder ofte, at sådan et arrangement kan være lidt anstrengt. Måske er det bare mig?

Anyways. I forlængelse af krydstogtet valgte Casper og jeg at bruge tre dage sammen i Rom efterfølgende. Krydstogtskibet sejlede i Middelhavet, og endte en times kørsel fra Rom, hvilket gjorde det oplagt at spendere lidt tid i byen.

Ingen af os havde nogensinde været i Rom, og selvom det ikke var en by, jeg følte mig super tiltrukket af at måtte opleve, så ville Casper virkelig gerne se byen. Han er absolut fascineret af byens historie og smukke bygninger heraf.

IMG_9502

Jeg selv var en anelse skeptisk mht. historiedelen. Jovist jeg synes da, det var ganske interessant med Colosseum und alles hah. Men mere end en trækken på smilebåndet fik jeg altså ikke ved tanken om gamle bygninger, historier om gladiatorer og støv. Ærlig talt fattede jeg ikke helt hypen omkring Rom.

Indtil jeg selv stod i byen og oplevede historien på egen krop. Rom er en fantastisk by, og jeg er SÅ glad for, Casper på det nærmste overtalte mig til at tilbringe nogle dage i byen med det historiske islæt.

IMG_9513Efter vores rejse har jeg virkelig bemærket, hvor mange, der rejser til Rom! Det er helt sikkert fordi, jeg selv har været i byen nu, og min opmærksomhed er rettet dertil, at jeg registrerer valfarten til byen. Forinden mit eget ophold opfattede jeg ikke byen som et eftertragtet rejsemål, men det indtryk har jeg fået efterfølgende.

Med rette. For Rom er virkelig en enestående by. Jeg har været i andre storbyer.  Barcelona to gange, London, New York, Marsailles. Alle skønne steder! Alligevel står Rom stærkt i min hukommelse som en by jeg hellere end gerne vil vende tilbage til.

Fordi jeg bemærker en vis opmærksomhed rettet mod Rom, vil jeg over nogle indlæg, dele mine erfaringer med byen. Noget af det jeg elsker meget ved andre blogge er netop rejseindlæg, og jeg fatter ikke, at jeg ikke er kommet i omdrejninger med disse noget før! I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvor vi boede henne i byen.

Besøg Rom rejsetips hotel i rom overnatning Odensebloggers odense blogger fra jeanette hardis travel 14060091_10153828789670920_742117107_o^^ Et niveau af tagterrassen på vores B&B

Forinden vores krydstogt kiggede vi selvsagt efter overnatning i Rom. Der er mange (!) steder at bo i Rom. Byen har mange turister pga. dens historie, og det kan altså svare sig at lave lidt research, hvad angår opholdets geografiske placering.

Vi bookkede hotel igennem Hotels.com, og den side er virkelig værd at kigge på, hvis du leder efter hoteller i storbyerne. Vores prioritering var både pris og beliggenhed. Vi vidste, at vi ikke ville tilbringe særlig mange timer på selve hotellet, så standarden var ikke noget vi havde som en høj prioritet.

Vi var virkelig heldige i vores søgning da vi faldt over en B&B, der hedder ‘Made in Rome’. Jeg havde aldrig tidligere stiftet bekendtskab med B&B-oplevelsen, men havde selvfølgelig hørt mangt og meget. Derfor var jeg lidt skeptisk over vores booking af tre nætter på dette B&B, for jeg har hørt både gode, men også ret uheldige ting omkring denne form for overnatningsmulighed.

Mine bekymringer blev dog virkelig gjort til skamme. Prisen var sat ned fra ca. 14.000 kr for tre nætter til ca. 1400 kr. I kan nok forstå vores begejstring da vi kunne booke tre overnatninger i Rom for lige knapt 1500 kr. Med i prisen var også fri wifi (vigtigt!) og continental morgenmad. Altså morgenmad som vi kender den fra internationale standarder.

Inden afrejse kunne vi lokalisere Made in Rome, der lå meget centralt. Ud fra billederne på Hotels.com havde det også en smuk tagterrasse, og jeg var meget spændt på at se, hvordan det hele så ud i virkeligheden.

Vi ankom til Roms banegård, Terminumus, mandag middag og kunne gå fra banegården til vores B&B. Der var ca. 2 km, og det klarede vi altså snildt – også med to kufferter. På vejen slog vi et smut forbi et pizzaria. Der ligger på hvert gadehjørne, og er alle steder virkelig gode til at lave pizza! Sjovt nok…

14045330_10153828789635920_785383131_o^^ Haps! Lækker pizza på vej til B&B

Selve indgangen til det B&B vi skulle bo på var til gengæld en anelse mere udfordrende. Vi gik lidt i cirkler, men endte til sidst med at finde en meget anonymtudseende dør, hvor vi fik fat på vores udlejer i dørtelefonen. Men det gik der nok 10 minutter med, hvor vi praktisk taget stod foran døren under hele seancen…

Da vi endelig kom ind blev vi dog ikke skuffede. Selve entreen bestod, selvsagt, af det smukkeste marmor, og selvom bygningen helt klart var af ældre dato, var den simpelthen så smuk, at det slet ikke gjorde noget. Vi kunne tage en oldnordisk elevator op til fjerde sal, hvor vi havde residens.

Her blev vi taget imod af Max. Max var udlejeren, og vi blev mildest talt en anelse overrasket. Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os. Måske en romersk soldat. I don’t know. I hvert fald stod foran os, en ung mand med det største fuldskæg. En vaskeægte hipster faktisk.

Udover det store skæg og den ternede skovmandsskjorte, var han også iført det største smil og han udbrød straks ”Ciao!”, da han så os.

14045050_10153828789645920_471248231_o^^ En del af tagterrassen på 4. sal

Max var den bedste vært vi overhovedet kunne få. Han brugte den første halve time på at undskylde at værelsets endnu ikke var klart til os. Hvilket i grunden slet ikke var hans problem, for vi var kommer et par timer tidligere end beregnet. Dernæst viste han os rundt på etagen, og udover at have et stort og lækkert køkken med fri afbenyttelse af deres lækre kaffemaskine, så bød den øverste etage også på en gudesmuk tagterrasse!

Etagen bestod af fire værelser (vist nok), hvor vores var det eneste med et delebadeværelse. Dette var dog intet problem. Det betød rent praktisk, at badeværelset lå placeret på gangen, men dette har helt sikkert også påvirket den lave pris. Selve vores værelse var ganske spartansk indrettet. Det bestod af en stor dobbeltseng, et indbygget tøjskab, et bord med et mindre TV stående på samt en skammel. Der var, hvad der skulle være, men heller ikke mere. Til gengæld kunne vi stikke hovedet ud af vinduet og se direkte på Colosseum.

14060235_10153828789650920_230722591_o^^ Udsigtet fra tagterrassen i retning mod Colosseum 

Terrassen – der helt sikkert var et kæmpe trækplaster til denne B&B –  var opdelt i flere niveauer, og var indrettet SÅ smukt, at vi tilbragte hver eneste aften deroppe. Vi indtog også vores morgenmad de næste to dage deroppe, og med hvilket udsigt.

14074459_10153828789680920_1773623646_o

Alt imens vi sluprede kaffe og spiste croissanter, havde vi ikke kun udsigt til den smukke by, men også til Colosseum. Det var SÅ stor en del af hele vores B&B oplevelse, og vi havde slet ikke forventet, at beliggenheden var så god! Vi boede ca. fem minutters gang fra den centrale hovedgade, men havde det ikke være for Max, så havde vi nok ikke fundet det. Han hev nemlig et vaskeægte turistkort frem og satte kryds ved alle de gode spisesteder, historiske must-see og shoppeområderne. Vi fortalte, at vi havde et SU-budget (så godt som man nu kan forklare det til en italiener), og han guidede hos til mange, økonomisk overkommelige spisesteder. Han fortalte om området, og berettede, at det var et af de mest sikre området i Rom. Samtidig fortalte han om nogle områder, vi ikke skulle begive os på nattevandring i. Max var simpelthen uvurderlig for vores tur. Det at vi kun havde tre dage i byen betød, at tiden var ret knap, men i løbet af det første halvanden døgn, havde vi faktisk nået at set alt, der er mindeværdigt at se i Rom.

Men alle de steder, der er værd at besøge vil jeg komme ind på i et senere indlæg. Lige nu vil jeg til gengæld give min varmeste anbefaling til Made in Rome B&B. Vi var RET heldige med prisen, og ærlig talt var vi lidt bange for at blive snøret netop pga. prisen. Men det er altså åbenbart bedre at få lejet værelserne ud meget billigt end, at de står tomme. Så skal du afsted til Rom kan mulighed for overnatningen snildt være en B&B.

TRAVEL JOURNAL // LIVE FRA BARCELONA

/0 Comments/in , /by

IMG_8974
{ En fin gade i Palermo }

GLÆDELIG FREDAG!

Jeg kan se, at de indlæg jeg egentlig har planlagt ikke alle er udkommet. Det er jeg lidt ærgerlig over, for det var jo netop pointen med alt mit arbejde INDEN ferien – at jeg ikke skulle bekymre mig helt så meget for, at bloggen stod helt stille.

Ak. Man kan ikke altid planlægge sig ud af alting, og derfor får I altså både dette indlæg nu – der er så live som det kan lade sig gøre – og det vanlige drinksindlæg også fra tidligere i dag. OG fik I set den nye føljeton i tirsdags? Med seje bloggere fra Odense? Ihh, der er mange virkelig gode på programmet som jeg glæder mig til at vise jer!

Vi er som tidligere skrevet på cruise hele denne uge. Vi rejser med MSC Cruise, og det er super lækkert! Vi er af sted fordi Caspers forældre fejrer sølvbryllup med en rejse. Det synes jeg er en rigtig fin måde at fejre kærligheden på – med gode oplevelser med familien.

Jeg har SÅ mange billeder jeg gerne vil dele herinde, men internettet koster en zillion kroner på skibet OG er ca. lige så langsomt som en fireårig, der selv vil tage sko på. Det er (desværre) sjældent vi kommer forbi WIFI. Jeg fik dog tilsnusket mig lidt tid på en Starbucks i Barcelona.

Her har jeg slået måsen i sædet iblandt studerende, der laver overstregninger på deres papirer alt imens de forsøger at skrive noter og selvfølgelig de kommercielle basic bitches, der sidder og lægger lipliner alt imens de får deres skinny milk, zero caramell café latte to go. Alle fordommene kommer på bordet nu, OG bliver lidt indfriet. Men jeg kan sgu heller ikke sige mig fri for basic bitch-kasketten indimellem hah! Lidt selverkendelse har damen her altså alligevel!

Lidt billeder vil jeg også vise fra vores første dage, selvom de har taget ca. 15 minutter at lægge op. Og efter fire billeder havde jeg desværre ikke mere tålmodighed. Sorry! Jeg glæder mig til at kunne vise meget mere når vi er hjemme til stabilt og hurtigt wifi i DK igen! Utroligt som man vænner sig til hastigheden på sådan noget møg.

IMG_8982
{ Lidt anderledes transport i Palermo }

 IMG_9175
{ Smuk blå (!) himmel og grønne palmer i Palma de Mallorca }

Jeg forsøger til gengæld ihærdigt at følge med på snappen og Instagram. Især fordi jeg i denne uge laver en takeover på denne profil! Hop ind forbi dén, men også min egen, hvor jeg også lægger billeder op fra turen. OG som skrevet snappen – der var jeg ret god i dag i Barcelona! Mit brugernavn er JHARDIS – tilføj mig endelig.

I morgen lander vi i Marseille til en enkelt dag. Nogle af jer, der har gode tips til byen? Jeg har nemlig aldrig været der før.

Nu vil jeg hoppe af internettet fra middelalderen igen, og se til byen!

God weekend.

Ps. Hvordan er vejret hjemme i DK? Jeg fornemmer, at det er lidt gråt i gråt?

ON MY WAY ON VACATION

/0 Comments/in , , /by

IMAG0522
Jeg har ikke de store ord på hjertet i dag. Det er trods alt mandag!

Men i dag rejser vi til Italien, hvor vi har afgang fra Rom senere i eftermiddag. Vi flyver fra Kastrup her til formiddag, og lander i Rom i eftermiddag. Her stiger vi på dette krydstogt, der skal være vores hjem den næste uge.

Jeg har aldrig før rejst på denne manér, men jeg glæder mig usigeligt! Vi kommer til at vågne op hver dag i en ny by, og ofte et nyt land. Det bliver helt fantastisk. Vi har har et par dage i Rom, hvor jeg aldrig har været før.

SÅ er der nogle af jer, der har tips og gode råd til Rom? Hvor skal vi spise vores pizza, drikke kaffen, og hvad er shoppemulighederne?

Hvis I vil følge med så tune ind på snappen @jhardis eller Instagram. Hele denne uge laver jeg endda en takeover på DENNE instagramprofil. Det glæder jeg mig ret meget til!

Nu vil jeg se frem til en kaffe og et blad under flyveturen. Kan I have en skøn Påske, hvor end I holder den!

PÅSKEFERIEN SKAL TILBRINGES PÅ FLYDENDE GRUND

/7 Comments/in , , /by

Giver den overskrift mening?

I mit hoved gør den. Men det er måske også fordi, jeg ved, hvad jeg taler om hah!

Vi skal nemlig på krydstogt til påske. Med alt hvad der hører sig med til sådan en tur! Vi er så heldige at være blevet inviteret af Casper forældre. Det er deres måde at fejre sølvbryllup på. I stedet for den klassiske “suppe, steg, is”-formel, har de valgt at invitere den tætteste familie på ferie.

Det er en trend, jeg synes at spotte mere og mere herhjemme. Det her med, at man vælger den store (og nogle gange lidt forcerede) fest fra til fordel for nogle mere intime løsninger eller oplevelser sammen. Jeg ved ikke, om det bare er i min omgangskreds, at det er ved at blive en trend indenfor fejring, eller om det generelt er vores generation.

Nu kan en “stor” fest med mange gæster selvfølgelig også stadig afholdes intimt, og være ganske nede på jorden. Ofte bliver det bare for mig ganske tæerkrummende til de store familiesammenkomster. Du ved; til de fester, hvor sangskjulere er et must, talerne bliver lidt kejtede og onkel Knud lige får en tår for meget over tørsten. Og han med bodegaånde fortæller dig, hvor hurtigt tiden går, og han kan huske dengang du gik med ble….

Jep. De fester kender vi vist alle sammen. Hvor kejtede de end også kan være, er de selvfølgelig også fyldt med gode oplevelser og hyggelige stunder. Som til min mormor og morfars guldbryllup sidste år. Eller mine forældres sølvbryllup forrige år. Alligevel vælger flere og flere at samle kun den tætteste familie, og fejre med dem.

Måske det er tiden lige nu med alle vores sociale medier, der gør det. Fordi vi snakker meget mere sammen online. Følger med i hinandens liv på den måde. Nu skal alt ikke vendes til familiefesterne. Nu kan man følge med til hverdag. Jeg ved det ikke. Det var virkelig heller ikke tanker vedrørende generationsskifte og deraf traditionskifte jeg ville berøre i dette indlæg. Men vores forestående ferie!

Vi skal som sagt på krydstogt, og jeg GLÆDER mig usigeligt meget! Jeg har aldrig før holdt ferie på den måde. Har nogle af jer det?

timthumb.php

Casper og hans familie har været afsted nogle gange og holde ferie på den måde. Man går ganske enkelt om bord i en havn, hvorfra skibet stævner ud fra. Herefter sejler man rundt til forskellige lande, hvor skibet lægger til kaj en enkelt dag. På denne måde kan man få lov til at være turist i MANGE forskellige lande og byer alt imens man ikke skal pakke sin kuffert én eneste gang. Pisse smart.

Vi skal sejle fra Rom og derefter rundt i Middelhavet. Vi flyver derfor til Rom, og det glæder jeg mig også til. Både til flyveturen og til Rom. Nu er der sikkert nogle af jer, der ryster på hovedet over fly-delen. Men det er bare for mig lig med at skulle ud at rejse. Så jeg glæder mig til at sætte mig ind i flyet og vide, at nu starter rejsen.

Vi skal være afsted en uge på skibet, og Casper og jeg har valgt efterfølgende at blive to overnatninger ekstra i Rom. Der har ingen af os nemlig været før, og vi kan samtidig få en lille mini-ferie sammen. Det glæder jeg mig også rigtig meget til!

timthumb.php2

Udover, at mine kæreste svigerforældre har sølvbryllup imens vi er afsted, så har jeg også fødselsdag, og fylder hele 27 år. Jeg kan derfor fejre de 27 år i Genoa, Italien. Dét glæder jeg mig også meget til! Der er faktisk generelt meget jeg glæder mig til og over her i marts.

Det er første gang jeg skal fejre fødselsdag i udlandet, og det bliver også en del af oplevelsen. Især den del, hvor jeg nok ikke kommer til at snakke med min familie på min fødselsdag. Heldigvis gør sociale medier, at man nemt kan komme i kontakt med hinanden så mon ikke, at det går. Nogle af jer, der har oplevet noget lignende og kan komme med tanker herom? 

Derudover bliver det faktisk også lidt mærkeligt ikke at være hjemme dagen efter min fødselsdag. Der har min lillesøster nemlig fødselsdag, så vi plejer altid at snakke ekstra sammen de to dage. Selvom hun faktisk har været ude at rejse på hendes fødselsdag uden mig! Nu må det være min tur.

timthumb.php1

Med sådan en forestående rejse betyder det selvfølgelig, at jeg allerede er i fuld sving med at kigge på krydstogtvenligt tøj hah! I kan derfor godt forvente lidt indlæg med ideer til outfits ombord på et krydstogtskib. Jeg tænker, at de outfits jeg skal pakke også vil være fine til enhver anden ferie sydpå. Det er i hvert fald det jeg pakker efter. Nogle outfits med kjoler til aftenbrug, nogle til at gå og udforske i og andre til poolen! Læææækkert!

I dag bliver brugt på Mads og Monopolet – selvfølgelig – akkompagneret af weekendrengøring og gåtur med hundene. I eftermiddag skal jeg sammen med en veninde til et fotoevent i Rosengårdcentret afholdt af Click. Det glæder jeg mig ret meget til. Vi skal bl.a. se og prøve, hvordan et nyt kamera fra Olympus virker. Jeg har i lang tid haft ønsker om et Olympus Pen, meeeen SU og dagpenge rimer ikke lige på nyt kamera. Det kommer på “hvad-skal-den-første-voksen-løn-bruges-på-listen”. For dén liste har alle (eks)studerende vist. Når man glæder sig til at få udbetalt sin første “rigtige” løn – hvad skal den så bruges på?! Listen er efterhånden lang, og overskriver vist nok én måneds udbetalt løn. Måske I vil se den?

Hvad skal I bruge denne fine lørdag på?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

POSTKORT FRA TYRKIET: OUTFIT OG AFVEJE

/0 Comments/in , /by

tyrkiet outfit 1De sidste par dage har vejret her været SÅ godt! Temperaturen er steget fra de ca. 17 grader til 25. I skyggen. I går delte vi derfor dagen fornuftigt op, og brugte formiddagen på at tan’e og eftermiddagen på at tage ind til byen Manavgat. Manavgat er en større by med mange færre turistfælder og “rigtige” butikker. Det er mærkbart at Side, og Evrenseki især, har en industri, der er centreret omkring turister. Og det er faktisk ikke særlig tiltrækkende.

Jeg kan derfor på det varmeste anbefale, hvis du selv skal til Side eller omegn, at bruge en dag i Manavgat. Vi valgte at tage afsted i går, fordi der hver mandag, er et stort marked i byen. Både det “almindelige” marked med masser kopivarer og turistfælder, men også et “traditionelt” marked. Et meget autentisk marked, hvor bønderne fra de nærtliggende bjerge sælger deres afgrøder. Vi fandt dette grønt- og frugtmarked for to år siden. Vi havde på det tidspunkt købt en guidet tur på Manavgatfloden, og blev efterfølgende sat af ved det  “almindelige” marked. Sikkert en aftale de lokale guider havde med markedet. “Så kan vi lige læsse de dumme turister af her to timer inden vi kører dem hjem.” Men vi fandt altså det fantastiske traditionelle marked dengang og igen i år. Det er klart et besøg værd, og der kommer bestemt også billeder op derfra!

Lige nu handler der dog om disse billeder vi tog i dag under en af vores gåture. Vi er nemlig RET glade for at gå ture og opleve. Således bragte vores lidt ukendte rute os i dag, igennem hvad vi tror var en anden hotelgrund! Vi daskede bare lidt omkring og lige pludselig gik vi igennem en meget fin park med en kæmpe olympisk swimmingpool og vandland. Og vagter. Der sikkert tænkte at vi boede på det hotel som poolen hørte til. For de sagde da ikke noget da vi gik igennem ud- indgangen til resortet. Ups. Så let kan man kommer på afveje.
Imens vi udførte vores ugerninger var jeg iført dette lækre sæt fra H&M’s Studie SS15 kollektion. Perfekt med en langærmet let skjorte og korte shorts efter en dag ved poolen. Så kunne skuldrene få lidt sol-hvile og benserne kunne få lidt mere sol. Og så selvfølgelig min hat ej at forglemme! Den har virkelig været uundværlig på denne tur! Jeg synes, at det lige er en lille upgrade fra en varm kasket, og den bringer lidt Ernest Hemmingway over outfittet. Hvilket jeg synes er ret fint!
tyrkiet outfit 2Hvordan er vejret derhjemme i DK? Må indrømme, at jeg virkelig ikke rigtig følger med i,  hvad der sker derhjemme denne uge. Jeg har bare ville nyde, nyde og nyde, at jeg er her lige nu. Men en update herinde kunne jeg ikke dy mig for. Nu sukker Casper dog lidt højlydt over tastaturets klimpren og klapren, så jeg vil lukke ned for i aften!

For en lidt tiere opdatering kan du smutte ind på instagram, hvor jeg poster hver dag!

POSTKORT: TYRKIET SIDE – SPASSER PASSER

/0 Comments/in /by

Tyrkiet poolen
Vi sidder nu i lejligheden på vores 2. hele dag i Tyrkiet. Vi ankom torsdag omkring kl. 14 ved hotellet, og vi var SÅ trætte! Vi skulle afsted natten til torsdag kl. 2.26 (!!) med toget. Og det nåede vi med kun ET minut! Tror lige, at der var stress på! Jeg havde nået at sove cirka halvanden time, mens Casper havde holdt sig vågen hele aftenen indtil vi skulle afsted. I toget var det umuligt at sove. Derefter skulle vi vente i 40 minutter på en bus i Vejle videre til Billund. Da vi endelig kom med flyet var det næsten umuligt at kunne sove der. Vi sad imellem flere forskellige børnefamilier, og der var godt gang i den. Udover larm, hvor jeg var i tvivl om hvorvidt børnene pludrede og legede eller blev slået, så lugtede der simpelthen konstant af en fyldt lorteble. Ad. Tror at jeg fik sammenlagt en times søvn i flyveren.

Men det var den besværlige og ubekvemme rejse værd! For hold nu op et hotel! Jeg har aldrig oplevet lignende og vi har virkelig været heldige med denne afbudsrejse! Fordi vi kunne tage afsted med så kort varsel, er rejsen indenfor vores SU-budget, men hold nu magle! Det her er SÅ lækkert! Vi vidste ikke hvilken slags lejlighed vi ville få, (det var en del af den billige deal), men vi har fået én af de største slags, der findes! Det er, for mig, helt fantastisk, at der f.eks. er køleskab i lejligheden! Og friske blomster i hvert værelse haha! Første dag faldt vi begge i søvn omkring kl. 19.30 og sov ca. 11. timer! BUM – det var der åbenbart brug for.

I går brugte vi halvdelen af dagen på at sole ved poolen, og resten på at gå ca. 10 km ind til den store havn ved byen Side. For to år tilbage var vi netop på ferie i Side, så vi kender lidt til området her. Dengang var det dog på et hotel af betydelig (!!!) mindre størrelse og kvalitet. Denne gang er alt top-luksus og kæmpe stort. Morgenmadsbuffeten var jeg f.eks. ret spændt på, for sidst var det virkelig ikke andet en nogle kogte æg og vandmeloner. Morgenmaden her en en sultan værdig og maverne bliver godt bulne i det efter flere ture op til buffeten. Vi bor denne gang i  Evrenseki, der er en lille slags forstad til byen Side.
I Side findes der de sædvanlige boder med alskens dingel daller lige fra oplukkere skåret ud i træ så de ligner tissemænd til de typiske “Gucci” tasker og sko. Sælgerne er lige nu knapt så agressive som de var i august sidst da vi var afsted, men de er stadig irriterende påtrængende, og har ingen intimsfære what so ever når det kommer til at sælge dig noget. Indtil nu har det dog været et rungende NEJ TAK herfra. Især fordi de konstant taler tysk til os. Som om vi ligner tyskere. Pff.Tyrkiet på tur

I går var også dagen, hvor jeg gik i panik. Som i, jeg splittede hele lejligheden ad i gråd. For jeg havde mistet mit dankort. Jeg har kun brugt det én eneste gang, da jeg skulle hæve penge – de bruger kun kontanter i butikkerne hernede – og jeg havde efter mange timer uden søvn, forvirring over fremmed hæveautomat og rejsen, formentlig glemt kortet i automaten om torsdagen. Men jeg opdagede det altså først i går. Da jeg åbnede min pung og det var væk. Situationen blev ikke bedre af, at jeg havde glemt min pinkode til min tlf, så jeg ikke umiddelbart kunne ringe og få mit kort spærret. Først måtte Casper berolige mig nok til, at jeg kunne få fat i pinkoden via mit login til mobilabonnement. Da jeg endelig fik åbnet min mobil for udenlandstelefoni, (for jeg er ikke så fiks og forudseende, at jeg selvfølgelig havde gjort det hjemmefra), væltede det ind med sms’er fra banken om, at der var hævet penge på kontoen. Og der stod nu slet ikke det som der skulle stå på kontoen! Crap! Jeg gik helt i panik, og forestillede mig allerede en uges ferie foran os, hvor jeg måtte overbevise banken om, at jeg altså ikke selv på én dag havde brugt flere tusinde kroner!

Men, men men. I mit panikanfald havde jeg taget fejl af sms’erne. Og set på en gammel sms fra banken. Det gik op for mig efter, jeg havde talt med beroligende Henrik fra banken, (som jeg vist nok havde et mindre hissifit overfor – undskyld Henrik!), der forsikrede mig, at der ingen penge var hævet udover dem jeg selv havde hævet. Og som straks bestilte et nyt kort til mig. Tak Henrik!

All is well that ends well, og således endte dagen i går med rosé på vores altan med udsigt til havets store brusende bølger. I dag er dagen blevet brugt på præcis det som ferien var planlagt til – total og overdådig afslapning ved poolen! Den tan kommer jo ikke af sig selv vel?! (Bruger btw solcreme en masse, for er så pisse bange for hud/modermærkekræft at min tan er dyrt købt med masser faktor 30+).

Jeg kan lidt se, at vejret i DK faktisk også er rigtig fint. Pis! Havde ellers håbet på tsunami og orkan nu vi er afsted på ferie hæh! Man gider jo ikke rejse fra godt vejr! Og det danske forår er nu noget ganske særligt! Nu vil jeg igen lægge min computer fra mig, og nyde udsigten herfra min plads. Jeg kan både se rødvin og Casper herfra, så den er ret god den udsigt. Så længe jeg har min spasser passer med mig, så er alt godt! God weekend derhjemme!

VACATION TIME!

/1 Comment/in /by

vi skal til tyrkietSom jeg skrev i går, så holder vi fri i denne/næste uge! Vi har nemlig ret (!!) spontant bestilt en rejse til Tyrkiet! Det skete i løbet af halvanden time. Casper sa på Rømø, jeg var på arbejde, og lige pludselig får jeg en besked om, at vi kan komme meget (!!) billigt afsted en uge på 4stjernes hotel, hvis vi bestiller NU! Jeg er normalt en person, der skal gennemtænke ALLE scenarier og muligheder før jeg beslutter noget, så det var ret angstprovokerende lige pludseligt at skulle sige ja til sådan et tilbud. Især fordi jeg, når jeg er på arbejde, ikke kunne researche særlig meget omkring sted, hotel eller rejsedetaljer før jeg skulle sige ja. Så det var med sved i håndfladerne at jeg sendte en besked retur med et: JA tak!

Jeg nåede da også flere gange at fortryde de efterfølgende to dage, og kunne slet ikke forstå, at jeg havde taget en, for mig, så stor beslutning uden at skulle snakke det til døde først. Men sket var sket! Og nu glæder jeg mig vildt meget! Jeg havde også indstillet mig på at skulle ud at rejse, da vi havde semiplanlagt en tur til London over weekenden. Men nu bliver det altså Tyrkiet!
Vi rejser på torsdag, og er afsted en uge. Vi har før været i Tyrkiet, og endda i samme område. Derfor har vi også allerede planlagt et genvisit ved bl.a. en af de gode restauranter vi opdagede sidst.

Hvordan har du det med spontane beslutninger som denne? Jeg tror, at det er meget sundt nogle gange at gøre noget ulig en selv. Jeg skulle hvert fald lige synke et par gange efter rejsen var bestilt. For jeg havde slet ikke nået at undersøge og få informationer nok! Men nogle gange skal man nok bare kaste sig ud i det!

I dag har vi tilbragt dagen med lidt træning. Jeg har fået nyt træningsprogram, så det skulle jeg prøve første pas af i dag. Derefter gjorde jeg mig lidt af et scoop – jeg købte en “ny” brugt racercykel (meget billigt!), som jeg afprøvede med en tur ud til Odense zoo sammen med Casper. Det er en fantastisk følelse at kunne cykle så hurtigt! Nok om det! jeg håber, at du har haft en rigtig god påske!

 

RØMØ GET-AWAY

/0 Comments/in , /by

I sidste uge tog Casper og jeg konsekvensen af, at vi ingen sommerferie havde holdt sammen (medmindre man selvfølgelig vil kalde at flytte for ferie!), og tog afsted tre hele dage til Enjoy Resorts Rømø. Vi havde fire overnatninger, og det var 10 for lidt! Ej det var hvert fald super godt! Man booker en hytte de overnatninger man vil afsted gennem deres hjemmeside, og hold nu op en hytte! Det var et hus på 95 kvm fordelt på to etager. De har ikke mindre huse, så vi to mennesker havde to soveværelser, et badeværelse, et kæmpe køkken alrum og en førstesal med tvstue. Derudover var der terrasse med udendørsmøbler både i stuen og på førstesalen. Lågsus! Når man booker en sådan hytte, får man automatisk adgang til deres wellness afdeling. 2.600 kvm wellness og spa var der at boltre sig på – “vandfalds”-pool, varmtvandsbassin, saltbassin, massage stråler, “tropisk regnskov”, dampbad, fem indendørs boblebade og et udendørs og mange forskellige slags saunaer! Der var virkelig ALT indenfor wellness og spa, og man kunne selvfølgelig også bestille massage og diverse behandlinger. Jeg fik selv en ansigtsbehandling som, givetvis var fantastisk og luksuriøst, men virkelig også noget af en oplevelse! At få trykket alle urenheder i sin hud ud af en pæn dame, det gør sgu nas! Heldigvis gjorde hun det godt igen med både ansigts-, skulder og hovedbundsmassage! Det skulle hvert fald prøves med sådan en ansigtsbehandling, og jeg kan da godt mærke at min hud reagerer på behandlingen disse dage – ved ikke om det er godt… Anyhoodles så kan dette sted varmt anbefales, hvis man vil lidt væk fra hverdagens trummerum. Vi valgte at trække stikket (næsten) helt ud og bare være til stede med hinanden og den smukke natur, der omringede os. Dias1

Vi spiste en aften ved en lokal fiskebuffet – alt andet ville være helt forkert når nu man er på Rømø – og selvom jeg normalt ikke er såååh mege til fisk, så var det _virkelig_ lækkert! Restauranten vi spiste ved hedder Holms Røgeri, og stedet kan klart anbefales. Der var så fint og deres buffet var virkelig one of a kind! Desværre var jeg for genert til at stille mig op og tage billeder, så det må I altså forestille Jer til.  Men en sådan tur væk fra alting kan klart anbefales. Det eneste jeg fortryder er at vi ikke fik lidt mere tid afsted.

IMG_6451

IMG_6404

IMG_6402

Andre derude der har været på Rømø eller kan anbefale andre steder at besøge et par dage? Vi overvejer at tage afsted igen i det nye år, men om det lige skal være Rømø igen, det ved vi ikke helt endnu.

London Køb

/0 Comments/in /by

Man kan ikke tage til London uden at komme hjem med et par Dr. Martens. Eller. Det var i hvert fald hvad jeg fortalte mig selv under vores tur til London. Jeg ledte med lys og luge efter lige det rigtige par. Jeg havde besluttet mig lidt for, at jeg enten skulle erhverve mig et par Dr. Martens eller et par flotte Nike med masser farver på. Men men men, det var møg svært at beslutte sig. Man står der med et valg om et par flotte Dr. Martens eller hundredevis af forskellige Nike modeller at vælge imellem. Valget ente altså på et par Martens. De er klassiske og kan bruges de næste hundrede år, eller so. Og de er bare sååå flotte! Valgte dem i en (næsten) _helt_ sort udgave, og knuselsker dem allerede. Mine fødder har måske lige nu af en lidt anden overbevisning. De skal vist lige gåes til, og det store sår der har været på min venstre hæl, bevidner om at det ikke har været en dans på roser. Hvert fald en dans på roser med en del torne. Men jeg tror at de er ved at være der nu! Er jeg den eneste der har skulle gå sådan et par til? Jeg har kunne læse mig til, at det er ret “normalt” for sådan et par. Er det kun mig eller? No matter what, så skal de hvert fald bruges året rundt!

 

ImageImageImageImageImageImageImage

London Baby!

/0 Comments/in , /by

Hjemme fra en fantastisk (første) tur til London! Skal klart tilbage til den pulserende, spændende, travle, smukke og romantiske by. Romantikken var endda i højsæde, idet jeg var afsted sammen med Hr. Skægabe. Vi gik (laaaaaange) ture, tog undergrunden tusind gange og spiste streetfood, fish & chips og drak selvfølgelig pints. Vi var så heldige, at ved siden af vores hotel lå den fineste mest autentiske pub. Her drak jeg både guinness, en lokal ale og en lokal cider brygget på æbler. Vi havde forinden turen anskaffet os Politikens “Turen går til” London, og den var _guld_ værd! Vi kunne slå næsten alt op i den, og da vi først fik fat på et mega turistet kort var det ingen sag lidt mindre udfordrende at finde rundt. Skægaben har været i London en håndfuld gange, så det var vist også mere mig der havde brug for at have overblik. En række anbefalinger følger efter disse billeder fra vores tur. Vi var afsted i tre dage og programmet blev derfor presset, men hyggeligt.

Image//Yoghurt is med oreos, jordbær, påskeæg og vingummibamser // Tower Brigde // Maaaje lyserød limousine//

 

Image//London street view //

Image//Guinness // Starbucks (for 4. gang) // Tur med dobbeltdækkerbus // London street view//

Image//Smukke skyer på vej til London//Image

//Fantastiske smukke London//

Bygninger og arkitektur var et af mine personlige højdepunkter. Jeg havde desuden også set frem til diverse gastronomiske oplevelser, shopping (!) og et par museer. Derfor kommer her _mine_ råd til must see i London. Igen skal det med i beregningen at vi kun var afsted tre dage. Men på de tre dage synes jeg nu virkelig at vi fik set meget!

*Se for guds skyld ting som Tower Brigde, Millennium Bridge, Big Ben, Westminster Palace, London Eye & selvfølgelig Buckingham Palace. Alle disse “seværdigheder” skal man se.

*Piccadilly Circus er lidt a’la Times Square i NY – masser neonskilte og mennesker. Ikke fordi jeg faldt bagover af ren begejstring, men det var det nu rigtig fint at se.

*Tate Modern er et museum der udstiller kunst. Her så vi bl.a. Picasso, as in Pablo, og Matisse. Derudover var der en fantastik museums shop med de smukkeste, sjoveste og mest inspirerende bøger. Ja altså, et museum er ikke mere værd end dets shop! Tate Modern ligger lige ved Millennium Bridge, det er gratis at komme ind til de “almindelige” udstillinger og det er klart besøget værd.

*Camden Lock Market. Gør dig selv den tjeneste, hvis du tager undergrunden derud, at stå af ved Camden Town og gå resten af vejen. det er ikke 500 meter vi taler om, men de butikker der ligger på vejen er både til skræk og underholdning. Vi gik fra området ved Euston, da vi boede der, og til Camden Lock. Vi tog gåturen en lørdag ved ca. 9.30 tiden, og der var næsten ingen mennesker på det tidspunkt. Omkring kl. 12 var der et mylder uden lige og vi fik knebent en plads ved et bord/bænkesæt da vi skulle have vores frokost. Lørdag spiste vi jamaicansk mad fra en af de mange madboder og søndag spiste vi indisk. Halvdelen af markedet af madboder, og man skal endelig ikke holde sig tilbage selvom det er streetfood. Vores frokost lørdag blev både indtaget ved siden af mennesker i jakkesæt og pæne kjoler, andre turister og lokale. Hele stemningen er klart et besøg værd, og vi fik da heller ikke nok lørdag, men vendte tilbage søndag. Vi spiste endda “dessert” både lørdag og søndag derude. Lørdag en frugtstang bestående af banan og jordbær overhældt med hvid, mørk og lys chokolade, skumfiduser og nødder. Mums! Søndag fik vi crepes med nutella, nødder og jordbær. Delish! Anyhoodles – markedet skal ifølge min mening besøges når man er i London.

*British Museum og Natural History Museum. Jeg tror at vi var ret uheldige. Vi besøgte begge museer påskesøndag og på Natural History Museum stod vi i kø i nok 50 min. I silende regn. I strømpebukser og sandaler. Eller jeg havde strømpebukser og sandaler på. Skægaben havde Nike free. Så ikke fordi han slap for sjask i tæerne. Da vi endelig kom ind, var det dog det hele værd. Masser spændende udstillinger både på British Museum, (hvor der ikke var kø), og Natural History Museum. Selv hvis man ikke er museums interesseret er de at par timer værd. Tag tuben til en af flere stationer tæt på.

*Primark. NU kommer vi til noget af de rigtig sjove. Primark besøgte vi både fredag og lørdag. Begge gange kom jeg af med pund. Men det er så biiilligt. Ligesom H&M. Bare. Billigere. Større. Billigere.

*Butikker som Zara, & Other stories, Nike, h&m etc. er også besøg værd, men forvent ikke at tingene er væsentligt billigere. Cuz they’re not. Men der er større udvalg, og ærgrer mig i dag stadig over nogle ting der ikke nåede med hjem. Ak ja. De materielle ulykker.

*Soho og China town. Ligger lige op ad hinanden og vi gik igennem fredag og lørdag aften. Det var de lange gåture værd! Masser sjove, smukke, spændende mærkelige mennesker. Masser sjove butikker og restauranter. Vi spiste kinesisk lørdag aften til rimelige penge og udmærket mad.

Derudover er jeg sikker på at der er tusind andre steder at skulle se i London, men på vores tre dage blev det til ca. dette. Plus en masse små butikker og spisesteder vi fandt undervejs. Fik bl.a. prøvet Frozen Yoghurt i en lille butik lige ved China Town. Ting man bestemt, ifølge min mening, skal i London er at spise Fish & Chips og drikke masser øl.

Nu blev det et laaangt indlæg om sikkert ingenting, så hvis du er nået hertil vil jeg gratulere! Og håbe at du enten selv har været eller skal til London. Jeg ved i hvert fald at jeg helt bestemt skal afsted igen på et tidspunkt.