Posts

Et lille tip om den populære hylde fra Søstrene Grene

Da jeg var i byen den anden dag (efter mit forfærdelige tandlægebesøg måtte der lidt retail therapy til) hoppede jeg vejen forbi Søstrene Grene på gågaden. Efter de har bygget om og er rykket ned i stuen, ved jeg ikke rigtig om jeg synes butikken er så rar mere. Misforstå mig ikke; butikken ER virkelig fin. Jeg havde måske bare håbet på, at de valgte at udbygge og ikke “bare” flytte ned i stuen. Den er jo ikke større er den?

Anyways, så faldt jeg over to ting, jeg måtte have med hjem. Denne fineste brødkurv i de fine bærfarver passer den nemlig ind i mit farvetema for indretingen herhjemme; støvet mørkelilla, grå og grøn. Udover den måtte jeg også have den populære hylde med hjem. Den har været vildt hypet, og selvom det “bare” er en hylde, så forstår jeg det godt. Designet er enkelt, minimalistisk og smukt, hylden fåes i flere farver og med både to eller tre hylder.

Jeg hapsede, som du kan se, den med to hylder. Størrelsen passer nemlig perfekt ind i entréen, hvor der virkelig manglede en afsætteplads til nøgler og småting. Indtil nu har der kun været “nøglehovedet”. Det sorte hoved i metal, der forestiller et krondyr eller noget i den dur. Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved, at den ikke har været nok. Der har været så bart ude i entréen også, og det gør den her hylde kål på.

Så bare et lille tip fra mig om, at hylderne igen er på hylderne (haha) hos Søstrene Grene på gågaden i Odense.

5 MAROKKANSK INSPIRERET TÆPPER, DER VIL PASSE IND I ENHVER ENTRÈ

INTERIØR MAROKKANSK TÆPPER ODENSE BLOGGERS BLOGGER JEANETTE HARDIS LET'S BLOG SOME SHIT{ //1 //2 //3 //4 //5 }

Tæpper. Simpelthen. De har for mig altid været en lidt overflødig del af indretningen. Jeg forstod ikke rigtig meningen med dem. Omend der er utallige meninger!

Det var Casper, der for halvandet år siden insisterede på, at vi skulle have et tæppe under vores spisebord. Jeg var ret apatisk, hvad dét angik. Men jeg begyndte nu nok alligevel at skue meningen med galskaben. Det var da i grunden ganske fint det tæppe, der fik plads under spisebordet med tilhørende stole. Det “samlede” ligesom møblerne, og nu har jeg langt om længe fundet min egen mening med de dersens tæpper.

Jeg leder derfor efter et nyt tæppe til vores entre. For ja; jeg købte sgu selv et tæppe i efteråret til vores L-formede entré. I den ene side af rummet passede det nemligt fint ind, at der lå et aflangt tæppe, og det har vi været ganske glade for. Det samlede netop rummet, og gav en mere hjemlig følelse. Hvor mærkeligt det end lyder. At et tæppe kan give en følelsen af at være hjemme.

Med to hunde, der ikke har lært at tørre potterne af inden de entrerer lejligheden, så er det efterhånden klar til en udskiftning. Den anden dag fik det en gang bank af Casper ude i haven. Det hjalp gevaldigt, men jeg er nu alligevel på udkig efter et nyt stykke tekstil til gulvet.

I den anledning kom jeg straks til at tænke på Ellos. Siden jeg husker fra min barndom, hvor et tykt katalog kom dumpende ind ad brevsprækken. Heri var fine katalogdamemodeller iklædt fint tøj, man kunne bestille fra kataloget. Jeg husker især gardinsektionen. Spørg mig ikke hvorfor. Min hukommelse har uransagelige veje.

Nu er Ellos langt fra katalog-ind-ad-brevsprækken-butik mere. De har jo ALT man overhovedet kunne tænke sig på deres webshop, og jeg lurer tit inde på deres webshop. Især, hvad indretningen angår, for deres priser synes jeg er ret fine samtidig med, at deres møbler er af udmærket kvalitet.

Jeg var derfor inde og lure efter tæpper på webshoppen og faldt over ovenstående fem tæpper, jeg mener vil passe ind i de fleste hjem. Det kræver selvfølgelig, at man har et rum, hvor størrelsen passer, men det behøver selvsagt ikke kun være til entréen.

Nok om tæpper. Nu vil jeg se chick-flick på TV2 og lade det aftryk jeg har lavet hele dagen i sofaen omsluge mig yderligere. Kan I have en skønt lørdag aften ♥

 

SÅDAN OMPLANTER DU EN KAKTUS UDEN AT STIKKE DIG (ELLER BARE SKIFTER POTTE)

sådan omplanter du kaktus

MORS KAKTUSSER

Da jeg var hjemme her i weekenden hos mine forældre fik jeg øje på nogle af min mors fine planter. Om hun vil det eller ej, så har hun virkelig grønne fingre!

Hun har, jeg ved ikke, hvor mange orkideer, der alle blomstrer igen, og igen, og igen og.. Well you get the drift. Derudover har hun indenfor de sidste par måneder fået mindst tusind aloe vera stiklinger fra en større plante. Mindst tusind siger jeg! To af dem jeg fik med hjem forrige gang jeg var på besøg. Dem plantede jeg om i nogle større krukker, og de er allerede i fuld sving med at vokse sig store og stærke.

En af de andre planter min mor har stående er en fin kaktus. Som praktisk taget har levet hos mine forældre nærmest ligeså lang sig som jeg har! Halvdelen af den kaktus tror jeg btw er støv fordi den er så gammel. Fordelen ved kaktusser er også helt bestemt, at de er nemme at holde og på det nærmeste nægter at dø.

IMG_0004

UNDGÅ AT STIKKE DIG PÅ DINE KAKTUSSER

Jeg var ved at hugge den fine kaktus med hjem, men kunne ikke begribe, hvordan jeg skulle transportere den. Så det kom jeg bort fra igen. Så gik snakken til gengæld på, hvordan pokker man egentlig kunne håndtere en kaktus.

Min mor sagde hun havde et godt trick til det, og spurgte om jeg kunne gætte, hvad det var. Jeg var ude i noget med tykke handsker, omend det ville være RET uhandy til at flytte eller omplante kaktusser.

Så hun grinte selvfølgelig lidt. Og svarede, at man kan bruge noget så simpel som en pølstang! En PØLSETANG sir’ jeg!

IMG_0005

Havde du set det komme? Det havde jeg virkelig ikke! Men jeg kunne da godt se fidusen i det. Så dét måtte jeg afprøve.

Derfor var det nødvendigt med en tur til IKEA i dag, hvor jeg fik denne fine kaktus med de mange runde dupper (jeg aner ikke, hvad den hedder så..), hjem med. Jeg købte lerpotten til, og satte mig for, at kaktusen skulle ompottes i potten, og afprøve pølsetang’tricket!

Og det virkede sgu perfekt! Ikke et eneste stik fra min kaktus fik jeg. Kaktusen tog heller ingen skade, så det var en win/win situation. Og jeg synes bare, planter ser pænere ud når de er plantet direkte i krukken, men det er selvfølgelig en smagssag. Selv hvis din kaktus forbliver i en klassisk plastikpotte, så kan pølsetangen være en god ide, hvis du skal flytte den til en ny skjuler uden at stikke dig.

Og. Det var alt fra mig for i aften! Hvad gir’ I mig forresten! TO indlæg på én dag! Verden er af lave. Og jeg kan ikke holde mig væk herinde fra. Hvilket leder mig videre til tanken om, at I derude, der følger med forresten er pisse seje fordi I læser med herinde. Det er jeg sgu glad for! Thanks you guys!

IMG_0010

Bliv opdatere på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

DIY // INDRETNINGSTIP: APOTEKERSÆBEPUMPE

IMG_8013

Jeg har længe gerne ville gøre noget ved vores standardsæbeholder i både køkken og badeværelse. I køkkenet stod en stor Urtekramhåndsæbe, og selvom den var ganske fin af udseende – mat, hvid, plastik og Urtekrams standard helselook – så var den ikke særlig. sårn. pæn vel? Opvaskemidlet var faktisk allerede lokaliseret i den høje, brune sæbepumpe, men der har jeg fjernet den etiket, der sad på. Den var nemlig heller ikke særlig dejlig for mine øjne. Ahem. Der var et mangefarvet, geometrisk mønster på som faldt lidt udenfor rent farvemæssigt i køkkenet. Så det røg altså af.

IMG_8020

I badeværelse stod der en standard, hvid, porcelæns sæbedispenser. Ikke af noget specielt mærke, og den var virkelig heller ikke speciel. Så den blev også udskiftet.

Begge de lave flasker har jeg købt i Plint på Kongensgade til 29 kr pr. styk. Den høje er, som skrevet, en sæbepumpe, hvor jeg har fjernet den originale etiket. Jeg mener, at den oprindeligt er købt i Netto, men vi har fyldt den op så mange gange efterhånden med nyt sæbe, så jeg husker ærlig talt ikke, hvor den præcist er fra.

Jeg plejer at købe opvaskemiddel fra Neutral eller andet, der ikke har parfume i sig. Det er nu ikke fordi jeg skal spille hellig, for jeg sprøjter mig med parfume hver dag (som du kunne se her), smører mig ind i creme med parfume (og farvestoffer) og vasker tøj i pulver fra Ariel. Men i min verden har lidt også ret. Og jeg kan godt li’ ideen om, at den sæbe vi bruger til at vaske vores service, bestik og gryder op i ikke indeholder parfume og farvestoffer. For ja; vi vasker nemlig op i hånden. Vi har ingen opvaskemaskine.

IMG_8027 IMG_8029

 

For at vende tilbage til de let hjemmegjorte sæbepumper, så har jeg blot piftet dem op med en label fra en Dymo Junior. De kan købes i bl.a. Bilka, (der har jeg købt min), men sikkert også i hobbyforretninger. Den laver labels, hvor trykket er hvidt på strimlen. Strimlen her er sort, men den kan også fås i andre farver. Jeg synes bare, det er så fint med den sorte strimmel og hvid tryk. Neutralt, minimalistisk og fint. In my opinion. Nemt, hjemmegjort og giver lidt kohærens imellem rummene.

Djævlen er i detaljen, og det er bestemt detaljer når vi snakke sæbedispenserer. Men ikke desto mindre en ganske nem detalje at gøre noget ved.

REAL STYLE HOME EDITION #1

Jeg har før udgivet Real Style indlæg, hvor vi har set outfitinspiration fra mennesker, hvis stil jeg beundrer. Dem kan du se her og her. En vigtig faktor ved disse indlæg er, at de er baseret på rigtige personer og deres daglige stil. Det er alså ikke som sådan stylet outfits, men derimod billeder af deres stil som den tager sig ud til hverdag. Det er netop en vigtig pointe med disse indlæg; at inspirationen ikke kommer fra et mode- eller boligmagasin, eller er en del af en ofte uopnåelig fantasi. Det er inspiration fra rigtige og ægte mennesker – og det er klart i disse, at jeg finder størst inspiration. Jeg håber derfor, at du også kan finde inspiration i disse indlæg.

Denne gang har jeg igen fundet inspiration fra en person, hvis stil jeg beundrer meget. Vi skal dog se et hjem, og ikke et outfit. Jeg frekventerer selv dette hjem ganske meget – det tilhører nemlig min specialemakker Charlotte, der bor her, og vi har i de seneste par uger haft fast skrivebase hos hende.

Jeg finder en stor ro i hendes hjem, og jeg nyder at sidde og skrive speciale her (om end jeg nok vil nyde at være her endnu mere, når vi er færdige). Charlotte siger selv om hendes hjem; “Jeg bor meget minimalistisk, og jeg nyder, at der er ro omkring mig i form af få, men velvalgte objekter i mit hjem. Her er lyst, og jeg har en monokrom stil, uden alt for mange, for mig, forstyrrende farver. Jeg har dog én farve i mit hjem, i form af mine mange grønne planter. Den grønne farve i planterne går igen flere steder, og skaber derved en helhed i mit hjem. Jeg elsker at arrangere små stilleben, hvorfor disse også er at finde mange steder. Jeg rykker ofte rundt på disse, og skaber forskellige udtryk igennem dem.”

Charlottes hjem er til stor inspiration for min egen boligindretning. Hun formår at skabe et personligt, men rent udtryk i hendes hjem, hvilket jeg ser som en stor kunnen. Hun blander forskellige brands, og der er både objekter fra den dyre og den lidt mere prisvenlige klasse i hendes hjem.

IMG_7132{ Jeg elsker, at den overeksponerede Hay hånd ikke kun står til pynt, men skal arbejde for sin plads IMG_7140{ Gulvtæppe fra H&M Home – sofabordet er designet og lavet af en veninde – daybed har Charlotte og hendes forældre selv ombetrukket – tæppe fra Klippan – stor plakat købt i Brandts’ museumsshop – billeder i ramme fra kunstneren Kathrine Iversen // Minimalistic Mess }IMG_7149{ Et stilleben, der findes mange og fine af i Charlottes hjem } IMG_7151 IMG_7157 IMG_7186 IMG_7187 IMG_7205 IMG_7215 IMG_7223{ Sukkulenter giver farve og liv i lejligheden, der er præget af hvid, sort og grå } IMG_7238 IMG_7242 IMG_7251 sukkulenter{Flere sukkulenter – her er det en Bronzeroset og en Hottentot (jeps det er navnet) }

Jeg håber, at I også kan finde inspiration i disse indlæg. Hvad synes I om indretningen i denne lejlighed?

……………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

TING TIL HJEMMET

Vi har boet i vores lejlighed i lige godt over er år. Det første år her i lejligheden har været så skøn. Vi elsker for det første Skibhuskvarteret. Selvom jeg havde min tvivl til at starte med. Jeg skulle i hvert fald ikke ned at bo så tæt på havnen. Det er lidt et under, at Casper overhovedet fik mig afsted for at se på lejligheden dengang. Men den var meget større end vores daværende, og man måtte have hunde, hvilket var vores førsteprioritet. Jeg betragtede kvarteret her som et lidt skidt kvarter. Hvor alle “havneprollerne” hang ud. På trods af, at jeg faktisk aldrig havde været omkring kvarteret. Hah! Der tog jeg i den grad fejl.

De der har været forbi (eller måske bor?) her i Skibhuskvarteret vil vide, at området ikke blot er kønt, men også et rigtig hyggeligt kvarter. Jeg elsker simpelthen at bo her. I vores gamle lejlighed havde vi så lidt plads, at ALT der skulle ind i lejligheden af møbler eller interiørting, skulle have en funktion. Gerne i form af opbevaring. For lejligheden var så lille, at der ikke var plads til kreative eller æstetiske udfoldelser når det gjalt indretning.

Nu har vi næsten dobbelt så meget plads, hvilket også var en stor og afgørende faktor for at flytte. Det er fantastisk. Men det kan også være svært at bryde med de gamle vaner, at ting skal dømmes på deres funktion såfremt de dur. Det behøver vi ikke mere. Nu kan vi rent faktisk indrette også for æstetikken. Og det skal jeg virkelig vænne mig til. Ikke at gå på kompromis med det æstetiske udtryk, fordi det funktionelle var det vigtigste. Nu må tingene gerne være pæne bare for det. At give lejligheden liv.

Derfor har jeg samlet lidt forskellige ting, der gerne måtte flytte ind i vores lejlighed. Bare fordi de er pæne. Ikke fordi vi har brug for dem. Ikke fordi de skal bruges kun til opbevaring. Ikke fordi de er funktionelle. Bare fordi jeg kan lide at se på dem. HOME

Bordlampe // Grøn stol // Lysekrone // Væglampe // Grøn pude // HAY FDB stol // Barvogn // Sofabord


Følg med på Snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis


Indlægget indeholder affiliate links

 

ONION MARMALADE // GROWN UP KETCHUP

tesktJeg er så heldig en kartoffel, at der i mit køkken ofte findes en tryllekunster. En kunster, der kan trylle med mad. Det er da næsten den bedste af slagsen ikke? Når køleskabet ser allermest tomt ud, så tryller han alverdens lækkerier frem på middagsbordet alligevel. Hans finurlige tryllerier fanger mig gang på gang, og jeg bliver lige overrasket hver gang han har udført kunster i køkkenet.

Den anden dag opførte han et show uden lige. Det var eddike surt!
Han lavede nemlig løgmarmelade! Har du smagt det før? Hvis ikke så må du følge denne opskrift og bruge det i stedet for ketchup eller andet smørelse i din burger. Eller i en lækker sandwich. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad denne “mad”-marmelade kan bruges til.


INGREDIENSER
6 almindelige løg
250 ml balsamico eddike
250 ml vand
1 (hjemmedyrket) chili
Salt & peber
2 spsk honning

FREMGANGSMÅDE

Lad det koge ved mellemhøj varme indtil det karamelliserer, og alt vandet er kogt væk. Nu kan det komme i en bøtte af en art. Vi har brugt en krukke, der tidligere har været sennep i. Uanset, hvad du vælger at opbevare det i, så kan det være en god ide at skylle det med kogende vand og lige ryste bøtten/flasken/what ever, med lidt atamon indeni. Du skal ikke skylle krukken efter, da atamon er et konserveringsmiddel, og gør glasset rent så at sige.


Vi brugte marmeladen til vores hjemmelavede burger. Mums!

IMG_2678 IMG_2662

HOME OFFICE

Nu har vi boet i den nye lejlighed i tre måneder. Vi er snart ved at være nogenlunde på plads. I weekenden fik vi købt endnu en bogreol, og vi rykkede rundt på, hvad der med tiden skal være et lille hjemmekontor. Lige nu har vi dog bare vores gamle spisebord stående. I den gamle lejlighed tog bordet pladsen i stuen, når det var slået ud, men her i den nye lejlighed lægger man knapt nok mærke til det henne i, hvad der skal blive, skrivebordshjørnet. Det får mig virkelig til at tænke over, HVOR lidt plads vi rent faktisk havde i den gamle lejlighed! Her har vi masser af gulvplads inde i stuen, også selvom vi har en kæmpe stor flydersofa og et stort spisebord stående.

Men selvom vi efterhånden er nogenlunde på plads så mangler vi altså stadig at gøre noget ved det skrivebordshjørne! Vi vil gerne først sælge vores gamle spisebord, men samtidig har vi ikke rigtig travlt, da det jo opfylder formålet; at have et sted at sidde at arbejde, skrive og studere. Jeg kunne nu godt tænke mig, at bordet med tiden bliver skiftet ud, og at det kan blive et lille inspirationshjørne. Jeg er jo klart til det hvide og lyse udtryk, med et twist af det “pigede”, mens Casper (ret forståeligt) er til det lidt mere tunge, hvis det er til at forstå?

Anyhoodles så har jeg fundet nogle inspirationsbilleder fra Pinterest af, hvordan mit ønske skrivebordshjørne kunne se ud. Har du et hjemme workspace og er du i så fald glad for det?

workspaceinspirationAlle billeder er hentet på: Pinterest

Pænt Porcelæn

God mandag aften.

Jeg har brugt min dag på mit studie og blev kørt hjem, i stedet for at tage toget, af en af mine medstuderende. Toget blev lige upgradet til en Mercedes. Så er pendlerlivet okay.

Jeg har dog også samlet et lille udsnit sammen af pænt porcelæn. Suk altså. En fattig studerende som jeg kigger med længsel i øjnene mod nogle af disse ting. Gid man vandt i lotto! Det kræver nok at man spiller førend det sker. Ahem. Men flere af disse ting står hvert fald på min to-buy liste, den dag jeg så rent faktisk vinder i lotto. Royal Copenhagen siger vel sig selv? Fermliving koppen er bare så pæn med det grafiske mønster. Bloomingville kaffekopperne synes jeg er så søde. Og hvem vil ikke have flere kager?

Resten af min aften skal gå med en film med Skægaben og lidt læsning til uni. Jeg pønser desuden lidt på et indlæg med en lille præsentation af mig selv og bloggen. Det kommer formentlig ud en af de nærmeste dage.

Håber at I har fået en god start på ugen denne mandag.


Pænt Porcelæn

Interiør Wanties

Jeg har fødseldag denne måned og det betyder selvfølgelig en masse ønsker.
Jeg synes at jeg har haft svært ved at producere ønsker i år, men er alligevel nået frem til at par produkter på interiørfronten. Synes endda at priserne på disse produkter er rimelige, selv for en som mig på su.
Interiør Ønsker