RØMØ GET-AWAY

I sidste uge tog Casper og jeg konsekvensen af, at vi ingen sommerferie havde holdt sammen (medmindre man selvfølgelig vil kalde at flytte for ferie!), og tog afsted tre hele dage til Enjoy Resorts Rømø. Vi havde fire overnatninger, og det var 10 for lidt! Ej det var hvert fald super godt! Man booker en hytte de overnatninger man vil afsted gennem deres hjemmeside, og hold nu op en hytte! Det var et hus på 95 kvm fordelt på to etager. De har ikke mindre huse, så vi to mennesker havde to soveværelser, et badeværelse, et kæmpe køkken alrum og en førstesal med tvstue. Derudover var der terrasse med udendørsmøbler både i stuen og på førstesalen. Lågsus! Når man booker en sådan hytte, får man automatisk adgang til deres wellness afdeling. 2.600 kvm wellness og spa var der at boltre sig på – “vandfalds”-pool, varmtvandsbassin, saltbassin, massage stråler, “tropisk regnskov”, dampbad, fem indendørs boblebade og et udendørs og mange forskellige slags saunaer! Der var virkelig ALT indenfor wellness og spa, og man kunne selvfølgelig også bestille massage og diverse behandlinger. Jeg fik selv en ansigtsbehandling som, givetvis var fantastisk og luksuriøst, men virkelig også noget af en oplevelse! At få trykket alle urenheder i sin hud ud af en pæn dame, det gør sgu nas! Heldigvis gjorde hun det godt igen med både ansigts-, skulder og hovedbundsmassage! Det skulle hvert fald prøves med sådan en ansigtsbehandling, og jeg kan da godt mærke at min hud reagerer på behandlingen disse dage – ved ikke om det er godt… Anyhoodles så kan dette sted varmt anbefales, hvis man vil lidt væk fra hverdagens trummerum. Vi valgte at trække stikket (næsten) helt ud og bare være til stede med hinanden og den smukke natur, der omringede os. Dias1

Vi spiste en aften ved en lokal fiskebuffet – alt andet ville være helt forkert når nu man er på Rømø – og selvom jeg normalt ikke er såååh mege til fisk, så var det _virkelig_ lækkert! Restauranten vi spiste ved hedder Holms Røgeri, og stedet kan klart anbefales. Der var så fint og deres buffet var virkelig one of a kind! Desværre var jeg for genert til at stille mig op og tage billeder, så det må I altså forestille Jer til.  Men en sådan tur væk fra alting kan klart anbefales. Det eneste jeg fortryder er at vi ikke fik lidt mere tid afsted.

IMG_6451

IMG_6404

IMG_6402

Andre derude der har været på Rømø eller kan anbefale andre steder at besøge et par dage? Vi overvejer at tage afsted igen i det nye år, men om det lige skal være Rømø igen, det ved vi ikke helt endnu.

STICKY 9 #2

Ahem altså de magneter der ik’? De lå faktisk i min postkasse allerede i sidste uge tirsdag. Super hurtig levering må man sige! Jeg har bare ikke fået taget billeder af dem, men her er de! De små magneter er kvadratiske, fuldstændig som vi er vant til billederne fra Instagram er, og er helt tynde – nok 2 mm. De er ret elastiske, og de kommer 9 sat sammen i en stor kvadrat. Man skiller dem herefter ad, og klistrer sit køleskab til! Det gjorde jeg hvert fald! Jeg elsker, at hver gang jeg kigger på køleskabslågen, så hænger der fine minder, gode remindere og flotte billeder. Det er en af de små ting, der gør, at man lige smiler lidt ekstra. Kan klart anbefale at bestille disse magneter fra sticky9 

IMG_6217 IMG_6218 IMG_6220

STICKY9

Jeg er rimelig meget en storforbruger af Instagram. Det er mit indtryk, at det er ret forskelligt, hvad folk de rent faktisk bruger Instagram til. For mig ser det ud som om, at der er to slags instagrammers (ja det er altså mit ord for instagrambrugere). Dem der lægger billeder op tilhørende én bestemt genre, og dem der ikke gør! (Vi generaliserer lige her). Jeg hører helt klart til i den sidste gruppe – og dog. For mine billeder er billeder af én genre – mit liv. Selvfølgelig med den obligatoriske selviscenesættelse og tusindvis af filtrer ej at forglemme… Nu besluttede jeg mig dog for, at nogle af mine billeder skulle have nyt liv, i form af nyt medie. Nemlig køleskabsmagneter. Firmaet Sticky9 laver dine billeder om til magneter! Pisse smart og pisse billigt! 9 magneter koster 81 kr, og de leveres fragtfrit! Jeg bestilte derfor 18 magneter i går, alle med motiver fra min Instagramprofil. De har dog lavet det sådan, at du også kan uploade billeder fra din egen computer, så du behøver derfor ikke have en Instagramprofil for at kunne få dine egne billeder ud i køkkenet. Jeg glæder mig rigtig meget til at få mine magneter hjem!

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 20.28.38

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 20.28.46

Fordi jeg bestilte fik jeg en kode, der giver 15% rabat, hvis du bestiller selv. De 15% bliver fratrukket din bestilling, men samtidig bliver der sat 15% af købet ind på min sticky9 konto – WIN WIN! Jeg har ikke før bestilt fra Sticky9 (og dette er IKKE et sponsoreret indlæg – for at kunne lave disse kræver det lidt, at man er…. ja sponsoreret..), men jeg vender stærkt tilbage med en anmeldelse når de bliver leveret.

Er der nogen, der har erfaring med Sticky9 og kan fortælle om det er god kvalitet de magneter man får?

THE SUN WON’T SET

2014-04-18 06.54.10Ihh sikke en dejlig dag, det har været i dag. Det er der flere faktorer, der er grund til, at det har været. 1. Det er lørdag/ 2. Solen har skinnet hele dagen her/ 3. Jeg har haft besøg af mine forældre (der er bosiddende på Sjælland) hele dagen/ 4. Jeg har endelig, langt om længe, fået to af mine hundebasser hjem i vores nye lejlighed – sig lige putning, kælning, nusning, gåture og kærlighed en masse! Ingen elsker som hundebasserne!/ 5. Lækker, lækker frokost indtaget i den nye lejlighed, ved det nye spisebord, siddende på de nye stole, placeret på det nye tæppe. Nyt nyt nyt nyt!! (Som selvfølgelig alt sammen har været store nødvendigheder for at kunne leve bare lidt menneskeligt…)/ 6. At mine forældre synes jeg skulle have flødeboller at hygge mig med senere, og derfor har foræret mig de lækreste flødeboller med.. MARCIPANBUND!/ 7. At kramme mine forældre farvel og se dem køre ud i horisonten kun for, at de en halv time senere vender tilbage fordi der var en uendelig kø til Storebæltsbroen. Det betød lækker aftensmad indtaget i elsket selskab/ 8. At min kæreste er i byen, og jeg savner ham forfærdeligt! Det er nu dejligt at mærke, at man savner hinanden efter snart fire år sammen.

Hvert fald otte rigtig gode ting ved denne lørdag. Jeg forsøger at fokusere på de små gode ting, som man måske har tendens til lidt at glemme. Det er ofte de små ting, der gør, at man føler det har været en god dag. Man behøver ikke at have vundet en million i lotto, for at have haft en god dag. Nogle gange skal man bare lidt tænke sig om – og huske de små stunder i løbet af dagen, der har været dejlige. Mange bække små, gør en å. Derfor – husk at du kan være den lille (eller store) grund til, at andre får en god dag. Og de kan være grunden til, at du får en god dag.

Huske du de små ting, der gør dig glad?

HAVARIBLINK OG NØDSPOR

URBAN TEXTURES © 1998 PhotoSpin www.powerphotos.com

 

Kender I det, når man er nervøs før en mundtlig eksamen, og ens hjerte er ved at sprænge ud af ens brystkasse? Eller når man lige er blevet forskrækket (af kæresten bag døren), og skal have pusten igen? Eller i det øjeblik, hvor man sidder i rutsjebanen, og man lige er blevet trukket helt op på bakken, og stirrer ned i dybet, og faktisk bare gerne vil af vognen igen? De situationer, hvor disse ting opstår, ender som regel hurtigt igen. Eksamen slutter som regel indenfor et par timer (det betyder dog ikke, at hjertet finder ro), jeg griner som regel to sekunder efter jeg bliver forskrækket og under hele turen i den rutsjebanevogn er man spændt fast og fuldt sikret. Men hvad gør man så, hvis disse følelser ikke stopper igen? Hvis man går rundt med et bankende hjerte dag og nat, en urolig og nervøs følelse i kroppen, og tanken om, at man bare gerne vil af vognen igen?

Unge mennesker i dag, drøner rundt som var de sportsvogne. Og jeg burde vide det – jeg er én af dem. Vi er sportsvogne, der konstant skal have speederen i bund, ligge i overhalingsbanen og ynder gerne at køre på firesporsmotorveje. Helst i det fjerde spor. De der små lallede landeveje med huller, der er blevet lappet af flere omgange – de dur bare ikke til sportsvogne. Der er ikke plads til at gasse op, svingene er forstyrrende for den høje fart og de der huller gør ligesom ikke noget godt for dækkene vel?

Nogle gange bliver farten, alle de overhalinger og de fire spor bare lidt for hektiske for nogle sportsvogne. Så mens man ligger der, i det fjerde spor, bliver man lige pludselig tvunget til at blinke ind. Så man blinker ind. Man ender i det tredje spor. Her kører man så en rum tid og tænker, at det da går fint, og man kan da lige prøve det der fjerde spor igen. Alle de andre perfekt polerede sportsvogne stryger jo lige forbi én, når man ligger der og tøffer i tredje spor. Men uanset hvor meget man blinker, og hvor hurtigt man forsøger at køre, så kan man bare ikke nå samme fart, som de skinnende biler i fjerde spor. Næ, faktisk er det som om, at speederen slet ikke reagerer på den tunge højre fod. Man træder og træder, og gearet er sat i højeste gear, men den dumme bil reagerer bare ikke. Det er faktisk som om, at der kommer… ER det røg der kommer fra udstødningen? Nu er speederen da også helt hen i vejret! SÅ bliver der blinket ind. Ind i det andet spor. Her må den bil da kunne følge med! Det kan da ikke passe, at man skal ind i det første spor. Det er jo kun alle de gamle, rustne og langsomme biler, der kører derinde. Der hører sportsvogne ikke hjemme!

Men, hvad er nu det?! Nu ryger det fra motoren! Ej nu må det stoppe! Nødsporet kan da slet ikke være en mulighed. Bilen er jo spritny, nye fælge, brede dæk, poleret lak og en perfekt istandsat motor. Men hvorfor pokker ryger det så op fra motorhjelmen…? Okay, havariblink til og ind i nødsporet. Andet er der ikke for. Det er da egentlig også ret fint herinde. Nu kan man rent faktisk se markerne, man før drønede forbi i fuld fart. Alle de før sammensmeltede farver, giver nu mening. Måske… Måske er en pause fra det fjerde spor faktisk ikke så tosset. Motoren kan lige blive set efter. Og undervognen kan da lige få en omgang Pava. Det er faktisk også lang tid siden, at den højre forlygte røg, men altså, den skifter man jo ikke i fjerde spor! Men her, her i nødsporet, der kan man skifte pæren. Og give motoren olie og vand. Måske endda lade motoren køle lidt ned, inden man starter op igen. Måske skulle man også give det første og andet spor en chance. Og nyde turen, i den fantastiske sportsvogn, i stedet for at overhale hele tiden.

Det er klart at ens hjerte banker hårdt, hvis ens adrenalin hele tiden pumper fordi man ligger i fjerde spor med fuld fart på. Nogle gange går det bare ikke. Nogle gange begynder motoren altså at ryge, og man bliver nødt til at trække ind. Så hvis dit hjerte banker lidt ekstra hårdt, hvis du ikke nyder turen – så træk ind. Det fjerde spor forsvinder nok ikke lige foreløbig. Og husk, at det kun er dig der bestemmer farten. Så kan man altid skifte lidt mellem sporene – det er der jo ingen der siger, at man ikke må…

THIS IS FINE – OR?

Skærmbillede 2014-09-01 kl. 12.43.18Tegneserie hentet her 

Nogle gange i livet kan man være dårlig til at få gjort noget ved tingene. Med ‘man’ mener jeg… ja mig selv jo. Nogle gange er det bare nemmere at udskyde de dersens ting, som kræver ens opmærksomhed. Indtil man sidder omringet af flammer og ens øjne smelter ud af ens hovedet! Nu er det formentlig ikke lige det, der sker, hvis man udskyder ting man ikke lige vil “deale” med, men you get my point! Nogle gange er det faktisk bare nemmere og mere behageligt at få overstået nogle ting med det samme, før de netop vokser fra en lille flamme til en stor brand. Nogle ting kan være bagateller, som jeg i mit hoved gør til kæmpe store ting. Som at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få skrevet den eksamensopgave som man bare gerne vil være færdig med. Få skiftet bank fordi man har været utilfreds i hundrede år med serviceniveauet hos ens nuværende. Ofte praktiske ting, som burde være relative nemme at have med at gøre, men i mit hoved bliver de altså ofte kæmpe store dilemmaer. Får jeg mon en sød bankdame, hvis jeg skifter bank eller vil hele min økonomi ende i kaos, og sende mig på gaden med en indkøbsvogn trillende foran mig? Ofte skal man tage stilling til ting i løbet af ens liv, som er relativt små, men som, for mig, virker som altafgørende beslutninger, der ændrer alt i min hverdag. Hvilket jo selvfølgelig ikke er rigtigt. Jeg har bare utrolig bange for at gøre noget forkert. Det tror jeg, at min ofte ubeslutsomme facon bunder i. HVIS jeg tager et valg om noget, betyder det jo også, at jeg reelt har taget et fravalg. Men hvordan ved jeg, hvilket valg, der er rigtigt at tage? Jeg vil så gerne gøre det rigtige hele tiden, og jeg gennemtænker alle mulige scenarier, men jeg kan jo umuligt gennemtænke ALT. Det betyder jo så, at jeg bliver endnu mere ubeslutsom, for jeg kan aldrig være sikker på, at de valg jeg tager, er de rigtige. Så derfor er jeg god til at udskyde de valg. Udskyde ting som jeg burde tage stilling til, men som virker fuldstændig altopslugende, hvis jeg bare begynder at tænke på det. Alle kender nok, at man udskyder netop at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få læst den tekst, man skal læse til en forelæsning. Men mange kender sikkert også til de valg, hvor når man tænker på dem så banker ens hjerte lige det hurtigere og tungere. Måske skal man tage en stor beslutning omkring ens studie eller arbejde? Eller turde sige ja til ham den søde, der inviterede i bio? Eller overveje at sige nej til noget, oh skræk og ve. Det tror jeg bestemt også er en af mine svagheder. Jeg er så dårlig til at sige nej. Jeg er så bange for at skuffe. Skuffe andre menensker. Jeg er derfor god til, under mine beslutningsprocesser og overvejelser at gennemtænke, hvad min beslutning kommer til at betyde for alle andre end mig selv! Jeg er så sindsygt god til at tage hensyn til andre, at jeg rent glemmer at tage hensyn til mig selv. Hvad vil JEG gerne? Hvordan kan jeg leve op til MINE forventninger? Hvordan bliver JEG glad? Hvordan kan jeg undgå at ende i et flammehav med smeltende øjne?

Jo, jeg skal begynde at tænke på mig selv først og fremmest. Og lige efter jeg skrev sidste sætning, tænkte jeg på, at jeg selvfølgelig ikke skulle være egoistisk, men tænke på andre! Herre jemini! Jeg skal vist virkelig til at stramme an her. Man kan ikke gøre andre glade, førend man selv er glad. Og jeg tror, at jeg skal træne at tænke på mig selv. På hvad der gør MIG glad. Og så gøre noget ved det! Slukke den skide brand og overleve flammerne. Tage de beslutninger, der gør mig lykkelig. Så mine nærmeste og jeg selv, får den bedste udgave af mig. En lykkelig udgave. Er der nogen derude, der skal slukke de flammer sammen med mig og gøre noget ved de ting, som gør at du nogle gange smelter i varmen? Hvis der er ,så håber jeg, at det lykkes for dig. Et lille skridt af vejen. En handling af gangen. Indtil man lærer at styre de flammer.