THIS IS FINE – OR?

Tegneserie hentet her 

Nogle gange i livet kan man være dårlig til at få gjort noget ved tingene. Med ‘man’ mener jeg… ja mig selv jo. Nogle gange er det bare nemmere at udskyde de dersens ting, som kræver ens opmærksomhed. Indtil man sidder omringet af flammer og ens øjne smelter ud af ens hovedet! Nu er det formentlig ikke lige det, der sker, hvis man udskyder ting man ikke lige vil “deale” med, men you get my point! Nogle gange er det faktisk bare nemmere og mere behageligt at få overstået nogle ting med det samme, før de netop vokser fra en lille flamme til en stor brand. Nogle ting kan være bagateller, som jeg i mit hoved gør til kæmpe store ting. Som at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få skrevet den eksamensopgave som man bare gerne vil være færdig med. Få skiftet bank fordi man har været utilfreds i hundrede år med serviceniveauet hos ens nuværende. Ofte praktiske ting, som burde være relative nemme at have med at gøre, men i mit hoved bliver de altså ofte kæmpe store dilemmaer. Får jeg mon en sød bankdame, hvis jeg skifter bank eller vil hele min økonomi ende i kaos, og sende mig på gaden med en indkøbsvogn trillende foran mig? Ofte skal man tage stilling til ting i løbet af ens liv, som er relativt små, men som, for mig, virker som altafgørende beslutninger, der ændrer alt i min hverdag. Hvilket jo selvfølgelig ikke er rigtigt. Jeg har bare utrolig bange for at gøre noget forkert. Det tror jeg, at min ofte ubeslutsomme facon bunder i. HVIS jeg tager et valg om noget, betyder det jo også, at jeg reelt har taget et fravalg. Men hvordan ved jeg, hvilket valg, der er rigtigt at tage? Jeg vil så gerne gøre det rigtige hele tiden, og jeg gennemtænker alle mulige scenarier, men jeg kan jo umuligt gennemtænke ALT. Det betyder jo så, at jeg bliver endnu mere ubeslutsom, for jeg kan aldrig være sikker på, at de valg jeg tager, er de rigtige. Så derfor er jeg god til at udskyde de valg. Udskyde ting som jeg burde tage stilling til, men som virker fuldstændig altopslugende, hvis jeg bare begynder at tænke på det. Alle kender nok, at man udskyder netop at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få læst den tekst, man skal læse til en forelæsning. Men mange kender sikkert også til de valg, hvor når man tænker på dem så banker ens hjerte lige det hurtigere og tungere. Måske skal man tage en stor beslutning omkring ens studie eller arbejde? Eller turde sige ja til ham den søde, der inviterede i bio? Eller overveje at sige nej til noget, oh skræk og ve. Det tror jeg bestemt også er en af mine svagheder. Jeg er så dårlig til at sige nej. Jeg er så bange for at skuffe. Skuffe andre menensker. Jeg er derfor god til, under mine beslutningsprocesser og overvejelser at gennemtænke, hvad min beslutning kommer til at betyde for alle andre end mig selv! Jeg er så sindsygt god til at tage hensyn til andre, at jeg rent glemmer at tage hensyn til mig selv. Hvad vil JEG gerne? Hvordan kan jeg leve op til MINE forventninger? Hvordan bliver JEG glad? Hvordan kan jeg undgå at ende i et flammehav med smeltende øjne?

Jo, jeg skal begynde at tænke på mig selv først og fremmest. Og lige efter jeg skrev sidste sætning, tænkte jeg på, at jeg selvfølgelig ikke skulle være egoistisk, men tænke på andre! Herre jemini! Jeg skal vist virkelig til at stramme an her. Man kan ikke gøre andre glade, førend man selv er glad. Og jeg tror, at jeg skal træne at tænke på mig selv. På hvad der gør MIG glad. Og så gøre noget ved det! Slukke den skide brand og overleve flammerne. Tage de beslutninger, der gør mig lykkelig. Så mine nærmeste og jeg selv, får den bedste udgave af mig. En lykkelig udgave. Er der nogen derude, der skal slukke de flammer sammen med mig og gøre noget ved de ting, som gør at du nogle gange smelter i varmen? Hvis der er ,så håber jeg, at det lykkes for dig. Et lille skridt af vejen. En handling af gangen. Indtil man lærer at styre de flammer.