Graviditetsundertøj – til før & efter fødslen

Reklame for Hunkemöller

Med tre uger til termin, i dag, så nærmer slutspurten sig virkelig for den her graviditet. Det er så kliché, men tiden er gået hurtigt! Det er surrealistisk at tænke over, at fra nu kan han komme, hvornår det skal være.

Tænk engang at det er ni måneder siden jeg blev gravid. Så meget har ændret sig siden. Ikke mindst min krop. Jeg tænkte faktisk til at starte med, at jeg godt kunne klare mig gennem graviditeten med sparsomt graviditetstøj – og det har på én måde også været rigtigt. Jeg har købt nogle decideret gravidshorts til at have under kjoler, jeg har købt nogle tights, der støtter maven og så har jeg købt undertøj, der passer til de voksende attributter, der er dukket op i landskabet på min krop hah!

Udover det så har jeg bare købt mit tøj en str. større en normalt og tænkt i enten løstsiddende tøj (især den første tid, hvor vi endnu ikke havde fortalt det til særlig mange) eller tøj med stræk. Jeg har også lånt mig til meget tøj af min søster, der også var gravid ind over sommermånederne.

Gennem mit samarbejde med Hunkemöller har jeg også udvidet min samling af undertøj, der er beregnet specifikt til gravide. Der er nemlig stor forskel på almindelige bh’er og en vente bh – og en amme bh for den sags skyld.

Især her den sidste måned har jeg kunne mærke, og se, at mine bryster er vokset. Det er jo helt naturligt, men det er ikke mindre mærkeligt af den grund. I lang tid har mine normale bh’er været på overarbejde, og jeg har tit valgt en sportsbh eller en bh uden bøjle. Det har bare været mere behageligt end de normale bøjlebh’er.

Forskellen på almindelige bh’er og en vente bh eller amme bh er også mærkbar.

En vente eller amme bh er i mange tilfælde uden bøjle. Eller i hvert fald med en blød bøjle. Det er også anbefalingerne til amme bh’er – at de er uden bøjler, så der er minimalt, der kan genere brystet og mælketilførslen. Allerede under graviditeten anbefales det at droppe de klassiske bøjlebh’er, i hvert fald dem der har bøjler af metal. Du kan finde nogle med gelebøjler, der er blødere og derfor mere skånsomme mod brysterne.

Med en vente bh får du en bh der vokser med dine bryster. Både en vente bh og en amme bh er lavet til at kunne give sig op til to skålstørrelser, og kan derfor ikke sammenlignes med normale bh’er.

Mht. størrelser skal du købe din almindelige str. men vent gerne til omkring uge 36 med at købe stort ind. Her har dine bryster nemlig en størrelse, som du kan gå ud fra. Med det sagt så vokser de helt sikkert stadig både mens du er gravid og i de første uger efter fødsel. Der er det så smart, at vente og amme bh’er kan give sig ekstra, så du ikke løber tør for plads.

Jeg har selv brugt bløde bh’er i flere måneder nu og har brugt amme bh’er den sidste måned. De er bare mere behagelige at have på, og støtter stadig uden at klemme.

Fra Hunkemöller har jeg nogle forskellige modeller af vente og amme bh’er.

Jeg er selv glad for at have noget at vælge imellem. Derfor har jeg denne amme bh uden bøjler og med bløde skåle. Den kan åbnes foroven ved stroppen og går op til store størrelse. Hvilket generelt er en god ting ved bh’er fra Hunkemöller – de findes i store størrelser.

Jeg har også denne amme bh, også uden bøjler og med en cross body effekt som jeg elsker. Den findes i tre forskellige farver, og jeg elsker leopardudgaven, som jeg klikkede hjem. Og så behøver en amme bh jo ikke være kedelig – derfor er jeg også virkelig glad for denne amme bh, der med sine fine blonder ligner en helt ordinær bh. Den føles egentlig også sådan med den undtagelse, at den heller ikke har bøjler. Men den er overraskende støttende alligevel – og det kommer fra en, der jonglerer de lidt større størrelser.

Udvalget af flotte amme bh’er og trusser, der passer til er overraskende stort hos Hunkemöller. Jeg kan hilse og sige, at graviditetstrusser også findes i mange forskellige udgaver, former og faconer. Jeg har selv været rigtig glad for de modeller, der tager udgangspunkt i almindelige trusser, men med ekstra plads eller som går under maven. De modeller der sidder midt på maven har jeg ikke været så glad for. Enten skal de gå op over maven og faktisk næsten sidde under brysterne eller skære under maven.

Det er selvfølgelig en smagssag, og efter fødslen er jeg sikker på, at jeg bare gerne vil have et par, hvor der er plads til det hele!

Der er i øvrigt udsalg en masse lige nu hos Hunkemöller. Det gælder både deres normale lingeri og deres gravidlingeri.

Har du nogle tips her oppe over termin så endelig hit me! Jeg er gået på orlov, og jeg prøver virkelig at tage den med ro. Men det er virkelig svært, når jeg normalt er typen, der har gang i en masse projekter og sjældent sidder stille. Nu skal jeg slappe af, nyyyyde det og prøve at gøre mig klar til fødslen. Hvis du har nogle tips til den, så ENDELIG også skriv en kommentar! Hvad for noget undertøj havde du fx med til fødslen?