Posts

Kom (nogenlunde) sund gennem december

Billedet er taget af; Malene Nelting

Jeg elsker december! Jeg elsker alt ved julen. Måske lige pånær gaveræset, men det er vel, hvad man gør det til?

Og jeg elsker _især_ alle julegodterne. Faktisk måske endda lidt for meget. Jeg har nemlig en tendens til at retfærdiggøre at spise en del ekstra godter her i (den søde) juletid. Hvilket lidt viser sig i januar. Så, ehm i år skal det altså være anderledes. Ikke, at jeg ikke vil spise julegodter. For pokker da! Men jeg vil gerne overveje lidt mere, hvor meget jeg egentlig inhalerer. Det er ofte min situation nemlig. At jeg nærmest inhalerer slik og søde sager. I stedet for at nyde dem. Jeg vil bruge noget tid på at smage de søde sager, og værdsætte dem. I stedet for bare at tømme skålen hurtigst muligt. For hvem siger, at skålen med vaniljekransen skal tømmes med det vuns? Okay. Det gør jeg. Men altså. Forandring fryder som de siger.

Så i år er det med en mere reflekteret tilgang til juleslikket. Jeg har funderet lidt over, hvordan det lader sig gøre, og har tænkt mig frem til et par tips, som jeg vil dele her med jer. Måske I også er nogle derude, der selv har lidt svært ved at stoppe med at inhalere alt marcipanen? Uanset om det er formet som en gris eller et brød? (Eller bare direkte fra ‘pølsen’ når der skal laves konfekt).

♥ Det er okay for mig at have en julekalender med en form for sødt. I år har den sødeste Casper i verden givet mig en Skipper’s Piber julekalender. Jeg er en sucker for de små, søde sataner af lakridspiber, og har ønsket mig at få sådan en kalender. Og det er okay med en lakridspibe hver dag. (Altså det havde været okay med en del flere ikke!). Jeg skal bare huske, at jeg netop har den lakridspibe hver dag at se frem til. Så kan jeg godt sige nej tak til andre ting i løbet af dagen. (Håber jeg…).

♥ Jeg vil gerne sige “ja tak“, hvis jeg bliver budt gløgg, æbleskiver og dertil relateret søde sager, men jeg vil til gengæld ikke gå helt amok når buddet er der. Men rent faktisk nyde den hyggelige stund, det jo som regel er, når de søde julesager bliver budt frem.

♥ Jeg vil også bruge højtiden til at få rørt mig lidt. Gå nogle ture i den friske og sprøde kulde med hundene og Casper. Og samtidig gøre det til en hyggelig stund at få rørt mig.

♥ Og jeg vil holde fast i min træning! Det kører SÅ fint i øjeblikket. Husk at følge med på min trænings Instagramprofil også – find den lige her. Jeg træner mindst tre gange om ugen. Hvilket for nogle sikkert ikke er meget, mens det for andre måske er. Det passer i hvert fald rigtig fint til min hverdag, og jeg elsker at bruge min krop og bare koble fra i mit hoved imens.

♥ Jeg vil tænker over min kost i det hele taget. Så det ikke ender med, at jeg har dage, hvor kosten er endt med at bestå af æbleskiver, hvide boller, chokolade og lakridspiber.

♥ Vigtigst af alt; så vil jeg bare slappe af, og ikke stresse over at julemåneden er lidt ekstra sød ved min krop. For jeg vil, igen i 2017, starte januar med en detox! Det kommer der meget mere om på bloggen til den tid, for jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der vil starte året med en frisk, sund og stærk krop! Så måske I vil være med derude? Det tager vi til den tid.

1. JULEDAG BETYDER AFSLAPNING EN MASSE

Jeg har virkelig ondt af alle de butiksansatte, der ikke får denne dag fri, hvor afslapning burde være en selvfølge. Lukkeloven har både sine fordele og ulemper. I det mindste håber jeg, at de, der skal arbejde i dag får en hyggelig dag på job.

Jeg selv holder absolut fri i dag. Jeg er ellers vant til fra de sidste fem år, at især denne dag i juleferien bliver brugt til at skrive eksamensopgave. Det har altid været en nødvendighed da mine unieksaminer altid har ligget både i december og januar, hvorfor juleferie var en saga blot.

I dag bliver dagen ikke brugt på eksaminer, og jer der skal bruge dagen på det sender jeg masser god skrive- og læsekarme til!

Næ jeg er faktisk knapt stået op endnu. Men den første film er blevet set, og kaffen drukket i sengen. Ahh sikke en idyl. Udenfor blæser det tre pelikaner, og luften er frisk. Jeg tænker, at en fin gåtur senere vil være en perfekt pendant til filmkiggerierne, der skal foregå i dag.

Først i morgen holder vi julefrokost, hvor hele familien på ny samles og spiser mad nok engang. Både i går, til juleaften, og i morgen, til julefrokost spiller vi pakkespil. I går rendte jeg ikke kun med de gode pakker til pakkespillet; næ jeg vandt skisme også mandlen! Vi opererer med to mandler siden min morfar er svært utilfreds med ris, hvorfor der også bliver serveret hjemmelavet is til dessert.

Siden jeg klart foretrækker is fremfor risalamande, blev det en sådan portion jeg fik på tallerknen i går. Og i den anden sidste bid lå både en mandel og et stykke chokolade så stort og jeg på det nærmeste tog fejl og knaskede mandlen og gemte chokoladestykket. Når enden er god er altid godt, så da jeg fik spyttet både manden og chokolade ud, var der heldigvis ingen tvivl. Jeg var den heldige kartoffel (igen) i år. For 2. år i træk har jeg nemlig hapset mandlen.

I år var mandelgaven til isen en lækker flaske champagne (perfekt til nytår), og en god flaske øl. Mums! En mandelgave lige efter min smag.

Jeg håber, at I alle derude har fået mandelgaven i år! Og at der lå gode gaver under træet <3

Jeg vil fortsætte dagens planer med masser film og hygge. Når jeg kommer hjem til Odense igen i morgen fortsætter de næste par dage indtil nytår nemlig med arbejde. Så afslapningen er i højsæde i dag.

Er der nogle af jer, der har fået mandelgaven i år? Eller igen set den sædvanlige onkel (eller far i vores tilfælde) rende med den? Det er næsten altid min far eller morfar, der sidder tilbage med mandlen, og at den tradition vist nok er ved at blive brudt er faktisk lidt mærkeligt. Men jeg klager selvfølgelig ikke 😉

THURSDAY PICK-ME-UP: ALKOHOLFRI GLØGG

Thursday pick me up anden udgave standard tekstIMG_7268Julen er endelig kommet indendøre i vores lejlighed herhjemme. Casper have bådet hjembragt et kalenderlys OG lys til adventskrans i forgårs. Min far var også forbi til en kop kaffe, og aflevere to fine “må-gerne-pakkes-op-inden-jul”-julegaver fra min søster. Den ene var en lækker chokoladekalender. Havde det ikke været for hende havde jeg slet ikke haft én i år. Og det havde virkelig ikke fungeret for mig. Jeg har bare haft så pokkers travlt de sidste par uger, og mine gode intentioner om, at på trods af speciale, så skulle julen for én gang skyld kunne mærkes herhjemme, er blevet fejet virkelig af banen. Jeg blev derfor SÅ glad for hendes to gaver. Den anden kan du se på snappen (jhardis).

Derfor skulle denne uges drink selvfølgelig være en gløgg <3 Men ikke, hvilken som helst gløgg. Jeg har nemlig valgt at lave en alkoholfri version. Selvom jeg hver eneste uge lægger en ny drink op med alkohol i, så synes jeg, at denne gløgg skal være alkoholfri. Det er der flere grunde til; en gløgg smager for det første ligeså godt alkoholfri som med alkohol, og man kan få fine alkoholfri vine – både røde og hvide. Derudover oplever jeg, at gløgg ofte bliver serveret på tidspunkter og steder, hvor man måske skal sætte sig ud i bilen efterfølgende, eller hvor der måske er børn til stede. Så kan den ligeså godt være alkoholfri. Derudover så tror jeg, at december er præget af nok alkohol i forvejen, og så er det jo faktisk heller ikke alle, der bryder sig om, at deres varme og søde drik indeholder procenter.

Derfor præsenterer jeg dette alternativ i dag. Selvom den er alkoholfri, så smager den virkelig godt!IMG_7258 IMG_7259Følgende opskrift er til to mindre kopper

INGREDIENSER
En halv flaske alkoholfri rødvin (eller hvidvin – jeg købte min i Fakta, og den er god!)
To kanelstænger
En vaniljestang
Rørsukker
En spsk nelikker
4 stjerneanis
Mandler efter smag
Rosiner efter smag
1/2 spsk allehånde
1/2 spsk hele peberkorn

SÅDAN GØR DU
Hæld en halv flaske rødvin i en gryde på medium blus. Smid nelikker, stjerneanis, allehånde og peber i gryden. Skær vaniljestangen op og bland 1 spsk rørsukker med vaniljemassen. Denne (ikke stangen) skal også i gryden. Derudover skal der ca. en lille spsk rørsukker i udover. Bring rødvin samt krydderier i kog, og lad det koge et par minutter. Hak mandlerne til en passende størrelse, og put i dine glas sammen med rosinerne.
Når rødvinen har kort nogle minutter sigtes krydderierne fra, og væsken hældes i glassene. Nu er din færdige og alkoholfrie gløgg parat til at blive nydt.

FORBEREDELSESTID / SVÆRHEDSGRAD
Denne gløgg er forholdsvis nem at lave. Jeg havde alle krydderierne i forvejen i køkkenskabet, og det eneste jeg manglede var den alkoholfrie rødvin. Den kan let findes i ethvert supermarked. Det kræver dog lidt forberedelse skulle man lige pludselig få gløgg-cravinger, men har du alle ingredienserne ved hånden bruger du ikke mere end 15 min på at lave denne gløgg. På en sværhedsgrad fra 1-6 får den derfor scoren 3.

IMG_7262 IMG_7270 IMG_7272

Husk, at du kan se mine andre indlæg med lækre drinks lige her.

……………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

GÆSTEINDLÆG: JULIE MONBERG JULER

Som I ved, så bruger jeg meget af min tid på at færdiggøre mit speciale med min specialemakker. Bloggen halter deraf lidt efter, og inspirationen ligger på et meget lille sted.

Jeg har derfor spurgt nogle af mine yndlingsbloggere om de ikke vil hjælpe med lidt god stemning herinde på bloggen imens min hjerne står på standby. Der vil derfor komme nogle blogindlæg fra dygtige gæstebloggere indtil jeg er helt færdig med speciale, og igen er blogger-fit for fight!

Den første gæst vi skal tage imod er kære Julie. Julie skriver på sin blog under eget navn; Juliemonberg.dk og du kan også finde Julie på Instagram

Jeg er fast læser hos Julie, der altid leverer velskrevne, gennemtænkte og smukke indlæg. Jeg håber derfor, at I vil tage godt imod Julie i dag d. 1. december <3

……………………………………………………………………………………………….

 

Kære Jeanettes læsere. Det er 1. december og Jeanette er ved at lægge de allersidste kræfter i sit speciale. Jeg sad selv i samme situation for små fem måneder siden, og jeg kan derfor skrive under på, at det er en tid, hvor der ikke er plads til meget andet. Pyh! Derfor har Jeanette spurgt mig om, om jeg kunne have lyst til at gæsteblogge her på Let’s Blog Some Shit. Og selvfølgelig vil jeg det – med glæde!

Jeg hedder Julie og driver livsstilsbloggen juliemonberg.dk, hvor jeg skriver om alt fra anbefalelsesværdige restauranter, gode drinks, hverdagshygge og boligindretning. Jeanette har jeg været så heldig at lære at kende personligt igennem vores kandidatstudie, Designledelse, og derfor vil jeg selvfølgelig gøre mit bedste for at støtte hende i den sidste intensive studieperiode – dét ved at bidrage til at holde lidt liv og glade dage her på hendes skønne blog.

Fordi det i dag er 1. december og fordi jeg er en seriøs juleelsker, synes jeg, at det er oplagt at lade mit gæsteindlæg handle om den skønne, hyggelige, søde og kærlige juletid. Jeg vil så gerne bidrage til at få alle, selv de personer, der knokler med eksaminer eller andet krævende her i juletiden, i julestemning. Derfor får I her en strimmel af mine julebilleder fra de seneste dage. Forhåbentligt kan billederne sprede en masse juleglæde og julestemning blandt jer alle sammen. God fornøjelse!

SAMSUNG CSC

[ I søndags tog min kæreste og jeg vores julepynt ned fra loftet og gjorde vores lejlighed juleklar ] SAMSUNG CSC

[ I morges stod jeg op til den fineste december morgen, hvor himlen var lyserød og fyldt med flere hundrede fugle ]

SAMSUNG CSC

[ Jeg har ikke altid tålmodighed til at klippe og flette julehjerter, men disse fra Føtex var klippet på forhånd – nemme at gå til og super elegante ]

SAMSUNG CSC

[ Juletræet blev også købt og pyntet i søndags. Vores lejlighed er lille, men altid stor nok til et ordentligt juletræ ]

SAMSUNG CSC

[ Det er først rigtig jul, når vores julestel fra Royal Copenhagen tages frem. Og det skete i morges. Yay! Jeg lover jer for, at min kaffe smagte himmelsk ]

SAMSUNG CSC

[ Hvad er julen uden julegodter? I weekenden bagte min mormor, morfar og jeg traditionen tro julebag på livet løs, imens julemusikken kørte i baggrunden ]

SAMSUNG CSC

[ Det første julenips købte jeg for en lille måneds tid siden i Søstrene Grene – jeg kunne simpelthen ikke lade være. Se lige de fine og eventyrlige julekugler ]

SAMSUNG CSC

[ Min kæreste og jeg købte nyt julepynt til juletræet sidste år. Blandt andet disse charmerende trommeslagere. Jeg synes de er helt fantastiske og så magiske ]

SAMSUNG CSC

[ Julen er for mig noget ganske særligt, og det skal selvfølgelig skinne igennem på min blog. Derfor åbner jeg hver søndag i advent en låge i min adventskalender, som indeholder en giveaway. Indtil den næste låge åbnes på søndag, kan I derfor vinde livsstils- og indretningsbogen The Kinfolk Home”  – held og lykke ]

Jeg håber, at jeg har formået at sprede lidt god julestemning. Hvis I har lyst til endnu mere julestemning, så skal I være velkomne til at kigge forbi min blog eller Instagram (@juliemonberg), hvor jeg hele december måned juler igennem.

Til sidst vil jeg sige tusinde tak til dig Jeanette fordi, jeg måtte gæsteblogge her på Let’s Blog Some Shit. Som du ved, er jeg trofast følger, og jeg nyder simpelthen alle dine sjove og tankevækkende indlæg. Pøj pøj med specialet, søde du.

Og rigtig glædelig 1. december til jer alle. Er I i julestemning?

EBAY IPHONE COVERS

Wup wup den nye iPhone er landet! Jeg har altid været en sucker for Apple og skriver selvfølgelig mine blogindlæg på en Mac (imens jeg kigger på gaden fra vinduet; True Carrie-style).

Det var derfor oplagt at finde en masse fine og sjove covers på eBay. For kan den side noget, så er det altså at være leveringsdygtig i sådan nogle fine og sjove ting. I denne collage har jeg samlet covers, der virkelig er ud over alle grænser. Måske ikke til hverdagsbrug, men stadig ret sjove.

ihpone covers

 1 // 2 // 3 // 4 //  5 // 6


Er de ikke skønne de farverige covers?

De kan også findes til andre mobiler. Det er bare om at søge til den specifikke model.

Denne weekend går for mit vedkommende med arbejde, og en fødselsdag i aften. Dagene går virkelig alt for hurtigt lige for tiden, og tiden nærmer sig med hastige skridt for, hvornår vi skal aflevere speciale. Denne uge har derfor været knapt så meget efterårsferie, og lidt mere speciale.

Vi skulle gerne kunne sende til print inden jul, og jeg ser virkelig frem til at kunne holde jul uden at skulle skænke eksaminer én eneste tanke. Det har været kutymen de sidste fem år, imens jeg har studeret, at der var eksaminer ind over jul og nytår. Eksaminer holder ikke juleferie. De holder heller ikke nytår for den sags skyld. Og når de ikke gør, så gør de studerende heller ikke.

Det bliver derfor en ekstra hyggelig jul i år, og jeg glæder mig allerede! Hvis nogle af jer følger med på Instagram eller snapchat (@jhardis – tilføj mig endelig), har I nok allerede opdaget, at jeg er begyndt at spotte jul rundt omkring i de forskellige butikker. Det er for nogle aaalt for tidligt. Herre jemini, der er også over to måneder til juleaften. Og den varer jo alligevel helt til påske.

Men for mig, kan de tidlige forberedelser ikke begynde tidligt nok. Det var virkelig startskuddet på juleglæden da jeg i sidste uge fik en Pumpkin Spice Latté fra Starbucks. En pumpkin spice latté er virkelig et tegn på, at nu er julen snart på vej. Den liflige smag af kanel og ingefær i en varm drink; det er som at få julens liflige toner serveret lige på tungen – det smager som smørklatten der smelter på den varme risengrød.

Og den smag er faktisk rigtig nem at lave selv! Hvis du tuner ind i morgen, så ligger der en lille “nu-er-det-snart-jul”opskrift på bloggen.

Stay tuned og rigtig god weekend!

LOKALT JULEHYGGE

I denne weekend er jeg hjemme hos mine forældre på Sjælland. Vi får en masse gæster på besøg i morgen, og det skulle der gøres klar til hele dagen i dag. Samtidig blev et stort rum i mine forældres hus tapetseret, så der har været nok at se til i dag! Over middag fik jeg dog lokket min kære mormor med til et lille, hyggeligt og meget lokalt julemarked. Faktisk så lokalt, at det kun tog os ca. 2 min i bil at køre derhen! Men om vi gad gå; nej! Nu er min kære mormor også i år fyldt 70 år, så vi tog altså bilen.

Vi kommer altså kørende og holder ind ved den fineste gård. Tre længer, fine små bænke udenfor, lys i lanternen og fine kranse rundt omkring. Allerede udenfor emmede det af jul og hygge. Turen går ind igennem en lille port, indtil en lille gård. Her er placeret et bord med fine hyacinter i krukker. Vi finder hurtigt indgangen til den hyggelige lade, hvori julemarkedet blev afholdt. Jeg åbner døren indtil, hvad der ser ud til at være en eksplosion af julemandens værksted. Med det samme jeg træder ind, bliver mit ansigt ramt af varme, der føles både tør og frisk på samme tid. Lidt ligesom duften af gran der bliver brændt. Uhm. Mine ører bliver forkælet af dæmpet julemusik, og min næse bliver med det samme ramt af liflige, men tunge noter fra en gløgg, der står og varmes henne i hjørnet af laden. Det var i sandhed en nisselade! Vi bliver budt velkommen til Jul i Den Gamle Lade og bliver spurgt om vi vil have en kop gløgg med rundt. JA TAK lyder svaret! Jeg har cravet gløgg de sidste par uger, og hvad er bedre en gløgg til at starte det første julemarked på? Gløggen bliver efterfulgt af; “og julekagerne står henne i hjørnet!.” Dem fandt vi hurtigt haha!

Jul i den gamle lade GløggdecorationsOg således tog jeg hul på årets julemarkeder! Ikke at jeg tror, at der kommer til at blive tid til særlig mange hyggelige julemarkedsstunder i år, (mine eksaminer plejer at sluge december med hud, hår, gran og duften af appelsin og nelliker!). Derfor brugte vi god tid i den hyggelige, varme og gløggduftende lade. For hvem ved, hvornår man næste gang bliver budt på gløgg og julekager?

PRE-JULEHYGGE

Allerede i sidste uge brugte jeg en hel dag på at høre julemusik. For ja, jeg er nok type nr. 1 på billedet når det gælder jul!

two-kindsJeg ved godt, at der er rigtig mange mennesker, der haaader når butikkerne begynder at pynte op til jul, at sælge juledimser og få folk til at bruge penge på julegaver. Men jeg er ligeglad. For jeg er alfen, og jeg glæder mig til 1. december! Jeg har allerede købt de tre første julegaver, pakket adventsgaver til flere forskellige personer, og købt nyt julepynt til samlingen. I år har vi en lejlighed stor nok til, at vi (jeg) rent faktisk kan gå juleamok med pyntningen. Derfor har jeg også besluttet, at i år skal være året, hvor jeg laver min første adventskrans! Den skal hænge fra loftet.. Eller stå på bordet. Mja den skal hvert fald være i gran. Eller mange julekugler. Jeg kan vist konkludere, at det eneste jeg har besluttet indtil nu, er at det skal være en krans. Eller nej. Måske skal det være fire lys på stribe? Uhhj jeg ved det ikke, men mon ikke jeg finder ud af det inden om 14 dage? Jeg har fundet lidt inspiration til forskellige udgaver af adventslys, som jeg kunne finde på at lave. Nu skal jeg bare beslutte mig…

adventEr jeg den eneste der opfører sig som en lille julealf, der klapper i sine små fede og fedtede hænder af bar begejstring for julens snarlige ankomst?