Jeanette Hardis købt hus Odense

Et nyt kapitel – som husejere

Det er gået hurtigt. Processen fra lejere til husejere. Det var heller ikke planen, men det ene førte med det andet og pludselig stod huset der, banken var med og det var sælger også.

Så vi slog til. I løbet af nogle få uger havde vi underskrevet en købsaftale og var blevet husejere. 2020 har været et vildt år, ikke kun pga. omstændighederne i verden, men også pga. de ting, der er sket for os privat.

Året startede bestemt ikke med planen om, at vi skulle have hus. Vi var begyndt at kigge på økonomien og udbetalingen til et hus, men reelt at flytte var vi ikke parat til endnu.

Så hvorfor egentlig flytte og købe? Efter knapt seks år på samme adresse, for mit vedkommende, var der desværre en masse (!) udfordringer med udlejer, og vi ville bare UD! Vi skulle ikke bo der mere, hvor der var fyldt med så meget negativ energi. I en lang periode kunne vi ikke bruge vores brusekabine i lejligheden og måtte gå i bad i vaskekælderen. Faktisk fem måneder. Det var fuldstændig uholdbart og det ene førte med det andet og vi flyttede derfra.

Vi havde derfor en virkelig hurtig proces fra første tanke om hus til rent faktisk at flytte og nu har vi boet i vores “nye” hus i knapt halvanden måned. Det er simpelthen det mest fantastiske, vi har gjort for os selv.

Processen startede først med et bankskifte og ny bankrådgiver. Derfra begyndte vi for alvor at se på huse og var til en del fremvisninger. Et slag på tasken er vel mellem 8-10 som vi nåede at se, inden vi fandt HUSET.

For nogle er det mange fremvisninger, for andre få. For os var det, hvad der skulle til, før vi fandt vores hus.

Vi fik forhandlet lidt nedslag i prisen og en virkelig god aftale om overtagelse 1. december, men disposition allerede 1. september. Dvs. vi fik nøglerne 1. september, men overtager reelt først huset tre måneder senere.

Vi fik endda nøglerne én dag tidligere end aftalt, da sælger var færdig med at rydde ud og gerne ville overdrage nøgler. Sælger har boet i huset i mere end 20 år, så der var mange følelser forbundet med salget. Heldigvis mødte vi hinanden, da vi fik nøgler – det er ikke alle, der har den fornøjelse – og vi fik en god lang snak.

Ejendomsmæglerne var der maks et kvarter, så kørte de igen, men vi snakkede med sælger halvanden timer. De var endda inde hos naboen og hente kolde øl, så vi kunne fejre hussalget. Køleskabet var jo tomt, og vi havde slet ikke tænkt på, hverken at vi ville snakke så lang tid med sælger eller om vi skulle have noget med at skåle ind på, haha. Det var få timer inden, at vi havde fået beskeden om, at vi kunne få nøgler samme dag, så vi skyndte os bare efter arbejde at komme afsted ud til vores nye hjem sammen.

Lige nu er vi stadig ved at falde på plads og det tror jeg varer nogle måneder endnu. Jeg har en følelse af, at vi er i sommerhus og er på ferie. At huset et til låns og vi snart skal “hjem” igen. Det er den vildeste og mærkeligste følelse, at vi ER hjemme. At vi ikke skal nogle steder. Det er her vi er, for good.

Ny plantepusher til planteholikeren

Så forsvandt påsken som de sure stykker slik i min slikskål en tirsdag aften. Hurtigt og med velbehag hah!

Jeg har brugt påsken på at lade op, slappe af, fylde 29 år, se gode og dejlige mennesker, spise ekstra god mad, gå lang ture med hunnierne, lave forårsrengøring i lejligheden og male mit køkken. Det gjorde jeg i selskab med Malene.  Hun kom forbi da jeg var i fuld sving med malerrullen, og hun lavede lækre Old Fashioned i mit rodet køkken. Hun havde endda lækre godbidder med til hunnierne, der selvfølgelig straks forelskede sig i hendes dejlige væsen.

I min forårsrengøring besluttede jeg en dag at rykke rundt på alt møblement i min stue. Jeg hev alt ud af de mindre møbler og alle mine planter. De store møbler rykkede jeg rundt på, og prøvede at stille det anderledes. Jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt. Kender du det?

I mit tilfælde endte det med, at jeg rykkede alle de store møbler på plads igen hah! Så de står, som de har stået det sidste lange stykke tid. Jeg går stadig og lurer på, hvordan jeg kan stille det anderledes, men det orker jeg ikke at gøre igen foreløbig.

Jeg fik til gengæld rykket rundt på mine planter. Jeg har virkelig mange planter. Min stue er en semi-botanisk have, men jeg ønsker mig stadig flere planter. Jeg elsker at indrette med grønt, og det er lækkert for indeklimaet også. Bilder jeg mig selv ind.

Det gjorde en stor forskel i indtrykket på stuen, at jeg fik rykket alle planter ud, og fik sat dem på en anden måde ind igen. Jeg tror, at jeg har ca. 25 planter i forskellig størrelse i min stue, så der er alligevel noget at rykke rundt med.

Det er lidt en trend, det her med at bruge planter som en del af sin indretning, og jeg har altid elsket at have grønne planter i min lejlighed. Især det sidste år er min samling eksploderet og jeg får også tit at vide, at “nuuu er det altså nok med de planter Jeanette!”. Så ryster jeg bare på hovedet og køber en ny.

Jeg plejer at købe mine planter forholdsvis tæt på, hvor jeg bor. Mest fordi jeg skal transportere dem hjem i min (ellers ret store) cykelkurv. Jeg er glad for IKEA’s udvalg af planter. De har altid den famøse Monstera-blogger-plante til billige penge. Deres kokospalme er også ved at blive ret trendy at have stående. Og så har de mange kaktusser. Men jeg er ikke sååå meget nede med kaktusser længere. Medmindre de er kæmpe store.

Plantorama er også et ret fint sted at købe sine planter. Der har jeg mange planter fra. Bilka kan også indimellem gøre det ret godt. Den bedste planterhandler, også når det drejer sig om krydderurter, er Stige Blomster. Det ligger bare så langt væk fra mig, at det er sjældent, jeg kommer derud.

Jeg er også ret tit forbi diverse blomsterhandlere i Odense centrum for lige at tjekke udbudet igennem. Mine to lokale blomsterhandlere på Skibhusvej, Bagger Blomster og Blomsterhjørnet, er jeg ret glade for at titte ind til. Også Allestedlund Blomster lige ved gågaden i Odense er så fin.

Nåhmen nu har jeg til gengæld fundet en ny plantepusher midt i centrum. Caféen Fleuri, som jeg også jævnligt besøger for deres lækre kaffe, hyggelig atmosfære og fine snacks, forhandler også blomster. For nylig købte jeg den fineste Calathea med hjem fra caféen – det er den, der ikke er en Monstera! Den har lange stængler, hvor der hænger de fineste, silkebløde, grønstribede blade på med en smuk rød underside.

Jeg elsker, at den har en fin højde. For tiden leder jeg efter planter, der ikke behøver være så fyldige, men gerne have lidt i højden. Og så leder jeg efter planter, jeg kan lade hænge ned fra loftet. Jeg har øjnet et par stykker, men har ikke endnu gidet punge ud.

Planterne hos Fleuri er både virkelig pæne og til en ret fin pris. For mig handler det meget om både formen og farverne på planten. Jeg elsker de helt klare, grønne farver. Det gør bare et eller andet for mig med den grønne farve. Men der må også gerne være noget spil i det. Jeg er bare ikke til decideret blomster. Medmindre det er Hortensia eller afskåret buketter. Mine planter skal helst bare være grønne og have smukt formede blade.

Det var et lille tip til steder, hvor du kan brænde dine penge af på planter. Selv tak.

Bruger du selv planter som en del af din indretning eller er du græsk katolsk?

 

Et break-up efterlader også hjemmet ret opbrudt

Da Casper og jeg gik fra hinanden tidligere på året  (rettere sagt lige på vej ind i det nye år), besluttede vi, at jeg skulle blive boende i den lejlighed vi sammen var flyttet ind i to år tidligere. Det var simpelthen det nemmeste af flere praktiske årsager, at jeg blev boende i lejligheden. Én stor årsag mine to hunde. Det er nemlig virkelig svært at finde bolig i Odense, hvor jeg må have ikke kun én, men to hunde. Selvom de er små, velopdragede og verdens sødeste hunde, så kan det være svært at overbevise en potentiel udlejer om, at de faktisk ikke splitter hans/hendes ejendom ad. Desuden ligger min nuværende lejlighed på 1. salen i et hus, hvor der er egen have til. Hvilket er en stor fordel når man har hund. Jeg har dog før boet i lejligheder uden have, og det kan sagtens lade sig gøre. Det er heller ingen hemmelig, at jeg leder efter en lejlighed lidt tættere på byen. Men det er altid de søde hunde, der spænder ben for de helt store lejlighedsdrømme.

Men for nu bliver jeg boende i det fine Skibhuskvarter, og jeg er efterhånden ved at falde godt på plads i lejligheden for mig selv. For et break-up efterlader nogle ret åbenlyse tegn på, at et forhold er afsluttet. Lejligheden lignede i lang tid en fusion mellem en bombet genbrugsbutik, IKEAs ”køb udstillingsvarer” afdeling og efterladenskaberne fra en ransagning.

Det var ikke godt.

Men et lettere ødelagt hjerte og en forvirret sjæl er IKKE gode kompagnoner når det drejer sig om at skulle indrette og få en halvtom og rodet lejlighed til at føles som et hjem. Som mit hjem.

Jeg fik på et tidspunkt fat på en veninde fra mit designstudie (hende jeg skrev speciale med) og sammen fik vi rykket rundt på møblerne, flyttet lamper, købt tæppe og ryddet ud i alle tingene. Det hjalp gevaldigt på det, og lejligheden begyndte mere og mere at føles som mit eget hjem. Som et sted, hvor jeg boede. Selvom der stadig var fyldt med gode og søde minder, så begyndte mit hjerte at finde sig til rette med, at lejligheden blev MIT sted. Hvilket var en ret dejlig og opløftende følelse.

Jeg købte ret hurtigt nye møbler, fik skiftet stolene ud, ny sofa, ny seng (det var en ret stor nødvendighed), lamper og diverse nipsting, der gør, at en lejlighed begynder at føles som et hjem. Stadig kan jeg dog tage mig selv i at tænke, at min lejlighed ikke helt er mig endnu. Når man har boet sammen to personer i over to år det samme sted, så akkumulerer der sig på forunderlig vis ret mange ting og sager. Og da Casper flyttede tog han en del af disse ting og sager med. Hvilket bl.a. efterlod mine vægge åbenlyse bare.

Ret hurtigt fik jeg rykket rundt på nogle plakater og fik fyldt noget af tomrummet ud. Stadig har det i lang tid føltes som om, at noget manglede. Og da jeg faldt over The Passie og hendes smukke illustrationer vidste jeg med det samme, at de ville passe ind i lejligheden og min stil.

Ret hurtigt lavede jeg derfor en aftale med Helene, der er ophavsdamen bag The Passie, om, at jeg måtte få en af hendes fine plakater plus en rabatkode til alle jer. Hvilket jeg er RET glad for. Jeg elsker simpelthen den fine Flamingo, som er endt med at hænge på en af mine vægge. Jeg ville virkelig også elske at have Den Svømmende Tiger hængende et sted. Den er simpelthen bare for sej! I øvrigt er priserne virkelig venlige, så det er nemt og billigt at opdatere, hvad der hænger på dine vægge.

I lang tid tænkte jeg, at Flamingo (det hedder hun nu) skulle hænge sammen med nogle af mine andre plakater og danne en af de famøse billedevægge. Men ærlig talt, så er jeg måske lidt træt af billedevæggene. Så Flamingo kom op at hænge for sig selv. Nu kan hun rigtig pryde min væg – og er hun ikke sød i den lidt naive, men sikre grafiske stil og med de klare farver?

Du kan selv købe Flamingo med en rabat på 20%! Du skal blot anvende koden “Jeanette” (yes yes fancy, at MIT navn er rabatkoden. Så ved man, at man er noget ikke?!)
Rabatkoden gælder fra i dag og de næste 14 dage, og du finder Flamingo lige her.

   Jeg har modtaget Flamingo som gave,
men indlægget er selvfølgelig udtryk for egne holdninger.

Det ville være fjollet at dele andres holdninger herinde.

Mine nye møbler

Sådan et break-up efterlader en masse tomrum. Ikke kun mentalt, men bestemt også fysisk. Da Casper flyttede ud var der lige pludselig en masse tomme pladser i lejligheden. Hvilke var ret åbenlyst nu han havde fået mange af møblerne med. Bl.a. seng, sofa og sofabord. En ny seng var derfor ret nødvendig for at mig anskaffe. Jeg kunne måske godt have ventet med sofa og sofabord, men det nemmeste var altså bare at købe det hele på én gang, og få alt møbeludpakningen overstået i stedet for at trække det over en længere periode.

For at se hele den her situation fra en lys side, så er en af fordelene, at jeg nu kan få lov til at købe præcis de møbler, jeg gerne ville have. Jeg kan indrette lejligheden præcis som jeg gerne vil have den. Selvom den umiddelbare årsag til at få nye møbler ikke er særlig fed, prøver jeg virkelig at se fordelene ved det.

Så jeg raidede IKEA i starten af januar. For ja – jeg er en IKEA-kinda-gal. Især når jeg ikke har planlagt de økonomiske udskejelser til nye møbler. Og heldigvis laver IKEA ofte nogle ret smukke møbler, hvis designs jeg synes er virkelig fine.

Jeg købte den fineste sofa, der minder mig om udseendet på et Wegnermøbel. Selvfølgelig til en del mindre penge end en faktisk Wegner! Og selvom jeg som designuddannet virkelig har det stramt med møbelkopier, så er det heldigvis okay at finde inspiration fra de store klassikere. Præcis som highstreetkæder gør det i tøjbranchen.

Sofaen er noget mindre end den, der stod her tidligere, og selvom det ikke er en “flydersofa”, så kan jeg sagtens flyde i den, hah. Uden problemer endda. Samtidig er den virkelig god at sidde i, hvilket må være et succeskriterie for en sofa ikke?

Sofabordet er fra Sinnerup, og det er faktisk sat ned lige nu. Det kom i både sort, hvid og den grå farve som jeg valgte. Valget faldt på det grå, da det hvide hurtigt ville få mærker (i min verden i hvert fald), og det sorte blev lidt for mørkt til min smag.

Sengen gider jeg altså ikke dele billeder af herinde. Sådan en tænker jeg, at I godt ved, hvordan ser ud.

Et lille tip om den populære hylde fra Søstrene Grene

Da jeg var i byen den anden dag (efter mit forfærdelige tandlægebesøg måtte der lidt retail therapy til) hoppede jeg vejen forbi Søstrene Grene på gågaden. Efter de har bygget om og er rykket ned i stuen, ved jeg ikke rigtig om jeg synes butikken er så rar mere. Misforstå mig ikke; butikken ER virkelig fin. Jeg havde måske bare håbet på, at de valgte at udbygge og ikke “bare” flytte ned i stuen. Den er jo ikke større er den?

Anyways, så faldt jeg over to ting, jeg måtte have med hjem. Denne fineste brødkurv i de fine bærfarver passer den nemlig ind i mit farvetema for indretingen herhjemme; støvet mørkelilla, grå og grøn. Udover den måtte jeg også have den populære hylde med hjem. Den har været vildt hypet, og selvom det “bare” er en hylde, så forstår jeg det godt. Designet er enkelt, minimalistisk og smukt, hylden fåes i flere farver og med både to eller tre hylder.

Jeg hapsede, som du kan se, den med to hylder. Størrelsen passer nemlig perfekt ind i entréen, hvor der virkelig manglede en afsætteplads til nøgler og småting. Indtil nu har der kun været “nøglehovedet”. Det sorte hoved i metal, der forestiller et krondyr eller noget i den dur. Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved, at den ikke har været nok. Der har været så bart ude i entréen også, og det gør den her hylde kål på.

Så bare et lille tip fra mig om, at hylderne igen er på hylderne (haha) hos Søstrene Grene på gågaden i Odense.

Abens nye klæder (den sødeste, hyppede, hæklede abe)

Det er faktisk et år siden, at jeg fik en ny beboer i lejligheden. Den er brun, og en værre drilleabe.

Ej okay. Det var måske lige at presse den for meget med skriftlige genialiteter. Men altså det ER en lille abe jeg har fået. En lille abe, der på tilnærmelsesvis tangerer til at ligne et dyr vi vist alle sammen har set før ikke?

Det er selvfølgelig de berømte (eller berygtede) træfigurer fra Kay Bojesen jeg her refererer til.
Jeg har aldrig selv været særlig overbevist om Kay Bojesen figurerne. Jeg har i hvert fald aldrig været overbevidst om, at de partout skulle hjem til mig at bo. Som designleder har jeg gennem studierne måske bare set og analyseret dem for meget til, at jeg kan se det unikke i dem efterhånden? Ikke, at de ikke er pæne eller søde nej, nej. De er også utrolig smukt håndværk. Men unikke og virkelig tiltrækkende det er de altså ikke for mig.

Måske er det også bare fordi, de efterhånden er så sete over det hele? Du kan ikke åbne en bolig/interiør/home instagramprofil uden at se et af dyrene. De er bare overeksponeret. Og selvom mit forhold til trædesign sagtens kan sidestille med mit forhold til chili cheese tops, så er jeg bare ved at være lidt træt af smeltet ost. Det minder mig efterhånden for meget om brændte toasts fra grillen i den lokale idrætshal, og på samme måde har jeg det efterhånden med trædyrene.

Misforstå mig ikke; en toast er skam ganske udmærket at indtage. Jeg har bare efterhånden fået for mange til at kunne værdsætte synergien mellem den smeltede ost, den fedtede skinke og de sprøde krummer. I hvert fald for en stund. 

Derfor blev jeg vældig glad da jeg for et år siden fik foræret et pseudotrædyr. Det var nemlig, på daværende tidspunkt, noget nyt og endnu ikke overeksponeret.

I stedet for træ er pseudodyret udført i garn. Deraf bliver den lille abe, som jeg i dette tilfælde har valgt at døbe Georg (efter min stadig nulevende morfar forstås), tilført et noget mindre mainstream look, og jeg synes endda, at han ser noget mere tiltalende ud. På den måde, at jeg har lyst til at ae ham og mærke det bløde uld på mine fingre, uden at være bange for, at taber jeg ham, så dør han. Det tænker jeg nemlig er, hvad der sker, hvis jeg tabte en abe i træ. ”Wush. Bang! Så røg armen sgu af!”. Det sker ikke med Georg kan jeg godt love dig. Han er solid og en jeg kan regne med.

Desuden så kan han også sagtens hænge til skue på diverse hylder eller billedrammer, så kom ikke her og sig, at han ikke også er lige til et stilleben.

Er han ikke fin som han sidder der i vindueskarmen?