10 FACTS ABOUT ME #2

10 helt random, mærkværdige facts omkring mig. Du kan læse 10 andre lige herIMG_2890

  1. Jeg elsker, elsker, elsker lakridspiber. Men det skal være dem med lyserød krymmel! Dem kan jeg til gengæld snildt spise en kasse af.
  2. Jeg har to slags go-to chips. De grove fra Netto med sour cream and onion, og ethvert mærke, der laver salt and vinegar chips.
  3. Jeg er en frosenpind, og min hud bliver ret let kold.
  4. Jeg har gennemført Diablo 3. Bare kald mig pro-gamer (host not!)
  5. Jeg foretrækker min kaffe enten som en latté eller med sødemiddel og mælk. Men drikker den ofte også sort. Hvis jeg skal have kaffe udefra falder jeg i fælden hos Baresso, hvor jeg elsker deres Tiramisu-latté! Mums! IMG_7991
  6. Jeg er et udpræget A-menneske, og vågner tidligt af mig selv. Det er bare ikke altid, at jeg er frisk når jeg vågner. Det må have noget at gøre med mine B-menneske vaner om aftenen.
  7. Jeg har været på Filippinerne i 14 dage, hvor jeg rejste rundt og boede 4 forskellige steder af meget rangerende kvalitet. Et af stederne fik vi en hængelås med nøgle som lås til vores dør udført i flettet bambus.
  8. Jeg synes at Royal Copenhagen er overvurderet, men ønsker mig i alt hemmelig alligevel et helt Instagram-venligt stel.
  9. Når jeg griner får jeg tit at vide, at jeg griner som Muttley.
  10. Som barn camperede min familie rigtig meget, og det var en helt speciel følelse at falde i søvn til regn, der trommede på campingvognens tag. I dag elsker jeg at falde i søvn til regn, der trommer ind på vinduet. Det minder mig om min barndom, hygge og glæde.

ENVII WANTIES

envii

/1 /2 /3 /4 /5 /6 /7 /8 /9 /10

Jeg har altid været rigtig glad for Envii. Jeg synes, at de laver nogle spændende og smukke kollektioner, og jeg har faktisk efterhånden en lille samling af tøj fra mærket. Det er især spændende de gange, hvor de har lavet samarbejder med interessante personer indenfor modeverdenen. Der har virkelig været hype omkring de styles, der udkommer i de specielle kollektioner, og Envii er selv gode til at afholde events og arrangementer, der skaber præcis den rette opmærksomhed til mærket.

Vi har før i tiden haft to butikker i Odense, men den i Rosengårdcentret er mig bekendt helt lukket. Der er til gengæld en butik inde i centrum. Den var jeg inde og besøge i dag. Vejret var bare så herligt, så da jeg havde overstået dagens vigtigste ting på min to-do liste (støvsugning, rengøring og skiftning af sengetøj ahh. Der er ikke noget bedre end at lægge sig til rette i rent sengetøj), så hoppede jeg altså på cyklen og bragte min weekend-popo ind til byen.

Gaderne var fulde af liv, og jeg kunne ikke andet end at nyde den dejlige sensommerstemning, der summede i Odense. I Envii butikken var der også mange mennesker, og det overraskede mig faktisk lidt, hvor rangerende aldersgruppen derinde var. Jeg var lidt af den overbevisning, at deres tøj ramte et segment i en bestemt aldersgruppe, men der tog jeg altså fejl. None the less, så hoppede jeg selv i et par af deres styles, og jeg endte faktisk med at hapse noget med hjem. Det er en ting på den overstående collage – kan du gætte hvilken?

Betjeningen i butikken var yderst kvalificeret, og hverken for pågående eller fuldstændig ignorerende. Hvilket jeg sætter stor pris på. Der er ikke noget værre end at stå derinde i prøverummet, med det mest utaknemmelige og ærlige lys i verden, der virkelig gør én opmærksom på alle de uheldige vinkler man kan have, alt imens der står en ivrig salgsassistent lige udenfor det flagrende gardin, der helt ærligt altid mangler lidt i den ene side, så man ufrivilligt flasher hud til alle, der går forbi  alt imens man prøver at masse sig ned i en lidt for stram kjole.

Men i butikken i Kongensgade stod de sødeste piger. Jeg fik kompetent og hvad der virkede som ærlig vejledning, og fik endda en kompliment af mine sko med på vejen. (Ja ja, det var sikkert bare et salgstrick, men jeg vælger at tro på at det var oprigtig ment!). Jeg ærgrer mig faktisk lidt over, at jeg ikke fik sagt til den søde pige, at hendes læbestift klædte hende vildt godt. Komplimenter skal jeg være bedre til både at tage imod og give!

Anyways, jeg har udvalgt et par stykker tøj fra deres hjemmeside som jeg snildt kunne hoppe i her til sensommer og efteråret. Handler du hos Envii og hvad synes du om mærket?

7O’ER OUTFIT OG MORMORHUMOR

IMG_3114 kopiIMG_3069Jeg har i et lille stykke tid ledt lidt på må og få efter en højtaljet, gerne cognacfarvet, nederdel. Men det rigtige snit og den rigtige farve lod sig ikke finde. Indtil jeg gik en tur i H&M – de har seriøst noget til alle stiltyper. Det kan både være godt og skidt – de har rigtig meget at vælge imellem og ofte er de med på de nye trends, så de kan afprøves en del billigere end ved de high end mærker, men ofte finder jeg mig selv med et vildfarent udtryk i øjnene over alle de valgmuligheder, der er.

Jeg tror, at H&M er bedst for mig, når jeg rent faktisk har tiden til at browse igennem deres uendelige tøjstativer, der nogle gange føles som et sort hul lavet af tekstiler. Eller når jeg ved præcist, hvad jeg går efter. Ofte trisser jeg dog igennem alligevel uden et egentligt formål. Ser, hvad der er nyt og betragter nye fristelser. De fleste af gangene går jeg tomhændet derfra, for selvom det uomtvisteligt er billigt i H&M, så løber det alligevel op og kan hurtigt komme til at sluge en stor del af SU’en/ den supplerende løn.

Men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage da jeg spottede denne nederdel, der opfyldte mine indre kriterier til en ny nederdel. Tit har jeg bare en forestilling i hovedet omkring, hvordan et stykke tøj skal se ud, og det kan være svært at finde lige præcis det style så. Desværre evner jeg ikke at sy selv, og mine håndarbejdsevner rækker sig ikke til længere end at kunne sy lettere rustikt i hånden. Men det kan jeg til gengæld, og jeg syede så sent som for to uger siden en bæltestrop i min fars bukser. Ja; jeg valgte den lilla tråd til hans blå bukser. Og ja; det var virkelig rustikt. Men det holdte da. Og heldigvis er min far typen, der griner af lilla tråde i bukserne.

  Open by nightOutfittet her minder mig om tv-serien “That 70’s show”. Kender I den? Ashton Kutcher spiller bl.a. i  den, og den foregår selvsagt i 70’erne. Jeg føler mig fuldstændig som et medlem af deres cast med denne nærmest rulam brune nederdel og den stribede t-shirt. Hvad synes I om stylingen?

Jeg har brugt dagen i dag på lidt speciale, lidt læsning i skønlitterær bog, lidt gåtur op i Skibhuskvarteret, hvor der har været open by night, og for lidt siden blev jeg kongeligt underholdt af Linje 3. Jeg er en mormor, jeg ved det godt. Jeg har i hvert fald åbenbart mormorhumor. For da hele orkestret valser ind på scenen i lyserøde trikoter og balletsko for at danse en miniudgave af svanesøen, der hopper mit mormorhjerte tre slag over og jeg klukker af grin under mit mormortæppe i sofaen. Er jeg virkelig den eneste, der stadig synes, at de er sjove?

Jeg vil forsætte mit aften-tv-marathon og prøve at overbevise mig selv om, at filmen på tv2, der starter med at en mand er utro med hans kærestes bedste veninde, rent faktisk er min stille fredag aften værd.

God weekend derude.   IMG_3064 IMG_3068

INTERIØRNYHEDER FRA SØSTRENE GRENE

Søstrene grene ny kollektionSå har søstrene gjort det igen. Deres designere har hvert fald. For d. 10. september lander en ny interiørkollektion i deres butikker. Kollektionen er limited edition, og inspireret af “art deco, men med et twist af søstrenes karakteristiske nordiske stil og rene linjer”. (Hos grenes.dk)

Kollektionen er fyldt med de fineste keramikprodukter, krukker, glaslamper, og de skønneste sengetæpper. Jeg elsker stemningen i hele kollektionen og du kan selv se den lige her

Jeg tror, at Casper vil protestere lidt, hvis jeg skal fylde vores hjem med flere ting til stilleben, men en enkelt krukke eller to har ingen jo taget skade af.

Har I set kollektionen og er blevet forelsket i nogle af tingene?

JEANETTES CHILIMUFFINS

IMG_2899Det har været en fantastisk mandag for mit vedkommende. Mine forældre har nemlig været på besøg fra Sjælland hele dagen, og vi har bare tullet, fjollet og hygget. Noget af dagen foregik i, hvad nogle mener bør betegnes som helvedes forgår, andre mener er bolighimlen; IKEA. Men hvor end min familie og jeg færdes, så skal vi nok få det bedste ud af situationen. Vi testede bl.a. fåreskindspuders funktionalitet som hovedbeklædning (servicemeddelelse: dit udsyn bliver væsenligt forringet af fåreuld, men dit hoved forbliver varmt i alt slags vejr!), brugte uanede mængder tid i køkkenafdelingen, (min far vil påstå, at dette var et forsøg på at kede ham ihjel – vi var tætte på!), og spiste selvfølgelig tonsvis af köttbuller (jeg hoppede på kyllingen – vil ikke risikere at spise noget, der engang har sagt prruuhh).
IMG_2903Jeg købte faktisk kun en kande, en sukkulent og nogle fine madpakkeposer, som I kan se på billedet. Det tror jeg er en personlig rekord for besøg i IKEA. Jeg brugte poserne til at pakke muffins i. Mine forældre måtte nemlig have nogle af disse chilimuffins med hjem. De var hotte!

Jeg brugte en helt standard muffinopskrift til lyse muffins, tilførte mørkt kakaopulver, hakkede mandler, og hakkede chili. Ovenpå fik de en lys glasur med karamelsmag. Haps! Det kan altså virkelig anbefales – at spice kagerne op indimellem. Det gav en lækker varme, og komplimenterede den søde karamelsmag perfekt. IMG_2905{HELLO – Små flag og kageforme fra Søstrene Grene}

SATURDAY NIGHT AT THE HARBOR

IMG_2822Et lidt sendt indlæg fra mine hænder. Hele weekenden er gået med arbejde. Bortset fra i går aftes. Der tog jeg en frisk salat og hundene under armen. Destinationen var Odense havn. Vi bor ret tæt på havnen, og ynder lægge vores rute til aftengåturen deromkring ret ofte. I går var der 90’er koncerter inde i byen, og det kunne jeg sidde og høre nede i havnen. Med dertilhørende ekko. Dobbelt op på 90’er musik!

Der var utrolig fredeligt og stille på havnen i går udover lige ekkoet. I hvert fald der hvor jeg havde placeret mig. Jeg indtog min mad lige ved vandets sagte brusen, og to andefamilier, der uden besvær gled forbi. Og er disse billeder fra lokationen ikke også fine og fredfylde?
Jeg vil lade billederne tale for dem selv og ønske en god søndag aften, og en dejlig start på ugen.IMG_2831 IMG_2833 IMG_2885 IMG_2886 IMG_2890

OOTD: NÆSTEN WEEKEND, KAFFE MED SVIR’ & EN DRØNGOD DAG

IMG_2711Hej derude.
Sikke en dag det har været i dag. Den er for mit vedkommende gået enormt hurtigt, og har været fyldt med en masse dejlige ting, oplevelser og mennesker. Min dygtige specialemakker og jeg gik på weekend allerede i går. Det er sådan noget man kan gøre, når man endnu har lang tid til deadline, og selv styrer sin arbejdstid. Så er jeg sikker på, at vi kommer til at sidde på andre tidspunkter i stedet. Vi har bl.a. allerede nu planlagt en uges intensiv skrivning i sommerhus senere på året. Hygge!

Det er også kun næstenweekend for mig, for jeg skal arbejde både lørdag og søndag. Studiejobs længe leve! Jeg glæder mig enormt meget til at få et job, hvor jeg også om fredagen kan svare “Tak! I lige måde”, og rent faktisk mene det, når nogen ønsker mig god weekend. Selvfølgelig får jeg en god weekend selvom jeg skal arbejde, men det er nu engang ikke helt det samme som bare at kunne holde fri.

Så i dag legede jeg lørdag. Jeg stod forholdsvis sent op, (for mig er det kl. 8.30, jeg lever virkelig på (senge)kanten), tog mig god tid med morgenrutiner, lavede mig en iskaffe og monterede koppen i min ene hånd, to hundesnore i den anden og et par høretelefoner over ørerne. Så gik jeg ud i den flotte morgen her i Skibhuskvarteret, imedens mine øjne vågnede til den smukke formiddagssol, mine tæer blev våde af dug fra græsset der kildede over sandalkanten, og mine ører blev bløde af min kære mormors stemme. Jeg er så heldig stadig at have begge sæt bedsteforældre, og især min mormor snakker jeg med ret tit. Hun måtte sige farvel ret hurtigt i dag, fordi hende og min morfar “havde altså kartofler, der skulle graves op fra kolonihaven.” Javel så var man alligevel ikke vigtigere!

I eftermiddags mødtes jeg med min svir’mor til kaffe i byen. Det var så hyggeligt, selvom samtalen hvert andet minut blev afbrudt af pludseligt teaterspil midt på gaden. Der er H.C. Andersen festival hele denne uge i Odense, og der er virkelig gang i byen. Det er fantastisk. Der er så meget liv i byen, mennesker, der vrimler ind og ud imellem hinanden, og en atmosfære og stemning, der virkelig fortjener det fantastiske sommervejr det er i disse dage. På trods af lidt audiomæssige udfordringer grundet den spontane teater tog det ene samtaleemne det andet, indtil klokken faktisk var blevet så mange, at det var blevet tid til at fodre de brummende mave. Det er så dejligt at have en svir, hvor tiden bare flyver afsted i hendes selskab. Det priser jeg mig lykkelig for! Vi endte også med at sidde hele svirmekanikken (Casper fik også lov til at være med), og spise aftensmad. Hele herligheden afsluttede vi med et visit til Paradis Is. Det slår aldrig fejl.

Nu sidder jeg og overvejer den der uundgåelige aftentur med pelstotterne. De er faktisk allerede gået i seng, men ud skal de altså! Om jeg så må bære dem rundt.

På den note vil jeg ønske Jer alle en god weekend! Hvad end den står på arbejde eller fornøjelser.

Ps. Outfittet er faktisk fra i går, hvor Casper og jeg gik en aftentur i Skibhuskvarteret. Så måske er det mere ooyd: outfit of yesterday. 

IMG_2726{Nederdel Y.A.S. / Top Envii / Sko Deichmann / Taske Daniel Silfen}IMG_2756

CLEAN MESS

minimalistic mess


Lyder det ikke ret spændende? Rent rod?
Jeg er hvert fald blevet vild med det! Jeg fungerer bedst herhjemme når der er rent og ryddeligt. Med to hunde og en kæreste, der ikke definerer rod på samme måde som jeg gør, så kan det, tro det eller ej, faktisk være lidt af en udfordring, at holde vores hjem pænt altid.

Selvom jeg elsker tanken om, at der ikke skal være mere rodet her, end at man kan rydde op, hvis der komme uventede gæster om 10 minutter, så kommer det højest sandsynligt ikke til at ske her lige foreløbig. Og det er egentlig også okay.I stedet for altid ryddede overflader, så har jeg hundehår og opvask…. Who am I kidding! Det er møgirriterende, at de to bæster, (her snakker jeg hunde, ikke børn), altid slæber alskens skidt og ragelse med ind fra vores gåture. Forstås i grus og blade, der ofte sidder fast i deres pels under deres undersøgelser af diverse buskadser.

Jeg trøster mig med, at jeg har to små hårbolde, der kigger hengivent på mig hvert sekund i løbet af dagen. Ubetinget kærlighed skal man lede længe efter, men i de to små pelsklumper findes det altså. Det gør det nu forresten også i ham den søde, men han kan i det mindste gå med sine pakkenelikker, hvor de to gøspetakler ingen valg har. Elsk mig eller se frem til et liv på gaden!

Ét sted jeg har rent rod tilgengæld, det er på mine vægge. Jeg har nemlig nogle kunstværker hængene allerede fra den dygtige kunster Kathrine, hvis talentfulde hænder (og hjerne) står bag disse smukke værker. Både illustrationerne og fotografierne har hendes ophav, og de er da om noget clean mess. Ligesom jeg elsker det. Overskueligt rod. På den der kunster, instagram, “ihh jeg roder så forfærdeligt meget, men totalt æstetisk og stillebenagtigmåde”-måde.

Jeg ville ønske, at rodet i vores lejlighed også kunne være lidt mere æstetisk. “Kære nullermænd, vil I ikke nok samle jer, så i ligger pænt for mine gæster. Kh Jeanette.”

Jeg kan på det varmeste anbefale de flotte værker fra Minimalistic Mess. De giver lige den slags rod væggene har godt af. Jeg har selv helt forelsket mig i de fine postkort med billeder fra forskellige byer. Især dem fra USA – der findes dog også en del med billeder fra det fine København, som helt sikkert også er værd at tjekke ud. Måske mest, hvis man bor i byen, men fine er de nu altså.

ONION MARMALADE // GROWN UP KETCHUP

tesktJeg er så heldig en kartoffel, at der i mit køkken ofte findes en tryllekunster. En kunster, der kan trylle med mad. Det er da næsten den bedste af slagsen ikke? Når køleskabet ser allermest tomt ud, så tryller han alverdens lækkerier frem på middagsbordet alligevel. Hans finurlige tryllerier fanger mig gang på gang, og jeg bliver lige overrasket hver gang han har udført kunster i køkkenet.

Den anden dag opførte han et show uden lige. Det var eddike surt!
Han lavede nemlig løgmarmelade! Har du smagt det før? Hvis ikke så må du følge denne opskrift og bruge det i stedet for ketchup eller andet smørelse i din burger. Eller i en lækker sandwich. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvad denne “mad”-marmelade kan bruges til.


INGREDIENSER
6 almindelige løg
250 ml balsamico eddike
250 ml vand
1 (hjemmedyrket) chili
Salt & peber
2 spsk honning

FREMGANGSMÅDE

Lad det koge ved mellemhøj varme indtil det karamelliserer, og alt vandet er kogt væk. Nu kan det komme i en bøtte af en art. Vi har brugt en krukke, der tidligere har været sennep i. Uanset, hvad du vælger at opbevare det i, så kan det være en god ide at skylle det med kogende vand og lige ryste bøtten/flasken/what ever, med lidt atamon indeni. Du skal ikke skylle krukken efter, da atamon er et konserveringsmiddel, og gør glasset rent så at sige.


Vi brugte marmeladen til vores hjemmelavede burger. Mums!

IMG_2678 IMG_2662

21 DAGE SENERE – STARTEN PÅ EN GOD VANE

21 dage gode vane slutSå gik der altså (lidt mere end) 21 dage siden jeg udgav dette indlæg omkring at opbygge en god vane.

Vanen drejede sig om fjernelsen af makeup, hver eneste aften. Hvis ikke makeup, så skulle huden i hvert fald renses og gøres klar til natten.

HVORDAN ER DET GÅET?

Tjoe, jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle, at det bare er gået skidegodt, og at jeg har renset mit ansigt hver eneste aften. Men det ville være løgn. Så i stedet fortæller jeg hvad der virkelig skete!

De første par aftener tænkte jeg ret aktivt over det. De fleste af gangene kunne jeg endda overføre de aktive tanker til aktive handlinger og få renset ansigtet inden sengetid.
Så tog vi afsted på kajaktur, og der havde jeg af gode grunde ikke makeup på, og jeg havde heller ikke noget med til bare at rense ansigtet med. Der var ganske enkelt ikke plads i kajakerne. Der var knapt nok plads til rene underbukser, og så kan I nok regne ud, hvad valget endte med?!

Da vi kom hjem skulle jeg altså lige op på hesten igen, og indføre den gode vane. Det gik faktisk også ganske udmærket. Lige indtil det ikke gjorde. For jeg havde nogle dage i sidste ude, hvor jeg var så træt, at jeg bare tumlede lige i seng. Jeg vågnede derfor næste dag med mascara smattet ud over både hovedpude og kinder. Og mine øjne var pandaøjne med alt det sorte omkring dem. Noget andet var faktisk min hud, der helller ikke var særlig pæn. Følelsen af at vågne op med mascara på vipperne; eller det der var tilbage af mascaren, for den smattede ud i løbet af natten – den var ikke særlig rar faktisk. Vipperne har virkelig ikke godt af, at have den stive og tørre mascara på hele natten, og jeg skulle alligevel rense både øjne og ansigt da jeg stod op.

Så om jeg brugte tiden om aftenen eller morgenen kunne være ligemeget. Derfor hankede jeg op i mig selv, og begyndte igen at rense ansigtet om aftenen. Og den sidste uge har faktisk været rigtig god.

Jeg elsker at vågne op om morgenen med at rent ansigt. Et rent lærred parat til at blive påført dagens kunstner. Det er nu dejligst at starte dagen på den måde. Det er også som om, at mit ansigtsbillede om morgenen er en anelse mindre skræmmende, end når jeg har sovet med makeup, og jeg om morgenen mest af alt ligner en emo udgave af en klovn fra en gyser. Not nice.

HVAD KAN GØRES BEDRE!
Jeg kan klart blive bedre til at rense hver eneste aften. Mit ømme punkt er, hvis jeg når at blive så træt om aftenen, at jeg kun orker at slæbe min sørgelige trætte røv i seng og lukke mine mascarafyldte vipper i.
Løsningen kunne her være at have en pakke servietter liggende med makeupfjerner lige ved sengekanten. Så gør jeg det virkelig nemt for mig selv!

Så det jeg går på jagt efter nu.
Nogle, der kan anbefale nogle gode tips til servietter med makeupfjerner?

HVORDAN GIK DET JER?
Fulgte nogle med derude? Hvordan gik det med jeres rutiner?
Huskede I det, eller sprang i også nogle aftener over?

OVERNIGHT OATS

Nu har jeg hørt om overnight oats SÅ mange gange. Jeg læste så sent som i dag, et indlæg på denne blog drevet af en studieveninde, der helt sikkert er værd at tjekke ud for opskrift. Min specialemakker spiser det også ofte, og nu må jeg altså selv prøve. Er det virkelig så godt som alle beretter?

Jeg har hvert fald samlet lidt ting, der kan bruges sammen med de berygtede oats, bl.a. chiafrø, som jeg kan forstå er en stor del af opskriften. Derudover også nogle madvarer, der kan bruges som topping, og nogle lækre fødevarer, der snildt kan spises sammen med også eller er gode at have i køkkent. Mums!

Helsebiksen//Cashewnødder //Chiafrø// Morbær // Kokosolie  //Gojibær // Rawbite Coconut // Rawbite Lime //


Indlægget indeholder affiliatelinks
 

MUMI LOVE

MUMI{Kopper; My // Grå // Mumifar // Mumrik // Tallerken // Kande}

Jeg har altid været SÅ glad for Mumi-troldene. Min mor har de sidste mange år kaldt mig “Lille My”. Både fordi jeg for nogle år tilbage ofte bar mit hår i en knold på toppen af hovedet, men sikkert også fordi, jeg nogle gange kunne fremstille et ligeså knugende ansigt som My hende selv og være ligeså bestemt. Der må være lidt om sagen for jeg har i lang tid haft et billede af lille My liggende i mit dueslag på arbejdet venligst anbragt af nogle søde arbejdskollegaer, der også mener, at jeg ofte bærer mit hår højt. (Eller måske kan være ligeså bestemt som My nogle gange…)

Jeg har pga. min kærlighed for det melankolske, kærlige og komplekse fundet stor fornøjelse i historierne om Mumitroldene. Derfor er jeg også ovenud begejstret for de fine kopper, kander og skåle med fine illustrationer med figurerne.

Desværre er jeg ikke selv indehaver af nogle af de søde ting. Jeg har til gengæld ved flere lejligheder foræret Mumi accessories væk. Nu må det snart være min egen tur.

Andre, der ligesom mig, er forelsket i det fine, melankolske og ærlige univers?

5 TIPS TIL AT GØRE DIN HVERDAG MERE EFFEKTIV

a8bd04332db0aec0a159292086a9b4fc{Amanda Wellsh by Zee Nunes for Vogue Brazil March 2015}

Kender vi det ikke alle? Vi skal nå en masse i løbet af dagen, og har travlt, men på en eller anden måde når man kun halvdelen af ens opgaver. Man løber så hurtigt man kan, og alligevel indhenter opgaverne en. Jeg er selv ret god til at ville nå en masse i løbet af min hverdag (og weekender for den sags skyld), men ofte finder jeg mig selv stående om aftenen, bebrejdende overfor mig selv, at jeg kun har nået en tiendedel af det jeg gerne ville have nået. Vi skal gerne være så effektive som overhovedet muligt i løbet af både vores arbejdsdag og i privaten. I disse dage handler alting om at optimere, trimme og forbedre. Vi skal kort sagt være så effektive som overhovedet muligt. Det kan jeg godt følge. At tingene skal gøres mest effektivt. Samtidig tror jeg, at dette har stor påvirkning på bl.a. den stigende stress, der også findes meget af i vore dage.

Jeg vil gerne være effektiv. Men jeg vil også gerne være det, så jeg ikke falder omkuld af udmattelse om aftenen, og stadig føler, at jeg er bagefter. For det er, om noget, en stressfaktor.

Derfor har jeg reflekteret en del over min egen hverdag, og på hvilken måde denne kan gøres mere effektiv på en hensigtsmæssig måde, så jeg ikke føler, at jeg er en robot, hvis fornemmeste opgave er at løse opgaver. Vi skal alle huske at leve livet – også i hverdagen. Det er min overbevisning, at livet ikke altid kan nydes effektivt! Det har jeg taget hensyn til under udarbejdelsen af disse 5 gode tips. For selvom vi gerne vil være effektive, så skal vi også huske, at alting ikke SKAL være effektivt. Nogle ting må gerne bare være.

  1. Lav lister. Lister er en god og visuel metode, hvorpå du kan følge med i hvad du skal nå. Start dagen med at lave en liste over de ting du skal i løbet af dagen. Du kan inddele den i tre forskellige kategorier.
    Must do; Ting, der SKAL klares i løbet af den pågældende dag. Disse ting har 1. prioritet.
    Nice to do; Ting, der ville være rare at kunne nå, men som godt kan vente til dagen efter eller senere. Dette er også ting, som måske har senere deadlines end tingene på Must do-listen, men som ville være fine at få klaret.
    Bonus; Ting, der sagtens kan vente til flere dage efter, og som virkelig ville være kirsebærret på toppen af isen, hvis du får klaret.
    Hvis det virkelig skal være visuelt, kan du betragte dine opgaver og deres prioritet som en isdessert i glas. De vigtigste opgaver er selve isen. De danner bund for hele dagen, (og hele desserten). De opgaver, der ville være rare, men ikke livsvigtige, at få klaret er flødeskummet ovenpå isen. Flødeskum er lækkert, men ikke livsnødvendigt. Bonus-opgaverne er netop kirsebærret på toppen. Det er opgaver, der sagtens kan vente, men som ville være virkelig lækre at få klaret.
  2. Lad være med at lade dig afbryde i den/de opgave(er) du er i gang med. Det er ofte en stor tidsrøver, at man bliver afbrudt i sit foretagende. Gør de ting færdige du er i gang med. Medmindre det er virkelig vigtigt, så kan andre ting vente til du er færdig med den opgave du fokuserer på nu og her. Man kan selv være ret god til at afbryde sig selv faktisk. Mobilen skal lige tjekkes for den sagde en lyd, der tikker en mail ind eller man smutter lige på facebook etc. Det tager altsammen tid fra din opgave, der skal løses her og nu. Hver gang du bliver afbrudt, skal du bruge tid på at sætte dig tilbage ind i opgaven. Så prøv så vidt som muligt at blive færdig med det du laver én ting ad gangen.
  3. Just do it. Ja det er altså ikke kun når det drejer sig om sport, at denne talemåde kan bruges. Også i løbet af din dag, kan du terpe denne sætning. For ofte handler det nemlig om bare at gøre det. Nogle opgaver er ikke altid de mest interessante – det kan endda være, at du har udskudt dem. Men få dem klaret. Du vil føle dig SÅ lettet bagefter. Bare gør det.
  4. Drik og spis korrekt. Jeps. Det er altså ligeså vigtigt som de mere kontorvenlige råd. Din krop kan ikke køre optimalt på 6 kopper kaffe og to croissanter. Der skal noget mere, og sundere, til systemet. Husk at drikke nok vand i løbet af dagen, og spis så din grønt! Ellers får du ikke den isdessert!
  5. Forvent ikke at alle dage er lige effektive. Ofte bliver man mindre effektiv når man begynder at stresse. Javist nogle arbejder “bedst under pres”, men hvor hensigtsmæssigt er det altid at gøre? Ikke alle dage kan være super dage mht. at få klaret arbejdsbyrden. Det skal man kunne acceptere, og derefter give slip på den følelse, at man SKAL nå alting hver dag på sin liste. Det er okay, hvis man ikke gør det. Verden falder ikke sammen, og livet er andet end at få klaret tingene mest effektivt. Husk at give slip på effektiviteten indimellem. Husk at kunne slappe af.

Jeg håber, at I kan bruge disse tips til en mere effektiv hverdag.
Måske nogle endda selv sidder inde med nogle gode råd de vil dele i kommentarfelten til os andre?

MY HOMETOWN

IMG_2522{Sorø Akademi}
I disse dage er jeg på et visit hjemme hos mine forældre. Det er pudsigt som begrebet “hjemme” har ændret sig med tiden, men stadig betyder fuldstændig det samme; mine forældres hus og mit barndomshjem. Selvom Casper og min lejlighed selvfølgelig er mit hjem, mit hjemme, så vil mit barndomshjem altid være mit første “hjemme”. Når jeg skal på besøg hos mine forældre, siger jeg også altid, at jeg skal hjem. Det tror jeg aldrig kommer til at ændre sig – betydningen af “hjemme”. Mine forældre har boet i huset siden jeg var 2 år, så det har i alt den tid jeg har husket været mit hjem. Der er nu også noget trygt ved at være “hjemme”, hvor alting som oftest er som det plejer, og de forandringer, der nu engang måtte komme, er altid positive. Som f.eks. den mega pool mine forældre har fået installeret i baghaven indenfor de sidste par år. Eller det lækre gæsteværelse de har fået indrettet til når deres poder kommer på visit til overnatning. Det er nu ganske fint, sådan at komme hjem på besøg.

I går benyttede jeg mig af at være hjemme og bragte mig selv ind til byen, jeg er vokset op omkring. Det er nu alligevel en lille cykeltur langs en større landevej, men udsigten på vejen; den gør rigeligt op for den bakkede vej, der skiftevis er på ens side, og imod en. Kornmarker parat til at blive høstet så langt øjnene kunne se, duften af sommer, turen igennem skoven, hvor jeg kunne skimte sollyset kæmpe sig bravt igennem træernes tætte grene. Ahh; jeg var hjemme, cykelturen var så velkendt, at mine fødder med raske trav trampede i pedalerne, og inden jeg så mig om, stod jeg på hovedgaden i Sorø. Det er i denne by, jeg har oplevet min skolegang til og med gymnasiet. Jeg gik på Sorø Akademi i mine gymnasieår, og det er bl.a. derfra disse billeder er fra.

Skolen er oprindelig grundlagt i 1586 og har igennem årene haft forskellige formål, midler og ejere, for nu at være alment gymnasium med kostskole. Fordi skolen er af ældre oprindelse, har den mange traditioner. Bl.a. har skolen uniformer. De bliver ikke brugt til daglig, men til arrangementer som f.eks. Vandbal og Kongebal i hhv. 1. og 3. g. Og med bal; så mener jeg bal! Skolens udseende bærer præg af netop dens historie, og omgivelserne til disse bal er fantastiske. Men det jeg egentlig ville ind på her, er nemlig Akademihaven, hvor jeg skød billeder i går.

Haven blev anlagt omkring år 1300, og ligger lige ved gymnasiet. Hele området, med Akademiet og haven ved siden af, (som mere er en mindre park), minder meget om hele Harry Potter universet. Især til vinter, hvor sneen dækker hele grunden, og skolen bliver lyst op af julelysene, emmer hele området af eventyr. Det er måske endda først nu, at jeg virkelig lægger mærke til de smukke omgivelser Sorø har at byde på. Derfor måtte jeg gå en tur i haven i går, og knipse et par billeder. Jeg kom bl.a. forbi en fin svanefamilie, som jeg måtte komme helt tæt på. Selvom jeg indrømmer, at jeg imens jeg tog billederne, var lidt nervøs for svanernes reaktion på en fremmede så tæt på deres små poder. De tog det nu ret pænt, og er formentlig vant til at få mad af havens besøgende.

Nu blev det et længere indlæg, men min mening var faktisk bare at dele disse smukke (synes jeg selv) billeder af de naturskønne omgivelser.  IMG_2434{Fineste svanefamilie}IMG_2444 IMG_2477{Udsigt over Sorø Sø}IMG_2495{Bådbroen til skolens sejlads i søen. Oh jo det var nogle anderledes idrætstimer}IMG_2496 IMG_2508 IMG_2515

REAL STYLE #1

IMG_2343

I min hverdag tilbringer jeg meget af tiden med denne smukke og skønne kvinde.

Jeg er faktisk ofte omgivet af skønne kvinder, og ofte kvinder med en personlig og ægte stil. Derfor har jeg besluttet at lave en serie indlæg med titlen “Real Style”. Disse indlæg vil afbillede personer fra min dagligdag og liv. Personer, hvis stil og beklædning, jeg enten inspireres af, beundrer, provokerer mig (på den gode måde forstås), igangsætter tanker omkring min egen stil eller slet og ret ser pisse godt ud i mine øjne. Det vil være billeder, der selvfølgelig på en måde er planlagte, og netop derfor ikke på sin vis er street style, men mere real style idet billederne netop er af personer jeg selv kender, og hvis stil jeg kender. Det vil aldrig være billeder af personer på vej til den røde løber, eller andre events, hvor man vil forvente, at der måske er skruet lidt ekstra op for udtrykket i outfittet (nogle gange måske endda til den lidt overdrevne side, omend dette selvfølgelig også kan have sin charme og karisma), men slet og ret billeder af “ægte” personer og deres real style som de går klædt til daglig.

Fordelen ved dette er også, at jeg rent faktisk ved, hvor de shopper, og hvor deres tøj er fra.

Jeg føler ofte at det er i den daglige trummerum, at jeg glemmer min personlige stil, hvorfor jeg også selv ser frem til disse indlæg, da de forhåbentlig vil skabe rum for udfoldelse og kreativitet i min egen daglige stil.

Jeg håber, at I synes denne serie af indlæg vil være interessant og måske endda give jer inspiration i jeres daglige stil.

Vi lægger i dette indlæg #1 ud med min specialemakker Charlotte.
Hun ser altid så fandens chic ud, formår at mikse mønstre, farver og forskellige slags teksturer, så mine øjne smelter af behag, og er virkelig god til at sammensætte forskellige mærker til hendes fordel! Hendes stil er for mig enkelt, ren, gennemført og med et uforudsigeligt træk af overraskelse, der netop gør at hun ejer stilen og ikke omvendt. Charlotte beskriver selv sin stil således; “Klassisk med et twist, samt minimalistisk med plads til lidt udskejelse som i dag, hvor jeg er i et meget farverigt outfit.” I kan følge Charlotte lige her på Instagram.

{Jakke, nederdel, sko Zara // Tee & solbriller Gina Tricot}IMG_2326IMG_2346 IMG_2387 IMG_2398Hvad synes I om outfittet og denne serie af indlæg?

GUILTY PLEASURE #3

Igen et syndigt, hemmeligt, “nej-det-gør-jeg-aldrig-og-dog”-indlæg.De ting man gør, som helst ikke skal vides af alt for mange mennesker. Hvis nogen overhovedet. Denne guilty pleasure er også en jeg både dyrker alene, men faktisk også, og oftest, sammen med andre syndere.

Jeg ynder nemlig, fra tid til anden, at besøge Den Gyldne Måge, Micky D’s, transfedtsyrelandenes konge, de saltede pomfritters idol, tømmermændenes helligånde; ja kært barn har mange navne, men det er selvfølgelig McDonalds jeg her taler om!


hero_pdt_value_au


Jeg dyrker meget motion, jeg spiser sundt, og jeg overvejer og kan mærke, hvilke fødevarer min krop fungerer bedst på. Men nogle gange ikke, der fungerer kroppen bare bedst på transfedtsyre. Jeg kan ikke gøre for det. Den beordrer mig nærmest til at svinge forbi disken, hvor alle mine usunde drømme mareridt bliver til virkelighed så let som var det magi. På under to minutter står jeg med ét måltid i hånden, der indeholder nok kalorier til at holde mig kørende i tre dage. Og jeg spiser det hele på én gang! For nogle gange, så skal man give efter for sine kolesterol-drivende små monstre. Hvis ikke jeg gør det, så begynder de at brokke sig, truer om alverdens ulykker med bål og brand. Og nogle gange, bare ind imellem, så må man godt. De kalorier, transfedtsyrerne og kolesterolbomberne tæller først i morgen. Og der har jeg alligevel glemt det.

Der er heller ikke noget ved syndige fornøjelser, hvis ikke de er syndige. Men hvis du drister dig til at spørge mig, så fornægter jeg på det pureste, at jeg nogensinde har været i nærheden af den knitrende lyd papiret rundt om en cheeseburger laver når man pakker den ud, og placerer den yndefuldt imellem hænderne.

GUILTY PLEASURES
Åh jeg har et par. Ahem. Svagheder er det ikke, men måske mere ting som jeg er (svært) begejstret for, der måske ikke lige falder i de flestes smag.  Det kan også godt være, at de gør, men at folk (ja, jeg ved at I er derude), bare ikke vil indrømme det. Men jeg har åbenbart ingen skam i livet, for i disse indlæg deler jeg gladeligt mine egne syndige fornøjelser. Du kan læse de andre indlæg her #1 og her #2 

OOTD: PAINTING THE TRAIN

IMG_2119 IMG_2120 IMG_2121

I går startede dagen ganske udmærket med en formiddagstræning med hende her efterfulgt af en eftermiddag med en total renovering af lejligheden. Dvs. gulvet blev vasket. Ahh livets små trivialiteter. Inden fik jeg skudt disse billeder af dagens klæder. Jeg elsker at baggrunden er lidt rå, og grafittien på togene bagved passer perfekt som kontrast til a-line nederdelen og den fine skjorte. Det grafitti på togene har jeg nu aldrig forstået. Hvorfor på togene? Hvorfor ikke på en genstand, der ikke normalt suser forbi i høj fart? Og hvorfor udøve sin kunst ulovligt. I don’t get it! Måske de grafittimalere skulle spørge om samarbejde med DSB til at pimpe deres toge pænt op udvendigt? Bare en tanke!

Jeg har lige haft en uges miniferie, men i dag starter jeg op igen med faste kontortider sammen med min specialemakker. Jeg har lidt en ærefrygt omkring det speciale, for man vil altid gerne gøre en sådan opgave til UG, slange og kryds. Men det er netop det, jeg forsøger at betragte dette speciale. En opgave, der skal løses! Selvom det er møgsvært ikke at tillægge nogle følelser i dette speciale. Det et trods alt den allersidste opgave nogensinde, der skal løses på i skoleøjemed. Men igen – det er trods alt blot en opgave, der skal løses. Så praktisk til værks må man gå.

Er der nogen derude, der selv er i gang med speciale, eller har nogle gode generelle råd til processen? De vil blive taget kærkomment imod!

Jeg vil få pakket det sidste til min taske, og komme afsted til netop specialet og specialemakker! Hav en rigtig god “næsten-weekend”-dag derude.

Skjorte H&M // Nederdel Mads Nørgaard Lign. Her // Sko Deichmann SkoIMG_2126 IMG_2143

OOTD: DROPDOWN WAIST OG DYR I ØJET

IMG_1277 IMG_1281Kjole ASOS lign. her // Sandaler lign. herIMG_1339I går under min træning fik jeg en personlig rekord i at løfte tunge ting. Det udløste en præmie fra Casper i form af en stor isvaffel ved Skovsøen. Det er et yndet sted at gå ture og spise is selvsagt. Der er så fint og hyggeligt derude, og med to ishuse i nærheden OG en Jenneren, så kan det altså ikke gå helt galt.

Jeg havde iført mig denne fine drop waist kjole i et tykt stof, der falder tungt og draperende. Det med den nedsænkede talje i tøjet har jeg haft mine tvivl omkring. For er det virkelig pænt at flytte taljen helt ned omkring hoften? Jeg har stadigvæk ikke helt taget et standpunkt, (og det kan altid fornyes jo), men lige med denne kjole synes jeg det er ret fint. Den har samtidig et oversize look, som jeg også er ret meget nede med.

På turen ud til min is gik det dog grueligt galt. Jeg er så uheldig for tiden med mine øjne. Under vores kajaktur fik jeg på 2. dagen something i mit venstre øje. Vi var 30 minutter fra et spejl, og jeg kunne ingenting se i mobilens uskarpe genskær fra skærmen. Casper kunne ikke se noget, og selvom vi skyllede øjet af flere omgange havde jeg stadig min usynlige irritationsmoment i øjet. Der skulle gå 6 timer samt en kajaktur førend jeg højt kunne råbe; “mit øje er fint igen!”, under en gåtur imod førnævnte spejl. Måske det var truslen om en ordenligt inspektion, der fik det usynlige insekt i øjet til at afbryde missionen og forsvinde, måske det var min konstante roden i det; jeg aner det ikke, men væk var det heldigvis.

I går cyklede jeg i min egen lille verden, eller dvs. i en snaksagelig verden med Casper, ud til Skovsøen. Vi havde valgt en rute langs Odense Å, for den er nu engang pænere, end langs byvejene. Den går bl.a. forbi Odense Zoo, hvor Casper fik et hurtigt glimt af tigeren! Jeg gjorde ikke for to sekunder forinden fløj et insekt som en torpedo ind i min venstre øje. Igen! Jeg måtte klodse bremsen på cyklen i (tak for baghjulsbremser!), for mit øje blev øjeblikkeligt uanvendeligt og jeg kunne kun se sort. Igen måtte Casper kigge øjet igennem, og igen kunne han ingenting finde. Suk. Jeg fik lidt salte tårer ned ad kinden, og jeg ved ikke om det hjalp, men som vi meldte vores ankomst til skoven og søen, forsvandt det fremmede legeme fra mit øje. Igen. Heldigvis.

Nu er jeg lidt træt af at få ting i øjnene. Samtidig er jeg ret træt af alle de små dyr, der forpester luften i øjeblikket. Ikke kun under gå/cykelture, men i det hele taget. Er det monstro fordi sommeren først gør sit indtog nu? Så kommer de forbistrede dyr frem fra deres hi. Flyv tilbage igen tak!

I dag krydser jeg fingre for ingen øjenulykker! Jeg skal træne med hende her i dag, og det glæder jeg mig til. Jeg må hellere komme i tøjet og få benene på nakken. Hav en god tirsdag derude 🙂

 

AND THE WINNER IS…..

Jeg har trukket en vinder af alle disse lækre ting, der passer perfekt nu sommeren endelig er her!konkurrencevinder

Kære Frida!

Stort tillykke! Send mig din addresse på letsbsomeshit@gmail.com, og jeg vil hurtigst muligt få sendt din pakke til dig!
Så kan du nyde den sidste sommermåned med alle disse ting 😉

Og tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen! Der kommer helt sikkert flere konkurrencer op her på bloggen, så hold øje med siden 🙂

 

TRAINING SHAMING

10724012_1475400926113022_1262168318_nKender I udtrykket “fat shaming”? Et udtryk, der bliver brugt, hvis man er eller virker nedladende overfor overvægtige personer. Det kan være passivt eller rimelig åbent. Man skal ikke diskriminere andre mennesker på deres udseende. Om de er tykke, tynde, høje, lave, gule, hvide eller brune. Man skal ikke fat shame andre mennesker, så de får det dårligt med dem selv. Deres krop; deres valg!

Jeg bruger forholdsvis meget tid på at træne. Det er ingen hemmelighed. Jeg elsker at træne, og har altid været et meget aktivt menneske.

Men på det seneste opfatter jeg flere og flere hentydninger og kommentarerer omkring mennesker, der bruger og prioriterer meget af deres tid til træning. Til at holde deres krop sund, funktionsdygtig og trænet. Disse kommentarer er ofte betonet på, at nu skal træningen jo ikke tage overhånd. Det skal ikke blive fanatisk. Man ønsker jo ikke at ligne en bodybuilder vel? Og hvorfor skal man nu også løbe et marathon? Eller løfte alle de tunge vægte? Og det kan umuligt være sundt at træne 4 gange om ugen? Der skal vel også være tid til at ligge i sofaen?

Især som kvinde synes jeg, at mange af den slags kommentarer florerer rundt både i det virkelige liv, og online.

Og ved I hvad det er?
Det er training shaming!
Og det er f….ng nederen!

Hvis jeg vil bruge min tid i træningscentret, så bruger jeg min tid i træningscentret. Hvis jeg vil løbe et marathon, så f….ng løber jeg et marathon. Hvis jeg gerne vil træne min krop, så den er stærk, sund og rask; så er det MIT valg! Og det skal jeg ikke skamme mig over.
VI skal ikke skamme os over vores kroppe. Uanset, hvordan vi vælger at bruge dem!
Vi mennesker er heldigvis forskellige, og det er vores kroppe også. Det er vores ambitioner, mål og hensigt med vores kroppe også. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil se ud, hvad vi vil spise og hvordan vi vil gå klædt.

Jeg prioriterer noget af min tid på at træne. Fordi det gør mig glad. Hvilket er videnskabeligt bevidst. Det er sgu ikke bare noget jeg finder på. Jeg er ligeglad med, hvordan andre behandler deres krop. For det er deres sag! Ligesom de absolut ingen ret har til at blande sig i, hvordan og hvad jeg gør med min krop. Men det er utroligt, at fordi man træner lidt mere end normen (som formentlig ikke er særlig meget taget de voksende livsstilssygdomme i betragtning), så er det nok noget galt med én? Man overdriver hvert fald det dér sundhed.