TRAINING SHAMING

Kender I udtrykket “fat shaming”? Et udtryk, der bliver brugt, hvis man er eller virker nedladende overfor overvægtige personer. Det kan være passivt eller rimelig åbent. Man skal ikke diskriminere andre mennesker på deres udseende. Om de er tykke, tynde, høje, lave, gule, hvide eller brune. Man skal ikke fat shame andre mennesker, så de får det dårligt med dem selv. Deres krop; deres valg!

Jeg bruger forholdsvis meget tid på at træne. Det er ingen hemmelighed. Jeg elsker at træne, og har altid været et meget aktivt menneske.

Men på det seneste opfatter jeg flere og flere hentydninger og kommentarerer omkring mennesker, der bruger og prioriterer meget af deres tid til træning. Til at holde deres krop sund, funktionsdygtig og trænet. Disse kommentarer er ofte betonet på, at nu skal træningen jo ikke tage overhånd. Det skal ikke blive fanatisk. Man ønsker jo ikke at ligne en bodybuilder vel? Og hvorfor skal man nu også løbe et marathon? Eller løfte alle de tunge vægte? Og det kan umuligt være sundt at træne 4 gange om ugen? Der skal vel også være tid til at ligge i sofaen?

Især som kvinde synes jeg, at mange af den slags kommentarer florerer rundt både i det virkelige liv, og online.

Og ved I hvad det er?
Det er training shaming!
Og det er f….ng nederen!

Hvis jeg vil bruge min tid i træningscentret, så bruger jeg min tid i træningscentret. Hvis jeg vil løbe et marathon, så f….ng løber jeg et marathon. Hvis jeg gerne vil træne min krop, så den er stærk, sund og rask; så er det MIT valg! Og det skal jeg ikke skamme mig over.
VI skal ikke skamme os over vores kroppe. Uanset, hvordan vi vælger at bruge dem!
Vi mennesker er heldigvis forskellige, og det er vores kroppe også. Det er vores ambitioner, mål og hensigt med vores kroppe også. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil se ud, hvad vi vil spise og hvordan vi vil gå klædt.

Jeg prioriterer noget af min tid på at træne. Fordi det gør mig glad. Hvilket er videnskabeligt bevidst. Det er sgu ikke bare noget jeg finder på. Jeg er ligeglad med, hvordan andre behandler deres krop. For det er deres sag! Ligesom de absolut ingen ret har til at blande sig i, hvordan og hvad jeg gør med min krop. Men det er utroligt, at fordi man træner lidt mere end normen (som formentlig ikke er særlig meget taget de voksende livsstilssygdomme i betragtning), så er det nok noget galt med én? Man overdriver hvert fald det dér sundhed.