7O’ER OUTFIT OG MORMORHUMOR

Jeg har i et lille stykke tid ledt lidt på må og få efter en højtaljet, gerne cognacfarvet, nederdel. Men det rigtige snit og den rigtige farve lod sig ikke finde. Indtil jeg gik en tur i H&M – de har seriøst noget til alle stiltyper. Det kan både være godt og skidt – de har rigtig meget at vælge imellem og ofte er de med på de nye trends, så de kan afprøves en del billigere end ved de high end mærker, men ofte finder jeg mig selv med et vildfarent udtryk i øjnene over alle de valgmuligheder, der er.

Jeg tror, at H&M er bedst for mig, når jeg rent faktisk har tiden til at browse igennem deres uendelige tøjstativer, der nogle gange føles som et sort hul lavet af tekstiler. Eller når jeg ved præcist, hvad jeg går efter. Ofte trisser jeg dog igennem alligevel uden et egentligt formål. Ser, hvad der er nyt og betragter nye fristelser. De fleste af gangene går jeg tomhændet derfra, for selvom det uomtvisteligt er billigt i H&M, så løber det alligevel op og kan hurtigt komme til at sluge en stor del af SU’en/ den supplerende løn.

Men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage da jeg spottede denne nederdel, der opfyldte mine indre kriterier til en ny nederdel. Tit har jeg bare en forestilling i hovedet omkring, hvordan et stykke tøj skal se ud, og det kan være svært at finde lige præcis det style så. Desværre evner jeg ikke at sy selv, og mine håndarbejdsevner rækker sig ikke til længere end at kunne sy lettere rustikt i hånden. Men det kan jeg til gengæld, og jeg syede så sent som for to uger siden en bæltestrop i min fars bukser. Ja; jeg valgte den lilla tråd til hans blå bukser. Og ja; det var virkelig rustikt. Men det holdte da. Og heldigvis er min far typen, der griner af lilla tråde i bukserne.

  Outfittet her minder mig om tv-serien “That 70’s show”. Kender I den? Ashton Kutcher spiller bl.a. i  den, og den foregår selvsagt i 70’erne. Jeg føler mig fuldstændig som et medlem af deres cast med denne nærmest rulam brune nederdel og den stribede t-shirt. Hvad synes I om stylingen?

Jeg har brugt dagen i dag på lidt speciale, lidt læsning i skønlitterær bog, lidt gåtur op i Skibhuskvarteret, hvor der har været open by night, og for lidt siden blev jeg kongeligt underholdt af Linje 3. Jeg er en mormor, jeg ved det godt. Jeg har i hvert fald åbenbart mormorhumor. For da hele orkestret valser ind på scenen i lyserøde trikoter og balletsko for at danse en miniudgave af svanesøen, der hopper mit mormorhjerte tre slag over og jeg klukker af grin under mit mormortæppe i sofaen. Er jeg virkelig den eneste, der stadig synes, at de er sjove?

Jeg vil forsætte mit aften-tv-marathon og prøve at overbevise mig selv om, at filmen på tv2, der starter med at en mand er utro med hans kærestes bedste veninde, rent faktisk er min stille fredag aften værd.

God weekend derude.