Første dag på Heartland (den smukkeste festival ever – og ret våd)

Jeg er taget er taget afsted til Heartland i år. Min jomfrutur til den nok mest æstetiske festival i Danmark. Her er i hvert fald bjergtagende. Som i jar drop gorgeous

Jeg er med i år som en del af medieholdet og har derfor brugt det meste af torsdag på at sidde i Heartlands medievogn. Her har jeg været SoMe-manager og siddet med festivalens FB og IG. Det er faktisk Lisbeth, der har hooket mig op til den fede tjans! 

Jeg fulgtes med Nikki og Lisbeth herned tidligt torsdag morgen, og da min vagt sluttede ved ettiden i nat, kunne jeg virkelig godt mærke, at det havde været en lang dag. 

Nikki og jeg slog både vores og Lisbeths telte op, fordi Lisbeth skulle arbejde allerede kl. 9.00 torsdag morgen. Og det skete i silende regn! Hold op det var letterende deprimerende at finde hoved og hale i teltstænger, når vi samtidig kæmpede mod at ende som druknede mus. 

Det endte vi selvfølgelig med at ligne alligevel, hah! Det kunne ikke rigtig undgås! Mine anstrengelser om morgenen for at glatte mit hår og krølle det, var i hvert fald RET spildte! Heldigvis kom Normal til vores redning. De har simpelthen lavet et powder- og hairroom, hvor de har alt muligt dims til håret, hårtørrer og glattejern, forskellige makeup, makeupfjerner, neglelak og alt derimellem! Simpelthen så tjekket og gennemført. 

Der blev vi lige frisket op og var parat til en dag på festivalen. I silende regn stadig. Vi fik dog ly for regnen under en talk med Hella Joof og Jonatan Spang, der snakkede om humoren i dag og om den er blevet for alvorlig. Det var en en spændende og også relevant snak, fordi humoren i dag netop er et under lup. For skal vi kunne lave sjov med alt? Hvor går grænsen? Hvor meget hensyn skal vi tage? Der kom, selv sagt, ikke noget klart svar ud fra snakken, men der kom nogle interessante pointer frem i samtalen. Det var også meget underholdende i sig selv at opleve begge personer til den slags talk. 

Jeg glæder mig til mange flere spædende talks i dag! Jeg har nået at se talken “What Happens When Real Lige Becomes ‘True Crime?” med Larua Nirider, Steven Drizin og Tine Fischer. Laura Nirider og Steven Drizin er forsvarsadvokater for Brendan Dassey, som dokumentaren ‘Making a Murderer’ bl.a. handler om.

Jeg dyrker en del true crime for tiden, og det var en virkelig spændende debat omkring den her ‘nye’ form for dokumentarer, der har vundet frem bl.a. pga. nye streamningtjenester og podcast.

Af musik vil jeg i dag gerne nå at se Peter Sommer og Tiggerne, Tim Christensen, Den Sorte Skole (!) FRAADS og CHINAH. Men – lad os nu, hvad det ender med.

Og så vil jeg meget gerne nå at udforske hele pladsen og finde alle de gemte, smukke steder. For overalt her på pladsen er der så kroge, stier og opholdssteder, der alle er dekoreret og helt i ånd med festivalens æstetiske look. Her er SÅ smukt! Virkelig. Der er tænkt i alle detaljer og alt er nøje overvejet. 

Jeg glæder mig meget til at opdage endnu flere gemte skatte på festivalpladsen, selvom jeg er mærkbart træt efter nattens udfordringer.

Det har regnet en masse! Så meget at mit telt var ved at give efter. Så jeg håber virkelig ikke, at det regner igen i nat. Mange af mine ting er enten våde eller ret fugtige, og mit humør i morges var også ret slidt, hah! Det er sikkert både pga. alt den regn og frygt for at drukne OG irritation over andre mennesker, der snakkede HELE natten! Ikke på et eneste tidspunkt var der stille. Og som den festivalovernatningsnoob jeg er, så stillede jeg mit telt tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. der går folk forbi praktisk taget hele tiden. Hvilket betød, at jeg også konstant lå og var bange for, at en fuld person ville vælte ind i mit telt på deres vej.

Så det har virkelig ikke været en særlig rolig eller søvnfuld nat. Og jeg glæder mig meget til at komme hjem i morgen aften/nat og sove i min egen seng igen. Jeg elsker festivaler, men må altså indrømme, at jeg ikke er telttypen. I hvert fald ikke i det lille telt jeg har fået købt mig. Det skal bestemt opgraderes, hvis jeg skal sove i telt næste år.

Nu vil jeg lukke min computer ned igen og hoppe ud til de andre. Jeg pønser lidt på en morfar nede i teltet. Eller en øl. Hvad end der er nemmest!

Er du på Heartland og oplever fine ting? Eller skal du på andre festivaler i år?

Den fineste hat og mest cute badedragt (som også kan bruges som en body!)

Måske du kan huske, at jeg kickstartede min løbetræning for en måneds tid siden, med nyt træningstøj fra top til tå fra Hunkemöller? Jeg har været så glad for alle delene, og brugt det mange gange den sidste måned.

Multifunktionelt badetøj

Så da jeg blev spurgt, om jeg ville fortsætte samarbejdet med Hunkemöller var det nemt at sige ja. Hunkemöller har jo ikke kun fint lingeri, men også sports- og badetøj.

Og da det snart er badesæson (det MÅ da snart blive varmere i vejret?!), så er det oplagt at fortælle lidt om den fineste, stribede badedragt, som jeg har fået ind af døren. ER den ikke cute?! Med dertilhørende strandstråhat. Begge dele er lige på med 20% rabat – det er alt deres badetøj og strandaccessories faktisk lige nu! Der er altså lidt at spare lige nu. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kører med den rabat, så vent nok ikke for længe.

Den badedragt jeg sporter her, deres Tropics badedragt, emmer for mig af sommer, strand og sodavandsiv. Den giver mig virkelig tropic vibes. Men jeg synes også, at det er synd, den bare ligger i min skuffe, indtil vejret bliver varmt nok til at hoppe i vandet (eller bare ligge på stranden og dase), så jeg bruger den indtil da som en helt almindelig body.

Her bruger jeg den under en buksedragt, men den kan også sagtens bruges til et par shorts – måske til en af de kommende festivaler – eller med et par lange, lyse jeans og en lang uldtrøje til. Uldtrøjen med tanke på de nogle gange lettere kølige sommernætter. Jeg ville også sagtens kunne par den til et outfit med disse klipklappere og den her strandtaske. 

Hej Yvonne og farvel solskader

Og hatten. Lad os lige snakke lidt om hatten! Den tangerer lidt til at være Yvonne, men så alligevel ikke. Jeg skal lige finde mit hattemod frem for at sporte den i fuld offentlighed, hvilket er så fjollet. For den er jo virkelig flot!

Den bliver i hvert fald perfekt til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i ansigtet. Hvilket truth be told, burde være noget jeg gjorde noget mere. Altså sørgede for skygge i ansigtet på de solrige dage. Solcreme skal selvfølgelig altid på som første base, men en hat med stor solafskærmning er lige kirsebærret i missionen “undgå at få læderhud som 43årig”. Oh yes, det er en mission venner!

Jeg er i hvert fald parat til både festivalsæsonen (som jo starter i morgen for mit vedkommende) og den kommende strand/poolsæson.

Bruger du nogle gange badetøj som almindelig tøj? Jeg mener selv, at det er en god måde at give tøjet mere liv på. For det er ikke meget, vi ellers har badetøj på. Hvilket selvfølgelig er meningen, hah! Men det giver alligevel heller ikke meget mening, at det samler støv i skabet ca. 340 dage om året.

Min kæreste flytter ind – ting der går op for en når det sker

Det kan vist ikke rigtig holdes hemmeligt længere, at Nicolai og jeg flytter sammen. Ikke at det har været en hemmelighed. Det er bare sket meget organisk. Men den forgange weekend har vi flyttet alt indholdet i N’s lejlighed i Svendborg til min (vores) lejlighed i Odense.

Teste at bo sammen

Han har “boet” hos mig de sidste to måneder så vi lige kunne testkøre, om vi overhovedet kunne holde ud at bo sammen, hah!

Det kan vi heldigvis, så nu flytter han de sidste ting og siger farvel til Svendborg. Vi har kendt hinanden i 9 mdr. og det kan for nogen måske være hurtigt at flytte sammen. Men vi er begge “så gamle”, at vi bare gerne ville teste at bo sammen nu. Hans arbejde er flyttet til Odense her i 2019, så det er derfor, det er oplagt, at han flytter ind hos mig i Odense. Alternativet var, at han skulle finde egen lejlighed, men vi var alligevel enten hos ham eller mig, så det virkede omsonst med to huslejer.

Det har fungeret virkelig fint de sidste par måneder, så nu gør vi det rigtigt, flytter sammen. Der er ingen grund til at vente.

Og vi elsker at bo sammen. Ja, nu skal jeg selvfølgelig ikke tale for ham haha, men jeg er ret sikker på, at han sidder med de samme følelser, som jeg gør.

Mere vasketøj

Det er dejligt at vide, at der er en anden, når jeg kommer hjem. Og en anden, der også hjælper med de praktiske hverdagssysler. Laver mad, tager opvasken, vasker tøj og gør rent. Og så er det sgu dejligt at have en at hygge med sådan en søndag eftermiddag.

Og så er der alle de andre ting ved at bo sammen med et andet menneske, som man glemmer ret hurtigt, når man bor alene!

Fx. er vi nu to, der spørger hinanden, “hvad skal vi have til aftensmad…?” og kigger lige uinspireret på hinanden hah! Jeg er klart planlæggeren i vores forhold, men nogle uger orker jeg ærlig talt bare ikke at være den, der altid har styr på det lavpraktiske som aftensmaden. Og N tager det med aftensmad ret chill, så mange dage ender vi tit med noget ruskomsnusk. Altså noget grønt smidt sammen i en wokpande med noget kokosmælk (eller fløde) til og noget paste. Sundt og nemt, men også meget hverdagsagtigt.

Så er der det med vasketøjet. Shit hvor kan to personer bare akkumulere meget vasketøj meget hurtigt! Vi er begge lige uinteresseret i at ordne det, så det ender tit med at blive en weekendting, der bare tager tusind år. Der er vi heldigvis ret gode til at hjælpe hinanden, så det ikke kun er den ene, der skal stå alene nede i vaskekælderen og folde sammen og hænge op.

To samlere

Det er også gået op for mig, hvor meget juks jeg har samlet sammen gennem de sidste par år. Altså, hvordan kan ét menneske have SÅ mange ting?! Jeg forstår det ikke!

Nicolai har leget med mit kamera og knipset hans to alarmer.
Ooooog knipset mine hængende planter i køkkenet.

Jeg er også virkelig en samler, og det er N også. Hvilket har været lidt en arbejdsopgave de sidste par måneder. At rydde ud i alle gemmerne. Jeg gemmer jo alt. Gamle biobilletter fordi det var en god aften, landkort fra udenlandsrejser, festivalarmbånd, aaaalt muligt hejs. Men efter hele Marie Kondo bevægelsen har jeg været skrap og hård og ret konsekvent med at rydde ud, smide ud og smide til genbrug.

Så nu er skabene begyndt at blive fyldt med N’s ting også… Og hylderne og reolerne og badeværelse. Jo han er virkelig ved at flytte ind. Nu mangler vi bare at finde vores stil. En samlet stil for os begge to. Vi er begge lidt nørder, hvad angår design og æstetik. Og vi har begge vores mening om, hvad der er æstetisk!

En ny fælles stil

Vi har bl.a. være liiiidt uenige om det nyeste køb til boligen. Det her sofabord. Som jeg bare elsker! Altså virkelig, jeg synes det er så fint. Hvis de bare gad lave det i en dobbeltstørrelse så havde jeg været lykkeligt. For det er liiidt småt, men det går og det er flot. Og det ved vi jo allesammen godt er det vigtigste. Form over funktion. Selvom jeg allerede nu kigger efter et rundt i bambus haha. Nu må vi se. N var i hvert fald ikke helt nede med det firkantede, nye bord, men det vokser vist alligevel på ham.

Lige nu synes jeg lejligheden nogle steder er virkelig fin og gennemført, mens den andre steder bare ligner et teenageværelse #LOL. Fordi det er både mine og N’s ting der er blandet sammen. Vi mangler virkelig noget fælles. Når to mennesker flytter sammen i en lejlighed kommer der også uundgåeligt til at være noget collateral damage.

Vi skal begge gå på kompromis med nogle ting og vi skal begge lige vænne os til at bo sammen med en anden person. Der er mange gode ting ved at være to personer, men der er også bare de mindre gode.

Som at der er et andet menneske, der roder nu. Og det gjorde jeg da helt sikkert selv inden N flyttede ind og gør stadig. Men er det ikke lidt sådan, at vi nemmere ser andres rod end vores eget, hah?!

Og undrer os mere over andres vaner i hjemmet, end vores egne?

Men når alt kommer til alt, så er jeg virkelig lykkelig for at bo sammen med Nicolai nu. De sidste to måneder har været dejlige og vi er et ægte team sammen. Nu skal vi bare have ryddet ud i alt vores lort og få indrettet lejligheden, så der er plads til os begge.

The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Jeanette Hardis Odense Influencer spar på vandet bæredygtighed

En måned (næsten) uden flaskevand (og tips til hvordan du sparer på plastikken)

Så gik der en måned, hvor jeg tog #VandvittigApril kampagnen til mig og droppede flaskevand i en måned.

Det var ærlig talt ikke så svært. Mest fordi jeg i forvejen er ret opmærksom på at bruge genanvendelige flasker og drikker postevand.

Men det kan selvfølgelig være udfordrende på farten, og man lige bliver tørstig. Og så synes jeg også, at det var ret svært ifht. danskvand. For det er jo ikke postevand, men det er stadig “almindeligt” vand på flaske.

Foto af søde Lisbeth

Danskvand og impact

Selvom det jo ikke er… Det er jo danskvand. Så jeg har købt en danskvand på flaske. Jeg burde seriøst investere i en Sodastreamer. Det ville spare både mange ressourcer i form af plastikflasker og i min pengepung. For jeg er glad for danskvand.

Jeg har brugt to flaskevand denne måned. Begge på en aften, hvor jeg var på arbejde og afvikle en koncert, hvor der var rigtig meget at se til. Så det var for nemheds skyld, at jeg greb til flaskevand i stedet for at hælde op fra hanen. Og jeg har det SÅ dårligt over det, haha!

Så denne kampagne har virkelig haft en impact på mig, må det siges. Jeg har overordnet set droppet at købe vand på flaske og bruger nu kun genanvendelige flasker og fylder op med postevand.

Generelt tænker jeg meget over at være ressourcebesparende. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. “Husk at slukke lyset, sluk for vandet når du børster tænder, skru ned for varmen, gem plastikposerne så de kan bruges igen og igen og igen, brug en opvaskebalje, når du vasker op i hånden, lad være med at smide madrester ud”.

Lidt er bedre end ingenting

Alle de klassiske råd, der er gode for miljøet. Det har jeg taget med mig hjemmefra og dyrker stadig. Jeg tænker meget på Signe Wennebergs “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget“. Så jeg gør noget. Ikke alt, men noget.

For jeg kan heller ikke gøre alt. Desværre. At minimere mit CO2-aftryk sker i små, men sikre ryk. Jeg tænker også meget over de små ting. Fx. plastiksugerør. Det er til gengæld en af mine pet peeves. Jeg har fx. fået indført på mit arbejde, at vores drikkevarer (drinks mm.) som udgangspunkt skal serveres uden sugerør. Kun hvis gæsten decideret spørger efter et sugerør, skal det gives med. Næste skridt er selvfølgelig sugerør af pap.

Det optimale er klart sugerør, der er genanvendelige, men det er udfordrende i et koncertsted. Der skal vi have ændret hele mentaliteten hos alle mennesker. Så de også afleverer deres sugerør igen. Eller i hvert fald ikke smider dem ud.

Jeg selv bruger papsugerør i hjemmet og næste skridt er at købe nogle genanvendelige. Gerne i enten keramik eller bambus.

Skru ned for dit plastikforbrug

Der er mange ting, du kan gøre for at mindske dit forbrug af plastik. De oplagte er at skifte sugerør ud, eller helt undvære dem. Husk et indkøbsnet, når du skal handle ind. Jeg har en kurv hængende i køkkenet fyldt med muleposer i forskellige størrelser, så vi altid husker at tage dem med. Frem med dem, så du ikke glemmer det.

Når du pakker madrester, så drop plastikbøtterne og brug glasopbevaring i stedet. Du kan evt. også servere madrester i glasbøtter, fordi det stadig er ret fint. Og æstetikken kan jeg ikke helt undvære. Jeg prøver helt at udfase plastikbøtterne og kun bruge glas.

Genbrug også de bøtter fra fødevarer du køber. Som isbøtter, fra kartoffelsalat etc. og glas fra rødbeder, mayo, asparges på glas. You name it!

Seriøs tænk i de små ting. Lad være med at tage fem servietter til din street food, hvis du kan nøjes med tre. Udskift dine karklude med mikroplast med nogen lavet af bomuld. Evt. strik dem selv, så du belaster miljøet det mindre ved produktion. Undgå engangsbestik eller køb bionedbrydeligt, hvis det ikke kan undgåes. Indsaml regnvand til dine indendørsplanter.

Inspirere hinanden til at vælge bæredygtigt

Der er så mange ting, vi hver især kan gøre for at passe på kloden. Og det skal vi gøre, hvis vi gerne vil overleve. For jeg er sikker på, at jorden og naturen nok skal overleve vores ødelæggelser. Men jeg er usikker på, om vi selv kan overleve det. Naturen er omskiftelig og tilpasser sig. Det burde vi også gøre efter den nu.

Men husk, at vi netop ikke kan gøre alt. Vi skal gøre vores bedste og inspirere hinanden til at leve grønnere. Ikke shame hinanden. Det kommer der aldrig noget positivt ud af. Jeg er virkelig heller ikke perfekt! Jeg spiser kød, køber nyt tøj og sko, rejser, ser Netflix… Men jeg går i den mere grønne retning, hvilket er vejen frem.

Tænker du i din dagligdag over, hvordan du kan leve mere grønt? Måske du har flere tips. Så del endelig i en kommentar.