Det er vigtigt (og rigtigt) at være glad, selvom man er ked af det

Nå. Så gik der vist lige tusind år siden jeg sidst udgav et indlæg herinde. Min hjerne, min krop og mine fingre har bare ikke kunne finde vejen herind. Undskyldninger er der nok af. Jeg har tænkt mange gange, at jeg ville finde vej herind igen. Men det er blevet ved tanken indtil nu. Jeg har bare ikke kunne.

Der har været så mange ting, som har trukket mere i mig. Selvom jeg får det ret godt, når jeg kan mærke at ordene glider ud gennem mine fingerspidser, ned på tastaturet og op på skærmen. De forlader min krop, som en masse andre følelser har forladt min krop de sidste to måneder.

Det har mildest talt været et lettere turbulent år for mig indtil videre. Jeg holder stadig, og stædigt, fast i mit ord, der skal guide mig igennem året. Det giver mig en masse håb, forestillinger og gennemslagskraft som jeg helt sikkert ellers ville have været foruden og formentlig manglet.

Som du nok ved, så er Casper og jeg gået fra hinanden. Det skete mellem jul og nytår. Januar er derfor gået med at tude, spise masser is, bland-selv-slik og take-away, se en masse serier og bare være i processen. Det har klart været det sundeste at omfavne ulykkeligheden.

For ja; jeg har og er fandme ulykkelig. Det er ikke nemt at indrømme. Men det gør jeg nu.

Jeg har det bedre i dag, end jeg havde det for en uge siden. Jeg havde det bedre for en uge siden, end jeg havde det for fjorten dage siden. Sådan er tiden gået med at få det bedre.

Ulykkeligheden hænger ikke længere over mig som en konstant trykken for brystet. En konstant fare for, at jeg ville komme til at græde ved den mindste tanke om, at HAN ikke længere er derhjemme når jeg kommer hjem. I starten bildte min hjerne min krop ind, at han var taget på ferie. At han var afsted, men at han ville komme hjem igen i vores fælles hjem. Den følelse har helt klart været bundet af, at jeg har været så priviligeret, at jeg måtte blive boende i lejligheden, og han flyttede ud. For så føles det ikke helt så forandret.

Mit hjem er stadig det hjem, jeg har delt med ham de sidste toogethalvt år. Det har vitterligt føltes som om, at bare lige var ude at købe mælk, og var hundrede år om det.

Jeg var bundulykkelig hele januar. Som i, jeg græd praktisk taget hver, eneste dag. Det lyder voldsomt når jeg skriver det her. Det er også mega personligt at dele. Men jeg tror på, at det er det rigtige for mig. At dele den her proces. Og lige nu kan jeg dele den. For det kunne jeg bestemt ikke for en måned siden. NEJ TAK!

I dag har jeg det godt. Så godt som man nu kan have det efter et brud med en person gennem seks år. Det lyder også meget voldsomt at bruge ordet “brud”. For det var en god og fælles beslutning. Det var den rigtige beslutning.

Vi er ikke uvenner. Vi snakker stadig sammen. Vi respekterer hinanden, og er okay med hinanden. Hvilket er fantastisk.

Det jeg også vil med det her indlæg er at fortælle og dele, at det er okay at være glad imens man er ked af det. For det er jeg. Jeg er glad. Jeg er glad hver dag. Jeg er også lidt ked af det hver dag.

Men at kunne finde ud af stadig at smile og finde noget godt ved hver eneste dag, er en egenskab jeg har husket mig selv på igennem den her periode. Igennem hele processen.

Om det så har været, at Rema 1000 har haft min absolut yndlingsis (den med pekannødder og karamel), at mine hunde har været sjove, at jeg har lavet gode ting på arbejde, at solen har skinnet, at min søster har sendt blomster, at jeg har hørt god musik eller drukket kaffe med søde og dejlige mennesker, så har jeg hver husket, at det er okay også at være glad.

For det er det virkelig. Det er okay og vigtigt at huske at være glad, selvom man er ked af det.

 

Hvordan jeg har det når #12

Folk spiser af mine pomfritter… (den med pomfritter går vist igen hva’?).

Fremmede mennesker sender billeder af deres overkroppe til mig i Instagram beskedfunktion…

Folk humble bragger lige i mit ansigt…

Jeg tænker på, at en af mine veninder kommer hjem i næste uge efter tre måneder i Hamborg…

Jeg allerede har lavet aftaler med pågældende veninde om at drikke (masser) vin…

Jeg tænker på, hvordan jeg helt sikkert kommer til at have det dagen efter masser vin …

Jeg lige har lavet en aftale med en anden (fælles) veninde om endnu mere vin weekenden efter…

Da jeg blandede slik for 95 kr og slet ikke skammede mig…

Folk fortæller mig, at slik både er usund og dyrt…

Når jeg alene har tømt en flaske rosé denne uge..

Når folk lige pludselig bliver hellige og bedrevidende..

Jeg kommer i tanke om, at jeg er den eneste til at tage opvasken nu…

 

Derfor havde jeg ikke mascara på i en hel uge

Jeg er typen, der har mascara på næsten altid. Med undtagelse om søndagen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan gå udenfor en dør uden makeup. Det ved mange af mine veninder også. Jeg bruger faktisk heller ikke særlig meget makeup. Jeg har f.eks. aldrig fattet øjenskygge, og selvom det helt sikkert ville kunne gøre en signifikant forskel for især mine looks om aftenen, så har jeg bare aldrig brugt det.

Det vigtigste for mig har altid været en pæn og clean hud, mine bryn og vipper. Jeg har også før i tiden brugt læbestifter ret meget, men det er desværre gået lidt ned af bakke igen. Det skal jeg lige begynde på igen, for når jeg ikke bruger øjenskygge, vil det være oplagt at have lidt mere fokus på læberne.

Hver morgen bruger jeg derfor en god creme, concealer, puder og mascare. That’s it. Verdens mest simple morgenrutine. Som jeg ELSKER. Jeg er heldigvis blevet velsignet med en nogenlunde fin og ensartet hud, og har aldrig lidt af acne eller større udbrud, så på den led er det ret nemt for mig. Nogle gange hopper jeg også pudder over. Jeg bruger næsten aldrig foundation, da jeg synes det lidt er overflødigt.

Men, men, men. Alt er ikke godt her i mit ansigt.

For mine vipper er på det nærmeste gennemsigtige. De er SÅ lyse, og faktisk også ret korte. På billedet kan du se mine helt naturlige vipper øverst. Så medmindre jeg vil ligne en nyopstået fra graven, (eller i hvert fald en meget udtryksløs person), så skal jeg altså gøre noget ved mine vipper. Mine bryn bliver i øvrigt også farvet jævnligt og rettet hos Beautified, og der har jeg virkelig gennemgået en proces, fra meget skæve og tynde øjenbryn til smukt formet og velplejede øjenbryn.

Mine vipper plejer jeg hverken at bukke eller gøre noget ved. Jeg lægger kun mascara. Det er ikke fordi, jeg ikke vil bukke dem med en vippebukker. Jeg har bare ikke rigtig tid om morgenen. Jeg er nemlig typen, der klart vælger søvn fremfor ekstra tid foran spejlet. Sikkert til andre menneskers store fortrydelser, men så er jeg i det mindste ikke morgengnaven og det er også værd at tage med i overvejelserne.

Men for en uge siden fik jeg lavet ‘lash lift’ hos Beautified, og det har fuldstændig ændret min rutine om morgenen. Ej okay, SÅ drastisk har det heller ikke været, men det har gjort en kæmpe forskel for, hvordan og ikke mindst, hvor hurtigt jeg kan lægge min mascara. Og den sidste uge havde jeg slet ikke mascara på. Ikke en eneste dag. Det var fandme lækkert!

Jeg fik farvet min vipper samtidig, og hvis du har lyse vipper, så er det en kæmpe fordel at få dem farvet fra tid til anden. Jeg behøver faktisk slet ikke mascara pga. farven nu. Selve mit lash lift og vippefarvning var nok til at give mig et endnu mere markant og smukkere vippelook, end fra min normale mascara. Det var virkelig dejligt bare at kunne stå op om morgenen, og næsten ikke bruge noget tid foran spejlet. For ikke at nævne, at jeg kløede mig lystigt i øjnene hele dagen uden at tænke på at tvære makeup ud. Det var virkelig dejligt!

Hvis du ikke ved, hvad lash lift er, så er det et naturligt buk på dine egne vipper. Så slipper du for at bruge vipperbukker, (der i øvrigt slider meget på dine vipper), og vipperne bliver SÅ smukt buet! Det holder ca. 6 uger, så det er alligevel en rum tid, hvor du slipper for at skulle bakse alt for meget med mascara. Det bliver nemlig en del lettere at lægge på med et lash lift!

Denne uge har jeg så haft mascara på, og det gør nemlig også en kæmpe forskel når man lægger mascara! Mine vipper er VILDT flotte. Skal jeg selv sige det. Men det kan du også vurdere på før/efter-billedet i dette indlæg. Det er ret vildt at kunne have så gennemsigtige vipper ikke? Jeg er meget neutral når mine vipper bare er helt naturlige. Hvilket selvfølgelig også har sin charme, men det er sgu også ret kedeligt. Billedet er taget lige før og lige efter behandlingen, så min hud er lidt rød omkring øjnene, men der er en tydelig forskel på to billeder. Mine vipper har fået et buk, så de buer meget mere opad og udad og farven gør, at jeg rent faktisk kan se mine vipper nu. Er det ikke vildt!?

 

Behandlingen er modtaget som gave af Beautified
// Indlægget er selvfølgelig udtryk for mine egne holdninger
(alt andet ville være fjollet ikke?)

5 gode grunde til, at det er okay at hate på Valentinsdag

Der er ingen Tueday Talk i dag. Der er til gengæld fem virkelig fine grunde hvorfor, det er helt okay at hate lidt i dag; 

Det er for det første slet ikke en ægte helligdag. Altså forstået på den måde, at jo jo, der er vist nok den historie med ham hr. Valentin der, og noget om en ulykkelig kærlighed. Men come on! Det er jo ikke en befrielsens dag! Det skulle da lige være en befrielse for din ellers normalt ret trivielle og endda dovne kæreste, der vist nok alligevel hjalp med opvasken i sidste uge. For i dag er han sgu sød, sjovt nok, ret sød.

Det er en opreklameret dag, skabt af geniale markedføringsmennesker, der helt sikkert enten A) arbejder indenfor chokolade og/eller blomsterindustrien eller B) har haft så elendige parternere selv, at de måtte opfinde en (inter)national dag, kun for et være sikre på at få blomster i hvert fald én gang om året.

Hvis du har en kæreste, skuffer han helt sikkert. Fordi du selvfølgelig havde forestillet dig, at han ville fri til dig i dag. Mindst. Det kan godt være du aldrig nogensinde vil indrømme det. Heller ikke overfor dig selv. Men jeg er selv en kvinde (så godt som i hvert fald), så jeg VED hvordan vores fucked up hjerner fungerer. Lad nu være med at benægte det. I det mindste indrøm, at du havde forventet (mindst) et dusin røde roser. Og du fik en skallet buket fra Netto, fordi du selv mindede ham om, at det vist nok var noget med, at det var en eller anden kærlighedens dag i dag.

Hvis du ikke har en kæreste, så behøver du ingen yderligere grund for at hate på Valentinsdag. You go ahead and hate away.

Hvis dit forhold ikke kører så godt for tiden (har vi ikke alle haft de dårlige perioder), så bliver du virkelig mindet om det i dag. Eller hvis I har forskellige forventninger til dagen i dag. Så kan sådan en ellers normal tirsdag virkelig få en anderledes udgang end tiltænkt! Det er bare pisse nederen at blive mindet om, hvor lykkelige alle andre er, hvis man selv lige har haft et kæmpe skænderi med sin kæreste.

Hvad skal der så ske nu?

Måske du har lagt mærke til det? Stilheden herinde. Det har ikke været med vilje. Det har heller ikke været med uvilje. Jeg er nok bare et sted i mit liv lige nu, hvor jeg skal finde et nyt sted at finde balancen. Og hvor mange faktorer i mit liv skal det samme.

Som bloggen.

Ikke at jeg slår op med bloggen. Eller at den slår op med mig.

Men jeg tror, at der kommer til at ske nogle ændringer rent indholdsmæssigt herinde. Ikke de store drastiske ændringer. Men måske bare nogle mere ærlige indlæg faktisk. Nu er det ikke fordi jeg har løjet for nogle herinde. Det lyder så dramatisk. Men jeg vil bare gerne være mere mig selv.

Jeg er igang med at finde ud af, hvem JEG i grunden er. Sådan en proces bliver igangsat per automatik, når man bryder op med et menneske man har delt de sidste seks år af sit liv sammen med.

Den proces er også ret nice faktisk. Jeg er glad for det. Jeg har fandme også været ulykkelig. Det sir’ jeg dig. Jeg har tudet. Spist is. Druknet mine følelser i slik og dårlige serier. Men jeg er bare ikke typen, der kan leve i ulykkelighed. Der dyrker den. I hvert fald ikke i længere perioder.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig er ked af det. Alt andet ville være mærkeligt. Men jeg er også glad. Eller i hvert fald ved at blive det igen. Jeg har i lang tid haft en tendens til at prioritere mange andre mennesker og ting højere end mig selv. Jeg har ikke tænkt på mig selv, og hvad jeg rent faktisk har lyst til.

Det kan jeg mærke, at jeg gør nu. Ikke kun pga. at jeg er alene sådan rent fysisk meget af tiden. Men også fordi jeg bruger meget tid på rent faktisk at reflekterer over, hvad jeg gerne vil. Hvad jeg føler. Og hvorfor. Jeg nyder tiden alene lige nu. Jeg nyder, at gå en tur alene for mig selv. Jeg nyder bare at være.

Kærligheden forsvinder selvfølgelig ikke bare sådan lige. Det gør den nok aldrig. Den forvandles formentlig til en anden form for relation. Seks år er alligevel lang tid at dele med et andet menneske. Og det er ikke kun pga. min solostatus, der gør, at jeg bruger meget tid på at tænke over tingene. Andre ting spiller også ind her.

Jeg tror, at det her er sundt for mig. Selvom det gør pisse ondt nogle gange.

Men altså. Det er derfor der har været stille herinde. Fordi jeg har brugt tiden på at tænke. Og på at leve også faktisk. Men det fortæller jeg mere om senere.

Må du have en god lørdag aften. Jeg sidder i toget på vej hjem fra et familiebesøg på Sjælland. Et lynvisit. I morgen starter søndagen med en brunch sammen med en god veninde. Hold kæft jeg glæder mig!

Tuesday Talk | Kathrine Puck

Det er jo tirsdag, hvilket herinde betyder et online interview med en anden blogger. I dag skal vi lære smukke Kathrine Puck at kende. Hun blogger på hendes blog, under samme navn, og selvom hun ikke har blogget i flere år, så har hun hurtigt formået at stadfæste sig som en dygtig blogger. Læs endelig videre her (hun fortæller bl.a. noget RET sjovt om mayonnaise), og lær hende bedre at kende. Jeg er sikker på, at du også vil nyde at læse hendes indlæg på hendes blog lige her. 

First The Basic
Navn: Kathrine Puck
Blog: www.kathrinepuck.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Mit livs største vendepunkt var den dag jeg opdagede at jeg var syg, alvorligt syg med en kronisk invaliderende sygdom. Det rystede mig til jeg nærmest var i trance det første år af mit liv med diagnosen sclerose, jeg havde en følelse af at være ” gået til spilde “og at jeg mistede alle mine fremtidsdrømme.

Men al min frygt blev gjort til skamme og i år er det næsten 13 år siden jeg blev diagnosticeret.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Når jeg bliver stor vil jeg være professionel fotograf, rejse verden rundt med mit kamera og opleve dens forunderlighed igennem min linse.

Hvad er dit største talent?
Mit største talent er forhandling. Jeg kan ” prutte ” enhver garvet gadesælger i bund med prisen og går ofte fra en rasende/ frustreret eller grinende sælger. Jeg elsker det og ser det som en udfordring!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Man skal ikke tro man er noget..” Jeg har ikke et gran af jantelov i mig, er aldrig fordømmende og hader hvis andre er.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg vil fortælle mit 15 år yngre jeg at jeg skal følge mit hjerte, sæt klare grænser samt at det altid er okay at sige nej. Grænsesætning vil styrke dit eget værd og du vil føle en stor styrke i at kunne sige fra.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mine børn og blomster

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense er skoven ved Fruens Bøge, så smuk på enhver årstid hvor jeg elsker at gå ture med min familie i de grønne skove eller dyrke motion.

Jeg kan ikke lide….
Kaffe! Det er faktisk ikke det nemmeste ikke at kunne drikke kaffe som sygeplejerske eller det faktum at samtlige af mine veninder og mine familiemedlemmer er kaffeelskende. Jeg har da også investeret i en kæmpe espressomaskine og kan lave alverdens kaffe til perfektion, men drikke det det gør jeg ikke!

Din største guilty pleasure?
Min største last er faktisk mayonnaise, jeg ELSKER det men spiser ikke hvilken som helst mayonnaise. Jeg kører gerne rundt til bestemte butikker kun for at købe min økologiske variant. Desværre må jeg sige at jeg spiser meget af det og bliver aldrig træt af det…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I weekenden bruger jeg min tid på at være sammen med mine børn, mand, familie, venner og dejlige veninder. Jeg elsker at lave en skøn brunch i weekenden sammen med min familie, sidde og hænge over avisen i lang tid og pludselig er halvdelen af dagen gået. Jeg nyder at gå ud at spise, gå til koncerter og i biografen. Men jeg er også ret stor fan af at flyde i sofaen viklet ind i mine unger mens vi ser Netflix og propper ostepops i hovedet.

 

Tusind tak til dig Kathrine for at ville være med!

Mine nye møbler

Sådan et break-up efterlader en masse tomrum. Ikke kun mentalt, men bestemt også fysisk. Da Casper flyttede ud var der lige pludselig en masse tomme pladser i lejligheden. Hvilke var ret åbenlyst nu han havde fået mange af møblerne med. Bl.a. seng, sofa og sofabord. En ny seng var derfor ret nødvendig for at mig anskaffe. Jeg kunne måske godt have ventet med sofa og sofabord, men det nemmeste var altså bare at købe det hele på én gang, og få alt møbeludpakningen overstået i stedet for at trække det over en længere periode.

For at se hele den her situation fra en lys side, så er en af fordelene, at jeg nu kan få lov til at købe præcis de møbler, jeg gerne ville have. Jeg kan indrette lejligheden præcis som jeg gerne vil have den. Selvom den umiddelbare årsag til at få nye møbler ikke er særlig fed, prøver jeg virkelig at se fordelene ved det.

Så jeg raidede IKEA i starten af januar. For ja – jeg er en IKEA-kinda-gal. Især når jeg ikke har planlagt de økonomiske udskejelser til nye møbler. Og heldigvis laver IKEA ofte nogle ret smukke møbler, hvis designs jeg synes er virkelig fine.

Jeg købte den fineste sofa, der minder mig om udseendet på et Wegnermøbel. Selvfølgelig til en del mindre penge end en faktisk Wegner! Og selvom jeg som designuddannet virkelig har det stramt med møbelkopier, så er det heldigvis okay at finde inspiration fra de store klassikere. Præcis som highstreetkæder gør det i tøjbranchen.

Sofaen er noget mindre end den, der stod her tidligere, og selvom det ikke er en “flydersofa”, så kan jeg sagtens flyde i den, hah. Uden problemer endda. Samtidig er den virkelig god at sidde i, hvilket må være et succeskriterie for en sofa ikke?

Sofabordet er fra Sinnerup, og det er faktisk sat ned lige nu. Det kom i både sort, hvid og den grå farve som jeg valgte. Valget faldt på det grå, da det hvide hurtigt ville få mærker (i min verden i hvert fald), og det sorte blev lidt for mørkt til min smag.

Sengen gider jeg altså ikke dele billeder af herinde. Sådan en tænker jeg, at I godt ved, hvordan ser ud.

Piger med Pistoler // Månedens playliste

Så damer (og drenge – jeg ved, at I læser med derude), her kommer denne måneds playliste fra min Spotify. Jeg sprang sgu konceptet over i december og januar. I december mest fordi min playliste seriøst kun bestod af julesange. Jeg tænkte, at jeg ikke ville belemre jer med flere af den slags lige den måned. I januar har jeg ikke hørt særlig meget musik. Mest tudemusik for at være ærlig. Et kærestebrud lægger ligesom lidt op til, at jeg skulle høre ALT med Adele i hvert fald. Så den måned sprang jeg altså også lige over. Selvom jeg skam har en playliste perfekt til, hvis du og din kæreste lige er gået fra hinanden. Sig til, hvis jeg alligevel skal dele den herinde.

Anyways. Denne måneds playliste er ret influeret af en masse female power! Derfor starter den selvfølgelig også med Flødeklinikkens “Piger med Pistoler”, som også er titlen på denne måneds playliste. Playlisten er fyldt med en masse gode sange fra kvindelige musikere, der lige giver et selvtillidsboost efter sådan et break-up. Det er ligesom tiltrængt ikke? Hele februar vil, som tidligere skrevet, have temaet “en ny begyndelse” på alle mulige områder. Jeg husker og bruger også stadig mit udvalgte ord for året. Det kan du læse om i dette indlæg. Du kan sagtens stadig nå at vælge dit eget ord, der skal guide dit 2017.

Jeg kommer til at høre en masse musik dette forår, for jeg skal arbejde til mange koncerter de næste to måneder. Faktisk hver weekend kommer jeg til at høre livemusik. Det er nu ret fedt, at det er en stor del af mit arbejde. At lytte til musik. Det er selvfølgelig ikke alt sammen, jeg er lige vild med, og jeg ved allerede nu, hvilke koncerter jeg glæder mig mest til at være på arbejde under. Kunne I egentlig tænke jer at høre mere om, hvad jeg egentlig laver til sådan en koncert?

Nu vil jeg efterlade jer med denne playliste, og selv smutte videre. Jeg skal mødes med en veninde for at drikke vin og bitche. Det bliver en god lørdag aften. I må have en skøn aften derude ♥

Hvorfor kan mit hår ikke altid side sådan? (+ tip til en give away)

Wauw. Hold da nu op. Sikke en respons jeg har fået på mit indlæg den anden dag. For pokker, hvor er I søde derude. Jeg havde slet ikke regnet med den tsunami af kærlighed, der fløj min retning. Jeg tænkte faktisk mest af alt, at jeg ville forklare situationen som den er lige nu. Også fordi bloggen jo er det sted, hvor jeg kan dele mit liv – også de mindre fede aspekter af det. Jeg havde slet ikke regnet med, at I ville sende så mange søde ord tilbage i min retning. I er virkelig nogle skønne mennesker, der sidder derude bag skærmene. Hvis ikke der er nogen, der har sagt det til jer, så hører I det fra mig nu. TAK. Tak for den overvældende forståelse og medfølelse fra jer alle i går. Det var virkelig rart. At side og læse alle jeres kommentarer føltes som at vælte bagover i en kæmpe bunke af silkebløde fjer. I gør det sgu godt altså.
Jeg kommer nok til at dele noget mere om, hvordan jeg har det og hvordan hele processen foregår når ti mennesker går fra hinanden efter seks år sammen. Det er ikke nemt kan jeg hilse at sige.

Lige nu vil jeg dog dyrke lidt forfængelighed og fortælle mere om en dag i sidste uge, hvor jeg sad hårmodel for frisør Tine Balle & Team Hairstudio.

I sidste uge brugte jeg nemlig en eftermiddag efter arbejde på at bliver smukseret efter alle kunstens regler. Tine fra Tine Balle & Team Hairstudio havde spurgt, om jeg ikke ville side model til noget hårstyling som de skulle bruge billeder af. Det ville jeg rigtig gerne for udover at kunne hjælpe Tine med nogle billeder, så var det en god mulighed for mig at se, hvordan andre ville og kunne style mit hår.

For true be told, så er jeg RET triviel og ordinær, når det kommer til at style mit hår. Det kommer mest af, at jeg forsøger ikke at slide det alt for meget. Men at gå fra at glatte og skamafblege det for nogle år tilbage til i dag, hvor jeg næsten ikke redder det, er måske alligevel lidt for drastisk en nedskæring på mine håroplevelser.

Jeg er også bare fantasiløs når det kommer til at style mit hår. Jeg synes det tager hundrede år, og resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Så ender det med at jeg alligevel bare lader det hænge løs. Eller som et meget brugt og klassisk alternativ; sætte det op i en fyldig knold på toppen af baghovedet. Det er også bare så trivielt. Så jeg tænkte, at jeg netop kunne få noget inspiration til sådan en oplevelse som hårmodel.

Det var Tine selv, der stylede mit hår og lagde makeup på mig. Jeg følte mig virkelig som en hollywoodstjerne på vej til den røde løber, da jeg så mig selv i spejlet bagefter. Det var ikke fordi jeg havde meget mere makeup på, end til daglig, men alligevel følte jeg mig meget sminket. Ih jeg elsker ordet sminket og sminke haha. Det minder mig om mit teenage-jeg, der eksperimenterede med sminke – ikke makeup.

Jeg fik at vide af flere, at min sminke var super fin, og at det slet ikke var for meget til mig. Måske jeg bare skal til at dyrke det noget mere? Ikke lade mig skræmme af at eksperimentere lidt med det.

Håret var en helt anden sag for mig. Stylingen var jeg helt vild med, og de store og bløde krøller er mit ønskehår. Kunne jeg bare have det til hverdag ville min hårlykke være gjort. Mit hår har nogle store fald naturligt. Det er i hvert fald ikke helt glat overhovedet. Men det er som om, at det ikke kan bestemme sig for, hvor meget af håret, der skal have det her fald. Nogle steder har det ret mange bølger og store fald, mens det andre steder er ret glat. Jeg har vist også opgivet at finde mening i det, men måske jeg skal forsøge at style det lidt mere til hverdag og prøve at dyrke bølgerne frem på en eller anden måde.

Jeg har ikke prøvet at blive klippet eller få ordnet hår hos Tine Balle, men jeg har hørt meget godt om hendes kompetencer som frisør og også om de ansatte hun har. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de helt sikkert er rigtig dygtige derinde. Tine kan i hvert fald også finde ud af at style hår, og jeg ærgrede mig over, at jeg bare skulle hjem og ligge på sofaen bagefter.

Jeg har smugkigget ind hos Tine Balle & Team Hairstudioe et par gange fordi Beautified har lokaler lige ved siden af (og der kommer jeg en del haha!) så jeg kendte godt lidt til salonen.  Hvad synes I om stylingen? Er det noget jeg skal dyrke i en mindre grad til hverdag?

Lige nu har Beautified og Tine Balle & Team Hairstudioe en konkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en olaplexbehandling til dit hår OG en shellacbehandling til dine negle. Du kan være med lige her. Det er en perfekt selvforkælelse til at starte året på.

En ny begyndelse for mig

Nå venner. Det her indlæg kommer nok til at forklare mit mere eller mindre fravær på bloggen/Instagram i januar måned. I hvert fald i starten af måneden. Det kommer også til at forklare, at livet ikke altid er, hvad det ser ud til. Og så kommer det ikke mindst til at forklare, hvorfor jeg har købt nyt, nyt, nyt hele denne måned.

Sagen er nemlig den, at jeg lige nu står overfor en ny begyndelse i mit liv. Et begyndelse, hvor jeg er alene.

Casper er nemlig flyttet ud af vores tidligere fælles hjem over nytår, og vi har besluttet at gå hvert til sit. Det lyder så koldt og business-agtigt, når jeg skriver det på den måde. ”Vi går hvert til sit”.

Sådan føles det ikke skulle jeg hilse at sige. Altså koldt. Det føles alt andet måske. Trist, forvirrende, komplekst.

For det er jo ikke sådan, at livet er sort og hvidt. Det har mange forskellige nuancer. Ligesom det er mange forskellige faktorer, der gør, at Casper og jeg har besluttet, at det lige nu er bedst, at vi ikke er sammen.

Vi er ikke sure på hinanden. Der er ingen hard feelings. Det er bare en beslutning om, at vi begge fortjener at være så lykkelige som vi overhovedet kan blive. Og vi blev desværre til sidst i tvivl, om vi var lykkelige sammen. Og det er intet forhold tjent med. Det er ingen mennesker tjent med. Så i stedet for at blive sammen og være i tvivl, om vi ville være lykkeligere hver for sig, tog vi beslutningen om at gå hver for sig. Ellers forsvinder den tvivl aldrig.

Selvom jeg måske formidler det ret ukompliceret her, så har det været meget kompliceret. Igen – livet er ikke kun sort og hvidt.

Så januar er gået med at få delt vores ting op, at Casper er flyttet ud, at jeg har købt nye møbler, og på at spise en masse comfort food og se en masse dårlige serier. Det har ikke været og er ikke let. Men efter seks år sammen, er dette det rigtige for os begge.

Så det er også den primære årsag til, at mit arbejde med bloggen ikke har fået særlig meget opmærksomhed. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til det. Ligesom jeg heller ikke har trænet næsten hele januar. Jeg nåede lige at træne en gang i går, men ellers har træningen hele januar stået stille. Jeg kunne ikke overskue det. Generelt har det været en overvindelse for mig, hver gang jeg har skulle ud af døren den sidste måned. Med undtagelse af mit arbejde hos Kansas City. Det har været et fast holdepunkt, der har holdt mig i gang den sidste måned.

De sociale medier portrætterer ikke altid virkeligheden. Og jeg har virkelig heller ikke haft nemt ved at være online den sidste måned. Den første uge af januar var jeg næsten også offline. Jeg orkede det ikke for at være ærlig. Jeg orkede ikke at skulle smile, jeg orkede ikke at skulle lade som om alting var okay. For det var det ikke. Det er det stadigvæk ikke. Men nu har jeg fået det lidt mere på afstand, og nu kan jeg åbne lidt op omkring det. Uden at tude. For selvom det måske nok er den rigtige beslutning, så er det utroligt svært at sige farvel til et menneske, som jeg gennem de sidste seks år, har haft så tæt en relation til. Selvfølgelig kan vi stadig snakke sammen, men for at komme videre begge to, prøver vi faktisk ikke at snakke så meget sammen mere. Det nytter ikke rigtig noget. Der er jo stadig mange følelser, der for mig endnu er uklare. Dem skal jeg prøve at finde ud af, og det tager bare tid.

Jeg har været meget ulykkelig i januar. Jeg er det stadig til dels. Det er måske bare ved at ændre sig til en anden følelse. Jeg ved det faktisk ikke lige nu. Det er måske også fordi, der er nogle familiære problematikker jeg oplever samtidig. Det er ikke noget jeg kan komme ind på i dette indlæg, for det er stadigvæk for tæt på. Men måske senere, når også det er kommet på afsted.

Jeg har brugt lang tid på at fatte mod til dette indlæg. Jeg ved ikke om det har været nødvendigt. Om det overhovedet er så forfærdeligt at dele. Det har bare været en hård ting at dele i mit privatliv. Det er bare aldrig sjovt at skulle fortælle folk, at man går fra hinanden. Vel?

Men altså dette er i hvert fald en forklaring på, hvorfor jeg har været lidt stille herinde, hvorfor jeg har opdateret alle mine møbler og hvordan mit liv sagtens kan være meget mere, end hvad jeg vælger at dele online.

Det her er en ny begyndelse for mig. Selvom det ikke altid er lige fedt, så kan jeg mærke, at det er godt for mig. I februar vil jeg derfor også fokusere på nye begyndelser herinde på bloggen. Jeg vil dele gode tips til, hvordan du kommer i gang med at træne efter en lang pause, hvordan du starter gode og sunde vaner, hvordan du starter på en frisk. Februar bliver altså mit januar. En ny start på ikke kun et nyt år, men også en ny periode af mit liv.