THURSDAY PICK-ME-UP: GIN & TONIC

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

ginandtonic

Denne gang kommer der igen en yndling her i husholdningen. Nemlig en Gin & Tonic, eller sagt med smartenheimer “jeg-kommer-så-tit-på-clubben-at-bartenderen-kender-min-det-sædvanlige-tak”-stemme; en G&T. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den forkortelse. Nu er det ikke fordi jeg synes, at navnet er særlig udfordrende at sige i sig selv, men jeg kan da godt følge det “smarte” i den forkortede udgave. Ja ja, whatever floats your boat.

None the less er det i hvert fald denne uges Pick-Me-Up. Jeg ved godt, at den kommer relativt sent – i hvert fald i forhold til, hvornår jeg plejer at udgive dette faste torsdagsindlæg. Men lige som jeg skulle til at redigere billeder her til eftermiddag valgte min MacBook resolut at nødslukke! Jeg fik en klump i halsen, og mit hjerte begyndte straks at banke en anelse hårdere. Som I nok ved, så skriver jeg speciale i øjeblikket, og en nedlagt computer er der virkelig ikke tid eller overskud til i øjeblikket. Der gik et par minutter, hvor jeg sad med køben på kanten af bordet, og min kære lille maskine sagde mærkelige lyde. Ingen Sad Mac, heldigvis, men da den endelig startede op stod der hurtigt en masse skrift. På noget, der lignede kinesisk. Åh for pokker jeg blev nervøs! Indtil jeg så log-in billedet trone frem på skærmen og jeg kunne skrive mit password, og maskinen genstartede. Det kunne lige passe, at den valgte at stå af nu. Heldigvis for Dropbox! Der gemmer vi ALT, der har med speciale at gøre. Og den virker nu. Altså min computer. Så jeg kunne udgive dette indlæg. Og forhåbentlig skrive videre på speciale. Så NU fortsætter det vanlige Thursday Pick-Me-Up indlæg!

G&T er en enkel og meget let drink at lave! Sådan – virkelig nem! Basic består den af tonic og gin. Den er altså idiotsikker. Selv jeg kan lave denne drink. Men det er måske netop grundet dens simplicitet og ikke mindst friske smag, at denne drink er én af mine yndlingsdrinks. Jeg er generelt begejstret for de friske drinks, og denne udgave jeg har lavet af en klassisk Gin & Tonic synes jeg faktisk er ekstra frisk.

Jeg er nemlig, som du kan se på billerne, rigtig glad for at pifte den markante gransmag op med agurk. Nu sidder du helt sikkert og tænker, at agurk da ikke smager af en fløjtende døjt. Men det er så her, at jeg vil vove at påstå modsat. Og jeg udfordrer dig til selv at smage efter, hvis du ikke tror mig. Jeg ynder at bruge 2-3 skiver frisk agurk i drinken. Det giver bare lige lidt ekstra umf til drinken. Go try it I say!

Drinken er en highball cocktail og som følge deraf bliver den serveret i disse fine høje glas. Et “ægte” highball glas skal helst være så tyndt, at isterninger kun kan ligge én ad gangen ovenpå hinanden, men jeg har indtil videre ikke kunne finde SÅ tynde glas, så disse må altså gå an. (De er forresten fra Bilka skulle nogle være interesseret).

Hvad angår valget er gin, så er det altså en hel jungle i sig selv. En jungle jeg desværre ikke har bevæget mig synderligt rundt i. Måske mest af frygt for enten at fare vild, eller blot blive så betaget, at jeg aldrig vender tilbage hah. Men jeg anvender en helt klassisk Tanqueray, som jeg vist nok kan forstå på det hele, skulle være ganske udmærket til formålet. Sidder du inde med vigtig viden ligegyldig info omkring gin som du mener er relevant så smid da endelig en kommentar. Jeg vil altid gerne lære mere (om det jeg drikker…).

 

IMG_7103

Denne opskrift er beregnet til 2 drinks

INGREDIENSER
Gin
Tonic
Agurk (gerne økologisk)
Isterninger

SÅDAN GØR DU
Fyld glaset halv med isterninger og 2-3 skiver agurk. Hæld derefter gin og tonic i glasset – forholdet varierer efter smag – jeg hælder til 1/3. Dvs 1 del gin og 3 del tonic. Men det er som sagt en smagssag. Pynt evt. med en skive agurk. 

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Som det fremgår af opskriften så er forberedelsestiden nærmest lig nul. Du skal skære agurk i skiver og ellers blot hælde i glasset. Det tager MAKS 5 minutter, og så har du drinks klar til servering.

IMG_7108 IMG_7115

Har du ikke set de andre opskrifter med drinks fra mine Thursday Pick-Me-Up indlæg kan du se dem alle her. Der er masser inspiration at hente til weekendens (eller tirsdagens om nødvendigt) drinks.

Som altid – hvis du laver nogle af drinksene så tag mig endelig på Instagram @jeanettehardis, eller brug hashtagget #letsdrinksomeshit.

…………………………………………………………………………………..

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

LATELY ON INSTAGRAM

Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der følger med på Instagram (?) men der lægger jeg dagligt billeder op fra små øjeblikke i min hverdag, sjove memes og alt muligt shit. Det er sjældent at disse billeder når bloggen, men jeg tænkte, at jeg ville dele øjeblikke fra det sidste stykke tid på Instagram. Mest fordi min hverdag i øjeblikket består af mig, der sidder foran computeren og prøver at mase ord fra min hjerne igennem mine fingre ud i et worddokument. Det lyder måske nemt. Det er svært.

11910499_1242361472457529_846364662_n^^Et roligt øjeblik en sen aften med levende lys, levende roser og fint postkort med rose fra Minimalistic Mess^^

12063141_936533369715083_1573394572_n^^Den smukkeste bygning i Odense, som min specialemakker og jeg gik forbi en regnfuld dag – helt sikkert nyt go-to outfitpost spot. Hasle klinker OG marmor – what’s not to like!^^

11356614_1669992673284634_2136603130_n^^De folk, der virkelig kender mig ved, at dette er mere end sandt!^^

11856729_1728087890753046_18495679_n^^Jeg var ved at dø af grin, da jeg fik knipset dette billede under en luftetur med hundene. Det er især mindstehundens ansigtsudtryk jeg griner af, hver gang jeg ser det her billede. Livet som hundeejer er fyldt med disse skønne øjeblikke^^

11906205_887986671309419_1781345538_n^^Jeg fik et lækkert kaffefix med orangesmag hos Kafferisteriet en dag, hvor regnen stod ned i stænger! Men hvad gør man ikke for en perfekt latté?^^ 

11259368_1202072049807878_727390359_n^^En søndag, hvor vejret var tilforladeligt, inviterede min lækre mand på en af mine yndlingskaffer i byen – en Ginger latté. Mums! Vi brugte en time på at filosofere over livets store spørgsmål i sofaerne foran Joe and the Juice aka. dyrke People Watching.^^ 

12105098_512494498928332_1582845260_n^^Så leger jeg faktisk også henne på snappen, hvor jeg lægger alle mulige snaps op! Min historie er åben, så følg endelig med @jhardis. Her i H&M prøverum med mit bedste fierce-look^^

HVORDAN JEG HAR DET NÅR #3

Jeg prøver at blive færdig med et afsnit i specialet giphy1

Jeg bliver færdig med et afsnit til specialetgiphy2

Jeg får øje på mig selv i spejlet i træningscentretgiphy3

Casper kører tidligere end mig om morgenengiphy4

Jeg prøver at balancere speciale, blog, kæreste, hunde, familie, job.
giphy5

Jeg sidder og skriver speciale om aftenen, og der er flere stavefejl end ord i en sætning.
giphy6

Folk mener, de er bedre end alle andre, og jeg i mit stille sind hader dem.
giphy7

Vi har mega meget, der skal skrives til specialet.
giphy8

Jeg overvejer mine forventninger til julefrokost med arbejde på lørdag.
giphy9

Jeg prøver at springe køen over fredag aften foran clubben
giphy10

Læs flere “Hvordan jeg har det når”-indlæg lige her og her

…………………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

KEEPING MY FINGERS WARM: GLOVES FROM H&M

Tusind tak! For alle jeres fine tanker til mit sidste indlæg omkring savnDet blev jeg virkelig glad for! Og selvom det selvfølgelig ikke altid er lige rart at savne, så var det dejligt at mærke, at jeg ikke er den eneste med denne følelse indimellem.

I dag har tiden til savn slet ikke været der. Jeg startede nemlig min morgen med kig på speciale, efterfulgt af et møde i byen, efterfulgt af mere speciale. Som jeg også kigger videre på når aftensmaden er indtaget. Åh det bliver SÅ dejligt og befriende når vi er færdige. Lige nu er jeg godt nok ved at være lidt træt af det for at være ærlig. Andre, der sidder med denne følelse lige nu med skoleopgaver? Suk altså.

Jeg ville dog lige hoppe herind forbi for at vise jer et par handsker, som jeg viste jer i dette indlæg. Jeg havde nemlig allerede nappet et par af handskerne fra collagen for nogle uger siden. Mine hænder reagerer nemlig meget på kulden, og mit forbrug af håndcreme stiger eksponentielt med faldet af graderne udenfor.

IMG_7088 IMG_7090 IMG_7092^^Handsker i ruskind H&M^^

Heldigvis hjælper det meget at huske handskerne. Og disse er alt for fine til, at jeg glemmer dem. I ruskind med frynser. Meget i tidens trend. Er I begyndt at huske handskerne? Og huerne for den sags skyld.

Nu vil jeg hoppe videre i mit worddokument. Åh jeg skriver lige igen – gud, hvor jeg glæder mig til, at vi er færdige.

Rigtig god aften derude i stuerne.

……………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

NOGET OM SAVN: ET MERE PERSONLIGT INDLÆG

IMG_7949 Jeg forsøger at være ganske personlig herinde. Det må gerne være min person, der skinner igennem mine indlæg. Det er trods alt min blog; det må den gerne afspejle. Men for mig er der også en ganske fin grænse imellem det private og det personlige, og emnet i dag er ganske personligt og noget, der til tider fylder meget hos mig. Nemlig savn.

Som jeg skrev om i dette indlæg, så bor hele min familie nemlig på Sjælland imens jeg er bosat i Odense. Det er et valg jeg har taget grundet praktiske omstændigheder. Men rent praktisk betyder det også, at jeg ikke ser min familie så tit som jeg måske kunne ønske. Faktisk slet ikke så tit.

Og det er her, at savnet kommer ind i billedet. For det betyder nemlig også, at jeg savner. Jeg savner min familie rigtig meget. Måske endda især i denne periode, hvor specialet optager enormt meget tid, og mange mentale ressourcer. Det betyder, at jeg ikke får talt så ofte med min familie som jeg gerne vil, og jeg har måtte melde pas til fødselsdage og kom-sammen fordi hverken tiden eller overskuddet var til en tur til Sjælland.

Jeg mærkede især savnet den anden dag, da jeg havde den dumme oplevelse i trafikkenKort efter jeg var kommet hjem ringede jeg min mor op, og lyden af hendes stemme fik tårerne til at pible frem i øjenkrogen. Jeg savnede så det gjorde helt ondt i maven. Den der knugende fornemmelse i brystkassen, der på én og samme tid føles som et dybt sort hul, der suger alt energi fra kroppen og en knugende følelse af et tykt reb, der er bundet så stramt i en knude, at det ikke vil løsne sig.

Det er nok også især i perioder, hvor jeg har ekstra meget at se til. Misforstå mig ikke; jeg elsker at have travlt. Eller rettere sagt, jeg elsker at have noget at se til. Jeg fungerer ikke så godt med alt for megen fritid. Jeg bliver rastløs, og med rastløsheden kommer savnet måske krybende. Samtidig ville jeg ønske, at tiden var der til flere visit østover. Det er vist lidt en ond cirkel.

Pointen med dette indlæg er vist også at komme lidt ud med savnet. Få det til at flyde igennem mine fingre ned på tastaturet og væk fra mig selv. Jeg ved ikke rigtig om det virker. Eller om klumpen i mit hals bare bliver større? Måske det også er årstiden lige nu? Julen, der står for døren. Jeg savner enormt meget at pynte op i mine forældres hus. Der er traditioner for pyntningen. Hvor det forskellige pynt skal hænge og hvordan. Hvor julebamserne skal stå på sofaen, og de skinnende glaskugler i røde, gule, grønne og blå farver, der minder mig om Disneys Juleshow skal hænge henne. Jeg er et familiemenneske, og lige nu føles min familie bare så langt væk. Ikke kun et smut over broen. Som jeg kan forstå skal være en endnu mere bekostelig affære at manøvre sig over. Lige nu kunne min familie ligeså godt være i Kina. For de føles ligeså langt væk.

Heldigvis har moderne teknologi gjort det rigtig nemt at være i kontakt med dem. Det har bare ikke helt den samme følelse at ringe sammen som det har at give dem et tiltrængt kram. Jeg håber, at tiden vil være til en masse besøg når specialet er færdigt – jeg skal heldigvis holde jul hjemme, og min mor og far er så søde at hente mig, hundene og alle gaverne nogle dage før juleaften. Jeg glæder mig SÅ meget. Til at kunne fjolle med dem alle sammen. Høre julemusik om morgenen med mine forældre de sidste par dage, hvor de skal arbejde inden juleaften. Se alt julepynten i og udenfor huset. 

Savnet til ens familie er svær at beskrive. Den er heller ikke lige stor altid. Har jeg været hjemme hos mine forældre nogle dage bliver mine familie-depoter fyldt op, og jeg kan tage en turnus igen på Fyn. Men lige nu er depoterne godt nok slunkne. Det skal gøre godt at få dem fyldt op til randen og mere når jeg kommer hjem til jul. Indtil da vil jeg prøve at kanalisere savnet til energi til speciale. Det er heller ikke fordi, jeg ikke er omgivet af skønne og fantastiske mennesker her på Fyn. Og de værdsætter jeg enormt meget. Vi får f.eks. meget hjælp af Caspers familie, og jeg elsker at de bor så tæt på os. Ligeså meget som jeg synes det er irriterende nogle gange, at mine forældre bor så “langt” væk.

Jeg er lidt nervøs for at trykke udgiv på dette indlæg, for det er virkelig personligt. Men nu gør jeg det sgu.

Er jeg den eneste, der nogle gange har denne følelse af savn?

INSTANT COFFEE: ENHVER STUDERENDES REDNING

instant coffeeAs we speak (write?) sidder jeg på Nelles og nyder en virkelig skøn kop kaffe. Den ene  af de to cafeér ligger på Overgade, og det er kun 7 min væk fra mig. De har wifi, og en lækker Chok Orange som jeg næsten altid hopper på når jeg ynder at sætte mig her. Jeg har et par forskellige steder i byen, hvor jeg søger hen og skriver opgave når de hjemlige rammer bliver lidt for hyggelige. Jeg frekventerer også kaffebaren Kafferisteriet, og til en hurtig kop kaffe igennem byen nyder jeg også at hoppe forbi Coffee & Eat.

Men – pengepungen kan altså ikke altid være til baristakaffe, også selvom det giver en anden stemning at sidde ude. Derfor er jeg selvfølgelig storforbruger af alskens forskellige slags kaffer i alskens forskellige slags udgaver til hjemmet. Jeg har før skrevet om mit forhold til kaffe lige her. Jeg er nemlig opvokset i et sandt kaffehjem. Og i et sådan er instant kaffe altså bandlyst. I hvert fald ifølge min far. Han fortæller tit, at han på hans arbejde bliver budt kaffe diverse steder han kommer, og gladeligt hver gang siger ja tak. Smilet blegner dog en anelse, hvis folk hiver elkogere og pulveret frem hah! Det ér han altså bare ikke til. Som den høflige mand han er, drikker han selvfølgelig kaffen alligevel. Måske bare en anelse misfornøjet hæh.

Jeg har lidt arvet den samme aversion imod pulverkaffe, men har dog måtte synke pulvervandet non the less i mange sammenhænge. Især hen imod de sene eftermiddage når vi har siddet på uni, og skrevet rapporter har det været nødvendigt med instant kaffe. Min gruppe og jeg har de sidste par semestre haft en elkoger og pulverkaffe stående i et dertil indrettet skab på uni udelukkende med det forhold at kunne brygge kaffe hurtigere og billigere, end havde vi skulle købe det til 7 kr pr kop i kantinen. Derudover sad vi ofte til de sene timer på dagen – og her havde kantinen ganske simpelthen lukket.

Jeg har derfor været en del forskellige slags instant kaffe igennem. Med bedre og mindre gode resultater som følge. Nu tror jeg dog, at mit instant kaffe hjerte banker for én eneste fabrikant.

Grunden for min overbevisning er disse lækre Instant Coffees fra Beanies. Casper havde dem med hjem fra et julemarked på Egeskov Slot. Og hvilken julefryd de bragte frem!

De smager virkelig godt! Normalt er instant kaffe med smag ikke altid lige heldige og gode i smagen, men disse er vidunderlige. Og perfekte til denne kommende periode med fart på specialet. Det er nemt og hurtigt at “brygge” en enkelt kop kaffe, i stedet for en hel kande. Og så er det vildt hyggeligt med lidt forskellige smage til kaffen. Derudover er de perfekte til den kaloriebevidste, da de kun indeholder 2 kalorier pr. kop! Selv med en skvit mælk oveni er det ikke mange kalorier pr. kop kaffe. Selvom det nu ikke er dét, der er vigtigt ved en kop kaffe for mig.   IMG_7054 IMG_7061 IMG_7062 IMG_7063

Derudover er jeg helt faldet for den søde emballage – det er klart en erhvervsskade her imens vi skriver om selvsamme i specialet. Men ER de ikke fine?

Nu er den gode oplevelse i hvert fald givet videre. Måske nogle af jer skal til julemarked på Egeskov Slot; så skal I i hvert fald prøve en af disse. Jeg mener, at Casper sagde, at de kostede 110,- for tre. Det er derfor heller ikke den billigste instant kaffe (det er der faktisk ikke rigtig nogle instant kaffe, der er), men de er alle pengene værd! Vil du læse mere om dem, er hjemmesiden lige her. De sender dog ikke til Danmark, men jeg kan se, at de har én forhandler i DK, og de kan under alle omstændigheder erhverves på julemarkedet på Egeskov Slot.

Nu er denne overspringshandling vist nok for denne eftermiddag, og jeg vil hoppe videre i min komparative næranalyse. Yipi yeah (eller noget….). Rigtig skøn lørdag derude – er der nogen, der skal se juletræet blive tændt her i Odense? Det er så hyggelig en tradition synes jeg.

……………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

OOTD: STRIPES & FLOWERS

ootd- stripes and flowers

God fredag aften

Først lige TAK for jeres søde ord og tanker i går! Der skete heldigvis ikke noget, men det, der ligeså meget forskrækkede mig var vist også, hvad der kunne have været sket. Puha man skal altså se sig for i trafikken – også selvom men tror, at folk har set én.

I dag har jeg igen brugt dagen på mere speciale. Det er også, hvad weekenden kommer til at stå på. Det tror jeg nu bliver ganske hygsomt med det forestående snevejr taget i betragtning. Så føles det lidt mere julet, og det må det gerne for min skyld.

I dag fik vi klemt en tur på biblioteket ind midt imellem vores analyser. Odense Centralbibliotek ligger lige overfor Kongens Have, hvor denne fine lokation findes. Vi fik heldigvis klaret vores ærinder i byen imellem regnvejret. Jeg har egentlig ikke så forfærdeligt meget mere at sige for nu, for mit hoved et helt fyldt op af tanke omkring speciale, og vores snarlige deadline. Det skal gøre godt at blive færdige!IMG_7014

^^Jeg har i dag en lang Mads Nørgaard kjole og min 3d-blomster trøje fra eBay på, samt min læderjakke fra Barneys udover, og mine fine lyserøde herresko med kobberhælen som fix detalje fra Asos^^

Jeg er blevet ganske fornøjet over at kunne forlænge mine kjolers anvendelse her over vinteren ved at kombinere dem med trøjer og sweaters i ellers umage par. I dag blev det derfor min 3d-blomstertrøje ud over kjolen. Den anden dag kombinerede jeg en højhalset, langærmet trøje indenunder en sort kjole med korte ærmer. Jeg er nemlig ikke så meget til at smække en cardigan ud over en kjole eller top. Men bare arme det kan jeg altså ikke have her i den kolde periode. Jeg hader når min hud er bar medmindre det er virkelig varmt! På den led er det perfekt med en langærmet trøje på indenunder  – det kan i hvert fald anbefales til de kuldeskær af os. Brr.  IMG_7026 IMG_7034

Jeg vil hoppe videre i dagen agenda med mere speciale og en hjemmelavet burger til aften. Mums!
Hvis du mangler inspiration til aftenens drinks, så husk, at jeg hver torsdag udgiver et indlæg omkring selvsamme. Se dem alle her. I går var det en lækker (!) Mojito, der stod på programmet.

………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

THURSDAY PICK-ME-UP: MOJITOS

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

 

IMG_6963

Så blev det altså torsdag igen, og som et tilbagevenden indslag også ugens Thursday Pick-Me-Up!
Jeg trænger lidt til en Pick-Me-Up’er skulle jeg hilse at sige! Vi sidder med speciale hver dag fra nu og indtil vi er færdige medio december, men i morges fik vi klemt en træning ind sammen også.

På vej hjem fra træning havde jeg dog en af de mest ubehagelige oplevelser jeg har haft i trafikken. Jeg kommer cyklende igennem en parkeringsplads med frit udsyn til alle sider, og ser en bil på min højre side, der kører frem mod hajtænderne. Her er det så, at jeg stærkt regner med at bilisten holder sin vigepligt. Det gør hun bare ikke, og hun kører LIGE ud i min bane. Jeg må kaste styret til den ene side, og klodse mine bremser for at undvige. To cm længere fremme og jeg havde ligget på kølerhjelmen.

Jeg har før været ude for oplevelser, hvor man som cyklist kan fornemme, hvis bilen ikke har set én og man derfor lige sænker farten eller stopper op selv. Men i dette tilfælde kørte hun frem til hajtænderne, og jeg var sikker på, at hun havde set mig. Hun stoppede jo. Indtil hun ikke gjorde mere.

Puha mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig – faktisk indtil nu. Bilisten stoppede selv og sagde mange gange undskyld, og at hun var SÅ ked af det. Og jeg fik lov til at råbe lidt af hende – med ordene, at jeg godt vidste, at hun selvfølgelig ikke buldrede frem foran mig med vilje, men at det ikke gjorde forskrækkelsen mindre. Jeg gik efterfølgende i Netto, hvor jeg bare hev varer ned fra hylderne uden at overveje, hvad jeg tog i kurven. Efterfølgende trak jeg cyklen hjem, og ringede til min mor. Hun fik mig talt fra mit forskrækket-hiv-efter-vejret-jeg, og jeg kom hjem med lidt mere ro i mavsen. Men et chok – det var det altså! Heldigvis blev jeg ikke ramt…

En Pick-Me-Up’er står derfor højt på listen i dag! Og en lille fjer på toppen har vel aldrig skadet nogle imens de skriver speciale? Jeg synes i hvert fald, at den er tiltrængt i dag!

Denne torsdag er heller ingen undtagelse fra ugens tidligere dage, og jeg sidder på kontoret hele dagen, og vi fortsætter ufortrødent igen i morgen. Men det betyder heldigvis ikke, at nogle af jer derude ikke kan få en lille skid på i aften! Og hvad er bedre, end at gøre det med en helt klassisk Mojito?

Det er klart top 3 yndlingsdrinks for mig. Hvorfor den ikke er kommet på noget tidligere ved jeg ikke. Muligvis fordi den er så kendt og ordinær? Endda her også i denne konventionelle udgave.

Jeg er nu sikker på, at den nok skal falde i god jord; omend så for at huske nogle af jer på denne friske og cubanske drink, der er en sikker vinder ved enhver festlig begivenhed. Hvis man gerne vil undgå alkoholen kan den såmen laves i en virgin udgave – den smager ligeså godt skulle jeg hilse at sige.

IMG_6964 IMG_6965 IMG_6972

Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
8 cl rom (klar, men du kan godt bruge en mørk)
2 lime
ca. 12 mynteblade
10-20 gram rørsukker
Danskvand
Isterninger en masse

SÅDAN GØR DU
Skyl lime og mynteblade. Skær lime i tynde både og fordel både lime, mynte og rørsukker i de to glas. Jeg er selv glad for ca. 10 gram rørsukker i hver drink, men prøv at smage dig frem. Disse tre ingredienser mortes derefter så saften rigtig komme ud af både lime og mynteblade. Jeg er gladest for at bruge en morter af træ, men comme ci comme ca.
Fyld nu glasset 2/3 med knuste isterninger, og hæld derefter 4 cl rom i hver drink. Også mængden af rom kan justeres efter smag og behag. Top derefter af med danskvand.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Det tager ca. 15 min at lave disse drinks. Intet skal shakes, men lime skal skæres i både og mortes med mynten – hertil kræver et værktøj i form af en morter. Rørsukker skal vejes af (eller tag den på slum) og isterninger skal måske knuses. Den får derfor 2 flasker i sværhedsgrad, hvilket ikke er særlig meget. Slet ikke taget det lækre resultat i beregning.

IMG_6987 IMG_6990 IMG_6991 IMG_6998 IMG_6999

Torsdagen Pick-Me-Up! Er du selv glad for Mojitos eller har du prøvet andre udgaver af den?

Er du gået glip af de andre Thursday Pick-Me-Up indlæg kan du (gen)læse dem lige her.

……………………………………………………………………………………………..

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

STUDY TIPS FROM A MASTER THESIS STUDENT

IMG_5270 Det er efterhånden ved at være den tid, hvor eksaminerne trækker tænder ud for mange. Der er sikkert nogle af jer, der sidder og venter på, at “læseferien” starter?

Jeg har i de sidste fem år haft eksaminer over jul og nytår, og jeg har aldrig vænnet mig til det! Det er forfærdeligt. Især for en julenisse som mig. Julen kan bare ikke nydes på samme måde, når man stresser over deadlines, synopser, mundtlige eksaminer og gruppearbejde. Ofte har jeg skulle skrive eksamen over jul og nytår også, for derefter at skulle til mundtlige eksaminer i januar. Så der har virkelig ikke været et øjebliks ro og hygge uden dårlig samvittighed over, at man ikke lige læste en ekstra tekst, eller forberedte sig lidt mere. I år er det lidt anderledes. Vi skulle nemlig gerne være færdige med vores speciale inden jul! Oh hvilken julefryd!

Men indtil da sidder vi og koger over det hypermoderne samfund, forbrugstendenser og identitetsskabelse. Jeg har derfor indsamlet de bedste tips jeg kender til at få en god tid med læsningen og eksaminerne – og få struktur over hverdagen generelt. Dem er jeg selv rigtig glade for, og håber, at nogle af jer også kan bruge dem.

IMG_5145

    …………………………………………………………………………………………………………….

FORVENTNINGSAFSTEM

Hvad vil du gerne have ud af din eksamen? Et 12tal? At bestå?
At kunne forventningsafstemme med dig selv, er en vigtig og relevant ting at gøre. Hvad forventer DU af din eksamen? Du skal altså ikke tænke over andres forventninger, men dine egne. Man skal kunne gøre op med sig selv, hvilket udfald af eksamen ville være tilfredsstillende. Ellers ender man bare med at blive unødigt skuffet, og det er der slet ingen grund til. Karakter er (for mig) ikke alt, og det er vigtigt, at det er dine håb og forventninger, der bliver indfriet og ikke andres.

LAV EN OVERSKUELIG OVERSIGT

Overblik. Overblik. Overblik. Jeg kan ikke understrege dette nok. For mig er overblik et vigtigt redskab i eksamenstiden. Lav gerne en kalender over den tid dine eksaminer løber i, og plot eksamensdatoer, deadlines, gruppearbejde, selvstændigt arbejde etc. ind. Dette kan du enten gøre i din almindelige kalender, værende online eller analog. Du kan lave et “road-map”, der visuelt guider dig igennem tiden med eksaminerne. Du kan også lave en overskuelig kalender i Word, Photoshop, Indesign etc. og hænge op på væggen så du har overblik på den måde. Uanset, hvordan du gør det, så giver det meget overskud, at du ved præcist, hvornår og hvad du skal. Dette tvinger dig også til at tage stilling til, hvornår du skal lave hvilke opgaver så du har god nok tid til de enkelte elementer. Hvilket fører os videre til næste tip.

UGENTLIG SKEMA

Lav et skema uge for uge, hvor du går i detaljen med, hvad og hvor meget du skal læse/skrive. Og det er her, at en god oversigt kommer i spil. Hver søndag aften kan du lave et skema for ugen ved hjælp af din oversigt. Dit ugentlige skema vil bare gå mere i detaljen med præcist, hvad du skal og hvornår. På denne måde kan du også sætte dig nogle ugentlige mål – og vide, at når de er klaret, så kan du holde “fri”.  Hvilket fører os videre til næste punkt.

TIME-BLOCKING

Time-blocking er et værktøj, jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det er ikke sikkert, at du er bekendt med begrebet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man opdeler sin dag og tid i “blokke” af forskellige tidsintervaller. Et skema for dagen så at sige. Det kan for midt vedkommende f.eks. se sådan ud (jeg skriver enten mine “blokke” på en blok, der ligger på mit skrivebord, i min kalender eller i Google Calendar):
7.30: Stå op, morgenrutiner, gå tur med hunde og morgenmad
9.00: Speciale
10.30: Besvare evt. mails, opringninger etc.
10.45: Pause (lufte hunde, tjekke sociale medier)
11.00: Speciale
12.00: Frokost og lufte hunde
12.45: Speciale
13.30: Pause
13.45: Speciale
14.45: Eftermiddagspause (evt. lufte hunde, tjekke sociale medier, bloggen, en hurtig gåtur)
15.00: Speciale
16.30: Træning
18.00: Aftensmad og fri

Det er især de dage, hvor jeg sidder hjemme, på uni eller i byen og skriver, at time-blocking fungerer rigtig godt for mig. Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad og hvornår jeg skal lave noget i løbet af dagen. På denne måde sørger jeg for, at tiden ikke løber fra mig, og jeg kan afsætte tid af til specifikke opgaver. Det giver mig bedre fokus at vide, at nu har jeg en time til at få lavet mest muligt på et afsnit af specialet. Dvs. jeg undgår de mest oplagte overspringhandlinger; jeg surfer ikke formålsløst rundt på facebook, blogge eller 9gag (der kan man jo forsvine i timevis!), men jeg fokuserer på opgaven foran mig – uanset hvilken den er. Jeg time-blocker nemlig også ofte mit arbejde med bloggen, ligesom jeg i en løs udgave også kan finde på at time-blokke mine fridage. Så ved jeg nemlig, at jeg får noget for hånden. Jeg elsker (!) struktur og overblik, men bare rolig; det er altså ikke fordi jeg ikke tager dage, hvor jeg bare gør, hvad der falder mig ind. Jeg er heller ikke så rigid, at der ikke er tid i løbet af dagen til små mentale pauser med underholdning som snapchat og Instagram. Vil du læse mere om time-blocking, er der to gode artikler her og her.

HOLD FRI

Husk nu blot at planlægge nogle fritimer også! Der er ikke noget mere uproduktivt, end hvis man sidder med en opgave 24/7. Til sidst kan man ikke fokusere og yde sit bedste, og det er blot ris til egen røv, hvis man forsøger at presse citronen. Det behøver ikke at være mere end blot nogle få timer; se en film, læs lidt af en spændende bog, træn eller brug en time på at shoppe (det kan da få humøret op og tankerne på noget andet!). Jeg kobler selv af når jeg blogger eller når jeg træner. Det er tidspunkter, hvor jeg “tvinger” mig selv til at tænke på andet end speciale. Og jeg kan vende tilbage med styrket fokus og nye tanker fordi min hjerne har fået en lille pause fra alt skriveriet.

FALD IKKE I SUMPEN

Don’t. Just don’t. Jeg har selv været tilbøjelig til det. At sidde og enten sumpe hen foran computeren uden egentlig at lave noget produktivt, eller at forsvinde helt fra opgaven, der skal klares for at forsvinde i sofaen. Det dur bare ikke, og det er en rigtig dårlig (og meget kortsigtet løsning) på “problemet”; at du har en opgave, der skal løses, men som du måske ikke kan overskue, ved hvordan du skal løse eller bare ikke har motivationen til at lave. But trust me; det er hundrede gange sjovere at kunne holde fri, når du først har lavet noget. Beslut dig for at skriv bare ét afsnit eller sæt 15 min af, hvor du KUN fokuserer på din opgave. Og tillad dig herefter at holde lidt fri, for at gentage de 15 minutters fokus igen efterfølgende. Dette kan du gøre i runder og lige pludselig har du fået produceret noget på din opgave. Det handler også meget om at hive sig selv op og bare gøre dét.

MOTIVATION

En sidste ting, jeg synes er rigtig vigtig at tænke over er, hvad der motiverer én til at komme i gang og lave en specifik opgave. Det kan være ganske lavpraktisk; det motiverer f.eks. mig, at jeg står op og gør mig klar som skulle jeg på arbejde eller til forelæsning. Dvs. jeg klæder mig pænt på, lægger makeup og sætter hår. Spiser en lækker morgenmad og sætter mig til rette med en god kop kaffe. Så føler jeg mig parat til dagens opgaver og udfordringer. Der er mange former for motivation – det kan også være en tur til den gode bager eller café efter lækre kager og kaffe om eftermiddagen når man har nået sit mål. Det handler bare om at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

………………………………………………………………………………………………………….

IMG_5555

Jeg håber, at du kunne bruge mine tips og råd til en mere effektiv (men ikke hårdere) måde at planlægge sine eksaminer, læsning og dage på.
Læs også mit indlæg med 5 Tips til at gøre din hverdag mere effektiv, mit indlæg 5 Gode tips til en god mandag morgen og mit indlæg med tips hvis du har For meget på din tallerken.

 …………………………………………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

KEEPING YOUR HANDS WARM

handsker

{1 Leopard // 2 Ruskind vinrød // 3 Stribede strikluffer // 4 Ruskind med frynser // 5 Grå strikluffer // 6 Sort/blå ruskindsluffer // 7 Brune ruskindsluffer}

Jeg er en frossenpind. Jeg ville næsten hellere dø af varme, end af kulde. Men efter nøjsom overvejelser er jeg dog nået frem til den konklusion, at det nok ville være bedre at dø af kulde. Du ved – så sover man formentlig bare ind, i stedet for at koge ihjel. Ahem.

Okay – set bort fra dødstankerne, så er dette indlæg faktisk ganske hygsomt. Men jeg hader altså at fryse. Både hjemme i lejligheden, men bestemt også når jeg er ude i det kolde vejr. Derfor pakker jeg mig altid ind i hundrede lag om vinteren. Hvilket ofte har den virkning, at jeg sveder som et svin når jeg f.eks. går ind og ud af forretninger. Jeg skal være bedre til at tage mit kæmpe halstørklæde af når jeg er i butikker. Men altså; hellere svede end at fryse!

Hvilket bringer mig videre til formålet med dette indlæg. At snakke om handsker, vanter, luffer; kært barn har mange navne. Jeg gider nemlig virkelig ikke at fryse på mine fingre.  Jeg får virkelig tør hud på mine hænder af alt den skiften imellem kold og varm luft.

Så er man inde i 22 grader, så er man ude i 2 grader. Min hud kan slet ikke finde ud af det. Så jeg har faktisk haft gang i handskerne et stykke tid nu. Better safe than sorry right.

Jeg har fundet nogle fine handsker og luffer frem i dette indlæg. Er du gået på handskejagt – og hvad er du egentlig mest til – handsker eller luffer? Der er stor forskel på disse to udgaver. Især hvad angår funktionaliteten. Her har jeg fundet lidt forskellige udgaver af begge varianter. Jeg er ret vild med de brune ruskindsluffer, og handskerne i leomønster er da fantastike no?

Indtil i år har jeg været en all-time luffe-pige, men nu har jeg fået mit første par handsker. De er faktisk at finde på denne collage – kan I gætte hvilket par det er?

#PARISISABOUTLIFE

parisJeg ved ikke engang, hvad jeg skal skrive her. På dette site, min side, hvor hverdagens og livets trivielle dilemmaer, udfordringer, glæder og sorger udfolder sig.

For jeg er tom. Tom for ord. For forståelsen. Men fyldt med sorg, afmagt og frustration. Over nattens forfærdelige hændelser i Paris. Men dette må ikke blive en hændelse, der splitter os. Der skaber utryghed og had. Dette må ikke stoppe os fra at leve livet. Det må ikke stoppe os i at drikke kaffe på fortovscafeer i verdens metropoler. Vi må ikke give efter for had og lade os undertrykke.

Vi må og skal leve livet.

A THING FOR SLEEPING MASKS

sleepin masks

{Let’s sleep in (samme model som min med blomsterprint) // Holistic Silk Silver //  Holistic Silk Peach //  Mørkeblå nathimmel (den har jeg også i samlingen)// Sweet dreams // Guld palietter}

Jeg har et ambivalent forhold til søvn. Jovist jeg ynder at lukke mine øjne i om aftenen og lade nattens mørke omsvøbe mig imedens jeg byder velkommen til nattens nye gæster og oplevelser i form af enhjørninger, flyveture uden vinger og min kassedame fra Fakta. Faktisk har jeg et ganske udmærket og solidt sovehjerte. Solidt fordi jeg sover som den tungeste klidbolle, og kun afbryder mine natlige gæsters visit med korte, omend ofte ganske nødvendige, tumlende ture til det lille hus. Jeg sover altså igennem som kun et nybagt forældrepar ville ønske deres barn gjorde det.

På den anden side, så bryder jeg mig ganske lidt om de bivirkninger konceptet ‘at sove’ bringer med sig. Symptomerne forliger jeg mig ganske fint med. At være frisk til endnu en frejdig og taknemmelig dag er et symptom, jeg bifalder med stående klapsavler. Men bivirkningen jeg lader mig stille knapt så tilfreds med er, at tiden jeg bruger på at lade mig underholde af askens finurlige (og heldigvis i langt størstedelen af tilfældene) søde og spændende væsner, så bidrager denne underholdning altså ikke til de praktiske gøremål mit døgn byder mig på.

Kort sagt, så er den værste bivirkning ved at sove, at jeg ikke kan lave andet imens! Mit ellers så normale multitaskende selv kommer virkelig i stiv kuling når søvnen indtager min krop. Og det er så her, at jeg har det som da jeg var barn, og min mor med fornøjelse i stemmen spurgte om jeg ville spille kortspillet tidsfordriv, for derefter at bringe alle spillekortene til live i luften ovenover vores hoveder, kun for at se dem dale til jorden og lade sig forvandle til livsløse genstande, hvorefter ‘spillet’ var at samle alle 52 kort op igen; DET ER SPILD AF TID.

Jaw jow jeg ved nu nok godt, at søvn er en ganske udmærket ting for mennesket, og mange vil enddog vove at påstå, at det er uundværligt. Jeg har en tilbøjelighed til at give dem ret, men så heller ikke mere end det.

Når jeg derfor lægger siden af mit hoved på puden om aftenen, (for ja, jeg lægger nemlig som oftest på siden, men her fremhæver jeg ingen side fremfor den anden), så har mine øjne og hoved en intern kamp med min krop om, hvorvidt det nu er nødvendigt endnu en gang at lave ZZZZZzzz ud i luften hele natten. Mine øjenlåg protesterer som vingebask fra en sommerfugl, og nægter på det pureste at lade sig indfinde med situationens virkelighed. At kroppen ikke kan mere. Jeg forstår nu godt øjnenes indvendinger imod døsen, for hovedet føles som en tur i den gamle rutsjebane på bakken; det går op og ned, og spænder jeg ikke sikkerhedsbæltet, så risikerer jeg sgu at blive væltet af ræset, og vognen fortsætter ufortrødent sin anarkistiske kurs uden mig.

For at undgå dette vildfarne scenarie aften efter aften har jeg opdaget en ganske pragmatisk løsning på dilemmaet. Jo; søvnnød lærer søvnløs dame at spinde. Jeg bruger sovemasker. Ikke de der masker, der med garanti giver nogle af jer referencer til Fifthy Shades of yuk. Men pikante, søde, yndefulde, sjove sovemasker.
Jeg har over tid udviklet et stærkt kærlighedsbånd til disse masker. Både fordi de bidrager rent æstetisk til mit fjæs om natten. Men også fordi de bidrager med en hurtig og som oftest rustjebanefri og glidende overgang fra den hjerteløst bevidste tilstand, til en mere behagelig og frigørende tilstand.

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg muligvis har udviklet lidt af en sovemaske-samler-mani. Det startede i 2008 under mit første besøg i USA. Her hjemvente jeg med to fine masker, der allerede dengang skabte røre i min modvillighed overfor søvnens symptomper. Siden da er samlingen både blevet større og mindre. Undertiden er nogle masker forsvundet, imedens andre er dukket op. Der har på ét tidspunkt også været tale om en decideret slagtning i form af et mord af en maske; den mindste hund har, ligesom jeg, en svaghed for palietter, og da denne maske havde en fin række af disse, blev fristelsen for stor. Den hviler den dag i dag i fred….

Jeg er altid på jagt efter nye fine masker, og den sidste tilkomne er en med blomsterprint fra Urban Outfitters. Jeg har dog samlet flere andre, der meget gerne måtte frekventere mit sengebord og bistå i prøvelsen af få de øjenlåg stedt til hvile hver aften.

Jeg har hørt virkelig gode ting om sovemaskerne fra Holistic Silk og de er underlyneme også flotte! Men de er altså også i den lidt dyre ende. 500kr for en sovemaske kan man godt argumentere for, er lidt pricy. Men mon ikke de er det værd taget alt omtalen i betragtning? Jeg har dog fundet et par udgaver af masken lige her, en hundredelap billigere. Og det er da også værd at tage med, hvis nogle (i hvert fald ikke mig ahem…) skulle lade sig friste.

Bruger nogle af jer sovemasker? Nogle kan slet ikke fordrage følelsen af noget for øjnene når de skal sove. For mit er mørket (og stilhed) min allerbedste ven når jeg skal sige tak for dagen og byde søvnen velkommen.


Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

THURSDAY PICK-ME-UP: BLOGGER EDITION

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

God aften bag skærmen 🙂

Jeg er lige landet hjemme efter en rigtig effektiv træning med min specialemakker. Vi træner ofte sammen, for så passer det ind i vores arbejde med speciale. Det er så dejligt at skrive sammen med én, der forstår, hvor værdifuld min træning er for mig. At det er noget, der fylder mig med energi. Lige i disse lidt pressede uger op til deadline har jeg programmeret min træning, så den er hurtig og effektiv! Det er nødvendigt, når jeg både gerne vil kunne træne OG selvfølgelig vigtigst af alt prioritere speciale!

Derfor er denne uges omgang Thursday Pick-Me-Up en inspirationskollektion af indlæg med lækre drinks fra andre lækre bloggere! Jeg vender stærkt tilbage i næste uge, med en frisk opskrift på en drink, jeg selv glæder mig til at smage her i weekenden 😉

19

^^Photocredit: Juliemonberg.dk^^

Vi lægger ud med søde Julie, der her lavet en “Frisk og let drink med citronsmag”. Den ser så lækker ud, og jeg er selv ret begejstret for de mere friske drinks.

pinacolada2_zpsf144d5bd^^Photocredit: Emilysalomon.dk^^

Dernæst en rigtig skøn drink, synes jeg selv, fra ligeså skønne Emily (der har været uheldig og i øjeblikket ligger på langs med en hjernerystelse!). Jeg håber, at hun har nogle, der evt. kan lave denne i en alkoholfri version, for jeg er sikker på, at denne Pína Colada er ligeså god virgin som den er konventionelt.

IMG_5821

Og til sidst en genganger her fra siden. En lækker Scarlet O’hara jeg virkelig kan anbefale!

Mangler du mere inspiration til weekendens lækre drikke kan du finde alle indlæggene med Thursday Pick-Me-Up lige her. 

Jeg vil igen hoppe videre i mit word-dokument og færdigøre et afsnit af specialet til i morgen. Der er måske knapt så revolutionerende herinde for tiden, og det er simpelthen pga. deadline med speciale, der nærmer sig med hastige skridt. Jo tættere vi kommer på, jo mere presset bliver det, for vi vil gerne kunne nå det hele, og rent mentalt kræver det bare så meget her ved målstregen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at vi er færdige. Så mange års skolegang er nu snart ved at være ved vejens ende, og det er næsten surrealistisk!

Rigtig god torsdag aften derude, og skøn weekend når du når så langt!


Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin 

 

TIP TIL HJEMMELAVET SODAVAND

Godaften derude 🙂

Dette indlæg er et lille tip til, hvordan du kan pimpe din danskvand lidt op og på en måde lave din egen (lidt sundere) sodavand. Jeg har før skrevet omkring det at huske at drikke nok vand i løbet af dagen, og delt lidt tips heromkring. Det indlæg kan du læse her.

sundere sodavand

Men nu er det altså ikke fordi, at “smagen” af vand bringer små glædesudbrud fra mine smagsløg. Ej heller med citron i. Så er smagen af den liflige kølige cola med dets brusen på min tunge altså at foretrække. Men det er virkelig ikke sundt at drikke cola i stedet for vand (og vist nok heller ikke så sundt i det hele tager vel?). Men det er der heldigvis råd for.

Du kan nemlig rigtig nemt (!) pimpe en helt almindelig danskvand op med lige den smag du har lyst til! Det er simpelthen simpelt, at det er utroligt, jeg ikke har gjort det før. Du finder blot en saft som du godt kan lide, og i stedet for at bruge ‘fladt’ vand bruger du danskvand. Jeg er selv ret glad for hindbær/orange-udgave af saft, men whatever floats your boat.

Så kan du nemt selv bestemme smagen på din “sodavand”, hvad end du er til ‘sportsdrik’ eller måske nogle mere ‘frugtige’ udgaver.

Et lille nemt og praktisk tip til at mixe din egen smag (også uden en sodastreamer) og samtidig måske få drukket lidt mere i løbet af dagen.

Selvom det er sent på dagen, så kalder mit word-dokument altså igen på mig (irriterende satan…), så jeg vil hoppe ind i en masse teorier omring branding og kommunikationsstrategier igen.

Håber, at I får en rigtig skøn aften derude i stuerne 🙂


 

 Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

 

FORDOMME

Vi har dem alle, men har du tænkt over, om de er berettiget? De der fordomme.

2015-07-31 08.52.01^^Billeder har absolut intet med fordomme at gøre, men jeg tænker klart bedst over tingene når der er stilhed og natur omkring mig^^


Har du set DR2’s temaprogram om fordomme? Det kan jeg virkelig anbefale. Jeg brugte en time den anden dag på et streame det. Og jeg tog mig selv i at være enig i mangt af fordommene!

Tænk engang; her gik jeg og troede at jeg var så evig frelst og i hvert fald ingen fordomme har. Hah! Min underbevidsthed er vist ganske eftergivende for samfundets normer hvad angår fordomme.

Det synes jeg faktisk er rigtig skidt. Især fordi jeg selv er så pisse bange for, hvad folk synes om mig. Hvilke fordomme de har om mig. I programmet figurerer flere forskere og professorer, (antropologer, psykologer og deslige; jeps, det var min fordom, at de alle sammen hører til i den samme “boks”), og de forklarede begrebet ‘fordomme’; at det var domme man som menneske havde givet på forhånd. Det giver lidt sig selv ikke? Men alligevel gav det grobund for yderligere tankevækst omkring fordomme hos mig.

Jeg har aldrig betragtet fordomme som ‘domme’, mere end som dogmer omkring forskellige større eller mindre grupper af mennesker i samfundet. Men selvfølgelig er alle blondiner ikke dumme. Og alle folk med tatoveringer er ikke rockere. Men ligefrem ‘domme’. Det havde jeg ikke tænkt omkring fordomme. But of course er fordomme domme, der er givet på forhånd. Domme omkring mennesker, men enten endnu ikke har mødt eller kun perifert kender til. Domme givet ud fra socialt skabte værdier og betydninger. Domme om andre mennesker, folkefærd, køn.

Og det er nemt at dømme andre mennesker. Rigtig nemt. Jeg gør det så selv. Det er ikke i ond mening. Det sker ligesom bare. Ud fra mine tidligere erfaringer med lignende mennesker, ud fra erfaringer jeg har fået fortalt af andre, ud fra mediernes mediering af, for mig, fremmede mennesker. Netop den refleks; at dømme uden egentlig at vide, hvem det er man dømmer, fortalte de kloge mennesker i programmet var ganske naturligt. At man dømte, fordi man havde brug for at kunne skelne mennesker fra hinanden i samfundet. For at kunne begribe alle de forskellige slags mennesker, der findes. For at kunne skabe overblik og kohærens.

For mig handler fordomme i ligeså høj grad om, hvad folk synes om mig. Fordi de igennem fordommene måske allerede har dannet sig et indtryk af mig som person; og derigennem gjort sig tanker omkring, hvad de synes om mig. Hvilken stilling de har til mig. Og jeg gør præcis det samme med andre. Hvilket, nu jeg tænker over det, er lidt skræmmende. For jeg ønsker jo ikke, at andre mennesker skal placere mig i en kasse på forhånd. At de har fordomme om mig inden de allerede har mødt og tilbragt tid sammen med mig. At de har dømt mig.

Omvendt holder nogle fordomme stik. Der er vel en årsag til, at de findes. Men jeg tror, at de fordomme, der måske har noget på sig, kan gradbøjes. At de ikke er uigenkaldelige og sande. Måske er nogle fordomme sande for nogle, og fejlagtig for andre? Fordomme er for mig ikke kun en skidt ting. Det giver en sociologisk, omend ganske overfladisk, forståelse af samfundets indebyggere. Fordomme kan “guide” os imellem sociale betydninger, værdier og klasser. Hvis man kan mestre den pointe, at man skal tage fordomme med et gran salt. For jeg tror virkelig ikke, at det er sundt at leve efter ideer om stereotyper som fordomme uundgåeligt skaber.

Jeg vil i fremtiden forsøge at skrue ned for mine fordomme. For mine forhåndsindtryk af mennesker jeg aldrig har mødt. Det bliver lidt af en udfordring. For det ER svært ikke at gøre sig nogle tanker omkring andre mennesker (og menneskeklasser) ud fra ens egne (eller andres) erfaringer omkring dem. Jeg prøvede det virkelig selv på egen hånd for 14 dage siden, da jeg og Kafferisteriet havde inviteret en masse bloggere fra Odense til et bloggerevent. Der havde jeg sandt at sige allerede gjort mig en masse tanker omkring mange af bloggerne; ligeså vel som jeg forestiller mig, at de havde gjort sig en masse tanker omkring mig. Mange af bloggerne havde jeg ikke mødt, og så er det nemt at danne sig sit eget indtryk (eller fordomme) omkring dem. Især nu det er bloggere vi taler om. For hvordan er de i virkeligheden til forskel fra deres blog?

Jeg kan berette, at alle mine fordomme om andre bloggere totalt blev manet til jorden. I hvert fald alle de negative.

For hvem siger, at fordomme per say er negative? Det kan også være, at man har positive fordomme. Eller at fordommen er hverken eller. ‘Domme’ givet på forhånd klinger bare utrolig negativt right?

Hvis ikke jeg kan have positive fordomme, så vil jeg i hvert fald forsøge at mindske de negative. Stoppe mine spekulationer omkring andre mennesker og deres person. Vente med at fælde en dom indtil jeg har indsamlet nok kvalitativ empiri til at kunne kvalificere mig til at afsige en dom. Og være indstillingsparat til at justere mine opfattelser. Så de netop ikke ender med at være forstokkede fordomme. For at dømme andre siger mere om mig, end det gør om dem.


 Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

EBAY FUND: TASKEEDITION

ebay tasker^^Roll-up taske // Blå rygsæk // Læder Charm  // Bucket Bag // To-farvet håndtaske // Mønstret kuverttaske // Clutch med pistol // Grå skuldertaske^^

Jeg er som sagt svært glad for eBay. Det er virkelig slaraffenland for en studerende (og helt sikkert også for mange andre), der gerne vil holde monetos’ne tæt på kroppen. Derfor er eBay virkelig et fint sted når man gerne vil opdatere f.eks. din garderobe. Der findes ALT på den side; kunne du fantasere om en lyserød stenelefant findes den! (se selv her hihi)

Denne gang har jeg dog været på jagt efter tasker til jer. Ikke lyserøde elefanter. Jeg har fundet et lidt forskelligt udvalgt, men de har alle det til fælles, at de ikke vil vælte SU-budgettet. Det er også tasker jeg sagtens selv kunne finde på at bestille hjem. Også de fine taskefrynser. Lidt accessories skulle der også med. Selv en taske fortjener pynt indimellem.

Er eBay noget I bruger eller måske kunne tænker jer en guide til?


 Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

OOTD: WEEKEND FEVER

IMG_6883Halløj derude bag skærmene!

Glædelig weekend! Jeg håber, at I nyder denne lidt grå lørdag ligeså meget som jeg gør. Min morgen startede dog lidt atypisk. Tidligt i morges (altså kl. 9, men alt er vel relativt) ringede det nemlig på døren. Jeg havde knapt fået øjne på det tidspunkt, og de øjne jeg havde fået var min resterende mascara, der hang nede på kinderne fordi sofaen fik krammet på mig i går inden jeg fik gjort noget ved min makeup (så nej, jeg var ikke typen, der rendte rundt i byen i går med en nissehuse på hovedet). Jeg mindedes ikke at vente hverken gæster eller pakker denne sløve lørdag morgen, og for at stille min nysgerrighed for, hvem det monstro så var, der ringede på døren måtte jeg fluks hoppe i et par slappe bukser og drøne ned ad trappen.

For at finde to ældre herrer, der med et forskrækket udtryk i øjnene vist nok fik sagt noget om at de ville tale med mig om Gud, men at de ville komme tilbage en anden dag. Jeg mistænker deres hurtige retræte mit lørdagsmorgen udseende. Og her gik jeg og troede, at de forkyndende ikke gik op i det ydre! Hah! Nu jeg tænker mig om var det måske det faktum, at jeg endnu ikke havde haft chancen af at være i nærheden af en tandbørste. Men altså, det var virkelig deres egen skyld! Ingen kan forvente, at man står op før Mads og Monopolet om lørdagen. Give a girl a break!

Under alle omstændigheder gik de i hvert fald hurtigt igen, og så var den lørdag ligesom startet. Jeg fortsatte min lørdag med kaffe (og en tandbørste!) og en opvask, der har terroriseret lejligheden de sidste par dage. Man skal aldrig give efter for terrorister og ej heller denne gang fik den taget under mig. IMG_6888I går, hvor disse billeder er taget, tilbragte jeg dagen med Charlotte (specialepartner in crime) og jeg fik lokket hende til at tage disse billeder bag Brandts, efter vi havde være forbi Studenterhuset for at hente og aflevere bøger til specialet.  Der er bare så fint i området lige deromkring, og er du studerende og endnu ikke har været forbi Studenterhuset så vamos! Der er billig kaffe, og du kan medbringe alle dine egne kulinariske oplevelser aka du kan tage din egen mad med! Vi frekventerer stedet jævnligt både for at skifte rammerne for, hvor vi sidder og arbejder, men også fordi vi kan bestille og aflevere bøger der, så vi ikke absolut skal ud til uni. IMG_6889 IMG_6895 IMG_6897 IMG_6904 IMG_6914^^Sweater Envii // Bukser Selected Femme // Sko fra Tyrkiet // Jakke H&M^^ IMG_6920Jeg vil hoppe videre i dagens program; mere kaffe, gåtur med hunde og ren afslapning! Hav en rigtig skøn lørdag derude. Husk, at du kan vinde et gavekort til 2 kaffer OG kage til Kafferisteriet lige her! Der er stadig store chancer for at vinde, og jeg udlover TO gavekort så, der er dobbelt op chance!

Følg med på Facebook // Følge med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis

THURSDAY PICK ME UP: SHANDY

Thursday pick me up anden udgave standard tekstshandyWup wup så blev det torsdag igen! Som jeg fik formuleret i dette indlæg i går, så løber jeg stærkt i øjeblikket, og for at bruge en virkelig gennemtravet kliché, så går tiden ALT for hurtigt!

Derfor er det dejligt, at jeg kan lave disse indlæg, for de kræver, at jeg lige nyder øjeblikket for en stund. Denne gang skal vi nyde en lidt anderledes “drink”. For en decideret drink er det ikke. Denne liflige drik kræver ingen fancy shaker ej eller flere slags alkohol; eller dvs. den er faktisk allerede mixet.

Vi skal nemlig nyde en Shandy.
Til de af jer, der ikke er klar over, hvad denne betegnelse dækker over, så kan jeg fortælle, at en shandy er en øl blandet med en anden form for ‘læskedrik’ (om man vil). Det kan være alt ligefra saftevand (måske ikke lige oplagt, men whatever floats your boat), sodavand, ginger beer eller endda juice.

Jeg har ikke altid selv været den stor ølnyder. Jeg drak faktisk min første øl, sådan rigtigt, for kun 5 år siden. Det var på rusturen på uni, og der er det altså obligatorisk at drikke øl! Inden da havde jeg smagt et Snakebite. Det er en øl blandet med cider. Det er en virkelig god “jeg-skal-lære-at-drikke-øl”-starter. Ikke at jeg opfordrer til at man skal bælle øl, hvis man ikke bryder sig om smagen, men you get my drift? Jeg var desværre ikke helt hooked på det dersens snakebite første gang jeg smagte det, men er kommet gevaldigt efter det. Faktisk var mit første snakebite også den første drink Casper bød mig <3 Så drikken har lidt romantiske toner for mig; så meget som en øl nu kan have det hah.

Siden da har jeg smagt mange (!) forskellige slags øl, og i dag nyder jeg at drikke en kold øl. Jeg er ikke som sådan en ølmærkesnob, men jeg går op i smagen af øllen. Personligt er jeg mest til de lidt karamelliseret øl, men elsker f.eks. også en ginger beer. Det kommer helt an på selskabet og mit humør, hvad jeg foretrækker. IMG_6857 IMG_6860 IMG_6864

INGREDIENSER
ØL! Jeg har valgt at lade min smagsløg svælge i to fra Ørbæk med hhv. lakrids og ginger, og en fra Svaneke med hyldeblomst.

Lakrids er nok mest en herreøl, medmindre man er til de lidt mere bitre øl.
Ginger er genial. Men jeg elsker også ingefær, så jeg er måske lidt bias på det område.
Hyldeblomsten er meget frisk, og også et sikkert valg, hvis du kan lide hyldeblomst og vil afprøve en shandy.

SÅDAN GØR DU
Find en oplukker. Knap øllen op. Hæld i glasset. Hold gerne glasset på skrå, så du undgår alt for meget skum.

FORBEREDELSESTID
1 min

SVÆRHEDSGRAD
1 flaske. Intet svært ved dette; du skal blot nyde.

Har du misset de andre Thursday Pick Me Up indlæg kan du læse dem her. Der er masser god inspiration til weekendens lækre drinks.

OOTD: ONE TIRED CAMPER

IMG_6782 IMG_6785Halløj derude bag skærmen denne onsdag aften.

Nu er halvdelen af arbejdsugen gået, og der er kun to dage til weekend. Og oh boy; den weekend er kærkommen. Charlotte, min specialemakker og jeg begynder at løbe hurtigere og hurtigere med det speciale. Eller, vi taster hurtigere og hurtigere. Det er efterhånden mærkbart, at vores interne deadline for færdiggørelsen af specialebassen nærmer sig med hastige skridt.

Men ligeså meget vi bare gerne vil være færdige, ligeså meget har vi brug for at kunne mærke os selv i processen. Det lyder rigtig fancy i teori, men rent praktisk er det faktisk rigtig svært. For hvornår er man med i processen, når processen drejer sig om at skynde sig? Den undren er vi selv i gang med at besvare, men der er nok ikke nogen endegyldig facit på et sådan spørgsmål.

Lige i øjeblikket fylder specialet meget. Både fysisk, i form af masser bøger, papirer og rod omkring mit skrivebord, men også mentalt. Livet føles nogle gange som et spil Tetris. Kontinuerligt fremkommer brikkerne, og jeg forsøger i alt hast at placere de enkelte brikker de rigtige steder, alt i mens jeg med et forjaget udtryk i øjnene forsøger at holde øje med de nye tetrisbrikker, der kommer flyvende fra oven. Og selvom jeg formår at placere mange brikker på de mest indlysende og givtige steder, så hænder det altså, at en brik eller to bliver placeret et fuldstændig ineffektivt og tåbeligt sted i puslespillet. Et puslespil, der gerne skulle ende med at alle brikkerne bliver anbragt til et sammensat mønster. Det er bare ikke altid, at jeg når det før tiden er gået. Og da slet ikke med hverken en tilfredsstillende indsats eller udfald deraf.

Min hjerne føles som en skraldespand man bliver ved med at fylde nyt i, selvom man godt ved, at den er fyldt til bristepunktet. Man orker bare ikke at gå ned med posen. Så derfor prøver man lige at presse mælkekartonen godt sammen og smyge ned ad plastikposen side. For der kan den da godt lige være. Denne manøvre viser sig desværre bare at give bagslag for posens side sprækker under overbelastningen, og alt skraldet ligger spredt ud på gulvet. I stedet for i den store skraldecontainer.

Der kan med andre ord snart ikke være mere i mit lille hoved. Jeg elsker heldigvis det emne vi skriver om! Og det er en kæmpe motivationsfaktor. Men det ændrer ikke på, at livet lige nu er en stram skraldepose, der ikke kan proppes meget mere i.

Min normalt kreative “skraldepose” er derfor i øjeblikket fyldt op med tanker om speciale. Næsten helt til randen faktisk. Min inspiration er derfor også på et meget lille sted. Så hvis der er noget I gerne vil se mere af på bloggen, vide noget om, eller har nogle emner I gerne vil have, at jeg tager op, så lang dem endelig over disken! Aka læg meget gerne en kommentar under dette indlæg!

For i øjeblikket er jeg en happy, men træt camper. En gåtur i den stadig lyse dag gør underværker, på skrivebordskramperne, og hvis andre derude sidder i samme situation, så kan jeg på det varmeste anbefale en gåtur i området omkring Eventyrhaven ved Kronprinsensgade. Der gik Charlotte og jeg tur i dag, og jeg _elsker_ det fine kvarter.

IMG_6788 IMG_6790^^Jakke Ebay // Skjorte Inwear // Bukser + sko H&M^^ IMG_6794 IMG_6795 IMG_6808 IMG_6843Følg med på Instagram // Følg med på Facebook // Følg med på Bloglovin

HVORDAN JEG HAR DET NÅR #2

Deadline for specialeaflevering rykker nærmere og nærmeregiphy

Jeg indser, hvordan jeg burde have detgiphy1

Jeg indser, hvordan jeg rent faktisk har detgiphy2

Det er mørkt allerede kl. 17.00giphy3

Min computer laver en opdatering bag om min ryggiphy4

Folk siger, at jeg nok skal komme igennem specialet når jeg stresser over det
giphy5

Jeg forestiller mig, hvordan I har det når jeg kun taler om speciale
giphy6

Der ikke er mere kaffe tilbage
giphy7

Kunder i butikker er uhøflige overfor medarbejderne
giphy8

Jeg er alene hjemme, og selv skal lave mad
giphy9