Månedens playliste – Indiemoody (den bedste playliste til dato!)

Okay. Så er jeg så småt tilbage på bloggen. I hvert fald for nu. Der er gået over en måned siden mit sidste indlæg. Jeg har aldrig nogensinde holdt så lang en pause fra bloggen.

Det har heller ikke været min mening, men det har været svært at finde tilbage herind. Mest fordi jeg kan mærke, at jeg har udviklet mig rigtig meget det sidste halve år, og især de sidste to måneder. Hvilket selvfølgelig påvirker de ting jeg laver, skaber og den måde, jeg laver mine indlæg på. Jeg har også rodet lidt rundt med bloggens layout og design, og er ikke helt tilfreds endnu. Det må komme med tiden.

For nu vil jeg dele denne måneds playliste. Ja… ret sent. Jeg ved det. Men her er den. Den har faktisk ligget på Spotify hele måneden, så det er kun fordi, jeg har været lang tid om at dele den herinde.

Husk, at du kan følge mig på Spotify og følge mine playlister. De bliver jævnligt opdateret. “Månedens playliste” piller jeg ikke så meget ved, når den først er lavet, men jeg kan godt finde på at tilføje lidt med tiden.

 

Denne måneds playliste vil jeg vove at påstå, er en af de bedre jeg har mixet. Den har en indiemood over sig, og den er perfekt til at få en feel-good følelse i kroppen. Jeg hører den både på kontoret, når jeg skal arbejde, når jeg cykler og især, når jeg starter musikken op i weekenden, når jeg skal vågne. Der er denne playliste virkelig god.

Generelt hører jeg meget musik. Det har jeg skrevet før. I og med mit arbejde er på et spillested i Odense, så hører det for det første til jobbet at høre meget musik, og jeg er efterhånden blevet lidt erhversskadet tror jeg. For før i tiden ville jeg ikke høre så meget musik, som jeg gør nu. Der kunne det endda stresse mig at have musik i ørerne i løbet af dagen. Nu hører jeg musik…. 10 timer om dagen. Seriøst. Det er derfor mange numre, der kommer igennem ledningen og ud gennem højtalerne eller mine hørebøffer. Jeg hører også meget mere forskelligt musik i dag, end jeg gjorde for et år siden.

Jeg er f.eks. virkelig blevet glad for rap og grime. Den havde jeg ikke selv set komme, men her sidder jeg. Og hører et fantastisk album fra en rapper jeg hører rigtig meget. Det handler ikke kun om musikken, men også om teksterne. Hvis man lige stopper op og lytter efter, er denne rappers tekster meget nutidige, samfundsrelevante, men rammer mig også på nogle dybere niveauer.

Næste måneds playliste er også allerede under opsejlning, og hvis du kunne tænke dig at lytte til mere nutidig rap, så skal du glæde dig. Mere om det om nogle uger.

Husk, at du som sagt kan følge mig på Spotify lige her.