Fanny Wree kvindelig musiker Fyn

Flere kvinder i musikbranchen – start med at lytte til lokale Fanny Wree

Fanny Wree musiker kvinde Fyn

Det er lang tid siden, at jeg har lavet en musikanbefaling herinde. Hvilket er ret fjollet, nu jeg tænker over det. Jeg lytter trods alt til musik hver dag og er til koncert ca. en gang om ugen. Hvis ikke som gæst, så på arbejde.

Jeg oplever derfor meget musik, og meget af det falder endda i min egen, personlige musiksmag. Så – jeg skal til at dele noget mere af det herinde, har jeg sat mig for.

Den første musiker jeg vil dele, er en kvindelig musiker. Det er jeg ekstra glad for. Nu jeg arbejder lidt i branchen, så ved jeg, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranche. Så når kvindelige musikere er dygtige og seje, skal de deles!

En anden ting jeg holder af, er ny musik. Up-coming musikere, der endnu ikke er blevet opdaget. Som jeg kan nyde helt for mig selv og være den dér irriterende type, “ja ja hun er stor NU, men kendte du hende dengang hun endnu ikke var lands(verdens)kendt og havde mange afspilninger på Spotify…?”.

Nu skyder jeg jo endda mig selv lidt i foden her ved netop at dele ny musik og musikere, meeeen gode ting skal deles. Sharing is caring, you know.

Anyways – Fanny Wree er IMO en musiker, du skal holde øje med. Jeg kender hendes musik, fordi hun er med i et talentudviklingsprogram på Kansas. Det er for up-coming musikere på Fyn, og hun er derfor lokal. Hvilket gør, at jeg kan li’ hende lidt mere. En hjemmebanefordel må der gerne være altså.

Hendes EP “Bound” er slut ligeså hurtigt, som jeg sætter den på. Det føles i hvert fald sådan. For jeg sluger hvert sekund til mig. Musikken kan bedst beskrives som elektro-pop. Tror jeg. Hvis du kan li’ det tidligere Oh Land (mest Fauna ikke så meget Oh Land), Tove Lo eller Alma så tror jeg, at du når ret langt med Fanny Wree også. Som jeg virkelig ikke håber at træde over tæerne ved den sammenligning (ja jeg ved ikke engang om Fanny nogensinde læser det her, men i så fald på forhånd undskyld!).

Fanny Wree har et lidt mørkt univers rent visuelt. Om det passer til musikken altid er jeg ikke sikker på. Men der er nogle mørke undertoner i både musik og tekst, så ved nogle passager hænger det godt sammen. Andre steder er musikken egentlig ganske lys med en positiv vibe og energi. Hvis det giver mening.

Fanny Wree giver koncert i aften på Kansas, og da det er en showcase er det ganske gratis. Det betyder også, at det er en forholdsvis kort koncert, men om ikke andet, så er det en mulighed for at opleve hende live.

Du kan også følge med på hendes Facebook, Spotify eller SoundCloud.

Ps. jeg er især personligt glad for numrene Who? og No Honey Bear.

Pps. Hun producerer selv og studerer desuden lyddesign, så hun er også bare sådan.. sej overordnet. Og hun fortjener klart lige en anbefaling!

Jeanette Hardis på ferie mor søster spanien

En overraskelse, 30 grader og ægte familietid

Nåh men ja, så tog vi til Spanien for at overraske og holde ferie med min mormor, morfar og onkel Niels, (eller ja, det er egentlig min mors onkel, men mi casa su casa når det drejer sig om onkler).

Det har været en rejse, vi har planlagt siden det tidlige forår og i guder, hvor har det været svært at holde tæt. Jeg har glædet mig mere til dette end noget andet i lang tid. Det var så svært ikke at kunne sige noget om det, fordi jeg bare var så spændt.

Der var også et par gange, hvor jeg var ved at lave nogle smuttere, da jeg snakkede i telefon med eller så min mormor og morfar. Men jeg har holdt mig i skindet. Det er jo egentlig også noget tid siden, at vi kom hjem. Men jeg følte alligevel for at dele oplevelsen herinde. Måske også bare så jeg selv kan mindes tilbage.

Tiden op til og efter er gået så hurtigt. På den måde er tid jo en relativ størrelse. For det har føltes om tusind år at skulle vente på at tage afsted, og nu er det hele overstået på, hvad der føles som et blink med øjnene.

Alt gik heldigvis lige efter planen. Det var også en omfattende plan, men alt faldt bare i hak.

Min mor havde aldrig fløjet før, da hun altid har haft angst for at flyve. Men det gik over alt forventning. Både derned og hjem.

Samtidig var min søster, svoger og lille niece med. Det gik også rigtig godt med min niece, der tog hele rejsen i stiv arm og var den sødeste baby i verden. Ikke at jeg er bias eller noget… Mit mosterhjerte banker måske lidt hårdt haha, men hun er dælme også cute.

Alt skulle planlægges og tilrettelægges ned til mindste detalje, så min mormor, morfar og Niels ikke opdagede noget.

Turen derned gik fantastisk. Selvom vi skulle flyve kl. bæ om morgenen, dvs. kl. 5.55, og vi var virkelig trætte alle sammen, så vi var også fyldte af spænding og begejstring over ferien sammen.

Da vi landede tog vi en taxa til hotellet og så crashede vi ellers alle sammen. Vi fik en tiltrængt morfar om eftermiddagen. Ingen af os kunne holde os vågne.

Efterfølgende gik vi en tur rundt på hotellet og fik lidt sen frokost.

SÅ var det tid til at finde onkel Niels, mormor og morfar! Vi vidste, hvilket hotel de boede på, og havde med vilje booket vores eget hotel i gåafstand.

Vi trængte vist også til en gåtur efter timerne i flyveren, og det var en god måde lige at få set nabolaget på. Da vi er nået 2/3 af vejen prøver vi at ringe til min mormor og høre hende, hvad de laver. For vi vidste reelt ikke, hvor de var henne på det tidspunkt. Så vi tjekkede lige, at de rent faktisk var på hotellet. Det var de heldigvis, så vi fortsatte vores gåtur.

Da vi nåede hotellet spurgte vi i receptionen, hvilket værelse de boede i. Det viste sig så, at vi har vadet frem og tilbage foran deres altan på 3. sal for at komme hen til receptionen. Det var SÅ heldigt, at de ikke lige kiggede ned, for vi stod vitterligt lige foran dem.

Vi hviskede også alt imens vi gik frem og tilbage, haha, hvilket nok egentlig var ret fint. For ellers havde de sikkert hørt os.

Anyways – vi finder deres værelse og stiller os alle op. Jeg filmer og vi står alle stimlet sammen foran døren og min søster banker på. Der går lige et par sekunder, hvor vi er bange for, at de ikke er hjemme alligevel eller, at vi har taget fejl af værelserne. Det ville være antiklimaks.

Jeg tror vi alle kan høre hinandens hjerter banke på dette tidspunkt.

Indtil dørhåndtaget bevæger sig og døren åbner halvt. Vi venter alle i spænding. Vi ser min mormors ansigt titte frem.

Så går hun et skridt tilbage og lukker næsten døren, da hun kalder på de to andre. Jeg ved ikke, hvad jeg tænker eller føler på det tidspunkt. Andet end begejstring. For det var tydeligt at se, at hun blev glad. Og meget overrasket.

Hun åbner døren helt og stiller sig stolt og tager imod os. Jeg glemmer aldrig de sekunder. Min svoger går frem og krammer hej og så vælter vi alle ellers ind.

Eller dvs. min mor stod tilbage, hvor min mormor ikke havde set hende. Så jeg siger “se, hvem vi også har taget med”, og min mor træder frem. “Eeeeeeiiihhj” udbryder min mormor, som et stykke af himlen var faldet ned foran hende.

Jeg krammer min mormor på vej ind af døren og min morfar der kommer gående og så Niels. Der alle er ligeså overrasket og glade for at se os. Min mormor er endda virkelig overrasket. Med en enkelt tåre eller to i øjenkrogen, da det går op for hende, hvad der egentlig sker.

At vi er taget hele vejen ned til dem for at holde ferie sammen. Overraske dem og hygge med dem.

De næste dage går alt for hurtigt. Jeg bruger den ene eftermiddag kun med min mormor og morfar og det er simpelthen så hyggeligt. Vi går tur, snakker, drikker en kold øl og får købt et par souvenirs til Nicolai.

En af aftener spiser vi allesammen sammen og en anden dag går vi en tur i centrum og ser, hvor de normalt sætter sig på café. Senere spiser vi sammen i centrum, drikker en friskpresset juice på deres stamsted i centrum og ja, bare hygger. Indånder atmosfæren og skaber gode minder.

Det var egentlig også formålet med rejsen. At vi skulle skabe minder sammen. Det er mange år siden vi alle har været på ferie sammen. Måske 15? Så det at opleve sammen igen var værdsat. At skabe en tur sammen som vi kan tænke tilbage på. Som noget rigtig dejligt.

Noget helt andet er, at det er et fabelagtigt tidspunkt at tage til varmere himmelstrøg på. Der slut september-start oktober. Lige at få et ekstra skud d-vitaminer og slappe af inden efteråret.

Nu snakker vi om at planlægge endnu en tur. Ikke nødvendigvis for at overraske nogen hah! Tror ikke de hopper på den igen. Min mormor tror desuden, at alt vi siger nu er løgn. Mest fordi vi ofte, inden deres rejse, ivrigt spurgte indtil deres forestående ferie, og bildte dem alt muligt ind, at vi skulle i den periode. Så de ikke fattede mistanke. Da vi ringede til dem dernede, da vi var på vej til deres hotel, bildte jeg dem også ind, at jeg var på vej på arbejde på cykel, og at jeg måtte stoppe og kigge ondt efter en (fiktiv jo) bil, der ikke holdt sin vigepligt. Så vi kan helt sikkert ikke bilde hende noget på ærmet mere. Det har vi vist selv bedst om.

Og det var den ferie (sand, sol og dansk sommer)

Hej hej sommerferie. Du kom, du så, du gik igen. Tusind tak for besøget.

Staycation i los DK

Jeg er så småt startet arbejde igen. Jeg har heldigvis lige haft en uge nu, hvor jeg har klaret meget hjemmefra. Så jeg har kombineret både kontortid og hjemmetid, hvilket både er dejligt for mig og hundene.

For de er virkelig blevet forvente de her uger, hvor vi har været meget hjemme. Hvor de midt på dagen kunne luftes og vi konstant har holdt dem med selskab. Vi har endda haft dem meget med på vores dagsture. Så de har faktisk også oplevet en del af Fyn denne sommer.

jeg havde jo inderligt håbet på, at Nicolai og jeg kunne finde en afbudsrejse et sted hen i verden. Jeg tænker meget over flyrejser, eller rettere, ikke at rejse med fly. Det er virkelig en balance. Som i det her tilfælde tippede til, at jeg meget gerne ville rejse med Nicolai og vi (endnu) ikke har bil, så vi kan køre selv. Så jeg havde sat mit håb til en udenlandsrejse med det udskældte fly.

Men ak for mig, så kom Nicolais nogle gange knapt så planlægningsmindet væsen til miljøets redning. Hans pas var udløbet uden mulighed for, at vi kunne nå at forny det inden afgang. Såh det blev staycation til os.

Hvilket viste sig at være super hyggeligt! Vi havde mulighed for at have bil nogle dage, og så kørte vi ellers hele Fyn rundt. OG nåede også en endagstur til Rømø.

Fyn rundt!

Vi lagde ud med en tur til Langelang, for som den ægte sjællænder jeg er, har jeg aldrig været på Langeland. Det skulle selvfølgelig prøves. Nicolai, der har boet to år i Svendborg, har været på Langelang mange gange og vi kørte derfor til Ristinge strand, som han kender.

En virkelig fin strand med masser plads, omend ret meget tang og mange vandmænd den dag vi besøgte stranden. Og meget rød hud efterfølgende for Nicolai, da han mente, at solcreme lige den dag var for overvurderet.

De efterfølgende dage gik derfor med at smøre after sun og andet kølende creme på krebsen. Jeg selv gik fri, fordi… you know. Solen er fjenden!

Anyways – vi tog også en tur til Fyns Hoved, hvor jeg heller aldrig havde været. Der var simpelthen så smukt, og vi brugte noget tid på bare at kigge ud over det levende hav. Vi besøgte en jættestuen Mårhøj, hvor vi kunne komme helt ind i kammeret. Det var omsiggribende følelse, at kunne stå derinde velvidende, at der har ligget mange mennesker begravet. At det er et stykke dansk historie, der er over 5000 år gammelt. De kunne finde ud af at bygge dengang, kunne de.

Vi var i Kerteminde, hvor jeg for første gang fik en isvaffel fra Kerteminde Vaffelhus. Og holy cow! Trods bare to kugler og softice, var det den største is jeg nogensinde har spist. Men ned skulle den jo. Den smagte lækkert, så det gik også temmelig nemt.

Jeg fik lokket Nicolai med i et par genbruger også. Noget han virkelig synes er spild af tid. I hvert fald når han går med mig, for jeg skal kigge ALT igennem. Alle små dimser og dutter skal undersøges og forundres over haha. Derfor kan det godt tage noget tid, når jeg skal rundt og kigge. Men med var han, og vi endte endda med at erhverve os to fine, “nye”, bambus”lænestole” til udenfor. Dem har vi brugt hver eneste dag siden, når vi har siddet i haven. Bedste køb længe.

Elektrisk transport

En aften gik vi på jagt efter to elektriske løbehjul, for at fornøje os lidt. Jeg synes måske de er lidt småpebret i prisen, men nuvel. Prøves her i Odense skulle de. Vi fandt nogle ikke langt væk. Det er så smart, at man i en app kan finde de nærmeste løbehjul. Dem fik vi lejet og så gik det ellers afsted. Vi kom vidt omkring. Først nede ved havnen, så videre ud mod Vollsmose og gennem et lille skovstykke og så tilbage mod Skibhuskvarteret. Måske en lidt dyr aktivitet, men dælme sjov!

Vi kørte en dag til Rømø. Et sted som jeg elsker at være og har ferietet ved flere gange. Jeg elsker især Fru. Dax og deres eminente og overdådige stjerneskud. Det er vitterligt et måltid, der mætter for både frokost og aftensmad.

Danmarks Fugle Zoo, der ligger i Tommerup, var vi også forbi en dag. 150 forskellige arter – alt lige fra ugler i alskens størrelser til mange (!) forskellige slags papegøjer og strudser (er det sådan, det staves i flertal, not sure…) som vi kunne komme helt tæt på. Selvom det umiddelbart måske lyder en anelse langhåret, sådan en zoologisk have kun til fugle, især hvis man som jeg ikke rigtig er fugleinteresseret, så var det en virkelig spændende tur rundt i haven. Det kostede 100kr pr. person og det var godt givet ud. Vi ramte haven en dag, hvor vejret også var med os. Varmt, men overskyet.

Årsdag yas!

Den allersidste tur blev til Svendborg. Men det er lidt snyd at tage med som feriedag, for det var egentlig mandagen, hvor vi var startet arbejde igen. Om aftenen tog vi til Svendborg og genskabte vores første date. Vi havde nemlig 1 årsdag og det skulle selvfølgelig fejres.

Og således brugte vi hele ferien på at opleve det meste af Fyn og en tur tværs over Jylland. Vi har heldigvis haft helt fantastisk vejr det meste af tiden og virkelig nydt, at vi ingen planer har haft. Selvom jeg havde set frem til en ferie udenlands, har det været helt fint, og faktisk ret romantisk, at opleve den danske natur på denne måde. Samtidig med, at der var plads til, at vi ikke skulle opleve ting. Altså den der følelse af, at “nu har vi ferie, så skal vi satme også lave nogle ferie-ting!”. Men at det var helt okay bare at bruge noget tid på at chille herhjemme, stene nogle serier, læse nogle bøger i haven, sidde indenfor en hel dag, selvom det var solskinsvejr.

Nu er hverdagen startet op igen. Det kan jeg mærke at virkelig godt for mig. Jeg er god til rutiner, faste tider og planlægning. Jeg er god til det forudsigelige, med et snert spontanitet. Jeg er god til planer og opgaver – ellers ender jeg simpelthen med at bruge min tid dumt på alt muligt unødvendigt. Og jeg bliver nemt rastløs.

Jeg kan også mærke, at jeg virkelig har savnet at dele herinde. At have mit eget lille hjørne af internettet, hvor jeg bestemmer. Det vil jeg til at bruge noget mere.

Har du holdt sommerferie og hvordan gik det? Eller mangler du måske stadig at gå på ferie – og i så fald, hvad er planerne?

Tinderbox 2019, mennesker, musik og mad!

Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox

Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.

Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.

Tøjkrise og feminisme

Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.

Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.

Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.

Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!

Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.

Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden

Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.

Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.

Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans.
Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.

Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.

Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!

Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.

En misset musiker og en ny blomsterkrans

Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.

Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.

Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.

Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.

Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.

Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.

Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.

For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.

Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?

Mit musikprogram til Tinderbox

Reklame da jeg har fået presseakkreditering af Tinderbox

#blessed

Nu fortsætter festivalsæsonen. Efter en forrygende start med Heartland fortsætter jeg med endnu en fynsk festival. Selvfølgelig Tinderbox ?

Det er fjerde år, jeg skal afsted til festivalen og igen i år er jeg blevet akkrediteret som presse #feelingblessed. Dvs. jeg har fået presseadgang og fungerer derfor som min egen “journalist” på festivalen og skriver om den fra mit synspunkt.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal dække festivalen. Men det havde jeg nu tænkt mig at gøre alligevel. Sidste år havde jeg seje, dygtige og smukke Malene med som fotograf, men #dobbeltblessed så har jeg jo fået en fotografkæreste i hus siden da, så ham tager jeg med i år. Praktisk OG kærlighed på én og samme tid. Det næsten et kinderæg.

Jeg tror, det bliver en virkelig hyggelig festival i år! I hvert fald for mit vedkommende. De tidligere år har også været rigtig hyggelige helt sikkert. Jeg har været afsted med en masse vidunderlige mennesker og festet en masse på Tinderbox. I år bliver lidt mere arbejde under selve festivalen, en masse fotos, lidt øl og drinks, kys, smil og masser musik. Og knaaapt så meget druk, hah! Hvilket nok også er ret fint, med tanke på min krops reaktion på alkohol efterhånden. Jeg er ved at blive gammel! Vi snakker 2. dagstømmermænd og næsten 3. dags. Det orker jeg ikke.

Nå, men musikken. Det er det i bund og grund dét, det hele handler om. Musikken. I hvert fald i dette indlæg. Jeg synes, at Tinderbox præsenterer et virkelig stærkt program i år. De har en masse bands med, jeg glæder mig til at opleve og et par must see no matter what. Men musik er subjektiv, så hvad jeg synes er nice, er ikke sikkert du synes er lækkert. Uanset hvad kan du få lidt inspiration her i hvert fald.

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting

Torsdag

Torsdag kan jeg desværre ikke nå at være på pladsen, når de åbner. Jeg skal arbejde på Kansas (satans, det tager alt min fritid!), men jeg regner med at være på pladsen omkring sen eftermiddag. Mit program torsdag ser således ud;

17.05, Rød Scene: Billie Eilish #mustsee
17 år og allerede en stor international stjerne. Selvfølgelig skal jeg opleve Billie, når hun træder på Rød Scene og spiller Tusindårsskoven op. Det er hendes første, danske festivaljob, så det bliver spændende, hvordan hun håndterer det. Jeg elsker hendes musik, men det bliver også råspillet alle steder, så det er uundgåeligt at nynne med på jo. Det bliver en fed start på dette års Tinderbox for mit vedkommende.

18.35, Teltscenen: Sigrid
Samtidig med Lil Uzi Vert spiller Sigrid selvfølgelig. Jeg hælder nok mest til førstnævnte, men kunne jeg nå lidt Sigrid, vil jeg blive vældig glad også. Den norske kvindelige musiker kan bare et eller andet, og hun skulle også være ret god live. Jeg får se, hvad det ender med…

21.35, Blå Scene: Lana Del Ray #mustsee
Jeg SKAL opleve Lana Del Ray live. En af mine absolut yndlingsmusikere. Hun har så mange numre, jeg knuselsker. Hun formår at mikse kærlighed og melankoli på en sådan måde, at mit hjerte smelter lidt hver gang, jeg hører hendes musik. Hun synger helt særpræget, poppet, men med en stemning af vintage. Jeg blev virkelig ekstatisk, da jeg så, at Tinderbox havde booket hende. Virkelig en gennemført booking!

21.35, Teltscenen: Dermot Kennedy
Åh desværre spille denne virkelig dygtige herre samtidig med Lana Del Ray. Det er super ærgerligt, for han er ellers også virkelig én, jeg god gad opleve live. Især med tanke på, at han tidligere har været support for Lana Del Ray. Det havde været drømmescenariet, om de kunne lave en lignende konstellation til festivalen her, men programmet skal selvfølgelig gå op. Nå men hvis du ikke er til 50’er stemning fra Lana Del Rey, så er du helt sikkert til hits’ne fra Dermot Kennedy.

22.00, Groovebox: Dr. Alban
It’s my liiiiiife! Ham her kommer vi vist ikke udenom. Det er virkelig også en fed booking! Mest fordi han repræsenterer en del af soundtracket til min teenageår, hah! Så ham skal jeg selvfølgelig også opleve live og skråle med.

23.05, Rød Scene: The Chainsmokers
De skal også opleves, og det bliver en fest. De er desuden soundtracket på hver eneste sommer, de sidste par år. Letfordøjeligt EDM med catchy tekster, der kan synges med på. Du kender helt sikkert deres største hits, og ellers kommer du til det!

23.30, Magicbox: Tujamo
Det er lidt med vilje, at jeg har set bort fra Magicbox so far i mit program. Ikke fordi, der ikke er virkelig fed musik, men fordi jeg i år har prioriteret anderledes. De sidste par år, har jeg været meget på Magicbox og lur mig, om jeg ikke også skal derned i “pauserne”. Tujamo kunne dog helt sikkert lokke mig ned i det magiske område. Det er elektronisk musik, jeg kan danse til! Og det kan jeg godt li’.

00.50, Blå Scene: Diplo
Torsdag kan helt sikkert afsluttes med en fest foran Blå Scene, hvor Diplo lukker og slukker første dag. Den amerikanske producer har været med inde over så mange forskellige musikeres musik, og du har helt sikkert hørt op til flere numre, hvor han står bag noget af musikken.

Fredag

13.00, Teltscenen: Crown The Beast
Jeg kan ikke ikke opleve Crown The Beast. De er et lokalt metalband, der har til huse hos Kansas City og som er med i vores talentudviklingsprogram MudMusic. De vandt tidligere på året Tinderbox Band Battle og skal derfor spille til Tinderbox. Det bliver en vild oplevelse at se bandet stå i teltscenen og fyre den af og jeg glæder mig! Det er dælme også dem forundt!

15.35, Blå Scene: Peter Sommer & Tiggerne
Tidligere på året, var Nicolai og jeg i Symfonien og høre Peter Sommer og Søren Huss. En julegave fra N til mig, og det var en virkelig fantastisk aften. Peter Sommer synger unikt og gennemgribende og han kan bare noget med tekster.

15.35, Teltscenen: Dean Lewis
Desværre samtidig med ovenstående spiller Dean Lewis. Du kender helt sikkert nummeret Be Alright. Der er noget pop, singer/songwriter over ham, som helt sikkert vil gøre sig godt på Teltscenen. Han er vist Australiens svar på Ed Sheeran, så han er bestemt et lyt værd!

16.00, Magixbox: Zookeepers
Elektronisk musik perfekt til lækkert vejr, sommer og sol! Som de jo lover til dette års Tinderbox. Helt sikkert en tur til friluftsbadet værd at opleve duoen her. Lidt house, lidt pop, lidt elektronisk blandet sammen og du får nogle lækre og catchy melodier.

17.05, Rød Scene: Dropkick Murphys
Irsk punk/rock/folk lyder som en blandingshund, der aldrig skulle have set dagens lys. Men Dropkick Murphys formår at mikse genrerne, så jeg falder bagover af ‘vil ha’ mere’. De skiller helt sikkert vandet, men det er faktisk også helt okay. De kommer til at være en oplevelse tror jeg!

18.35, Teltscenen: Lydmor
Åh Lydmor! Jeg så hende til forrige GAFFA-prisen, hvor hun optrådte but naked, iført selvlysende bodypaint. Hun er klart en kvindelig musiker, du skal lytte til. Både på og udenfor scenen. Hun kæmper for kvindernes ligestilling i musikbranchen og formår samtidig at skabe musikalske oplevelser, der sætter spor i lytteren. Genren er elektronisk, atmosfærisk og fortryllende.

18.35, Blå Scene: Gnags
Samtidig spiller Gnags. Vilde Kaniner og Mr. Swingking er de numre, jeg synger bedst med på og det skulle egentlig mest være for at opleve dem live, at jeg ville gå fra Teltscenen til Blå Scene. Jeg hælder mest til at blive hos Lydmor og opleve hende, men jeg ser på dagen, hvad stemningen er. Uanset hvad er Gnags en del af den danske musikskat, og jeg sætter indimellem en plade på derhjemme.

20.05, Rød Scene: L.O.C.
Åh ja kære L.O.C. Ham hørte vi meget tilbage i Sorø, og jeg har været til koncert med ham et par gange. Han er, igen, noget af soundtracket til mine teenageår, men om jeg skal stå helst forrest til denne koncert, tror jeg ikke. Men det bliver helt sikkert sjovt at synge med på de største hits. Og så er det heller ikke vildere for mig.

21.35, Blå Scene: Macklemore
Her vil jeg bestemt synge med på de større hits også, men så meget har jeg heller ikke hørt Macklemore. Vi kender alle hittet Thrift Shop og Can’t Hold Us (som jeg har danset meget til!), men så har jeg heller ikke hørt SÅ meget mere. Jeg er dog sikker på, at det bliver en virkelig fed koncert! Hans musik er festlige og dansevenlige.

21.35, Teltscenen, Rick Astley
Never Gonna Give You Up! Og det gør jeg heller ikke Mr. Astley! Det her bliver en kærlighedsfest af de bedre i Teltscenen, hvor jeg er ret sikker på, at folket vil emme over af dans, sang og ja; kærlighed <3

22.00, Groovebox: Barcode Brothers
Hvem kan ikke huske SMS? Det her bliver nærmest klenodisk og jeg glæder mig! Groovebox er desuden en virkelig fed scene, hvor alle kan danse og slå sig løs. Nærmest som en fest i festen.

23.05, Rød Scene: Miley Cyrus #mustsee
OK booking af Tinderbox! Jeg tror vist nok, at jeg faldt halvt ned af stolen da jeg fik mailen om denne booking. Den er dælme solid! Så kan man mene, hvad man vil om Miley. Hun er episk og et fænomen. Det er ikke fordi, jeg lytter intenst til hendes musik, men jeg kommer da forbi indimellem og hånden på hjertet, er jeg faktisk ret glad for hendes musik. Det her bliver vildt og jeg er sikker på, at pladsen foran Rød Scene bliver proppet! Bare det at opleve hende glæder jeg mig til!

00.20, Teltscenen: Den Gale Pose
Åh dem her gad jeg godt se, MEN…

00.20, Blå Scene: Duran Duran
… De her spiller samtidig på Blå Scene. #suk! Så det bliver på aftenen, at jeg afgører, hvad det skal ende med. Indtil videre er mit ræsonnement, at Duran Duran ikke kommer til DK igen foreløbig og de bare vil være vildt fede at have på min “dem har jeg set live”-liste. Men det vil Den Gale Pose virkelig også! Især fordi de ikke har optrådt i den konstellation i 8 år!

LØRDAG

14.05, Blå Scene: Sheryl Crown #mustsee
Hende her glæder jeg mig rigtig meget til at opleve og personligt er det klart en fed booking! Jeg hører forholdsvis meget Sheryl Crow. Hun optræder på mine “det er weekend og lørdagsstemning”-playlister, og jeg bliver altid i godt humør af hendes pop-rockede musik og fortællende tekster.

15.30, Rød Scene: Phlake
Åh altså #hjertesuk. Hvem dåner ikke når nummeret Pregnant toner ud gennem højtalerne? Det er fløde og det er lækkert. Den danske r’n’b-duo løfter deres musik til et mere internationalt niveau, deres melodier er tiltrækkende og deres tekster er relaterbare.

16.55, Blå Scene: The Lumineers #mustsee
Ho Hey er et nummer jeg kan høre på repeat! Det amerikanske band, der spiller folk, gør det på sådan en måde, at de er uundgåelige. Bogstaveligt talt har de været P3’s Uundgåelige. Som Tinderbox selv skriver, så har de en moderne lyd til det ellers klassiske folkemusik, og jeg bliver så lykkelig af deres musik og tekster. For de er eftertænksomme og giver rum for refleksion. Samtidig handler det om kærlighed – og den oplever jeg så rigeligt af for tiden <3

18.20, Rød Scene: The Minds of 99
Er desværre næsten samtidig med..

18.30, Magixbox: Martin Jensen
Og jeg vil gerne opleve Martin Jensen live. Især efter dokumentaren “Hvem Fanden er Martin Jensen” hos DR. Jeg har oplevet Minds før, så jeg vurderer på dagen, hvad der skal ske.

19.45, Blå Scene: A$AP Rocky #mustsee
Den amerikanske rapper er en del af A$AP Mob, der er et kollektiv bestående af flere rappere, producere, managere og lign. Rocky har dog virkelig slået igennem med sin særegne lyd og tekster og er en af verdens største rappere. Han er derfor klart på min #mustsee liste.

19.45, Teltscenen: Stefflon Don
Kære Rocky får dog kamp af den kvindelige rapper Stefflon Don. Jeg har ikke hørt hendes musik, men det er reggaeton rap, helt sikkert lytteværdigt og hun er fandme sej! Derfor kommer hun med på min liste her – jeg håber at nå forbi til et nummer eller tre.

21.20, Rød Scene: Suspekt
Hmm jeg er jo ellers ret glad for Suspekt. Men min feminist i mig ved sgu ikke rigtig. Jeg har desuden oplevet Suspekt mange gange live efterhånden. I hvert fald fem gange. Så om jeg skal opleve dem til Tinderbox ved jeg ikke endnu. Men med på listen er de nu altså.

22.35, Blå Scene: Neil Young
Fordi hvornår pokker skulle jeg ellers opleve ham! Han har gjort et kæmpe arbejde for rockmusikken, og træder på scenen 73 år gammel. Det må jeg se!

01.00, Rød Scene: Swedish House Mafia
Jeg lukker og slukker (måske) med trioen, der har fået mig til at danse så mange gange før! Jeg ved ikke, om det sker til Tinderbox, eller om jeg trækker stikket før (jeg har en tidlig søndagmorgenaftale), men jeg ser tiden an. Det bliver uanset hvad en vild afslutning på dette års Tinderbox!

Ses vi?!

Og det var så mit program for i år. Der kommer helt sikkert til at være ændringer for mig undervejs, og jeg vil i øvrigt også gerne nå forbi noget comedy. Så et rimelig stramt program, hah! Samtidig skal jeg også arbejde (jeg vil gerne opdatere både min blog og IG undervejs) og selvfølgelig også nyde en øl i solen indimellem.

Skal du til Tinderbox? Hvad glæder du dig mest til?

The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Er du fra ’89? Her er årgangens playliste!

Eller okay, okay. Måske mere min playliste, men den er fyldt med musik kun fra 1989. Så den gælder vel hele årgangen? Jeg er i hvert fald med på en deler.

I overmorgen fylder jeg 30 år. Ligesom så mange andre mennesker fra 1989 gør det i år. Gad vide, hvor mange der også har fødselsdag 27. marts? Hmm.

Jeg har i hvert fald, og jeg glæder mig! Og allerede i dag fik jeg den første gave. Sendt som et moderne link og lavet lige efter mit hjerte. En vaskeægte playliste. Lavet til mig. Med numre fra 1989. Lige efter mit musikhjerte.

Det er min veninde Regina, der er ophavskvinden til playlisten. Og hvilken playliste. Der er alle godterne på plus et par stykker ekstra. Jeg har lyttet til playlisten hele aftenen, mens jeg tøffede rundt i lejligheden. Tænk engang at være så begavet af betænksomme mennesker, der laver playlister til én.

Det er nu lige godt lykken. Er du et barn af ’89 vil du måske også synes, at denne playliste er ret sjov. Eller måske du bare er til ’80’er klassikerne? Så er denne playliste i hvert fald lige noget for dig.

Jeg er selv glad for playlister af den ene og anden og tredje slags. De opsummerer for mig en periode, en følelse, en dont. Denne opsummerer både årgangen 1989, en skønt musikår, slutningen på 80’erne og mig. Og så er det bare en god playliste.

Sæt den på og nyd den gode årgang. Både musikken og os af kød og blod. Tak Regina <3

Mit mest spillede musik 2018

Så kom listen sgu for mest afspillede musik 2018 fra Spotify. Den har jeg været lidt spændt på at lytte til. Jeg venter stadig i spænding på, hvor mange minutter, jeg har brugt på Spotify i år. (Edit: den liste fandt jeg kort tid efter – 34.401 minutter, hvilket sulens er mindre end sidste år). For jeg hører meget musik. Som i – overdrevent meget musik. Det sjove er også, at alt det musik jeg ofte, i hvert fald 95% af det, er noget jeg selv vælger at sætte på. Glem alt om flowmusik aka. radio – jeg vil selv vælge hvad og hvornår jeg hører min musik.

Jeg har desværre ikke en liste fra Tidal, for den tjeneste bruger jeg også til min musikstreamning. Men jeg ved egentlig godt, hvad der vil være toppen af poppen der. Beyonce, Jay-Z, Lana Del Ray og en masse rap. For det er, hvad jeg har lyttet til på Tidal. Mest fordi Beyonce og hendes kære hubby ejer Tidal og har meget af deres musik der, som ikke ligger på Spotify. Bl.a. Lemonade og deres fælles album Everything is Love. Nu har jeg selv købt Lemonade på vinyl, så jeg kan lytte til det derhjemme for fuld skrald, men det er lidt effent, at det ikke ligger på Spotify. Anywaaays.

Min liste er også ret influeret af melankoli, hvor Fever Ray med “If I had a Heart” lægger ud som mit mest afspillede nummer i 2018. Karin Dreijer, som hun i almindelig tale hedder, er den ene halvdel af The Knife som du måske kender. Jeg er en total sucker for den slags musik – dunkelt, elektronisk, lidt atmosfærisk. Med dybe, melankolske, kærlighedsfulde, men skarpe tekster. Jeg kunne blive ved med at snakke om den slags musik! (Og musik generelt ergo dette indlæg, hah!). Jeg har hendes album “Plunge” på vinyl, men mangler stadig hendes første album “Fever Ray”, hvor mit mest afspillede nummer er på.

Nå men så har jeg også ret meget dansk rap som Benal, Suspekt, Orgi-E, Gilli, Malk de Koijn og dansk pop som The Minds of 99, Clara Sofie, Thøger Dixgaard, Moses:Andreas og Phlake.

Det kommer virkelig bag på mig, at den mest afspillede artist er Benal! Den havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg tror måske, at jeg lyttede rigtig meget til Benal i starten af året, og den derfor har fået lov til at fylde så meget på min liste.

Men der er vist ALT godt blandet fra musikposen. En veninde fortalte mig i sommers, at min musiksmag er meget eklektisk. Hvilket jeg blev virkelig glad for. For indtil da havde jeg mest følt, at min musiksmag var rodet, forvirrende og messy. Men den er sgu eklektisk. Den indeholder mange facetter og følelser – præcis lige som jeg selv.

Den ene dag hører jeg vildt meget rap den næste dag vildt meget elektronisk. Og sådan er jeg nok bare – jeg er omskiftelig i min musiksmag alt efter humør. Jeg hører det musik, som jeg føler for i øjeblikket og bruger musikken som udtryksform. Jeg sætter ikke musik på for nødvendigvis at komme i et bestemt humør – altså – det gør jeg også. Men i størstedelen af tilfældene sætter jeg musik på, fordi jeg har en følelse, jeg gerne vil have understøttet. Det er sgu helt ærgerligt, at jeg ikke selv laver musik hah! Men det kommer jeg formentlig aldrig til. Jeg fatter ikke en node, om det så gjaldt mit liv. Jeg fatter heldigvis at arbejde med musikken!

Jeg deler selvfølgelig lige min playliste herinde – og du skal være mere end velkommen til at trykke “follow” på Spotify. Måske du selv opdager noget ny musik og udvider din musiske profil. Det er noget, jeg selv bruger meget tid på – at lytte til ny musik og gøre min musikprofil større og større.

Hvad lytter du til af musik? Det kunne være fedt at få nogle musikanbefalinger min retning.

 

DIY blomsterkrans – easy peasy lemon squeezy

Reklame –
Min billet til Tinderbox var akkrediteret

Alle fotos af Malene Nelting v. Skovdal Nordic – find hendes Instagramprofil her og her 

Som flere af jer måske har set på min Instagramprofil, så havde jeg under Tinderbox, placeret ca. fem blomsterbuketter på hovedet den ene dag. Jeg elsker at være “extra” når omstændighederne lægger op til det, og det må man altså sige, at festivaler gør. Så der skulle selvfølgelig ske noget ekstra med mit outfit – og det blev den ene dag en smuk blomsterkrans på hovedet.

Jeg havde inden festivalen planer om at købe mig fra blomsterkransen. Mest fordi jeg havde planlagt at dekorere mit hoved med tusind blomster om fredagen, og jeg tænkte, at jeg nok ville have lidt ondt i håret fredag morgen, og det derfor var nemmest bare at hente en krans er sted fra.

Men jeg nåede kun forbi én blomsterhandler for at høre, om de lavede kranse, hvilket de ikke gjorde. Så jeg måtte jeg bikse noget sammen.

Jeg tog ned fredag formiddag og købte ind til kransen. Jeg havde researchet lidt omkring DIY blomsterkranse, og havde en ide om, hvilke slags blomster jeg ville have i kransen. Den måtte virkelig ikke ligne en brudekrans – så hvide blomster skulle det i hvert fald ikke være. Og designet skulle jeg også tænke over.

Jeg fandt bl.a. inspiration på Pinterest og besluttede mig for at gå med nogle lyserøde farver i kransen. Af blomster købte jeg for i alt 200,-, hvor jeg stadig havde samlet én buket tilbage efter jeg havde lavet kransen.

Jeg købte:
En buket mørkerøde roser
En buket lyserøde pæoner
En buket brudeslør (for selvom det ikke var en brudebuket, måtte der gerne være noget “fluff”
En buket grønne, små knopblomster (jeg aner ikke, hvad de hedder, så det er min bedste beskrivelse)

Sådan gør du:
Jeg startede med at måle rundt om mit hoved med noget ståltråd. Du skal også bruge ståltråd som base for kransen. Jeg måtte give det to forsøg, inden jeg fandt den rigtige størrelse. Når du har målt af til kransen  med ståltråd, så giver du lige ståltråden et par omgange mere, så det er lidt mere bastant. Jeg bandt også ståltråden sammen nogle forskellige steder, så det var samlet. Jeg brugte i øvrigt noget grønt ståltråd, så det ikke var så synligt gennem blomsterne. Men jeg tror nu ikke, at man kan se ståltråden, hvis du bruger almindeligt så no harm done der.

Husk at blomsterne fylder lidt på ståltråden, så kransen må godt være en cm eller to for løs. Det er noget møg, hvis den bliver for lille og ikke passer fint. Så hellere lidt for stor – det var min nemlig – men jeg kunne bukke noget ståltråd sammen, da den var færdig, og så passede den perfekt!

Så begynder du at klippe blomsterne til, så stilken ikke er for lang. Jeg brugte lige et par minutter på at klippe alle blomster til og “lægge dem” rundt om kransen, som jeg ville have dem. Jeg startede med brudesløret og lavede en base for kransen. Brudesløret bandt jeg hele vejen rundt om kransen. Til at hæfte blomsterne brugte jeg også bare den grønne ståltråd, og det fungerede fint.

Da jeg havde bundet brudeslør hele vejen rundt om, begyndte jeg med lidt af de grønne knopper på hver side. Så fandt jeg pæonerne frem og bandt dem sammen med roserne. Min krans var opbygget på den måde, at der var flest blomster på den halvdel, der sad forrest. Jeg behøvede ikke blomster hele vejen rundt, for det syntes jeg blev for voldsomt. Kransen var i forvejen ret stor, hvilket jeg elskede, men det behøvede kun være foran.

Jeg var ret inspireret af en russisk stil med store blomsterkranse, voluminøs og ekstravagance. Det skulle ikke være en lille, fedtet og tynd krans hah!

Derfor valgte jeg også pæoner og jeg brugte de største fra kransen forrest, supplerede med roserne og de mindre pæonknopper.

Jeg elsker, hvordan kransen endte og jeg fik så mange komplimenter for den hele dagen! Det var supernemt at lave og alt i alt tog det nok en time fra start til slut. Et tip er at prøve den, mens du laver den, så du kan se, hvordan udtrykket er. Husk også, at lave den i en størrelse, så den sidder som du vil have det.

Min skulle gerne sidde tværs over det øverste af min pande og næsten vandret om mit hoved. Den skulle ikke ligne en hårbøjle f.eks. Så det er også en god ting at tage stilling til inden.

Jeg vidste, at jeg skulle have kransen på ude i solen hele dagen, og at blomsterne måske ville blive lidt flade i løbet af dagen. Så jeg gav den altså en omgang hårlak. Jeg ved ikke, om det er noget man gør – nok ikke. Men blomsterne holdt hele dagen og natten med. Faktisk holdt den hele vejen hjem også, hvor jeg cyklede med den på hovedet.

Jeg skulle til en frokost hos en veninde om fredagen til middagstid, og her lagde jeg altså kransen i min cykelkurv af frygt for at tabe den mens jeg cyklede. Men den havde siddet fint, for det gjorde den på vejen hjem. Så længe det ikke blæser for meget, så sidder sådan en krans ret fint på hovedet. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor kompakt du laver den, og hvor meget den vejer. Men min var ret “sikker” at have på.

Den var i øvrigt heller ikke tungt at have på, og jeg var endda på Magicbox og danse rundt, hvor den holdt rigtig godt. Jeg kunne heller ikke få mig selv til at smide den ud, så nu hænger den på et plastikkranie (som i virkeligheden er en sparebøsse), jeg har i lejligheden. En dag ryger den nok ud, men lige nu er den et fint minde om en dejlig festivaldag, hvor jeg turde at skille mig ud.

Så summa summarum – hvis du selv kunne tænke dig at kaste dig ud i en blomsterkrans, så er det virkelig ikke særlig svært! Du skal bare bruge noget ståltråd, evt. en hårbøjle, hvis du vil bruge det som bund, et par buketter blomster og en lille times arbejde. Peace of cake.

Var nogle af jer på Tinderbox og nød musikken de tre dage?

Tinderbox 2018 – et samsurium af (næsten kun) kærlighed

Det obligatoriske foto foran Tinderboxbogstaverne

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting – Skovdal Nordic. Find hende på IG her og her.

SÅ er jeg ved at være nogenlunde tilbage i form igen efter tre dage på Tinderbox. Det tager altså hårdt på kroppen at ligge i sprit i 72 timer. Og nå ja plus den komsammen jeg holdt i haven i søndags for noget af crewet jeg var afsted med til festival. PostTinderboxfest var den perfekte afslutning på festivalen.

But I’m feeling oooold! Men dette års Tinderbox tror jeg, har været det bedste so far. Jeg var ikke med første år, men har været afsted de sidste tre gange. Første gang var det sammen med en blanding af min ekskæreste, nogle venner, andre bloggere og mig selv. Sidste år hang jeg meget ud sammen med en masse skønne mennesker fra Kansas, og det var et VILDT Tinderbox! I år mødtes jeg med dejlige mennesker på kryds og tværs af mine vennegrupper. Apropos dét – kender I ikke også det med, at man har forskellige grupper af mennesker i sit liv? Som ikke nødvendigvis kender hinanden, og hvor det er mega fedt, når de så mødes og bare kan sammen? Det skete nemlig under Tinderbox og det var så nice.

Nå men i år var det altså sammen med en masse forskellige mennesker jeg var afsted, og jeg fik sagt hej til nogle venner og veninder, der normalt ikke er i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Generelt har dette års Tinderbox båret præg af en masse kærlighed.

Kærlighed til andre mennesker, kærlighed til musikken og kærlighed til universet.

Øllene var kolde, pigerne søde og musikken stemte

Hyggeligste stemning i smutvejen

Mig der er vigtig i VIP-baren og køber (forbudte) øl – læs mere om hvorfor de var forbudte senere i indlægget

Fotografkærlighed
Jeg var så skide priviligeret, at jeg i år havde Malene Nelting med som fotograf. Dvs. hun dokumenterede min færd på festivalen, og fik skudt de VILDESTE fotos! Hun er seriøst så dygtig. Vi havde godt nok en bøvs torsdag aften/nat, hvor Malene lavede en SD-kort-gate!

Hun havde tabt sit SD-kort hvor ALLE fotos fra torsdag lå på. Og der var mange fotos! Det var en katastrofe – mest for Malene for hun havde det så dårligt over det. Jeg havde mere en “sket er sket” attitude og bad Malene om at droppe den dårlige samvittighed. Det var jo bare fotos for pokker!

MEN!
Vi mødtes fredag eftermiddag og skulle skyde nye fotos. Vi havde et skab i presseområdet, som vi havde lagt kamerataske og udstyr i, og det skulle vi lige hente. Da vi står derinde har vi et sidste håb om, at kortet måske er blevet indleveret i i den bar, der lå i presseområdet. Selvom Malene havde fået at vide, at alle fundne ting blev indleveret i informationen, prøvede vi alligevel at spørge efter kortet. Og der var fandme nogle, der havde indleveret det! Alle fotos lå på kortet og alt var reddet!

Det var lidt en rutsjebanetur, der heldigvis endte godt. Og derfor kan jeg nu dele billeder herinde også fra torsdag! Torsdag var en glimmerdag, hvor den ikke fik for lidt. Jeg havde besluttet mig for, at når nu jeg havde Malene med som fotograf, så skulle den ikke have for lidt med festivalstyles!

Jeg vil gå i dybden med mine looks i et andet indlæg – lige nu vil jeg egentlig bare lige vise lidt billeder fra festivalen. Der kommer et musikindlæg senere – for jeg fik hørt noget god musik også!

Generelt synes jeg, at Tinderbox har klaret det udmærket i år. Der var mange mennesker, og nogle gange fik jeg lidt klaus af at være omringet af så mange mennesker. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt særlig lange køer, og det eneste tidspunkt jeg duftede lidt skuffelse var, da de lukkede Magicbox inden jeg nåede derind. Men sådan er det, og sikkerheden skal selvfølgelig være det vigtigste.

Ellers var jeg ret glad for Groovebox, hvor jeg to aftener fik danset hoppedans. Moonshine nåede jeg kun forbi en enkelt gang, og det fangede ærlig talt ikke. Jeg ville også gerne have hørt noget mere stand-up, men lyden i teltet var ikke optimal IMO. Det er ellers et fedt koncept – det blev bare overdøvet af musikken fra de andre telte. Men generelt er jeg ret stor fan er pladsens design. Smutvejen er genial, og der hang jeg også noget tid inde. Altså den ginbar, der ligger derinde trækker jo.

Selfiemode var stærkt i år og min blomsterkrans skulle dælme foreviges!

Noget af det bedste i verden – fritter, kolde øl og bare ben!

Foodie på festival
Mht. mad så er jeg jo en burger + cheese kinda gal. Så jeg smagte burger fra både Anarchy og Bulls. De var begge perfekte, men Anarchy’s får altså en ekstra tommel op.

Jeg tror, at dette års festivals oplevelse bærer præg af generel god stemning. Altså sådan virkelig – alt er love. Jeg havde så mange fine oplevelser, samtaler, kram, hyggestunder, grin og latter, jeg mødte så mange skønne mennesker og det hele var seriøst en fest.

Cons
Det eneste negative jeg har, lige nu, om de tre dage, var den lidt unødvendigt negative tone, jeg oplevede i presseområdet den ene dag. Vi var inde for at hente udstyr og finde et toilet, og jeg havde, som man nu engang har på festivaler, en øl i hånden. Men det måtte jeg så sandelig ikke have derinde! Jeg fik nærmest skældt hæder og ære fra, og gik faktisk ud på pladsen med en virkelig æv-følelse i maven. Selvfølgelig er det et arbejdsområde, som så mange andre, men vi befinder os altså på en festival, og jeg dansede ikke på bordene. Jeg prøvede et finde et toilet, og var ellers på vej ud igen for at tage billeder. Men jeg endte med at have følelsen af, at jeg skulle bevise, at min berettigelse var okay.

Jeps – jeg og Malene havde presseadgang – eller… 


Min smukke fotograf og veninde ♥ Det her foto er taget af ligeså dygtige og sindsygt smukke Enneke (og ja den store rygsæk Malene sidder med var til fotoudstyr – så vi var nødsaget til at bruge presseområdet til at sætte ting af, selvom vi var i bad standing). 

Det hele er endda ret ironisk, for om fredagen var jeg inviteret af Visit Odense en backstagetur rundt på festivalen, hvor vi alle fik en øl med i hånden. Her blev vi vist rundt af talsmanden for Tinderbox, John Fogde, bl.a. i presseområdet…  Og så måtte jeg pludselig godt have en øl i hånden – sammen med alle de andre, der også havde øl med. Måske er det også bare mig, der er god til at tage ting nært lige for tiden. Men det var stadig en virkelig dum oplevelse, og en unødvendig irettesættelse. Det var også hele måden, det blev sagt på – pisse surt, for at være ærlig. Og hvis der er noget, ingen skal være på en festival, så er det fandme at være sur. Det kommer man generelt ikke langt med i livet.

Anyyyyways! Udover den oplevelse, så havde jeg en fantastisk festival!

Var nogle af jer afsted til dette års Tinderbox? Fortæl, fortæl endelig! Fik I hørt noget god musik, spist noget lækkert mad, scoret ham den søde?!

 

Jeg er SÅ klar til Tinderbox nu – mød min festivalfotograf

Annonce

Er der nogen af jer, der skal på Tinderbox i år? Jeg har, igen, i år fået akkreditering til bloggen. Dvs. jeg tager afsted som “presse” qua bloggen. Derfor er alle min indlæg omkring Tinderbox fra nu af (jeg fik først besked på min akkreditering medio maj) markeret som annonce. Det er ikke fordi, jeg får penge for at skrive om Tinderbox, men jeg har fået min billet til festivalen. Så ved I det. Men Tinderbox er jo ikke en fremmed størrelse for mig. Jeg sad selv i juryen under Tinderbox Band Battle og har været med til at stemme Timur videre til festivalen i år.

Jeg har været afsted de sidste to år, og jeg har haft to vidt forskellige festivaloplevelser.

Første år var jeg afsted sammen med min ekskæreste nogle dage, alene den ene dag (i hvert fald afsted) og sammen med nogle bloggere den anden. Sidste år var jeg afsted sammen med en kæmpe flok fra Kansas og det var virkelig en eminent festival.

Tre dage fyldt med dejlige mennesker, dans, fest, ballade (på den gode måde alså) og oplevelser til langt ud på morgenen. Foruden selvfølgelig alle de fede musikoplevelser, jeg fik med under hætten.

Begge år har jeg også taget en masse flotte billeder – men hagen ved at være hende, der render rundt med kameraet er, at jeg aldrig selv får taget nogle billeder. Og det er bare stadig mærkeligt at bede mine venner om det “ehm jeg ved godt, du lige har købt en stang fadøl, men gider du ikke liiige hapse nogle pæne billeder af mig?!”. Slet ikke akavet…

Så i år har jeg sgu taget skeen i den anden hånd og gjort noget ved det. Jeg har nemlig en fotograf med! Jeg har sgu booket Malene Nelting som fotomamma alle tre dage. Hun har før taget billeder af mig ved forskellige lejligheder, og jeg har i tidernes morgen fungeret som model for hende, da hun manglede levende modeller.

Så vi kender hinanden i forvejen med kameraet mellem os, og jeg har mangt en gang delt billeder af hendes hånd herinde. Hun skyder de fineste fotos, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne vise nogle gennemførte billeder både herinde og på min Instagramprofil. Det lyder rimelig bloggeragtigt sådan at have en fotograf med på festival. Det er det sgu egentlig også, og selvom jeg nogle gange krummer tæer over selviscenesættelsen, så hylder jeg den jo også.

Og den bliver i den grad dyrket, når Malene skal skyde fotos under festivalen. For Malene er også glad for smukke fotos, (og Instagram for den sags skyld, følg hende her), og selvom hele selviscenesættelsens gejl kan virke omsonst og overfladisk nogle gange, så prøver jeg i hvert fald at have indhold, der følger med. Hvilket Malene i øvrigt virkelig også gør på sin IG-profil.

Nu er det ikke fordi, det her indlæg skal handle om balancen mellem selviscenesættelse og real life, men det er også en ret fin debat at tage op egentlig…

Det må blive en anden dag og i et andet indlæg, for lige nu ville jeg egentlig bare fortælle, at Malene og jeg går hånd i hånd noget tid på festivalen og skyder billeder. Så hvis du ser os, så sige lige hej. Det kunne være mega fedt, hvis nogle af jer, der følger med, ville hilse på.

Billederne i dette indlæg er, selvfølgelig, fra Malenes hånd og du kan følge hendes fotoprofil lige her. For God damn hun tager nogle virkelig bjergtagende fotos.

 

 

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

Mine overordnede tips til Marakkech

Marokko. Destinationernes destination. Sådan føles det for tiden. Alle rejser til det eksotiske, varme land, hvor keramikken er farverig, maden er anderledes og kulturen berigende.

Jeg vil gerne tilbage igen. Det er otte måneder siden, jeg var afsted. Jeg valgte at tilbringe 14 dage under heftigt varme himmelstrøg helt alene.

Jeg har et indlæg parat omkring min oplevelse ved at rejse solo. Det er ikke noget, jeg havde prøvet før, men klart noget jeg kan anbefale. Jeg vil også meget gerne rejse alene igen. Jeg skal bare lige finde ud af hvortil og hvornår.

I dag vil jeg dele nogle overordnede tips og gode råd til Marrakech. Mine tips er helt sikkert præget af, at jeg rejste alene, men de er formentlig også brugbare, selvom du har andre med på din rejse. Jeg tipper både ret lavpraktisk om nogle ting, jeg synes havde været rare at vide, inden jeg tog afsted – og om nogle ting, der er mere meta i sin form. Senere kommer der et indlæg om et par af de steder, jeg var mest begejstret for at have besøgt. Både for at spise og for at opleve. Men for nu – gode råd!

  1. Inden du lander er det en god ide at have styr på, hvordan du kommer fra lufthavnen til byen. Jeg havde booket en riad i Medinaen, og jeg anede ikke rigtig, hvordan det var nemmest at komme derhen. Jeg havde læst noget om busser og offentlig transport, men helt ærligt så orkede jeg ikke at bakse med busser efter min lange rejse. Jeg valgte derfor en af de taxaer, der holder i hobetal foran lufthavnen. Du skal ikke betale meget mere end 100 dirham for en taxa ind til Medinaen. Jeg betalte selv 150 dirham den ene vej, indtil jeg lærte taksterne at kende. Og de vil gerne presse prisen op!
  2. Hvis du tager en taxa, så sørg for enten at kende den eksakte adresse på dit riad eller hotel, eller find en lidt større plads i nærheden, hvor du kan blive sat af og evt. blive hentet af din vært/hotelpersonale. Sørg for at have styr på det her INDEN du lander. Jeg endte med at stå mega forvirret på en “plads” tæt på  mit riad uden nogen som helst form for kommunikationsmulighed og vente på min vært fra mit riad. Det var ikke en fed situation at stå der helt alene et sted, jeg aldrig nogensinde havde set før. Et kort øjeblik troede jeg faktisk bare, at taxachaufføren havde sat mig af, fordi han ikke orkede at høre på mig længere. Heldigvis hentede min vært mig kort tid efter, og jeg fandt hurtigt ud af, hvad pladsen hed og hvordan jeg kunne komme frem og tilbage derfra.
  3. Lad være med at gå rundt med din telefon og Google-maps fremme. Folk spotter lynhurtigt, at du leder efter vej og de vil meget gerne “hjælpe” dig. Ofte med det resultat, at du ender et helt forkert sted, og skal betale dig fra at finde vej igen. Eller at du ender inde i en butik, hvor den hjælpsomme sjæl, gerne vil sælge dig hint og dette.  Jeg fandt kun min telefon frem, hvis jeg skulle tage et billede eller to eller, hvis jeg var helt lost på min vej. Evt. gå ind i en kiosk og kig på din telefon, mens du køber noget at drikke.


  4. Hvis du vælger ikke at købe et taletidskort med internetadgang, så sørg for at downloade kort på Google-maps, når du er på wifi. Det virker skidesmart og jeg brugte det meget. Jeg valgte nemlig at “slukke min telefon”, når jeg ikke var på mit riad. Det gav mig en frihed, at jeg ikke skulle konfronteres med, hvad der skete derhjemme hele tiden. Jeg nød mine ture udenfor riaden meget mere, fordi jeg ikke konstant kiggede på min telefon.
  5. Find evt. et fast rute fra dit riad/hotel til Djema El-fna. Det er den store plads, som alle snakker om. Det er også Djema El-fna de lokale meget gerne vil guide dig vej til. Når du er på pladsen, kan du meget nemmere finde rundt derfra. Hvis du farer vild, så gå ind i butikkerne og spørg om vej. De har mindre tendens til at ville opkræve overnaturligt mange penge for at lede dig på rette vej igen.
  6. Hæv dirham i hæveautomaterne. Det er en god ide at have lidt dirham på lommen fra lufthavnen, men tjek lige kursen derinde, for den kan være sindsyg høj. Så hellere bare veksle lidt i lufthavnen og find en hæveautomat i byen. Der ligger flere tæt på Djema El-fnja.
  7. Husk at du helst ikke skal drikke vandet fra vandhanen. Den smager i hvert fald mega meget af svømmehallen fra min barndomssvømmetimer. Not good. Not good at all. Jeg børstede fint tænder i det. Der er jeg ikke så sart. Men evt. hav en vandflaske til at stå på badeværelset. Det havde jeg, så jeg kunne skylde min tandbørste i “rent” vand.
  8. Apropos vand; husk at drikke massevis af det. Jeg havde ikke køleskab på mit værelse, men køkkenet i mit riad var til fri benyttelse – herunder også køleskabet. Jeg købte store dunke vand – fem liter mindst – til at have stående i køleskabet. Tro mig – jeg drak i hver fald tre liter om dagen, hvis ikke mere. Jeg var også afsted da temperaturen var omkring mellem 30-35 grader og de sidste par dage sneg den sig op på de 45ish. Det var varmt, og det er vigtigt at huske det kolde vand. Især fordi det bliver varmt lynhurtigt. Hav gerne mindre flasker med dig, når du skal ud. Gerne to halvliters – dem når du hurtigt at drikke, hvis du slendrer rundt ligesom jeg. Du kan selvfølgelig også købe vand i de fleste kiosker på din vej, men det er rart at have med sig.
  9. Hvis du ryger, hvilket du selvfølgelig ikke gør!, men hvis du gør, så kan du kun købe cigaretter enten i meget store supermarkeder, hvilket der ikke som sådan findes nogen af i Medinaen, eller i særlige kiosker, der har tilladelse til at sælge cigaretter. Det er nemlig ikke alle steder, de må det. Du kan kende den særlige slags kiosk på et skilt de har hængende ude foran. Det har et symbol med tre cirkler sat sammen.
  10. Og lad lige være med at gå rundt og ryge alt for meget på åben gade. Det er ikke pænt – slet ikke hvis du er kvinde. Og sådan er det bare.

  11. Husk at dække skuldre (evt. albuer) og knæ til, når du er ude af din riad. Marokko er et muslimsk land, og mange kvinder går også med slør. Det er dog ikke alle, og især mange unge kvinder går uden slør. Og det er ikke ford du skal have slør på, men af respekt er det en fin markering at dække sig lidt til. Skik følge eller land fly. Derfor havde jeg altid enten t-shirt eller langærmet på og en lang nederdel eller lange, løse bukser. Det er simpelthen bare god stil IMO. Det gør i øvrigt også, at du ikke får giga lange blikke med på din vej. Vi ville sgu også kigge langt, hvis der gik en mand forbi på gaden med røven bar, og det er altså næsten samme princip i Marrakech med tynde skulderstroppe og små shorts. Det er ikke fordi, du bliver antastet i den mundering, men du bliver altså gloet på, fordi kulturen ikke er vant til den slags outfit. Igen af ren respekt for det land du besøger, så dæk dig til. Så er det jo heller ikke værre.
  12. Det var i øvrigt heller ikke noget problem for mig at gå rundt alene. Selvfølgelig blev jeg kigget lidt på, men jeg er også næsten gennemsigtig og skiller mig ud fra folkemængden. Jeg følte mig aldrig utryg, og de fleste mennesker jeg mødte på min vej havde gode intentioner. Det handler også om, ikke at være en idiot, hvis du rejser alene. Som jeg sagde til min familie inden jeg tog afsted “det jo ikke fordi jeg kigger ned af en mørk gyde om aftenen og tænker, nææ dét er da en god ide at gå derned!”. Hav din fornuft og logik med dig, og du kan fint begå dig alene.
  13. Far vild i souken. Du finder altid ud igen. Souken er Marrekechs svar på… Ja jeg ved det ikke helt. Et loppemarked gone crazy. Det er fyldt med alskens små bode, der sælger alt mellem himmel og jord. Det er for det meste det fine keramik, du sikkert har set på Instagram flere steder. Store flotte tæpper og pudebetræk, messinglamper, sko i massevis, smukke lædertasker, krydderier og taginer. Og prut for Guds skyld om prisen i souken! Hvor meget du prutter, afhænger lidt af dit krejlergen og samvittighed. Ofte syntes jeg, at priserne var så lave, at jeg næsten ikke pruttede om prisen. De sidste tre dage gik jeg dem virkelig til stålet, men jeg ved alligevel, at jeg sagtens kunne have fået tingene med hjem billigere. Det handler også om, at både du og den handlende får en god pris og ikke mindst en god oplevelse. Vær heller ikke bange, hvis de byder på te inden, under eller efter handlen. Deres myntete er tradition at drikke, så tag endelig imod den.
  14. Køb mad fra gadeboder. Jeg elskede at købe alt muligt mærkeligt mad til frokost, og det er virkelig billigt. Det kan generelt anbefales at købe mad fra gaden – jeg savner deres store, friske og virkelig saftige ferskner. Du ved – dem med pels. Jeg havde dem liggende i køleskabet og spiste ofte en eller to når jeg stod op. Et kg kostede om omegnen af 12 kroner. Billigt, billigt!
  15. Det frister at handle en masse i souken allerede de første dage. Men vent lidt til du har været der et par gange og måske vænnet dig til stemningen derinde. Jeg købte næsten alle de ting, jeg havde med hjem de sidste par dage på min rejse. Så fylder det heller ikke på dit værelse.
  16. Det er de færreste steder, de serverer alkohol om aftenen. Der skal du gerne ind til den nye bydel. Man kan heller ikke købe alkohol alle steder, og deres afdelinger med alkohol lukker tidligere end resten af butikken. Jeg købte af to omgange lidt forskellige øl og vine, som jeg nød om aftenen på tagterrassen.
  17. Smil, vær høflig, men bestemt. Især overfor gadehandlerne, der konstant prøver at råbe dig op. Sig nej tak med et smil. Jeg lærte et par arabiske og franske gloser. Fransk er mange steder i Marokko deres 2. sprog, ligesom vi har engelsk. Du kommer langt, hvis du kan lidt af begge sprog og selvfølgelig også engelsk. De forstår engelsk de fleste steder og mange taler også gebrokkent engelsk.

Det var vist mere end rigeligt med tips til Marokko og Marrakech for nu. Jeg har, som skrevet, et indlæg i ærmet parat med de steder, jeg helt sikkert gerne vil opleve igen, når jeg en dag skal tilbage til Marrakech. For det skal jeg bestemt.

Har du selv nogle tips til byen eller drømmer om at opleve det farverige land?

 

En musisk forelskelse og tip til jer

I mit sidste indlæg fortalte jeg om, hvor glad jeg er for musik. Især for at opleve musik live. Det gør bare noget helt specielt ved kroppen og sindet, når jeg står til en koncert. Lyden, det taktile ved oplevelsen og selvfølgelig tit kolde øl! Hah!

Men jeg hører virkelig også meget musik bare generelt. Hvilket betyder, at jeg ofte falder over ny musik, som jeg forelsker mig hovedkulds i. Det vil jeg gerne dele med jer, for der er ikke noget bedre, end at være den, der præsenterer ny, fed musik, som andre mennesker også bliver forelsket i.

I går sad jeg og surfede rundt på Spotify. Det er ret tit, jeg finder ny musik på den måde. Ved bare at surfe rundt på de forskellige streamingtjenester. SoundCloud er forresten også et godt sted at finde ny musik, hvis du selv vil surfe rundt.

Jeg faldt over some dude, der hedder Seth XVI. Det er i hvert fald hans kunstnernavn. Jeg kan sgu ikke helt finde ud af, hvad han hedder i virkeligheden. Men det gør egentlig heller ikke noget. Han har omkring 2000 likes på Facebook, så han er rimelig ny i gamet, trods over en million afspilninger på flere af hans numre bare på Spotify. Og det gør det kun endnu federe for mig.

Jeg elsker at høre musik, der ikke bliver spillet i radioen. Jeg var drønforelsket i Oh Land på hendes to første albums. Da hendes musik begyndte at blive kendt og mere “normalt” sprang jeg lidt fra igen. Så det er kun det første af hendes musik, jeg virkelig sætter pris på og lytter til. Det er til gengæld også ret spacy og specielt.

Nåhmen Seth XVI er mega cool! Han har en ret feminin, blød men samtidig distinkt vokal. Musikken er en god blanding af synth, en sprød lyd, god guitar og klaver. Genren kan vist bedst defineres som new pop. Men på den der virkelig soulish, melankolske, men også danseagtige måde. Hør det!

Jeg highlighter lige tre af hans numre, jeg er specielt blød i knæene over.

Come & See er for mig en kærlighedssang. Den handler om den slags relation, vi kan have til nogle mennesker, hvor selvom relationen ikke eksisterer længere, så eksisterer den stadig på et komplekst niveau. Det kan både være romantiske og ikke-romantiske relationer. Både teksten og melodien gør det godt for mig.

 

All My Friends har en munter stemning. Den handler om trygheden ved at have mennesker omkring sig, der støtter en gennem ild og vand. Selvom vi kan føle os alene, så har vi nogle personer, der, hvad end vi nogle gange vil det eller ej, er der for os og blander sig på en god og konstruktiv måde i ens ned- og opture. Selvom vi kan føle os fortabte, så har vi venner – og de kan gribe os, når vi falder. Melodien er desuden ret catchy, og jeg får lyst til at sveje rundt i min stue, når jeg sætter det nummer på.

 

I Can’t Keep Loving You. Endnu en kærlighedssang. Men er de fleste numre ikke det?
Den her handler, for mig, om at sige farvel til en kærlighed, der af forskellige årsager ikke er god for en længere. Samtidig er afskeden et onde, man ikke vil opleve.

 

Der er mange flere numre fra Seth XVI som jeg er vilde med (Fire og Hurt You Back er virkelig også nogle numre, der har sat sig fast) . Generelt er jeg vild med hans musiske univers. Giv det et lyt og fortæl mig, hvad du selv tænker?

 

Det her med at gå til koncerter (og hvorfor jeg synes, du skal til at komme afsted!)

Inden jeg startede mit job hos Kansas City havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle være typen, der svansede rundt i koncerter hele tiden. I snit er jeg til en koncert en gang ugen. Denne uge har både stået på koncert med Kendric Lamar i Royal Arena og Stine Bramsen i Odeon.

 

Det er ikke kun i Odense, jeg går til koncerter. Jeg tager gerne afsted længere væk, hvis det er musik, jeg virkelig gerne vil høre. Ovenstående video er fra koncerten med Kendric Lamar. Her startede han selv nummeret Humble, og fik 16.000 mennesker til at rappe hele teksten! Efterfølgende spillede han hele nummeret selv. Det var en vild oplevelse.

Forskellen fra nu og for to år siden, inden jeg selv begyndte at arbejde i musikbranchen, er nok, at jeg dengang ikke gik sååå meget op i musik. Nu hører jeg vel musik 8 timer om dagen. Not kidding you. Jeg kan ikke rigtig selv vurdere om det er meget eller lidt. Men det er ikke radioen jeg hører. Det er musik, jeg aktivt sætter på og vælger at lytte til.

På kontoret til hverdag er det den, der komme først, der vælger musikken som vi alle kan høre. Det er ofte min kollega Frederik (jeg oooorker ikke at stå så tidligt op som ham), og han sætter ofte rock/metal på. Nogle gange spørger vi ham, om han ikke vil sætte noget lidt mere indie på. Eller singer/songwriterish. Og det vil han altid.

Ofte sætter jeg dog mine høretelefoner på (jeg har det her par fra Marshall, som jeg elsker!), og sætter mit eget musik på. Musikken på kontoret er heldigvis ikke så høj, at den ikke nemt kan overdøves. Og så arbejder jeg rigtig godt, når jeg kan lukke mig ind i min egen lille verden.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg musik på igen. Enten fra Spotify, som er det medie jeg bruger til at spille musik fra, eller på min pladespiller. Jeg har efterhånden en fin, lille samling af LP’er, så der er noget til ethvert humør. Selvom den helt sikkert gerne må udvides!

Så jeg hører altså ret meget musik. Og jeg går til mange koncerter. For er der noget, jeg har lært gennem mit arbejde på Kansas, så er det at sætte pris på en god koncertoplevelse. Nu lægger jeg selvfølgelig også mærke til mange andre ting end kun musikken, når jeg er til koncert.

Jeg tænker tit over den produktion, der har været op til en koncert. Hvor mange mennesker, der har været med til at få det hele til at løbe rundt. Og hvordan lyden er på anlægget. Jeg lægger især mærke til lyset nu – noget som jeg praktisk taget ikke skænkede en tanke før i tiden. Men nu ved jeg, hvor meget arbejde, der ligger bag et godt lysshow!

Udover musikken til koncerter, så får jeg nogle gode oplevelser. Det er hele stemningen til koncerter, hvor vi får det privilegium at opleve artisterne opføre deres musik LIGE foran os. Det er altså noget særligt.

Jeg kan i øvrigt sagtens tage til koncert alene. Det er ikke fordi, jeg ikke vil dele oplevelsen med menneske, jeg har kær, men ærlig talt, så har jeg mest fokus på musikken og er meget i nu’et under en koncert. Jeg har i hvert fald ikke den store lyst til at snakke fx. Jeg kommer alligevel altid til at stå “hvaaad. Hvaaa. Hvad sir’ du?! Når ja ehm ja okay (nikker indforstået selvom jeg ikke fatter en skid!)”.

Jeg har været til både festivaler og koncerter med min gode veninde Regina nogle gange efterhånden. Og vi har en ret fin indforståethed om at opleve musikken når vi er afsted sammen. Så er der masser tid til at snakke både før koncerten. Her mest omkring vores forventninger til oplevelsen. Og så igen efterfølgende. Hvordan vi blev påvirket af koncerten og ja. Bare hele oplevelsen.

Og så er det da meget rart at have nogle at snakke med det om. Altså oplevelsen af musikken. Men selve oplevelsen – ja den har jeg ligesom for mig selv, og det er ret fint egentlig. Jeg har nu også været til nogle koncerter efterhånden med min homie Simon. Mest fordi han er min dakkedak ven! Der er ligeså glad (ej okay det er løgn, faktisk mindst fem gange så glad) for elektronisk musik, som jeg selv er. Og faktisk også for rap og hip/hop. Men vi snakker egentlig heller ikke rigtig under koncerten. Vi drikker mest øl og hopper lidt på stedet. Og nyder musikken selvfølgelig.

Hvilket nok er min hovedpointe. Tag afsted til koncerter og nyd musikken! For vi oplever musikken på en anden måde, når den bliver præsenteret lige foran os, fremfor når vi sikkert ikke er så fokuseret på rent faktisk at lytte til den. Og så er det også bare fedt at opleve de musikere, jeg er glad for live. Og se dem i virkeligheden. 

Til Northside ’17 oplevede jeg front row The Prodigy. Hvilken er en af de bedste koncertoplevelser, jeg nogesinde har haft. Jeg var afsted sammen med Regina, men hun er ikke meget for at den asen og masen foran ved hegnet. Men jeg måtte altså foran og tæt på. Så jeg maste mig helt foran og stod alene. Så alene man nu kan stå med et par tusind mennesker omkring sig hah!

Det var det vildeste! Jeg stod ved siden af en mægtig sød, meget høj, afroamerikaner (er det politisk korrekt at sige nu om dage?!), der så det som sin fineste pligt at sørge for, at lille jeg ikke blev mast alt for meget. Da koncerten var slut snakkede vi kort om oplevelsen vi lige havde delt sammen (igen med en del andre mennesker) og gik ellers hver til sit. Så hygsomt.

Morgenen efter sider Regina og jeg ude foran hotellet og prøver at tage os sammen til at gå ned til festivalpladsen igen. Vi var rimelig svitsede. Og ud kommer Keith Flint og Keith Palmer aka. Maxim (to af dem fra The Prodigy) fandme vandrede ud fra hotellet og står i 10 minutter og trækker frisk luft, inden de satte sig ind i deres biler og drog afsted. Vi boede så godt nok også på et hotel, hvor Northside havde ret mange af deres musikere logerende. Vi spiste fx morgenmad ved siden af hele holdet fra Suspekt den ene dag.

Det er til dato min største fortrydelse (for dem har jeg åbenbart nogle af, når det drejer sig om musikoplevelser), at jeg dén morgen ikke bare sked hul i min fan girl angst, og gik direkte hen til Keith og Maxim og fik taget det selfie! Altså – jeg kunne jo kun have fået et nej ikke?

Strong Little Heart playliste (perfekt til arbejde eller melankoli)

Åh ja. Det er et stykke tid siden, jeg har delt en playliste herinde. Jeg laver dem ellers ret tit. Mest fordi jeg hører meget musik, og er lidt af en organisator, der godt kan li’ at sætte musik (og alle mulige andre ting) i forskellige rammer.

Og gode musikrammer er playlister. Jeg hører enten min musik på min pladespiller (tak til min homie Simon for det setup!) eller på Spotify. Det er også på Spotify jeg tit finder ny musik til samlingen.

Jeg delte i starten af året min “most played” liste herinde fra Spotify og samtidig fortalte jeg, hvor lang jeg egentlig havde hørt musik sidste år. Altså præcist, hvor mange timer og minutter. Selvom det nok egentlig drejede sig om uger hah! Så er der jo også alt det musik, jeg hører udenfor Spotify. Og så løber det sgu op.

Hvis du vil følge mig på Spotify – for ja der man kan nemlig også følge hinanden – så skal du være velkommen til det. Jeg laver alle mulige og umulige playlister hele tiden, og udforsker constance ny musik. Så muligheden for at du selv finder ny musik via min profil er ret stor.

Foto: Rebecca Brincker 

I dag vil jeg dele en af mine yndlingsplaylister med jer.

Jeg afspiller den her playliste mindst tre gange om ugen. Og jeg bliver ved med at fylde på den med nye sange, når jeg falder over nogle, der passer ind i temaet.

Playlisten hedder “</3 Strong Little Heart”. Jeg hørte den rigtig meget, da Casper og jeg gik fra hinanden og i den proces har de her numre haft forskellige betydning for dem. Altså deres mening har ændret sig samtidig med, at jeg er kommet længere i den proces det er at to mennesker går fra hinanden. Du kan også se, at jeg faktisk begyndte på denne liste allerede i marts sidste år. Den har fulgt mig et år nu, så de her numre betyder altså virkelig noget for mig.

Jeg bliver ikke ked af det, når jeg hører de her sange. Nærmere tværtimod. Så bliver jeg opløftet og fyldt af en følelse af opmuntring. Men altså sangene handler meget om det her med, at kærlighed ikke kun er godt eller skidt, men kan være gråzoner. For mig er kærlighed og relationer til andre mennesker heller ikke sort/hvide. Det var det måske på et tidspunkt, men jeg udvikler mig hele tiden. Og især de sidste par år. Jeg oplever relationer i dag som komplekse og nogle gange kompliceret. Men på en god måde – hvis det giver mening. Altså kærligheden kan godt gøre ondt, men det betyder ikke, at den ikke er rar. Eller at jeg ville have været foruden den. Og nogle gange er det bare… Ja. Nogle gange er der bare ikke en løsning på det med kærligheden.

Bare fordi man finder ud af, at man ikke længere skal være i en relation – hvad end det er som kærester, venner eller andet – så betyder det jo heller ikke, at det bare er dét. Tit indeholder de relationer vi har jo langt flere komplekse følelser end bare ja/nej.

Præcis ligesom da jeg gik i de mindre klasser i folkeskolen, og vi sendte kærestebreve til hinanden. Der var altid muligheden med “måske”. For det indeholder de mere komplekse aspekter af en relation.

Anyways nu rambler jeg bare. Hør playlisten og lad mig vide, hvad du tænker. Måske du oplever de her numre på en helt anden måde, end jeg gør.

Ps. Titlen betyder for mig, at selvom mit hjerte føles lille nogle gange, og ikke SÅ fyldt op med kærlighed, måske endda nogle ret gået lidt i stykker, så er det stadig mit stærke, lille hjerte ♥

Fem film jeg så under mit break-up (og som er gode altid!)

Der er film, der er bedre på nogle tidspunkter end andre. Da jeg i vinters og foråret skulle bearbejde et forhold, der sluttede efter seks år sammen, opdagede jeg den positive virkning ved, hvad jeg vil betegne som, filmterapi.

Der er nogle film, der er enormt gode til specifikke lejligheder. Bl.a. nogle film, der er virkelig gode, mens man går igennem et break-up og i tiden derefter.

For nogle gange havde jeg bare lyst til at krølle mig sammen under en dyne på sofaen og enten forsvinde i selvmedlidenhed eller fjerne fokus fra de sørgelige følelser.

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der oplever at have det sådan, og vil derfor anbefale fem gode film, der er perfekte, hvis du går gennem et break-up. De er også gode på andre tidspunkter, så listen er egentlig for alle, der gerne vil se en god film. Eller fem. Det er trods alt søndag.

How to be single
Ikke ligefrem en guide til, hvordan vi skal være som singler, men en historie om fire forskellige mennesker, med fire forskellige tilgange til singlelivet. Den er sjov, underholdende og lader dig koble fra i næsten to timer.

Eat, Pray, Love
Denne film er nærmest selskrevet på listen her. Julia Roberts gør det fantastisk som en lettere uselvstændig kvinde, der oplever forvirrede og komplekse følelser omkring forskellige aspekter i livet. Hun oplever at være i et forhold, være single, finde sig selv, finde sin balance, rejse, opleve og udforske verden alt imens hun udforsker sit indre mentale selv, der udvikles og forandres undervejs. Det var bl.a. på baggrund af denne film, at jeg besluttede at booke en solorejse for at udforske både verden og mig selv.

Nu eller Aldrig
Jeg går aldrig galt i byen med hverken Morgan Freeman eller Jack Nicholson. De to hovedpersoner gennemgår processer i livets efterår, hvor de begge har fået terminaldomme. De vælger at dele deres sidste tid sammen, hvor de gennemgår deres ‘bucket lists’. De har hver en liste med ting som de vil opleve inden de dør, og sammen realiserer de disse ting. Filmen fik mig til at reflektere over de ting, jeg gerne selv vil nå at opleve i livet, og den er både opmuntrende, melankolsk og eftertænksom.

Zootropolis
Ingen filmliste uden en animationsfilm i min verden. Kaninen Judys store drøm et at blive politibetjent, selvom det i dyrenes verden ikke er noget, kaniner normalt bliver (eller stræber efter). Hun går imod alle odds, kæmper for sin drøm og tror på sig selv. Filmen fylder en med selvværd og troen på, at selvom man går igennem svære perioder, så kan man godt kæmpe igennem det. Blot man tror nok på sig selv. Judy oplever, selvfølgelig, nogle udfordringer undervejs i processen, inden alting ender lykkeligt. En feel-good-movie, der er perfekt på alle tider i livet.

The Good Place
Det her er en serie, men jeg så den ret hurtigt. Både fordi hvert afsnit kun tager ca. 25 minutter, men også fordi den er virkelig underholdende. Og perfekt distraktion i en forvirrende tid. Kristen Bell har hovedrollen i denne serie som Eleanor. Eleanor dør og kommer i himlen – The Good Place – men finder hurtigt ud af, at der er sket en fejl. Hun burde slet ikke være i The Good Place, hvor man møder sin eneste ene og kan leve lykkeligt resten af sit liv…. eller. Resten af sin død. Og hvad gør man så? Indrømmer, at men er klar over fejlen eller prøver at leve under radaren og undgå evigt helvede?

Fem fornøjeligheder til din tid foran flimmerkassen. Perfekt til en mandag aften på sofaen under dynen mens det er så sk*** koldt udenfor!

Månedens playliste – min “most played” 2017

Jeg havde egentlig planlagt at dele en playliste med julemusik. Men jeg tror, at I i forvejen hører rigeligt med dén slags musik lige nu, så min playliste med julemusik vil formentlig være lettere irrelevant.

Og da Spotify venligt mindede mig om mine mest spillede numre i 2017 i går, så jeg det som oplagt at dele denne playliste med jer.

Det er derfor en playliste med mine mest spillede numre i 2017, der er december måneds playliste.

Jeg har lyttet til meget musik i 2017. Jeg kan desuden se på listen, mængden og variationen af musik, at jeg er begyndt at arbejde i musikbranchen.

Både mængden af musik og variationen er eksploderet. Det er antallet af afspillede minutter også – jeg har lyttet til musik 46.907 minutter i år. Dvs. 781 timer og 47 minutter! Det er fuldstændig skørt! Og det er immervæk kun de minutter, jeg har lyttet til på Spotify. Ikke SoundCloud, Youtube etc.

Genren for mit år er også meget varierende! Det spænder fra pop, rap, pop rap, indie rock, rock, hip hop, grime, trip hop, elektronisk jazz osv.

Du finder altså musik af forskellig karakter på denne playliste og den røde tråd er, at alle numre er mine personlige favoritter. Og de hundrede nummer jeg har lyttet mest til i 2017.

Så i stedet for at se denne playliste som en samling af musik, der passer til en bestemt lejlighed, et bestemt humør eller et bestemt tidspunkt på døgnet, så betragt det som en playliste, der kan give dig inspiration til at finde og lytte til musik, du måske ikke ellers ville have lyttet til.

Jeg vil også vove at påstå, at min musiksmag er af ganske udmærket kvalitet. Selvfølgelig er der det lejlighedsvise “åndsvage” nummer med. Der er f.eks. et par numre, jeg lyttede meget til fra mine teenagedage (og som jeg åbenbart stadig lytter til), men de er sgu stadig gode! Men på det halvandet år, hvor jeg har arbejdet med musik, er min musiske horisont virkelig udvidet sig, og jeg lytter til meget mere musik i dag, end for bare et år siden.

Jeg har også et indlæg i ærmet til jer, der handler om up-coming musik for 2017 og, hvad jeg, qua mit arbejde, spår af musiksucceser fra vækstlaget.

Fra denne playliste vil jeg især anbefale at tage et lyt til;
Alma (Finland) – du har helt sikkert hørt Dye My Hair – og ellers så tag da lige at gøre det! God pop, der fænger. Perfekt til en “jeg er en stærk selvstændig kvinde, men jeg vil stadig gøre alt for dig”-følelse.
Sebastian Lind (Danmark, Fyn!) – Sebastians “Another Love” var grunden til, at jeg faldt for pop-drengen. Han synger halvmelankolske, men samtidig glade numre. Perfekt til “jeg behøver ikke dig”-følelse.
Bjørn Fjæstad (Danmark) – Bjørn er også kendt fra Baal, som nogle af jer måske kender? Han er gået solo med albummet “Du kender intet til mig”, og albummet var min redning i en svær tid efter bruddet med Casper. Det er en form for “break-up, jeg er et selvstændigt menneske”-album, med nogle virkelig eftertænksomme tekster. Teksterne er i øvrigt på dansk, hvilket er en force på dette album. Perfekt til “efter break-up/jeg er mit eget menneske”-følelse.
Flødeklinikken (Danmark) – dansk, sublimt rap. Perfekt til “når der bare skal noget god, dansk rap på anlægget i godt humør”-følelse.
Tom Odell (UK) – singer/song writer med dybde, tristhed, kærlighed og bittersøde numre på læberne. Perfekt til “en eftertænksom aften, hvor jeg tænker på, hvad der kunne have været”.
Jozé Gonzales – (Sverige) – åh Jozé, Jozé. Han er fra Sverie, men hans familie er oprindeligt flygtet fra Argentina. Derfor det spanskklingende navn. Hvis du ikke i forvejen kender Jozé, så er jeg bange for, at der mulighvis er noget galt i din musiske opdragelse. Så lad mig indvie dig i hans lækre musik. Genren er singer/song-writer, men Jozé er så meget mere end det. Hans cover af The Knife’s “Heartbeat” er meget populært, og et fint sted at starte for dig, der ikke kender hans musik. Perfekt til “skal vi ikke ligge og putte, imens vi kigger på stjernerne”.
Massive Attack (UK) – Dette band, i dag bestående af Robert Del Naja og Daddy G, er et trip hop band. Kender du ikke den genre, skal du ikke være bange eller genert. Den er mega fed. Jeg har deres plade Mezzanine og den ryger ofte på min pladespiller. For at beskrive genren og deres musik bedst vil jeg sige perfekt til “når jeg føler mig lidt melankolsk, men også lidt glad og forvirret, og mine følelser er komplekse”. Jeg er selv vild (!!) med nummeret Paradise Circus. Så start endelig dér.
Clara Sofie (Danmark). Yeps. Det er hende. Hende med “Tiden går baglæns”. Hun er ude med nyt album “Understrøm”, hun synger på dansk og hun skriver de mest følsomme tekster. Jeg lyttede meget til albummet i efteråret 2016, og hendes musik har tydeligvis sat et spor i mig. Måske allerede på dét tidspunkt vidste jeg, at noget var under forandring. For numrene behandler nogle miksede og komplicerede følelser både i relationer til andre mennesker og til sig selv. Og i den tid gennemgik jeg en proces i mit liv, hvor mine følelser i den grad var forvirrende og komplekse.  Lyden er elektronisk pop og albummet er lettere strømlinet. Perfekt til “jeg er et stærkt menneske, men hvad F*** sker der for mine komplicerede følelser lige nu?”.
Fabeldyret (Danmark). Dansk rapper, der tidligere på året optrådte på Studenterhuset i Odense. Jeg gik desværre glip af koncerten, da jeg skulle arbejde. Men jeg tror, han er godt på vej med hans rap-karriere. Perfekt til “samfundet er whack!”.

Jeg kunne sætte spot på mange flere artister (!!!), men jeg holder for nu, inden jeg går i selvsving over alt det fantastiske musik, der findes.

Hvad tænker I om min playliste for året? Kender I mange af numrene eller åbner der sig en ny verden for jer?

Og så må I ellers have en fabelagtig weekend! Min er startet med besøg af håndværker her til morgen. Jeg skal have udskiftet min dør ind til lejligheden, da den slet ikke levede op til de krav, der findes mht. brand. Og det skal åbenbart gøres kl. 7.15 om morgenen.

Otte (ja otte!!) gode til din uge i Odense

Mandag igen. Ikke en hård nyser at komme igennem for mit vedkommende i dag. Hvilket jeg har sat stor pris på.

Jeg mødte ind, forholdsvis tidligt i dag, og kom godt fra start med en dobbelt kop kaffe og en masse på min to-do liste, der konsekvent blev kortere og kortere som dagen skred frem. Jeg fik ordnet en masse praktisk i løbet af dagen også, og det er bare en skøn følelse, når tingene falder på plads, og jeg kan mærke, at mine skuldre bliver lettere.

Efterfølgende var jeg et smut forbi Beautified, der holdte Black Monday med en masse gode tilbud, som jeg ikke kunne lade gå min tilbudsnæse forbi.

Da jeg kom hjem fik hunnierne en skøn, omend buldermørk gåtur, jeg biksede en pizza sammen, fik klaret en bunke vasketøj OG opvasken og fik set et afsnit serie.

Og nu til ugens gode bud på seje ting du kan lave i Odense. Jeg har selv nogle ret fine planer denne uge. Bl.a. et møde med alle de frivillige fra Kansas City i morgen. Foruden selvfølgelig, at jeg skal forbi stemmeurnen. Husk det nu – hvis du ikke ved, hvad/hvem du skal stemme på, så hellere stemme blankt. Det har også stor signalværdi, og er bedre end slet ikke at stemme.

Derudover skal jeg afvikle en koncert på lørdag på Kansas, og så tror jeg, at jeg skal få rumpetten ned til træning igen. Ærlig talt, så har jeg ikke været nede at træne sådan rigtigt, siden min farfar gik bort for over en måned siden. Hverken lysten eller tiden har været til det, men nu har jeg fundet et program frem igen (jeg har MANGE fra min styrkeløftertid), justeret det en anelse, så det passer til en start-up og har fået blod på tanden til at løfte tunge ting igen. Det kan være jeg skal starte med at løfte min popo afsted til træningscentret som det første?

Anyways – der sker mange gode ting i Odense i denne uge, og det handler bare om at finde der, hvor det sner!

Comedy Open Mic på Sir Club // Entré gratis (og billige fadøl!)

Der har været comedy før på mine anbefalinger, men det er fordi, det er så sjovt. Uden at være ironisk. Så tag lige afsted til en af disse Open Mic aftener. Du ved aldrig, hvad katten har slæbt ind af komik, og det er netop, det sjove ved denne aften. Jeg har før prøvet at krumme tæer så meget, at jeg ikke kunne få mine sko af i tre dage. Jeg har også prøvet at måtte samle en blanding af våde chips og øl op fra gulvet af bar latter. “Life is like a box of chocolate”. Og sådan er en aften med Open Mic også.
Arrangementet er gratis, og så vidt jeg husker, er der billige fadøl den første time. Så kom glad og lad dig underholde af ukendt, og nogle gange kendte, komikere.

Hvornår: Onsdag d. 22. november, kl. 20.00 på Sir Club
Entré: Gratis

Black Friday (i centrum) // Entré gratis, men koster alligevel knaster

Oh yes – kapitalismen svar på en økonomisk orgasme kan ikke undværes på denne liste. Mest fordi jeg knuger mine hænder over, hvilken vanvittige tilbud folk tror, at vi får her i Danmark. Black Friday er altså en knøs på hans trehjulede i DK i forhold til fx USA. Men nuvel – jeg skal da lige se, om nogle af julegaverne ikke kan reddes med min økonomiske værdighed i behold. Ses vi med fråde om munden og panik i øjnene på fredag?

Hvornår: Fredag d. 24. november ALL DAY! Butikkerne holder åbent til kl. 22.00
Entré: Kun hvad du selv spenderer

Åbning af Borgernes hus // Entré gratis

Nu åbner guldhuset ved banegården endelig. Borgernes Hus lyder det inkluderende navn, og huset er angiveligt et moderne forsamlingshus, der skal skabe relationer borgere, foreninger, institutioner og virksomhedheder imellem. Det lyder meget poleret, og jeg glæder mig meget til at opleve dette nye guldhus midt i Odense. Ved åbningen vises huset frem, og der er mange events i forbindelse med dette. Bl.a. det interessante oplæg “Snyder vores mobiler os?” ved lektor Mikkel Baun Kjærgaard, danmarksmesteren i Poetry Slam lægger vejen forbi, og en 13 timers sovekoncert  mindfulness! Der sker altså ret mange ting i huset, hvor både Hovedbiblioteket og Musikbiblioteket også fremover vil være at finde.

Hvornår: Fredag d. 24. november, kl. 10.00-21.00 på Borgernes Hus
Entré: Gratis

Julebazar på Odense Designakademi // Entré gratis

Det her arrangement lyder simpelthen så hyggeligt. Gløgg, æbleskiver, julehygge, mulighed for at lave dit eget julepynt, lave dit eget tryk på en mulepose, få taget årets julefoto, lave dine egen til/frakort. Jeg er solgt, men jeg er også en julenisse by heart.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 13-17 på Odense Designakademi
Entré: Gratis

HUN SOLO // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

På lørdag lægger touren Hun Solo vejen forbi Studenterhuset, og lov mig, at hvis du har den mindste interesse for enten musik eller seje kvinder, så bruger du noget af din lørdag på denne koncert. Konceptet er skarpt – fem kvindelige musikere, fem forskellige koncerter, én god, musisk og feministisk oplevelse. Konceptet belyser de seje kvindelige musikere, der findes og det skal vi sætte pris på, at der gør! Nu arbejder jeg selv i musikbranchen, og hvor berigende den end kan være, er den ofte en stor gang selvretfærdig lort, når det drejer sig om ligestilling og respekt for kvinder. Dette værende både som musikere og som branchefolk. Men det er en helt anden debat, jeg gerne vil uddybe i et andet indlæg såfremt der er stemning for det. Jeg oplever desværre mange nedværdigende, sexistiske og diskriminerende episoder grundet mit køn.
MEN tag ind og oplev Sys Bjerre, Mendoza, Cajsa Siik, Kirstine Stubbe Teglbjærg
og Nana Jacobi til Hun Solo. Jeg oplevede selv de seje damer tilbage i foråret, og oplevelsen står stadig printet fast i min hukommelse.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 21.00 på Studenterhuset Odense
Entré: Forsalg: 100 kr. for studerende / 120 for ikke studerende
Dørsalg: 120 kr. for studerende / 140 for ikke studerende
Der er obligatorisk garderobe: 20 kr.
HUSK gyldigt studiekort

Bo Evers koncert // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

Du har med garanti hørt radiohittet “Fred” fra den humoristiske, melankolske, skøre, poesidyrkende, danske musiker Bo Evers. Og nu kommer han på besøg på Kansas City. Dette bliver jeg nødt til at kaste en anbefaling efter af flere årsager. 1) jeg er selv på arbejde denne aften, og det kunne være mega hyggeligt, hvis nogle af jer kom og sagde hej. 2) han har nogle virkelig bemærkelsesværdige koncerter, 3) hans musik er på én gang opløftende og positive, socialrealistiske og triste og nemme at synge med på! Bo har en meget distinkt stemme, der helt sikkert ikke vil være alles kop te, men den passer til hans gæve facon og poesiafsmittende tekster.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Forsalg: 150,- (ekskl. gebyr), Dør: 180,-

Celebration Records Labelnight 2017 // Entré – Entré 100//120 kr

Endnu en anbefaling af et event, hvor det odenseanske pladeselskab Celebreation Records står bag. Denne gang på Posten, hvor de holder Labelnight for fire af deres bands. Fire bands, hvis musik, jeg er ret meget nede med. Jeg er især faldet for Death Machine, der, modsat navnet, genremæssigt beskriver dem selv som folk lo-fi. Hvis du ikke lige er inde i den genre, skal nu nok høre dem først. Men jeg vil vædde med, at du har hørt lignende musik før. Du er bare ikke klar over, at musik efterhånden har så mange sub- og nichegenre, at Death Machine hører inde under dette. Udover Death Machine kommer også In Memoirs, Burning Velvelt (han har spillet på Kansas City) samt Stranger the Horse. Billetten er billig for en aften med alle fire bands, og er du bare lidt interesseret i musiklivet i Odense, så tag med denne aften.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 21.00, på Musikhuset Posten
Entré: 100//120 kr

Genbrug og Retromarked i Storms Pakhus // Entré gratis

Så er der sgu endnu en loppies på ugens anbefalinger. Men jeg er så vilde med dem. Især om søndagen, hvor lørdagens (arbejds)tømmermænd kan slentres væk alt imens jeg glor på folks ragelse og det lejlighedsvise gode guld, der gemmer sig imellem. Udover noget forhåbentligt godt genbrug, så er der masser god mad i Storms Pakhus, så hvis du ikke skal afsted for genbrugen, så tag afsted for maden.

Hvornår: Søndag d. 26. november, kl. 10.00-16.00 i Storms Pakhus
Entré: Gratis

 

Og SÅ for I heller ikke flere af mine gode anbefalinger. Det må vel også være rigeligt for denne uge?

 

En kvindelig (up-coming) rapper du ikke må gå glip af

Nåmen det er ikke længere nogen hemmelig, at jeg er glad for musik. Både i den ene og anden genre. På en eller anden måde har rap, hip/hop og grime dog sat et ret markant mærke på mig især i 2017.

Denne musikgenre har ikke altid været min kop te. Nuvel jeg har hørt Suspekt fra jeg kunne afspille musik fra min MP3afspiller, og lejlighedsvis Malk de Koijn. Jeg mener – hvem kan ikke synge med på Kinky Fætter?!

Men det er kun indtil for få år siden, at ovenstående genrer virkelig har haft en større betydning for mig.

Om det så er når jeg ligger dagen efter en dødsdrukken bytur (for ja – de hænder stadig i en alder af 28), og hører rap i mine Marshalls, bare for at kunne sove eller når jeg sætter LP’en med Run The Jewels på anlægget og hopper rundt i lejligheden som opvarmning til næste bytur, så fungerer rap bare ret godt for mig.

Jeg har en forestilling om, at mange mennesker, der ikke lytter på rap, hip/hop eller grime har nogle fordomme om både musikken og musikkerne. Men det er måske mine fordomme, der snakker højt nu?

Anyways, så kan jeg ikke længere skjule mit musikhjerte herinde, og vil nok komme til at dele flere og flere musikanbefalinger. Dette til alle forskellige genrer, for jeg lytter virkelig til meget forskelligt musik! Alt lige fra Britney, Lana Del Rey, Adele, Metallica, Run the Jewels, Bjørn Fjæstad, Phil Collins, D-A-D, Leon Bridges, Tom Odell, Suspekt, Die Antwoord, Galantis.. You get the drift. Alt fra rock, metal, pop, rap, grime, jazz, blues, singer/songwriter, elektronisk og alt derimellem. For der findes virkelig mange subgenrer, og dem elsker jeg også.

I dag vil jeg dog komme med en rap-anbefaling. Endda til en kvindelig musiker.

Jeg er så mega privilligeret, at jeg har en god veninde, der går til mange koncerter, og som stod med en ekstra billet til Gorillaz sidste weekend i Royal Arena. Den koncert var i øvrigt fortryllende. Måske et indlæg om det skal op?

Supporten inden Gorillaz var en ung, kvindelig rapper ved navn Little Simz. Ja altså – det er hendes kunsternavn. Hun hedder i virkeligheden Simbiatu Ajikawo og er bare 23 år gammel. Tænk engang at have opnået at varme op for Gorillaz som 23årig! Det er virkelig en præstation, der vil noget. Udover det er hun en del af et collaboration med Gorillaz, og hun er med på deres nyeste album Humanz, hvor hun optræder i tre numre.

Det her nummer, Dead Body, er et godt sted at starte, hvis du vil lytte til noget af hendes musik. Fortsæt efterfølgende med Backseat, og hvis du er blevet fanget dér, så lyt til resten af hendes musik.

Som du nok kan se på afspilningerne, så er det ikke fordi, hun ikke har mange af dem. Med up-coming i denne sammenhæng mener jeg også mere ift. hun “kun” har udgivet to album og det første gennem hendes eget pladeselskab. Og så er hun vist ikke alment kendt i Danmark. Men det kan vi lade komme an på en prøve – kender du hende?

Hvis du lytter til rap, så kender du måske allerede Little Simz? Hvis ikke så er hun værd at bruge din lyttetid på.

Hvis du ikke normalt er til rap, så er Little Simz også et godt sted at starte!

God musikfornøjelse!