The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Lidt om at føle sig Beautified

Nå. Ovenpå det sidste indlæg herinde tænker jeg, at vi skal have lidt noget mere letfordøjeligt. For hold da op det var tungt at dele det sidste indlæg. Jeg blev til gengæld mødt af en bølge af omsorgsfulde kommentarer og helt ærligt ikke… det havde jeg slet ikke regnet med. Men I er satme så søde og dejlige mennesker, og der er efterhånden opbygget en virkelig dejlig atmosfære herinde. Det kan jeg takke JER for, der læser med. Uden jer ville det slet ikke være det samme altså. Tænk at sende en masse kedelige følelser ud i cyberspace og så få en masse kærlighed tilbage fra jer. Tak søde mennesker. Jeg tror, at jeg vil fortsætte med at dele den slags indlæg, hvor jeg virkelig viser, hvem jeg er. For det er godt og sundt tror jeg. Både for mig og måske for nogle af jer, der kan vide, at andre mennesker også sidder med komplicerede følelser, og at alt ikke altid bare er godt. Som sociale medier ellers har en tendens til at formidle.

I dag vil jeg dog, som skrevet, dele et indlæg af noget mere fornøjelig karakter. Jeg var nemlig til et bloggerevent i sidste uge hos min fantastiske skønhedsdame Beautified og hendes ligeså skønne naboer Tine Balle & Team Hairstudioe.

Her blev en håndfuld udvalgte bloggere forkælet til op over begge ører! Vi fik bl.a. lavet forskellige behandlinger hos Beautified, og vi fik stylet hår af de dygtige frisører.  Jeg fik en shellacbehandling, hvor jeg valgte den klassiske røde farve Wildfire. Den går til alt, og jeg er vild med den smukke, dybe røde farve. En omgang shellac holder mindst 14 dage på mine fingre. Det selvom jeg har et arbejde, hvor jeg nogle gange skal tage fat, at jeg træner og ellers laver hverdagsting. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor lang tid shellac holder, men jeg vil sige mindst 14 dage, hvor jeg overhovedet ikke behøver tænke over, hvordan mine negle ser ud. For de er bare velplejede og smukke.

Da vi gik fra eventet fik vi en KÆMPE goodiebag med hjem. Den var fyldt til randen, bogstavelig talt, med en masse lækre skønhedsprodukter. Jeg elsker at dulle mig. Selvom min udgave af at dulle mig op, mest består i at holde min rud ren og pæn, sørge for mine negle, bryn og vipper og give mit hår gode behandlinger. Jeg er ikke sååå meget for at plastre alt for meget makeup i ansigtet. Jeg er nok bare mere til det naturlige, clean og rene look. Og så betyder det ret meget, at bunden aka. min hud, hår og negle er velplejet og smukke.

Mine bryn og vipper sørger Beautified for altid er on spot. Prøv at se dette billede, hvilken transformation mine bryn er undergået siden jeg begyndte at lade Beautified ordne dem. Det er næsten.. ej okay.. det ER faktisk pinligt, hvordan mine bryn så ud dengang. Jeg var en af dem, der plukkede dem helt tynde, så det nærmest kun var et hår der sad efter det andet. Heldigvis røg jeg aldrig med på den trend, hvor vi skulle barbere brynet helt af og tegne det op. I dag er mine bryn nogenlunde kraftige, og jeg tegner dem ikke op eller bruger bryn”pudder” for at holde dem. De får noget gel om morgenen, så de sidder i løbet af dagen, men det er det eneste jeg gør ved dem nu.

Anyways… Det var lige en lang brynsnak. Jeg vil faktisk vise jer nogle af de produkter vi fik med hjem fra Beautified, og så vil jeg give min anbefaling til mine yndlings af dem. For jeg har nemlig allerede prøvet nogle af dem.

Mit aboslut favoritprodukt og mærke er ansigtsmasken fra Miqura. Miqura er produkter produceret på 100% naturlig silke. Det lyder ret vildt ikke? Det er det skam også. Og det virker! Jeg har testet to sheetmasker og deres silkcocoons. Maskerne er helt geniale, for man skal ikke tørre noget af bagefter.

Det er en maske, man lægger på ansigtet og lader side, indtil produktet er trukket ind i huden. Så fjerner man masken, hvor produktet sidder på, og skal ellers ikke gøre mere. Det er altså ret smart, at man ikke bagefter skal stå at tørre masken af, men at den bliver absorberet ind i huden. Inden jeg brugte masken, brugte jeg deres silkcocoons også. Det er små gule dutter, man lægger i varmt vand indtil de er bløde, (de er hårde når de er tørre), og så tager man dem ellers på en finger og peeler bare derudaf ligeså længe man orker. De kan bruges 4-5 gange, hvilket er ret godt i betragtning af, at de kun koster 25,- Det er ret meget peeling man får for prisen.

Et andet produkt fra goodiebag’en er ovenstående pincet. Den er fra den kendte “brynmand” Kenny Anker, og kan erhverves hos Beautified.  Den er G-E-N-I-A-L! Nu får jeg ordnet mine bryn hos Beautified, men når der indimellem kommer nogle afstikkere, eller jeg har bryn, der stikker ud, så er denne pincet altså klart mit foretrukne værktøj. Den knækker ingen hår, som mange pincetter ellers gør, og den trækker håret ud nærmest uden, jeg mærker det. Jeg brugte den så sent som i dag inden jeg tog afsted til en koncertaften på Kansas City.

Det sidste produkt jeg vil smide en anbefaling efter i denne omgang, er den mest uundværlige barberskum i verden. Den hedder ShaveSafe, og er en let skum. Hvis du har tendens til irriteret hud og hårsække efter barbering, så er denne skum din redning. Den er både til mænd og kvinder – produkter selekterer ikke på den måde. Så den kan altså bruges overalt på kroppen. Jeg kan slet ikke undvære den nu. Den har en let og ren duft, og ingen syntetiske farver eller usunde ting i sig.

Udover de anbefalede produkter i dette indlæg, fik vi også en masse lækkert til neglene. Bl.a. en Vinylux lak, der holder sindsygt godt. Den har jeg på tæerne i øjeblikket. Eller.. altså.. på mine tånegle ikke? Derudover en lækker håndcreme fra CND, og en god neglefil!

Det er simpelthen så luksus ikke kun at blive inviteret (og være med til at arrangere også) til disse bloggerevents, men også kunne gå hjem med en trillebørfuld lækre produkter. Især fordi jeg kan teste dem og give mine anbefalinger videre af de bedste produkter.

Nu vil jeg smække min Mac sammen. Jeg sidder faktisk allerede på Kansas City og overværer lydprøver, men kunne lige få det sidste med til dette indlæg inden aftenens koncerter går løs. Kan I have en skøn weekend derude ♥ Og pisse, mange tak fordi I gider læse med.

Derfor havde jeg ikke mascara på i en hel uge

Jeg er typen, der har mascara på næsten altid. Med undtagelse om søndagen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan gå udenfor en dør uden makeup. Det ved mange af mine veninder også. Jeg bruger faktisk heller ikke særlig meget makeup. Jeg har f.eks. aldrig fattet øjenskygge, og selvom det helt sikkert ville kunne gøre en signifikant forskel for især mine looks om aftenen, så har jeg bare aldrig brugt det.

Det vigtigste for mig har altid været en pæn og clean hud, mine bryn og vipper. Jeg har også før i tiden brugt læbestifter ret meget, men det er desværre gået lidt ned af bakke igen. Det skal jeg lige begynde på igen, for når jeg ikke bruger øjenskygge, vil det være oplagt at have lidt mere fokus på læberne.

Hver morgen bruger jeg derfor en god creme, concealer, puder og mascare. That’s it. Verdens mest simple morgenrutine. Som jeg ELSKER. Jeg er heldigvis blevet velsignet med en nogenlunde fin og ensartet hud, og har aldrig lidt af acne eller større udbrud, så på den led er det ret nemt for mig. Nogle gange hopper jeg også pudder over. Jeg bruger næsten aldrig foundation, da jeg synes det lidt er overflødigt.

Men, men, men. Alt er ikke godt her i mit ansigt.

For mine vipper er på det nærmeste gennemsigtige. De er SÅ lyse, og faktisk også ret korte. På billedet kan du se mine helt naturlige vipper øverst. Så medmindre jeg vil ligne en nyopstået fra graven, (eller i hvert fald en meget udtryksløs person), så skal jeg altså gøre noget ved mine vipper. Mine bryn bliver i øvrigt også farvet jævnligt og rettet hos Beautified, og der har jeg virkelig gennemgået en proces, fra meget skæve og tynde øjenbryn til smukt formet og velplejede øjenbryn.

Mine vipper plejer jeg hverken at bukke eller gøre noget ved. Jeg lægger kun mascara. Det er ikke fordi, jeg ikke vil bukke dem med en vippebukker. Jeg har bare ikke rigtig tid om morgenen. Jeg er nemlig typen, der klart vælger søvn fremfor ekstra tid foran spejlet. Sikkert til andre menneskers store fortrydelser, men så er jeg i det mindste ikke morgengnaven og det er også værd at tage med i overvejelserne.

Men for en uge siden fik jeg lavet ‘lash lift’ hos Beautified, og det har fuldstændig ændret min rutine om morgenen. Ej okay, SÅ drastisk har det heller ikke været, men det har gjort en kæmpe forskel for, hvordan og ikke mindst, hvor hurtigt jeg kan lægge min mascara. Og den sidste uge havde jeg slet ikke mascara på. Ikke en eneste dag. Det var fandme lækkert!

Jeg fik farvet min vipper samtidig, og hvis du har lyse vipper, så er det en kæmpe fordel at få dem farvet fra tid til anden. Jeg behøver faktisk slet ikke mascara pga. farven nu. Selve mit lash lift og vippefarvning var nok til at give mig et endnu mere markant og smukkere vippelook, end fra min normale mascara. Det var virkelig dejligt bare at kunne stå op om morgenen, og næsten ikke bruge noget tid foran spejlet. For ikke at nævne, at jeg kløede mig lystigt i øjnene hele dagen uden at tænke på at tvære makeup ud. Det var virkelig dejligt!

Hvis du ikke ved, hvad lash lift er, så er det et naturligt buk på dine egne vipper. Så slipper du for at bruge vipperbukker, (der i øvrigt slider meget på dine vipper), og vipperne bliver SÅ smukt buet! Det holder ca. 6 uger, så det er alligevel en rum tid, hvor du slipper for at skulle bakse alt for meget med mascara. Det bliver nemlig en del lettere at lægge på med et lash lift!

Denne uge har jeg så haft mascara på, og det gør nemlig også en kæmpe forskel når man lægger mascara! Mine vipper er VILDT flotte. Skal jeg selv sige det. Men det kan du også vurdere på før/efter-billedet i dette indlæg. Det er ret vildt at kunne have så gennemsigtige vipper ikke? Jeg er meget neutral når mine vipper bare er helt naturlige. Hvilket selvfølgelig også har sin charme, men det er sgu også ret kedeligt. Billedet er taget lige før og lige efter behandlingen, så min hud er lidt rød omkring øjnene, men der er en tydelig forskel på to billeder. Mine vipper har fået et buk, så de buer meget mere opad og udad og farven gør, at jeg rent faktisk kan se mine vipper nu. Er det ikke vildt!?

 

Behandlingen er modtaget som gave af Beautified
// Indlægget er selvfølgelig udtryk for mine egne holdninger
(alt andet ville være fjollet ikke?)

Hvorfor kan mit hår ikke altid side sådan? (+ tip til en give away)

Wauw. Hold da nu op. Sikke en respons jeg har fået på mit indlæg den anden dag. For pokker, hvor er I søde derude. Jeg havde slet ikke regnet med den tsunami af kærlighed, der fløj min retning. Jeg tænkte faktisk mest af alt, at jeg ville forklare situationen som den er lige nu. Også fordi bloggen jo er det sted, hvor jeg kan dele mit liv – også de mindre fede aspekter af det. Jeg havde slet ikke regnet med, at I ville sende så mange søde ord tilbage i min retning. I er virkelig nogle skønne mennesker, der sidder derude bag skærmene. Hvis ikke der er nogen, der har sagt det til jer, så hører I det fra mig nu. TAK. Tak for den overvældende forståelse og medfølelse fra jer alle i går. Det var virkelig rart. At side og læse alle jeres kommentarer føltes som at vælte bagover i en kæmpe bunke af silkebløde fjer. I gør det sgu godt altså.
Jeg kommer nok til at dele noget mere om, hvordan jeg har det og hvordan hele processen foregår når ti mennesker går fra hinanden efter seks år sammen. Det er ikke nemt kan jeg hilse at sige.

Lige nu vil jeg dog dyrke lidt forfængelighed og fortælle mere om en dag i sidste uge, hvor jeg sad hårmodel for frisør Tine Balle & Team Hairstudio.

I sidste uge brugte jeg nemlig en eftermiddag efter arbejde på at bliver smukseret efter alle kunstens regler. Tine fra Tine Balle & Team Hairstudio havde spurgt, om jeg ikke ville side model til noget hårstyling som de skulle bruge billeder af. Det ville jeg rigtig gerne for udover at kunne hjælpe Tine med nogle billeder, så var det en god mulighed for mig at se, hvordan andre ville og kunne style mit hår.

For true be told, så er jeg RET triviel og ordinær, når det kommer til at style mit hår. Det kommer mest af, at jeg forsøger ikke at slide det alt for meget. Men at gå fra at glatte og skamafblege det for nogle år tilbage til i dag, hvor jeg næsten ikke redder det, er måske alligevel lidt for drastisk en nedskæring på mine håroplevelser.

Jeg er også bare fantasiløs når det kommer til at style mit hår. Jeg synes det tager hundrede år, og resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Så ender det med at jeg alligevel bare lader det hænge løs. Eller som et meget brugt og klassisk alternativ; sætte det op i en fyldig knold på toppen af baghovedet. Det er også bare så trivielt. Så jeg tænkte, at jeg netop kunne få noget inspiration til sådan en oplevelse som hårmodel.

Det var Tine selv, der stylede mit hår og lagde makeup på mig. Jeg følte mig virkelig som en hollywoodstjerne på vej til den røde løber, da jeg så mig selv i spejlet bagefter. Det var ikke fordi jeg havde meget mere makeup på, end til daglig, men alligevel følte jeg mig meget sminket. Ih jeg elsker ordet sminket og sminke haha. Det minder mig om mit teenage-jeg, der eksperimenterede med sminke – ikke makeup.

Jeg fik at vide af flere, at min sminke var super fin, og at det slet ikke var for meget til mig. Måske jeg bare skal til at dyrke det noget mere? Ikke lade mig skræmme af at eksperimentere lidt med det.

Håret var en helt anden sag for mig. Stylingen var jeg helt vild med, og de store og bløde krøller er mit ønskehår. Kunne jeg bare have det til hverdag ville min hårlykke være gjort. Mit hår har nogle store fald naturligt. Det er i hvert fald ikke helt glat overhovedet. Men det er som om, at det ikke kan bestemme sig for, hvor meget af håret, der skal have det her fald. Nogle steder har det ret mange bølger og store fald, mens det andre steder er ret glat. Jeg har vist også opgivet at finde mening i det, men måske jeg skal forsøge at style det lidt mere til hverdag og prøve at dyrke bølgerne frem på en eller anden måde.

Jeg har ikke prøvet at blive klippet eller få ordnet hår hos Tine Balle, men jeg har hørt meget godt om hendes kompetencer som frisør og også om de ansatte hun har. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de helt sikkert er rigtig dygtige derinde. Tine kan i hvert fald også finde ud af at style hår, og jeg ærgrede mig over, at jeg bare skulle hjem og ligge på sofaen bagefter.

Jeg har smugkigget ind hos Tine Balle & Team Hairstudioe et par gange fordi Beautified har lokaler lige ved siden af (og der kommer jeg en del haha!) så jeg kendte godt lidt til salonen.  Hvad synes I om stylingen? Er det noget jeg skal dyrke i en mindre grad til hverdag?

Lige nu har Beautified og Tine Balle & Team Hairstudioe en konkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en olaplexbehandling til dit hår OG en shellacbehandling til dine negle. Du kan være med lige her. Det er en perfekt selvforkælelse til at starte året på.

Vind den perfekte start på det nye år!

Behandlingen er sponsoreret af Beautified

Yes. I læste rigtigt. Èn af jer kan vinde den perfekte start til det nye år.

Jeg har tidligere i dag selv oplevet denne start på det nye år. Altså. Jeg har derfor snydt lidt ikke, for det er jo ikke helt 2017 endnu. MEN det måtte jeg altså gøre for at kunne give én af jer muligheden for at vinde denne konkurrence. Jeg måtte jo kvalitetssikre behandlingen inden jeg sådan udlover den i en konkurrence.

Det er nemlig den absolutte mest luksuriøse, top noch, mest grundige og dejlige ansigtsbehandling du kan vinde! Behandlingen har en værdi af 775 kr.

En ret sweet præmie hva’?

Det er i samarbejde med Beautified, at jeg udlover denne præmie, og jeg må indrømme at mit blogsamarbejde med Beautified altså er et af de bedre. Mest fordi jeg elsker følelsen af velvære jeg altid oplever hos Jeanette, der står bag Beautified, men også fordi jeg kan lave denne slags konkurrencer her på bloggen. Jeanette er virkelig en meget kompetent og engageret person, der virkelig går op i sit felt indenfor hudpleje, negle og makeup. Hun har været selvstændig i mange år, og flere af jer husker hende måske fra klinikken Skønne? Nu er Jeanette altså tilbage denne gang i form af Beautified, der har lokaler ved frisøren Tine Balle & Team. Det er simpelthen de fineste, mest mondæne lokaler jeg længe har været i, og det giver altså lige en ekstra skalle til oplevelsen.

Som sagt var jeg selv fordi Beautified tidligere på dagen for at opleve denne behandling. Min hud i ansigtet har virkelig været under belastning denne vinter med kuldeskær, dagligdags skidt og snavs og generel trængt til at få en dybderens. Jeg er så heldig at have, (synes jeg selv), større porrer end gennemsnittet, hvilket betyder, at jeg virkelig skal rense mit ansigt for at undgå det tilstoppede look i ansigtet. Som vi alle ved virkelig ikke er særlig charmerende. Samtidig er min hud lidt skør, for den er forholdsvis ‘nem’ at have med at gøre. Jeg har nemlig ingen decideret udbrud andet end den lejlighedsvise bums, (der findes bare ikke et pænere ord, sorry), men alt i alt har jeg en nogenlunde pæn og jævn hud. Med det sagt, så er den altså skør for jeg har lidt fedtet hud i t-zonen (hage, næse og pande), mens jeg har lidt tør hud lige omkring næsefløjene. Og jeg har en irriterende tendens til at få rød hud. Ikke rødme, men bare blive rød. Blush er næsten spild af penge for mig, for mine kinder bliver helt røde af dem selv. Det er bare ikke altid det ser alt for pænt ud, og min hud ser ujævn ud pga. af det.

Så selvom jeg ikke har den mest kompliceret hud, så har jeg skam mine udfordringer mht. hudpleje. Derfor var det ret tiltrængt i dag at få renset helt igennem. Og det bliver huden med denne ansigtsbehandling. Det er både godt og skidt, for det er ikke altid helt behageligt at få trykket og mast alle urenhederne ud. Til gengæld er det den bedste følelse bagefter, og jeg følte mig bare SÅ velplejet! Det giver en super frisk følelse at få renset ansigtet på den måde, og det er altså noget en ansigtsmaske derhjemme på badeværelset ikke rigtig kan hamle op med.

Her er jeg i hænderne på en professionel, der ved, hvad hun gør og ikke mindst kan fortælle mig, hvilken slags pleje min hud har behov for. Det er nemlig ikke altid vi kvinder er alt for gode til selv at vurdere vore hudtype. Jeg har i hvert fald brugt mange år på at greje min hud, og finde ud af, hvordan jeg skal behandle den. Alligevel finder jeg mig selv stående foran hylden med hudprodukter i Magasin og ikke aner, hvilke produkter jeg skal smide (forholdsvis mange) penge efter. Det kan Jeanette fra Beautified også hjælpe dig med at finde ud af, og det er noget hun giver vejledning omkring ved alle hendes ansigtsbehandlinger.

I dag fik jeg en ‘luksus ansigtsbehandling’, som er denne behandling du kan vinde. Her bliver der lavet en dobbeltafrensning, og Jeanette laver en hudanalyse, så hun ved, hvilke produkter, din hud har bedst af. Hun bruger de bedste produkter på markedet, og bruger et varierende udvalg, så du er sikker på, at hun bruger produkter, som netop DIN hud har behov for. Der er altså intet generisk ved denne ansigtsbehandling, og den bliver unikt tilpasse dig og din hud. Derefter får du enten en frugtsyrepeeling eller en diamantslibning. Hvilke af disse behandlinger kommer lidt an på, hvilken hudtype du har. Det er selvfølgelig noget Jeanette også vejleder dig omkring. Efterfølgende bliver din hud renset manuelt af Jeanette, der fjerner alle urenheder så din hud bliver fuldstændig renset fri fra hverdagens skidt og snavs. Den her del af behandlingen er den, der kan gøre avs. Men det er simpelthen for det bedste, så alle urenhederne kan blive renset væk. Det er ikke rart imens det står på, men bagefter er det en dejlig følelse, og jeg havde det så skønt med tanken om, at min hud virkelig var blevet renset igennem. Det er altså ikke noget vi selv kan gøre derhjemme.

Ud over alt det så farver og retter Jeanette også dine bryn, så de passer til din ansigtsform. Og det er virkelig en behandling jeg selv er MEGET glad for. Det har gjort en kæmpe forskel for mit ansigt, at Jeanette behandler mine bryn. Hun former dem både med pincet og voks, og alle de små fimrehår, vi alle har mellem brynene vokser Jeanette væk. Ingen monobryn her.

Afslutningsvis laver Jeanette en decoltemassage (en rar og afslappende massagge af øvre skuldre, hals og ansigt), og en ansigtsmaske, der passer til din hudtype. Du får selvfølgelig også vejledning i, hvordan du skal behandle dit ansigt fremadrettet for at arbejde mest optimalt med din hud. Jeg skal f.eks. til at bruge en daglig solcreme i ansigtet. Hvilket ikke rigtig er noget jeg har tænkt så meget over før, men som jeg godt kan se, kan gøre en stor forskel for bl.a. mine røde områder.

Men er det ikke en fed præmie?! Det synes jeg i hvert fald, og jeg har prøvet det!

HVORDAN VINDER JEG?!

Du skal gøre følgende for at være med i denne konkurrence (det er faktisk ret nemt!):

Følge Beautified på Instagram lige her

♥ Følge mig på Instagram lige her – OG lægge en kommentar til dette billede på Instagram, hvor du tagger en veninde eller to, der også kunne være interesseret i denne forfriskende og dybdegående luksusansigtsbehandling.

Nemt, nemt, nemt! Men husk, at behandlingen foregår i Odense hos Beautified.

Vinderen bliver udtrukket torsdag d. 5. januar efter kl. 12.00, og bliver kontaktet direkte.

Tillykke til….. ( + lidt ekstra godt til jer andre)

Behandlingen er sponsoreret af LYNGAA

Jaa jeg er sådan en rigtig clickbait-lus, der vil have, at du klikker dig herind og læser med på siden. Ikke kun fra diverse RSS-feeds eller Facebook. Næ du, jeg kræver fuld opmærksomhed.

Det endda selvom opmærksomheden i denne omgang går mest til en vinder af konkurrencen af en lækker Multiphlexbehandling hos de søde og dygtige frisører hos LYNGAA her i Odense.

Vinderen er udtrukket med random.org. og dem der har deltaget har fået deres nummer i rækken ud fra rækkefølgen på kommentarerne. Mere tilfældigt bliver det altså ikke.

OG VINDEREN ER!
Du har sikkert skipper den tekst ovenover kun for at læse dig frem til, om du er vinderen ikke? Ja jeg kender typen. Ahem… Men altså. Vinderen er den heldige Stine H. Stort Tillykke! Jeg har sendt dig en direkte mail med den gode nyhed. Håber, at du bliver glad for det 🙂

Til alle jer, der måske føler jer snydt for præmien. I’m sorry! Jeg ville ønske, at jeg kunne udlove en behandling til jer alle. Det kan jeg af gode grunde ikke. Mest fordi jeg ikke selv er herre over behandlingerne, og I ville nok ikke ønske jer, at jeg rent praktisk stod for det. Anyways, så har jeg fået lov til at give alle jer der ikke vandt denne konkurrence, 20% rabat på en klipning hos LYNGAA. Lækkert ikke? Og husk nu, at kvalitet og pris hænger sammen. Det gælder altså i alle aspekter af livet, og især hos frisøren. I kan læse om mine uheldige oplevelser her med mit hår, og ikke mindst, hvordan de hos LYNGAA formåede at rette op på skaden og gøre mit hår sundt og lækkert. Så hellere betale lidt ekstra og rent faktisk blive oprigtig glad for resultatet, end at spare penge og kun være halv tilfreds. Det er jo forresten også julefrokostsæson (og nytår lige om lidt), så der må håret også gerne være lækkert ja tak. Men nu er der jo ikke noget galt i at spare 20% på klipningen hos en virkelig dygtig frisør!

I skal bare bruge koden: “Let’s blog some shit” når I booker tid til en klipning. Det kan I gøre lige herRabatten gælder helt indtil d. 20. januar! Så er det også mulighed for at ønske sig en klipning i julegave med nogle procenter sparet jo.

I skal forresten holde øje med bloggen i morgen også 😉 Især, hvis I kan lide smukke, håndlavede ting, der kan bruges af både herrer og damer.

Nyt hår og et skovlook (+ et frisørtip i Odense)

Behandlingen er modtaget som gave af LYNGAA

Så blev det lørdag. Bare hvis du var i tvivl. 3. december. Hold nu op tiden går stærkt. Det er som om, at jeg synes dagene går lidt hurtigere her i december. Om det er fordi, jeg er ekstra opmærksom på datoen og nedtællingen til d. 24. eller om det er fordi, dagene rent faktisk ER kortere mht. sollyset, det ved jeg ikke. Jeg kan ikke være den eneste, der har det på den måde?

Anyways, indlægget her skal handle om mit nye hår. For en uge og én dag siden var jeg nemlig afsted hos frisøren igen. Jeg går hos LYNGAA, der ligger på Nørregade i byen. Når først man har fundet en god frisør, så gælder det altså om at holde fast i stedet! Mit sidste besøg hos salonen kan du læse om her. Og du kan samtidig se en abnorm forvandling mit hår gennemgik. Fra fuldstændig slidt og ødelagt (og virkelig grimt faktisk…) til sundt og stærkt hår. Det skete bl.a. pga. en Multiphlexbehandling, som du kan vinde i dette indlæg!

nyt-haar-dec- lyngaa odense blogger fra odensebloggers fynske bloggere fynsk blogger nyt hår frisør odense nyt-haar-dec-16-23-of-73nyt-haar-dec-16-15-of-73

Det skete selvfølgelig også fordi de bare er så hamrende dygtige hos Carina, der ejer LYNGAA. De forstår virkelig at lytte til mine ønsker, og indgår i en dialog omkring, hvad der skal ske med mit hår. Den forståelse for kunders ønsker er der altså bare nogle frisører, der mangler. Jeg kan ikke være den eneste, der har oplevet at sidde i frisørstolen efter endt behandling og tænkt “nej nej nej! hvad sker der. Jeg bad sgu da ikke om at ligne et overkørt pindsvin i håret…“, mens jeg bare nikkede og svarede, “ih jo det ser.. fint ud“, når frisøren efter endt behandling spørger, hvad jeg synes. Suk altså.

Det oplever jeg heldigvis ikke hos LYNGAA. Denne gang blev jeg behandlet af søde og dygtige Stine, der var helt vildt god til snakke og være sød, imens hun ordnede mit hår. Det er generelt mit indtryk, at de interesserer sig for deres kunder i salonen, og har stort engagement i dem. Det er altså en dejligt følelse når man sidder der i frisørstolen. Stine var virkelig nærværende, og det kunne jeg godt mærke. Samtidig forstod hun præcist, hvad jeg mente, da jeg forsøgte at forklare den hårfarve jeg ønskede. Endda selvom jeg ikke helt selv fattede, hvad jeg ville have haha.

nyt-haar-dec-16-30-of-73nyt-haar-dec-16-33-of-73

Jeg har i et stykke tid gerne ville lidt væk fra mit meget lyse hår. Det lyse hår har en tendens til med tiden at blive meget gulligt. Her kan en Silver-shampoo gøre meget for at trække de varme og gule toner ud, men den kan altså kun gøre så meget. Ud over det så ville jeg gerne have noget lidt mere. Modent. Den meget lyse farve ligger ret mange toner væk fra min normale hårfarve, og jeg ville gerne have en noget mere blid overgang fra farvningen til min udvoksning. Så jeg fik en smuk, lidt mørkere bund, der giver dybde i frisøren, og en meget mere naturlig farve i længderne. Er det ikke smukt?

Jeg synes selv, at det giver et virkelig flot look til mig. Og nogle gange fryder forandring ikke?

nyt-haar-dec-16-4-of-73nyt-haar-dec-16-13-of-73

Looket er fra i går, hvor Casper, hundene og jeg kørte til Langeskov og gik en tur rundt om den smukke sø. Selvom der var lovet hundekoldt vejr, så frøs jeg ikke synderligt. Tværtimod kunne jeg fint holde varmen i denne lange frakke fra H&M. Jeg havde selvfølgelig også min uldundertrøje på under den blomstrede skjorte, og dertil en lang strik i noget mohairblanding fra Selected Femme. På fødderne sad mine elskede Dr. Martens, der er lidt anderledes end normen for disse typer støvler. Jeg har nemlig fundet nogle med sorte syninger, hvilket givet et smukt og ensartet look. Toppet på kirsebærret er et hjemmelavet hårbånd lavet af hende her. Hun laver dem i hobetal og sælger dem også lige her. Den sidder så fint, og har en elastik i nakken, så det passer enhver.

Nå, men jeg ville også bare lige vise mit nye hår. Min formiddag byder på træning, eftermiddagen på afslapning og i aften på arbejde til koncert på Kansas City. I må have en skøn 3. december. Og ja, hvad synes I om håret?

Glædelig 1. december | Konkurrence til dig, der vil have flot hår!

Behandlingen er sponsoreret af frisør LYNGAA

 Your hair is your best accessory

Jeg ved ikke, hvem der har sagt ovenstående citat. Jeg har tit hørt et lignende citat med både negle og angående ens smil. Men uanset hvilken af de tre ting, der bruges i citatet, så passer det altså. Hår, negle og smilet kan ingen tage fra dig, men det er til gengæld også de tre ting, du bærer med dig hele tiden. Derfor er det virkelig dejligt, når de tre ting er lækre. Ikke? Hvis der er en smuk farve på læberne, hvis neglene er nylakeret (eller ’ny-shellaceret’ i mit tilfælde) og hvis håret bare spiller.

Jeg føler mig altid meget mere selvsikker når jeg er velplejet og vel-‘groomet’ for lige at bruge et engelsk, men ret dækkende begreb. Det lyder måske lidt overfladisk sådan at bruge sit udseende som en selvtillidsbooster, men det betyder bare noget for mig. Jeg behøver ikke at have nyklippet hår eller lakerede negle for at få denne følelse. Men at jeg generelt føler mig sund og at min krop også afspejler det, giver mig også en følelse af at have styr på tingene haha. Hvor mærkeligt det end lyder. Jeg hader f.eks. at have afskallede neglelak, for det signalerer i min verden, at jeg har lidt for travlt, og så hellere bare fjerne lakken, end lade den sidde afskallet på. Men det er måske bare mig?

Anyways så tror jeg faktisk bare, at det jeg vil frem til er, at vi alle skal passe på os selv, og hvis vi bliver glade af pæn neglelak og smukt hår, så er der ikke noget forkert i det. Samtidig er der aldrig nogen, der er døde af lidt selvforkælelse. Der er ikke noget bedre end at have tiden til at pleje sig selv lidt.

Og det er lige hvad én af jer får muligheden for i dette indlæg!

Jeg var hos frisøren i fredags, hvor jeg, udover at få ændret lidt i min farve på håret og få klippet spidser, også fik en Multiphlex behandling. Jeg har frisør hos salon LYNGAA på Nørregade, der er ejet af søde Carina. I fredags var det hendes nye frisør Stine, som jeg kom under kærlig pleje hos, og selve resultatet viser jeg senere her på bloggen. Jeg har nemlig fået en, i min verden, lidt drastisk ændring af mit hår. Jeg er super glad for det, for jeg trængte til noget forandring, og det har jeg i den grad fået. Men mere om det senere!

Lige nu skal du nemlig spidse ører, for du har muligheden for at vinde en lækker behandling hos LYNGAA. Du kan nemlig vinde en Multiphlexbehandling som jeg også fik i fredags til en værdi af 395 kr! Denne behandling er helt fantastisk, og mit hår er blevet så lækkert. Jeg fik behandlingen sidste gang jeg var afsted også, og det styrker altså bare håret helt fantastisk. Behandlingen skaber nye og genskaber ødelagte keratinbindinger i håret og samtidig forbedrer og styrker den svovlbroerne i håret, så håret blivere stærkere og mere resistent overfor den nogle gange hårde behandling vi (især kvinder) udsætter det for. Både glattejern, hårtørrer og andre dagligdags ting, der slider på håret. Dit hår genvinder sin sundhed og du kommer til at gå fra salonen med et smukt og blankt hår. Som du virkelig kan mærke forskel på! Trust me!

DET HER SKAL DU GØRE
For at være med i denne konkurrence skal du;

  • Følge LYNGAA på Facebook her OG Instagram her.
  • Lægge en kommentar på dette indlæg med din mail, hvor jeg kan kontakte dig, hvis du vinder. Det ville jo være meget rart ikke?

Konkurrencen løber indtil torsdag i næste uge, hvor jeg trækker en vinder ♥

Og så håber jeg ellers, at du har en skøn 1. december. Hvor er det skønt, at nedtællingen til jul ENDELIG er officielt begyndt!

Sådan holder jeg mine negle pæne – på både tæer og hænder!

Så gik der endnu en feriedag. Vupti. De går sgu hurtig de sataner. Men i dag har jeg i det mindste slappet af. Uden at stresse alt for meget over at SKULLE slappe af, hah!

Og så vil jeg her til aften dele et lille tip med jer. Nemlig hvordan jeg holder mine negle og hænder pæne 24/7. Det er faktisk ikke så svært, og det kræver minimal vedligeholdelse. Den hemmelige ingrediens til at have smukke, velplejede og skinnende negle hele tiden er såre simpel. Shellac!

Jeg ELSKER det stads! Og jo – neglelak har ikke gjort nogen fortræd næ. Men shellac det er altså fantastisk. Jeg kan ikke beskrive min begejstring nok for denne måde at holde sine negle på.

For de af jer, der ikke ved, hvad shellac er, så er det en slags fusion imellem almindelig neglelak og gel. Men uden ‘fake’-effekten jeg godt kan få vibes af fra gelenegle (been there, done that. Ain’t going back!). Fred til alle, der bøjer sig i støvet for gelenegle. Jeg er bare ikke (mere) en af dem.

Nu er min store neglekærlighed shellac. Det er utrolig nemt at holde. Du skal blot bruge lidt neglebåndsolie hver dag. Hvilket vi i grunden burde bruge alligevel. Og det gør vi også. Ikke?

Det er i hvert fald super sundt for neglene. Og det samme har jeg oplevet shellac er. Mine negle bliver markant stærkere af at have shellac på. Simpelthen fordi det giver et beskyttende lag ovenpå mine, indrømmet, let-knækkende-negle. Hvis du får lavet shellac et professionelt sted, og de bruger CND-produkter, så er du sikret en god oplevelse.

Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit

Jeg får lavet mine negle hos Jeanette, der har klinik Skønne. Hun lukker desværre klinikken om en måned, men jeg ved, at hun indtil da har tilbud på shellac til hænder og fødder til en meget favorabel pris. Følg hende evt. på Instragram her eller Facebook her. Der deler hun, hvis hun har fået ledige tider, gode tilbud og meget andet. Fordi hun lukker klinikken ved jeg, at hun har MANGE gode tilbud her den sidste måned. Og jeg tror også, jeg lige skal nå at have en gang shellac til inden hun lukker lokalerne helt.

Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit Skønne Jeanette Hardis shellac odense blogger negle roser munke mose lets blog some shit{ Jeg valgte i denne omgang farven ‘Ox Blood’. Det er en rødbrun farve, der minder mig meget om Chanels klassiske Rouge Noir. Som er en yndet farve på neglene i blogland 😉 }

Hvis du er bange for at sidde tilbage med negle, der bliver ødelagte, kan jeg forsikre dig om, det ikke er tilfældet hos Jeanette. De gange jeg har skulle have en ‘pause’ fra shellac, har jeg altid fået Jeanette til at aftage min shellac, og mine negle er så fine når jeg går fra klinikken igen. Det er til gengæld noget jeg vil råde dig til, hvis du vil prøve shellac – at få en professionel til at aftage det. På den måde er du sikker på, dine negle i hvert fald ikke bliver skadet af det.

Min shellac holder godt og vel 14 dage plus/minus. Jeg ved, at andres shellac holder op til tre uger. Jeg tror det har meget med brugen af ens negle at gøre, og om man er god til at passe lidt på dem. F.eks. bruge neglebåndsolie hver dag. Jeg træner desuden med håndvægte og stænger, og her kan neglene og fingrene også godt være udsatte. Min shellac holder dog pisse godt også igennem det.

Så jeg kan på det varmeste anbefale en sådan omgang. Det er min bedste måde til at holde mine negle pæne på!

BEAUTYBESØG HOS SKØNNE + GIVEAWAY

Behandlingerne er sponsoreret

GOD LØRDAG!

Er I kommet ud af lørdagsdynerne? Parat til aftenens udskejelser?

De vildste udskejelser jeg ser frem til i aften er en dyne i sofaen, Casper ved min side og TV’et, der viser en “slå-hjernen-fra“-film. I morgen går dagen med blogevent sammen med en masse søde bloggere fra Odense som hende her og jeg står for, og dagen er derfor planlagt med hjemmeaktiviteter. Bl.a. skal haven i eftermiddag studses lidt.

Det er altså ikke de store beretninger jeg har i dag, MEN jeg vil tilgengæld berette om mit besøg i klinikken SKØNNE her i Odense. For nogle uger tilbage var jeg nemlig afsted for at få lavet  lidt forskellige behandlinger af Jeanette som har klinikken. Det er ikke så tit jeg møder andre, der hedder Jeanette, så det morede jeg mig ret meget over! Små hjerner, små fornøjelser ik’?

IMG_8871

Anywaaays… Jeg fik lavet shellac på mine negle på både hænder og fødder, fået farvet og vokset mine øjenbryn OG fået vokset min overlæbe! Altså dunene over overlæben ik’?

IMG_8868

{ Jeanette har ALLE farver du overhovedet kan forestille dig som shellac }

12826069_482371901962580_15107882_n

Jeg valgte ovenstående fine farver til mine negle, imens tæerne fik en klassisk rød farve. Den går aldrig af mode når det gælder tæerne! Men jeg eksperimenterer ofte med forskellige farver til neglene på fingrene. Og jeg var i virkelig forårs- og pastelhumør da jeg valgte denne fine syrenfarve til fingrene. Er den ikke smuk?

Jeg ved ikke, hvor meget I ved om shellac? (af gode grunde egentlig vel?).

Shellac er en slags fusion imellem almindelig neglelak og en gelé. Jeanette anvender udelukkende produkter fra CND Shellac, der er den førende spiller indenfor markedet. Fordelene ved shellac fremfor gelé er mange! For det første ødelægger det ikke neglene. Hvis nogle af jer har fået lavet gelénegle ved I, at det kræver meget slibning på ens naturlige negl. Både når de skal påsættes, men bestemt også når de skal aftages igen! Been there, done that.

Mange risikerer også at miste noget af deres øverste lag på neglen, hvis geléneglen ikke bliver aftaget på rigtig vis, og ofte skal der altså en professionel til at fjerne neglene. Det skal der ikke med shellac. Det kan du nemlig godt fjerne selv helt uden skade på dine negle.

Shellac bliver lagt på ens negle som almindelig neglelak, men hærder under et UV-lys for at give det styrken, så det kan holde i 14 dage. Mit holdte faktisk tre uger, og kunne sagtnes have holdt i en uge til, hvis det ikke var fordi mine negle voksede så hurtigt, at man efterhånden tydeligt kunne se “udvoksningen” om man vil.

Jeanette skubbede mine neglebånd op, fjernede overskydende neglebånd, filede mine negle i en flot form, lagde en base coat, to lag farve og en top coat til slut. Hele behandlingen blev sluttet af med en omgang Solaroli, der hjælper med at forlænge shellac’ens holdbarhed.

IMG_8875

Mine negle blev således også længere imens jeg havde shellac på, fordi det, udover at give en smuk farve, også styrker ens egne negle, så de ikke ligeså let knækker. Den største grund for fjernelse hos mig var da også, at mine negle netop var vokset så meget, at der næsten var mere negl end farve til sidst.

Kun to negle havde lidt under tidens tand, og havde fået en lille afskalning. Men efter tre uger (!) var det faktisk ikke noget jeg var utilfreds med. Tværtimod har det været en stor fornøjelse ikke at skulle aftage og lægge neglelak konstant. Og så var lakken bare ALTID pæn og skinnende!

Jeg er typen, der ikke er særlig god til, hvis lakken skaller. Så hellere bare tage lakken af og enten lægge et nyt lag, eller undvære et par dage. Hvis det går hurtigt og tiden er presset, kan jeg også finde på at give neglene et ekstra lag ovenpå den eksisterende farve, og på den måde kunne vente en dag eller to med at starte forfra i “lægge-neglelak-projektet”. For det er sgu ofte et projekt for mig at lægge neglelak. I mindst 2/3 af gangene ender det nemlig med, at jeg på den ene eller anden måde formår at ødelægge lakken på mindst én negl.

Så kommer der et hår i den endnu halvvåde lak. Eller jeg tror, lakken er tør og prøver at foretage mig dagligdagsting med fingrene strittende ud til alle sider, fordi jeg prøver at undgå at ramme mine negle ind i noget. Selvfølgelig med det modsatte til resultat – at neglelakken ender med at få mærker og deslige.

IMG_8878

Det var derfor med en anelse mistro jeg gik ud fra klinikken for nogle uger tilbage med nye funklende negle. Jeg turde næsten ikke røre noget med mine fingre. Men lakken den var sgu tør, og den tog altså ikke skade af hverken træning, plantning af krydderurter eller andre obskure aktiviteter, der kunne være med til at skade lakken.

Tværtimod holdte den fantastisk godt! Og det var en befrielse at kunne tage på ferie velvidende, at jeg ikke skulle bekymre mig om at medbringe neglekittet fordi min neglelak skulle repareres eller udskiftes i ugens løb. Normalt tager jeg ALTID neglelak med på ferier, for jeg VED, at lakken skal skiftes i løbet af ugen. Da vi var afsted sidste år til Tyrkiet havde jeg også både neglelakfjerner og lak med for at kunne fikse negle i ugens løb.

Men ærlig talt, så er det sgu lidt irriterende at skulle bruge tid på ens ferie til det. Så hellere bare kunne have fine negle og nyde ikke at skulle bikse med neglelak selv.

Jeanette er simpelthen SÅ dygtig til at lægge shellac’en så den holder i hundrede år, og jeg gik fra klinikken og var ovenud begejstret for mine fine “nye” negle. Både på hænder og fødder. Jeg har fået så mange komplimenter for både farve og udførelse efterfølgende, at det halve kunne være nok.

IMG_8869

Hvad angår at få vokset mine bryn og overlæbe var det ikke noget jeg før havde stiftet bekendtskab med. Jeanette foreslog voks af overlæben, da det var en behandling hun gerne ville have testet lidt mere. Det var i hvert fald, hvad hun sagde til mig, men måske det bare var synet af alle de dun, der sad monteret over min læbe, der gjorde udslaget hah!

Hvorom alting er, så var det ret sjovt at prøve, og det gav et tydeligt resultat efterfølgende. Jeg er typen, der ret ofte iklæder mine læber diverse farver, og der giver immervæk lidt mere fokus på læbeområdet. At jeg har dun på overlæben er egentlig ikke noget jeg før har bemærket, men da Jeanette sagde det, kunne jeg selvfølgelig med det samme se tonvis af de små dunede sataner sidder der og håne mig og mine farvede læber med alt deres gloværdighed!

IMG_8882

Så de røg sgu væk. Med et smukt og glat resultat som følge. Jeg ved ikke, om det at få fjernet hår fra overlæben måske er lidt et tabu for kvinder? Det er i hvert fald ikke noget jeg normalt hører i samtalen når vi snakker diverse skønhedsbehandlinger. Men det er måske noget, der skal overvejes at indrages i rutinen? For det gør altså en forskel.

Ligesom jeg er bleve totalt afhængig af at få vokset mine bryn! Dét af flere grunde; Jeanetter er pisse dygtig til det, og mine bryn fik for første gang i fem år den pæneste form de nogensinde har haft. I ved; det der fine knæk ved 2/3 af brynet, som kan være svært selv at fremstille. Det klarede hun med et snuptag – og NEJ; det gør ikke ondt at få vokset hverken overlæbe eller bryn. Nu er jeg heller ikke typen, der ømmer mig ved sådanne behandlinger, men Jeanette brugte også sådan en slags afkølings-dimmer inden behandlingen, så huden var kold og det ikke gjorde ligeså ondt. (Og tak for det!).

Voksen hun bruger er en Lycin hot wax – ikke, at jeg overhovedet har forstand på den slags! Men den stivnede ligesom da hun lagde den på, så det er ikke noget med varm, flydende voks, der flyder alle mulige steder hen. Denne voks ER selve det stofstykke, der normalt skal lægges over voksen.

IMG_8888

Jeanette, der har klinikken SKØNNE er desuden selv en virkelig skøn dame. Hun er typen, der vader lige ind i ens hjerte, og jeg følte mig med det samme velkommen og taget godt imod i salonen. Og det kunne jeg se gjaldt for flere af hendes kunder i den tid jeg sad og ventede derinde på, at det blev min tur.

I kan finde Jeanette og hendes klinik SKØNNE på Facebook her, og på Instagram her. Klinikken ligger på Dronningsgade 12, og ligger derfor meget centralt i Odense c.

Har I nogle erfaringer med shellac eller få vokset overlæbe/bryn? Måske jeg ikke er den eneste med lidt dun på læben 😉

Og NU til noget af det sjove! For Jeanette har nemlig været så skøn (get it?!), at sponsorere en shellac-behandling + et valgfrit CND-produkt til en af mine læsere!

Giveaway’en foregår på min Instagramprofil lige her! For at blive den heldige skal du følge SKØNNE på Instagram her, og følge min Instagram samt lægge en kommentar på konkurrencebilledet.

Konkurrencen kører til og med lørdag d. 16. april kl. 16.00! Jeg håber meget, I vil være med og vinde en skøn forårsbehandling til neglene! Wup wup!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

RAIN DANCE IN MY HAIR

Produkterne fra Artégo er sponsoreret

IMG_8604

Sååh gik der lige et par dage med stilhed herinde var? Det har ikke været min mening. Livet er bare kommet i vejen. Som det så ofte har en tendens til at gøre. Weekenden har været fyldt med mange spændende ting. Også uhyggelig ting. Som jeg simpelthen bliver nødt til at dele i et indlæg herinde senere på ugen. For det satte mange tanker igang.

I aften skal det dog handle om knapt så uhyggelig ting. Og dog – for skadet hår kan være en ret uhyggelig affære at rode bod på. Kan I huske dette indlæg, hvor jeg efterspurgte anbefalinger til frisører i Odense? Og dette indlæg, hvor jeg havde fundet en VIRKELIG kompetent frisør?

Jeg endte nemlig med at få reddet mit hår hos Line, der arbejder ved salonen Lyngaa på Nørregade i Odense. Hun farvede det til den store guldmedalje og fik det klippet lige igen. For klipningen sidste gang var åbenbart også gået skævt (see what I did there?).

IMG_8622

Da jeg gik fra salonen fik jeg en fin goodiebag med en håndfuld produkter fra salonmærket Artégo i serien Rain Dance. Rain Dance indeholder ingen parabener, SLS eller SLES.

Mange af jer har sikkert hørt om produkter fri for parabener før. Begrebet “parabener” fungerer midlertidig som et “paraplybegreb”, da ordet dækker over flere forskellige konserveringsmidler. Konserveringsmidler findes ofte i kosmetik og beautyprodukter, da produkterne på denne måde ikke rådner og evt. giver eksem til forbrugeren. Hvilket jo netop er det sidste vi har lyst til, når vi påfører os creme på kroppen eller i ansigtet, bruger shampoo og balsam, eller børster tænder. For ja; der er også parabener i tandpasta.

IMG_8624

Der findes dog, som skrevet, forskellige former for disse konserveringsmidler, og begrebet parabener dækker over dem alle. Parabener er stærkt udskældt for at være hormonforstyrrende. Det lyder heller ikke just betryggede; at produkter vi anvender, ofte på daglig basis er hormonforstyrrende. Der er dog forskel på de forskellige parabener, og nogle af dem er faktisk helt okay. MEN køber du produkter, der er parabenfri vider du dig helt sikker på, at du ikke udsætter din krop for de evt. mere farlige parabener.

Hvad angår SLS & SLES er disse kemiske forbindelser, der kort forklaret, gør det nemmere for produktet, (ofte produkter anvendt til personlig hygiejne som shampoo, balsam, tandpasta, kropssæbe etc),  at gøre, hvad det skal; nemlig virke!

Hvad end det er at gøre dine tænder renere eller holde dit hår sundt, så hjælper disse kemiske forbindelser med det. Desværre kan de forårsage irriteret hud, hovedbund eller tandkød. Det er derfor værd at overveje indholdet af også disse stoffer i dine produkter.

IMG_8627

MEN; vi ved jo alle sammen godt, at vi, hvis ikke hver eneste dag så i hvert fald ofte, anvender produkter, der enten er kræftfremkaldende kan forårsage irritation eller på anden måde give bivirkninger. Jeg tror ikke på, at jeg kan være den eneste, der hver dag både bruger produkter og spiser mad, der ikke er helt naturlige. Det er næsten uundgåeligt i den verden vi lever i – især i den vestlige – at undgå disse produkter. Og nogle gange kan det også være svært at vælge dem fra.

Fordi de dufter sgu godt, og ser fine ud de cremer, læbestifter (som jeg selv anvender, kan I se på billedet) og parfumer vi hver dag bruger.

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan gøre lidt for at mindske mængden af disse produkter. Bl.a. ved at vælge produkter af god kvalitet og uden nogle af disse stoffer. I min optik har lidt også ret.

IMG_8630
{ “Leave-on Milk Spray” fungerer som en balsam du kan bruge i både vådt og tørt hår, OG det har UV-beskyttelse! }

Jeg har også før anvendt produkter fri for parabener og mit hår var SÅ taknemligt! Det er det også med disse produkter, jeg har brugt de sidste 14 dage. Imens vi har været på ferie har jeg især været glad for olien, der giver et smukt og glansfuldt hår (som alle hårproduktreklamerne fortæller os vi gerne vil have) og Leave-on Milk Spray’en, der fungerer som en ekstra balsam med UV-beskyttelse. Vi smører os ind i solcreme om sommeren, men jeg glemmer altid, at mit hår selvfølgelig også kan tage skade af solen!
Er det noget I tænker over?

IMG_8629

Så. Det jeg ville fortælle med dette indlæg er egentlig, at det er værd at overveje, hvilke beautyprodukter vi bruger. Både fordi vi med små ændringer kan gøre meget godt for os selv, men også fordi der i dag findes SÅ mange produkter, der netop hjælper os med at tage hensyn til os selv.

Har I noget erfaring med at udskifte jeres beautyprodukter med produkter, der indeholder færre kemiske stoffer? Har i evt. nogle anbefalinger af produkter?

BTW! Husk, at der i morgen kommer et TUESDAY TALK indlæg op på bloggen! I morgen med en bloggerinde jeg virkelig beundrer! Stay tuned!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

ODENSEGUIDE // FRISØRBESØG HOS LYNGAA

IMG_8590GOD FREDAG!

Kan I huske dette indlæg vedrørende min hårkrise? Jeg havde været hos en frisør i Odense som slet ikke forstod, hvad jeg ønskede med mit hår, og jeg gik derfra med en lille knude i maven.

Jeg har en “hårmission”, kan man vist godt kalde det, med mit hår. Et længeresigtet mål så at sige. For ca. 4 år siden var det blevet SÅ slidt efter gentagende hjemmeafblegninger, at min daværende frisør (på Sjælland) simpelthen blev nødt til at klippe det i en MEGET kort page. Og med meget kort, mener jeg, virkelig (!) kort. I nakken brugte hun en trimmer. Yikes.

Pagen var til gengæld rigtig godt klippet, selvom hun vist nok brokkede sig lidt over, at jeg ikke havde fået farvet håret hos hende. For jeg havde virkelig skamafbleget det! Det skulle nemlig have et par omgange med afblegningen, før den velkendte gule farve forsvandt, og det “kolde” look indfandt sig. Ups.

Så jeg svitsede mit hår gang på gang. Indtil det simpelthen sagde stop, og jeg lærte det på den hårde måde. Det var ikke sjovt. Det var tyndslidt til sidst, og lignede ærlig talt, at jeg havde dyppet mit hoved i en spand pis for derefter at sætte ild til det, og til sidst slukke det med et tørt håndklæde. Det var ikke kønt kan I nok forestille jer.

Så det blev klippet til en kort (!) page. Hvilket bringer mig tilbage til min hårmission. For det gælder med hår, som det gør alt andet i livet; det man ikke har, er det man længes efter. Og med min korte page kan I nok regne ud, hvad jeg ønskede med mit hår.

Jeg ville lade mit hår vokse til det tangerede Rapunzels hår. Langt, lyst og stærkt. Den mission holder jeg stadig (og stædigt) ved i dag. Selvom processen har været udfordrende, og ikke altid lige nemt.

Missionen blev også ret forpurret ved mit forrige frisørbesøg, hvor frisøren, som skrevet, godt nok klarede klipningen fint nok, men skamfarvede mit hår i tigerstriber. Jeg lignede lidt en kvindelig Nick Carter i hans Backstreet Boys æra. Not a good look!

Jeg gik derfor på jagt efter en frisør i Odense som kunne redde mit hår, og jeg spurgte også jer derude til råds. I var rigtig mange, der kom med gode råd og anbefalinger, og pisse mange gange TAK for dét! Det er simpelthen SÅ fed en fornemmelse, at I derude GIDER skrive en kommentar og anbefale mig gode steder i Odense. Tak tak tak! I er for seje!

Det er tit sådan med frisører, at en mundtlig og personlig anbefaling betyder SÅ meget mere, end hvad man kan fornemme på en salons hjemmeside. Én af jer anbefalede frisørsalonen Lyngaa i Nørregade, og den salon kendte jeg lidt til. Mest fordi jeg har kigget ind ad vinduerne hos dem, når jeg har cyklet forbi dem i Nørregade, hvor salonen ligger (jeps. Jeg lurer alle slags vinduer. Du kan ikke vide dig sikker!). Det er nemlig min direkte rute til gågaden når jeg er på cykel.

Jeg benyttede dog også en virtuel vindues-luring, og kiggede både deres Instagram og Facebookside igennem først. Jeg vil sgu gerne være sikker på, at mit hår ikke endte med endnu en massakre! Så jeg blev nødt til lige at se billeder af deres arbejde. Hvilket var ganske tilfredsstillende!

LYNGAA FØR & EFTERBILLEDE{ Før og efterbillede hos Salon Lyngaa, hvor dygtige Line stod for hele min behandling }

Jeg gik derfor ind hos dem en dag og spurgte til deres behandlinger. Jeg havde i forvejen læst mig frem til, at de er glade for at anvende produkter fri for sulfater og parabener, hvilket mit hår virkelig sætter pris på. Til daglig skifter jeg imellem forskellige shampoo og balsam – ikke fordi jeg tror på den skrøne, at bruger du et produkt lang tid nok, så bliver dit hår resistent overfor produktet (for det ER løgn), men mest fordi jeg er en beautynørd, der konstant skal prøve nye produkter. Jeg har en shampoo og balsam fri for parabener og sulfater, men med let parfume, og når jeg bruger de produkter, kan jeg mærke en tydelig forskel på mit hår. Det kruser mindre, og håret samler sig ligesom på en anden måde.

Jeg snakkede både med Carina, der har salonen og dygtige Line, der er frisør derinde, og snakken faldt selvfølgelig på mine erfaringer med frisører i Odense, og jeg er så møghamrende priviligeret, at de tilbød mig en behandling og en omgang produkter fra Artègo i deres Rain Dance serie (de er fri for parabener & sulfater). Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til – ville I kunne det, hvis I gik rundt med den høstak på ovenstående billede? Puha! Det er fandme næsten helt pinligt. Og tænk sig – jeg gik rundt og tænkte, at det var fordi jeg dyrkede det lidt mere “rå” look. Ikke at jeg dyrkede det “slidte, jeg har tydeligvis intet håndspejl til at se mig selv i nakken” look.  

IMG_8565{ Dygtige og søde (!) Line, der stod for hele min behandling }  

Jeg var derfor derinde i onsdag, som flere af jer måske så på Instagram eller snappen (ta’ da lige at følge med derinde hvar’? Det er dér, jeg viser alle de grimme ting haha! Add mig på @JHARDIS).
Jeg fik en rigtig god snak med Line, der skulle stå for både farvning og klipning af mit hår. Hun lyttede meget til mine kvaler og ønsker, og hun er virkelig nem at snakke med. Det er noget, der betyder ret meget for mig, når jeg er hos en frisør. At de lytter til MINE ønsker og ikke bare overfuser mig med deres nyeste ideer fra tidens trends på diverse hårscener. Hvis jeg ønsker en lyserød hanekam, så skal jeg nok selv sige det….

Billede 2{ Rain Dance serien fra Artègo er fri for parabener og sulfater, og hvis du mangler shampoo/balsam/kur kan du få 4 produkter for 2 produkters pris,
hvis du nævner min blog inde hos Lyngaa (de på bor Nørregade 69) }

Jeg droppede altså drømmen om den lyserøde hanekam, og sammen med Line, kom jeg fremt til, at lyse og kolde reflekser samt en let klipning var den rette vej for min hårmission. Efter alle mine hjemmeafblegninger vil jeg gerne undgå at få farvet hele mit hår i én farve, og jeg sad derfor med en masse sølvpapir i håret, for at undgå det der “hjelm”-look man godt kan få, når man får en helfarvning. Udgroningen kan ses så hurtigt med en helfarvning, men det synes jeg, man undgår med reflekser.

Under farvningen brugte Line en behandling, der hedder multiphlex. Når man får afbleget sit hår, selv i reflekser, så er det klart, at det er en hård omgang. Denne behandling går ind og arbejder i dybden med håret, ved at regenerere svovlbroerne i hårets struktur – jeps, det er ret videnskabeligt, men det virker altså. Det kan ingen hårkur gøre kunsten efter. Mit hår har heller aldrig været blødere. Det føles som fløjl når jeg stryger fingrene igennem det. Og det har jeg gjort ret meget de sidste to dage hah!

IMG_8572{ Min lille plads i salonen med masser læsestof og selvfølgelig masser kaffe og Instagram! }

Produkterne fra Artègos serie, der hedder Rain Dance (jeg elsker det navn!) er som skrevet fri for parabener og sulfater og udover, at det er lækre produkter, så ser de sgu også ret pæne ud på min badeværelseshylde. Det er klart en erhvervsskade, at jeg næsten går ligeså meget op i produktets emballage som i selve produktet. Mit speciale omhandler fødevareemballagedesign, så indpakning og præsentation af produkter er noget, jeg virkelig har inde under huden.

Jeg er også, som skrevet, i forvejen glad for produkter uden diverse tilsætningsstoffer, og jeg påtænker at lave et indlæg omkring disse produkter, når de har været igennem mit hår et par uger. Jeg glæder mig især til at prøve deres Leave On Milk Spray. Den beskytter nemlig imod UV-stråler, og fra på mandag tilbringer jeg en uge i sydens sol og varme, så den kommer helt sikkert i brug! At beskytte mit hår imod solen er desværre noget jeg slet ikke tænker på, men det er jo ikke kun huden, der tager skade af de dejlige, men lumske stråler. Det gør håret også.

Hvis du kunne tænke dig at prøve serien Rain Dance fra Artégo kan du besøge Lyngaa i Nørregade, og fortælle, at du læser med her på bloggen, og få 4 produkter for prisen af 2. De bor i nr. 69 på Nørregade – det ligger næsten overfor Ungdomshuset, og på samme side som Fakta (så fik jeg også lige pralet med mine uovertrufne vejvisningsevner her i Odense hah!). Jeg synes selv, det er en ret god deal. Tit er det 3 produkter for 2’s pris, men her er det altså dobbelt op.

Line, der ordnede mit hår, kan virkelig sit kram, og er fandme dygtig! Hun er ikke kun en god frisør, men er også dygtig når det drejer sig om kundepleje. Jeg har arbejdet i servicefaget i 10+ år og ved, hvor meget kundepleje kan betyde for oplevelsen. Kunden ved ikke, at man måske har en dårlig dag, og det skal de så absolut heller ikke kunne bide mærke i! Det har jeg altid selv gjort til en dyd – at behandle alle kunder ens, uanset mit eget humør – og med ens, mener jeg selvfølgelig, at jeg smilede til dem alle. Ikke at jeg kiggede tvært på dem alle!

Jeg er sikker på, at det også er noget Line tænker på. Ikke fordi jeg tror, hun havde en dårlig dag og forsøgte at skjule det. Nærmere tværtimod – jeg kunne virkelig mærke på Line, at hun brændte for hendes job. For at give kunderne en dejlig oplevelse i salonen, og ikke mindst et smukt resultat når de gik derfra.

IMG_8550Jeg gik selv fra salonen og strålede! Simpelthen fordi min selvtillid var steget med flere meter. Jeg havde nok slet ikke lagt mærke til, hvor meget mit slidte hår egentlig påvirkede mig. Især efter min tur hos frisøren i januar var jeg ret ked af, hvordan mit hår så ud, men havde måske forliget mig med det. Det er der bare slet ingen grund til, når der jo findes så dygtige frisører som hos Lyngaa. Du kan finde dem her på Facebook og her på Instagram. De får i hvert fald min varmeste anbefaling! Jeg er simpelthen SÅ glad for mit hår nu!

Og resultatet taler vist for sig selv ik’?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

Behandling og produkter er modtaget som gave

OOTD: BLOGGERTUR PÅ HAVNEN OG NOGET MERE OM HÅR

DSC_0008

GOD FREDAG!

Så blev det fredag igen. Nu jeg spiller på dagpengeholdet kan det nogle gange være lidt op og ned mht. ugedagene, og hvornår det nu lige er de ligger hah!

Men jeg forsøger ihærdigt på at behandle min uge som stod jeg op og skulle arbejde mandag-fredag. Skrive ansøgninger og ordne CV til hverdag, og holde fri i weekenden med god samvittighed. Nu jeg ved, hvordan det er at skulle arbejde i weekenderne, sætter jeg virkelig pris på at kunne sige “god weekend!” om fredagen til alle og enhver, og få et “i lige måde” tilbage. Det er skønt.

DSC_0079

I onsdags havde jeg en aftale med denne dejlige dame. Vi bor begge i Skibhuskvarteret, og så vores snit til at gå en tur og tage billeder. En fellowblogger ved alt om det nødvendige lys, vinkler og lokationer 😉 Og så er det bare hyggeligt at udvide mit netværk i Odense med søde mennesker, der har samme interesse som jeg selv. Det er virkelig noget bloggen har medført – søde mennesker! For selvom, der sikkert er MANGE fordomme om bloggere, så kan jeg afsløre noget; de er faktisk ret søde.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale på vegne af ALLE bloggere i hele verden, men i hvert fald dem jeg har mødt. Og jeg synes egentlig også, at jeg er ganske rar nu vi er inde på søde bloggere 😉 #ananasiegenjuice

DSC_0040

Og nu vi snakker (eller, jeg skriver jo egentlig bare helt alene her ved kontoret uden nogen samtalepartner, men you get det drift) om bloggere og blogging så sker der en masse gode ting i øjeblikket med og pga. bloggen. Jeg glæder mig sådan til at kunne dele det med jer derude, for nogle af tingene kommer også jer til gode. Selvfølgelig! I er jo grunden til, at alle disse ting sker. Fordi I læser med. Så pisse mange tak for det! I er så seje, at I følger med herinde. Har I forresten nogle ønsker til indlæg? Så bare smid dem som en kommentar herunder, og jeg skal se, om jeg ikke kan gøre noget ved det.

Har I forresten set disse sko jeg har fået ind ad døren i dag? Hold nu kæft de er perfekte! Girly, glimmer og med en perfekt højde hæl. Dem glæder jeg mig til at få i brug, så snart vejret er til det. De skal klart med på krydstogt (læs om vores påskeferiedestination her), hvor der én aften er galla. Spørg lige om jeg glæder mig!

Sidder I forresten også i kø til SKAT lige nu? De har åbnet for dørene ind til showet, så at sige, men der er grum ventetid på at blive tjekket ind. Det blev jeg lidt overrasket over. Fredag aften. Weekend. Talentshow i tv og snolder på bordet – i hvert fald herhjemme (se selv på snappen @jhardis). Hvem tjekker SKAT nu? Mig og 24000 andre åbenbart! Christ man. Jeg tror, at jeg har lidt til gode. De skal gå til regninger. Suk. Velkommen til voksenlivet. Her, hvor vi prikker alle dine drømme til slatne balloner, forventer, at du bruger en alarm hver morgen og forresten også lige tager alle dine penge og flytter fra shoppebudgettet til ansvarsbudgettet. VELKOMMEN!

DSC_0068{ Kjole Monki // Sweater H&M // Jakke Barneys på Asos // Sko Deichmann }

DSC_0039

Jeg har dog lidt andre glæder denne fredag. Kan I huske dette indlæg angående min hårkrise? Som I også kan se på nogle af billederne i dette indlæg, (især på ovenstående), så er mit hår virkelig i forfald! Det er faktisk næsten pinligt. Jeg var til frisør midt i januar, men gik derfra med sådan en dårlig følelse i maven (læs om det her), for servicen og resultatet var, for at sige det pænt, virkelig skuffende! Jeg var helt ærlig grædefærdig tre dage efter.

Jeg hader at gå fra en frisør med en dårlig oplevelse og jeg gik faktisk næsten duknakket ud derfra. Har I nogensinde oplevet det?

Jeg ved godt, at det “bare” er hår. Men det bærer en stor del af ens identitet, og selvom det i realiteten og sat i perspektiv kan være fuldstændig ligegyldigt, så betyder mit hår meget for mig.

Som I kan se, så er mit hår meget gulligt lige nu, og “striberne” er VIRKELIG tydelige. Det var slet ikke mit ønske og bestemt heller ikke det jeg gav udtryk for overfor frisøren. Jeg mener; hvem går ind og siger “jo, bare stik mig 12 halvfede, ujævne striber, så det ligner noget fra 90’erne, og farv det samtidig lige, så det ligner, jeg har dyppet mit hoved i en spand brintoverilte tak!”. 

Gode råde er dyre, men I var virkelig gode til at komme med mange alligevel i dette indlæg, (og TAK for det forresten!), og I var mange, der anbefalede gode frisører i Odense. Det er vist lidt med frisører som det er med bland-selv-slik. Man har sine faste favoritter, gengangere, stykker, der altid lander i papirsposen (det er altså blasfemi at blande slik i en plastikpose, there I said it!), men nogle gange vover man sig ud på dybt vand og ofte på anbefaling fra andre, lander der ukendte stykker i posen.

Nogle gange ender det med at være en succes at “ryste posen”, mens det andre gange bekræfter én i, at man havde noget ret godt kørende med den blanding man normalt ender med.

Min “frisør-pose” er blevet rystet et par gange efter jeg er flyttet til Odense, og jeg har gjort det igen nu. På anbefaling fra én af jer. Derfor skal jeg i næste uge ind hos dem her, og jeg håber meget, at de er ligeså gode (og søde!), som jeg har fået at vide! Wish me luck!

Nu vil jeg smække skærmen i, og tage en hat på i morgen…

God weekend ikk!

L:A BRUKET

La bruket
God tirsdag derude ♥

Som skrevet i dette indlæg, var jeg i København til en kandidatfest for nogle uger tilbage. Til en sådan fejring hører selvfølgelig gaver, og kandidaten i denne omgang havde bl.a. ønsket sig produkter fra L:A BRUKET. Jeg havde set lidt til mærket inden, jeg øjnede det på ønskesedlen hos min veninde, men jeg havde ikke rigtig undersøgt det nærmere.

Måske fordi jeg ved første øjekast syntes, at priserne var lidt pebret for produkterne. Jovist, de var da pænt pakket ind og for mig, der har skrevet speciale omhandlende emballagedesign, så ved jeg, hvad emballage betyder for forbrugerens anvendelse af produkterne. Samtidig vil jeg gerne have value for ma’ money, og havde lidt svært ved at se, hvor den reelle værdi lå henne ved disse produkter.

Dette måske fordi jeg ikke undersøgte dem nærmere på egen foranledning. Det gjorde jeg dog da de, som skrevet, stod på denne kandidats ønskeseddel.

Jeg ved, at de fører produkterne hos Dr. Adams i Odense, og derfor slog jeg vejen der forbi. (Kender du ikke butikken er den et beklædningsslaraffenland indeholdende fantastiske designere og sødt personale).

Det var bl.a. en sød pige hos Dr. Adams, der fortalte mig, at L:A Bruket er økologisk produceret, og at alle materialerne i produkterne er naturlige. Det er et svensk firma, der er ophavsmand til produkterne, og naturmaterialer og økologi er den største prioritet for dem, når de skal udvikle produkter.

Nu stemte prisen lidt bedre overens med produkterne synes jeg. Det, at jeg ved, at der ingen kemiske stoffer er i produkter som sæbe, creme og generelt hudplejeprodukter, det er noget, jeg rigtig godt kan lide. Jeg skal ikke sige mig fri for at bruge produkter fyldt med farvestoffer og andre, sikkert kræftfremkaldende, stoffer, men det at, jeg indimellem kan bruge produkter, der er helt naturlige, det tiltaler mig.

Kender du i forvejen til L:A Bruket produkterne, og har måske en favorit? 

Jeg kunne i hvert fald godt finde på en dag at investere i nogle af produkterne. Især håndcremen ville være dejlig at prøve. Jeg får ret nemt tørre hænder. Især på denne tid af året, hvor årstiderne skifter og temperaturen er meget omskiftelig. Well well.

Resten af min dag skal bruges på at skrive en ansøgning og øve mig i InDesign. Jeg var på et minikursus i sidste uge, og jeg bliver jo kun bedre, hvis jeg øver mig. OG så skal jeg faktisk til et mindre event i aften.

Vi er nogle bloggere fra Odense, der er inviteret til forpremiere på filmen Carol der bliver vist til arrangementet Tøsetirsdag. Jeg ved bl.a. at denne søde kvinde skal med. Fordi man sikkert plejer at være to, der går i biffen sammen, så måtte jeg tage en ledsager med. Ret fancy må jeg sige. Umiddelbart spurgte jeg Casper om han ville med, men jeg havde måske lidt på forhånd regnet hans reaktion ud. En invitation til en pigefilm og tøseaften var ikke lige hans kop te.

Jeg vidste derefter straks, hvem jeg måtte spørge. Min gode og søde veninde Charlotte, som sidste år også fungerede som min specialemakker. Hvad hun ikke har måtte finde sig i mht. bloggen imens vi sad sammen hver dag imens vi skrev. Hun har taget rigtig mange billeder af mig til bloggen, gået længere ture for at finde lokations, fundet sig i mig, der stressede over indlæg. Hun lagde sågar en dag lejlighed til et tv-interview! (Det kan du se her). Derfor skal hun altså med i aften i biografen.

Jeg glæder mig til en hyggelig aften, og til at hygge lidt med Charlotte. Vi skal endnu finde ud af, at vi ikke længere er “kollegaer”, men veninder. Jeg kalder hende stadig min specialemakker i stedet for Charlotte hah! Det skal jeg altså lige vænne mig af med.

Er der nogen af jer, der tilfældigvis skal til forpremieren i aften? Så må i endelig lige sige hej! Husk, at du kan følge med på snappen også (jhardis) og Instagram, hvor jeg helt sikkert opdaterer i aften!

Nu vil jeg hoppe ind i ansøgningsdokumentet og samtidig lægge lak på neglene til i aften. De kan tørre imens jeg skriver. Win win!

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

HÅRKRISE & HÅRPRODUKTER

Jeg har lidt krise i øjeblikket over mit hår. Tænk, at sådan en lille ting kan fylde så meget. Virkelig first-world-problem, men none the less et problem. For ca. to måneder tilbage fik jeg det farvet og klippet. Klipningen var so and so – farvningen? Det er en helt anden snak! Det blev slet ikke som jeg havde udtrykt det overfor frisøren. Jeg gik derfra med en rigtig dum følelse i maven. Og jeg er desværre ikke en af de typer, der er god til at “brokke” mig over sådan noget.

Til gengæld er jeg god til at overbevise mig selv om, at det nok var mig, der ikke var klar nok i mælet overfor frisøren. Tåbeligt. For en frisør lever jo først og fremmest af kundetilfredshed skulle man mene. Og tilfreds var jeg desværre ikke.

Nu leder jeg derfor efter en kyndig og kompetent frisør. Ikke mindst en som rent faktisk lytter til sine kunder. Kan I anbefale nogle i Odense? For mit hår trænger virkelig til en kærlig omgang.

Det er underfundigt, at hår kan være så stor del af ens personlighed. Jeg har engang været farvet mørkhåret og det gav mig et helt andet, og lidt hårdere, udtryk end det lyse hår gør. Som barn og indtil 6års alderen var jeg helt hvidhåret. Tidens tand har formået at ændre på dette, og i dag besidder jeg naturligt en kommunefarve. Eller leverpostejsfarve som det også jævnt kaldes (det ligner det sgu også! Altså leverpostej).

Det er nu ikke fordi, der er noget forkert i den farve. Og mange vil sikkert mene, det endda er en ganske nydelig hårfarve. Jeg tenderer til at være enig. Alligevel elsker jeg muligheden for, at mit hår kan farves lidt lysere i forskellige reflekser.

Men farvning betyder også, at håret nogle gange kan trænge til lidt ekstra omsorg.

Jeg har før skrevet om, hvad man selv kan gøre for at holde sit hår sundt, og jeg følger selv alle disse gode og anvendelige råd. For de virker altså! Men det betyder ikke, at jeg ikke ofte søger efter nye produkter, og i særdeleshed den næste mirakelkur til håret. Den må findes derude!hårprodukter

{ Wet hairbrush // Tangle Teezer // Kokosolie (anden slags) // Batiste // Repair Rescue Shampoo · Sealed ends // Moisture Kick Shampoo · Treatment // Silver Shampoo // Aussie Mega Instant }

Jeg har samlet disse produkter, hvoraf nogle af dem er produkter jeg selv bruger, og andre er produkter jeg kunne tænke mig at afprøve. Har du selv prøvet nogle af dem og kan komme med en anmeldelse?

Jeg er især selv glad for dry-shampoo’en fra Batiste. . Men jeg synes nu ikke, at den er særlig drøj i brug. Bruger du dry-shampoo og kan anbefale en anden?

Silvershampooen bruger jeg jævnligt, og den er jeg meget glad for. Har du lyst hår, og vil undgå det gullige skær, så er en silvershampoo virkelig et effektivt værktøj.

Hvad angår hårbørsterne, så bruger jeg selv en Tangle Teezer, og den er mit hår vældigt glad for. Mit hår har en ubehagelig og irriterende tendens til at kruse, og jeg reder det faktisk nødigt. Er det mærkeligt? Ikke at rede sit hår særlig tit? Nu lyder det også som om, jeg  render rundt med uglet (og beskidt) hår. Det er nu ikke tilfældet. Men jeg tænker faktisk, at håret har ganske fint af ikke at blive rodet alt for meget ved.

Anyways – så trænger mit hår til en gevaldig omgang, og i kompetente hænder. SÅ – kan du anbefale en frisør i Odense?

Jeg ville ønske, at dagen skulle bruges i en frisørstol, men jeg hopper altså til træning i stedet. Og så satser jeg på noget Oscarkigning i aften/nat! YAY! Nu må vi se, om jeg kan få lokket Casper med til at være vågen det halve af natten. Det havde passet sig bedre, hvis det lå i går, men hvad skal man gøre?

 

TIP OM ZARADUFTE I ODENSE

IMG_7950

Det er faktisk efterhånden nogle uger siden at jeg købte disse parfumer fra Zara i Odense. Jeg har ville vente lidt med at skrive om dem, da jeg gerne først ville teste dem og se, hvordan de var i kvaliteten. Dén jeg kan konkludere, er udmærket. Især prisen taget i betragtning! Jeg mener, at jeg gav ca. 90 kr for hver duft, hvilket må siges at være noget af et scoop!

Jeg faldt egentlig først over Zara’s dufte hjemme hos min daværende specialemakker – nu KUN veninde! Men den proces, hvor man er veninder inden man tilgår en specialeproces, det er vist et helt indlæg for sig selv. Hun havde en duft stående på hendes badeværelse og ikke nok med, at den var æstetisk for mit øje som den stod der på badeværelseshylden, så duftede den også skønt. Det gjorde det ikke værre, at det var min venindes signaturduft, så oplevelser sammen med hende skyllede straks ind over mig.

IMG_7954 IMG_7955

Jeg måtte selv afsted til Zara i Rosengårdcentret for at se dufte giraffen an. Jeg faldt selv for disse to dufte som faktisk er lidt udenfor min normale duftkategori. Jeg er normalt til lidt tungere dufte med mange forskellige toner. Begge disse dufte er dog mere lette, og det fandt jeg ganske passende nu vi går foråret i møde. Der hører de tunge og kraftige dufte sig ikke rigtig til synes jeg.

Den ene har en sød duft af vanilje, men den anden har lidt flere forskellige toner i duften og dufter af blomster.

IMG_7961

Hermed et lille tip givet videre til dig, der gerne vil opgradere duftsamlingen. Jeg har som skrevet købt begge i Zara i Rosengårdcentret. Jeg skal faktisk også til centret her til aften. Det er dog under helt andre omstændigheder – der er nemlig et bloggerevent under opsejling i én af butikkerne derude. Dét glæder jeg mig til at fortælle mere om en af dagene! Hvis du er nysgerrig så kan du følge med på snappen (@JHARDIS) og Instagram, hvor jeg vil dele fra aftenen ♥

A THING FOR SLEEPING MASKS

sleepin masks

{Let’s sleep in (samme model som min med blomsterprint) // Holistic Silk Silver //  Holistic Silk Peach //  Mørkeblå nathimmel (den har jeg også i samlingen)// Sweet dreams // Guld palietter}

Jeg har et ambivalent forhold til søvn. Jovist jeg ynder at lukke mine øjne i om aftenen og lade nattens mørke omsvøbe mig imedens jeg byder velkommen til nattens nye gæster og oplevelser i form af enhjørninger, flyveture uden vinger og min kassedame fra Fakta. Faktisk har jeg et ganske udmærket og solidt sovehjerte. Solidt fordi jeg sover som den tungeste klidbolle, og kun afbryder mine natlige gæsters visit med korte, omend ofte ganske nødvendige, tumlende ture til det lille hus. Jeg sover altså igennem som kun et nybagt forældrepar ville ønske deres barn gjorde det.

På den anden side, så bryder jeg mig ganske lidt om de bivirkninger konceptet ‘at sove’ bringer med sig. Symptomerne forliger jeg mig ganske fint med. At være frisk til endnu en frejdig og taknemmelig dag er et symptom, jeg bifalder med stående klapsavler. Men bivirkningen jeg lader mig stille knapt så tilfreds med er, at tiden jeg bruger på at lade mig underholde af askens finurlige (og heldigvis i langt størstedelen af tilfældene) søde og spændende væsner, så bidrager denne underholdning altså ikke til de praktiske gøremål mit døgn byder mig på.

Kort sagt, så er den værste bivirkning ved at sove, at jeg ikke kan lave andet imens! Mit ellers så normale multitaskende selv kommer virkelig i stiv kuling når søvnen indtager min krop. Og det er så her, at jeg har det som da jeg var barn, og min mor med fornøjelse i stemmen spurgte om jeg ville spille kortspillet tidsfordriv, for derefter at bringe alle spillekortene til live i luften ovenover vores hoveder, kun for at se dem dale til jorden og lade sig forvandle til livsløse genstande, hvorefter ‘spillet’ var at samle alle 52 kort op igen; DET ER SPILD AF TID.

Jaw jow jeg ved nu nok godt, at søvn er en ganske udmærket ting for mennesket, og mange vil enddog vove at påstå, at det er uundværligt. Jeg har en tilbøjelighed til at give dem ret, men så heller ikke mere end det.

Når jeg derfor lægger siden af mit hoved på puden om aftenen, (for ja, jeg lægger nemlig som oftest på siden, men her fremhæver jeg ingen side fremfor den anden), så har mine øjne og hoved en intern kamp med min krop om, hvorvidt det nu er nødvendigt endnu en gang at lave ZZZZZzzz ud i luften hele natten. Mine øjenlåg protesterer som vingebask fra en sommerfugl, og nægter på det pureste at lade sig indfinde med situationens virkelighed. At kroppen ikke kan mere. Jeg forstår nu godt øjnenes indvendinger imod døsen, for hovedet føles som en tur i den gamle rutsjebane på bakken; det går op og ned, og spænder jeg ikke sikkerhedsbæltet, så risikerer jeg sgu at blive væltet af ræset, og vognen fortsætter ufortrødent sin anarkistiske kurs uden mig.

For at undgå dette vildfarne scenarie aften efter aften har jeg opdaget en ganske pragmatisk løsning på dilemmaet. Jo; søvnnød lærer søvnløs dame at spinde. Jeg bruger sovemasker. Ikke de der masker, der med garanti giver nogle af jer referencer til Fifthy Shades of yuk. Men pikante, søde, yndefulde, sjove sovemasker.
Jeg har over tid udviklet et stærkt kærlighedsbånd til disse masker. Både fordi de bidrager rent æstetisk til mit fjæs om natten. Men også fordi de bidrager med en hurtig og som oftest rustjebanefri og glidende overgang fra den hjerteløst bevidste tilstand, til en mere behagelig og frigørende tilstand.

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg muligvis har udviklet lidt af en sovemaske-samler-mani. Det startede i 2008 under mit første besøg i USA. Her hjemvente jeg med to fine masker, der allerede dengang skabte røre i min modvillighed overfor søvnens symptomper. Siden da er samlingen både blevet større og mindre. Undertiden er nogle masker forsvundet, imedens andre er dukket op. Der har på ét tidspunkt også været tale om en decideret slagtning i form af et mord af en maske; den mindste hund har, ligesom jeg, en svaghed for palietter, og da denne maske havde en fin række af disse, blev fristelsen for stor. Den hviler den dag i dag i fred….

Jeg er altid på jagt efter nye fine masker, og den sidste tilkomne er en med blomsterprint fra Urban Outfitters. Jeg har dog samlet flere andre, der meget gerne måtte frekventere mit sengebord og bistå i prøvelsen af få de øjenlåg stedt til hvile hver aften.

Jeg har hørt virkelig gode ting om sovemaskerne fra Holistic Silk og de er underlyneme også flotte! Men de er altså også i den lidt dyre ende. 500kr for en sovemaske kan man godt argumentere for, er lidt pricy. Men mon ikke de er det værd taget alt omtalen i betragtning? Jeg har dog fundet et par udgaver af masken lige her, en hundredelap billigere. Og det er da også værd at tage med, hvis nogle (i hvert fald ikke mig ahem…) skulle lade sig friste.

Bruger nogle af jer sovemasker? Nogle kan slet ikke fordrage følelsen af noget for øjnene når de skal sove. For mit er mørket (og stilhed) min allerbedste ven når jeg skal sige tak for dagen og byde søvnen velkommen.


Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

BEAUTY NYHEDER FRA H&M

H&M beauty

H&M har lige lanceret et helt nyt beauty koncept. Og det er fint! Har du luret på noget af det?

Jeg faldt over de fine opstillede varer for ca. 3 uger siden i en butik her i Odense. Der røg både en læbestift og en neglelak med hjem. Og de er virkelig gode!

Lige nu kan du købe 3 skønhedsprodukter for 2’s pris på deres hjemmeside. Det gælder dog kun til og med i morgen, så du skal rubbe neglene, hvis du skal spare lidt cash på disse produkter. De kan i hvert fald anbefales!

Min tirsdag er indtil videre gået med en rigtig lækker morgentræning med min specialemakker og netop lidt speciale. Der er dømt frokostpause lige nu med Casper, der også sidder på hjemmekontoret i dag, og imens hans laver mad skriver jeg indlæg. Det er en ret fornuftig fordeling synes jeg!

Jeg vil hoppe over maderne, og dernæst fokusere på speciale resten af dagen.

21 DAGE SENERE – STARTEN PÅ EN GOD VANE

21 dage gode vane slutSå gik der altså (lidt mere end) 21 dage siden jeg udgav dette indlæg omkring at opbygge en god vane.

Vanen drejede sig om fjernelsen af makeup, hver eneste aften. Hvis ikke makeup, så skulle huden i hvert fald renses og gøres klar til natten.

HVORDAN ER DET GÅET?

Tjoe, jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle, at det bare er gået skidegodt, og at jeg har renset mit ansigt hver eneste aften. Men det ville være løgn. Så i stedet fortæller jeg hvad der virkelig skete!

De første par aftener tænkte jeg ret aktivt over det. De fleste af gangene kunne jeg endda overføre de aktive tanker til aktive handlinger og få renset ansigtet inden sengetid.
Så tog vi afsted på kajaktur, og der havde jeg af gode grunde ikke makeup på, og jeg havde heller ikke noget med til bare at rense ansigtet med. Der var ganske enkelt ikke plads i kajakerne. Der var knapt nok plads til rene underbukser, og så kan I nok regne ud, hvad valget endte med?!

Da vi kom hjem skulle jeg altså lige op på hesten igen, og indføre den gode vane. Det gik faktisk også ganske udmærket. Lige indtil det ikke gjorde. For jeg havde nogle dage i sidste ude, hvor jeg var så træt, at jeg bare tumlede lige i seng. Jeg vågnede derfor næste dag med mascara smattet ud over både hovedpude og kinder. Og mine øjne var pandaøjne med alt det sorte omkring dem. Noget andet var faktisk min hud, der helller ikke var særlig pæn. Følelsen af at vågne op med mascara på vipperne; eller det der var tilbage af mascaren, for den smattede ud i løbet af natten – den var ikke særlig rar faktisk. Vipperne har virkelig ikke godt af, at have den stive og tørre mascara på hele natten, og jeg skulle alligevel rense både øjne og ansigt da jeg stod op.

Så om jeg brugte tiden om aftenen eller morgenen kunne være ligemeget. Derfor hankede jeg op i mig selv, og begyndte igen at rense ansigtet om aftenen. Og den sidste uge har faktisk været rigtig god.

Jeg elsker at vågne op om morgenen med at rent ansigt. Et rent lærred parat til at blive påført dagens kunstner. Det er nu dejligst at starte dagen på den måde. Det er også som om, at mit ansigtsbillede om morgenen er en anelse mindre skræmmende, end når jeg har sovet med makeup, og jeg om morgenen mest af alt ligner en emo udgave af en klovn fra en gyser. Not nice.

HVAD KAN GØRES BEDRE!
Jeg kan klart blive bedre til at rense hver eneste aften. Mit ømme punkt er, hvis jeg når at blive så træt om aftenen, at jeg kun orker at slæbe min sørgelige trætte røv i seng og lukke mine mascarafyldte vipper i.
Løsningen kunne her være at have en pakke servietter liggende med makeupfjerner lige ved sengekanten. Så gør jeg det virkelig nemt for mig selv!

Så det jeg går på jagt efter nu.
Nogle, der kan anbefale nogle gode tips til servietter med makeupfjerner?

HVORDAN GIK DET JER?
Fulgte nogle med derude? Hvordan gik det med jeres rutiner?
Huskede I det, eller sprang i også nogle aftener over?

APROPOS LÆKKERT HÅR EFTER TRÆNING

Jeg skrev den anden dag nogle fifs til, hvordan du selv kan gøre meget for at holde dit hår lækkert og sundt. Bl.a. også hvordan jeg selv behandler mit hår efter træning, hvis det ikke skal vaskes. Den udfordring er jeg altså ikke den eneste, der har stået med. Trine, der er ophavsmand til bloggen Trine’s Wardrobe, har netop udgivet en dry shampoo, der er specielt udviklet til at bruge efter træning.



ProductPage_350x262

Den kan købes lige her online,  men kan også fåes i Matas’ fysiske butikker og i Sephora. Det kunne være, at det skal være en investering når min nuværende dry shampoo løber tør.

Er der nogle, der allerede har stiftet bekendtskab med den?