TABUBRYDER | Da jeg følte mig ensom & venneløs

Ovenpå det ganske positive indlæg i går, udgiver jeg i dag et indlæg af en lidt anden karakter. Jeg har skrevet det for nogle uger tilbage, og føler mig klar til at udgive det nu. Jeg skriver dette fordi, det er et indlæg, hvor jeg blotlægger nogle meget personlige følelser, som faktisk ikke er særlig rare at have i kroppen. Derfor håber jeg også, at I derude tager godt imod det. Men det plejer I nu at være rigtig dejlige til, når det drejer sig om indlæg af denne karakter. 

Denne blog. Min blog. Den er et onlineunivers, hvor jeg kan dele alle de boblende tanker som min krop ofte besidder indvendigt. Det er et sted for mit kreative outlet. Et sted, hvor jeg deler inspiration, æstetik, glimmer, anbefalinger (især til steder i og omring Odense), opskrifter og alt derimellem.

Det er også et sted, hvor jeg kan dele mine mere reflekterende tanker. Det er, hvad jeg vil gøre i dette indlæg. For jeg har nemlig gået med nogle følelser i kroppen som jeg ikke har vidst, hvordan jeg har skulle takle. Det er nemlig ikke nogle rare følelser som jeg byder velkommen med åbne arme. Det er mere nogle følelser, som trænger sig på, hvor de kan finde plads. I krogene rundt omkring lister de sig ind. Skubber sig på. Den følelse jeg vil dele med jer i dette indlæg finder selv det mindste, lille, bitte hul, hvor den som en rotte kan smyge syg ind. Den fylder de mindste sprækker ud. Og den gør det godt.

Jeg snakker om følelsen af ensomhed.

Det kan sgu godt være en hård pille at sluge. At indrømme overfor sig selv. At jeg føler mig ensom. Eller. At jeg i hvert fald HAR følt mig ensom. For følelsen er efterhånden kun en skygge af sin tidligere storhed. Og måske netop fordi jeg ikke længere føler ensomheden kan jeg fortælle om den her.
Det er nu heller ikke fordi, jeg ikke er omgivet af skønne, dejlige og elskværdige mennesker i mit liv. Især det sidste år har jeg været igennem en lærerig, oplevelsesrig og udviklende proces, der virkelig satte gang i refleksionerne. Jeg skrev speciale med et skønt menneske. En kvinde som jeg inden vores specialestart havde et rigtig fint forhold til. Vi kender hinanden gennem vores fælles kandidatstudie, og bor begge i Odense. Derfor faldt det naturligt, at vi begyndte at omgås hinanden. Vi havde både studiet og vores pendleri til fælles. Ligesom vi havde pendleri til fælles med tre andre skønne kvinder på vores kandidat. Vi endte således med at være en flok på fem mennesker, der hver morgen mødtes på perronen, ofte 5 eller 6, for at vente på toget mod Kolding sammen.

Der stod vi. Alle fem ofte med en to-go kaffe i hånden. Nogle dage fra 7/11. Hvis spenderbukserne havde været på, så en kop med Baressos karakteristiske logo. Andre dage den hjemmegjorte kaffe i en semitæt Bodum eller Stelton termokop. Igennem vores togture udviklede vi en lille sammentømret gruppe. En klike vil nogle måske omtale det. Men en god én af slagsen vil jeg vove at påstå. Fyldt med latter, smil, søde klem, fødselsdagssange om morgenen i et overfyldt DSB-tog og masser ”overstået-eksamens-fejrings-drinks”.

Jeg havde også, (og har stadig) min kæreste Casper da jeg flyttede til Odense. Men jeg tror sgu bare, at et mand har en vis kvote for, for meget sladder han kan lade glide ind af det ene øre og ud af det andet, uden at det imellem bliver til grød…

Grunden til min følelse af ensomhed var helt sikkert også fordi, jeg var flyttet til Odense. Jeg havde jo et netværk på Sjælland. En masse mennesker omkring mig. Men i Odense var de langt væk. For langt væk til lige at kunne tage en kop kaffe sammen. Eller mødes for at gå en tur.

Og mit netværk blev ikke på magisk vis udvidet da jeg flyttede til Odense. Hvor rart det end kunne havde været var?

Jeg måtte aktivt gøre noget for at udvide mit netværk. Jeg blev nødt til aktivt at opsøge personer, der ville være mine “venner”. Og det er virkelig en udfordring som voksen. Ofte har vi jo allerede dannet bærende relationer når vi er i midt-tyverne.

Samtidig havde jeg jo stadig et netværk på Sjælland, som jeg også gerne ville pleje. Hold kæft, hvor følte jeg mig splittet.

Og ensom. Pisse ensom. Fordi jeg med alt magt forsøgte at lære nye mennesker at kende i Odense, og samtidig ville bibeholde mit netværk fra Sjælland. Og dermed landede jeg et sted, hvor begge ting haltede bagefter…

Det var måske især lige i starten af min kandidat at følelsen af ensomhed bed sig ekstra godt fast. For selvom jeg mødte nogle dejlige mennesker, så manglede jeg stadig et rigtigt netværk. Sådan et netværk af mennesker i den by hvor jeg boede. Jeg gjorde en aktiv indsats for at møde nye mennesker. Men det ER bare svært.

Jeg kan tydeligt huske følelsen af at have en ledig eftermiddag i weekenden, hvor jeg gerne ville lave et eller andet. Men ikke alene. Og at jeg faktisk kun reelt har haft tre personer jeg kunne skrive til og spørge om de ville “lege”. Og få tre afslag. For derefter bare ikke at have andre mennesker at opsøge.

Det var virkelig op ad bakke. Og det var virkelig ikke en særlig velkommen følelse.

Det er ikke ensom følelse heller. Altså ensomheden. Den kommer ofte i selskab af andre mindre velkomne følelser.

Usikkerhed. Fortvivlelse. Tristhed (hvis ikke det er et ord, så er det i hvert fald en følelse).

Og jeg vidste ganske udmærket, at min følelse af ensomhed ikke betød, at jeg ikke havde betydningsfulde relationer i mit liv. Men den nagede alligevel. For sammen med ensomheden følte jeg mig udenfor. Jeg følte mig udenfor et, af mig, opdigtet fællesskab. Mellem hvem ved jeg ikke… Bare mellem andre, der tydeligvis lavede sjove ting med deres venner. For er det ikke altid sådan det er?

Når vi er single, ser vi kun par, der holder i hånden. Og da jeg følte, at jeg ikke havde nogen venner, der så jeg kun venskaber over det hele.

Det er virkelig også svært at dele det her. At jeg følte, at jeg ikke havde nogen venner. Det er på en måde tabu at fortælle andre. At det ikke kun var fordi, jeg følte, at jeg ikke havde et netværk. Jeg følte samtidig, at jeg ikke havde nogen venner.

Og det havde jeg selvfølgelig. Og jeg havde relationer til nogle, der betød (og betyder) noget for mig. Måske var det også hele processen med at flytte til ikke kun en ny by, men også en helt anden ø. Hvor jeg vitterligt kun kendte ét andet menneske! Yikes…

Så ja. Jeg har haft en periode i mit liv, indtil for et år tilbage cirka, hvor jeg virkelig følte mig ensom. Hvor jeg følte mig venneløs.

Og nu sidder jeg så, og håber, at der er nogle af jer, der måske kan kende denne følelse? Ikke fordi jeg ønsker, at I skal føle jer venneløse eller ensomme! Men fordi jeg vil høre, hvordan I har håndteret den følelse af ensomhed I måske har følt? Om I har nogle gode råd, der kan komme os andre til gode.

Seks år senere <3

I dag for seks år siden blev Casper og jeg officielt kærester. Uofficielt havde vi nok være det siden første dag vi mødte hinanden. Men der gik også kun tre uger mellem de to tidspunkter, så så stor forskel har der nok ikke været mellem de to forholdsdefinitioner.

Og ja; der gik kun tre uger, fra vi mødte hinanden til vi besluttede os for, at nu var vi kærester. Der var mange, der mente, at det var alt for hurtigt. At vi slet ikke kendte hinanden. At vi skulle tage den med ro. Vi var begge enogtyve år gamle, og havde ”nu nok livet foran os”, som jeg husker nogle velmenende udtalte.

Det var da heller ikke fordi, vi ikke lige skulle slibe kanterne til gennem de første år. Som unge mennesker i starten af tyverne går vi igennem forskellige processer og udvikler os. Vi lærte både os selv og hinanden bedre at kende. Til en sådan grad, at vi i dag sidder her seks år senere og stadig holder i hånd. Også til sådan en grad, at vi nogle gange drev hinanden til vanvid. Men er det ikke en del af processen?

Nu er det faktisk heller ikke fordi, dette indlæg skal handle om Caspers og mit forhold. Men det skal handle om kærlighed.

For en uge siden var jeg til Nøgleforum på Lambda.

Læs også: Ugen der gik No. 8

Her var aftenens tema frivillighed, men også kærlighed mellem homoseksuelle og transkønnet. Selvfølgelig nu vi var på Lambda.

Under dette kærlighedens tema, så vi derfor to kortfilmsdokumentarer, der handlede om kærlighed. Og disse to film bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer i dag.

De er lavet under projektet The Devotion Project. Dette projekt er seks forskellige kortfilmsdokumentarer alle med udgangspunkt i LBGTQ-par for at sprede budskabet både om, at kærlighed ikke kan sættes i en pre-defineret boks. At kærligheden ikke har nogle normer.

Jeg har valgt at dele de to videoer vi så den aften på Lambda, men se endelig de andre også. Og se i hver fald disse to. For de er virkelig gode. Og de tager begge under ti minutter. Det er samme tid det tager for dig at scrolle dit Instagramfeed igennem…

 

Tuesday Talk // Christina Holm

Tirsdags Talk igen i dag ♥ Jeg elsker denne føljeton, og for lige at være ANANAS i egen juice, så er den sgu et af mine bedre påfund herinde. Det er sådan en fornøjelse at dele noget blogkærlighed. Jeg tror det er god karma at dele andres gode arbejde, og jeg nyder hvert eneste af disse indlæg, hvor vi lærer en ny blogger bedre at kende hver gang. Igen  – sidder du derude og tænker du er en kandidat til denne føljeton så smid mig endelig en mail; letsbsomeshit@gmail.com

Nårhmen i dag skal vi sige hej til Christina. Læs endelig videre og lær hende bedre at kende.

FIRST THE BASICS:

NAVN: CHRISTINA HOLM SVARER
ALDER: 20 ÅR
BLOG: HOLMSVARER
BY: ODENSE

Mit navn er Christina og jeg flyttede til Odense sammen med min kæreste i juli måned. Til daglig studere jeg på EAL til markedsføringsøkonom. Min blog er en livsstilsblog og handler om alt fra mode og træning til mad og skønhed. Jeg elsker at inspirere folk og at dele ud af mine interesser.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det må helt sikkert være da jeg som 17-årig flyttede hjemme fra. Det har været med til at udvikle mig og gjort, at jeg fra en tid
lig alder turde at stå på egne ben og tage nogle valg som jeg aldrig troede jeg ville gøre. Det har også gjort, at jeg er blevet meget selvstændig i en tidlig alder, hvilket helt sikkert er noget, jeg kan drage nytte af nu.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er lige begyndt på uddannelsen som markedsføringsøkonom og drømmer om at kunne arbejde inden for det fag i fremtiden. Jeg har ikke et bestemt job jeg går efter, bare det har noget med salg og markedsføring at gøre, og at det er noget som interessere mig og gør mig glad.

Hvad er dit største talent?
Den er godt nok svær, jeg synes selv jeg er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer og finde en god beslutning.


En sætning du aldrig kommer til at sige;

Jeg tror ikke der er en decideret sætning, jeg aldrig kommer til at sige, men at sige virkelig grimme ting foran folk bryder jeg mig ikke om. Jeg kan godt sige mindre pæne ting om folk, men ikke foran dem.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?

Lad være med at tage tingende så tungt, og gør det, der gør dig glad. Det er to ting, jeg altid har været dårlig til, og altid har arbejdet på at blive bedre til.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

TUESDAY TALK Christina holm svarer blogger fra odense odensebloggers odenseblogger føljeton jeanette hardisKigger man min mobil igennem vil der helt sikkert være flest selfie. Tager man derimod mit kamera er det enten mad eller beauty.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Jeg har ikke boet i Odense ret længe, men jeg er allerede vild med stierne langs Odense Å, som er perfekte til en løbetur eller en gåtur med en veninde.

Jeg kan ikke lide….
Negative personer. Okay, vi kan alle have en dårlig dag i ny og næ, og det skal der skam også være plads til, men personer, der konsekvent er negative fra de står op til de går i seng, bryder jeg mig ikke om. Det er virkelig noget som kan dræne mig for energi, så for at holde humøret højt undgår jeg negative personer og lukker gerne deres snak ude.

Din største guilty pleasure?
Chokolade helt sikkert. Jeg elsker virkelig chokolade, og har jeg først åbnet en plade så ryger den ofte samme aften, og skulle der være et stykke eller to til dagen efter så ryger det ned med det samme jeg står op. Jeg skal virkelig holde igen for ikke lige at købe et stykke når jeg er ude for at handle og kunne jeg få lov, så spiste jeg det helt sikker hver dag.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At slappe af og planlægge min kommende uge. Specielt mine søndage prøver jeg så vidt muligt, at udnytte effektivt og samle op på, hvad jeg skal den kommende uge både med hensyn til studie, lektier, indkøb og andre ting. Jeg sætter virkelig stor pris på mine weekender, hvor jeg kan tilbringe tid med dem jeg holder af og forberede mig på en ny uge.

Tusind tak til Christina for at ville deltage i denne føljeton! Du kan læse flere interviews lige her.

Inspiration til efterårsmoden | STREET & grunge

Indlægget indeholder affiliatelinks

// Jakke | Hoodie  | Tee | Jeans | Støvler // 

Jeg elsker at lave disse indlæg, hvor jeg kan få lov til at lege med forskellige udtryk og stilarter. OG komme med mine bud på modens lundefulde påfund. Denne gang i form af ovenstående look. Det er inspireret af den bandtee jeg selv går rundt i herhjemme for tiden. En tee med et billede af Kiss. Den er tilpas grunge og tilpas street til, at den snildt kan styles med en fin nederdel eller en smuk frakke. 

I ovenstående styling gik jeg dog skridtet videre. Her har jeg valgt et par stramme, men rå sorte jeans, en bandtee og en oversize hoodie, hvor hætten selvfølgelig skal bruges som en del af stylingen. Derudover en camel coat, der giver et fint afbræk fra det ellers ganske rå og rustikke i stylingen. Det hele bliver toppet af med et par støvler med detaljer i metal. 

Et bud på en look du kan gå efteråret i møde i. Det er især lag-på-lag stylingen, jeg elsker både ved dette look, men også generelt ved efterårets muligheder for ens beklædning. 

Om morgenen er det begyndt at være ret køligt, men om eftermiddagen kan det være ret varmt. Her er det ideelt med en lag-på-lag styling, hvor du kan starte dagen med flere lag, og smide dem i løbet af dagen så du ikke koger over. 

Jeg leger lidt med forskellige måder at vise jer disse stylinger på. Forskellige former for collager, og hvis der er noget, I synes er bedre end andet, må I endelig give jeres besyv med! Det ville jeg sætte stor pris på.

UGEN DER GIK | NO. 8

….. Jeg lærte i sidste uge, at Lambda faktisk er en frivilligforening, og at alle de mennesker, der “arbejder” derinde altså er frivillige. Det anede jeg slet ikke. 

….. Jeg havde i øvrigt også mit første besøg på Lambda, hvilket jeg faktisk ærgrer mig lidt over. Altså ikke mit besøg, men at jeg ikke havde været derinde før. Især da jeg lærte, at de laver draqbingo derinde! #SATCvibe (Ps. til de af jer der ikke ved det, så er Lambda en forening for homo- og biseksuelle samt transpersoner på Fyn. 

…. Jeg var også til mit første Nøgleforum – dette var faktisk grunden til, at jeg var på Lambda. Dette nøgleforum omhandlede “frivillighed” som jeg arbejder med til daglig som frivilligkoordinator. Derfor var det også en meget lærerig og spændende aften for mig rent fagligt at deltage i. Derudover mødte jeg en masse interessante personer fra Odenses kulturliv. Et emne som jeg selv har stor interesse i, så dette var også rent personligt en god aften!

….. Sidste uge var også ugen, hvor bagdækket på min cykel valgte at svigte mig, og jeg måtte TO hele dage tage bussen på arbejde. 

skaermbillede-2016-09-25-kl-16-36-38

…. Jeg fandt samtidig ud af, at jeg VIRKELIG ikke er til busser. Jeg er måske faktisk bare mindst til den måde, man åbenbart opfører sig på i bussen. Man skal i hvert fald endelig bare skubbe sin store rygsæk op imod mit ansigt, der deraf bliver mast imod ruden. Og man spærrer gerne sædet ved siden af ens selv med sin taske. For tænk engang, hvis man skulle sidde ved siden af fremmede mennesker! Selvom min intimsfære virkelig også kom på prøve de to dage….

….. Jeg havde min anden sidste aften som underviser i den forening jeg arbejder frivilligt i. Det stopper jeg dog med i næste uge, hvor jeg har den allersidste gang som underviser! Det er både godt og skidt, men det vil jeg dele mere om i et indlæg i løbet af ugen. 

….. Jeg tippede også på Snappen om, at hvis I vil spare lidt på kalorierne, så spørg om let- eller skummetmælk i din latté. Jeg hoppede på en tidlig kaffe hos Baresso en af dagene jeg tog bussen, og jeg beder næsten altid om en mere kalorielet mælk. Det skader altså ingen!

….. Jeg erfarede også, at en af mine hunde åbenbart også er glad for kaffe. Hun havde i hvert fald stjålet en kaffekapsel fra skraldespanden og gemt den med sit kødben #coffeedog

….. Jeg spenderede faktisk også noget tid i det nye træningscenter Repeat tæt på havnen. Og det er et center jeg snildt kan anbefale. Både til den gængse motionist, men også til dig, der måske dyrker crossfit eller styrkeløft. 

2

….. Jeg spiste en masse figner, og lavede bl.a. denne dessert. Den nemmeste efterårsdessert nogensinde! 

….. Jeg har også fiflet en masse med et projekt, som jeg har haft i støbeskeen i hundrede år. NU skal det sgu være, og der går ikke længe før jeg kan afsløre mere #fuckingteaser

…. Fredag fik jeg passende et glas lækkert rosé på Lalou Vinbar med en lækker veninde – som jeg faktisk også er ved at starte et nyt projekt med. Og det bliver virkelig spændende om det kan lade sig gøre her i Odense! Dét glæder jeg mig virkelig også meget til at dele med jer. 

….. Det gik op for mig, at jeg finder en sær tilfredsstillelse i at støvsuge lejligheden. omg. Jeg er virkelig ved at blive gammel…

Og nu vil jeg starte endnu en ny uge med en masse gode planer. Bl.a. et arrangement i weekenden med Søren Rislund på Kansas City.

Kan I have en SKØN start på ugen! ♥

10 tegn på, at du ikke længere er studerende…

Jeg var færdig med studielivet i januar i år, hvor specialet og kandidaten blev et afsluttet kapitel. I hvert fald hvad undervisning angår. For som klicheén lyder så “lærer vi hele livet”…

Heldigvis er det ikke med definitionen som studerende på universitetet, for så gad jeg faktisk ikke lære mere. Efter fem år på uni havde jeg i hvert fald til sidst fået nok. Om det var den bitre kaffe, der går igen fra kantine til kantine og campus til campus, den magre SU (yes I know vi er priviligeret at få SU, men jeg brokker mig sgu alligevel), alle de kroner jeg brugte på kompendier, bøger, plancher, tuscher og lignende. Ja jeg ved virkelig ikke, hvad der dog til sidst var mest udkørende for mig. Måske var det bare tanken om, at jeg snart gerne ville være færdig. 

Og livet som studerende er allerede long gone. Alle de sene nætter med eksamensforberedelse er for længst glemt, og jeg endda fået besked om, at mit universitetslogin til det berygtede Black Board (en form for Lectio for uni) er lukket og slukket.

Men hvad ER forskellen egentlig mellem at være studerende og …. voksen? Jo der er faktisk en del signifikante ting, der adskiller de to stadier.

  1. Du får ikke længere SU. Klart den største forskel på studerende og ikke-studerendelivet. Du er ikke sikret en indtægt hver måned. Samtidig skal du ikke tænke over, om du tjener for meget ved siden af SU’en. Nu må du tjene alle de skejsere du vil (og kan selvfølgelig…)!
  2. Din identitet som studerende er ikke længere aktuel. Og hvad er du så? Jeg befandt mig nogle måneder i Dagpengeland, hvorefter jeg fandt indgangen til Jobland. Men de sidste fem år var jeg i Studerendeland, og det gav mig en identitet som jeg kunne være tryg i. Jeg vidste, hvad jeg var; studerende, og hvilke fag jeg studerende. Men som en del af Jobland, er denne identitet ikke længere aktuel.
  3. Ferier. Nu har du ikke noget. Ellers jo selvfølgelig har du noget ferie. Men kun nogle uger om året. Og alt din ferie på ét år nu, svarer til din sommerferie som studerende. Derudover var der som studerende efterårsferie, juleferie, vinterferie, påske, aflyste timer, læseferie.. You get the drift.
  4. Folk forventer, at du med én dags varsel går fra at være studerende til at have job. Sådan foregår det altså ikke helt i den virkelige verden. Men du kan ligeså godt vænne dig til at blive spurgt mindst 48 gange om ugen, om du snart har fundet et job.
  5. Du kan vinke farvel til alle de selvvalgte fridage. “Jeg bliver hjemme fra forelæsning i dag, for jeg trænger til en fridag“. Og lad nu vær’; det har vi allesammen gjort! Men den tid er altså forbi, for gør du det på jobbet – ja så får du sgu ingen løn! Og bliver måske også fyret, hvis du bare bliver væk egentlig…
  6. Det betyder samtidig, at din fleksibilitet ryger samme vej. De fleste jobs kræver stadig, at man møder ind på nogenlunde fast tid, hver dag og du kan ikke lige rykke din timer efter forgodtbefindende.
  7. Til gengæld har du FRI når du har fri. Forstået på den måde, at du ikke har opgaver, læsning eller eksaminer hængende over hovedet 24/7. Julen er nu en behagelig tid, hvor du ikke stresser over eksaminer eller karakterer. Nu skal du kun stresse over julegaver… Og det er jo meget bedre ikke?
  8. Du skal betale fuld pris for ALTING. Studierabatter er en saga blot, og du ved først, hvad du har haft når du mister det… Det går samtidig op for dig, at du slet ikke har brugt dine studierabatter til fulde, og du fortryder det fra day one som ikke-studerende.
  9. Offentlig transport bliver samtidig et hug i pengepungen! Hvad sker der for, at DSB kan tage spidsen af et jetja’wer for en tur på 45 minutter. På den tid skulle man så ikke det mindste tro, at man kom lidt tættere på månen.
  10. Du kan ikke længere bruge eksamen som undskyldning, hvis der er ting du ikke lige gider eller orker. “Ih jo onkel jeg taler med én gang om året til jul, jeg vil frygtelig gerne med til din fødselsdag, men jeg har desværre en eksamen, jeg skal læse op til.. (om en måned, men altså; man skal være forberedt ikke?)…” eller “ej skat, kan du ikke tage opvasken, for jeg skal virkelig læse den her tekst til i morgen, det er SUPER vigtigt….!”. 

Sidder i nogle derude med flere tegn på, at du ikke længere er studerende? Hit me! 

LOOK | Vidde ærmer som modegenialitet eller galskab?

Vi har set dem i modebilledet en rum tid nu. De basker omkring på diverse håndled og arme. Alt imens de leder efter muligheder for at blive dypper i alskens madvarer.

Det er selvfølgelig de vidde ærmer jeg snakker om.

Over natten blev de kongen af trends, og finder en trend først vejen til highstreetbutikkerne, så ved vi, at den er god nok. Vi MÅ hoppe med på, ofte ret upraktiske, trends så vi ikke føler sig skåret fra i de moderegerende, sociale lag.

Således måtte jeg naturligvis også hoppe med på denne bølge af ærmer så store, at jeg kan gemme min Cheeseburger menu i det ene ærme, og min chokoladecroissant i det andet…

Hvilket jo faktisk ER ganske praktisk. Men det er vist også det eneste praktiske aspekt af denne fremstormende tendens.

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara
// Skjorte med de vidde ærmer H&M // Frakke H&M // Bukser Zara // Sko Random butik i Tyrkiet //

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara

For det er vist sikkert at sige, at form er LANGT over funktion i dette design af ærmer. Og her begynder jeg så at undre mig over modens lunefulde ærinder. Er dette blot et element af distraktion, der skal få os til at iklæde os tøj, der mest af alt minder mig om Draculas kappe bare for at lege med os? Eller er det rent faktisk design, der er smukt?

Nogle gange tvivler jeg selv lidt på min egen agenda for min stil. Følger jeg tendenserne slavisk eller kan jeg godt skelne mellem fjollede modestatements og faktiske modegenialiteter? Eller dækker disse begreber i bund og grund over det samme? Man siger jo, at der er en hårfin grænse mellem genial og galskab.

Men er tendenser modens svar på Kejserens nye Klæder…? Er tendenser noget vi allesammen bilder os selv ind uden reelt at tage stilling til dem?

Altså JEG ved det ikke. Netop derfor må jeg selvfølgelig afprøve tendensen. Hvordan skal jeg ellers kunne komme med min dom? Det er præcis med tendenser som det er med fødevarer vi endnu ikke har smagt.

Vi ved ikke om vi kan lide det, før vi har prøvet vel?

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara

Opskrift | Den perfekte (og nemmeste!) dessert til efteråret

Apropos efterårets kommen… Så får I lige her den NEMMESTE (omg!) dessert I nogensinde har set. Jeg mener… Den er SÅ nemt at lave, at du kan hive din ellers irriterende og bussemændsfangende niece med i køkkenet og lave denne dessert. 

Du kan også bare lave den med en veninde. Eller din kæreste. Eller mor. For SÅ nem er den at lave.

I alt sin simpelhed, (dét har jeg vist efterhånden pointeret, at den er), så skal du bruge tre ingredienser. Allerede nu er du nysgerrig ikke? Jaa, det kan jeg sådan set godt forstå. Så her får du en opskrift på den nemmeste dessert i verden!

covers-9 covers-8 covers-6

Tre ingredienser.

Figner. Som er i sæson NU, så løb ned og køb dem med det samme. De er ubers alles på Instagram i øjeblikket. Det må være den mest instagrammede frugt (eller er det en grøntsag? I don’t know) på IG for tiden. Jeg tror sgu endda, at avokadoen er slået… Så skal der meget til venner.

Og nu får du den også her i dette indlæg. For jeg vil også være med på legen.

Men altså ja. Du skal bruge figner. Og honning og gedeost. That’s all folks.

Og nu får du her en step-by-step guide til, hvordan du så håndterer disse tre ingredienser.

Du starter med at tænde din ovn (varmluft gerne) på 225 grader.

Så skærer du et fint kryds i fignerne, åbner dem lidt og sætter dem i et fad, der kan gå i ovnen. Nu putter du skiver af gedeost i fignen. Hvor meget afhænger selvfølgelig af, hvor vild du er med gedeost. Hvilket virkelig er en smagsag. Men altså. Jo mere jo bedre ikke?!?

Herefter hælder du en passende mængde honning over alle fignerne. Gerne en teskefuld pr. figne.

Sæt fadet med fignerne i ovnen og giv dem ca. 10 minutter. Jo længere tid du giver dem, jo blødere bliver fignerne. Så kan du lide bløde figner skal de have lidt længere tid.

Så er de lige til at spise! Hele und alles.

covers-10 covers-12 covers-17 covers-16 covers-18

Ét voilá! En nem og lækker dessert uden mas og besvær.

covers-7

Fall is coming. Og jeg elsker det fordi

….efteråret er endelig ved at komme på sin rette plads. Kan I mærke det?

Jeg ELSKER sommer. Men jeg orker det ærlig talt snart ikke mere. Det er d. 21. september. Og i sidste uge var vejret SÅ lummert, at jeg hver eneste morgen fik svedperler på panden bare ved tanken om at cykle på arbejde.

Det samme scenarie sker desuden hver morgen for tiden. Jeg tager aaaalt for meget tøj på, og om eftermiddagen er jeg ved at koge over med et ansigt, der kan mistolkes som et udbrud af røde hunde. Jeg orker det ikke mere.

Men jeg kan mærke, at det er på vej nu. Efteråret. Det er virkelig også på tide. Den der klare, friske, sprøde luft. Der kærtegner mine kinder og giver mig energi.

Jeg bliver simpelthen alt for døsig af det lumre vejr. Hvor luftfugtigheden på det nærmeste minder mig om Randers Regnskov. Det er altså ikke til at holde ud i længere tid af gangen.

covers-4 covers-7

I søndags havde jeg et møde i byen, og efterfølgende gik vi en tur i Kongens Have. Her var vejret skønt, solen skinnede og luften var skarp som en gammeljomfrus insisterende stemme.

Jeg elsker efteråret. Jeg elsker, at vi igen kan style lag-på-lag. Jeg elsker, at den lumre varme, der seriøst giver svedperler ned af ryggen på cykelturen, er på retræte. Jeg snuser den friske luft lige så lifligt og med ligeså stort velbehag som når mine hunde får et ekstra lækkert kødben fra slagteren…

Jeg elsker, at jeg kan have nogle af alle mine jakker og frakker på igen! Hold nu kæft jeg har mange. Jeg elsker de smukke og dragende farver, som bladene efterhånden forvandles under. Og jeg elsker lyden af knasende blade under min skosål. Eller mit cykeldæk. Som i øvrigt punkterede i går. Bagdækket var i hvert fald fladt, da jeg kom ud til det efter min aftentræning. Hold op, hvor jeg til gengæld HADER at køre med bus! Holy moly…

covers-15 covers-23

// Culottes fra Zara // Langærmet fra Mads Nørgaard // Jakke vintage // Taske Norjiin // Sandaler Birkenstock //

 covers-28

Men efterår. Det er jeg nede med. Jeg når et punkt hen over sommeren, hvor jeg bare får nok. Hvor varmen egentlig gerne må pakke dets sydfrugter og drage afsted igen. Jeg orker det ikke mere. Det er vel i grunden ligesom når man i lang tid har spist havregrød til morgenmad. Man når et punkt, hvor man ikke gider mere. Hvor man skal prøve noget andet.. Sådan har jeg det med sommeren lige nu. Jeg skal prøve noget andet.

Og nu vil jeg egentlig gerne have en smooth overgang til en snak om det look jeg iførte mig i søndags. Meeen det har jeg altså ikke lige. Så I får det bare her.  Jeg havde nemlig igen, igen, igen, igen taget min elskede culottes på. Jeg er ikke sikker på, hvor elsket de er fra den testosteron-holde side af partnerskabet her på matriklen, men JEG elsker dem altså.

Især lige nu hvor vejret tager pis på mig, og jeg fryser om morgenen og er ved at smelte som gule snedriver om eftermiddagen. De er stylet med endnu en elskling fra garderobeindholdet. Nemlig en klassisk langærmet Mads Nørgaard trøje. Dem havde jeg sindsygt mange af da jeg gik i folkeskole. Det var lige ved den tid, hvor de blev “moderne”, og man var en af de seje, hvis man havde sådan nogle trøjer. Så dem skulle jeg selvfølgelig have. Det sku’ jeg da!

I dag har jeg et noget mere afslappet forhold til de trøjer. Sir’ vi i hvert fald… De er under alle omstændigheder SÅ gode at have i jeres garderobe, da de kan styles med stort set ALT andet. Måske ikke lige bundløse underdele, but who am I to judge!

Anyways. Ahem.. Trøjen her er i en ret kæk, og nogle vil måske endda vove at påstå, barnlig farvesammensætning; grøn og lyserød. Jeg synes farverne er skønne sammen, og med de striber behøver du ikke så meget andet.

Jeg havde alligevel smidt min vintage cowboyjakke over skuldrene og iført mig et par Birkenstock til tøjet. Og til alle jer haters, der mener, at Birkenstock ikke hører offentligheden til; I tager fejl!!

Crocs on the other side….

Tasken er fra Norjiin, og jeg har vist den tidligere i dette indlæg. Hvor I også kan se, at den er modtaget som gave. Og jeg er faktisk skide glad for den.

Nu vil jeg få produceret et indlæg til i morgen, (neeej jeg er ikke lige typen, der har ALLE ugens indlæg liggende klar.. ), og så vil jeg ellers overveje at få lavet aftensmad til mig og Casper. Og se om min cykel kan pumpes… Oooog måske lige klemme et afsnit SATC ind.

God aften derude. Det er NÆSTEN weekend nu  ♥

covers-51 covers-55 covers-57 covers-64 covers

Tuesday Talk // Frøken Lyngsø

Det er tirsdag igen, og det betyder altså “Tuesday Talk”. Her lader jeg andre bloggere fra Odense svare på 10 spørgsmål om dem selv. Hvis I er gået glip af de tidligere indlæg kan I finde dem alle lige her. Der er efterhånden en ret pæn samling af interessante bloggere, som I måske endnu ikke kender. I dag skal vi byde velkommen til Kristina. 

Disclaimer: I tiden efter Kristina svarede på disse spørgsmål er hun blevet mor til en smuk pige! Stort tillykke!

Jeg hedder Kristina og er en 27-årig ung voksen, med rødder både på Færøerne og i Danmark,  de sidste mange år bosat i Odense med kæreste og katte. På den ene side er jeg fan af luksus og komfort, på den anden, vild med det primitive. Jeg er et madøre, spejder, friluftsmenneskeautodidakt designer og skabskunstner. Ydermere er jeg nyuddannet forsker med en kandidatgrad i biomedicin og for nyligt blevet Ph.D studerende. Og så skal jeg være mor lige om lidt. Med alt det i baggagen forsøger jeg at jonglere rundt med min tid og få så meget som muligt ud af det hele.

FIRST THE BASICS:

NAVN: KRISTINA LYNGSØ
ALDER: 27 ÅR
BLOG: FRØKEN LYNGSØ
BY: ODENSENavn: Kristina Lyngsø

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt må være dét som venter mig og min kæreste lige rundt om hjørnet – Vi skal være forældre til vores første barn og selvom vi har forberedt os så meget man nu kan på sådan en stor, forunderlig forandring, så synes jeg stadig ikke vi er klar. Men hey, bliver man nogensinde det?

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad og mæt og rig på oplevelser. Men fordi jeg er som de fleste og valgte at få en uddannelse sidder jeg pt. med en kandidat i biomedicin og et påbegyndt ph.D. studie. Hvor dét fører mig til i fremtiden ved jeg stadig ikke, men fagligt ved jeg en hel del om blodkar og sukkersyge.

Hvad er dit største talent?
At være glad og smilende, og for det meste se verden fra den lyse side. Også selvom det nogle gange kan se ganske sort ud, men mit positive og til tider lidt naive syn på tilværelsen er et valg jeg har truffet for længe siden. Mit liv er simpelthen for kort til at spilde på negative tanker og sortsyn.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Ræk mig lige osten. Jeg betragter mig selv som en ung voksen, men voksen under alle omstændigheder. Og jeg kan både drikke hvidvin og nyde oliven, men ost er for mig en spise, jeg endnu ikke har forstået. Derfor tror jeg heller aldrig jeg bliver hende, der kommer til at glædes over et ostebord med alt hvad dertil hører.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville gå efter noget i stil med: Slap af! Du klarer det skide godt. Du er fagligt både klog og dygtig – du skal nok nå dine drømme og du skal nok blive til noget. Livet er andet end arbejde og der skal være plads til alle de ting du drømmer om.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Hverdagen, hvilket egentlig er et ret omfattende motiv. Det spænder alt fra mad, oplevelser, bolig, sjove ting jeg møder på min vej, situationer jeg vil huske og rod. Men fælles for alle disse underkategorier til hverdagen er, at de er smukke på hver deres måde.

hverdag

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
En plads ved et cafébord enten på fortovskanten eller ved vinduet med udsigt ud på hverdagen, så jeg kan sidde og udføre min yndlingsdisciplin: people watching. Men skal jeg være mere specifik så er jeg lidt lun på både Brasserie Olivia og Café Fleuri. Restaurant No. 61 kan også noget særligt når det kommer til god mad eller Kong Volmers til noget lækker frokost.

Jeg kan ikke lide….
Modvind på cykelstien, myg i soveværelset eller at lægge tøj sammen. Især den disciplin der indebærer at parre de ensomme sokker er en kraftpræstation ud over det sædvanlige.

Din største guilty pleasure?
Flødeskumskager. Og min glæde for disse små stykker kunstværk, en fin forening mellem vaniljecreme, flødeskum og ofte marcipan, er ikke blevet mindre i takt med, at jeg gror en arving. Det ligger dog til familien det der med flødeskumskager, for min glæde for konditoriet deler jeg både med min morfar og min farfar

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Afslapning og ting som gør mig glad. Jeg ynder gerne at have mine weekender fri for planer så jeg kan give mig til det, der lige falder mig ind. Hen over sommerhalvåret bruger jeg ofte søndagene på loppemarkeder rundt om i Odense. Pt. flyder hverdag og weekender dog lidt sammen, da dagene på barsel ligner lidt hinanden, derfor bruger min kæreste og jeg de sidste par weekender som “kun os to” til at nyde tosomheden og lege kærester.

 

Tusind tak til Kristina for at ville lege med! Og igen stort tillykke med den lille dame. 

Sidder du selv derude som blogger og tænker; “hey, de der spørgsmål kan jeg sgu da også svare på!”, så send mig endelig en mail og vær med 🙂

Ugen der gik | No. 7

God mandag morgen!

Er I friske? Det er jeg. Jeg har en lettere lang dag foran mig både på kontoret hos Kansas City, men også  aften. Jeg skal til Nøgleforum på Lambda i aften, hvor emnet er frivillige. Det glæder jeg mig meget til!

Men for nu; den forgangne uges højdepunkter. 

1

♥ Mandag startede med en tur ind til byen, hvor jeg havde det morgenmøde. 

♥ Jeg nød det smukke septembervejr en smuk morgen, hvor solen virkelig gjorde sin ret, og efteråret var langt væk. Kan du sige Indian-summer i stedet? Nu må efteråret faktisk godt snart komme sådan rigtigt. Jeg kan ikke køre “lag-på-lag” stilen, når det er så varmt!

♥ Husk i øvrigt, at I kan følge med på Snapchat. Der deler jeg også billeder og videoer fra min hverdag. 

2

♥ Både tirsdag og onsdag brugte jeg meget af min tid på universitetet. Det var en lidt ambivalent følelse at være tilbage på Campus. De sidste tre år har jeg læst i Kolding, og pendlet dertil, men min bachelor læste jeg i Odense. Jeg satte mig også på biblioteket tirsdag eftermiddag og arbejdede. Det var nu en ganske inspirerende følelse jeg fik i kroppen. Alle de timer jeg har spenderet derinde med eksamensforberedelse. Det var ganske rart at kunne være der som civil. 

♥ Men grunden jeg var på uni var Student Fair. Kansas City havde en stand til messen, og der var jeg og vores marketingpraktikant afsted sammen begge dage.

♥ Jeg nød også godt af turen på uni med et besøg hos vores alle sammens kapitalistiske kaffehus Starbucks. Om jeg begriber, hvordan jeg gang på gang betaler de ågerpriser de fører sig. Men de har altså formået at brande sig virkelig effektivt, og jeg glæder mig til efterårets Pumkin Spice Latté #basicbitch #omg

♥ Jeg nød dog også godt af en lokal kaffebar. Nelles var nemlig afsted med en lille kaffevogn, hvor de serverede GRATIS kaffe! Gratis sir’ jeg dig. Det måtte vi selvsagt have. 

3

♥ Fredag havde jeg vanen tro fri. Derfor brugte jeg selvfølgelig dagen på at være frivillig hos SPIS! Odense Food Festival. Her satte vi alle mulige meget tunge ting på til weekendens madmarked.   

♥ Og jeg nød igen en smuk septembermorgen. Dem er der nogle stykker af i øjeblikket, og så gælder det bare om at nyde dem!

♥ Vi satte bl.a. op i Rådhushalen, hvor de havde det smukkeste gulv! Og mine beskidte sneakers…  

4

♥ Mellem arbejdet nåede en anden frivillig og jeg lige at spise en is i solen. Det var en virkelig hyggelig stund med et forholdsvis fremmed menneske. Men vi havde været lidt af et arbejdsteam hele dagen, og klikkede bare godt sammen. At nyde en is sammen og snakke om stort og småt var en kærkomment afbræk fra arbejdet. 

♥ Så brugte jeg ellers min weekend på selv at arbejde hos Kansas City. Vi havde et comedyshow lørdag aften, som jeg afviklede. Det gik heldigvis rigtig fint, og da jeg landede hjemme ved ettiden lørdag nat var det med en god følelse i kroppen. 

♥ Søndag brugte vi herhjemme på at sove længe! Det var alligevel tiltrængt efter en lang lørdag aften og nat. Efterfølgende havde jeg det hyggeligste møde med et brand, jeg samarbejder med på bloggen. Jeg havde bedt om et interview med de to seje damer bag virksomheden, og det kommer I til at se mere til herinde. For kvindelige iværksættere – dem skal vi bakke op omkring og sprede det gode ord om!

 

Nu vil jeg hoppe afsted til kontoret og se frem til en lang, men god dag! Må jeres mandag morgen være fyldt med cremede café lattés, minus kø på motorvejen, flinke cyklister, en nærende og smagsfuld morgenmad og en god afspilningsliste til morgenturen! Tjek evt. dette indlæg ud med en playliste jeg lige har lavet. 

Min afspilningsliste for tiden – udvid din musiske horisont

Hold da op. Så gik der altså lige nogle dage uden jeg tjekkede ind her. Livet tog lige styring, og jeg har faktisk ikke siddet foran min computer sådan rigtig før her søndag aften. Det er helt sikkert meget sundt indimellem sådan at koble fra, men jeg har nu savnet mit lille online univers.

Her til aften vil jeg dele et indlæg, hvor I forhåbentlig hører noget musik, I ikke tidligere har hørt.

I kender helt sikkert nogle af numrene, men så er de måske gået i glemmebogen. Andre af numrene kender I formentlig ikke. Det satser jeg i hvert fald på, at I ikke gør. Mest fordi det bl.a. er musik af stadig upcoming kunstnere. Som Benjamin Frances Leftwich, der kommer senere på året og giver koncert på Kansas City.

Han er forholdsvis stor i UK, men mangler endnu at bryde overfladen i DK. Jeg skal afvikle den koncert han afgiver hos os, og det glæder jeg mig vildt til. Jeg tror, det bliver en meget intim oplevelse. Han spiller nemlig noget forholdsvis slow-tempo musik akkompagneret af en smuk guitar og vokal. Og det er jo noget vi damer er RET glade for ikk?

Anyways. Her får I lige lidt musik til øregangene. Jeg har tidligere overvejet at dele lidt flere afspilningslister herinde. Mest fordi jeg de sidste måneder selvsagt har lyttet til noget mere musik end normalen herhjemme! Det kan ikke rigtig undgås, når jeg arbejder på et sted med øvelokaler og Spillested.

 

SPIS! Nu for pokker Odense!

Jeg har nok altid haft lidt svært ved at vide, hvor meta jeg kan være her på bloggen. Hvor meget jeg kan italesætte indholdet i indlæggende I selve indlægget.

Mest fordi jeg er god til at skele til, hvordan andre gør i stedet for bare at gå mine egne vegne. Men som klichéen lyder så ”skal man finde sin egen vej”, og det vil jeg forsøge at gøre med dette indlæg.

For jeg vil nemlig italesætte indholdet i dette indlæg. Jeg vil ikke kun skrive en artikel og trykke på udgiv. Jeg vil skabe min egen vej.

Derfor vil jeg nu fortælle lidt om, hvordan det egentlig kan være, at jeg deler det her indlæg, der tager afsæt i den madfestival, der i øjeblikket er i fuld vigør i Odense.

Som mange af jer sikkert ved, så arbejder jeg selv til daglig med Odenses kulturliv. Dette gør jeg gennem mit hverv som koordinator hos Kansas City. Men, hvad jeg laver til daglig i detaljer har som sådan ikke noget at gøre med dette indlæg. Kun det faktum, at jeg virkelig brænder for byens kulturliv, og på baggrund af dette har valgt også at arbejde professionelt med det.

Og netop det at brænde for Odense og byens kulturelle udvikling er noget, jeg bruger meget tid på. Ikke kun til hverdag, men faktisk også i min fritid. Jeg er frivillig flere steder i Odense, og for mig handler det ikke kun om at få udbetalt en løn hver måned hos Kansas City, men om, hvad JEG aktivt kan gøre for Odense. Både i mit daglige virke, men netop også med mine frivillige og hjælpsomme hænder.

Derfor vil jeg hellere end gerne bruge dette indlæg på at få nogle odenseanere – og ja; det er dig jeg snakker til nu! – væk fra komforten i din sofa, få vækket din lyst til at deltage som odenseaner i kulturlivet, og ruske lidt op i din helt sikkert trivielle hverdag….

Skubber jeg lidt nu til en dårlig samvittighed og undskyldninger om at, ”TV2 jo sender den der krimi i aften. Og jeg kan da umuligt gå glip af Eftersøgt!”? Er jeg lidt en Provo-Lone?

Det håber jeg! For det trænger den gængse odenseaner fandme til! Som tilflytter er jeg gang på gang lige dele overrasket og chokoret over den – og lad mig være helt ærlig her – dovenskab, der hærger over byens befolkning. Over den frase, at ”der er gået O’ense i den!”. Over den kritisable holdning jeg, som tilflytter, ofte oplever fra byens befolkning over nyskabende og innovative arrangementer, der afvikles i Odense. Over, at der altid vælges den samme café. Den samme restaurant. Den samme menu….

Det er fandme for kedeligt.

Og ja; du har sikkert ret, når du lige nu tænker; ”Men det er da ikke kedeligt! Det er jo bare fordi, jeg godt kan li’ den mad, der hvor jeg kommer. Og må jeg da lige være fri! Jeg valgte faktisk en helt anden sovs til bøffen sidst jeg var på Jensens Bøfhus! Og så ved jeg, at jeg får noget jeg kan lide!”.

Hertil kan jeg dog kun svare; når du ikke har smagt det, ved du ikke om du kan li’ det! Har dine forældre aldrig sagt det til dig? Ellers er det da på tide, du hører det fra mig!

Så smøg lige dine ellers rare odenseanske ærmer op, drop din vanlige rute og prøv for én gangs skyld noget andet. Det behøver ikke engang være nyt. Måske du bare kan prøve det velkendte i en anden udgave?

Jeg lover dig, dine smagsløg vil helt sikkert takke dig (og mig!) for, at du turde. De vil takke dig for ikke igen at overdænge dem med den alligevel halvtørre og uinspirerede caféburger. Igen…. For den spiser du ret tit, har jeg ikke ret?

Ved du, hvad du skal gøre i stedet for at vælge de standardiserede, friturestegte, transfedtsyreholdige, oversaltede kartoffelbåde med en dertilhørende mayoindsmurt, grøntsagsforskrækket, delletiltrækkende, glutenholdige, ”hjemmebagtebolleomkransende”, banale caféburger denne uge som erstatning for dit ellers helt sikkert hjemmelavede, sunde måltid?

Du skal booke en billet (eller flere for pokker!) til en af de innovative menuer, du kan spise i denne uge hos en de restauranter, der er en del af Food Festivalen SPIS! Odense. Som dette indlæg jo i virkeligheden tager afsæt i.

Og så skal du til at fedte væk fra fjerneren og de samme konservativt klædte nyhedsværter, du ser hver eneste aften alligevel, og så skal du opleve nyhederne selv! Lige nu. De er derude og venter kun på dig. 

Pssst!

SPIS! Odense Food Festival løber af stablen denne uge.
Find info omkring madfestivalen på deres hjemmeside her.
Ser ugens program her.
Køb en billet til et menu i aften her.

Tuesday Talk | Louise Ravn – Sludrechatol

Så starter vi altså op igen med denne føljeton “Tuesday Talk“. Her deler jeg hver uge et interview med en blogger fra Odense. 

Det er der flere grunde til, og jeg er helt sikker på, at jeg gentager mig selv lige nu, men jeg gør det bl.a. fordi, vi har så mange kompetente bloggere i Odense, som skal frem i lyset. Derudover så har lidt bloggermedkærlighed aldrig skadet nogen, og jeg tror ikke, at jeg “mister” læsere ved at dele links til andre bloggere. 

Jeg opdager tit selv nye bloggere at læse med hos, når andre bloggere linker til dem. Så det håber jeg selvfølgelig også sker med denne føljeton. Er du gået glip af nogle af de andre interviews, kan du finde dem lige her. 

Der er ret mange gode i blandt. For lige at nævne et par stykker, så finder du Miss Jeanett, Moonlitmadness, Sabina Zink, Maria Vestergaard & Glutenfri Magi

Jeg har aldrig selv deltaget i min føljeton, men jeg har til gengæld for nyligt svaret på en række spørgsmål hos Jane, der blogger på Papirflyet.dk. Så hvis I er nysgerrige, kan i læse mere om mig lige her

I dag skal vi stifte bekendtskab med en fin, lille blog, der ikke har så lang tid på bagen. Det er Louise, der blogger på Sludrechatol. Hun skal lige straks til Indien, og jeg glæder mig til at følge hende nogle uger der! Derudover er hun sygeplejestuderende, og hun er faktisk ret sjov! Læs derfor endelig videre og lær Louise at kende, og slut af med at hoppe videre over til hendes domæne ♥

FIRST THE BASICS:
NAVN: LOUISE RAUN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: SLUDRECHATOL
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg for snart fire år siden fik konstateret diabetes type 1. Jeg kommer fra en familie, hvor diabetes har ramt tre andre før mig. Så man kan vist roligt sige at det ligger til familien 😉 Netop af denne grund var diabetes ikke helt nyt for mig og derfor en ”mild” omvæltning, men ikke desto mindre et vendepunkt. Da min bror fik diabetes i en alder af to år, og jeg selv var næsten nitten, da jeg fik sygdommen konstateret, troede jeg (og resten af min familie) at jeg var gået fri. Dog begyndte jeg i starten af mit 3.g år, i oktober 2012, at opleve symptomer på højt blodsukker. Det skal siges at diabetes type 1 IKKE er en selvforskyldt sygdom, men derimod en kronisk, autoimmunsygdom, hvilket vil sige at mit immunforsvar har vendt sig mod sig selv og ”dræbt” mine insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Jeg lever derfor nu med at måle mit blodsukker mindst fem gange om dagen og tage insulin herefter, samt tælle kulhydrater i min mad. Det var et vendepunkt for mig, da jeg for resten af mit liv skal kontrollere mit blodsukker og sørge for at tilføre insulin til min krop og tælle kulhydrater. Det er en livsstilændring, der dog ikke har ændret på, at jeg spiser, hvad jeg vil – for det kan jeg godt. Jeg skal bare liiiige huske at regne kulhydratmængden ud først 😉

Hvad vil du være når du bliver stor?
Hvis du spørger min kære kæreste vil jeg gerne være fuldtidsblogger, så han kan være hjemmegående husfar, men hvis du spørger mig vil jeg nu bare gerne være sygeplejerske. Hvilken slags sygeplejerske mangler jeg stadig at afdække, men jeg ved at mit hjerte bl.a. banker for sygepleje til misbrugere og socialt udsatte, derfor er det ikke helt utænkeligt, at jeg i fremtiden vil finde mig selv netop dér.

Hvad er dit største talent?
Jeg er mega skarp til Harry Potter! Try me! Og så er jeg stædig og velholden, hvilket faktisk kan være ganske positivt. Jeg er en fighter og min mor har lært mig at overleve. Så cliché som det nu engang lyder.

… og så er jeg også ret god til det der med at passe mine mange Pileaer.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Skal vi ikke se en gyser?!” N E J T A K.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Nok det samme som jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg rejste tilbage i tiden i dag: slap af, det skal nok gå. Alt falder på plads til sidst. Don’t stress. Er det meningen det skal ske, så skal det nok ske. Det er ord jeg prøver at huske, når tingene ikke lige går, som jeg synes de skal.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager rigtig mange billeder af det, som jeg ser rundt om i Odense – gerne det som ser lidt anderledes ud. Her er et billede inde fra Kramboden. Den er da sjov!

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg glad for Dalum Kirkegård. Jeg plejede at komme der om onsdagen med min farmor, da jeg var barn. Vi ville gå lange ture rundt på kirkegården og kigge på gravstederne, de flotte såvel som rigtig gamle. Særligt i efteråret. Her introducerede min farmor mig også til Kærlighedsstien der løber bag kirkegårdens hække, lige over åen. Der ligger en gammel kilde på stien, som er omsluttet af vildt buskads og et stort stenhoved – ”Marie-kilden” J. Den kan jeg godt lide, men jeg tror ikke der kommer vand ud af den længere.

Jeg kan ikke lide…
Folk, der i trafikken har lidt for travlt med at have travlt eller lave noget andet, end at køre/cykle/gå ordentligt…

Din største guilty pleasure?
Bland-selv-slik! Åååhh…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg er helt pjattet med alle de loppemarkeder, der dukker op i Odense! Jeg kommer rigtig gerne til de fleste – for evigt på jagt efter det helt rigtige bord til køkkenet… De er ofte om søndagen, så om lørdagen sover jeg gerne længere, end jeg gør i hverdagene, står langsomt op og nyder en langsom morgen med kaffe i sofaen. Lige for tiden læser jeg Harry Potter bøgerne (igen), og når jeg først kommer rigtig i gang har jeg svært ved at slippe dem igen.

Jeg er bestemt også stor fan af eftermiddagskaffe og/eller -øl med mine veninder, min familie eller min kæreste. Og så tager jeg trilliarder af billeder, som konstant skal barberes ned og sorteres.

 

TUSIND tak til Louise for at ville være med i denne føljeton! I kan læse mere fra Louise lige her
Sidder du selv derude og er blogger, og vil være med i denne føljeton, så smid mig en mail på letsbsomeshit@gmail.com. Eller måske kender du én blogger, der kunne være kandidat til serien – så smid mig også en mail. 

Ugen der gik | No. 6

Så gik der møjsommeligt endnu en uge. Med en masse forskellige oplevelser, og dem får I sgu lige her. Disse indlæg bekommer mig mere og mere. De giver mig selv et fint overblik over, hvad pokker jeg i grunden får tiden til at gå med.

…. Mandag startede vanligt ud med tid på kontoret hos Kansas City. Jeg var efterhånden kommet af med min sygdom og hoste, og heldigvis for det. Der var nemlig rigeligt at tage fat på. Det indebar selvfølgelig også et smut forbi vores hverdagsbar ♥

….. Jeg måtte overgive om aftenen til en Mousuppe. Tanken om at skulle kokkere var simpelthen for meget. Det tror jeg vi alle kender til? Så jeg hoppede i en suppegryde, der var RET nem at lave og smagte virkelig lækkert. Karrysuppen fra Mou kan hermed anbefales. De har et asiatisk twist over sig perfekt til mine smagsløg.

skaermbillede-2016-09-11-kl-22-01-43

…. Jeg satte en masse tøj til salg på en ny salgsprofil på Instagram. Skal der nyt ind, må der noget andet ud ikke? 

ugendergik6-1

…. Tirsdag var dagen, hvor jeg måtte spørge mig selv, “bringer det MERE lykke, hvis man først efter gåturen med hundene opdager, at man har en fugleklat i ens hestehale? Nej. Nå…”. Godt det var en aftengåtur, og vi ikke mødte synderligt mange mennesker. At jeg ikke har kunne mærke, at jeg har fået en fugleklat i håret, er en helt anden sag!

….. Jeg havde fri fredag fra Kansas. Det har jeg ofte, da jeg, som mange af jer sikkert ved, selv placerer mange af mine timer. Det var også skønt med fri. Jeg brugte tiden på at træne, få hold i nakken, ligge på sofaen og spise is. Yep! Heeeerlig fredag!

ugendergik6-2

….. På kontoret spiste vi en dagene en ET KILO tung træstamme! Jeg købte den hos Guldbageren på hjørnet af Reventlowsvej og Rødegårdsvej, hvis nogle skulle lade sig friste. 

…. Jeg viste fine iPhonecovers i dette indlæg

….. Mit hold i nakken fortsatte til søndag, hvor det endelig løsnede helt op. Thank God for massage og foam rolling! Nu er jeg klar til en ny frisk uge med træning. 

….. Jeg har kigget på ny computer. Lige nu bruger jeg en MacBook Pro, som jeg i de sidste fire år har været svært glad for. Men nu vandrer mine øjne alligevel andre steder hen end det spiste æble. Nogle, der har erfaringer med at gå fra MacBook til pc? Og hvordan gik det i så fald? 

….. Jeg udgav også dette indlæg, hvor I kan se, hvor dygtige én af mine veninder er til at hækle. Og lad jer ikke narre, hvis I tror man kun kan hækle grydelapper. Hende her kan sikkert hækle Rundetårn!

ugendergik6-3

….. Søndag brugte vi tiden herhjemme med en langsom morgen, efterfulgt af en søndagsudflugt, hvor Casper fik opfyldt et materielt ønske i form af en Playstation 4. 

…. Han brugte derfor søndag aften på at spille, og jeg på at blogge. Win/win!

…. Søndag afsluttede vi også med en tur på Burger King. Det er ikke så tit, vi tager forbi sådanne steder og spiser, men det er ofte, når vi har haft en hyggelig dag ude, og det er blevet sent. Det tænker jeg er devisen for mange, når man spiser snasket fast-food?

Den perfekte kjole til kontoret (eller studiet!)

Kjolen er modtaget som gave

Jeg er så heldig, at jeg lige for tiden indgår en masse spændende og seje (synes jeg selv) samarbejder her gennem bloggen.

Et af disse har bl.a. tilvejebragt den kjole jeg har på til dette look. Den er fra webshoppen “Noble Threads“. Det er en side, der udelukkende forhandler med bæredygtige brands. De finder smukke styles, hvor både æstetik, komfort og bæredygtighed har fokus, og det er noget de virkelig vægter! Alt deres indpakning er endda bæredygtigt.

Denne kjole, fra mærket “People Tree”, er perfekt til kontoret. Eller studiet. Jeg vælger at kalde den ”The Little Black Office Dress” aka. The LBOD!

Det er nemlig en ret enkel kjole, og alligevel har den nogle fine detaljer, der gør, at den ikke er en helt ordinær, sort kjole.

Den er kropsnær, og formår at fremhæve alle de gode sider af kvindekroppen. Men uden at blive for vulgær til hverdagsbrug, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på. Til hverdag foretrækker jeg klart beklædning, der er behageligt for mig at sidde ved kontoret i, men som samtidig er pænt.

covers-4covers-9
{ Kjole People Tree || Cardigan Armedangels }

covers-3

Jeg er heller ikke typen, der er god til alt for nedringende kjoler, og generelt er jeg faktisk ret ømtålelig omkring tøj, der måske ”viser” for meget. Jeg er all in for, at kvinder skal kunne iføre sig præcis det tøj vi vil. Hvilket er ganske belejligt for det gælder jo netop også den anden vej. Nu når jeg ikke er begejstret for tøj, der afslører alt for meget.

Jeg foretrækker f.eks. til enhver tid en smuk see-through skjorte fremfor en mere nedringet udgave. Der føler jeg mig mindre udsat. Selvom det jo er ret skørt, nu jeg tænker mig om..

Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke vil bedømmes på kvindelige ”fordele”. Måske er jeg bare ikke nok tilpas med at vise for meget hud…?

covers-6covers-2covers-8

Denne kjole er i hvert fald en beklædningsgenstand, som jeg er blevet virkelig glad for. Fordi den er feminin og formår at vise kvindekroppen ganske attraktivt uden, at jeg føler mig udsat. Jeg er til gengæld meget tilpas i den. Hvilket må siges at være succeskriterier.

Udover at være perfekt til hverdagsbrug kan den selvfølgelig nemt bruges til en aften ude. Med de rette stilletter og en farverig læbestift vil den være ideel til en aften med veninder eller date med min hubby.

Til dette look, hvor jeg var en dag på kontoret, har jeg stylet kjolen med et par af mine go-to hverdagsstøvler og en smuk cardigan i samme farvespektre. Altså sort og hvid. Det er et monokromt look, hvor både tekstiler og snit virkelig kommer til sin ret.

covers-5covers-10

”Outfit”-indlæg er noget, jeg godt vil dyrke mere herinde. Jeg har dog haft lidt svært ved at dyrke det klassiske format, hvor der bliver vist et outfit og delt nogle links. Jeg vil derfor prøve at være lidt mere uddybende med disse indlæg. For udover at have en personlig interesse i, hvordan beklædningsdele aka. tøj kan sammensættes og skabe forskellige udtryk, så har jeg en del faglig interesse i at formidle mine tanke omkring dette.

Så derfor får I altså nogle “outfit”-indlæg, hvor jeg ikke kun vil dele et outfit, men vise jer et samlet “look”, og komme med nogle mere begrundede tanker for, hvorfor jeg har valgt lige netop de styles som jeg har valgt. 

Jeg ved slet ikke, om alt dette giver mening for jer? Eller om I hellere bare vil se billeder uden tekst. Men det giver mig for mig, og så håber og tror jeg, at det også vil gøre for jer 

iPhonecovers fra Ebay du ikke kan leve uden

Og jeg mener det. De her to covers er nogle af de bedste køb jeg har foretaget mig på ebay. Onlinesiden der nu ellers nok kan være fyldt med alskens skrammel, jeg aldrig ville ane, hvorfor folk køber…

Men disse to covers er simpelthen SÅ fine! Det meget feminine med illustrationer af blomster og et citat fra Shakespear bruger jeg flittigt i øjeblikket. Det sidder perfekt til på telefonen, og selve citatet er jo skabt til en lille lort på 165 cm som mig.

covers-3covers-4covers-5

Derudover så har jeg læst min del Shakespear. Det sker helt automatisk når man har en bachelor i engelsk. Citatet er i øvrigt fra “En Midsommernats Drøm” skulle nogle undre sig.

Det meget lyserøde er bare for sjovt. Jeg mener…. omg. Det er altså også lige mig. For lidt bitch er der sgu i mig. Det er selvfølgelig ikke et cover, jeg har på til hverdag. Mest fordi udformingen af det ikke liiiige passer i min bukselomme. Men det måtte i min virtuelle indkøbskurv, og det er nu også ret underholdende!

covers-6covers-7

I kan finde de to covers på eBay sammen med en masse andre udgaver. Shakespearcoveret finder I lige her, og den lyserøde mælkekarton lige her.
covers-11covers-9covers-10

Omg. Er det virkelig DIY!

Ja. Det er det sgu. Men tag endelig ikke fejl. JEG har skam ikke lavet det. 

Så niftig er jeg SLET ikke. Det er min dygtige og skide seje veninde Cecilie, der har ført den kreative hånd bag disse fine hæklesager. 

img_5635img_5636

For ja; det er en hæklet udgave af Agnes og hendes Flyffy Unicorn fra Gru-filmene, I ser på disse billeder. Og er hun ikke søøøøød!

Cecilie og jeg har en lille (uden underdrivelse) ting for Minions, Agnes og Flyffy Unicorns, og deler bl.a. vores begejstring på denne led. At jeg så på ingen måde fatter hat af at hækle er en helt anden side af sagen…

img_5641

Det er så også Cecilie, der er hjernen bag den sødeste, hæklede clutch. Jeg har ladet mig fortælle, at hæklemetoden er lidt særlig med de dersens “bobler” i mønstret, men er I interesseret i at vide mere om det, så hop endelig videre til Cecilies online kreative univers her

img_5642

Jeg lader mig i hvert fald benove, hver gang jeg beundrer mine fine hæklede ting fra hende. Hun sælger i øvrigt nogle af hendes totalt gennemførte kreationer lige her, hvis du tør lade dig selv friste. Jeg er, udover at være glad for hendes hæklede evner, også ret glad for nogle af de smukke og gennemtænkte hårbånd hun laver. 

Jeg har bl.a. vist et af dem i dette indlæg

Er der nogle af jer derude, der selv er kreative med nål og tråd? Jeg er omtrent ligeså god på den front, som en nyudklækket studine er til at holde igen med bajserne…   

      img_5643 img_5646

En hyggelig aften med tusind pakker te

For ca. fjorten dage siden var jeg så beæret at blive inviteret med til et bloggerevent her i Odense. Det er ALTID dejligt, når der bliver afholdt noget for bloggerne her, og for mig bevidner det, at Odense som by langsomt er ved at forstå værdien af bloggeren.

Jeg har selv været initiativtager og udfører af bloggerevents i Odense, og jeg ved derfor, hvilket arbejde, der ligger bag sådan et event. Jeg er derfor altid glad for at kunne komme som gæst, og bare slappe af og nyde det gode selskab.

Denne tirsdag aften var det Fredsted The, der stod for en hyggelig og informativ aften.

Eventet blev afholdt på Privaten. Jeg havde aldrig været der før, men det sted er hyggeligt, indbydende og passede perfekt til et arrangement for te. Der var fine, bløde sofaer og stole og indretningen tillod, at vi alle minglede og jeg befandt mig i hvert fald ret godt.

IMG_5540

I løbet af aftenen fik vi serveret tre forskellige retter og en dessert. Alt maden havde te som ingrediens, og jeg var, ærlig talt, lidt effen ved at spise mad med te.

Jeg mener; jeg plejer sgu da at smide tebrevet ud! Jeg spiser da ikke teen!

Men det kan vi altså sagtens skulle jeg hilse at sige. Spise te.

IMG_5511

Vi fik i hvert fald nogle lækre kyllingestykker marineret i Earl Grey te, laksestykker med ingefær/citron urtecreme lavet på Ingefær & Citronte, nogle lækre rejer med en tefusioneret creme til og en dessert i form af små frugttærter med bær og baileycreme lavet på Baileys te .

Det var alt sammen MEGET lækkert, og jeg blev noget overrasket over, at teen havde så fin en andel i opskrifterne. Jeg snakkede bl.a. også med de dygtige mennesker hos Fredsted The, der fortalte en masse spændende om te.

IMG_5563 IMG_5565

Vidste I f.eks., at te aldrig kan blive helt koffeinfri? Dem koffeinfri te er faktisk te, der har fået lov til at sidde lang tid inden det er blevet plukket. Det betyder at der ikke er ligeså meget koffein i teen, men det betyder også, at mange af de gode egenskaber i teen ligeledes bliver mindre.

Samtidig snakkede vi om normerne omkring brugen af te. At te ikke normalt bliver brugt i madlavning, og at vi normalt kun bruger te som udtræk men ikke selve teen og bladene. Den norm prøver Fredsted The at gøre op med. De udfordrer de gængse omgange med te, og jeg skal helt bestemt afprøve nogle af de opskrifter vi fik med os fra eventet.

IMG_5515 IMG_5536

Hvis I selv vil prøve kræfter med te som en ingrediens i madlavningen, og ikke kun som et udtræk, så kan jeg anbefale Fredsted The’s app, hvor de deler en masse opskrifter og tips til te.

IMG_5507 IMG_5509

Jeg. En plantaholic

Jeps. Jeg kommer vist ikke udenom det. Jeg ER en planteholiker. Urban Dictionary beskriver således om en denne type person; “Anyone who has a addiction to plants and can’t get enough of them in all their horticultural marvels.

Det er mig. Jeg er blevet afhængig. Vi er nået et punkt nu, hvor jeg ikke kan gå forbi en blomsterhandler uden liiiige at skulle slå et smut forbi. Bare for at kigge. Bare for lige at se, hvad udvalget er. 

Sådan gik det også i fredags, da der va Open by Night i Skibhuskvarteret. Jeg var gået en tur op og ned ad gaden for at spotte tilbud. Og så vidste jeg, at de to lokale blomsterhandlere havde åbent.

Det er IKKE et misbrug. Det er bare. Kærlighed. Til de grønne og farverige, organiske ornamenter. 

IMG_5623IMG_5632

Jeg skulle egentlig også bare i Rema 1000 i fredags. Altså det var planen. Men nu havde de jo åbent derinde, hvor luftfugtigheden ofte er lig Randers Regnskov. 

Der, hvor duften alene bringer mig til en smuk, engelsk have med tusindvis af blomster. Åhh jeg er vist uden for normen af planteforbrug. 

I fredags skulle jeg også bare kigge. Bare lige se, om de havde nogle aftentilbud. Hos min lokale plantepusher. 

IMG_5619IMG_5627

Og jeg gik ikke forgæves. Det gør jeg som regel aldrig. Det handler vist i ligeså høj grad om min besættelse af planter, som det handler om udbudet. For jeg skal nok kunne finde en eller anden lille grøn dekoration som jeg bare MÅ eje!

Mit quickfix får jeg ofte i Fakta. Eller føromtalte Rema 1000. Det er mest, hvis vi snakker afskårne blomster. Men det er mit sekundære fix. Det primære kommer fra planterne med rod. 

Jeg kom, ikke overraskende, heller ikke tomhændet hjem i fredags. Jeg kunne ikke gøre for det. Prisen kunne jeg ikke ignorere. Det var både billigt og smukt på en gang. I denne omgang kom jeg derfor hjem med en smuk lilla/blå hyacint. Det er klar en af mine yndlingsblomster. De er så indbydende. Som små feer. 

Jeg fik også tilsnusket mig en Pilea, som jeg glæder mig til at se vokse sig større. Jeg elsker den grønne farve, og vores hjem er efterhånden også ret præget af lige den farve. 

Samtidig bliver jeg nødt til at vise et indkøb jeg gjorde mig sidste måned i vores lokale Fakta. De havde “Ugens Plante”, som altså bl.a. var den store kaktus. Den er kæmpestor! Selve “hovedplanten” er nok 35 cm. Og den er altså bare lækker. 

Så ja. Jeg er en planteholiker. Jeg køber mange flere grønne planter, end den gennemsnitlige dansker er jeg sikker på. Ikke at jeg tror, der er lavet stattestikker over den slags. Men hvis der er, så ligger jeg klart i den høje ende!

Udover at jeg elsker det æstetiske i planter – for de er altså smukke – så gør det jo alt muligt godt for indeklimaet. Det bilder jeg i hver fald mig selv ind. 

Er jeg den eneste, der ikke kan gå forbi en blomsterhandler uden lige at se på udbuddet?