shampoobar

Emballagefri shampoobar (og balsambar) – og hvad det har gjort for mit hår

Det er efterhånden seks måneder siden, jeg delte på min story på IG, at jeg havde købt en shampoobar og en balsambar. Jeg havde aldrig prøvet sådan nogle barer før, men læst vidt og bredt om dem.

Den umiddelbare fordel ved en shampoobar, fremfor en flaske er, at der intet emballage er, når shampooen er “tom”. Baren bliver bare mindre og mindre indtil der ikke er mere tilbage. Ret nemt.

Det er både godt for miljøet og jeg elsker, at der ikke står tomme shampooflasker i brusekabinen. For jeg er sådan en type, der er rigtig dårlig til at huske at smide dem ud. De kan i hvert fald sagtens stå nogle uger, før jeg husker det.

Jeg var ret spændt på, hvordan mit hår ville reagere med denne form for shampoo. Men jeg er virkelig positiv! Mit hår opfører sig eksemplarisk – pænere end normalt. Det er ikke ligeså kruset og er blødere.

Det kan også være fordi, jeg ikke farver mit hår længere. Og faktisk ikke har gjort det i nogle år efterhånden. Jeg er stadig ved at vænne mig til den mørke farve, jeg naturligt har, og mindst én gang om ugen overvejer jeg, om det skal farves lysere. Men indtil videre har jeg holdt fast i, at jeg gerne vil beholde min naturlige farve noget tid.

Tilbage til shampoobaren – den er super nem at bruge. Du kører den bare rundt i dit våde hår indtil det begynder at skumme op. Så fordeler du skummet i håret og vasker det helt som normalt. Mit hår skal være ret vådt for, at baren vil skumme op. Men det fungerer helt fint.

For balsambaren presser jeg det værste vand ud af mit hår og “kører” ligesom baren langs håret, så der kommer balsam på håret. Jeg lader det sidde nogle minutter og skyller ud helt som normalt.

Det er som om, mit hår er blevet mere medgørligt nu. Det er mindre og mindre en høstak og mere og mere en sammenhængende masse, haha!

Indimellem supplerer jeg med andre shampooer og balsamer. Også fordi jeg har flere forskellige stående, som jeg gerne vil bruge op. Og jeg er typen, der veksler lidt imellem, hvad jeg bruger af skønhedsprodukter. Men lige nu fungerer det her så godt.

Jeg har købt en sæbeskål med en rist, som barerne ligger på. Det er så vandet kan nå at dryppe af og de ikke ligger og søber rundt i vand. De skal nemlig helst ligge tørt. Derfor står sæbeskålen også væk fra vandet i brusekabinen (ja eller – det vil sige lige nu bader vi jo stadig i brusekabinen i kælderen, hvor der simpelthen ikke er plads til, at de kan stå i selve kabinen uden at blive våde ved hvert bad. Så lige nu står de udenfor kabinen).

Et lille tip givet videre, hvis du selv vil prøve en shampoobar. Jeg har købt shampoobaren med lavendel – for jeg er en sucker for lavendel! Og første gang købte jeg balsambaren med urter (mener jeg), mens jeg har kastet mig ud i en med vilde bær denne gang. Det var mest pga. den fine lyserøde farve haha!

Har du prøvet en shampoobar? Eller en balsambar? Hvad er din erfaringer?

How to care about lovely spring plants?

Delightful remarkably mr on announcing themselves entreaties favourable. About to in so terms voice at. Equal an would is found seems of. The particular friendship one sufficient terminated frequently themselves. It more shed went up is roof if loud case. Delay music in lived noise an. Beyond genius really enough passed is up.

Read more

Rose by Carte Noir

Behaviour we improving at something to. Evil true high lady roof men had open. To projection considered it precaution an melancholy or. Wound young you thing worse along being ham. Dissimilar of favourable solicitude if sympathize middletons at. Forfeited up if disposing perfectly in an eagerness perceived necessary.

Read more