THURSDAY PICK-ME-UP: GIN & TONIC MED ROSMARIN

Thursday pick me up anden udgave standard tekstrosemary

Godmorgen! Til denne årets sidste dag.

Året er ganske simpelthen gået så hurtigt, og 2015 har budt på mangt og mange oplevelser. Bloggen har også været under mere eller mindre forandring, og jeg synes snart, at jeg har fundet en stemme som jeg kan formidle igennem herinde. Det må jo gerne være en blog, der præsenterer, hvem jeg er som person, og jeg håber, at I, der læser med, nyder at læse mine indlæg i lige så stor grad som jeg nyder at skrive dem.

Det er altid lidt svært det her med at skulle konstruere indlæg. Jeg har så mange tanker, ideer, formuleringer. Men det kan nogle gange være udfordrende at få de diffuse, uhåndgribelige elementer omdannet til konkrete, og ikke mindst, sammenhængende sætninger på skrift. Et af de tilbagevende indlæg, der lader sig gøre trods mine kreative udfordringer er dette torsdagsindlæg.

I dag passer det sig perfekt ind nu det er nytårsaften. Hvilken anden dag end i dag til en lækker drink? Jeg udgiver dette indlæg ret tidligt på dagen (alt er relativt), for hvis du lader dig friste kan du stadig nå at handle de tre  ingredienser (det er altså overskueligt!) som der skal bruges til denne drink; en gin & tonic med rosmarin.

IMG_7373IMG_7393

Jeg har til denne drink anvendt en Jensen’s gin. Den brugte jeg også i sidste uge, og jeg må sige, at den allerede er blevet en favorit herhjemme. Den har en subtil, men stadig fremhævende smag af enebær, lakrids og eukalyptus, og sammen med en sød undertone gør den sig som en af de bedre gin jeg har haft i mit barskab.

Sammen med den uovertrufne tonic vand fra Fentimans, (som var en den af min julegave fra arbejde), bliver det en perfekt balanceret G&T. Fentimans tonic water kan købes online, og bl.a. i Mad og Vin i Magasin Kbh. Jeg er sikker på, at den også findes i Odense i nogle af specialforretningerne. Og den er rigtig god. Den er sammen med Geranium Gin blevet kåret som værende Verdens bedste G&T. Det siger ikke så lidt! Tonic water udgør trods alt en betragtelig stor del af drinken så, at den er af god kvalitet må tages med i betragning af valget omkring tonic. Fentimans tonic er blevet lavet på en gammel måde at brygge på; botanisk brygning! Det lyder ret fancy, og det tror jeg også, at det er. Du kan læse meget mere om metoden lige her. Denne tonic indeholder bl.a. ekstrakter fra planter og citrongræs. Det er altså virkelig håndværk, der vil noget, og kvaliteten gør en forskel for drinken.

INGREDIENSER
Gin (en god én – jensen’s kunne være et godt bud)
Tonic – én som du kan lide, og som bidrager med gode smage til drinken
Rosmarin – giver en lækker smagsnuance perfekt til både gin og tonic

SÅDAN GØR DU
De tre ingredienser blandes. That’s it! Forholdene tog jeg altså på gefühlen, men ca. 3 cl. gin til én tonic. Og en kvist rosmarin til hver drink. Snus ind og nyd drinken både med næse og smagsløg. (Hvis ikke det er det samme – det er der i hvert fald nogle, der påstår.)

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Denne er ikke hverken svær eller tidskrævende. 2 minutter tops, så har du en lækker drink parat til servering. Prøv at servere den i nogle lækre glas for at give lidt spil til drinken. Her har jeg brug to farvede glas fra vores alle sammens Søstrene Grene.

IMG_7395 IMG_7396

Mangler du mere inspiration til aftenens drikke kan du se hele udvalget af Thursday Pick-Me-Up her.

Udover årets sidste torsdagsdrink vil jeg ønsker jer alle et fantastisk nytår 2016 ♥ Jeg håber, at I får en skøn og dejlig aften, samt en fantastisk start på det nye år. Jeg glæder mig til endnu et år på bloggen, og januar starter friskt ud kan jeg godt love! Jeg håber, at I vil følge med i det nye år – det er så dejligt at se, at der kommer flere og flere læsere til, og jeg er så taknemmelig for hver og én af jer.

GRATIS KALENDERE TIL VÆGGEN

kalender 2016

{ 1 // 2 // 3 // 4 // 5-9 // 10  }

Jeg har altså en ting for analog udstyr. Således har jeg også allerede bestilt endnu en af disse kalendere fra eBay. Hvis du synes den kalender er fin, så skal du holde øje med bloggen det næste stykke tid 😉

Jeg elsker at kunne nedfælde mine aftaler, tanker og ideer i en kalender af papir. Jovist jeg bruger skam også både en Google kalender og den på min telefon, men en rigtig kalender med fine tegninger, den elsker jeg altså, og kan slet ikke undvære.

Før i tiden var det skoleåret, der bestemte, hvornår kalenderen skulle opdateres. Ofte var det en kalender fra gode gamle Mayland. Den med den hvide spiralryg, I ved nok ikk? Her havde hver dag en side for sig, og man kunne nærmest skrive dagbog i den kalender. Ofte var det dog bare lektierne, der blev nedfældet på de stribede sider.

Jeg har også været inde over en kalender i læder. Den, hvor man kan beholde omslaget og skifte siderne ud med nye. Men den var altså lidt for mor-agtig alligevel med dens kortholdere og plads til mønter. Det har jeg slet ikke brug for i en kalender. Således endte jeg sidste år med at bestille denne kalender. Den har jeg været så glad for, at jeg igen i år har bestilt den for 2016. Den er fyldt med fine tegninger af vandfarver. Fint, enkelt, farverigt og piget. Lige i min ånd.

Men jeg ynder også at have en kalender hængende på min opslagstavle, og jeg var ude i selv at konstruere én. Men der findes bare så mange (!) fine derude på det store net, som ville kunne opfylde og udfylde præcis mine ønsker for en kalender på væggen. Den skal bruges til et få et hurtigt overblik over året. Og som fin interiørdekoration selvfølgelig.

Jeg tænker, at der måske er nogle af jer derude, der også synes det er fint med en kalender på væggen? Jeg har i hvert fald taget mig friheden til at samle en lille håndfuld af de kalendere jeg hurtigt kunne fine på Pinterest. Der er masser at vælge imellem, så falder ingen af disse i din smag, er det bare om at søge. Jeg søgte på “print”, “calendar”, “2016”. På disse søgeord blomstrede det frem med valgmuligheder, og det var bare om at vælge én. Jeg er selv blevet lidt lun på den øverste til venstre, hvorfor jeg formentlig printer den ud en af de kommende dage. De er alle sammen lige til at gemme og printe ud. Så nemt!

Jeg elsker når et nyt år starter med muligheden for en ny kalender. Fuld af blanke sider lige til at bliver udfyldt med masser gode oplevelser.

NYTÅRSAFTEN: MINE PLANER OM SEMIPLANER

nytårJeg er hjemme igen på Fyn efter en skøn juleferie hos mine forældre på Sjælland. I år har været en virkelig hyggelig, rar og afslappende jul. Ingen eksaminer, ingen opgaver, ingen stress og ingen jag. Vi har spist så (!) meget mad, at jeg den sidste uge ikke kan huske, at jeg har følt mig sulten på noget tidspunkt. Det har været en konstant følelse af mæthed. Vi har lavet 3 kg konfekt (mindst), drukket 2 liter gløgg og spist tilpassende antal æbleskiver (med mors hjemmelavede hindbærsyltetøj, mums).

Jeg har i dag været på arbejde, og skal bruge de næste to dage afsted på job også. Så tiden går hurtigt disse dage henimod årets sidste dag.

Hvad angår årets sidste dag, som dette indlæg vil handle om, har jeg er forholdsvist ambivalent forhold til aftenen.

Jeg har aldrig været ovenud begejstret for nytårsaften. Selvom det er ganske kliche, så gælder det også for mig, at mine forventninger aldrig helt er blevet indfriet denne aften. Jeg var dog hvert eneste år, indtil starttyverne, hooked på at aftenen skulle forløbe efter en nøje udtænkt plan – jeg skulle have den mest glimtende kjole, høje sko, glimmer i håret, masser makeup, nytårskysset når kl. slog midnat. All the bells and whistles.

Men. Aftenen gik aldrig som jeg havde forventet. Som jeg havde forestillet mig det. Og det er måske præcis, hvad der gik galt. Mine forestillinger omkring aftenens forløb. De var alt for detaljeret, og blev aftenen ikke præcis som jeg havde forestillet mig – ned til mindste detalje – ja så, kunne aftenen ikke kvalificeres som god. Dette er forresten en kvalitet jeg har haft en ulempe at tilføje til mange af livets aspekter.

Disse oplevelser resulterede heldigvis i lidt eftertænksomhed fra egen side. Det hænder heldigvis med lidt refleksion omkring tingenes tilstand.

Jeg brugte derfor et par nytårsaftenener med at lave absolut ingenting. Ikke en disse. Jeg sad bare derhjemme. Så tv. Drak te. Jeg afskar fuldstændig mig selv fra aftenen. Nægtede på det nærmeste aftenens eksistens. Og dens tilhørende begivenheder.

Det gik altså fra den ene yderlighed til den anden. Fra at have stadset mig helt op til aftenens (forhåbentlige) festlige begivenheder, droslede jeg nu fuldstændig ned, og ignorerede aftenen.

Men at ignorere aftenen fik ikke aftenen til at forsvinde. Tværtimod. Den stod endnu mere klar nu, hvor jeg stod udefra og kunne se den tydeligt.

De sidste par år har nytårsaften derfor været en aften, hvor det nye år skulle bydes velkommen i hyggelige omgivelser. Forventninger var skruet ned. Forestillinger om aftenens forløb var blevet udvisket. Tilbage var der nu plads til, at aftenen kunne blive som den ville. Uden, at jeg ville blive skuffet. Uden, at jeg skulle vågne op morgenen efter med skuffede, sårede, forvirrede følelser. Jeg ville gerne vågne morgenen efter fuld af begejstring for det nye år.

De sidste par år er derfor blevet tilbragt med gode venner og familie. Ét år i selskab med en god veninde gennem mange år; bare hende og jeg. En aften fyldt med kærkomne minder, latter og smil. Et andet med Casper og hans forældre. Casper skulle arbejde d. 1. januar, så en rolig aften i dejligt selskab var en perfekt start på det nye år. Sidste år tog vi op til min mormor og morfar, og fejrede det nye år med dem og noget familie. Jeg er vokset op med nytår hos dem, så det var en rigtig kærlig aften, og det var berigende at kunne dele den oplevelse med Casper.

I år skal vi “bare” være Casper og jeg. “Bare” – fordi mange sikkert vil mene, at det er en røvsyg måde at tilbringe aftenen på. En rigtig kærestekedelig aften. Men det er det rigtige for os. Ingen af os har lyst til at skulle ud denne aften. Vi vil gerne vågne friske om morgenen d. 1. januar. Derfor står den på hjemlig hygge, god mad (ad flere omgange), lidt godt til ganen og lækker kransekage når klokken slår midnat.

Jeg håber, at vi får en rigtig hyggelig aften. Grundplanen er lagt, men detaljerne for aftenens forløb for lov at stå frit for. Tiden må vise, hvad vi præcist ender med at foretage os herhjemme. Jeg ved, at vi, som skrevet, skal lave en masse god mad (og tage opvasken efter). Måske se en god film. Spille et spil. Vi skal helt sikkert høre Dronningens nytårstale og se 90 års fødselsdag. Men de to ting er også de eneste, der er helt fastlagte. For forventningerne er skruet ned. Så der bliver plads til en sand glæde over oplevelserne. Så jeg ikke konstant sidder på nåle for at aftenen skal blive præcis som jeg har planlagt det. Kun for at erfare, at man ikke kan planlægge sig ud af alting. Slet ikke når det involverer andre mennesker, og deres følelser.

Jeg håber at vågne 1. januar og være parat til 2016. Jeg håber at være frisk denne første fredag på året. Det er der flere grund til. Ikke kun fordi jeg hader at ligge med tømmermænd og ofte spilde en dag med at have ondt af mig selv, og fortryde, at jeg da “..lige kan tage én sidste drink…”. Som jo aldrig forbliver den sidste. En anden grund er, at jeg faktisk allerede har planer d. 1. januar. Planer, der kræver, at jeg er frisk og frejdig. De planer skal I nok komme til at høre meget mere om, og jeg glæder mit til at afsløre mere! Det kommer nemlig til at fylde en del på bloggen det næste stykke tid!

Husk, at du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig at gøre denne aften. Drik en drink for mig, hvis du skal drikke genstande som der er dage i året, og nyd filmen for mig, hvis du drømmer dig ind i andre universer. Hvad end du skal ud og drikke dig i hegnet, eller sidder derhjemme og nyder, at du ikke skal noget, så ønsker jeg dig et fantastisk godt nytår.

GLAS TIL DRINKS

drinking glasses

glas til drink

 

{ Hay rødvinsglas // Louise Roe Crystal Gin & Tonic // Hay Colour guld glas // Frederik Bagger Crispy Highball // Hay champagneglas // Luigi Bormioli champagneglas // Aida krystalglas }

Hver torsdag udgiver jeg et indlæg med inspiration og opskrifter til forskellige drinks. Til de drinks hører glas. Jeg elsker at shoppe glas, og min veninde sagde endda den anden dag “du har en ting for kopper!”. Det har jeg virkelig. Det er en sær lille “samler” mani om man vil.

Service og porcelæn er fint nok. Men jeg er ikke typen, der samler på RC-alt muligt. Kun lidt, og så alligevel ikke rigtig. Jeg har et stel arvet efter min oldemor. Fine tallerkner i alle størrelse, kopper, fade og kander. Det er faktisk dét stel jeg brugte i dette indlæg. Det er så fint, delikat og familiært. Jeg elsker, at det er gået i arv i familien, og den fine guldkant synes jeg er så fin. Derfor tænder jeg heller ikke rigtig på nye fade og tallerkner.

Men kopper og glas? That’s ma’ thing! Jeg har alskens forskellige kaffekopper – også fra RC. Hah. Jeg har yderligere alskens forkellige glas. Høje, lave, tynde, tykke, øl, vand, vin. Men samlingen kan aldrig blive for stor. Jeg leder i øjeblikket efter champagneglas med en flad bund. Helt flad. Men jeg synes ikke, at jeg kan opstøve dem nogle steder. Er det noget I har set? Så link endelig!

Jeg kunne dog også finde på at hapse et par af dem fra collagen. Mest dem fra Hay med den fine guldstreg, men bestemt også de andre krystalinspireret. Rødvinsglasset fra Hay er jeg absolut også forelsket i! Jeg er en sand lyserød pige, og glasset ville være perfekt til både hvid-, rød- og rosévin. Det ville smage lige det ekstra godt drukket fra det fine glas.

Samler du på noget, der i virkeligheden er overflødigt, og mest en mærkelig samlermani?

Min begrundelse er selvfølgelig mine torsdagsindlæg, hvorfor nye glas indimellem ikke er en skam 😉

1. JULEDAG BETYDER AFSLAPNING EN MASSE

Jeg har virkelig ondt af alle de butiksansatte, der ikke får denne dag fri, hvor afslapning burde være en selvfølge. Lukkeloven har både sine fordele og ulemper. I det mindste håber jeg, at de, der skal arbejde i dag får en hyggelig dag på job.

Jeg selv holder absolut fri i dag. Jeg er ellers vant til fra de sidste fem år, at især denne dag i juleferien bliver brugt til at skrive eksamensopgave. Det har altid været en nødvendighed da mine unieksaminer altid har ligget både i december og januar, hvorfor juleferie var en saga blot.

I dag bliver dagen ikke brugt på eksaminer, og jer der skal bruge dagen på det sender jeg masser god skrive- og læsekarme til!

Næ jeg er faktisk knapt stået op endnu. Men den første film er blevet set, og kaffen drukket i sengen. Ahh sikke en idyl. Udenfor blæser det tre pelikaner, og luften er frisk. Jeg tænker, at en fin gåtur senere vil være en perfekt pendant til filmkiggerierne, der skal foregå i dag.

Først i morgen holder vi julefrokost, hvor hele familien på ny samles og spiser mad nok engang. Både i går, til juleaften, og i morgen, til julefrokost spiller vi pakkespil. I går rendte jeg ikke kun med de gode pakker til pakkespillet; næ jeg vandt skisme også mandlen! Vi opererer med to mandler siden min morfar er svært utilfreds med ris, hvorfor der også bliver serveret hjemmelavet is til dessert.

Siden jeg klart foretrækker is fremfor risalamande, blev det en sådan portion jeg fik på tallerknen i går. Og i den anden sidste bid lå både en mandel og et stykke chokolade så stort og jeg på det nærmeste tog fejl og knaskede mandlen og gemte chokoladestykket. Når enden er god er altid godt, så da jeg fik spyttet både manden og chokolade ud, var der heldigvis ingen tvivl. Jeg var den heldige kartoffel (igen) i år. For 2. år i træk har jeg nemlig hapset mandlen.

I år var mandelgaven til isen en lækker flaske champagne (perfekt til nytår), og en god flaske øl. Mums! En mandelgave lige efter min smag.

Jeg håber, at I alle derude har fået mandelgaven i år! Og at der lå gode gaver under træet <3

Jeg vil fortsætte dagens planer med masser film og hygge. Når jeg kommer hjem til Odense igen i morgen fortsætter de næste par dage indtil nytår nemlig med arbejde. Så afslapningen er i højsæde i dag.

Er der nogle af jer, der har fået mandelgaven i år? Eller igen set den sædvanlige onkel (eller far i vores tilfælde) rende med den? Det er næsten altid min far eller morfar, der sidder tilbage med mandlen, og at den tradition vist nok er ved at blive brudt er faktisk lidt mærkeligt. Men jeg klager selvfølgelig ikke 😉

MENS VI VENTER // DE MEST POPULÆRE INDLÆG PÅ BLOGGEN

Så kom dagen. En af de hyggeligste dage på året. Juleaftensdag <3

Jeg nyder dagen hjemme hos mine forældre. Her har jeg faktisk haft midlertidig residens de sidste par dage. Det er skønt at være hjemme i helt vante omgivelser i mit barndomshjem. Da jeg var ca to år flyttede mine forældre til huset, hvor de stadig i dag bor. Huset var dog ikke ukendt dengang, for de har hele mit liv boet på den samme vej. Dengang flyttede de ca. 400 meter op ad vejen til en større grund og hus. Familien blev udvidet med min skønne lillesøster, og der skulle mere plads til.

En lidt sjov historie som jeg ikke tror, at jeg har delt herinde, er faktisk, at min lillesøster er præcis to år og én dag yngre end mig. Hun har nemlig fødselsdag dagen efter mig. Vi har fødselsdag d. 27. og 28. marts. Vi er derfor også på det nærmeste opvokset og blevet behandlet som tvillinger; så meget man nu kan, når man ikke ér tvillinger. Vi fik de samme fødselsdags- og julegaver indtil jeg var ca. 12. år. Og vi åbnede altid gaver enten hver for sig, eller med ryggen til hinanden. Så den ene ikke skulle ødelægge overraskelsen for den anden. Så ja; vi holdte altid fødselsdag sammen indtil vi begge flyttede hjemmefra. Måske endda først et par år efter der.

Anyways; min lillesøsters ankommen betød et større hus. Det hus bor mine forældre stadig i i dag, og her holder vi jul i år. Imens huset begynder at dufte af lækker mad, og inden gæsterne kommer plejer der altid at være lidt tid. Lidt ventetid. Udover det obligatoriske Disney juleshow, så plejer jeg at bruge tiden på at koble lidt af inden aftenen tager form med brunede kartofler, and og pakkespil. Gerne med et blogindlæg eller to. Det tager ikke mere end fem minutter at læse sådan ét, og er perfekt vente-på-gæsterne-fordriv.

Jeg har derfor samlet et par af de mest læste indlæg på bloggen det sidste år med det håb, at de også kan bruges af andre som vente-på-gæsterne-fordriv. Og med de ord; Rigtig glædelig jul derude bag skærmene <3 Tak fordi I læser med!

Noget om savn”
– Et indlæg, der virkelig er blevet læst mange gange, er dette mere personlige indlæg omkring savn. 

“Real style #1″
– Dette indlæg er det første i rækken, og jeg håber på, at der kommer mange flere i det nye år. 

“Gode råd om at flytte alene til en ny by”
– Et indlæg, der handler om mine tanker vedrørende at flytte alene til en ny by, hvor man næsten ingen mennesker kender. Jeg har i indlægget også skrevet nogle råd, som jeg kunne have haft godt af at høre dengang jeg flyttede.

“Stop jagten på lykken”
– Et indlæg om, hvordan jeg føler, at lykken er blevet et uopnåeligt mål, i stedet for en tilstand. 

“Skal I så have børn nu”
– Kan I huske de kampagner for kort tid siden, der skulle få unge mennesker til at komme ind i soveværelset og på det nærmeste producere børn? Det skrev jeg mine tanker om i et indlæg, der også virkelig hiv besøgstallene op. 

“Få en god mandag morgen”
– Et indlæg med gode råd og tips til, hvordan du får en god mandag morgen, og dermed en god start på ugen.

Husk , at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin, og snapchat @jhardis.

HJEMMELAVEDE SALTKARAMELLER

IMG_7337

Bloglovin er et genialt koncept! Ét sted, hvor alle indlæg bliver samlet fra dine yndlingsbloggere, og du skal ikke fistre rundt på det store net, og tjekke hver enkelt blog for nye indlæg. På Bloglovin bliver de alle samlet, og du kan på én gang få overblik over de nyeste indlæg. Du kan endda gemme dem til senere i ‘collections’. I love it. Derudover giver Bloglovin dig en masse inspiration til nye indlæg og blogge. Det var på denne led, at jeg faldt over bloggen Frk. Hansen

Frk. Hansen bærer det eksotiske fornavn Gabriella. Er det ikke et flot navn? Jeg får straks associationer til den lækre Gaby fra Desperate Housewifes – og Gabriella ser i hvert fald lige så sød ud. Hendes indlæg om hjemmelavede karameller gik også lige i mit flødehjerte <3 Jeg måtte selvsagt afprøve opskriften herhjemme. Den er perfekt her i juledagene, og virkelig nemt at lave. Derudover er det nemt at pakke karamellerne ind, så de ser rustikke, indbydende og æstetiske ud på samme tid. Og er der noget jeg kan lide, så er det pæn emballage.

IMG_7338IMG_7339

Disse karameller er super lette at lave, og de smager rigtig godt. Jeg overvejede at hakke mandler i også, for jeg elsker ikke kun smagen, men også det lækre crunch de formentlig vil give til karamellerne. Jeg nåede det bare ikke, for mandlerne skulle smuttes, og min to hænder var rigelig optaget af at røre rundt i karamelmassen. Det må blive til næste portion.

De er perfekte at lave her i juledagene, og ingredienser er alle noget, der normalt findes i køkkenet. Opskriften er som sagt fundet hos Gabriella, der blogger på // Frk. Hansen.  //. Her deler hun ud af hendes kreative sysler – og de er virkelig kreative og værd at følge med i. Hermed en anbefaling og en juleaktivitet. Rigtig glædelig lillejuleaftensdag <3

IMG_7342IMG_7347IMG_7348IMG_7353

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin, og snapchat @jhardis.

THURSDAY PICK-ME-UP: RAMOS GIN FIZZ

Gin og orangeblomstvand er modtaget som gave.Thursday pick me up anden udgave standard tekstramos gin fizzMin ginkarma er virkelig i top for tiden. Da jeg kom hjem fra aflevering-af-speciale-fejring i torsdags, lå der en seddel i postkassen til mig. En pakke ventede på mig i den lokale Faktas pakkestation. Jeg lå halvdelen af aftenen, og var nærmest mere spændt over, hvad pakken indeholdte end, at vi lige havde afleveret speciale. Det har jeg ikke fattet endnu, så den spænding venter jeg stadig på indtræder i kroppen.

Mit spænding på, hvad pakken indeholdte blev indfriet om fredagen. Jeg kunne se, at den var sendt fra Kompas Kommunikation, så jeg var virkelig nysgerrig på, hvad de mon havde pakket og sendt afsted. IMG_7310I kassen lå der den fineste flaske gin. jensen’s gin! jensen’s gin du! hah. Tænkte jeg. Det mest almindelige efternavn i Danmark. I hvert fald først på året, for det er vist nok blivet overhalet af Nielsen. Navnet Jensen er non the less et navn de fleste danskere kan relatere til, og derfor har et forhold til. Ophavsmanden bag denne gin er også, som navnet antyder, dansk. Christian Jensen er manden, der har skabt denne gin med dansk ophav. Den bliver produceret i Bermondsey i London og bliver derfor solgt både i London, og nu endelig i Danmark. Jeg havde aldrig hørt om den før jeg åbnede kassen med den fineste flaske liggende i, og den er vist ganske ny på det danske marked.

Er der noget, der kan fylde min krop med begejstring, så er det ting pakket pænt ind. Og det er denne gin! Vores speciale omhandler fødevareemballagers design, så det er virkelig noget, der ligger mig på sinde. Jeg elsker, at emballager ikke længere er praktiske foranstaltninger, men mere og mere bliver en integreret del af produktet. Og det gør flasken i dette tilfælde. Det er en smuk matteret glasflaske, med en enkelt etiket samt tiltrækkende typografi. Minimalistisk, råt og enkelt. Ofte betyder fødevareprodukters emballage ligeså meget for min opfattelse af produktet, som selve produktet, og denne flaske er jeg vild med! Hvad indeholdet angår, vender jeg tilbage til lidt længere nede i indlægget.IMG_7317

For som skrevet så er min ginkarme virkelig on point i øjeblikket. I weekenden havde jeg den sidste vagt på arbejdet inden julen, og der stod fine julegaver til os alle sammen. Hvad tror I, at der lå i den pakke? En flaske gin med tilhørende tonic såmænd! Nu er barskabet stock’et godt op med gin, og det vil formentlig influere disse Thursday Pick-Me-Up indlæg lidt.

Jeg har ikke altid været begejstret for gin, men det sidste år har jeg virkelig fået øjnene, og smagsløgene, op for den gode gransmag sådan en gin efterlader på tungen. I særdeleshed også alle de forskellige drinks, der kan laves med en god gin.

IMG_7318Jeg udgiver i dag en drink jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med, men som jeg er sikker på, bliver et fast sortiment i mit drinksrepetoire. Det er en syrlig og lidt fed drink. Perfekt til mine smagsløg. Jeg håber, at den også falder i nogle af jeres, for jeg kan på det varmeste anbefale at afprøve den. Og det kan min far forresten også. Han gav den to tommelfingre på farskalaen – hvilket er en ganske fin bedrift for en drink at få fra den mand! Smagen af jensen’s gin er derfor absolut godkendt. Vi laver drinken igen juleeftermiddag, og siden juleaften er en torsdag, bliver dette indlæg udgivet allerede i dag (jeg regner ikke med, at særlig mange sidder foran skærmene juledag). Hvis I skulle blive fristet (og den er værd at blive fristet af), så kan I nå at få indkøbene på plads, selvom de fleste ingredienser er nogle, der formentlig findes i hjemmet i forvejen. Især her i juledagene. Man skal nemlig bruge fløde. Det må da om noget være en ægte juledrink, når der skal bruges fløde! Fløden giver en ret sjov karakteristika til drinken. Som I kan så på billederne ligger der et hvidt lag skum øverst i glassene. Det er fløden, der skummer når der hældes danskvand i glasset. Det morede jeg mig ganske kosteligt over, og havde slet ikke forventet den reaktion fra fløde og danskvand. Det giver en rigtig fin effekt af hvidt skum – perfekt nu, vi ikke har hvid jul i år. Så kan der komme “sne” på drinken i stedet.

IMG_7321 IMG_7331 IMG_7334Følgende opskrift er beregnet til én drink

RAMOS GIN FIZZ

INGREDIENSER
2 del gin (her brugte jeg jensen’s Old Tom)
0.25 del citronsaft
0.25 del limesaft
1 del sukkersirup (halv sukker, halv vand – jeg er sikker på at flormelis kan erstatte har man ikke sukkersirup)
En smule orangeblomstervand
1 del fløde
Danskvand

SÅDAN GØR DU
Det hele undtagen danskvand blandes i en shaker og shakes i ca. tre minutter. Jeg fyldte shakeren 1/3 med isterninger for at få det ekstra koldt.
Det hældes i glasset, og der toppes af med danskvand. Det er her, at effekten med den skummende fløde sker, og jo mere danskvand jo mere skum. Prøv dig frem, og se hvordan fløden forvandles.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Hvis du ikke har orangeblomstervand, så skal det eller et substitut findes. Du skal bruge en shaker (af en eller anden slags), men ellers kræver det ikke den store drinksværktøjskasse at fremstille denne drink. Det tager ca. 10 min at lave denne drink – mest fordi der skal shakes i tre minutter, og jeg brugte også noget tid på at lege med danskvand og flødeeffekten. hih.

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovinog snapchat @jhardis.

TOO GOOD TO GO // ODENSE TIP

toogoodtogo“Too good to to” er et koncept jeg blev introduceret for i går. Det er forholdsvist nyt, så det kom noget bag på mig, at det var min far, der skulle fortælle mig om det, og ikke omvendt! Nogle gange så er mine forældre altså hurtigere ude end mig, hvad angår nyheder fra de sociale medier. De har virkelig forstået at tage Facebook til sig, hvor de holder sig opdateret på stort og småt. Jeg bliver ofte opdateret om de lokale nyheder fra mine forældre, fordi de kan følge med på Facebook. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg overhovedet selv følger med i min feed, for tit fortæller de mig nyheder inden jeg selv ser dem.

Det er vist sådan med den generation, at enten bruger de slet ikke Facebook, og synes måske endda det er et overflødeligt og tidskrævende medie (sidstnævne er jeg tilbøjelig til at give dem ret i). Eller også anvender de Facebook til stort og småt, følger med i både børns (og børnebørns), naboers og venners  liv, poster quotes, og typiske “forældre”-opdateringer.

Jeg bruger efterhånden den sociale interaktionside mere som et nyhedsmedie. Jeg poster ikke selv forfærdeligt mange ting derinde, men nyder at kunne følge med i venner og bekendtes liv. På det sidste er jeg dog begyndt at rydde ud i vennelisten. Måske mere fordi jeg har en del “venner”, der faktisk kun er bekendte. Mennesker som jeg engang har gået i folkeskole med, men som jeg slet ikke snakker med, eller måske slet ikke snakkede med dengang. Men da man oprettede sin Facebookprofil så gjaldt det altså om at have så mange venner som muligt. Jo flere jo bedre. Kvantitet over kvalitet.

Den trend er vist ved at ændre sig. Jeg fornemmer, at flere og flere sorterer ud i deres offentlige, online sociale interaktioner. For hvem har egentlig 500 gode venner? Ikke mig, og det er jeg faktisk ganske glad for. Jeg ville få stress. At skulle følge med i så mange menneskers liv. Det bliver alt for overfladisk for mig. Så jeg rydder ud. I gamle bekendtskaber, der ikke længere er bekendtskaber. I lange lister af mennesker, hvis liv jeg ikke længere er en del af. Hvis liv ikke længere er en del af mit. Jeg bruger derimod Facebook til at følge nyhedsmedier, blogge og deslige.

Nogle mennesker er selvskrevne på vennelisten. Som min far. Så jeg kan følge med når han lægger gode links i hans feed. Som han gjorde i går. Og selvfølgelig også fordi han er min far. Selvom der var et tidspunkt i min Facebookkarriere, hvor det vist nok var lidt pinligt. Det der med at være venner med ens forældre på Facebook. Eller var det kun mig?

Regardless så delte min far et rigtig interessant link i går. Og det bliver jeg altså nødt til at dele herinde.

Too Good to Go er et “stop madspild” koncept, og jeg elsker det allerede, selvom jeg ikke har prøvet det endnu. Hele konceptet om ikke at smide ud tiltaler mig enormt. Jeg har altid været, og er til dato, typen, der ikke smider ud eller udskifter mine ting, medmindre de er gået i stykker. Således endte jeg med at have et stort, tungt og lettere flimrende billedrørstv indtil for fem år siden. Her havde alle fladskærme af den ene eller anden størrelse. Mit billedrørstv fungerede dog udemærket, og jeg så ingen grund for at skifte det ud.

Too Good to Go opererer også med denne tanke. At ting, og mad, ikke blot skal smides ud. De samarbejder derfor med en masse restauranter i hele Danmark. Når en restaurant har mad til overs kan man købe en boks take away for helt ned til 20,- Og boksen; den er selvfølgelig bionedbrydelig. Arhmen altså bliver det bedre! Nope det tror jeg ikke.

I Odense er der lige nu to restauranter med i ordningen, men mon ikke, at det bliver flere med tiden? Restauranterne kan få solgt deres overskydende mad, og forbrugerne (som studerende) kan spare en masse penge, og stadig få god mad. Win win!

Jeg håber virkelig, at Casper og jeg kan få afprøvet dette koncept i den nærmeste fremtid. Én af restauranterne ligger i Bazar Fyn, og der henter vi nogle gange mad fra deres autentiske madsteder. Det ligger fem minutter fra, hvor vi bor, og det ville være perfekt en doven dag at kunne hente en boks fra den persiske restaurant, der er med i konceptet.

Kender nogle af jer konceptet, og har måske prøvet det?

På deres Facebookside (se Facebook kan faktisk være ret anvendeligt) er der mange gode anmeldelser, så det tegner godt. Det må afprøves!

stregHusk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

AFLEVERET SPECIALE // EN ANTIKLIMATISK FØLELSE

Som I nok har regnet ud, (jeg har i hvert fald skrevet det mindst tusind steder), så afleverede vi speciale i torsdags. Det var en fantastisk, spændende, stressende, lykkelig og antiklimatisk følelse.

Fantastisk fordi mange måneders arbejde, fokus, dedikation og slid var nået til vejs ende. Det var spændende for hvad nu? Alle de sidste stressende dage, timer, minutter. De var færdige. I løbet af fem minutter var det slut. Lukket ned. Og jeg var på en måde lykkelig. Glad. Berusende af afleveringens rus.

Men det var samtidig en utrolig antiklimatisk følelse. Vi afleverede online. Og det eneste bevis for dette var en online kvittering. Ingen fanfare. Intet glimmer. Ingen champagneflasker, der blev poppet. Bare mig og Charlotte siddende i køkkenet på præcis de samme stole vores numser er blevet siddet flade på de sidste måneder.

Det var selvfølgelig ikke “bare” hende og mig. For det var da også noget. Men det var en mærkelig følelse. Der manglede noget. Én, der stod og sagde; “så er I færdige piger. Her er firehundrede drinks”.

Men der var “bare” os. Intet var rigtig ændret. Samtidig var alt anderledes. Nu var vi færdige. Dagen efter havde vi fri. For første gang i hele december skulle alarmen ikke sættes, og en dag foran computeren var ikke krævet. Nu var vi bare så godt i gang. Vi havde fået en hverdag, en trummerum, en rutine.

Nu var vi færdige. Jeg skulle ikke længere stå op hver dag, hoppe på cyklen igennem byen, (risikere mit liv flere gange pga. øjensynligt blinde bilister), ringe på dørtelefonen, høre brummen og mærke døren give efter for min vægt, hoppe de tre etager op til Charlotte, og tage en slurk af dagens (ofte) første kaffe.

Jeg skulle i stedet arbejde denne weekend, og direkte hjem til mine forældre på juleferie. Ingen rutiner, ingen “hverdag”. Men helt færdige er vi ikke. Der venter stadig et mundligt forsvar i januar. Lige nu føler jeg, at jeg befinder mig i limbo. Jeg kan ikke komme videre, men heller ikke vende tilbage. Jeg kan kun vente. Og prøve at nyde tiden i venteværelset indtil det bliver mit nummer, og jeg kan komme videre.

Det var et klimaks at aflevere. Et antiklimaks.

……………………………………………………………………………………………..

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

HVORDAN JEG HAR DET NÅR #5

Okaaaay. Så beholder vi altså “Hvordan jeg har det når”. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg synes stadigvæk ikke overskriften er helt on point. Men den bliver for nu. 

Se de andre indlæg her, her her, her.

Vi afleverede speciale i torsdagsgiphy1

Da vi kom i tanke om, at vi stadig skal forsvare det mundtligtgiphy4

Jeg kom til at ødelægge HDMI indgangen på Caspers kæmpe fladskærmgiphy2

Caspers reaktiongiphy3

Jeg planlægger hvad jeg skal lave i min juleferie
giphy5

Vi var færdige onsdag aften med at skrive speciale. Meget sent.giphy6

Jeg tager neglelak af, men glemmer, at jeg har en neglerodgiphy7

Der var en 7årig dreng, der lykkedes med en siver foran kassen jeg betjente ved på arbejdegiphy8

Jeg har skulle stille min alarm de sidste tre uger hver eneste freaking morgengiphy9

Jeg spiser min chokoladekalender foran i smuggiphy10

……………………………………………………………………………………………………………….

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

BØGER JEG VIL (GEN)LÆSE // READING LIST

Vi afleverede speciale i går. Hallelujah! Det var en fantastisk, om end lidt antiklimaks følelse at få sendt den elektronisk afsted. Lige pludselig var så mange måneders arbejde slut. Afleveret. Færdigt.

Den skal printes ud og afleveres fysisk i Kolding 4. januar, så der tror jeg, at vi får en større forståelse af, at den rent faktisk er afleveret. Efter det venter et forsvar i løbet af januar, men en dato vides endnu ikke. Det gør mig nu heller ikke så meget på nuværende tidspunkt. Jeg nyder friheden, og at jeg ikke skal have dårlig samvittighed i julen over eksamensopgaver, der skal skrives.

På søndag henter mine forældre mig, og så går turen hjem til Sjælland og julehygge i dagene op til juleaften. Jeg glæder mig meget. Vi skal julebage, hygge, lave konfekt (og spise halvdelen imens), drikke gløgg og spise æbleskiver. Det bliver en glædelig jul.

Noget af tiden har jeg ydermere planlagt på at læse. Mere læsning tænker du? Årh jo, men i denne omgang bliver det af den skønlitterære slags. Jeg elsker nemlig at læse. Jeg har altid været glad og god til at leve mig ind i de universer og verdner som bøger indeholder. Og jeg har læst rigtig mange bøger. Til dels pga. førnævnte, men bestemt også fordi, jeg har en bachelor i engelsk. Jeg har derfor læst alle “must read” bøger, og en del ukendte også. Men i de sidste tre år har det været småt med den skønlitterære læsning. Det skal der gøres op med nu.

Jeg har derfor listet nogle af de bøger, som jeg vil læse det næste stykke tid. Måske du også kan finde noget inspiration.

……………………………………………………………………………………………………………………………

reading list


Alle tre bøger har jeg læst flere gange, og de bliver kun bedre for hver gang.

Hvad siger I til en sådan læseliste – er der nogle af bøgerne, som I selv har læst eller måske vil læse nu? Hvis I da ikke foretrækker at se filmen? Den tyr jeg altså til engang imellem. Hah.

………………………………………………………………………………………………

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

GÆSTEINDLÆG: MAHILDE MAC DONALD “SUNDERE JUL”

Jeg har som skrevet (mange gange….suk) lidt travlt med specialet for tiden. Jeg har sådan savnet at blogge, og vender stærkt tilbage nu!
Her om torsdagen plejer jeg at udgive et indlæg om drinks. Men speciale har fuldstændig taget alt tiden fra at kunne finde nye smage og drikke. Derfor bliver det vanlige torsdagsindlæg med drinks af en lidt anden kaliber i dag. Det kommer nemlig til at handle om både den mad og drikke vi indtager her i den søde juletid. Når man forsøger at være bare lidt sund, så kan det nemlig være en udfordring i december. Der står skåle med pebernødder praktisk taget alle steder, jeg bevæger mig hen.

Ikke, at der sker særlig meget bevægelse i disse dage. Den bevægelse, der sker, er fra stolen foran computerskærmen hen til køleskabet. Det har heldigvis sin ende i dag! Vi er nemlig færdige med speciale i dag, hvorfor I kan finde mig på det nærmeste værtshus. Her drikker min specialemakker og jeg alle vores specialefrustrationer ud. Hvis I ser mig så sig lige hej – jeg gir en kold!

Fordi jeg sidder og drikke kolde, vil indlægget i dag komme fra anden hånd end mig. Det er nemlig skrevet af søde Mathilde. Hun har tidligere figureret herinde på bloggen. Hun er selv blogger, og skriver primært om sundhed og træning. Du kan ogå finde hende på Instagram lige her, og på facebook lige her.
I dette indlæg vil hun give hendes besyv på, hvordan vi kan holde os sunde igennem julen. Selvfølgelig med forbehold. Ikk?

Byd Mathilde velkommen 🙂mathilde

Jul er en fantastisk tid på året, og efter min mening skal der være plads til julegodter og julehygge. Jeg mener, at hvis man har lyst til en julekage, så skal man spise den – fordi man har lyst. Dog kan man i juledagene godt have nogle gode sunde råd in mente, så julen ikke bliver ”federe” end nødvendigt. Mange af nedenstående tips hjælper mig med at holde hverdagene så sunde som muligt.

Spis velovervejet og ved hjælp af “mindfulness”:
Tit spørger folk mig “spiser du aldrig usundt?”. Jo det gør jeg. Men jeg sørger for at spise, hvad jeg kalder fornuftigt. Kroppen har brug for alle de primære næringsstoffer: Kulhydrat, protein og fedt. Derfor spiser jeg en meget varieret kost. Jeg prøver at spise flest kulhydrater til morgen og til frokost, for der føler jeg, at jeg har behov for en masse energi. Om aftenen prøver jeg at undgå tomme kulhydrater ved kun at spise kød & grønt. Hvis jeg har lyst til et stykke kage eller julegodter i denne tid på året, så prøver jeg at tænke over, om jeg virkelig har lyst til det her usunde – og hvis jeg har lyst til dette, spiser jeg det og nyder det med samvittigheden i orden. Det er her vigtigt at tænke over, hver eneste bid og nyde de søde sager. Det er et valg, der er taget, fordi man har lyst til dette stykke. Denne fokuseret nydelse kan også resultere i, at man tænker mere over det man spiser, og det kan gøre, at man ikke bare putter i munden.

Find ud af hvad sundhed er for dig:
Sæt nogle ord på dine tanker, skriv eventuelt disse tanker ned. Ved sådan en sundshedserklæring kan det blive meget lettere at definere, hvorfor man skal komme op af sofaen og afsted til dagens træning – og hvorfor man ikke skal gå all in på fredags godterne.

Lad træning blive en naturlig del af din hverdag:
Alle former for fysisk aktivitet gavner din sundhed. Jeg sørger for at variere min træning. Jeg både styrketræner og konditionstræner – det er for mig (personligt) vigtigt at være “god” på begge træningsområder, og det hjælper variationen af træningen mig med at blive. Dertil giver træning mig energi, og dette er et vigtigt middel til at kunne klare alle de ting som jeg skal i løbet af dagen. Træner du ikke så meget for tiden, så skal du over det punkt hvor træning er umulig og hårdt – men jeg lover dig, når man er over det punkt, så er træningen en fornøjelse.

Man kan også holde sig sund uden at føle, at man træner. Dette kan du gøre ved at inkorporere fysisk aktivitet i din hverdag. Eksempelvis kan du vælge at tage cyklen på arbejde, eller have et mål om at gå minimum 10.000 skridt dagligt. Lidt motion er bedre end ingen motion.

Vær positiv!
Allerede fra morgenstunden prøver jeg at gå ind til en ny dag med et smil på løben. Ny dag – ny start. Denne tilgang har jeg erfaret har hjulpet – den gør, at jeg er meget mere glad! Smil til verden og den smiler til dig. Glæde skaber energi, og herigennem får jeg energi til at holde mig sund – også i julen.

Sørg for at få nok søvn:
Søvn er en vigtig faktor i forhold til sundhed, og jeg fungerer personligt bedst, når jeg har fået 10 timers søvn. Hvis jeg ikke får min søvn, er jeg uoplagt, træt og stresset. Herunder får jeg også lyst til at spise usundt, hvis jeg ikke får min søvn. Dette skyldes, at mangel på energi kan være med til ukontrolleret madindtag.

Forkæl dig selv:
Når jeg har meget om ørerne, eller har opnået et mål, så er jeg ekstra god ved mig selv. Denne selvforkælelse kan bestå af at købe et nyt stykke tøj, have en eftermiddag med fodbad, levende lys og ren afslapning eller spise en eksklusiv flødebolle fra f.eks. Summerbird. På denne måde finder jeg energi til at gennemføre den travle hverdag med nye mål.  Faktisk køber jeg næsten hvert år en julegave til mig selv. Det er nemlig vigtigt at være god ved ikke kun andre, men også sig selv!

Med disse ord, håber jeg at du er inspireret til at tænke en ekstra gang over, hvordan du personligt selv kan undgå at have en alt for usund jul. Husk på, at usunde sager ikke skal være ulovligt. Alt med balance, det kan sagtens være sjovt og nemt at leve sundt.

Rigtig god jul.

10 FACTS ABOUT ME #4

  1. Mine øjne hader, hader, hader rå løg. De begynder at reagerer, hvis Casper skærer løg i køkkenet, og jeg sidder i stuen. Hvis jeg selv skal bruge løg når jeg laver mad, er det sikkert, at jeg kommer til at stå og tude over gryderne.
  2. Når jeg står op, er det første jeg gør at børste tænder. Jeg kan slet ikke fungere uden, at mine tænder er børstet. (Jeg børster dem selvfølgelig også om aftenen. dåååh). Til gengæld multitasker jeg næsten altid imens, for jeg synes også, at det at børste tænder er virkelig (!) kedeligt! Jeg kan sagtens sætte kaffe over, rede sengen, tjekke blogge etc. imens. Så er jeg også sikker på, at jeg får børstet dem grundigt igennem hah!
  3. Min sodavand (eller danskvand) kan KUN have for lidt brus!
  4. Jeg har ikke været til frisør siden marts. Jeg kan mærke, at mit hår er begyndt at hade mig. lidt.
  5. Jeg har en irrationel frygt for frøer. Du må ikke spørge, hvorfor. Jeg kan bare ikke klare frøer. Deres tilsyneladende klistrende hud, og utilregnelige hoppen rundt. Bradr.
  6. Jeg kan spise berniasesovs til alt. Det er efterhånden blevet en ting, at jeg elsker berniasesovs, og min svigermor driller mig med det når hun laver mad, hvor hun serverer sovsen til. Selvfølgelig en ekstra stor portion nu, hvor jeg spiser med.
  7. Mine to hunde er af racen Shetland Sheepdog, og er begge tæver. De er to forskellige farver; sort/hvid og blue merle. Den sort/hvid hedder Mercedes og den blue merle hedder Temptation. Det er ikke just de mest almindelige hundenavne, men det er heller ikke helt almindelige hunde hæhæ <3 Hvis du er nysgerrig (hold nu op, det er du jo) så kan du se dem lige her.
  8. Jeg er vokset op med hund (og alskens andre dyr) i hjemmet, og købte min egen hund da jeg var 14 år (farvel konfirmationspenge). Livet med hund kan være mindre spontan end ellers, og der er andre ting, der skal tages hensyn til, men jeg kan slet ikke undvære dem.
  9. Jeg har dyrket sporten agility med mine hunde på højt konkurrenceniveau, og er uddannet agilityinstruktør.
  10. Jeg kan også godt lide katte, og ønsker mig én når vi en dag flytter i hus.

 

Læs de andre spændende (hah) indlæg lige her, her og her.

………………………………………………………………………….

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

THURSDAY PICK-ME-UP: ITALIAN IRISH COFFEE

Thursday pick me up anden udgave standard tekstirish coffee

Så blev det sørme torsdag igen. Det betyder selvsagt en ny slags drink her på bloggen. I sidste uge lavede jeg gløgg, og det var mums. De andre indlæg med drinks kan du læse lige her.

I dag er det en ganske kærkommen drink vi skal lave. En Irish Coffee.
Denne drink har en lidt sentimental værdi for mig. Det var nemlig sammen med Casper, at jeg første gang smagte en Irish Coffee.

Det er efterhånden et par år siden, at han introducerede mig for denne lækre og varme drink. Det var i hvert fald imens vi boede på Nyborgvej her i Odense, og det er halvandet år siden. En regnfuld efterårsaften trængte vi til lidt hygge, og vi gik en tur op til byen, hvor vi endte på Franck A (den er sidenhen lukket, og nu ligger der i stedet en Jensen Bøfhus). Vi endte ved en af deres borde udenfor, og under den store parasol med varmelampen tændt, sad vi lunt og i læ for regnen, der trommede på sejlet over vores hoveder.

For at lune os lidt efter den lettere våde gåtur besluttede Casper, at vi skulle have en Irish Coffee. Jeg havde, som skrevet, aldrig smagt drikken før, og var måske nok lidt luren ved at skulle bruge penge på en drink, jeg ikke engang vidste, om jeg kunne lide. Men bestilt blev to varme whiskey med flødeskum.

Imens vi sad og skuttede os under de sorte tæpper, der var os til rådighed i kulden, fik vi vendt verdenssituationen og inden vi så os om, stod der to høje glas på bordet med ekstra whiskey on the side.

Jeg så noget mistroisk på den varme kaffe toppet med flødeskum, og havde min tvivl omkring Caspers bedømmelse af mine smagsløg. Men ak; jeg kunne ånde lettet op da den første varme tår ramte mit svælg. For min smagsløg dansede tango og rumba på én og samme tid. Smagen af den varme kaffe blandet med den stærke whiskey, sødmen fra sukkeret og fedmen fra fløden var ét samsurium af delikate toner og bombastiske smage. Hele molevitten blandet godt sammen skøjtede som en linedanser over mine smagsløg, og lykken var ligeså stor som indeholdet af min bland-selv-slik-pose. Ahhh.

Aftnen forløb, som aftener med Irish Coffee nu engang gør det; hurtigt, legende, hygsomt og med en hyperenergisk snøvlen sidst på aftenen skabt af koffein og alkohol. For det blev selvfølgelig ikke ved det ene glas. Gør det nogensinde det?

Nu håber jeg at kunne dele min glæde over denne varme drink med jer. Drikker nogle af jer Irish Coffee eller kunne måske finde på at prøve det nu? Hvis du ikke har smagt drinken før, kan jeg fortælle, at smagen selvsagt primært består af kaffe. Hvis du ikke kan lide kaffe, er det derfor en anelse op ad bakke med denne drink. Kan du lide kaffe, så forestil dig smagen af kaffe med en skarp, men sød smag fra whiskey og sukker, samt en varm og cremet smag fra fløden. Mums siger jeg bare. Prøv det!

Denne udgave er lidt en særudgave. Jeg har nemlig piftet fløden op, og valgt at piske Galliano i den. Som om der ikke var nok alkohol. Galliano smager af vanilje, og det er en rigtig lækker smag til kaffen, og den fede fløde. Derfor er denne udgave en Italian Irish Coffee. Selvom dette bogstavelig talt er lidt af et oxymoron, så kan det lade sig gøre, da Galliano er opfundet i Italien og whiskey’en er Irsk – deraf det normale navn Irish Coffee.

IMG_7285 IMG_7286 IMG_7288 IMG_7290 IMG_7292

Følgende opskrift er beregnet til to drinks

INGREDIENSER
6-8 cl whiskey
4 cl Galliano
200 ml fløde (tag nu bare den med gode høje procenter)
Kandispinde eller rørsukker
Kaffe

SÅDAN GØR DU
Bryg en god kande kaffe (hvis ikke du allerede har en stående). Det må gerne være en stempelkande, men en sådan har jeg desværre ikke, så det blev på den almindelige Wilfa. Pisk imens din fløde med ca. 4 cl Galliano.
Hæld kaffen i to glas – gerne så der er plads til en god klat fløde ikke.
Hæld nu 3-4 cl whiskey i hvert glas. Mængden afhænger af, hvor stærk du kan lide din Irish Coffee. Nu skal enten kandispind (jeg brugte to i hvert glas fordi jeg er en sukkergris) eller rørsukker i drinken. Nu topper du drinken med fløde efter smag (igen, jeg hælder til devisen ‘hellere for meget end for lidt’). SÅ har du en lækker Italian Irish Coffee.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Denne drink tager lidt længere tid end normalen. Kaffen skal brygges, fløden skal piskes og du skal rumstere lidt i køkkenet. Det tager alligevel ikke mere end højest 15 min at lave denne drink, er det er hvis din kaffemaskine tager sig god tid, eller fløden bare ikke vil piskes. På en skala fra 1-6 får den derfor 3 flaske i sværhedsgrad.

Har du ikke læst de andre Thursday Pick-Me-Up indlæg kan du læse dem her og måske få grundlag for weekenens fornøjeligheder. 

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin.

…………………………………………………………………………………………………………..

DYRE (OG UREALISTISKE BLOGGER) ØNSKER

Dette indlæg skal handle om bloggerudstyr og ønsker. Men jeg er sikker på, at ikke-bloggere også vil finde indlægget interessant. Det er nemlig min overbevisning, at flere og flere går op i de billeder de tager, og fra at klikke løs på digitalkameraets lidt løsslupne udløserknap, overvejer man mere og mere de motiver man foreviger. Det gør jeg i hvert fald. Det handler ikke længere om, hvor mange billeder man kan tage med det smarte kamera, men hvor gode disse billeder er.

Jeg har de sidste mange (!) år taget billeder med et ganske udmærket Canon 1100D spejlrefleks. Det  har opfyldt alle de behov, jeg har haft når det drejer sig om fotografi (altså, så meget andet kan det heller ikke rigtig. Det starter i hvert fald _aldrig_ kaffemaskinen!), og det tager rigtig fine billeder. Det er især begyndt at oppe sit game efter, jeg har dyrket lidt autodidakti omkring fotografering, og jeg kan se, at billedkvaliteten bliver bedre og bedre her på bloggen. Den kurve har jeg tænkt mig at opretholde. Her kan jeg sagtens bruge mit spejlrefleks. Især når det er til photoshoots herhjemme. Det er mere besværligheden, der opstår når jeg skal have kameraet med rundt.

Det er der flere grunde til. Jeg er for det første ved at pådrage mig en skulderskade, hver gang jeg skal have mit spejlrefleks med rundt. Det vejer et ondt år, og fylder ligeså. Hvilket er en anden grund til, at det er udfordrende at have med rundt. Det tager rigtig gode billeder, men for pokker, hvor er det dog et skrummel at slæbe med rundt, og det er sgu ikke særlig handy i min lille (ahem altså alt er relativt ikke) håndtaske. Det er ikke altid, at jeg lige planlægger de billeder jeg tager til bloggen. Det er aldrig til at vide, hvor eller hvornår  jeg kommer forbi en fin væg, en flot dør (jeg har en fetish for smukke husdøre hæhæ) eller føler mig ‘on point’ til et lækkert outfitbillede. Jeg skyder som regel spontanbilleder med min telefon. Den tager relativt gode billeder. Men det er altså ikke billeder af spejlreflekskvalitet. Men jeg orker ikke, at slæbe mit spejlrefleks med mig overalt.

Jeg begyndte derfor at lede efter et mindre kamera. Den nyeste nye funktion indenfor kameraer (i hvert fald i mit langsomme kameratempi) er indbygget Wifi. Indbygget Wifi sagde jeg!! Det er underlyneme smart! Så kan man bare overføre sit billede direkte til ens smartphone, og wupti; to sekunder (det løgn, 10 minutter senere for man skal jo lige lægge filter på og finde på smarte hashtags) så ligger billeder på Instagram. Jeg er mind blown over denne funktion, og alene af den grund overvejer jeg et nyt kamera.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at et digitalkamera overhovedet ikke var vejen at gå (heller ikke selvom de er noget mindre end mit spejlrefleks). Så faldt jeg over begrebet ‘spejlløst systemkamera’. Det er den digitale pendant til det analoge kamera. Det her kan du bare skifte objektiver på OG størrelsen svarer mere til en æske rosiner ifht. mit spejlrefleks. S.k.i.d.e. smart!

Jeg er derfor begyndt at kigge på spejlløse systemkameraer, og jeg har hurtigt kunne fornemme, at Olympus er den store spiller på dette marked. Nikon har også en fin omgang modeller at vælge imellem, imens Canon virker en anelse (okay håbløst) bagefter på dette ellers geniale kameraudbud. Et spejlløst systemkamera virker oplagt til håndtasken – hvad end du er blogger eller ej.

Kamera collage{ 1 // 2 // 3 // 4 // }

Jeg har i et stykke tid haft øje på ovenstående kameraer. De kan alle erhverves i butikken Click i Odense eller på hjemmesiden. De er allesammen spejlløse systemkameraer, og de passer allesammen i min lille taske. De kan sikkert også være i min jakkelomme. Med et kamera på den størrelse behøver jeg ikke overveje om jeg gider slæbe mit kamera med mig på tur. For jeg behøver slet ikke at slæbe det. Jeg kan også nemt og hurtigt lægge smækre billeder på Instagram (og vi ved jo godt, at det ér det vigtigste!), og endda uploade billeder til facebook! Arhmen det er SÅ smart, jeg forstår det næsten ikke. Jeg overvejer endda lidt at sælge mit spejlrefleks (det er virkelig godt såfremt nogle af jer skulle være interesseret), bruge salgspengene fra det og smide lidt ekstra i økonomikassen, og så investere i sådan et smart kamera her.

Er der nogen af jer derude, der har et sådan smart kamera og kan give nogle anbefalinger heromkring?

Ps. Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg dyrker gennemsigtighed ganske fint her på bloggen, hvorfor du selvfølgelig vil læse, såfremt et indlæg er sponsoreret. Alle mine indlæg er uanset hvad udtryk for mine helt og holdne egne meninger, (og dem har jeg en del af), så du vil altid få det råt for usødet herinde. 

……………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

HVORDAN JEG HAR DET NÅR// MY FACE WHEN #4

Som den opmærksomme læser nok har bemærket, så har jeg i dag puttet en ekstra overskrift på indlægget. Det er fordi, jeg fremover vil kalde disse indlæg “My face when…”. Bare så I er med derude 😉 Jeg synes, at den overskrift giver lidt større muligheder for mig når jeg skal udtrykke mine følelser igennem disse korte gif’s.

Hvad synes I om disse indlæg? Jeg morer mig ret kosteligt, når jeg skal lave dem. Jeg ser dog frem til, at min tid og inspiration til bloggen bliver bedre når vi afleverer speciale, og jeg har SÅ mange gode ting i ærmet. Indtil da; My face when…

…………………………………………………………………………………………….

Jeg virkelig prøver at finde julestemningen frem, men speciale har sat en stopper for den missiongiphy1

Jeg skal aflevere næsten halvdelen af min løn til SKAT (der alligevel bare giver pengene til fuskere)
giphy2

Deadline for speciale nærmer sig
giphy4

Jeg kun bliver tilbudt sort kaffe
giphy3

Vi får et afsnit af specialet tilbage fra korrektur
giphy5

Andre mennesker ikke skal skrive eksamen/speciale op til julgiphy6

Jeg forestiller mig, hvordan det er at sende speciale til print
giphy7

Min far kom på besøg og havde chokoladekalender med fra min søster <32008

Jeg går forbi dr. Adams i Odense (tøjbutik, red.)giphy9

Jeg har stået for aftensmaden herhjemmegiphy10

Har du ikke læst de andre indlæg med gif’s kan du læse dem her

…………………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

THURSDAY PICK-ME-UP: ALKOHOLFRI GLØGG

Thursday pick me up anden udgave standard tekstIMG_7268Julen er endelig kommet indendøre i vores lejlighed herhjemme. Casper have bådet hjembragt et kalenderlys OG lys til adventskrans i forgårs. Min far var også forbi til en kop kaffe, og aflevere to fine “må-gerne-pakkes-op-inden-jul”-julegaver fra min søster. Den ene var en lækker chokoladekalender. Havde det ikke været for hende havde jeg slet ikke haft én i år. Og det havde virkelig ikke fungeret for mig. Jeg har bare haft så pokkers travlt de sidste par uger, og mine gode intentioner om, at på trods af speciale, så skulle julen for én gang skyld kunne mærkes herhjemme, er blevet fejet virkelig af banen. Jeg blev derfor SÅ glad for hendes to gaver. Den anden kan du se på snappen (jhardis).

Derfor skulle denne uges drink selvfølgelig være en gløgg <3 Men ikke, hvilken som helst gløgg. Jeg har nemlig valgt at lave en alkoholfri version. Selvom jeg hver eneste uge lægger en ny drink op med alkohol i, så synes jeg, at denne gløgg skal være alkoholfri. Det er der flere grunde til; en gløgg smager for det første ligeså godt alkoholfri som med alkohol, og man kan få fine alkoholfri vine – både røde og hvide. Derudover oplever jeg, at gløgg ofte bliver serveret på tidspunkter og steder, hvor man måske skal sætte sig ud i bilen efterfølgende, eller hvor der måske er børn til stede. Så kan den ligeså godt være alkoholfri. Derudover så tror jeg, at december er præget af nok alkohol i forvejen, og så er det jo faktisk heller ikke alle, der bryder sig om, at deres varme og søde drik indeholder procenter.

Derfor præsenterer jeg dette alternativ i dag. Selvom den er alkoholfri, så smager den virkelig godt!IMG_7258 IMG_7259Følgende opskrift er til to mindre kopper

INGREDIENSER
En halv flaske alkoholfri rødvin (eller hvidvin – jeg købte min i Fakta, og den er god!)
To kanelstænger
En vaniljestang
Rørsukker
En spsk nelikker
4 stjerneanis
Mandler efter smag
Rosiner efter smag
1/2 spsk allehånde
1/2 spsk hele peberkorn

SÅDAN GØR DU
Hæld en halv flaske rødvin i en gryde på medium blus. Smid nelikker, stjerneanis, allehånde og peber i gryden. Skær vaniljestangen op og bland 1 spsk rørsukker med vaniljemassen. Denne (ikke stangen) skal også i gryden. Derudover skal der ca. en lille spsk rørsukker i udover. Bring rødvin samt krydderier i kog, og lad det koge et par minutter. Hak mandlerne til en passende størrelse, og put i dine glas sammen med rosinerne.
Når rødvinen har kort nogle minutter sigtes krydderierne fra, og væsken hældes i glassene. Nu er din færdige og alkoholfrie gløgg parat til at blive nydt.

FORBEREDELSESTID / SVÆRHEDSGRAD
Denne gløgg er forholdsvis nem at lave. Jeg havde alle krydderierne i forvejen i køkkenskabet, og det eneste jeg manglede var den alkoholfrie rødvin. Den kan let findes i ethvert supermarked. Det kræver dog lidt forberedelse skulle man lige pludselig få gløgg-cravinger, men har du alle ingredienserne ved hånden bruger du ikke mere end 15 min på at lave denne gløgg. På en sværhedsgrad fra 1-6 får den derfor scoren 3.

IMG_7262 IMG_7270 IMG_7272

Husk, at du kan se mine andre indlæg med lækre drinks lige her.

……………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

REAL STYLE HOME EDITION #1

Jeg har før udgivet Real Style indlæg, hvor vi har set outfitinspiration fra mennesker, hvis stil jeg beundrer. Dem kan du se her og her. En vigtig faktor ved disse indlæg er, at de er baseret på rigtige personer og deres daglige stil. Det er alså ikke som sådan stylet outfits, men derimod billeder af deres stil som den tager sig ud til hverdag. Det er netop en vigtig pointe med disse indlæg; at inspirationen ikke kommer fra et mode- eller boligmagasin, eller er en del af en ofte uopnåelig fantasi. Det er inspiration fra rigtige og ægte mennesker – og det er klart i disse, at jeg finder størst inspiration. Jeg håber derfor, at du også kan finde inspiration i disse indlæg.

Denne gang har jeg igen fundet inspiration fra en person, hvis stil jeg beundrer meget. Vi skal dog se et hjem, og ikke et outfit. Jeg frekventerer selv dette hjem ganske meget – det tilhører nemlig min specialemakker Charlotte, der bor her, og vi har i de seneste par uger haft fast skrivebase hos hende.

Jeg finder en stor ro i hendes hjem, og jeg nyder at sidde og skrive speciale her (om end jeg nok vil nyde at være her endnu mere, når vi er færdige). Charlotte siger selv om hendes hjem; “Jeg bor meget minimalistisk, og jeg nyder, at der er ro omkring mig i form af få, men velvalgte objekter i mit hjem. Her er lyst, og jeg har en monokrom stil, uden alt for mange, for mig, forstyrrende farver. Jeg har dog én farve i mit hjem, i form af mine mange grønne planter. Den grønne farve i planterne går igen flere steder, og skaber derved en helhed i mit hjem. Jeg elsker at arrangere små stilleben, hvorfor disse også er at finde mange steder. Jeg rykker ofte rundt på disse, og skaber forskellige udtryk igennem dem.”

Charlottes hjem er til stor inspiration for min egen boligindretning. Hun formår at skabe et personligt, men rent udtryk i hendes hjem, hvilket jeg ser som en stor kunnen. Hun blander forskellige brands, og der er både objekter fra den dyre og den lidt mere prisvenlige klasse i hendes hjem.

IMG_7132{ Jeg elsker, at den overeksponerede Hay hånd ikke kun står til pynt, men skal arbejde for sin plads IMG_7140{ Gulvtæppe fra H&M Home – sofabordet er designet og lavet af en veninde – daybed har Charlotte og hendes forældre selv ombetrukket – tæppe fra Klippan – stor plakat købt i Brandts’ museumsshop – billeder i ramme fra kunstneren Kathrine Iversen // Minimalistic Mess }IMG_7149{ Et stilleben, der findes mange og fine af i Charlottes hjem } IMG_7151 IMG_7157 IMG_7186 IMG_7187 IMG_7205 IMG_7215 IMG_7223{ Sukkulenter giver farve og liv i lejligheden, der er præget af hvid, sort og grå } IMG_7238 IMG_7242 IMG_7251 sukkulenter{Flere sukkulenter – her er det en Bronzeroset og en Hottentot (jeps det er navnet) }

Jeg håber, at I også kan finde inspiration i disse indlæg. Hvad synes I om indretningen i denne lejlighed?

……………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

GÆSTEINDLÆG: JULIE MONBERG JULER

Som I ved, så bruger jeg meget af min tid på at færdiggøre mit speciale med min specialemakker. Bloggen halter deraf lidt efter, og inspirationen ligger på et meget lille sted.

Jeg har derfor spurgt nogle af mine yndlingsbloggere om de ikke vil hjælpe med lidt god stemning herinde på bloggen imens min hjerne står på standby. Der vil derfor komme nogle blogindlæg fra dygtige gæstebloggere indtil jeg er helt færdig med speciale, og igen er blogger-fit for fight!

Den første gæst vi skal tage imod er kære Julie. Julie skriver på sin blog under eget navn; Juliemonberg.dk og du kan også finde Julie på Instagram

Jeg er fast læser hos Julie, der altid leverer velskrevne, gennemtænkte og smukke indlæg. Jeg håber derfor, at I vil tage godt imod Julie i dag d. 1. december <3

……………………………………………………………………………………………….

 

Kære Jeanettes læsere. Det er 1. december og Jeanette er ved at lægge de allersidste kræfter i sit speciale. Jeg sad selv i samme situation for små fem måneder siden, og jeg kan derfor skrive under på, at det er en tid, hvor der ikke er plads til meget andet. Pyh! Derfor har Jeanette spurgt mig om, om jeg kunne have lyst til at gæsteblogge her på Let’s Blog Some Shit. Og selvfølgelig vil jeg det – med glæde!

Jeg hedder Julie og driver livsstilsbloggen juliemonberg.dk, hvor jeg skriver om alt fra anbefalelsesværdige restauranter, gode drinks, hverdagshygge og boligindretning. Jeanette har jeg været så heldig at lære at kende personligt igennem vores kandidatstudie, Designledelse, og derfor vil jeg selvfølgelig gøre mit bedste for at støtte hende i den sidste intensive studieperiode – dét ved at bidrage til at holde lidt liv og glade dage her på hendes skønne blog.

Fordi det i dag er 1. december og fordi jeg er en seriøs juleelsker, synes jeg, at det er oplagt at lade mit gæsteindlæg handle om den skønne, hyggelige, søde og kærlige juletid. Jeg vil så gerne bidrage til at få alle, selv de personer, der knokler med eksaminer eller andet krævende her i juletiden, i julestemning. Derfor får I her en strimmel af mine julebilleder fra de seneste dage. Forhåbentligt kan billederne sprede en masse juleglæde og julestemning blandt jer alle sammen. God fornøjelse!

SAMSUNG CSC

[ I søndags tog min kæreste og jeg vores julepynt ned fra loftet og gjorde vores lejlighed juleklar ] SAMSUNG CSC

[ I morges stod jeg op til den fineste december morgen, hvor himlen var lyserød og fyldt med flere hundrede fugle ]

SAMSUNG CSC

[ Jeg har ikke altid tålmodighed til at klippe og flette julehjerter, men disse fra Føtex var klippet på forhånd – nemme at gå til og super elegante ]

SAMSUNG CSC

[ Juletræet blev også købt og pyntet i søndags. Vores lejlighed er lille, men altid stor nok til et ordentligt juletræ ]

SAMSUNG CSC

[ Det er først rigtig jul, når vores julestel fra Royal Copenhagen tages frem. Og det skete i morges. Yay! Jeg lover jer for, at min kaffe smagte himmelsk ]

SAMSUNG CSC

[ Hvad er julen uden julegodter? I weekenden bagte min mormor, morfar og jeg traditionen tro julebag på livet løs, imens julemusikken kørte i baggrunden ]

SAMSUNG CSC

[ Det første julenips købte jeg for en lille måneds tid siden i Søstrene Grene – jeg kunne simpelthen ikke lade være. Se lige de fine og eventyrlige julekugler ]

SAMSUNG CSC

[ Min kæreste og jeg købte nyt julepynt til juletræet sidste år. Blandt andet disse charmerende trommeslagere. Jeg synes de er helt fantastiske og så magiske ]

SAMSUNG CSC

[ Julen er for mig noget ganske særligt, og det skal selvfølgelig skinne igennem på min blog. Derfor åbner jeg hver søndag i advent en låge i min adventskalender, som indeholder en giveaway. Indtil den næste låge åbnes på søndag, kan I derfor vinde livsstils- og indretningsbogen The Kinfolk Home”  – held og lykke ]

Jeg håber, at jeg har formået at sprede lidt god julestemning. Hvis I har lyst til endnu mere julestemning, så skal I være velkomne til at kigge forbi min blog eller Instagram (@juliemonberg), hvor jeg hele december måned juler igennem.

Til sidst vil jeg sige tusinde tak til dig Jeanette fordi, jeg måtte gæsteblogge her på Let’s Blog Some Shit. Som du ved, er jeg trofast følger, og jeg nyder simpelthen alle dine sjove og tankevækkende indlæg. Pøj pøj med specialet, søde du.

Og rigtig glædelig 1. december til jer alle. Er I i julestemning?