Det er altså ikke fordi jeg har travlt (løj hun…)

Kender du det, at dagene bare tager hinanden? Den ene dag forsvinder på mystisk vis og forvandles til den anden? I den proces bemærker du slet ikke, at mandag lige pludselig er forvandlet til fredag. At når klokken er midnat sker der automatisk et skifte og dagene ændres? Helt uden noget større postyr eller bare et enkelt lille memo forvandles og fordrejes mine dage på magisk og mystisk vis, og selvom jeg ofte kigger på mit armbåndsur, så registrerer jeg ikke helt rigtig, hvad klokken er. Jeg lægger i hvert fald ikke synderlig mærke til det under alle omstændigheder.

Billedet ovenover er fra denne weekends afterparty til Havnekulturfestivalen. Jeg afviklede afterparty nede i Kunsthal Ulys og fik dette fine og ret beskrivende billede den ene aften. 

Jeg konstaterer blot tørt, at viserne har rykket sig. For min skyld kunne de velsagtens have flyttet sig baglæns som forlæns. Jeg ville ikke bide mærke i det.

Tiden er en underlig størrelse. Vi har altid den samme tid. Talemåden der siger, “jeg har masser tid” føler jeg er lidt misvisende. For vi har altid den samme mængde tid at gøre godt med. Vi har hverken mindre eller mere tid. Et døgn er, som regel og plus/minus med et par sekunder, 24 timer.

Det handler om, hvad indholdet i tiden betyder for os. For har vi ikke fyldt tiden ud med indhold, ja så kan det antageligt snildt føles som om, vi har masser tid. Og fylder vi vores døgn med aktiviteter og indhold så bristepunktet nærmer så, føles det logisk nok omvendt som om vi intet tid har.

Men vi har de samme antal timer om vi blokker vores dage med aktiviteter eller ej. Døgnet bliver ikke hverken kortere eller længere.

Selvom det dog føles sådan i disse sommertider, hvor lyset virkelig skaber en illusion om, at døgnet lige pludselig indeholder langt flere timer end som så.

Det benytter jeg mig overordentlig meget af for tiden. Jeg rider på illusionen om, at døgnet ikke kun er begrænset til 24 timer. Det er nu i grunden heller ikke særlig mange timer. Jeg dyrker gerne 30 timers døgn for tiden. Mindst. Og selvom min egen illusion og indbildning angående døgnets antal timer, måske er en forbipasserende sommertrend, så er det en trend, der klæder mit liv for tiden.

For ja; jeg har travlt. Jeg har masser tid. Og jeg fylder den op på samme manér som når jeg fylder mit bæger med tag-selv-softice. Langt op over kanten og gerne med en mistænkelig stor top prydet med alskens drys og karamelsovs. Et bæger med et overflod af lutter gode sager. Sådan er mine dage og mit liv for tiden.

Det betyder dog, at min softice nogle gange både når at smelte og jeg når heller ikke at smage alt toppingen jeg selvfølgelig absolut må have på.

I bogstavelig betydning og uden metaforer; jeg skal og når mange ting, men nogle ting når jeg bare ikke. Min træning er f.eks. på det nærmeste ikke-eksisterende for tiden. Min familie kunne ligeså godt bo i Timbuktu, og bloggen. Få mig ikke til at starte min tale omkring bloggen! Den halter. Det gør den altså. Der er nu ikke nogle af tingene, der giver mig dårlig samvittighed. Tværtom. Det gør mig glad, at jeg har så mange ting at tage mig til. At jeg er god til at fylde mit isbæger op. (Ja nu kom vi tilbage det til pokkers is! Jeg kan ikke styre mig). For det betyder, at jeg får en på sinkadusen, hvad angår oplevelser. Jeg tror ikke, at jeg tidligere har kunne håndtere så mange timer på job, aftaler, møder, søde mennesker og ikke at glemme festlige lejligheder før uden at føle den mindste smule stress. Og jeg ved, hvordan det er at være ramt af stress (læs gerne dette indlæg med mine tanker omkring, hvordan du kommer bedst igennem en stresset periode, eller dette indlæg omkring, hvordan det er okay ikke altid at ligge i overhalningssporet).

Når jeg påstår, at jeg som sådan ikke har travlt, men bare nyder livet med gode aktiviteter, lyver jeg helt sikkert også. For jeg HAR travlt. Men for pokker for elsker jeg det.

Jeg surfer i øjeblikket på en gigagod bølge, og jeg har ikke tænkt mig at hoppe af surfbrættet foreløbig. Jeg befinder mig ret godt her på toppen af de massive vandmasser, hvor den friske luft, havbrise og havgus pjasker mig i ansigtet. Jeg kan trække vejret helt ned i tæerne, og jeg elsker, at jeg instinktivt tager mit næste træk og hopper videre fra den ene bølge til den næste uden at skulle overveje hvordan.

Jeg brygger på at indlæg, hvor jeg skriver omkring, hvad det egentlig er, jeg arbejder med og hvornår. Så I kan få et indblik i min hverdag, og hvorfor jeg arbejder på ukonventionelle tider af døgnet (alt efter kontekst selvfølgelig). Og ikke mindst, hvorfor jeg elsker det!

Men ja; jeg har travlt, men jeg føler ikke at jeg har travlt. Jeg føler, at jeg laver en masse fede og seje ting, som giver mit liv indhold. Og så må jeg nogle gange jonglere lidt mellem døgnets 24 timer for at få det hele til at hænge sammen. Men hvis jeg ikke skal gøre det nu, hvor jeg både er single, bor alene, ikke har nogle børn og kan gøre, hvad der passer mig uden at skulle tage hensyn til nogle, hvornår så?

Hvorfor pizzaer er nice, men fritter er lidt bedre

I forrige uge var jeg inviteret til ikke ét, men hele to events hos den nyåbnede Gorm’s pizza her i Odense. Det er unødvendigt at sige, (men nu gør jeg det alligevel), at da de to separate invitationer lå i min mailindbakke, hvinede jeg lidt af begejstring.

Dette skete af flere årsager. Jeg mener; hvem kan ikke li’ pizza? Kan du ikke det er det såre blasfemi, og det må du selv ligge at rode rundt med. Og hvem siger i øvrigt nej til pizza både mandag og tirsdag! Eeehm, ikke mig!

Pizza er nice. Slut. punkt. færdig. Gourmetpizzaer er over the top nice. Men, men, men. Jeg ser mig heller ikke for boujee til at hoppe på en slasket, oliefyldt, osteopslugende pepperonipizza fra min lokale pizzapusher, der endda smider ananas på hans pizzaer (jow vi elsker ananas på pizzaer). Faktisk må den slags pizzaer næsten være på min top tre over bedste pizzaer i verden.

Jeg står dog heller aller nouwensiind over en lidt dyrere pizza med specielt selekteret mel, friske og økologiske toppings og en smag, der er noget bedre end til at blive brugt som en kur imod søndagstømmermændene (ikke, at jeg får tømmermænd), hvor sådan en pizza er lidt for god.

Næ gourmetpizzaer skal nydes for deres smag og lækre ingredienser. Ikke for deres evne til at kurere tømmermænd.

Og nu tror jeg da vist nok lige, at vi fik slået min kærlighed for pizzaer fast.

Selvsagt sagde jeg ja til begge pizzaevents for 14 dage siden. Alt andet havde da været dumt. Så jeg frekventerede Gorm’s pizza, der ligger ved Brandts, og mæskede mig seriøst i pizzaer.

Den ene aften, var vi en håndfuld bloggere fra Odense inviteret til prøvemiddag med en masse andre mennesker. Restauranten var fyldt til bristepunktet. Alligevel føltes det ikke på et eneste tidspunkt som om, at der var trængt eller crowded. Personalet var ligeså fyldt af overskud, som vores bord hele aftenen var fyldt med pizzaer. Dvs. ret fyldt!

Vi fik nogle forskellige pizzaer til bordet, og holdte praktisk taget vores egen lille pizzabuffet. Bare uden skrålende unger og varmelamperne fra den “klassiske” pizzabuffet. På den måde fik vi smagt flere forskellige pizzaer i stedet for kun at smage én.

Aftenen igennem smagte vi (jeg gjorde i hvert fald) nogle af deres lækre drinks og jeg afsluttede det sidste stykke pizza med et glas rødvin. Vi fik også smagt på mange af deres appetizers og lidt af deres pastaretter.

Hele menuen er meget anbefalelsesværdigt, og jeg forestiller mig, at Gorm’s pizza vil være et godt sted for en first date. Det fordi vi altså ikke befinder os i den typiske pizza-biks, hvor aviserne henslængt ligger til afbenyttelse af “slå-tiden-ihjel-indtil-min-pizza-er-færdig” aktivitet. Vi befinder os på en faktisk restaurant, hvor du spiser af pænt service, og er du virkelig anstrengt bruger du selvfølgelig bestik til at opdele din pizza i mundrette stykker. Men stemningen er netop, så du ikke behøver sidde på nåle over at du spiser et fint, fint sted på den første date. Nu er jeg også langt fra anstrengt, så jeg spiste med fingrene begge dage. I min verden skal pizza spises med fingrene. Jeg skal helst have snask på fingrene for at få den fulde pizzaoplevelse. Hvilket vi alle ved er vældig vigtigt.

Er du sådan én, der ikke er god til at spise pizza uden bestik, er det måske en god ide at bruge bestikket. Især på en første date. Men helt ærligt ikke – la’ nu bare vær’ og drop det bestik. Jeg tror desuden fuldt og fast på, at vi får den bedste smagsoplevelse ved at bide os igennem toppings og pizzabund. Gourmetpizza eller ej.

Dagen efter prøvemiddagen var jeg inviteret til en pre-reception, hvor en masse influenter og andre helt sikkert vigtige personer fra Odense og Kbh også var inviteret. Og nej; spørg mig ikke, hvad jeg lavede på den mailiste til den pre-reception. Det var sikkert en fejl – men jeg slog hurtigt til og sagde ja tak inden de nåede at indse bummerten. Og dér stod jeg så. LIGE foran Gorm himself, der forberedte pizzaer og mad i det semiåbne køkken alt imens, han forklarede pizzaeventyret og hvorfor, Gorm’s pizza nu har valgt at imponere Odense med gourmetpizzaer. (Det var bl.a. noget med en fantastisk udvikling af gode gourmetsteder i Odense, og de uforglemmelig gode fynske råvarer af overdådig kvalitet). Han forklarede yderligere, omkring den nye fynske pizza de har kreeret med udelukkende fynske ingredienser. Den fik vi også lov til at smage, og hold. nu. kaje. Den kan du sagtens ladde hoppe i dit svælg en dag. Den var god.

Jeg ved ikke, hvor mange odenseanere, der bliver imponeret af den nye gourmetrestaurant, men jeg blev, uagtet en lidt højere pris end normen på pizzaer, ganske imponeret. Jeg vender helt sikkert tilbage til Gorm’s pizza her i Odense.

Lige som bonus, er er mine to favoritter helt klart den hvide pizza “Denny Special” og deres Hawaiipizza “Gorm’s Hawaii”. Og ja ja ja. Jeg er typen, der elsker ananas på min pizza. Det burde du havde indset tidligere i indlægget, da jeg ævlede om min lokale pizzapusher og min begejstring for hans ananasoverstrøm på hans pizzaer. Men  Gorm’s Hawaii pizza var helt speciel. Med tynde slice, frisk ananas og mascarpone blev den klassiske hawaiipizza lige overhalet indenom med tusind kilometer i timen, og jeg overgav mig totalt til Gorm’s Hawaii.

Vi fik i øvrigt også smagt deres polenta fritter med urtemayo. Og her faldt min transfedtindsmurtehjerte helt pladask. Polentafritter er lavet på majs, og nu tænker du sikkert “ej det bliver da for sundt. Stop stop stop!”, så må jeg selv lige stoppe din tanke der. For det var klasse fritter. Og er der noget jeg ved noget som helst om, så er det altså fritter. I’ve been around the block når vi taler fritter. Både de store, små, tynde, tykke, krøllede, runde, bådudgaven, de sunde bønnefritter  (hahahha det er jo ikke fritter!), de riflede, de lange, de korte – you name it, I’ve tasted them!

Jeg har sågår tattoveret min yndlingspise – cheeseburger og fritter – på min ankel. Se dét er dedikation til en spise. Og selvom pizzaer har mit hjerte nær, så blev jeg helt og aldeles overvundet, da vi fik de polentafritter på bordet. Bum. Færdig. Fritter er bare. En sprød skorpe, ikke alt for hård, men heller ikke alt for blød, med et perfekt afstemt blødt indre, hvis varme køles ned af den dertil hjemmelavet aioli, så temperaturen opnår perfekt afstemning inden biden af fritten tages. En bid, der er en tur i helvede værd. Yes. There I said it. Fritter er så gode, at de må være syndige! Det er jeg overbevidst om. Og polentafritter er sgu også go’kendte!

Gorm’s pizza har derfor min anbefaling, og har du endnu ikke fået slået et smut forbi, hvad venter du så på? Pizza og fritter kan vi spise altid. Altid blev der sagt.

Månedens playliste – Væk fra Jorden

Så kom denne måneds playliste alligevel op lidt før månedens udgang hva’?  Ja ja jeg har oppet mig. Den lyder på 35 sange af 2 timer og 23 minutter. Så er der lidt musisk underholdning din retning.

Denne måned lytter jeg virkelig meget til det mere elektroniske, hvorfor titlen på playlisten også bærer præg af dette. Det elektroniske musik er ofte lidt “væk fra jorden”, spacy og “out there”. Men det er herre fedt, og jeg elsker det.

Samtidig er listen influeret af nogle musikere, hvis musik jeg bare ikke har kunne slippe de her uger. Det er bl.a. Die Antwoord som jeg død og pine elsker herfra, op til månen og tilbage igen. Derfor er de selvfølgelig også med på denne måneds “væk fra jorden” playliste. Jeg har hørt Die Antwoord de sidste fem år, og jeg nyder både mange af deres ældre numre, men jeg er virkelig også nede med det sidste album “Mount Ninji and da Nice Time Kid”. Her lytter jeg meget til Banana Brain, Shit Just Got Real, Gucci Coochie, Rats Rule, Fat Faded Fuck Face, Alien og I Don’t Care. Så ja.. praktisk taget hele albummet!

Die Antwoord er helt sikkert musik, du enten med det samme overgiver dig til, eller musik som du aldrig kommer til at forstå. Jeg overgav mig første gang jeg hørte nummeret I Fink U Freaky og i samme ombæring så musikvideoen dertil. Die Antwoords nyeste musik er også ret fusioneret med mere techno og rave, hvilket jeg dør lidt over. Jeg er helt vild med det.

Men denne måneds playliste har også noget dansk med på listen. Bl.a. Von Dü, hvis genre er i den mere ska/reggaeish side. Jeg har udvalgt nogle af deres numre, som jeg for tiden lytter meget til. De er både ironiske, sjove og samfundskritiske.

Så har vi også lidt Beatrice Eli på listen. Hun er en svensk musiker, hvis musik også er i den pop/elektroniske ende. Hun er homoseksuel og hendes tekster behandler meget dette. Hendes musik er ret dragene, og hendes tekster både samfundsrelevante, personlige og dybe.

Vi undgår heller ikke lidt hip/hop på denne listen. Her lytter vi bl.a. til Anderson .Paak med Off the Ground. Det nummer knuselsker jeg, og det starter derfor denne måneds playliste. Derudover oplever vi lidt Macklemore & Ryan Lewis (det kender du helt sikkert) og lidt mere elektronisk med Boys Noize som jeg ikke kan komme udenom på denne måneds liste. Mest fordi jeg har lyttet absurd meget til det de sidste par uger, så det ville være absurd skulle det ikke med her.

Af mere tehcno + elektronisk finder du også W&W og Kenton Slahs Demon (Jonas og Silas fra When Saints go Machine) og playlisten afsluttes denne måned af lidt grime af Stormzy fra London (han er FOR vild!) og lidt rap også fra London af Tinie Tempah.

Husk, at du kan følge playlisten OG du kan følge mig på Spotify. Det er meget muligt, at denne måneds playliste bliver opdateret i løbet af måneden.

Jeg rejser alene denne sommer – her skal jeg hen

Jeg er nylig single. eller… Nylig og nylig.. Men i hvert fald single i år. Nærmest pr. 1. januar. Det er i hvert fald en status jeg endnu har lidt svært ved at håndtere. Ikke så meget det at være alene. Det faktum, at jeg ikke længere er i et forhold.

Billedet er fotograferet af talentfulde Malene Nelting. Hun videoblogger lige her (hun er skide sjov, så følg hende lige) og du kan se flere af hendes billeder lige her. *

Det er hele dne omkringliggende sfære, der omgiver det at være alene. At være single. Egentlig bryder jeg mig heller ikke synderlig meget om begrebet eller ordet “single”. Ydr. For mig emmer det af desperate tilbud kl. 5 om morgenen på clubben. Det lyder af sørgelige aftener alener på sofaen (og fred være med det! Whatever floats your boat – det er bare ikke lige dér, min båd flyder bedst) og ikke mindst hele “jagten” på apps og sociale datingmedier. Jeg. kan. slet. ikke. have. det.

Tinder sir’ du?

Fuck af sir’ jeg.

Datingapps er noget jeg ikke forstår. Nuvel… der er mange ting jeg ikke fatter en hat af, og datingapps ryger snildt på den lange liste af for mig uforklarlige emner. Alt det her med, at man opretter en profil kun for at sidde og overfladisk vurdere andre mennesker på deres udseende og få, men helt sikkert nøje, udvalgte keywords.

Næ tak du. Jeg klarer mig fint med at dømme folk på den gammeldags facon i levende live. Der kan jeg samtidig også lige tjekke for skæl. Win/win.

Anyways. Det er vist nok en helt anden snak, end hvad jeg egentlig ville med dette indlæg.

For.. Summer is coming!

Og nu når sommeren nærmer sig, og folks uundgåelig tanker, inklusiv egne, strejfer omkring, hvor sommerferien skal tilbringes, stod jeg i år i lidt af et dilemma.

For det er første år siden 2010, hvor jeg IKKE har en kæreste, det er oplagt at tilbringe, i hvert fald en stor del, af sommerferien med.

Og hvad gør man så?

Ja jeg ved ikke, hvad MAN gør, men JEG har booket en rejse alene. Bare til mig selv. Èt flysæde tak. Èn kuffert. Èn tur/retur tak.

Jeg vidste allerede for nogle måneder siden, at jeg ville tage en solotur i år. Mest fordi jeg elsker at rejse, og jeg kan mærke, at jeg desuden har brug for at gøre ting alene. Ikke fordi jeg er single (blergh!) eller alene, men fordi jeg VÆLGER at gøre de ting alene. Fordi jeg vælger at være selvstændig og turde.

Hvis du har læst med et stykke tid herinde ved du, at jeg i januar fandt et ord, der skal guide mig i 2017. Mit ord for året blev ‘courage”. Jeg skal være modig i år. Jeg skal turde. Derfor er det oplagt, at jeg i år tager på en solorejse til sommer.

Bliver vi helt metaforiske og meta (de, der kender mig overordentlig godt vil vide, at jeg elsker ordet meta!), rejser jeg i forvejen solo. Bare gennem livet. Lyder det ikke bare fint? Jeg brækker mig kun lidt i munden af afsky over min egen spirituelle og harmoniske tilgang til livet for tiden. Du behøver ikke holde dig tilbage.

Anyways. Bræk aside. Så skal jeg rent fysisk også foretage en rejse alene til sommer. I weekenden følte jeg, at jeg fik ekstra voksen-point i min glimmerindsmurte-voksenpoint-bog, da jeg bookede flybilletter først til London og derfra videre til Marrakech som er min endelige destination for min sommerrejse.

Yes. Jeg tager til Marrakech. Og jeg er gået udenom alle rejseselskaber, og har booket uafhængige flybilletter hos to forskellige flyselskaber. En mellemlanding var 99,99% uundgåelig uanset, hvor jeg bookede henne. Jeg vurdere derfor, at jeg ligeså godt selv kunne afgøre, hvor mange timer jeg ville vente i London på vej derned og hjem igen. For vente kom jeg til uanset hvad.

Jeg tager afsted de første 14 dage i juli. Her har jeg tre ugers ferie, og bruger den sidste uge hjemme i go’ gamle O’ense.

Det er, som sagt, min første solorejse NOGENSINDE! Jeg er rimelig sicked over det, men samtidig er jeg normalt så selvstændig, at jeg tænker, jeg nok skal få en virkelig lækker tur helt alene.

Hvis du har nogle gode fifs til at rejse solo så send dem lige min vej! Og hvis du har nogle god fifs til Marrakech så send dem også lige min vej.

Jeg mangler endnu at booke overnatning, men der har jeg allerede luret på flere riads gennem Airbnb, så det er hurtigt booket. Jeg lejer også selv min lejlighed ud de 14 dage jeg er afsted, så kender du én, der mangler en to-værelses i et hus i Skibhuskvarteret de første uger i juli, må du også gerne sende dem min vej.

Sikke en masse tjenester jeg kan bede om hva? Det gør jeg mig overordenligt godt i åbenbart.

Jeg ved i øvrigt godt, at jeg har været abnormt stille herinde på min lille side. Men jeg har sååååh travlt, og tiden foran en computer har lidt været nedprioriteret… ej.. det er løgn.. men tiden foran min blog har været nedprioriteret. Det er fordi jeg laver en masse seje, (ja ja vi skal huske at jante er DØD!) ting for tiden.

Bl.a. har jeg lige lavet en podcast. Jow jow det er skam rigtigt. Jeg laver den sammen med en co-producer – Simon Fynbo – og den hedder Kulturcasten. Den handler om kulturlivet i Odense, og den er totalt usaglig, subjektiv og interesseorienteret. Efter vores interesser. Så giv den et lyt lige her på vores Soundcloud konto. Jeg har fået at vide, at jeg har en sprød radiostemme. Det må du selv bedømme. Jeg synes, jeg lyder so m en syg pingvin, men hver sin smag ikke?