Mere savn

/2 Comments/in , , , /by

Foto af: Katarina Natalie KN Photographs

Vinden får mit hår til at kilde mine kinder. Det er på én og samme tid rart og irriterende. Ligesom en drillende brise en varm sommerdag. Det er meget rart at mærke vinden på min bare hud. Men samtidig kilder det. På en irriterende måde…

Jeg kigger ud af vinduet. Undrer mig. Over hvad jeg laver.

Jeg tager et sug på min cigaret. Jeg kan ikke udstå, når folk kalder det smøger. Men jeg gør det selv. Bare ikke nu.

Jeg savner Odense lige nu. Jeg savner mennesker, jeg kender. På en måde er det en ambivalent følelse. For hver gang jeg er ”hjemme” hos mine forældre savner jeg netop byen. Mit eget hjem. Min trygge base.

Men når jeg er i Odense savner jeg min familie. Det er et emotionelt paradoks.

Jeg slukker min cigaret. Lukker vinduet. Sætter mig ved skrivebordet.

Musikken spiller på min telefon. Fever Ray synger ud i lokalet. Det irriterer mig. At musikken fylder lokalet op. Jeg kan ikke forklare, hvorfor…

Jeg finder mine høretelefoner frem. Sætter dem i bunden på min telefon. Lader tonerne strømme direkte ind i mine ører i stedet for at fylde rummet. Det hjælper på min irritation.

Hvordan kan savn være på konfust? Det ændrer sig så hurtigt for mig. Jeg rokker hovedet i takt til musikken. Kigger ud gennem ruden. Ser skyerne danse forbi mine øjne. Konstaterer, at lyset forsvinder langsomt væk fra dagen.

Min kaffe er ved at blive lunken. Jeg drikker den lidt hurtigere. Sætter noget andet musik på min telefon.

Min brystkasse er tung. Nu er det helt mørkt udenfor.

Savn er en mærkværdig følelse. En følelse jeg har følt meget i år. For jeg har mistet ret mange ting i år. Når jeg skriver ting, mener jeg mennesker. Oplevelser. Rare følelser.

Og de ting savner jeg. Jeg savner nogle mennesker, jeg ikke troede, jeg skulle miste. Lige nu savner jeg mit eget hjem. Jeg savner følelsen af at gå rundt med strømpefødder på mit bløde trægulv. Jeg savner at åbne min altandør og kigge ud over byen. Jeg savner lyden, når min nye hoveddør lukkes.

Min brystkasse er stadig tung og min hals snører sig sammen. I år har jeg prøvet at omfavne mine følelser. Jeg har prøvet at acceptere dem. Store som små. Rare som ubehagelige. For det er gået op for mig, at det er okay at føle. At mine følelser er legale. At det godt for mig at føle dem og være i dem.

Følelsen af savn er en af de følelser, der er mere komplekse. Hele mit følelsesregister har udviklet sig det sidste år, så det generelt er ret komplekst. Men ’savn’ er i sig selv en kompleks følelse. For den kan være rar at føle. Fordi jeg savner noget rart. Fordi jeg savner oplevelser, der var rare og dejlige og varme. Og personer der var det samme.

Den kan også være en knugende følelse i maven. En ond følelse, der sætter sig som et stramt net over hele min krop. Så jeg ikke kan være i min krop, men har lyst til at bryde ud.

Jeg har gennem det sidste år lært at håndtere dét. Lært at håndtere de følelser, der ikke er rare. Dem som vi helst glemmer det øjeblik, vi føler dem.

Nogle gange savner jeg at savne. Jeg savner at have nogen at savne. Og det er også en sær følelse. Ikke at have noget savn overhovedet. Hvordan kan man mangle at savne nogen? Eller noget?

Min kaffekop er tom. Kaffen var til sidst mere kold en lunken. Jeg drak den alligevel. Jeg kan se dråber på ruden nu og jeg har igen sat Fever Rays stemme til at spille i mine ører.

 

Fynske Influencers – et sejt fællesskab (og noget om vores event hos OS)

/2 Comments/in /by

Er I også ved at være ret fyldte af julemad og konfekt? Eller er det kun mig?

Jeg tilbringer juledagene hjemme hos mine forældre. Hvilket er dejligt – og fyldt med lidt ambivalens. Jeg kunne se på min story på Instagram forleden dag, at jeg ikke er den eneste, der elsker at komme hjem på besøg til jul – men som også savner sin egen lejlighed og rutiner.

Nu har jeg været “hjemme” de sidste fire dage, og jeg kan godt mærke, at jeg savner mine egne rutiner i Odense. Der varer dog at par dage endnu, inden jeg vender snuden mod Odense.

Men lige inden jeg tog afsted afholdte jeg sammen med Rebecca Brincker et Fynske Influencers event i samarbejde med Odense Symfoniorkester. Og det vil jeg gerne dele lidt mere om herinde.

Jeg tænker nemlig, at der måske er nogle af jer, der ikke er helt sikre på, hvad det dér Fynske Influencers egentlig er. Så det vil jeg udrede her – og fortælle lidt om det event vi afholdte 20. december.

Der er lidt en pre-historie til Fynske Influencers. Rebecca og jeg mødte først hinanden tidligere i år til en bloggerbar på Privaten (den jeg holdte med Christina og Jeanett). Her var Rebecca så frisk at tage med mig hjem til en havefest, der var opstået spontant i min have, mens jeg var til bloggerbar… Ja sådan nogle ting sker åbenbart for mig.

Det var virkelig hyggeligt. Vi endte med at være en masse af mine gode venner og en masse bloggere samlet i min have til sent ud på aftenen. Rebecca lånte en jakke af mig, da vi tog festen videre ind til byen.

Den jakke fik jeg først tilbage for en måned siden. Og indtil da har Rebecca og jeg mødtes utallige gange, hvor vi begge har glemt jakken. Og heldigvis for den dumme jakke, for vi blev ved med at mødes. Og fandt ud af, at vi begge to egentlig var ret seje og nød hinandens selskab.

Vi bloggede begge to, og følte begge, at der manglede et fællesskab blandt alle bloggerne på Fyn. Et community, hvor alle bloggere var velkomne. Hvor vi kunne mødes og udvikles sammen. Lære af hinandens erfaringer og blive bedre til det vi elsker at gøre – at blogge og dele.

Jeg havde allerede oprettet en Facebookgruppe – Fynske Bloggere – hvor alle bloggere kan dele deres indlæg. Både til hinanden og til læsere. Så hvis du gerne vil se en masse inspirerende indlæg fra bloggere på hele Fyn er det i denne gruppe.

Samtidig gik jeg med tankerne om en form for netværk blandt alle bloggere på Fyn og luftede mine tanker for Rebecca. Jeg kunne ikke rigtig sætte flere ord på mine tanker, men Rebecca greb straks bolden – og sammen fik udviklede vi en Facebook-gruppen til Fynske Bloggers. Et netværk for alle fynske bloggere.

Vi udviklede hurtigt konceptet – vi startede med en Instagramprofil, hvor vi formidler inspirerende billeder – og i dag er vi et stærkt community på over 60 medlemmer!

Vi vidste fra starten, at vi gerne ville inkludere ikke kun bloggere, men også insta-bloggere. Altså bloggere, der ikke har et domæne, men blogger fra deres Instagram-profil.

Noget af det vigtigste for os er, at vi mødes fysisk alle sammen og skaber de ægte relationer os alle imellem. Netop for at kunne sætte ansigt på profilerne fra blogge og Instagram og snakke sammen – sådan rigtigt snakke sammen.

Derfor besluttede vi os for at have “meet-ups”. Det er er uformelle events, hvor alle medlemmer af netværket bliver inviteret. Her kan vi mødes, snakke sammen og lære hinanden at kende. Det første meet-up holdte vi på Café Fleuri. De var så søde at sponsorere lækker kaffe og snacks til os.

Og det var denne eftermiddag, at vi talte med nogle af bloggerne om, at vi skulle ændre vores navn fra Fynske Bloggere til Fynske Influencers. Simpelthen fordi vi også inkluderer insta-bloggere og fordi, begrebet influencer er mere dækkende for, hvad vi er.

Vi er influenter, der influerer på de sociale medier. Hvad end det er gennem vores eget domæne, eller gennem en blog på Instagram. Så vi tog en hurtig beslutning og ændrede navnet med det samme. Der er ikke langt fra tanke til handling hos os, hah!

Udover meet-ups holder vi også mere almindelige blogger-events, og det seneste holdte vi i samarbejde med Odense Symfoniorkester.

Her mødtes vi i Kirkesalen (den ligger i “det gamle” museum Møntergården på Overgade), hvor vi blev forkælet med lækre bobler og ikke mindst fine anretninger fra Små Retter. Pernille, der har Små Retter, lavede de lækreste små retter (pun not intended) til os. Jeg kan på det kraftigste anbefale hendes mad! Hun var virkelig også perfektionistisk omkring det!

Bagefter tog vi i symfonien, hvor vi hørte koncerten Christmas Carols. Et samsurium af julemusik fra de sidste 400 år.

Jeg har været i symfonien før, og ved, hvor smuk musikken er derinde. Alligevel blev jeg blæst bagover af den smukke musik og ikke mindst den unge tenor, der sang hele salen op uden en mikrofon. Det er noget af det særlige ved symfonien – de bruger ingen forstærkere. Rummet af lavet så lyden kan bæres uden fortstærkere. Hvilket jeg synes, var helt mageløst. Ikke mindst fordi jeg er vant til, at alt musik jeg hører (fx. på arbejde til koncerter) er med lydforstærkere.

Nå men altså – den aften var virkelig god. Der blev netværket en masse og vi fik alle en fantastik oplevelse.

Jeg synes det er virkelig sejt, at vi har fået skabt det her netværk for alle influencers. Ikke mindst fordi, der findes så mange netværk indenfor alle mulige andre faggrupper. På mit designstudie var jeg også med i et virkelig sej netværk. Og det giver altså noget at være en del af et netværk indenfor ens felt eller fag- eller interesseområde.

Er du med i nogle netværk? Det kan måske være gennem en fagforening, studie eller arbejde? Jeg er så glad for at være co-creator til Fynske Influencers med Rebecca – og virkelig glad for alle de seje mennesker, der har lyst til at være en del af vores community! Og jeg har også tidligere arrangeret andre bloggerevents, så det ligger egentlig ret lige til for mig at lave denne slags.

Jeg tror på, at det er gennem mødet med andre mennesker, at vi kan udvikle os – og ikke mindst møde spændende mennesker, der måske kan åbne nye muligheder for os. Og visa versa.

 

Derfor skal du vælge ét ord som guide for 2018 (og en metode hertil)

/8 Comments/in , , /by

Foto af Rebecca Brincker @hjernestorm

I starten af 2017 valgte jeg ét ord, der skulle være min abstrakte og mentale guide gennem hele 2017. Jeg reflekterede over ordet i dette indlæg, hvor jeg også i store træk deler, hvad mit 2017 har budt på.

I var flere, der var positive omkring min refleksion og nysgerrige på det at vælge ét ord som en indre guide for et helt år.

For selvom det måske lyder uoverkommeligt at følge ét ord gennem et helt år, så har det for mig været noget af det bedste ved året.

Jeg valgte ordet ‘courage‘ som guide i 2017, og det gjorde jeg gennem en relflekterende, men hurtig proces.

Jeg brugte nemlig en skabelon, der kunne guide mig igennem den mentale proces, det er at vælge ét ord som guide.

Skabelonen udfyldte jeg og hængte på min opslagstavle. Så blev jeg hver dag mindet om både mit udvalgte ord, men også om processen og de tanker jeg gjorde mig undervejs.

Da I netop var flere, der delte min begejstring for at droppe nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord som guideline, besluttede jeg mig for at opdatere min skabelon til 2018 og dele den herinde med jer.

Måske den kan komme nogle af jer til nytte?

Der er flere gode grunde til at vælge ét ord for året.

  • Du får en guide gennem alle aspekter af dit liv gennem et år. Det giver en ro og klarhed i forhold til, hvordan du håndterer forskellige situationer.
  • Jeg besluttede mig i 2017 for, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv. Det har betydet, at jeg har udviklet mig meget. I forhold til andre mennesker, i forhold til min familie, på mit arbejde, med mig selv og ikke mindst i de projekter jeg kaster mig ud i. Det giver dig et ekstra skub og selvtillid at have ét ord at “læne” dig op ad.
  • Du SKAL ikke følge nogle forsætter, som du med tiden mister interesse i eller ikke har ressourcer til. Hvad end det er at du vil løbe tre gange om ugen, du skal tabe de sidste famøse fem kg, du gerne vil besøge din familie oftere etc. For mig gjaldt det, at jeg hurtigt mistede interessen i at “overholde” mine nytårsforsætter. Men det har fungeret så godt at have et ord, jeg lod mig guide af i stedet.
  • Det er overkommeligt. Du skal på en måde ikke “gøre noget”. Du skal blot have dit ord i baghovedet og tillade, at du tager dine beslutninger efter det. Men det er noget, du nemt kan inkorporere i dit liv.
  • Du tager dine beslutninger ud fra dit ord. Dette giver en enorm tryghed, da dit ord er dit pejlemærke. For mig betød det, at jeg var modig i mine beslutninger. Jeg følte, at jeg havde noget at støtte mig op ad, og hvor begrænsende det end lyder, så fungerer det helt modsat. Det var en stor befrielse at lade mig guide af, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv.

Skabelonen er ret “nem” at udfylde i den forstand, at den består af tre trin.

Trin 1:
Her skal du skrive en masse ord ned, der inspirerer dig. Jeg har selv skrevet nogle af mine ord ned i skabelonen, og måske nogle af disse også inspirerer dig. Ellers kan du nemt skrive flere til.

Trin 2:
Fokuser på forskellige aspekter i dit liv, og prøv at sætte nogle ord på, hvad du gerne vil opnå for dem i 2018.

Trin 3:
Ud fra de ord du har valgt som inspirerende og dine fokuspunkter, skal du nu vælge ét ord.

 

Kunne du finde på at vælge ét ord som guide i 2018?
Jeg er allerede ved at smage på forskellige ord, der kan være mit holdepunkt næste år. Det vil jeg selvfølgelig også dele herinde. Ligeså snart jeg har fundet på det altså.

 

Fem film jeg så under mit break-up (og som er gode altid!)

/2 Comments/in /by

Der er film, der er bedre på nogle tidspunkter end andre. Da jeg i vinters og foråret skulle bearbejde et forhold, der sluttede efter seks år sammen, opdagede jeg den positive virkning ved, hvad jeg vil betegne som, filmterapi.

Der er nogle film, der er enormt gode til specifikke lejligheder. Bl.a. nogle film, der er virkelig gode, mens man går igennem et break-up og i tiden derefter.

For nogle gange havde jeg bare lyst til at krølle mig sammen under en dyne på sofaen og enten forsvinde i selvmedlidenhed eller fjerne fokus fra de sørgelige følelser.

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der oplever at have det sådan, og vil derfor anbefale fem gode film, der er perfekte, hvis du går gennem et break-up. De er også gode på andre tidspunkter, så listen er egentlig for alle, der gerne vil se en god film. Eller fem. Det er trods alt søndag.

How to be single
Ikke ligefrem en guide til, hvordan vi skal være som singler, men en historie om fire forskellige mennesker, med fire forskellige tilgange til singlelivet. Den er sjov, underholdende og lader dig koble fra i næsten to timer.

Eat, Pray, Love
Denne film er nærmest selskrevet på listen her. Julia Roberts gør det fantastisk som en lettere uselvstændig kvinde, der oplever forvirrede og komplekse følelser omkring forskellige aspekter i livet. Hun oplever at være i et forhold, være single, finde sig selv, finde sin balance, rejse, opleve og udforske verden alt imens hun udforsker sit indre mentale selv, der udvikles og forandres undervejs. Det var bl.a. på baggrund af denne film, at jeg besluttede at booke en solorejse for at udforske både verden og mig selv.

Nu eller Aldrig
Jeg går aldrig galt i byen med hverken Morgan Freeman eller Jack Nicholson. De to hovedpersoner gennemgår processer i livets efterår, hvor de begge har fået terminaldomme. De vælger at dele deres sidste tid sammen, hvor de gennemgår deres ‘bucket lists’. De har hver en liste med ting som de vil opleve inden de dør, og sammen realiserer de disse ting. Filmen fik mig til at reflektere over de ting, jeg gerne selv vil nå at opleve i livet, og den er både opmuntrende, melankolsk og eftertænksom.

Zootropolis
Ingen filmliste uden en animationsfilm i min verden. Kaninen Judys store drøm et at blive politibetjent, selvom det i dyrenes verden ikke er noget, kaniner normalt bliver (eller stræber efter). Hun går imod alle odds, kæmper for sin drøm og tror på sig selv. Filmen fylder en med selvværd og troen på, at selvom man går igennem svære perioder, så kan man godt kæmpe igennem det. Blot man tror nok på sig selv. Judy oplever, selvfølgelig, nogle udfordringer undervejs i processen, inden alting ender lykkeligt. En feel-good-movie, der er perfekt på alle tider i livet.

The Good Place
Det her er en serie, men jeg så den ret hurtigt. Både fordi hvert afsnit kun tager ca. 25 minutter, men også fordi den er virkelig underholdende. Og perfekt distraktion i en forvirrende tid. Kristen Bell har hovedrollen i denne serie som Eleanor. Eleanor dør og kommer i himlen – The Good Place – men finder hurtigt ud af, at der er sket en fejl. Hun burde slet ikke være i The Good Place, hvor man møder sin eneste ene og kan leve lykkeligt resten af sit liv…. eller. Resten af sin død. Og hvad gør man så? Indrømmer, at men er klar over fejlen eller prøver at leve under radaren og undgå evigt helvede?

Fem fornøjeligheder til din tid foran flimmerkassen. Perfekt til en mandag aften på sofaen under dynen mens det er så sk*** koldt udenfor!

Evaluering af mit “årets ord” 2017

/4 Comments/in , , /by

{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Kan I huske for snart et år siden, hvor jeg valgte ét ord, der skulle være min guideline igennem 2017?

Jeg endte med at vælge ordet ‘courage’ – altså modig på dansk.

Dét ord skulle guide mig igennem alle aspekter af  mit liv i 2017 og nu, efter et år, tænkte jeg, at jeg ville lave en evaluering af, hvordan det har været.

Mit 2017 har budt på en del udfordringer. Jeg har haft nogle svære oplevelser tæt på livet. Året startede med, at Casper og jeg, efter over seks års forhold, gik fra hinanden. Det var en hård start på året, der betød, at januar var en tåget dis af nyligt brud, ny start på året og en masse forvirrede følelser.

Ikke lang tid efter dette fik jeg beskeden på, at min farfar havde fået kræft. Sygdommen var aggressiv og fremskreden, og han fik en terminaldom. Det betød, at jeg fravalgte nogle projekter i starten af året, da jeg ikke havde det mentale overskud til at jonglere både bruddet med Casper, min farfars alvorlig sygdom og ekstra projekter. Det resulterede desværre i, at jeg mistede nogle relationer. Det var nogle mennesker, der ikke forstod, hvilken alvor og hvilket pres jeg oplevede. Det er altid ærgerligt, når relationer med andre mennesker ophører, men samtidig var det mit valg at prioritere mig selv i den periode, og det er jeg stadig sikker på, var (og altid er) det rigtige at gøre. Jeg fulgte mit ord ‘courage’ og valgte at være modig omkring at stå ved mine følelser og mine valg.

Da sommeren var ved at varme både min krop og Danmark op, besluttede jeg, at jeg ville tage på en solorejse i min sommerferie. Derfor bookede jeg to uger til Marrakech i juli.
Jeg havde aldrig fløjet alene før, og jeg havde aldrig rejst alene før. Jeg tror, at det er noget af det modigste, jeg nogensinde har gjort. Jeg brugte de to uger på at granske mig selv og mine følelser. Jeg begyndte at meditere, og jeg lærte virkelig at nyde og være i nu’et. Jeg mangler endnu at dele mange af mine oplevelser fra Marrakech, men det er noget, jeg meget gerne vil. Jeg lærte meget af min solo-rejse, og det har været en af de bedste beslutninger for mig selv at gøre.


{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Et stykke tid før jeg rejste, mødte jeg endda en rigtig sød mand. Efter Casper og jeg var gået fra hinanden, havde jeg været på nogle dates og set nogle mænd. Men jeg turde ikke at åbne mig, og jeg følte aldrig rigtig, at “den var der”. Men det var den nu. Vi “klikkede” med det samme og i tiden op til min rejse, nød jeg både den varme sommer i danmark og at have sommerfugle i maven.  Jeg var modig og jeg turde føle noget igen for et andet menneske. Jeg troede, at alting var godt, men noget skete desværre indeni den søde mand, mens jeg rejste, og vores brud var, for mig, uforklarligt og ubehageligt. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvad der skete. Mine følelser ændrede sig ikke mens jeg rejste, men det gjorde hans åbenbart. Hvad grunden var, ved jeg ikke. Det fandt jeg aldrig ud af. Men jeg ved, at jeg turde tro på kærligheden igen. Jeg ved også, at jeg var modig da vi stoppede vores relation, fordi jeg ikke ville fortsætte under de omstændigheder, han foreslog. Jeg kunne mærke, at selvom jeg virkelig gerne ville fortsætte med at se ham, så ville jeg miste mig selv i processen over at skulle gå på kompromis med mine følelser, der på det tidspunkt allerede var store.

Mit efterår indeholdt desværre afskeden med min farfar. Det var en mærkelig og selvfølgelig sørgelig oplevelse. Det er første gang, jeg mister en bedsteforældre. Hvilket sætter livet i perspektiv. For jeg ved godt, at jeg er utrolig priviligeret, at jeg indtil nu, har haft hele min familie. Jeg har tidligere mistet, men ikke et menneske, jeg har kendt i så mange år. Det var en proces, hvor jeg virkelig havde brug for at være modig, og jeg var igen taknemmelig for mit ord for året.

Rent karrieremæssigt har året også budt på oplevelser, hvor jeg har haft brug for at være modig. Jeg elsker mit arbejde – men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer og dilemmaer, hvor jeg har skulle være både stærk, handlekraftig og modig. Jeg har skulle finde mine grænser, sige fra og skubbe på. Her har mit ord ‘courage’ også hjulpet mig meget.

Nu er året gået på hæld, og mit år har budt på mange flere store og små oplevelser, end dem jeg har delt her. Men disse oplevelser har været skelsættende for min udvikling i år, og jeg har derfor valgt at belyse lige netop dem.

{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Igennem hele året har jeg vendt tilbage til mit ord ‘courage’. Jeg har brugt ordet som en guideline for mine beslutninger og reaktioner hele året. Det at have ét ord, jeg har brugt som guide, har givet en enorm tryghed. Hvilket er lidt ironisk nu, hvor mit ord for året var, at jeg skulle være modig – det betyder nemlig for mig, at jeg også skal turde gøre ting, jeg normalt ikke ville gøre. Og derfor komme udenfor min komfortzone og trygge rammer.

Måske har mit ord gjort, at jeg har fundet en tryghed i at have en guide?

Måske er jeg begyndt at tro mere på mig selv og har rykket grænserne for, hvor og hvornår jeg føler mig tryg?

Det at droppe de klassiske nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord at “leve” efter, har virket fantastisk for mig. Det har været meget mere overskueligt, end at skulle følge flere forskellige forsætter. Ordet har hele tiden været skrevet bag mit øre, og jeg har haft nemt ved at vende tilbage til det. Det betyder også, at jeg vil vælge ét ord, der skal guide mig i 2018. Jeg har allerede nogle ord, der fylder meget og som rumsterer i mit indre. Jeg tror derfor, at jeg er godt på vej i processen med at vælge et ord. Det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer, når jeg har valgt det endeligt.

Har du haft ét ord, der har guidet dig gennem året?

Hvis du vil vælge et ord for 2018, kan du med fordel følge den guide, jeg brugte sidste år.

 

Månedens playliste – min “most played” 2017

/0 Comments/in /by

Jeg havde egentlig planlagt at dele en playliste med julemusik. Men jeg tror, at I i forvejen hører rigeligt med dén slags musik lige nu, så min playliste med julemusik vil formentlig være lettere irrelevant.

Og da Spotify venligt mindede mig om mine mest spillede numre i 2017 i går, så jeg det som oplagt at dele denne playliste med jer.

Det er derfor en playliste med mine mest spillede numre i 2017, der er december måneds playliste.

Jeg har lyttet til meget musik i 2017. Jeg kan desuden se på listen, mængden og variationen af musik, at jeg er begyndt at arbejde i musikbranchen.

Både mængden af musik og variationen er eksploderet. Det er antallet af afspillede minutter også – jeg har lyttet til musik 46.907 minutter i år. Dvs. 781 timer og 47 minutter! Det er fuldstændig skørt! Og det er immervæk kun de minutter, jeg har lyttet til på Spotify. Ikke SoundCloud, Youtube etc.

Genren for mit år er også meget varierende! Det spænder fra pop, rap, pop rap, indie rock, rock, hip hop, grime, trip hop, elektronisk jazz osv.

Du finder altså musik af forskellig karakter på denne playliste og den røde tråd er, at alle numre er mine personlige favoritter. Og de hundrede nummer jeg har lyttet mest til i 2017.

Så i stedet for at se denne playliste som en samling af musik, der passer til en bestemt lejlighed, et bestemt humør eller et bestemt tidspunkt på døgnet, så betragt det som en playliste, der kan give dig inspiration til at finde og lytte til musik, du måske ikke ellers ville have lyttet til.

Jeg vil også vove at påstå, at min musiksmag er af ganske udmærket kvalitet. Selvfølgelig er der det lejlighedsvise “åndsvage” nummer med. Der er f.eks. et par numre, jeg lyttede meget til fra mine teenagedage (og som jeg åbenbart stadig lytter til), men de er sgu stadig gode! Men på det halvandet år, hvor jeg har arbejdet med musik, er min musiske horisont virkelig udvidet sig, og jeg lytter til meget mere musik i dag, end for bare et år siden.

Jeg har også et indlæg i ærmet til jer, der handler om up-coming musik for 2017 og, hvad jeg, qua mit arbejde, spår af musiksucceser fra vækstlaget.

Fra denne playliste vil jeg især anbefale at tage et lyt til;
– Alma (Finland) – du har helt sikkert hørt Dye My Hair – og ellers så tag da lige at gøre det! God pop, der fænger. Perfekt til en “jeg er en stærk selvstændig kvinde, men jeg vil stadig gøre alt for dig”-følelse.
– Sebastian Lind (Danmark, Fyn!) – Sebastians “Another Love” var grunden til, at jeg faldt for pop-drengen. Han synger halvmelankolske, men samtidig glade numre. Perfekt til “jeg behøver ikke dig”-følelse.
– Bjørn Fjæstad (Danmark) – Bjørn er også kendt fra Baal, som nogle af jer måske kender? Han er gået solo med albummet “Du kender intet til mig”, og albummet var min redning i en svær tid efter bruddet med Casper. Det er en form for “break-up, jeg er et selvstændigt menneske”-album, med nogle virkelig eftertænksomme tekster. Teksterne er i øvrigt på dansk, hvilket er en force på dette album. Perfekt til “efter break-up/jeg er mit eget menneske”-følelse.
– Flødeklinikken (Danmark) – dansk, sublimt rap. Perfekt til “når der bare skal noget god, dansk rap på anlægget i godt humør”-følelse.
– Tom Odell (UK) – singer/song writer med dybde, tristhed, kærlighed og bittersøde numre på læberne. Perfekt til “en eftertænksom aften, hvor jeg tænker på, hvad der kunne have været”.
– Jozé Gonzales – (Sverige) – åh Jozé, Jozé. Han er fra Sverie, men hans familie er oprindeligt flygtet fra Argentina. Derfor det spanskklingende navn. Hvis du ikke i forvejen kender Jozé, så er jeg bange for, at der mulighvis er noget galt i din musiske opdragelse. Så lad mig indvie dig i hans lækre musik. Genren er singer/song-writer, men Jozé er så meget mere end det. Hans cover af The Knife’s “Heartbeat” er meget populært, og et fint sted at starte for dig, der ikke kender hans musik. Perfekt til “skal vi ikke ligge og putte, imens vi kigger på stjernerne”.
– Massive Attack (UK) – Dette band, i dag bestående af Robert Del Naja og Daddy G, er et trip hop band. Kender du ikke den genre, skal du ikke være bange eller genert. Den er mega fed. Jeg har deres plade Mezzanine og den ryger ofte på min pladespiller. For at beskrive genren og deres musik bedst vil jeg sige perfekt til “når jeg føler mig lidt melankolsk, men også lidt glad og forvirret, og mine følelser er komplekse”. Jeg er selv vild (!!) med nummeret Paradise Circus. Så start endelig dér.
– Clara Sofie (Danmark). Yeps. Det er hende. Hende med “Tiden går baglæns”. Hun er ude med nyt album “Understrøm”, hun synger på dansk og hun skriver de mest følsomme tekster. Jeg lyttede meget til albummet i efteråret 2016, og hendes musik har tydeligvis sat et spor i mig. Måske allerede på dét tidspunkt vidste jeg, at noget var under forandring. For numrene behandler nogle miksede og komplicerede følelser både i relationer til andre mennesker og til sig selv. Og i den tid gennemgik jeg en proces i mit liv, hvor mine følelser i den grad var forvirrende og komplekse.  Lyden er elektronisk pop og albummet er lettere strømlinet. Perfekt til “jeg er et stærkt menneske, men hvad F*** sker der for mine komplicerede følelser lige nu?”.
– Fabeldyret (Danmark). Dansk rapper, der tidligere på året optrådte på Studenterhuset i Odense. Jeg gik desværre glip af koncerten, da jeg skulle arbejde. Men jeg tror, han er godt på vej med hans rap-karriere. Perfekt til “samfundet er whack!”.

Jeg kunne sætte spot på mange flere artister (!!!), men jeg holder for nu, inden jeg går i selvsving over alt det fantastiske musik, der findes.

Hvad tænker I om min playliste for året? Kender I mange af numrene eller åbner der sig en ny verden for jer?

Og så må I ellers have en fabelagtig weekend! Min er startet med besøg af håndværker her til morgen. Jeg skal have udskiftet min dør ind til lejligheden, da den slet ikke levede op til de krav, der findes mht. brand. Og det skal åbenbart gøres kl. 7.15 om morgenen.

Et tip til George Clooney kaffekapsler

/4 Comments/in /by

// Reklame – jeg var inviteret til eventet,
men indlægget er på eget initiativ

Det kommer vist ikke bag på nogen, at jeg er en sand kaffeelsker! Hver mandag poster jeg et kaffecitat på Instagram, og jeg har nærmest fået den koffeinholdige drik ind med modermælken. Jeg drikker kaffe (næsten pånær når jeg er syg) HVER dag, og jeg starter altid min morgen med en kop kaffe.

Jeg drikker også kaffe på mange forskellige måder. Både pour over, stempelkande, instant, filterkaffe og ikke mindst på min elskede George Clooney maskine fra Nespresso.

Derfor sagde jeg straks ja, da der tikkede en invitation ind på min mail til et kaffeevent afholdt af L’or.

Lór laver kaffekapsler, der passer til Nespressos maskiner, og det er i forvejen de kapsler, jeg bruger til min maskine.

Jeg har efterhånden været mange forskellige slags kapsler igennem fra mange forskellige producenter. Heriblandt Nespressos egne kapsler. Men vender hele tiden tilbage den én bestemt udgave fra L’or, som passer perfekt til mit kaffetemperament. Den gule kapsel, Lungo Mattinata 05, er klart min favorit.

I sidste uge fik jeg dog mulighed for at smage lidt flere forskellige kapsler, og jeg faldt også for deres udgave Espresso Sontuoso 08. Den er lidt stærkere, idet det er en espresso. Det betyder, at mængden af vand, der løber igennem kapslen er mindre samtidig med, at bønnerne er finere malet.

Jeg smagte de forskellige kapsler uden mælk i kaffen for at få et ordentlig indtryk af smagen. Normalt er jeg ret glad for at have et skvæt havremælk i min kaffe. Når jeg laver min kaffe på min Mr. Clooney-maskine, hælder jeg altid først noget havremælk i koppen. Det giver en ekstra “crema” på toppen af kaffe. Crema hedder det “skum”, eller luftige lag om man vil, på toppen af kaffen.

Med et skvæt havremælk i koppen giver det en ekstra luftig og cremet crema (det lyder lummert i mine ører, men det er det altså ikke!), hvilket, for mig, gør kaffen ekstra lækker. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg foretrækker min kaffe med lidt mælk.

Kapslerne fra L’or er lavet af aluminum (ligesom de originale fra Nespresso er det), hvilket selvfølgelig betyder en belastning for miljøet. Det har dog flere årsager, at de har valgt at bruge aluminum til deres kapsler.

Aluminum er bedre til at bevare aromaen i den malede kaffe. Når kaffe (der er malet) udsættes for ilt, vil det hurtigt miste sin aroma og smag. Med kapsler produceret af aluminum bevarer L’or meget mere aroma, end ved f.eks. plastikkapsler.

Og mellem os – så er de kapsler, der er lavet i plastik noget fis, for de passer rigtig dårligt til maskinen. Hveranden kapsel jeg har brugt lavet i plastik har f***** min maskine op på den ene eller anden måde. Så jeg har ikke gode erfaringer med kapsler lavet i plastik.

L’or har desuden lavet et genbrugsprogram, så vi kan aflevere vores brugte kapsler og derved genanvende det aluminium, der er brugt til kapslerne. De har derudover bæredygtighed med i deres produktion, og samarbejder med lokale landmænd, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på. Det at producenterne af kaffebønnerne får deres del rent økonomisk af produktionen er virkelig vigtigt, og det er en rar tanke, når jeg drikker min kaffe, at det er produceret med bæredygtighed for øje.

Det var et lille tip fra mig, hvis du også bruger de fine George Clooney maskiner, og leder efter gode kapsler til din kaffe.

Jeg er også lidt nysgerrig på, hvor mange læsere jeg har, der er ligeså kaffe-tossede som jeg selv? Drikker du tit kaffe?