Hav en dejlig weekend! (+ lidt weekendplaner)

GLÆDELIG WEEKEND!

Så blev det sgu fredag og sikke én. Jeg synes, at dagene går vildt hurtigt for tiden, men at tiden samtidig går langsomt. Giver det mening? Nå men nu er det i hvert fald weekend.

Efter jeg er begyndt sådan helt ægte fuldtid i min souschefstilling på Kansas (har jeg egentlig fået fortalt der herinde? At jeg er blevet forfremmet til kommunikations- og souschef på Kansas nu med ægte fuldtid. Nå men det er jeg) så har jeg lidt flere fredage på kontoret. Også i de her uger, hvor vi ikke har så mange koncerter. Dvs. jeg har også ægte weekend! Sådan helt ægte “hav en dejlig weekend”-weekend.

Dét er nu meget dejligt i de perioder, hvor det sker. Selvom jeg også elsker at arbejde til koncerterne i weekenden.

Denne weekend er fyldt med dejlige og søde planer. I dag startede med en tur forbi en fodterapeut. Det er første gang, jeg har prøvet det, men hold nu op det er lækkert. Det er jo en noget mere grundig gennemgang af ens fødder, end ved en fodplejer.

Min fodterapeut (ja hun er allerede blevet “min”) hedder Gitte og er simpelthen så sød og dygtig. Jeg startede med at få blødgjort fødderne lidt, få skåret hård hud væk, for hård hud kan sgu ikke undgåes. Jeg kan i hvert fald ikke. Så er det dejligt, at det bliver fjernet på en effektiv, men skånsom måde. Det gør ikke ondt overhovedet! Så ordnede hun neglene og tæerne, og nu er mine fødder ægte sommerparate. Luksus at starte weekenden på den måde.

Så tog jeg et smut på Kansas og og fik klaret en masse praktiske ting, jeg manglede. Det er med lige at få gjort de ting i en hverdag, hvor jeg ellers sidder ret fast foran min computer og har lidt svært ved at løsrive mig fra det. Jeg cyklede ind til Odense by efter og fik købt en fødselsdagsgave til en klog og smuk kvinde. Jeg skal til 50 års fødselsdag i morgen op Balcony og jeg glæder mig! En aften kun med kvinder for at fejre den skønne Vibeke, som jeg har lært mere at kende i år. Hun er simpelthen så sød og et rigtig spændende menneske, jeg lærer noget nyt af, hver gang jeg snakker med hende. Og det er vigtigt at omgive sig med mennesker, der udvikler én selv. Synes jeg i hvert fald.

Nå, men her til aften fortsætter jeg med at være praktisk. Lejligheden skal lige have en overhaling. Det er det her med kun at komme hjem og vende i løbet af ugen – så har jeg en tendens til bare at smide tingene overalt hah! Jeg kan ikke være den eneste?

I morgen får jeg besøg af en  sød veninde, inden det går løs til fødselsdag. På søndag skal jeg til et event her i Odense, som jeg glæder mig meget til! Det handler nemlig om noget, jeg er ret vild med. Og som flere af jer sikkert også er her i sommervarmen.

Og SÅ skal jeg ellers prøve at slappe af. Det går i øvrigt rigtig godt med mit bryst, efter jeg fik fjernet min cyste. Det er jo blevet syet og jeg skal have fjernet sting i næste uge. Eller resterne af stingene, for det er selvopløselige, men knuderne skal fjernes og så skal det tjekkes efter. Det eneste virkelig irriterende, udover at jeg ikke må træne lige nu, er at jeg det kløer virkelig meget. Det er næsten ikke til at holde ud, men det er selvfølgelig fordi det er ved at vokse sammen. Jeg har englehud over såret, så jeg aner ikke, hvordan det ser ud. Det er jeg ret spændt på at se i næste uge.

Nu vil jeg smække min computer sammen, danse til noget musik og samtidig få ryddet op i lejligheden. Kan I alle sammen have en virkelig skøn weekend! Har I nogle fede planer eller skal i bare nyde det dejlige vejr?

Fotokredit går til dygtige Malene Nelting – find hendes Instagramprofil her og her.

En knude i brystet mindre

Fotokredit: Malene Nelting – find hendes Instagramprofil her og her.

Det er heldigvis ikke noget farligt, men i sidste uge fik jeg fjernet en cyste fra min brystkasse. Jeg har haft den i laaang tid, men har bare ikke fået gjort noget ved det. Jeg var 99% sikker på, at det bare var en fedtknude af en art, og ja. Jeg burde helt sikkert været gået til lægen med det noget tidligere, men jeg var sikker på, at det ikke var noget slemt såååh.

Nu fik jeg dog endelig gået til lægen. Mest fordi jeg efterhånden synes knuden var dum og irriterende der på brystet. Den lå ret dybt, men alligevel kunne jeg se den under huden og jeg kunne også tage fat omkring den. Hvilket ikke var særlig rart heller og faktisk lidt ad. Jeg er SÅ glad for den endelig er væk!

Min egen læge ville ikke selv fjerne den af flere grunde. Den lå nemlig så dybt, at risikoen for, at der skulle brændes pga. blødning var ret stor. Og så skulle den også tjekkes for en sikkerheds skyld.

Så jeg blev sendt videre til en plastikkirurg her i Odense, hvor jeg fik bestilt en tid. Det var ret nemt at fjerne knuden – og jeg blev selvfølgelig bedøvet, så jeg kunne ikke mærke en skid. Han skar bare op, fik fjernet knuden og der var blødninger som han skulle brænde. Præcis som min egen læge havde forudset .

Og så ved jeg ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig, hvordan det hul der skulle lukkes – måske bare vokse sammen af sig selv haha – men jeg skulle altså syes og det var nogle sting alligevel. Jeg er aldrig blevet syet før, så det var også en ny oplevelse. Han hev og trak i huden, hvilket var en ret mærkelig oplevelse.

Nu går jeg rundt med englehud (en slags plaster, der fungerer som et ekstra lag hud, og som kan sidde på i lang tid) ovenpå snittet. Det har siddet en uge nu, og skal blive siddende indtil i næste uge. Der skal jeg have fjernet sting. Det er selvopløslige tråde, men knuderne skal fjernes af min læge.

Efter det skal jeg gå med englehud de næste tre-fire måneder. Det er så såret bliver ordentlig beskyttet og for at skærme for solen så det hele pænt. Men uanset hvad, vil jeg formentlig få et lille ar. Det kan ikke rigtig undgåes, men det vokser forhåbentlig pænt sammen. Og hellere et ar, end den knude.

Jeg har også købt noget speciel creme fra apoteket, der hjælper på helingsprocessen og giver “pæne ar”. Hvis sådan noget altså findes. Jeg kender en sød pige, der arbejder på apotek, der gav mig tippet videre om cremen. Den er fra A-Derma og hedder Ultra-repairing creme og skulle altså virke rigtig godt. Så hvis du selv vil have pæne(ere) ar, så er tippet hermed givet videre.

Nu glæder jeg mig bare til at få fjernet sting og kan komme videre i processen. En streg i regningen er, at jeg ikke må træne i 14 dage og skal passe på, når jeg går i gang igen. Snittet sidder nemlig et sted, der er lidt udsat, hvor jeg kan komme til at strække det og det går op. Det vil jeg gerne undgå, så jeg har sat træning og min håndstand på pause i 14 dage. Jeg glæder mig virkelig til at kunne komme igang igen, for jeg kan mærke, at jeg savner det! Jeg var også kommet ind i en virkelig god rytme med min træning, men det skal jeg sikkert nok komme igen ligeså stille og roligt.

 

SATC har 20års jubilæum – så derfor her 7 tips vi har lært af Carrie om mode

Sex and The City. Åh kære du ♥ I dag er det 20 år siden det første afsnit rullede over skærmen. Jeg begyndte ikke at se serien dengang – jeg var trods alt kun 9 år. Men jeg kan huske, at de seje piger i min 9. klasse så det dengang, og der gik ikke lang tid efter, inden jeg selv begyndte at se serien. Det var selvfølgelig nogle år efter premieren, men det var måske en ret fin tid at begynde at se serien dengang.

Jeg har både serien som boks på DVD – ja for så gammel er jeg, at man dengang købte DVD-bokse – og jeg har begge film på DVD. Den første film måtte jeg endda købe en ny af, fordi jeg havde slidt den første disk op!

Det er ikke fordi, jeg er forelsket i alle aspekter af serien. For ærlig talt, så synes jeg, at Carrie er lidt irriterende. Hun er i virkeligheden for mig ikke som sådan en rollemodel. For hun har ikke rigtig styr på sit liv, hun bruger sine penge på sko, hun er ikke særlig ansvarlig i sine relationer og roder egentlig ret meget rundt. Og der er dele af serien som er helt forskruede.

Og nogle dele af serien af sgu også ret sjove, og vi må jo ikke undervurdere, at overdrivelse fremmer forståelsen, og at det er derfor, at karaktererne kan være så .. for meget.

Men Carries outfits – oh lord! De er fandme seje. Derfor skrev jeg for lang tid siden et indlæg omkring, hvad Carrie har lært os omkring mode. Og hvilken bedre dag end i dag at dele det igen herinde på bloggen. Derfor kommer her indlægget;

7 ting Carrie har lært os omkring mode

Jeg kan umuligt være den eneste, der har set Sex and the City-serien til ukendelighed. Når den kører som julekalender, hver december forsøger jeg også at følge med hver eneste aften. Jeg har nok set serien 10 gange nu – hvis det kan gøre det!

For ikke at nævne filmene. Jeg er på det hold, der synes, at begge film er gode! Mange bryder sig ikke om nr. 2, men jeg sluger den råt. Den bedste er dog den 1., og den har jeg set så mange gange, at den første dvd jeg havde med filmen til sidst blev så slidt, at den ikke længere kunne afspilles!

Jeg elsker SATC. Jeg elsker alle de forskellige outfits – ikke kun dem som Carrie bærer, men også de andre karakterer og deres outfits.

Men. For der er altså en men. Jeg kan virkelig godt følge de kritiske røster, der er imod hele plottet, og den kvinde Carrie er. For hvilken 30-some-thing kvinde skriver en fast klumme, og bruger ALLE sine penge på sko? Og derudover virker hun som en ret klynkende, opmærksomhedskrævende, over-analyserende og egoistiske kvinde, der desværre bare bekræfter et par dumme fordumme omkring kvinder generelt! Jeg mener – ét er at hun er Aidan utro; det er bare dumt! Don’t do that! Men noget andet er den måde hun i det første lange stykke tid lader Big behandle hende! Ain’t nobody got time for that! Enten vil han dig, eller også vil han ikke! Move. on.

Set bort fra alt dette, så synes jeg nu, at Carries stil ofte er værd at beundre. Hendes sans for mode lader sig ikke skuffe, og gang på gang sidder jeg tilbage med kæben faldende imod bordet af beundring over hendes (usandsynligt!) fantastiske garderobe. Den er også ganske overdådig, og fuldstændig absurd urealistisk. F.eks. har ingen af kvinderne det samme outfit på i løbet af serien. Undtagelsen, der bekræfter den regel er Carries store pels, som hun har på ved flere lejligheder og hendes sorte brede bælte med nitter, som hun bærer i den første film et par gange. Både pels og bælte er også misundelsesværdig!

Med min store passion for SATC og Carries outfit syntes jeg derfor, at det var på sin plads med en liste af de ting, jeg har lært omkring mode af fashionista’en herself!

Så her goes; en fuldstændig subjektiv liste over fashion-advice jeg har lært af Carrie!CARRIE OUTFIT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad synes du om SATC? Har du set serien ligeså mange gange som mig?

Når man lærer noget om sig selv – helt uden at lægge mærke til det

Fotokredit: Malene Nelting aka. Det’ fordi jeg tyk

Jeg har i lang tid vidst, at jeg var en mere introvert person end ekstrovert. Det lyder måske lidt bizart med tanke på min hang til at dele ud af mit liv på sociale medier. Men det giver egentlig fin nok mening – for på sociale medier er der en barriere mellem mig og de mennesker, jeg deler ting med.

Derfor er det noget lettere for mig at dele ting. Måske er det også derfor jeg gør det – altså skriver herinde og nogle gange øser ud af mit hjerte? Fordi det på en måde er “safe” for mig at gøre på den her måde. Hvor jeg ikke har direkte kontakt til andre mennesker. Og den kontakt der er, kan jeg selv vælge, om jeg vil reagere på.

Sådan er det jo ikke ude i den virkelige verden. Der skal helst være en reaktion ret hurtigt. Men har har virkelig lagt mærke til de sidste par måneder, at jeg er mere introvert, end jeg er ekstrovert. Det er små ting, der har gjort, at jeg har bidt mærke i det.

Jeg har aldrig haft følelsen af, at andre menneskers selskab dræner mig, men jeg har altid godt kunne li’ at være og gøre ting alene. Jeg nyder mit eget selskab ret meget. Og når jeg er sammen med andre mennesker, så gør det ikke noget, at der er stille og vi bare kan slappe af sammen uden at skulle snakke alt for meget.

Jeg kan faktisk godt bare li’ at chille. Nyde livet med andre mennesker, men ikke nødvendigvis skulle fortælle historier eller anekdoter hele tiden. Eller snakke overhovedet. Jeg kan faktisk ret godt li’ stilheden.

Med det sagt så elsker jeg at være sammen med de mennesker i mit liv, som jeg er tætte med. Venner og veninder, familie. Men det er fordi jeg kan slappe af i deres selskab. Jeg behøver ikke være “anspændt” – for det kan jeg virkelig godt være sammen med andre mennesker. Også selvom det er nogle, jeg har været sammen med mange gange.

Jeg er nok lidt sådan en person, der faktisk holder tilbage, når jeg er sammen med andre mennesker. Det lyder fuldstændig vanvittig vil nogle, der kender mig, sikkert mene. Men det er fordi de kender mig rigtigt, og fordi jeg kan slappe af med dem. Ellers er jeg typen, der er mere afventende.

Jeg er bestemt ikke bange for at sige min mening – om jeg kender folk godt eller ej. Men når jeg er sammen med nye mennesker, er det ikke mig, der buldrer afsted med historier om stort og småt. Ofte lader jeg andre mennesker fortælle en masse om dem selv, mens jeg selv ikke fortæller særlig meget. Medmindre jeg bliver spurgt.

Men det er ikke noget, jeg har tænkt over før indtil for nogle måneder siden. Hvorfor jeg har tænkt over det, ved jeg ikke. Måske fordi jeg har været sammen med nogle mennesker, som jeg godt kan li’ selvfølgelig, men som jeg alligevel ikke kan slappe helt af med. Eller som jeg i hvert fald måske ikke lukker helt ind. Det lyder lidt mærkeligt og kompliceret. Det er det også.

Intet er jo sort/hvidt, og jeg har virkelig lært det sidste halvandet år, at jeg er et komplekst menneske, der indeholder mange forskellige facetter.

Og jeg er ikke den samme “Jeanette” med alle slags mennesker. For der er bare nogle, hvor jeg måske ikke er 100% sikker på mig selv nok til bare at åbne op. Medmindre jeg bliver spurgt selvfølgelig. Til gengæld er jeg en mester i selv at spørge ind til andre mennesker. Det er et ret smart fif til at få opmærksomheden væk fra mig selv.

Og jo – jeg kan godt li’ opmærksomhed. Ellers ville jeg nok heller ikke være fancy blogger. Men det er en anden slags opmærksomhed end, hvis jeg skal snakke med andre mennesker om reelle problemstillinger i mit liv, følelser eller bare hvem jeg er sådan helt inderst inde. For der er ikke noget, jeg elsker mere, end at bruge timevis på at snakke om livets store og små mysterier. Det er bare ikke med hvem som helst, jeg kan gøre det med.

Heldigvis møder jeg jo hele tiden nye mennesker, og nogle af dem ender med at blive fortrolige. Det er ret dejligt.

Det er faktisk kommet lidt bag på mig, at jeg er så tilbageholdene når det kommer til at åbne op overfor andre mennesker. Men det er noget, jeg har lagt mærke til og som jeg har undret mig lidt over hvorfor.

Måske er det fordi jeg gerne vil være helt sikker på andre mennesker, inden jeg lukker dem helt ind og kan være den skøre Jeanette sammen med dem, som jeg nu engang er? Måske er det fordi, jeg har svært ved at stole på andre mennesker? Måske er det fordi, jeg er bange for, at de dømmer mig?

Jeg ved det ikke. Men det kan være, at jeg også lærer det snart.

Hvordan jeg har det når #15

… jeg startede med at arbejde med musikere og fik at vide “musikere er altså RET laissez fair at arbejde med og nogle gange ret meget op ad bakke”

… hvordan jeg nogle gange har det nu med musikere

… jeg møder dumhed via sexisme og ikke kan trænge igennem til folk om, hvorfor deres adfærd er sexistisk

… jeg prøver at takle arbejde, træning, hunnier, venner, familie, blog, mig selv på én gang

… at skulle på date – eller bare ordet date

…. jeg alligevel gerne vil på date.. bare vi ikke kalder det en date

… når mænd råber efter mig på gaden

… når mænd råber efter mig på gaden

… jeg diskret prøver at flirte

… jeg nyder at bo alene!