Mit mest spillede musik 2018

Så kom listen sgu for mest afspillede musik 2018 fra Spotify. Den har jeg været lidt spændt på at lytte til. Jeg venter stadig i spænding på, hvor mange minutter, jeg har brugt på Spotify i år. (Edit: den liste fandt jeg kort tid efter – 34.401 minutter, hvilket sulens er mindre end sidste år). For jeg hører meget musik. Som i – overdrevent meget musik. Det sjove er også, at alt det musik jeg ofte, i hvert fald 95% af det, er noget jeg selv vælger at sætte på. Glem alt om flowmusik aka. radio – jeg vil selv vælge hvad og hvornår jeg hører min musik.

Jeg har desværre ikke en liste fra Tidal, for den tjeneste bruger jeg også til min musikstreamning. Men jeg ved egentlig godt, hvad der vil være toppen af poppen der. Beyonce, Jay-Z, Lana Del Ray og en masse rap. For det er, hvad jeg har lyttet til på Tidal. Mest fordi Beyonce og hendes kære hubby ejer Tidal og har meget af deres musik der, som ikke ligger på Spotify. Bl.a. Lemonade og deres fælles album Everything is Love. Nu har jeg selv købt Lemonade på vinyl, så jeg kan lytte til det derhjemme for fuld skrald, men det er lidt effent, at det ikke ligger på Spotify. Anywaaays.

Min liste er også ret influeret af melankoli, hvor Fever Ray med “If I had a Heart” lægger ud som mit mest afspillede nummer i 2018. Karin Dreijer, som hun i almindelig tale hedder, er den ene halvdel af The Knife som du måske kender. Jeg er en total sucker for den slags musik – dunkelt, elektronisk, lidt atmosfærisk. Med dybe, melankolske, kærlighedsfulde, men skarpe tekster. Jeg kunne blive ved med at snakke om den slags musik! (Og musik generelt ergo dette indlæg, hah!). Jeg har hendes album “Plunge” på vinyl, men mangler stadig hendes første album “Fever Ray”, hvor mit mest afspillede nummer er på.

Nå men så har jeg også ret meget dansk rap som Benal, Suspekt, Orgi-E, Gilli, Malk de Koijn og dansk pop som The Minds of 99, Clara Sofie, Thøger Dixgaard, Moses:Andreas og Phlake.

Det kommer virkelig bag på mig, at den mest afspillede artist er Benal! Den havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg tror måske, at jeg lyttede rigtig meget til Benal i starten af året, og den derfor har fået lov til at fylde så meget på min liste.

Men der er vist ALT godt blandet fra musikposen. En veninde fortalte mig i sommers, at min musiksmag er meget eklektisk. Hvilket jeg blev virkelig glad for. For indtil da havde jeg mest følt, at min musiksmag var rodet, forvirrende og messy. Men den er sgu eklektisk. Den indeholder mange facetter og følelser – præcis lige som jeg selv.

Den ene dag hører jeg vildt meget rap den næste dag vildt meget elektronisk. Og sådan er jeg nok bare – jeg er omskiftelig i min musiksmag alt efter humør. Jeg hører det musik, som jeg føler for i øjeblikket og bruger musikken som udtryksform. Jeg sætter ikke musik på for nødvendigvis at komme i et bestemt humør – altså – det gør jeg også. Men i størstedelen af tilfældene sætter jeg musik på, fordi jeg har en følelse, jeg gerne vil have understøttet. Det er sgu helt ærgerligt, at jeg ikke selv laver musik hah! Men det kommer jeg formentlig aldrig til. Jeg fatter ikke en node, om det så gjaldt mit liv. Jeg fatter heldigvis at arbejde med musikken!

Jeg deler selvfølgelig lige min playliste herinde – og du skal være mere end velkommen til at trykke “follow” på Spotify. Måske du selv opdager noget ny musik og udvider din musiske profil. Det er noget, jeg selv bruger meget tid på – at lytte til ny musik og gøre min musikprofil større og større.

Hvad lytter du til af musik? Det kunne være fedt at få nogle musikanbefalinger min retning.

 

Don’t let anyone dull your shine

Vi lever i en tid, hvor Janteloven virkelig får et nøk nedad. Og heldigvis for det.

Det er typisk dansk at rakke, brokke og være lidt smånegative. Især på andres vegne. Det er nok fordi, det kan være svært at se andre lykkes, når vi selv føler, at vi kæmper og kæmper, men ingen vegne kommer.

Du kender det sikkert godt. Måske er det din veninde, din kollega, en bekendt (som du er venner med på Facebook, bare for at kunne lure med på sidelinjen – I know the feel, hah!) eller måske en helt fjerde person, som du måske ser op til, men som også bare altid lige er et mulehår (eller en hel bane) foran dig. Det er egentlig lidt ligegyldigt, hvem personen er. For det ændrer ikke på dine følelser omkring deres succes, glæde og passion. Du synes de er pisseirriterende.

Omvendt kender du måske også situationen – at der altid er nogle derude, der ser din lykke og ikke kan udstå den. Der vil altid være nogle, der prøver at skrue ned for din passion. Din positivitet og din energi. Der altid gør dit humør lige dét mindre begejstret. Med en kommentar. En sidebemærkning. Noget der måske slet ikke betyder noget – men som får dig til at føle, at du ikke skal tro, at du hverken er noget eller at din begejstring skal fylde for meget,

Jeg synes selv, det kan være svært ikke at blive lidt misundelig indimellem. På de der seje kvinder, der bare forstår, hvordan de skal takle job, partner, blog, sociale profiler, familie, madlavning – listen er uendelig i mit hoved! 

Men jeg prøver virkelig at stoppe mig selv i de negative tanker. Og jeg prøver at tage meget af min opdragelse med mig her. Jeg er den ældste af to piger. Vores forældre har aldrig gjort forskel på os, men de har til gengæld lært, at der er forskelle og en tid og plads for alting. Vi har lært, at bare fordi den ene får noget på et givent tidspunkt, betyder det ikke, at den anden skal have noget af præcis samme værdi på samme tidspunkt. Vi er opdraget med at alle goderne bliver fordelt, når de passer ind. Ikke fordi de skal gives ud.

Det føler jeg, har givet mig en fin forståelse for, at de større ting i livet, som jeg skal opleve, helt sikkert vil tilfalde mig på de rigtige tidspunkter. Det er ikke fordi, jeg tror på skæbnen per se – men jeg tror på, at vi får, hvad vi sender ud.

Jeg forsøger derfor at sende positive vibes ud i universet – Law of Attraction og alt det der (hvis du prøver at leve mere holistisk, men på en jordnær måde, så google det endelig).

Samtidig tror jeg på, at jeg får de ting tilbage, som jeg tror på, at jeg fortjener.

Jeg vil heller ikke lade andres passion, lykke og glæde være en skygge i mit eget liv. Jeg vil ikke bruge negativ energi på at fundere over andre menneskers succes. I stedet vil jeg glæde mig på deres vegne. Glæde mig over, at de er lykkelige.

Nå men det jeg egentlig vil hen til med dette indlæg er, at vi ikke skal lade andres negativitet påvirke vores passion for livet.

Jeg bliver så træt, når andre mennesker ikke kan holde andres lykke, passion eller glæde ud. Mig selv inklusiv.

Derfor prøver jeg virkelig på kun at glæde mig på andres vegne. Jeg skal desuden heller ikke være smagsdommer for, hvad der gør andre mennesker glade.

Hvad der måske er rigtigt for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden.

Jeg er selv rigtig god til at reflektere over, hvordan jeg fremstår udadtil. Jeg er faktisk ret bevidst om, at jeg ikke må være “for glad, for passioneret, for fjollet, for lykkelig”. Det er fuldstændig åndsvagt – for grunden til jeg gør det er, at jeg ikke vil “skinne” for meget. Andre mennesker skulle nødig blive blændet, fordi jeg er passioneret omkring et emne (eller livet generelt), men det er da noget fis – for at være ligeud.

Du må aldrig stoppe med at være passioneret fordi andre mennesker ikke kan håndtere det. Du må aldrig lade negative kommentarer eller andre menneskers holdninger ændre, hvem du i virkeligheden er og hvordan du har lyst til at udtrykke dig selv. Du må aldrig forsøge at indordne, fordi du føler dig presset til det.

Er det noget, jeg selv forsøger at leve efter, især på det sidste, så er det, at jeg ikke vil lade andres holdninger diktere, hvordan jeg skal være som menneske. Jeg er god nok som jeg er. Det er du også. Det er vi alle.

Så jeg vil forsøge at følge mit eget hjerte og lytte til mig selv og mine følelser.

Du må ikke sætte dit eget lys under skæppe fordi andre ikke kan håndtere, hvordan du lyser. Du lyser meget mere op og stråler, når du ikke bliver skærmet af. Nogle gange er skæppen andre mennesker – nogle gange er det os selv.

Uanset hvad så vær passioneret og del din passion med verden. Det vil jeg forsøge og jeg er sikker på, at jeg vil føle mig meget mere fri, rolig og i balance. Og så vil jeg glæde mig på andres vegne, når de er passioneret og deler det. Simpelthen fordi de ikke kan lade være.

Foto: Nicolai Walther

 

Weekendfølelse

Så blev det også fredag og officielt weekend for mit vedkommen. Jeg skal ikke arbejde denne weekend – i hvert fald ikke sådan være ude på kontoret. Men der er altid lige et eller andet, der skal fikses på mobilen. Sådan er det vist bare at være voksen.

Men til forskel fra sidste weekend, så skal alarmen ikke sættes de næste to dage og dét glæder jeg mig til! Jeg er virkelig mørkesky om morgenen og hold da op, hvor er det begyndt at være mørkt om morgenen nu. Jeg er SÅ dårlig til at stå op, når min alarm ringer – og det, at jeg selv bestemmer mine mødetider hjælper ikke på det. Men jeg har lidt som mål, gerne at ville møde tidligere, end jeg har gjort i den seneste periode. Hvilket måske er lidt optimistisk lige denne tid på året med mørket udenfor. Vi får se.

Nuvel – nu er det weekend og det bliver først på mandag, at alarmen igen bliver min hovedpine. I aften skal Nicolai og jeg til en af mine venners fødselsdag – hurtigt ind og hurtigt ud tror jeg. Som man sir’! Jeg vil så gerne afsted og fejre, men jeg er også bare træt, træt, træt for tiden. Min krop og mit sind er træt. Jeg ved ikke helt af hvad. Samtidig vil jeg også virkelig gerne afsted og fejre. Man kan jo ikke få i pose og sæk, men verden skal vide, at jeg forsøger, hah!

Tiden skal ellers gå med at klippe podcast – hvis du vil have lidt viden om kulturlivet i Odense, skal du klart følge den podcast, som jeg laver med en veninde. Du kan finde den lige her. Vi snakker om kulturlivet i Odense og på Fyn og på søndag udkommer næste afsnit. Og der skal lige finjusteres lidt.

Resten af weekenden er fyldt med noget hånd-i-hånd, helt sikkert Den Store Bagedyst (følger I med i det?! Vi gør herhjemme og selvom det føles meget – ikke særlig kulturelt hah – så SKAL vi altså se med. Hvem hepper I på? Jeg er så glad for Marianne – men ingen spoilers, for har ikke set det sidste afsnit tak! Og så er det vist noget med en venneaftale også på søndag. Så weekenden er fyldt med dejlige ting.

Hvad skal I lave? Familiebesøg? Kærestetid? Fest og farver eller sofa og serier?

I hvert fald rigtig skøn weekend derude! 

 

 

At råbe eller ikke at råbe

Jeg sidder i toget. Min computer og jeg er urolig for, om jeg kommer til at tabe min kaffe ned i tastaturet. Det kunne ligne mig.

Nu ringer højtaleren “Næste station Nyborg”. Folk begynder at pakke deres ting sammen og gå mod døren. Jeg har pendlet så meget, at jeg ved, at man sagtens kan vente med at rejse sig fra komforten fra sit bløde sæde indtil om mindst to minutter. Der er ingen grund til at stå og vente. Så hellere side og vente.

Jeg er egentlig ret oprevet lige nu. På sådan en rolig måde. Det virker som et paradoks. At kunne være rolig oprevet. Et oxymoron. Hvilket det også er.

Jeg har lige råbt en middelaldrende mand i hovedet. Eller… Ikke direkte i hovedet. Men gennem en åben bilrude. Fordi han dyttede af mig i et kryds, hvor det var fuldstændig uberettiget. Så jeg råbte. Jeg råbte af vrede og af forskrækkelse. Men jeg råbte mest af en dyb frustration over mænd, der mener, at de har ret til at lave den slags mindre overgreb. Overgreb i mangel af bedre begreb. Jeg vrider min hjerne for at finde et bedre begreb. Jeg kan ikke lige nu. Måske senere.

Det er ikke første gang, jeg oplever den slags. Jeg husker straks tilbage på en tid, hvor jeg over en periode på et år bliv chikaneret af en ældre mand her i Odense. Dengang var jeg usikker, nervøs og bange. Jeg turde ikke sige fra dengang. I hvert fald ikke på en ordentlig måde. Og når jeg forsøgte, blev hele situationen meget værre. Det hele endte faktisk med et retsag. Fordi jeg blev overfaldet af den pågældende mand. Det er jeg ikke sikker på, at jeg har fortalt offentligt.

Det var en virkelig grim tid for mig. Det påvirkede mig utrolig meget, at jeg aldrig kunne vide mig sikker på, om jeg ville opleve et “overgreb” når jeg gik udenfor min dør. Det var nemlig en mand, der opholdt sig samme sted, som jeg fast gik tur med mine hunde dengang. Det var i øvrigt praktisk taget lige ved siden af min daværende bolig, så risikoen for at løbe ind i ham var ret stor. Jeg oplevede også, at han fulgte efter mig og vidste, hvor jeg boede.

Nu åbner togdøren sig. Der sætter sig en mand ved siden af mig på det ledige sæde. Jeg kigger op på infoskærmen i vognen og konstaterer, at der ikke er lang tid til, at jeg skal af.

Så jeg pakker mine ting ned igen. Tager mine høretelefoner på. Tænder for den soul-pop jeg tidligere havde i mine øre. Smiler til manden på min højre side og går ud til gangen.

Jeg har hverken adrenalin i kroppen eller vrede. Mere en følelse af sejr. Hvilket egentlig ikke er det rigtige ord. Jeg har en følelse af ro og stilhed i min krop. Fordi jeg sagde fra. Fordi jeg gjorde det klart, at det han havde gjort ikke var okay. Fordi jeg ikke var bange for at vise, at min grænse var nået. Fordi man ikke skal opføre sig på den måde. Og det er rart at være den person, der rent faktisk gør opmærksom på det.

Andre mennesker skal ikke have lov til at overtræde mine grænser. Mine følelser og grænser er helt legale og det skal jeg huske.

Før i tiden var jeg helt sikkert blevet meget oprevet med tårer i øjnene. Men jeg føler kun en grundfølelse af overlegenhed og sikkerhed. Jeg er sikker på, at jeg sagde fra overfor noget, der ikke var okay.

I gangen står vi flere og venter nu. Toget sænker farten og vi nærmer os stationen. Jeg kigger ud af vinduet og ser, at det er blevet helt mørkt i mellemtiden. Toget stopper og dørene går op ud til den friske luft.

 

Ting jeg er rigtig god til – men som jeg burde være dårlig til!

Foto: Katarina Natalie

At tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Det er noget, jeg er virkelig god til hver eneste dag. Både in real life og online. Det er ret forfærdeligt, så mange ressourcer jeg bruger på at reflektere over, hvad andre måske eller måske ikke tænker om mig. Men det er jeg altså rigtig god til. Og det burde jeg virkelig være dårligere til.

At udskyde den ellers tiltrængte og energifyldte løbetur. Selvom jeg ved, at jeg kommer til at elske mig selv både imens og efter! Men det her med lige at få snøret skoene – det er jeg sgu ret god til at få udskudt og så lige pludselig er dagen gået og det er blevet for sent at komme afsted.

At undgå konflikter. Jeg er i hvert fald ikke konfliktsøgende, men nogle gange er jeg måske endda også ret konfliktafvigende. Og det er jo heller ikke fedt at være. For nogle gange skal der bare en konfrontation til for at rense luften. Nu skal det heller ikke lyde som om, jeg skal optrappe konflikter. Jeg tror måske også, det handler om, at jeg skal være bedre til at sige højt, hvad jeg føler.

Opfinde dårligdomme i mit hoved og gøre ting meget værre og større og mere problematiske, end de er. Okay – jeg kan godt høre, at jeg måske lyder som om, jeg har NEJ-hatten på. Det har jeg altså ikke. Men jeg er god til at gøre ting værre end de er. Som fx. at tage den konfrontation. For i mit hoved ender det sikkert med, at verden går under! Hvilket den selvfølgelig ikke gør. Og det skal jeg blive bedre til at huske mig selv på.

At udskyde at ringe til lægen, tandlægen etc. Årh for pokker det er jeg god til. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. For det er hverken fordi jeg har tandlægeskræk eller et dårlig forhold til min læge. Men jeg haaaader det bare alligevel. Det er heller ikke fordi, jeg er bange for at ringe i telefon til fremmede mennesker. Det gør jeg hver dag på arbejde. Men det er alligevel noget andet, når det er mit arbejde. Jeg ved ikke hvorfor…

At blande aaaalt for meget bland-selv-slik! Altså det er jeg virkelig god til. Det er faktisk måske én af de ting, jeg er bedst til! Hvilket jeg har det lidt ambivalent med. For på den ene side elsker elsker elsker jeg både processen ved at blande den perfekte slikpose og ved at spise den, hah! Men det er noget, jeg helt sikkert burde være dårligere til egentlig. For det er underlyndeme meget unaturligt i sådan en pose slik. Især fordi jeg er svært glad for syrlige ting – som indeholder aaaalle mulige mærkelige smagsstoffer og farver.

At glemme mit regntøj og paraply, når det virkelig er nødvendigt. Jeg er virkelig god til at tænke “arrh den går lige”. Mest fordi jeg synes, jeg ligner en tosse i regnbukser. Måske de også skal opdateres snart. De er vel 15 år gamle og de er alt for store, og de er ikke just med et “moderne snit” som min mormor ville kalde det. Til gengæld er jeg god til at dyrke min smarte regnfrakke fra Rains, som jeg købte sidste år inden et regnfyldt Northside.

At drikke energidrikke. Oh yes – jeg er en af dem! Jeg drikker snildt en stor energidrik hveranden dag. PLUS kaffe… Så måske er jeg generelt god til at drikke meget koffein. Måske det også lige skal justeres.

At tale mig selv og mine skills ned. Det er jeg virkelig god til. Det er noget, jeg skal være meget dårligere til!

At få dårlig samvittighed, hvis jeg aflyser aftaler, fordi jeg har brug for alene-tid. Jeg er generelt god til at få det dårligt med mig selv, hvis jeg føler mig overvældet. Fordi jeg får en følelse af, at jeg burde kunne håndtere alt, hvad livet har at byde mig. Og hvis jeg misser muligheder, så er det katastrofalt. Jeg føler, at jeg skal gribe alle bolde, der bliver kastet min retning, og hvis jeg ikke gør, så får jeg det dårligt med mig selv. For alle andre kan jo gribe alle deres bolde – hvorfor kan jeg så ikke? Det er virkelig dumt at have det sådan, så jeg vil gerne blive dårligere til altid at få dårlig samvittighed. Giver det mening eller er det kun i mit hoved?

At være tidsoptimist. Det er jeg virkelig god til! Men virkeligheden er, at jeg ofte er liiidt for god til det. Hvilket resulterer i, at jeg enten må droppe nogle ting, fordi jeg simpelthen ikke kan nå dem, eller må skynde mig sindsygt meget og få hjertebanken fordi jeg vil nå det hele. Så det skal jeg vist være lidt dårligere til at være.

At sige ja til alting! Jeg er SÅ god til at ville en masse ting, sige ja til alle projekter og sige ja til alle aftaler. Og det er jo i og for sig en virkelig fin kvalitet – problemet er bare, at jeg siger ‘ja’ alt for meget og ‘nej’ alt for lidt. Så nogle gange siger jeg ja til ting, af ren og skær vane. Ikke fordi jeg måske inderst inde har tid (eller lyst) til dem. Men også fordi jeg er frygtelig god til ikke at ville skuffe andre mennesker. Og det tror jeg, at jeg gør, hvis jeg siger nej til ting. Så – jeg skal blive bedre til at sige nej i stedet for at sige ja!

 

Ti (ret random) facts om mig

Foto: Malene Nelting

  1. Jeg er rigtig dårlig til at spise morgenmad i hverdagene. Jeg tager til gengæld ret meget revanche i weekenden, hvor jeg elsker at hygge med morgenbrød, god kaffe og måske en bette kage.
  2. Jeg har tidligere undervist agility i tre år i Odense og er uddannet agilityinstruktør. Hvis du ikke ved, hvad agility er, så er denne video ret fin. Det er i øvrigt en hund, fra mine forældres kennel, i videoen!
  3. Jeg en en plantehoarder, og der kan aldrig være for mange planter i mit hjem. Se selv her.
  4. Jeg hader ikke mange ting, men at cykle i blæsevejr kan gro et had så voldsomt i mig, at jeg bliver den mest utiltrækkende og arrige version af mig selv.
  5. Jeg er blevet moster for allerførste gang i mit liv i år! Og jeg smelter over af mosterkærlighed hele tiden.
  6. Jeg er storesøster og vokset op som pseudotivlling med min lillesøster, der har fødselsdag dagen efter mig.
  7. Jeg er ikke god til sociale arrangementer, hvor jeg ikke kender mange mennesker. Receptioner og lign. er jeg så dårlig til. Det der med at mingle med fremmede mennesker, får bare min selvbevidsthed til at vokse ti gange.
  8. Jeg lever efter devisen “hvis det virker, så skal det ikke erstattes”. Derfor levede jeg i mange år med et billedrørstv, indtil min daværende kæreste simpelthen fik nok og gav mig et nyt fladskærmtv. Det skal siges, at det var mens jeg boede i Odense, så det var måske også på tide.
  9. Det er også grunden til, at jeg har en iPhone 6S med en lettere ødelagt skærm. Jeg har godt nok en forsikring på den, og kunne måske købe en ny(ere) telefon, meeeen den virker jo…
  10. Hvis man vil forkæle mig, kommer man langt med en pakke lakridspiber. Jeg er ikke lakridsentusiast, men piberne de kan noget særligt.

Hvordan jeg har det når #16

… jeg prøver at ‘acte cool’, men faktisk bare er mig selv

… jeg venter på, at cyklisten foran mig begynder at cykle, når lyset bliver grønt

… når nogen foreslår, at vi skal dele en lille popcorn i biografen

… min slikskål er tom fredag kl. 19.34

… musikere er irriterende og jeg skal være meget diplomatisk og pædagogisk

… da jeg holdt min niece for første gang

… jeg har set en meget uhyggelig serie og skal i den mørke kælder efter vasketøj

… der kommer nogen ind på kontoret, som jeg ikke ved, hvem er

… der er helt stille i Repeat uden diskomusik

… jeg kigger på Nicolai (og måske håber, han vil hente is til mig samtidig)

Weekendfornøjeligheder

Foto: Rebecca Brincker 

Fredag, fredag, fredag. Oh the joy!

Jeg har glædet mig meget til denne weekend. Mest af alt fordi det er weekend for mit vedkommende. Da jeg gik hjem fra kontoret i dag (forholdsvis tidligt, for det er vel fredag), der fik jeg virkelig den der weekendfølelse. I ved den der følelse af “ahhh” og hvor man nærmest kan dufte at weekenden er landet i ens krop.

Det er ret tit, at jeg arbejder i weekender også. Hvorfor mine weekender ofte bare ligner almindelige hverdage – nogle uger er der ikke den store forskel på dagene. Og andre uger, som denne, har jeg en klassisk man-fre uge. Hvilket indimellem er ret rart. Selvom jeg elsker at tage på arbejde til vores koncerter, så er det nu også dejligt at kunne gå hjem om fredagen og råbe “go’ weekend” og mene det for mig selv også.

Den her weekend starter også rigtig fint! Generelt er weekenden fyldt med dejlige aftaler. I aften skal N og jeg til hele to koncerter. Vi starter i Odense Symfoni, hvor vi skal høre Into the Unknown. (Billetterne er en gave fra Odense Symfoni). Jeg glæder mig virkelig meget, men jeg tror næsten, at N glæder sig endnu mere, hah! Det er musik fra store og klassiske science-fiction film, og jeg er sikker på, at det blive en virkelig fin oplevelse.

Aftenens næste koncert er i en liiiidt anden boldgade. Vi skal nemlig ud til Kansas City og høre Iceage og Shiny Darkly. I aften er jeg bare ordinær gæst, og det glæder jeg mig til. Jeg er sikker på, at det bliver en vild og uforglemmelig koncert, som jeg i hvert fald ikke vil gå glip af!

SÅ fredagen er altså lidt booket ikke – men i morgen er heldigvis noget mere rolig. Jeg har en aftale med Hanne fra Mød dit Urmenneske. Hun var en af de andre medvirkende i programmet, og det bliver virkelig hyggeligt at se hende igen. Planen er vist et par øl og en masse grin over vores twerking i programmet.

Om aftenen er der planlagt hygge i hjemmet – N og jeg har kærestemånedsdag, men heldigvis er der ingen af os, der går særlig meget op i den slags mærkedage, så vi skal vist “bare” fejre med en god bøf. Jeg sidder lige og tænker, at en god vin sikkert heller ikke er af vejen…

På søndag skal vi til gallapremiere på Journal 64 her i Odense i Nyborg. Det bliver helt sikkert en god oplevelse. Jeg har set de andre film, og er ret spændt på denne. Jeg har ikke læst nogle af bøgerne. Er de gode? Det er måske noget, jeg skal give mig i kast med? Har nogle af jer læst dem?

Indimellem aftaler,  musik, film og øl så skal der også bare holdes weekend. Jeg er sindsygt dårlig til at vågne op og ikke vide, hvad dagen skal bruges på. Samtidig kan jeg mærke, at det virkelig kunne være godt for mig bare at holde et par dages helt fri. Sådan hvor jeg slukker min telefon og bare bliver ét med min sofa kun afbrudt af nogle lækre gåture med hunnierne. Men denne weekend er ret perfekt balanceret med nogle gode kvalitetsplaner og tid, hvor jeg bare kan komme op til åndehullet.

Har I gode planer for weekenden? Måske vi ses til musik eller film?

Er september seriøst allerede slut!?

Eller – det er måneden i hvert fald ved at være. Jeg synes denne måned er gået SÅ hurtigt! Om det er fordi, der er sket så meget på relativt kort tid og det bare har været en måned komprimeret med aftaler, skal jeg ikke kunne sige. Men det føles virkelig som om, vi lige gik ind i september måned i forgårs.

Måneden startede for mit vedkommende med en national tv-debut. Jeg var med i Mød dit Urmenneske – et videnskabsprogram på DR1. Programmet jeg deltog i handlede om tiltrækning og formering blandt mennesker. Ret spændende, ret grænseoverskridende og ret sjovt!

Jeg fik vist sagt noget med, at jeg godt kan li’ når en mand dufter af, at han lige har været ude og fælde tror. Jeg tror vist nok lige, at jeg fik sparket mig selv over skinnebenet, da jeg så det klip igen hah! Jeg fik til gengæld mavekramper af at grine så meget, da klipperne havde valgt at bruge et “pauseklip” med Hanne og mig, der lige får twerket til hele den danske befolkning i bedste sendetid.

Vi nollede lidt rundt mellem optagelser, men vi måtte ikke forlade det rum, vi var placeret i. Det var sidst på den første optagedag og vi var simpelthen SÅ trætte! Så vi ville lige have noget blod ud i benene og strække os lidt. Vi måtte i øvrigt ikke gå udenfor, medmindre vi havde en anstandsdame med. Det var ofte vores runner Adam, der simpelthen var det sødeste væsen, men som vi på ingen måde kunne fritte ud omkring optageplanerne. Vi forsøgte ellers. Nåhmen altså Hanne og jeg lavede både air squats, lunges og gik så videre over i en omgang relativ sober twerking. Hvis den slags twerking altså findes. Det blev så klippet ind i det endelige program. Programmet er virkelig sjovt og spændende – og det skriver jeg ikke kun, fordi jeg selv er med i det. Den er sgu god nok.

Måneden har også budt på min debut som klummeskribent for Pindle. En lokalavis i Odense. Jeg har skrevet en artikel omkring kulturlivet i Odense, hvor jeg bl.a. snakker lidt omkring “ordsproget” (om man vil) “der går Odense i den”. For det synes jeg nemlig ikke er heeelt rigtigt. Men det kan du selvfølgelig læse om i artiklen.

Jeg lagde egentlig også hårdt ud denne måned med en tiltrængt tur til KBH for at fejre en venindes 30års fødselsdag. Jeg tog en overnatning hos en anden (fælles) veninde og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg fik virkelig fyldt min KBH-depoter op og nydt virkelig skønt selskab. At jeg lå med dødstømmermænd dagen efter og brækkede mig så meget hos min veninde, at hendes krop begyndte at ville sympatibrække sig er noget helt andet. Det var et brag af en fødselsdag, og det var det hele værd! Vi endte med at feste og danse natten lang, og da musikken på et tidspunkt blev for hip i stuen, besluttede min veninde og jeg, at det vist var bedst at finde vejen mod McD og hendes lejlighed. Om det var den hjemmelavet limoncello, fadølsanlægget mid i stuen eller den fede mad på vejen hjem, der skal have skylden for mine skrækkelige omstændigheder dagen efter, skal jeg ikke kunne sige. Men sjovt var det!

September har også budt på meget arbejde på Kansas City. Jeg er i dag kommunikations- og souschef og det giver bare nogle ekstra opgaver, nogle flere timer og kræver generelt flere ressourcer. Det kan jeg godt mærke, og jeg er måske stadig i en indkøringsperiode, hvor jeg lige skal finde mig selv i den nye stilling. Men jeg _elsker_ stadig mit arbejde! Jeg troede seriøst aldrig, at jeg skulle arbejde med musik, men lige nu kan jeg ikke forestille mig noget som helst andet. Jeg elsker miljøet, menneskerne og koncerterne. Så selv om jeg arbejder meget og bruger mange ressourcer, er det helt okay.

Jeg bruger også meget tid på diverse projekter ved siden af arbejdet. Jeg er stadig behind-the-scenes på Fynske Influencers og det er efterhånden et ret stort projekt som tager flere og flere timer. Det er heldigvis rigtig sjovt at lave, men jeg kan godt mærke, at jeg skal til at passe på mig selv, med alle de projekter jeg kaster mig ud i.

Noget jeg har kastet mig godt og grundigt ud i, er den podcast som jeg laver med min veninde Maria. Kulturcasten er en podcast, der handler om Odenses (og tit Fyns) kulturliv. Her undersøger vi alle mulige forskellige ting omkring kulturlivet – lige fra gode kaffebarer i Odense til at skulle drikke en dato på Viggos! Der er virkelig ALT slags kultur. Og så laver vi jævnligt shout-outs til kulturevents du ikke må gå glip! Du kan finde os på Facebook og på Instagram og vi er pisse sjove, skal jeg selv sige det!

Så har jeg også jævnt dårlig samvittighed over ikke at få opdateret herinde noget mere. For at være ærlig så er lysten der virkelig – men tiden og inspirationen er sgu lidt en mangelvare. Jeg vil SÅ gerne dele, men jeg bliver helt i tvivl, om det jeg deler er relevant og jeg bliver enormt selvbevidst. På en ikke så fed måde tror jeg. Men måske skal jeg bare til at dele herinde, og så må jeg lade jer om at bedømme relevansen? Det tror jeg, bliver planen. Hvis I nu har nogle ønsker til indlæg, må I selvfølgelig mere end gerne skrive dem!

OG så er jeg jo stadig smaskhamret, nyforelsket. Det kan jeg simpelthen ikke komme udenom. Jeg har mødt den skønneste mand, som jeg simpelthen ikke kan undvære i mange timer af gangen, før savnet melder sin ankomst. Det er mange år siden, jeg har haft sommerfugle i maven på den måde ved tanke om et andet menneske – og sommerfuglene er mange og store og helt specielle. Jeg er simpelthen så glad og fjollet for tiden, og jeg er sikker på, at alt den kærlighed giver mig masser god energi. Jeg er i hvert fald virkelig, virkelig lykkelig lige nu og har den bedste fornemmelse i maven.

Nå men altså ja – september er gået hurtigt og har været ret komprimeret. Det her var bare et lille uddrag af de ting, jeg har lavet denne måned. Er du selv blevet nogle spændende oplevelser rigere denne måned?

 

Mød dit Urmenneske på DR1 – i aften er jeg et af dem!

Det er SÅ vildt, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Men jeg toner stadig frem på skærmen i aften i næsten bedste sendetid, når jeg optræder i programserien Mød dit Urmenneske på DR1. Det er tredje afsnit i programmet, og i aften handler det om tiltrækning og formering.

https://www.facebook.com/dr1/videos/265224817665527/

 

Det er en programserie, der overordnet handler om videnskaben og hvordan vi mennesker har har udviklet os og interagerer med hinanden. Det program jeg er med i handler om, hvordan vi som mennesker finder en partner. Jeg meldte mig til programmet tilbage i start april, så det er knapt seks måneder hele processen har taget. Vi optog programmet start maj, hvor jeg delte på Instagram, at jeg var med i et projekt. På daværende tidspunkt måtte jeg ikke fortælle noget om programmet overhovedet – jeg måtte ikke engang fortælle, at jeg skulle på tv. Efterfølgende måtte jeg gerne fortælle, at jeg var med i et tvprogram, men ikke hvilket og under hvilke præmisser.

Det har selvfølgelig været dødsvært at skulle vente så lang tid på, at jeg måtte afsløre noget! Især fordi det har været en vild oplevelse!

Jeg må egentlig heller ikke fortælle så meget mere lige nu, før programmet har været vist i aften. Men jeg kan afsløre så meget som, at jeg virkelig fik testet nogle grænser! Jeg fik også nogle åbenbaringer omkring det her med at finde kærligheden – og har jo også fundet den efterfølgende. Jeg lærte mange ting om mig selv, og selvom jeg har haft nogle tidspunkter, hvor jeg var tæt på at fortryde min deltagelse i programmet, så er jeg virkelig glad for, at jeg har været med den dag i dag. 

Jeg har selv set programmet igennem, og jeg kan garantere for, at det er sjovt!

Det bliver vist kl. 20.45 i aften på DR1, og bliver selvfølgelig også lagt på deres hjemmeside, så man kan se det der.

Hvis nogle af jer ser det, så skriv endelig, hvad I tænker! Eller måske I har nogle spørgsmål omkring hele oplevelsen?

Min sommer i billeder (og nogle “få” ord)

Jeg har haft en LANG pause fra bloggen. Nok den længste pause, jeg nogensinde har haft egentlig. Jeg har bare koblet ud, og jeg har haft lidt svært ved at finde inspiration til at skrive. Jeg har også grublet lidt over min berettigelse i hele den her social media verden. Men nu har jeg, efter et lille og ret dejligt “skub” fra hende her, fundet noget mod og inspiration tilbage til tasterne.

Noget, der også har holdt mig tilbage er faktisk designet herinde på siden. Jeg er ret træt af det, for at sige det mildt. Jeg vil rigtig gerne lave det om – mere simpelt, mere minimalistisk og mere overskueligt. Det tager bare tid og energi, som jeg ikke har frygtelig meget af lige nu. Dvs. energien er der til det, men tiden løber virkelig fra mig de her uger.

Måske det også er derfor, jeg har været så stille herinde? Fordi jeg simpelthen har fyldt mine dage ud med gøremål og oplevelser. Men som jeg sidder lige nu og skriver, kan jeg mærke, at det gør mig godt!

Men hvordan skal jeg starte en så lang blogpause? Hvordan kommer jeg tilbage igen? Jeg tænker, at det mest overskuelige lige nu er at fortælle lidt om min sommer. For oh boy har jeg haft en ret fantastisk sommer. Så here goes!


Jeg har hørt en masse lækker musik til årets Tinderbox Festival!  Jeg skal lige huske at nævne, at jeg jo fik min billet sponsoreret af Tinderbox og fik også sponsoreret til min fotograf, Malene Nelting, som jeg havde med alle tre dage. Bare for god ordens skyld! Det var en virkelig fed festival, og jeg havde tre fantastiske dage fyldt med oplevelser med mange dejlige mennesker! Jeg fik også drukket en del øl – både til festival, men også generelt denne sommer hah!

Jeg har været hjemme hos mine forældre af flere omgange i min ferie. Bl.a. til min fars 50 års fødselsdag og ikke mindst for at frekventere mine forældres ret store pool i baghaven! De er i øvrigt langt foran trenden, hvad angår badedyr og har skippet den famøse flamingo til fordel for den mest perfekt skive vandmelon. Så kunne jeg ligge der og flyde rundt, og ja – det er et glas rødvin jeg har i hånden.

Jeg har gået mange, lange ture med mine to hunnier. Jeg kunne låne en lækker bil af en god veninde i ferien, så i næsten 14 dage drønede vi Fyn rundt for at finde lækre gå-spots. Hunnierne elsker at komme ud andre steder end den vanlige rute, og jeg elsker at finde rolige og fredfyldte steder, hvor de kan gå at tulle og jeg kan gå og finde ro.

Og nå ja – så er jeg gået hen og er blevet forelsket og har fået en kæreste! Jeg løftede sløret for min sommerforelskelse på min IG-story under Grøn Koncert, hvor vi begge var med og holy moly I er mange derude, der hepper på kærligheden. Hold kæft, hvor er I søde altså! Tænk at have sit eget heppekor derude bag de små skærme! Det er SÅ dejligt med alt den skønne stemning fra jer. Jeg er også meget forelsket, han er meget sød og jeg er meget glad for tiden ♥ Vil I måske have et indlæg om, hvordan man finder kærligheden, når man faktisk har besluttet sig for at droppe den?

Jeg har spist retti retti mange burgere og pomfritter! Og drukket mange drinks! Jeg forstår ikke de folk, der mener, at det er juletiden, hvor man tager på. For mig er det klart om sommeren, at der lige kommer et par ekstra feriekg fra god mad, drinks og hygge. Sååhh jeg skal vist ordentlig i gang med min træning igen!

Jeg har også…

  • Været på årets familietur på bakken og prøvet forlystelser til jeg fik kvalme!
  • Trænet mere håndstand. Jeg har hyret en træner, der skal lære mig at stå rigtigt på hænder. Jeg vil gerne gøre tingene ordentligt, så jeg vil gerne have den rigtige teknik fra starten og virkelig kunne. Jeg måtte også lige bruge de første par uger på at komme mig over min frygt for at have hovedet tæt på gulvet og være bange for at vælte. Gode ting tager tid.
  • Sovet længe og hvilet ud!
  • Hørt en masse ny musik og været til koncerter i Odense og omegn. Bl.a. til Bas under Broen.
  • Blevet moster! Godt nok lidt tidligere end planlagt, men alle har det godt. Stort tillykke lillefis ♥ (Lillefis er mit kælenavn til min lillesøster…)

Min sommer har været fyldt med virkelig dejlige ting og oplevelser, og jeg kunne nok ikke ønske mig en bedre sommer egentlig. Jeg er så taknemmelig for de skønne mennesker, jeg har i mit liv og føler mig ret priviligeret. Selvfølgelig er der altid de små hverdags champagneproblemer, men har vi ikke allesammen det?

Jeg har desuden nogle ret fine oplevelser til gode resten af året. Bl.a. får jeg min tv-debut på DR1 i et af deres nyeste programserier om fjorten dage. Kan I gætte hvilket? Det tænker jeg også, at jeg vil fortælle lidt mere om herinde.

 

DIY blomsterkrans – easy peasy lemon squeezy

Reklame –
Min billet til Tinderbox var akkrediteret

Alle fotos af Malene Nelting v. Skovdal Nordic – find hendes Instagramprofil her og her 

Som flere af jer måske har set på min Instagramprofil, så havde jeg under Tinderbox, placeret ca. fem blomsterbuketter på hovedet den ene dag. Jeg elsker at være “extra” når omstændighederne lægger op til det, og det må man altså sige, at festivaler gør. Så der skulle selvfølgelig ske noget ekstra med mit outfit – og det blev den ene dag en smuk blomsterkrans på hovedet.

Jeg havde inden festivalen planer om at købe mig fra blomsterkransen. Mest fordi jeg havde planlagt at dekorere mit hoved med tusind blomster om fredagen, og jeg tænkte, at jeg nok ville have lidt ondt i håret fredag morgen, og det derfor var nemmest bare at hente en krans er sted fra.

Men jeg nåede kun forbi én blomsterhandler for at høre, om de lavede kranse, hvilket de ikke gjorde. Så jeg måtte jeg bikse noget sammen.

Jeg tog ned fredag formiddag og købte ind til kransen. Jeg havde researchet lidt omkring DIY blomsterkranse, og havde en ide om, hvilke slags blomster jeg ville have i kransen. Den måtte virkelig ikke ligne en brudekrans – så hvide blomster skulle det i hvert fald ikke være. Og designet skulle jeg også tænke over.

Jeg fandt bl.a. inspiration på Pinterest og besluttede mig for at gå med nogle lyserøde farver i kransen. Af blomster købte jeg for i alt 200,-, hvor jeg stadig havde samlet én buket tilbage efter jeg havde lavet kransen.

Jeg købte:
En buket mørkerøde roser
En buket lyserøde pæoner
En buket brudeslør (for selvom det ikke var en brudebuket, måtte der gerne være noget “fluff”
En buket grønne, små knopblomster (jeg aner ikke, hvad de hedder, så det er min bedste beskrivelse)

Sådan gør du:
Jeg startede med at måle rundt om mit hoved med noget ståltråd. Du skal også bruge ståltråd som base for kransen. Jeg måtte give det to forsøg, inden jeg fandt den rigtige størrelse. Når du har målt af til kransen  med ståltråd, så giver du lige ståltråden et par omgange mere, så det er lidt mere bastant. Jeg bandt også ståltråden sammen nogle forskellige steder, så det var samlet. Jeg brugte i øvrigt noget grønt ståltråd, så det ikke var så synligt gennem blomsterne. Men jeg tror nu ikke, at man kan se ståltråden, hvis du bruger almindeligt så no harm done der.

Husk at blomsterne fylder lidt på ståltråden, så kransen må godt være en cm eller to for løs. Det er noget møg, hvis den bliver for lille og ikke passer fint. Så hellere lidt for stor – det var min nemlig – men jeg kunne bukke noget ståltråd sammen, da den var færdig, og så passede den perfekt!

Så begynder du at klippe blomsterne til, så stilken ikke er for lang. Jeg brugte lige et par minutter på at klippe alle blomster til og “lægge dem” rundt om kransen, som jeg ville have dem. Jeg startede med brudesløret og lavede en base for kransen. Brudesløret bandt jeg hele vejen rundt om kransen. Til at hæfte blomsterne brugte jeg også bare den grønne ståltråd, og det fungerede fint.

Da jeg havde bundet brudeslør hele vejen rundt om, begyndte jeg med lidt af de grønne knopper på hver side. Så fandt jeg pæonerne frem og bandt dem sammen med roserne. Min krans var opbygget på den måde, at der var flest blomster på den halvdel, der sad forrest. Jeg behøvede ikke blomster hele vejen rundt, for det syntes jeg blev for voldsomt. Kransen var i forvejen ret stor, hvilket jeg elskede, men det behøvede kun være foran.

Jeg var ret inspireret af en russisk stil med store blomsterkranse, voluminøs og ekstravagance. Det skulle ikke være en lille, fedtet og tynd krans hah!

Derfor valgte jeg også pæoner og jeg brugte de største fra kransen forrest, supplerede med roserne og de mindre pæonknopper.

Jeg elsker, hvordan kransen endte og jeg fik så mange komplimenter for den hele dagen! Det var supernemt at lave og alt i alt tog det nok en time fra start til slut. Et tip er at prøve den, mens du laver den, så du kan se, hvordan udtrykket er. Husk også, at lave den i en størrelse, så den sidder som du vil have det.

Min skulle gerne sidde tværs over det øverste af min pande og næsten vandret om mit hoved. Den skulle ikke ligne en hårbøjle f.eks. Så det er også en god ting at tage stilling til inden.

Jeg vidste, at jeg skulle have kransen på ude i solen hele dagen, og at blomsterne måske ville blive lidt flade i løbet af dagen. Så jeg gav den altså en omgang hårlak. Jeg ved ikke, om det er noget man gør – nok ikke. Men blomsterne holdt hele dagen og natten med. Faktisk holdt den hele vejen hjem også, hvor jeg cyklede med den på hovedet.

Jeg skulle til en frokost hos en veninde om fredagen til middagstid, og her lagde jeg altså kransen i min cykelkurv af frygt for at tabe den mens jeg cyklede. Men den havde siddet fint, for det gjorde den på vejen hjem. Så længe det ikke blæser for meget, så sidder sådan en krans ret fint på hovedet. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor kompakt du laver den, og hvor meget den vejer. Men min var ret “sikker” at have på.

Den var i øvrigt heller ikke tungt at have på, og jeg var endda på Magicbox og danse rundt, hvor den holdt rigtig godt. Jeg kunne heller ikke få mig selv til at smide den ud, så nu hænger den på et plastikkranie (som i virkeligheden er en sparebøsse), jeg har i lejligheden. En dag ryger den nok ud, men lige nu er den et fint minde om en dejlig festivaldag, hvor jeg turde at skille mig ud.

Så summa summarum – hvis du selv kunne tænke dig at kaste dig ud i en blomsterkrans, så er det virkelig ikke særlig svært! Du skal bare bruge noget ståltråd, evt. en hårbøjle, hvis du vil bruge det som bund, et par buketter blomster og en lille times arbejde. Peace of cake.

Var nogle af jer på Tinderbox og nød musikken de tre dage?

Tinderbox 2018 – et samsurium af (næsten kun) kærlighed

Det obligatoriske foto foran Tinderboxbogstaverne

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting – Skovdal Nordic. Find hende på IG her og her.

SÅ er jeg ved at være nogenlunde tilbage i form igen efter tre dage på Tinderbox. Det tager altså hårdt på kroppen at ligge i sprit i 72 timer. Og nå ja plus den komsammen jeg holdt i haven i søndags for noget af crewet jeg var afsted med til festival. PostTinderboxfest var den perfekte afslutning på festivalen.

But I’m feeling oooold! Men dette års Tinderbox tror jeg, har været det bedste so far. Jeg var ikke med første år, men har været afsted de sidste tre gange. Første gang var det sammen med en blanding af min ekskæreste, nogle venner, andre bloggere og mig selv. Sidste år hang jeg meget ud sammen med en masse skønne mennesker fra Kansas, og det var et VILDT Tinderbox! I år mødtes jeg med dejlige mennesker på kryds og tværs af mine vennegrupper. Apropos dét – kender I ikke også det med, at man har forskellige grupper af mennesker i sit liv? Som ikke nødvendigvis kender hinanden, og hvor det er mega fedt, når de så mødes og bare kan sammen? Det skete nemlig under Tinderbox og det var så nice.

Nå men i år var det altså sammen med en masse forskellige mennesker jeg var afsted, og jeg fik sagt hej til nogle venner og veninder, der normalt ikke er i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Generelt har dette års Tinderbox båret præg af en masse kærlighed.

Kærlighed til andre mennesker, kærlighed til musikken og kærlighed til universet.

Øllene var kolde, pigerne søde og musikken stemte

Hyggeligste stemning i smutvejen

Mig der er vigtig i VIP-baren og køber (forbudte) øl – læs mere om hvorfor de var forbudte senere i indlægget

Fotografkærlighed
Jeg var så skide priviligeret, at jeg i år havde Malene Nelting med som fotograf. Dvs. hun dokumenterede min færd på festivalen, og fik skudt de VILDESTE fotos! Hun er seriøst så dygtig. Vi havde godt nok en bøvs torsdag aften/nat, hvor Malene lavede en SD-kort-gate!

Hun havde tabt sit SD-kort hvor ALLE fotos fra torsdag lå på. Og der var mange fotos! Det var en katastrofe – mest for Malene for hun havde det så dårligt over det. Jeg havde mere en “sket er sket” attitude og bad Malene om at droppe den dårlige samvittighed. Det var jo bare fotos for pokker!

MEN!
Vi mødtes fredag eftermiddag og skulle skyde nye fotos. Vi havde et skab i presseområdet, som vi havde lagt kamerataske og udstyr i, og det skulle vi lige hente. Da vi står derinde har vi et sidste håb om, at kortet måske er blevet indleveret i i den bar, der lå i presseområdet. Selvom Malene havde fået at vide, at alle fundne ting blev indleveret i informationen, prøvede vi alligevel at spørge efter kortet. Og der var fandme nogle, der havde indleveret det! Alle fotos lå på kortet og alt var reddet!

Det var lidt en rutsjebanetur, der heldigvis endte godt. Og derfor kan jeg nu dele billeder herinde også fra torsdag! Torsdag var en glimmerdag, hvor den ikke fik for lidt. Jeg havde besluttet mig for, at når nu jeg havde Malene med som fotograf, så skulle den ikke have for lidt med festivalstyles!

Jeg vil gå i dybden med mine looks i et andet indlæg – lige nu vil jeg egentlig bare lige vise lidt billeder fra festivalen. Der kommer et musikindlæg senere – for jeg fik hørt noget god musik også!

Generelt synes jeg, at Tinderbox har klaret det udmærket i år. Der var mange mennesker, og nogle gange fik jeg lidt klaus af at være omringet af så mange mennesker. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt særlig lange køer, og det eneste tidspunkt jeg duftede lidt skuffelse var, da de lukkede Magicbox inden jeg nåede derind. Men sådan er det, og sikkerheden skal selvfølgelig være det vigtigste.

Ellers var jeg ret glad for Groovebox, hvor jeg to aftener fik danset hoppedans. Moonshine nåede jeg kun forbi en enkelt gang, og det fangede ærlig talt ikke. Jeg ville også gerne have hørt noget mere stand-up, men lyden i teltet var ikke optimal IMO. Det er ellers et fedt koncept – det blev bare overdøvet af musikken fra de andre telte. Men generelt er jeg ret stor fan er pladsens design. Smutvejen er genial, og der hang jeg også noget tid inde. Altså den ginbar, der ligger derinde trækker jo.

Selfiemode var stærkt i år og min blomsterkrans skulle dælme foreviges!

Noget af det bedste i verden – fritter, kolde øl og bare ben!

Foodie på festival
Mht. mad så er jeg jo en burger + cheese kinda gal. Så jeg smagte burger fra både Anarchy og Bulls. De var begge perfekte, men Anarchy’s får altså en ekstra tommel op.

Jeg tror, at dette års festivals oplevelse bærer præg af generel god stemning. Altså sådan virkelig – alt er love. Jeg havde så mange fine oplevelser, samtaler, kram, hyggestunder, grin og latter, jeg mødte så mange skønne mennesker og det hele var seriøst en fest.

Cons
Det eneste negative jeg har, lige nu, om de tre dage, var den lidt unødvendigt negative tone, jeg oplevede i presseområdet den ene dag. Vi var inde for at hente udstyr og finde et toilet, og jeg havde, som man nu engang har på festivaler, en øl i hånden. Men det måtte jeg så sandelig ikke have derinde! Jeg fik nærmest skældt hæder og ære fra, og gik faktisk ud på pladsen med en virkelig æv-følelse i maven. Selvfølgelig er det et arbejdsområde, som så mange andre, men vi befinder os altså på en festival, og jeg dansede ikke på bordene. Jeg prøvede et finde et toilet, og var ellers på vej ud igen for at tage billeder. Men jeg endte med at have følelsen af, at jeg skulle bevise, at min berettigelse var okay.

Jeps – jeg og Malene havde presseadgang – eller… 


Min smukke fotograf og veninde ♥ Det her foto er taget af ligeså dygtige og sindsygt smukke Enneke (og ja den store rygsæk Malene sidder med var til fotoudstyr – så vi var nødsaget til at bruge presseområdet til at sætte ting af, selvom vi var i bad standing). 

Det hele er endda ret ironisk, for om fredagen var jeg inviteret af Visit Odense en backstagetur rundt på festivalen, hvor vi alle fik en øl med i hånden. Her blev vi vist rundt af talsmanden for Tinderbox, John Fogde, bl.a. i presseområdet…  Og så måtte jeg pludselig godt have en øl i hånden – sammen med alle de andre, der også havde øl med. Måske er det også bare mig, der er god til at tage ting nært lige for tiden. Men det var stadig en virkelig dum oplevelse, og en unødvendig irettesættelse. Det var også hele måden, det blev sagt på – pisse surt, for at være ærlig. Og hvis der er noget, ingen skal være på en festival, så er det fandme at være sur. Det kommer man generelt ikke langt med i livet.

Anyyyyways! Udover den oplevelse, så havde jeg en fantastisk festival!

Var nogle af jer afsted til dette års Tinderbox? Fortæl, fortæl endelig! Fik I hørt noget god musik, spist noget lækkert mad, scoret ham den søde?!

 

Hav en dejlig weekend! (+ lidt weekendplaner)

GLÆDELIG WEEKEND!

Så blev det sgu fredag og sikke én. Jeg synes, at dagene går vildt hurtigt for tiden, men at tiden samtidig går langsomt. Giver det mening? Nå men nu er det i hvert fald weekend.

Efter jeg er begyndt sådan helt ægte fuldtid i min souschefstilling på Kansas (har jeg egentlig fået fortalt der herinde? At jeg er blevet forfremmet til kommunikations- og souschef på Kansas nu med ægte fuldtid. Nå men det er jeg) så har jeg lidt flere fredage på kontoret. Også i de her uger, hvor vi ikke har så mange koncerter. Dvs. jeg har også ægte weekend! Sådan helt ægte “hav en dejlig weekend”-weekend.

Dét er nu meget dejligt i de perioder, hvor det sker. Selvom jeg også elsker at arbejde til koncerterne i weekenden.

Denne weekend er fyldt med dejlige og søde planer. I dag startede med en tur forbi en fodterapeut. Det er første gang, jeg har prøvet det, men hold nu op det er lækkert. Det er jo en noget mere grundig gennemgang af ens fødder, end ved en fodplejer.

Min fodterapeut (ja hun er allerede blevet “min”) hedder Gitte og er simpelthen så sød og dygtig. Jeg startede med at få blødgjort fødderne lidt, få skåret hård hud væk, for hård hud kan sgu ikke undgåes. Jeg kan i hvert fald ikke. Så er det dejligt, at det bliver fjernet på en effektiv, men skånsom måde. Det gør ikke ondt overhovedet! Så ordnede hun neglene og tæerne, og nu er mine fødder ægte sommerparate. Luksus at starte weekenden på den måde.

Så tog jeg et smut på Kansas og og fik klaret en masse praktiske ting, jeg manglede. Det er med lige at få gjort de ting i en hverdag, hvor jeg ellers sidder ret fast foran min computer og har lidt svært ved at løsrive mig fra det. Jeg cyklede ind til Odense by efter og fik købt en fødselsdagsgave til en klog og smuk kvinde. Jeg skal til 50 års fødselsdag i morgen op Balcony og jeg glæder mig! En aften kun med kvinder for at fejre den skønne Vibeke, som jeg har lært mere at kende i år. Hun er simpelthen så sød og et rigtig spændende menneske, jeg lærer noget nyt af, hver gang jeg snakker med hende. Og det er vigtigt at omgive sig med mennesker, der udvikler én selv. Synes jeg i hvert fald.

Nå, men her til aften fortsætter jeg med at være praktisk. Lejligheden skal lige have en overhaling. Det er det her med kun at komme hjem og vende i løbet af ugen – så har jeg en tendens til bare at smide tingene overalt hah! Jeg kan ikke være den eneste?

I morgen får jeg besøg af en  sød veninde, inden det går løs til fødselsdag. På søndag skal jeg til et event her i Odense, som jeg glæder mig meget til! Det handler nemlig om noget, jeg er ret vild med. Og som flere af jer sikkert også er her i sommervarmen.

Og SÅ skal jeg ellers prøve at slappe af. Det går i øvrigt rigtig godt med mit bryst, efter jeg fik fjernet min cyste. Det er jo blevet syet og jeg skal have fjernet sting i næste uge. Eller resterne af stingene, for det er selvopløselige, men knuderne skal fjernes og så skal det tjekkes efter. Det eneste virkelig irriterende, udover at jeg ikke må træne lige nu, er at jeg det kløer virkelig meget. Det er næsten ikke til at holde ud, men det er selvfølgelig fordi det er ved at vokse sammen. Jeg har englehud over såret, så jeg aner ikke, hvordan det ser ud. Det er jeg ret spændt på at se i næste uge.

Nu vil jeg smække min computer sammen, danse til noget musik og samtidig få ryddet op i lejligheden. Kan I alle sammen have en virkelig skøn weekend! Har I nogle fede planer eller skal i bare nyde det dejlige vejr?

Fotokredit går til dygtige Malene Nelting – find hendes Instagramprofil her og her.

En knude i brystet mindre

Fotokredit: Malene Nelting – find hendes Instagramprofil her og her.

Det er heldigvis ikke noget farligt, men i sidste uge fik jeg fjernet en cyste fra min brystkasse. Jeg har haft den i laaang tid, men har bare ikke fået gjort noget ved det. Jeg var 99% sikker på, at det bare var en fedtknude af en art, og ja. Jeg burde helt sikkert været gået til lægen med det noget tidligere, men jeg var sikker på, at det ikke var noget slemt såååh.

Nu fik jeg dog endelig gået til lægen. Mest fordi jeg efterhånden synes knuden var dum og irriterende der på brystet. Den lå ret dybt, men alligevel kunne jeg se den under huden og jeg kunne også tage fat omkring den. Hvilket ikke var særlig rart heller og faktisk lidt ad. Jeg er SÅ glad for den endelig er væk!

Min egen læge ville ikke selv fjerne den af flere grunde. Den lå nemlig så dybt, at risikoen for, at der skulle brændes pga. blødning var ret stor. Og så skulle den også tjekkes for en sikkerheds skyld.

Så jeg blev sendt videre til en plastikkirurg her i Odense, hvor jeg fik bestilt en tid. Det var ret nemt at fjerne knuden – og jeg blev selvfølgelig bedøvet, så jeg kunne ikke mærke en skid. Han skar bare op, fik fjernet knuden og der var blødninger som han skulle brænde. Præcis som min egen læge havde forudset .

Og så ved jeg ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig, hvordan det hul der skulle lukkes – måske bare vokse sammen af sig selv haha – men jeg skulle altså syes og det var nogle sting alligevel. Jeg er aldrig blevet syet før, så det var også en ny oplevelse. Han hev og trak i huden, hvilket var en ret mærkelig oplevelse.

Nu går jeg rundt med englehud (en slags plaster, der fungerer som et ekstra lag hud, og som kan sidde på i lang tid) ovenpå snittet. Det har siddet en uge nu, og skal blive siddende indtil i næste uge. Der skal jeg have fjernet sting. Det er selvopløslige tråde, men knuderne skal fjernes af min læge.

Efter det skal jeg gå med englehud de næste tre-fire måneder. Det er så såret bliver ordentlig beskyttet og for at skærme for solen så det hele pænt. Men uanset hvad, vil jeg formentlig få et lille ar. Det kan ikke rigtig undgåes, men det vokser forhåbentlig pænt sammen. Og hellere et ar, end den knude.

Jeg har også købt noget speciel creme fra apoteket, der hjælper på helingsprocessen og giver “pæne ar”. Hvis sådan noget altså findes. Jeg kender en sød pige, der arbejder på apotek, der gav mig tippet videre om cremen. Den er fra A-Derma og hedder Ultra-repairing creme og skulle altså virke rigtig godt. Så hvis du selv vil have pæne(ere) ar, så er tippet hermed givet videre.

Nu glæder jeg mig bare til at få fjernet sting og kan komme videre i processen. En streg i regningen er, at jeg ikke må træne i 14 dage og skal passe på, når jeg går i gang igen. Snittet sidder nemlig et sted, der er lidt udsat, hvor jeg kan komme til at strække det og det går op. Det vil jeg gerne undgå, så jeg har sat træning og min håndstand på pause i 14 dage. Jeg glæder mig virkelig til at kunne komme igang igen, for jeg kan mærke, at jeg savner det! Jeg var også kommet ind i en virkelig god rytme med min træning, men det skal jeg sikkert nok komme igen ligeså stille og roligt.

 

SATC har 20års jubilæum – så derfor her 7 tips vi har lært af Carrie om mode

Sex and The City. Åh kære du ♥ I dag er det 20 år siden det første afsnit rullede over skærmen. Jeg begyndte ikke at se serien dengang – jeg var trods alt kun 9 år. Men jeg kan huske, at de seje piger i min 9. klasse så det dengang, og der gik ikke lang tid efter, inden jeg selv begyndte at se serien. Det var selvfølgelig nogle år efter premieren, men det var måske en ret fin tid at begynde at se serien dengang.

Jeg har både serien som boks på DVD – ja for så gammel er jeg, at man dengang købte DVD-bokse – og jeg har begge film på DVD. Den første film måtte jeg endda købe en ny af, fordi jeg havde slidt den første disk op!

Det er ikke fordi, jeg er forelsket i alle aspekter af serien. For ærlig talt, så synes jeg, at Carrie er lidt irriterende. Hun er i virkeligheden for mig ikke som sådan en rollemodel. For hun har ikke rigtig styr på sit liv, hun bruger sine penge på sko, hun er ikke særlig ansvarlig i sine relationer og roder egentlig ret meget rundt. Og der er dele af serien som er helt forskruede.

Og nogle dele af serien af sgu også ret sjove, og vi må jo ikke undervurdere, at overdrivelse fremmer forståelsen, og at det er derfor, at karaktererne kan være så .. for meget.

Men Carries outfits – oh lord! De er fandme seje. Derfor skrev jeg for lang tid siden et indlæg omkring, hvad Carrie har lært os omkring mode. Og hvilken bedre dag end i dag at dele det igen herinde på bloggen. Derfor kommer her indlægget;

7 ting Carrie har lært os omkring mode

Jeg kan umuligt være den eneste, der har set Sex and the City-serien til ukendelighed. Når den kører som julekalender, hver december forsøger jeg også at følge med hver eneste aften. Jeg har nok set serien 10 gange nu – hvis det kan gøre det!

For ikke at nævne filmene. Jeg er på det hold, der synes, at begge film er gode! Mange bryder sig ikke om nr. 2, men jeg sluger den råt. Den bedste er dog den 1., og den har jeg set så mange gange, at den første dvd jeg havde med filmen til sidst blev så slidt, at den ikke længere kunne afspilles!

Jeg elsker SATC. Jeg elsker alle de forskellige outfits – ikke kun dem som Carrie bærer, men også de andre karakterer og deres outfits.

Men. For der er altså en men. Jeg kan virkelig godt følge de kritiske røster, der er imod hele plottet, og den kvinde Carrie er. For hvilken 30-some-thing kvinde skriver en fast klumme, og bruger ALLE sine penge på sko? Og derudover virker hun som en ret klynkende, opmærksomhedskrævende, over-analyserende og egoistiske kvinde, der desværre bare bekræfter et par dumme fordumme omkring kvinder generelt! Jeg mener – ét er at hun er Aidan utro; det er bare dumt! Don’t do that! Men noget andet er den måde hun i det første lange stykke tid lader Big behandle hende! Ain’t nobody got time for that! Enten vil han dig, eller også vil han ikke! Move. on.

Set bort fra alt dette, så synes jeg nu, at Carries stil ofte er værd at beundre. Hendes sans for mode lader sig ikke skuffe, og gang på gang sidder jeg tilbage med kæben faldende imod bordet af beundring over hendes (usandsynligt!) fantastiske garderobe. Den er også ganske overdådig, og fuldstændig absurd urealistisk. F.eks. har ingen af kvinderne det samme outfit på i løbet af serien. Undtagelsen, der bekræfter den regel er Carries store pels, som hun har på ved flere lejligheder og hendes sorte brede bælte med nitter, som hun bærer i den første film et par gange. Både pels og bælte er også misundelsesværdig!

Med min store passion for SATC og Carries outfit syntes jeg derfor, at det var på sin plads med en liste af de ting, jeg har lært omkring mode af fashionista’en herself!

Så her goes; en fuldstændig subjektiv liste over fashion-advice jeg har lært af Carrie!CARRIE OUTFIT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad synes du om SATC? Har du set serien ligeså mange gange som mig?

Når man lærer noget om sig selv – helt uden at lægge mærke til det

Fotokredit: Malene Nelting aka. Det’ fordi jeg tyk

Jeg har i lang tid vidst, at jeg var en mere introvert person end ekstrovert. Det lyder måske lidt bizart med tanke på min hang til at dele ud af mit liv på sociale medier. Men det giver egentlig fin nok mening – for på sociale medier er der en barriere mellem mig og de mennesker, jeg deler ting med.

Derfor er det noget lettere for mig at dele ting. Måske er det også derfor jeg gør det – altså skriver herinde og nogle gange øser ud af mit hjerte? Fordi det på en måde er “safe” for mig at gøre på den her måde. Hvor jeg ikke har direkte kontakt til andre mennesker. Og den kontakt der er, kan jeg selv vælge, om jeg vil reagere på.

Sådan er det jo ikke ude i den virkelige verden. Der skal helst være en reaktion ret hurtigt. Men har har virkelig lagt mærke til de sidste par måneder, at jeg er mere introvert, end jeg er ekstrovert. Det er små ting, der har gjort, at jeg har bidt mærke i det.

Jeg har aldrig haft følelsen af, at andre menneskers selskab dræner mig, men jeg har altid godt kunne li’ at være og gøre ting alene. Jeg nyder mit eget selskab ret meget. Og når jeg er sammen med andre mennesker, så gør det ikke noget, at der er stille og vi bare kan slappe af sammen uden at skulle snakke alt for meget.

Jeg kan faktisk godt bare li’ at chille. Nyde livet med andre mennesker, men ikke nødvendigvis skulle fortælle historier eller anekdoter hele tiden. Eller snakke overhovedet. Jeg kan faktisk ret godt li’ stilheden.

Med det sagt så elsker jeg at være sammen med de mennesker i mit liv, som jeg er tætte med. Venner og veninder, familie. Men det er fordi jeg kan slappe af i deres selskab. Jeg behøver ikke være “anspændt” – for det kan jeg virkelig godt være sammen med andre mennesker. Også selvom det er nogle, jeg har været sammen med mange gange.

Jeg er nok lidt sådan en person, der faktisk holder tilbage, når jeg er sammen med andre mennesker. Det lyder fuldstændig vanvittig vil nogle, der kender mig, sikkert mene. Men det er fordi de kender mig rigtigt, og fordi jeg kan slappe af med dem. Ellers er jeg typen, der er mere afventende.

Jeg er bestemt ikke bange for at sige min mening – om jeg kender folk godt eller ej. Men når jeg er sammen med nye mennesker, er det ikke mig, der buldrer afsted med historier om stort og småt. Ofte lader jeg andre mennesker fortælle en masse om dem selv, mens jeg selv ikke fortæller særlig meget. Medmindre jeg bliver spurgt.

Men det er ikke noget, jeg har tænkt over før indtil for nogle måneder siden. Hvorfor jeg har tænkt over det, ved jeg ikke. Måske fordi jeg har været sammen med nogle mennesker, som jeg godt kan li’ selvfølgelig, men som jeg alligevel ikke kan slappe helt af med. Eller som jeg i hvert fald måske ikke lukker helt ind. Det lyder lidt mærkeligt og kompliceret. Det er det også.

Intet er jo sort/hvidt, og jeg har virkelig lært det sidste halvandet år, at jeg er et komplekst menneske, der indeholder mange forskellige facetter.

Og jeg er ikke den samme “Jeanette” med alle slags mennesker. For der er bare nogle, hvor jeg måske ikke er 100% sikker på mig selv nok til bare at åbne op. Medmindre jeg bliver spurgt selvfølgelig. Til gengæld er jeg en mester i selv at spørge ind til andre mennesker. Det er et ret smart fif til at få opmærksomheden væk fra mig selv.

Og jo – jeg kan godt li’ opmærksomhed. Ellers ville jeg nok heller ikke være fancy blogger. Men det er en anden slags opmærksomhed end, hvis jeg skal snakke med andre mennesker om reelle problemstillinger i mit liv, følelser eller bare hvem jeg er sådan helt inderst inde. For der er ikke noget, jeg elsker mere, end at bruge timevis på at snakke om livets store og små mysterier. Det er bare ikke med hvem som helst, jeg kan gøre det med.

Heldigvis møder jeg jo hele tiden nye mennesker, og nogle af dem ender med at blive fortrolige. Det er ret dejligt.

Det er faktisk kommet lidt bag på mig, at jeg er så tilbageholdene når det kommer til at åbne op overfor andre mennesker. Men det er noget, jeg har lagt mærke til og som jeg har undret mig lidt over hvorfor.

Måske er det fordi jeg gerne vil være helt sikker på andre mennesker, inden jeg lukker dem helt ind og kan være den skøre Jeanette sammen med dem, som jeg nu engang er? Måske er det fordi, jeg har svært ved at stole på andre mennesker? Måske er det fordi, jeg er bange for, at de dømmer mig?

Jeg ved det ikke. Men det kan være, at jeg også lærer det snart.

Hvordan jeg har det når #15

… jeg startede med at arbejde med musikere og fik at vide “musikere er altså RET laissez fair at arbejde med og nogle gange ret meget op ad bakke”

… hvordan jeg nogle gange har det nu med musikere

… jeg møder dumhed via sexisme og ikke kan trænge igennem til folk om, hvorfor deres adfærd er sexistisk

… jeg prøver at takle arbejde, træning, hunnier, venner, familie, blog, mig selv på én gang

… at skulle på date – eller bare ordet date

…. jeg alligevel gerne vil på date.. bare vi ikke kalder det en date

… når mænd råber efter mig på gaden

… når mænd råber efter mig på gaden

… jeg diskret prøver at flirte

… jeg nyder at bo alene!

Jeg er SÅ klar til Tinderbox nu – mød min festivalfotograf

Annonce

Er der nogen af jer, der skal på Tinderbox i år? Jeg har, igen, i år fået akkreditering til bloggen. Dvs. jeg tager afsted som “presse” qua bloggen. Derfor er alle min indlæg omkring Tinderbox fra nu af (jeg fik først besked på min akkreditering medio maj) markeret som annonce. Det er ikke fordi, jeg får penge for at skrive om Tinderbox, men jeg har fået min billet til festivalen. Så ved I det. Men Tinderbox er jo ikke en fremmed størrelse for mig. Jeg sad selv i juryen under Tinderbox Band Battle og har været med til at stemme Timur videre til festivalen i år.

Jeg har været afsted de sidste to år, og jeg har haft to vidt forskellige festivaloplevelser.

Første år var jeg afsted sammen med min ekskæreste nogle dage, alene den ene dag (i hvert fald afsted) og sammen med nogle bloggere den anden. Sidste år var jeg afsted sammen med en kæmpe flok fra Kansas og det var virkelig en eminent festival.

Tre dage fyldt med dejlige mennesker, dans, fest, ballade (på den gode måde alså) og oplevelser til langt ud på morgenen. Foruden selvfølgelig alle de fede musikoplevelser, jeg fik med under hætten.

Begge år har jeg også taget en masse flotte billeder – men hagen ved at være hende, der render rundt med kameraet er, at jeg aldrig selv får taget nogle billeder. Og det er bare stadig mærkeligt at bede mine venner om det “ehm jeg ved godt, du lige har købt en stang fadøl, men gider du ikke liiige hapse nogle pæne billeder af mig?!”. Slet ikke akavet…

Så i år har jeg sgu taget skeen i den anden hånd og gjort noget ved det. Jeg har nemlig en fotograf med! Jeg har sgu booket Malene Nelting som fotomamma alle tre dage. Hun har før taget billeder af mig ved forskellige lejligheder, og jeg har i tidernes morgen fungeret som model for hende, da hun manglede levende modeller.

Så vi kender hinanden i forvejen med kameraet mellem os, og jeg har mangt en gang delt billeder af hendes hånd herinde. Hun skyder de fineste fotos, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne vise nogle gennemførte billeder både herinde og på min Instagramprofil. Det lyder rimelig bloggeragtigt sådan at have en fotograf med på festival. Det er det sgu egentlig også, og selvom jeg nogle gange krummer tæer over selviscenesættelsen, så hylder jeg den jo også.

Og den bliver i den grad dyrket, når Malene skal skyde fotos under festivalen. For Malene er også glad for smukke fotos, (og Instagram for den sags skyld, følg hende her), og selvom hele selviscenesættelsens gejl kan virke omsonst og overfladisk nogle gange, så prøver jeg i hvert fald at have indhold, der følger med. Hvilket Malene i øvrigt virkelig også gør på sin IG-profil.

Nu er det ikke fordi, det her indlæg skal handle om balancen mellem selviscenesættelse og real life, men det er også en ret fin debat at tage op egentlig…

Det må blive en anden dag og i et andet indlæg, for lige nu ville jeg egentlig bare fortælle, at Malene og jeg går hånd i hånd noget tid på festivalen og skyder billeder. Så hvis du ser os, så sige lige hej. Det kunne være mega fedt, hvis nogle af jer, der følger med, ville hilse på.

Billederne i dette indlæg er, selvfølgelig, fra Malenes hånd og du kan følge hendes fotoprofil lige her. For God damn hun tager nogle virkelig bjergtagende fotos.

 

 

Hvordan det går med friheden

Tidligere på året valgte jeg ord, der skulle være mit guideline for året. Sidste år valgte jeg ordet ‘courage’. Det var virkelig et fedt ord at lade mig guide af. Det gav mig mange uforglemmelige oplevelser. Jeg rejste til Marrakech alene sidste sommer, jeg turde at åbne mit hjerte igen, jeg hyldede mit mod i min hverdag, jeg kastede mig ud i at turde være mere mig selv, jeg åbnede op for det hårde break-up jeg oplevede sidste år.

Generelt gjorde jeg en masse ting, der udfordrede mig selv. Der udfordrende mit mod.

I år har jeg valgt et nyt ord, der skal guide mig.

Frihed.

Det har været en lidt træg start skal jeg gerne indrømme. For det har været svært at finde ud af, hvad frihed egentlig betyder for mig. Det var noget nemmere med courage. For det er nogenlunde nemt at vide, hvordan jeg skal være mere modig. Det er noget med at bryde min grænser, turde gøre ting, jeg ikke har prøvet før. Bryde med mine egne normer og konventioner. Jeg kunne overøfre courage til alle aspekter af mit liv.

Det har også givet mig enormt meget. Stadig den dag i dag. For jeg prøver stadig at være modig.


Foto taget af dygtige Malene Nelting

Men det her med frihed, det har været lidt sværere altså. For hvad er frihed? Det har jeg skulle bruge det første stykke tid af året på at lære. Hvad er frihed for mig?

Jeg er kommet så langt, at frihed for mig betyder, at jeg gør ting, som gør mig glad. Jeg skal tage mig frihed til at tænke på mig selv. Jeg skal prøve at tænke mindre på andre mennesker og mere på mig selv.

Det lyder måske ret egoistisk, men det er ikke ment sådan. Det er mere ment sådan, at jeg skal droppe at tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Jeg skal ikke lade andre mennesker mening om mig styre mit liv. Jeg skal tage mig friheden til at være mig selv.

For jeg har haft, og har stadig, en tendens til at overanalysere andre mennesker meninger om mig. Også selvom de måske aldrig nogensinde har ytret et ord om mig til mig. Så tænker jeg stadig meget over, hvad andre mennesker mon tænker om mig. Om hvad jeg gør, siger og hvordan jeg opfører mig. Om de synes, at de ting jeg gør er nederen. Om de ser ned på mig.

Hvilket er virkelig spild af ressourcer – for jeg kan jo ikke ændre på mig selv efter andre menneskers meninger. Og når jeg læser det nu her kan jeg se, at jeg egentlig tænker mest over alle de negative ting, folk måtte mene om mig. Ikke nogen af de positive.

Nå men nu vil jeg i hvert fald tage mig friheden til bare at tænke på mig selv og mine egne meninger om min gøren og laden.

Jeg prøver også at dyrke friheden, hvis den dårlige samvittighed rammer mig. Hvis jeg fx. bruger lidt for lang tid på sofaen en lørdag formiddag. Så ER det okay, og jeg må gerne tage mig den frihed at bruge lidt ekstra tid på sofaen.

Ligesom jeg er blevet god til at droppe tanken om samfundets konventioner omkring opførsel på hverdage. Men det har jeg også lært gennem mit arbejde. For der er der ikke altid den store forskel på, om det er tirsdag, torsdag eller lørdag. For vi arbejder alligevel på så skæve tidspunkter og musikken sover aldrig. Så om vi arbejder en tirsdag eller en lørdag gør ikke den store forskel længere.

Det var noget, jeg skulle vænne mig til i starten, men nu elsker jeg det! Og det er også en frihed jeg elsker at have. Ikke at lade mig diktere af samfundets rutiner – om tirsdagen må vi ikke drikke øl og gå til koncert, men om fredagen må vi godt. Pffffss.

Jeg prøver også at dyrke friheden for mig selv sådan rent mentalt. Jeg startede, som nogle af jer måske ved, med at meditere sidste sommer. Det har jeg gjort næsten hver dag lige siden, og det giver mig en enorm mental frihed og pusterum.

Noget der også er vigtigt for mig i det her med at dyrke friheden, det er netop at prioritere mig selv og min krop. Jeg vil tage mig friheden til at sætte tid af til fx træning og meditation. For det er noget, der gør mig godt.

Jeg vil også dyrke friheden i min valg generelt. Jeg vil prøve at lytte mere til mig selv, og mindre til alle mulige andre stemmer, når det drejer sig om at beslutte ting på mine egne vegne. Folk har så travlt med at give gode råd, og selvom de er velmenende så er det kun mig, der ved, hvad jeg har lyst til. Jeg vil ikke give mig selv dårlig samvittighed for at bruge nogle timer på sofaen. For det er mit valg og det står mig frit for, hvordan jeg vil bruge min tid.

Generelt tror jeg, at ‘frihed’ for mig handler ligeså meget om, at jeg skal sætte mig selv fri fra mig selv som at jeg skal sætte mig selv fri fra andres billede af mig.

Jeg skal droppe en masse af de restriktioner, jeg selv opsætter. Det er jo virkelig dumt at lave en masse dumme regler for os selv, som vi går og punker os selv for ikke at følge. På den anden side vil jeg også gerne dyrke friheden i at have nogle retningslinjer i mit liv.

Samtidig skal jeg droppe at prøve at være den Jeanette, jeg forestiller mig andre mennesker, tror jeg er. Kan I følge mig eller vrøvler jeg helt nu?
Altså det jeg mener er nok, at jeg er jeg god til at prøve leve efter de forventninger jeg TROR, at andre mennesker har til mig.

Og det skal jeg droppe.

Så. Jeg vil fortsætte med at udvikle ordet ‘frihed’ og finde ud af, hvad det betyder for mig.

Har du valgt er ord for året? Eller måske har nogle nytårsforsætter (som du har glemt haha)?