Heartland dag to og tre (og lidt om den største blomsterkrans i verdenshistorien)

Nu er det vist på tide med en opdatering på resten af den smukke Heartland Festival. Jeg fik lige øje på i dag, at festivalen har brugt et af de fotos jeg tog under festivalen på deres Instagram <3 Spørg mig lige, om jeg er stolt?!

Festivalcampingnovicer og lækker morgenmad

Du kan læse om den første dag lige her. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg for allerførste gang oplevede Heartland. Jeg arbejdede også første dag, så jeg oplevede meget af festivalen gennem sociale medier, hah! Men det var nu også rigtig fint.

Fredag, som var anden dag på festivalen, vågnede jeg og hadede, at jeg sov i telt. Jeg var vågnet SÅ mange gange i løbet af natten. For som de festivalnovicer vi er (i hvert fald, hvad angår camping), så placerede Nikki og jeg vores telte ret tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. jeg lå til konstant til lyden af folk, der gik forbi og snakkede non stop. Shoot. Me. Now. Tænkte jeg det meste af natten. For ikke at tale om, at jeg tydeligvis er fyldt 30 år, for min krop jamrede noget ved det ujævne underlag. Jeg skal klart investere i en virkelig tyk luftmadras, hvis det cirkus skal sættes på igen!

Heldigvis er også campingområdet på festivalen virkelig gennemført. Så jeg hapsede Grød til morgenmad både fredag og lørdag. Lørdag noget mere anstrengt end fredag. Der var tømmermændende til at føle.

Fredag med talk, vin, bobler og musik

Men fredag er helt sikkert synderen for dette! Vi startede nemlig fredag ret tidligt med en cider, fortsatte over i øl, vin og slutteligt champagne. En opadstigende skala jeg forstår, hah.

Jeg nåede at opleve en enkelt talk fredag – What Happens When Real Life Becomes ‘True Crime’?. Den var virkelig spændende, og var en nuanceret samtale omkring den “nye” fascination af kriminalitet. For som snakken også gik på, så er det jo ikke noget nyt, at vi mennesker finder kriminalitet og narrativet omkring dét interessant. Der er bare kommet langt flere kanaler, der kan formidle kriminalitet end der var før i tiden. Streamingtjenester og podcast er populære, som aldrig før. Og samtidig formidles true crime mere og mere som en del af vores underholdningsudbud. Hvilket også var en del af samtalen. For hvor går grænsen for, hvornår formidlingen af historierne er for at sprede kendskab og viden og hvornår det er ren og skær underholdning?

Fredag nåede jeg også at sige hej til nogle kloge damer, gå mere på opdagelse på festivalpladsen, opdage kunst og tage en masse fine fotos. En virkelig dejlig festivaldag!

Fredag var også ret fin på musikfronten! Jeg nåede både en bid med The Raconteurs, Danny Brown, Den Sorte Skole og halvanden nummer Minds of 99. Inden jeg kapitulerede og krøb under soveposen med en burger. Selvfølgelig! Den Sorte Skole var virkelig en oplevelse, jeg havde glædet mig meget til. Det var også den eneste koncert, hvor jeg VILLE foran! Så jeg sleb Lisbeth og Elise med helt op foran, hvor jeg så stod i en time i min egen lille verden og dansede. Det var perfekt.

Foto: Nikki Lund

Blomsterkrans med ondt i håret

Lørdag startede så med en anelse ondt i håret, og jeg var virkelig sløv om at komme op! Jeg havde igen haft en rimelig urolig nat, med en masse mennesker, der gik forbi teltet. Og måske er jeg også bare blevet en gammel, sur prut, men når de sidste mennesker stopper med at snakke højt på campingområdet kl. 6 om morgenen, og de første begynder at snakke igen kl. 7.00, så efterlader det ikke meget stilhed. Og åbenbart har jeg brug for min stilhed for at kunne sove! Det hjælper heller ikke på det, at der reelt set kun er et stykke tyndt stof mellem mig selv og resten af verden. Det er ligesom ikke særlig isolerende på hverken den ene eller anden måde.

Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård

Anyways, så brugte jeg også det meste af lørdag morgen på at binde den blomsterkrans, jeg havde på hele lørdag. Det var vel ret beset et lille stykke kunst. Jeg blev i hvert fald tilbudt 1000kr for kransen! Jeg takkede nej, for hvad skulle jeg ellers have på resten af dagen?

Den stjal virkelig blikke, min buket på hovedet. Jeg fik virkelig mange kommentarer omkring den, og jeg tror, at mit blomsterkranshjerte slog et ekstra slag, da to kvinder fra H&M kom hen og sagde, at de elskede kransen! <3 Det er altså vildt i min verden! (Ja, måske det er en lille verden, men hey det er min…!).

Folk var vist mest på r*ven over, at jeg selv havde bundet kransen og at jeg havde haft buketter med hjemmefra. For lørdag holdt H&M, pudsigt nok, en workshop i deres Conscious Escape område, hvor man kunne binde sin egen blomsterkrans. Derfor var vi flere, der gik rundt med smukke kranse på hovedet om lørdagen. Og så mig, Mother of Flowers haha! Jeg har lagt en video i mine højdepunkter fra festivalen, hvor du kan se, hvordan jeg binder kransen. Men måske der er interesse for noget mere uddybning? Jeg har endda overvejet at holde en “sådan binder du en flot blomsterkrans”-workshop inden Tinderbox. Har du interesse i det? Jeg er også ude i at binde nogle blomsterkranse, man kan købe inden fx. Tinderbox. Kunne du finde på det?

Lørdagstalks!

Nå, men jeg nåede faktisk også meget andet lørdag! Jeg oplevede også talken med Vivienne Westwood, selvom det dælme var tæt på, at en kaffe fra Nelles skulle være skyld i, at jeg ikke nåede det! Lisbeth stod nemlig i kø ind til talken, imens jeg stod i kø hos Nelles for lige at få dagens koffeinfix. Men ak – da dørene åbnede til talken stod jeg stadig i kø! Og jeg var SÅ tæt på at droppe vores kaffe. Jeg mener – det er Vivienne Westwood! Hvornår får jeg nogensinde muligheden igen for at opleve hende?! Heldigvis nåede vi både kaffe og talk! Hun fortalte om bæredygtighed, miljø og økonomi. En talk, der satte tankerne igang.

Lørdag var faktisk en dag fyldt med talks for mit vedkommende. For jeg nåede næsten kun ud, kun for at finde plads igen til talken med Dan Reed og Nanna Balslev, “Can We Still Dance to Michael Jackson?“. En meget aktuel talk, der virkelig skilte vandene i teltet. Desværre også en ret ensidig og unuanceret talk. Reed er overbevidst om, at MJ er overlagt pædofil, hvilket han ikke lagde skjul på under talken. Hvor Nanna fortalte meget om sine personlige oplevelser med MJ og hvorfor hun som DJ, stadig beundrede ham. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt MJ er skyldig eller ej, men en ting er sikkert for mig; han led under nogle psykiske udfordringer, som han ikke fik den rigtige hjælp til at håndtere. Jeg føler ikke rigtig, at talken havde et endegyldigt svar på titelspørgsmålet, men det er også en meget kompliceret sag, som vi nok aldrig får et sandfærdigt svar på.

Nå, men jeg nåede også talken med Judith Butler, der handlede om fremtidens kønsrollepolitik. Jeg sad med spidsede ører under hele denne talk. Niveauet var højt, det gik hurtigt og det hele var selvfølgelig på engelsk. Og det var SÅ fedt! Jeg er selv offensiv (og nogle vil helt sikkert mene agressiv) i min feminisme, men kvinder må f*andme gerne være vrede med tanke på vores historie. Talken tog afsæt i, hvordan vi definerer køn og hvad det vil sige at være mand og kvinde. Butler sætter ikke spørgsmålstegn ved den fysiske forskel, der er mellem kønnene, men mener ellers at alle andre forskellige er socialt konstrueret, og noget vi kun kan ændre, ved at ændre vores indoktrinerede opfattelser af kønnet. Hun kom også omkring, hvordan vi i fremtiden kommer til at snakke om kønsidentitet på. Hvad er maskulint og hvad er feminint? Og hvordan definerer vi kønsroller og identitet. Spændende!

Jeg nåede at lytte lidt til Interpol (jeg har været til koncert med dem før, så jeg følte ikke, at jeg missede helt ud), The Smashing Pumpkins og Seinabo Sey. Og uden at træde nogen over tæerne, så var Seinabo Sey for mig den smukkeste musikoplevelse lørdag. Jeg elsker hendes musik, hendes stemme og hendes væsen. Så at få lov til at opleve hende live gav mig faktisk gåsehud på armene. #girlcrush

Lørdag sluttede for mit vedkommende omkring midnat, hvor jeg var så heldig at kunne få et lift med hjem af Nikki og hendes kæreste! Tak for det! Det var virkelig dejligt at sove i min egen seng og vågne op derhjemme søndag morgen. Hvilken fornøjelse det er at kunne ligge i sin bløde seng, uden at få ondt i sine hofter. Og så var det jo også ret dejligt at kunne kysse og kramme på Nicolai igen <3

Alt i alt har det været et helt fantastik Heartland for mit vedkommende. Det var interessant at være med bag scenen og se, hvordan sådan et stort event afvikles på SoMe-delen. Man er jo kun en lille brik i puslespillet, men det var fedt at få lov til at være den brik. Det var desuden også virkelig hyggeligt at være afsted sammen med Lisbeth og Nikki. Det var en rigtig venindetur, hvor vi virkelig blev rystet mere sammen og lærte hinanden bedre at kende. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg vil opleve Heartland.

Har du været på Heartland enten i år eller før? Hvad er det bedste ved festivalen?

Første dag på Heartland (den smukkeste festival ever – og ret våd)

Jeg er taget er taget afsted til Heartland i år. Min jomfrutur til den nok mest æstetiske festival i Danmark. Her er i hvert fald bjergtagende. Som i jar drop gorgeous

Jeg er med i år som en del af medieholdet og har derfor brugt det meste af torsdag på at sidde i Heartlands medievogn. Her har jeg været SoMe-manager og siddet med festivalens FB og IG. Det er faktisk Lisbeth, der har hooket mig op til den fede tjans! 

Jeg fulgtes med Nikki og Lisbeth herned tidligt torsdag morgen, og da min vagt sluttede ved ettiden i nat, kunne jeg virkelig godt mærke, at det havde været en lang dag. 

Nikki og jeg slog både vores og Lisbeths telte op, fordi Lisbeth skulle arbejde allerede kl. 9.00 torsdag morgen. Og det skete i silende regn! Hold op det var letterende deprimerende at finde hoved og hale i teltstænger, når vi samtidig kæmpede mod at ende som druknede mus. 

Det endte vi selvfølgelig med at ligne alligevel, hah! Det kunne ikke rigtig undgås! Mine anstrengelser om morgenen for at glatte mit hår og krølle det, var i hvert fald RET spildte! Heldigvis kom Normal til vores redning. De har simpelthen lavet et powder- og hairroom, hvor de har alt muligt dims til håret, hårtørrer og glattejern, forskellige makeup, makeupfjerner, neglelak og alt derimellem! Simpelthen så tjekket og gennemført. 

Der blev vi lige frisket op og var parat til en dag på festivalen. I silende regn stadig. Vi fik dog ly for regnen under en talk med Hella Joof og Jonatan Spang, der snakkede om humoren i dag og om den er blevet for alvorlig. Det var en en spændende og også relevant snak, fordi humoren i dag netop er et under lup. For skal vi kunne lave sjov med alt? Hvor går grænsen? Hvor meget hensyn skal vi tage? Der kom, selv sagt, ikke noget klart svar ud fra snakken, men der kom nogle interessante pointer frem i samtalen. Det var også meget underholdende i sig selv at opleve begge personer til den slags talk. 

Jeg glæder mig til mange flere spædende talks i dag! Jeg har nået at se talken “What Happens When Real Lige Becomes ‘True Crime?” med Larua Nirider, Steven Drizin og Tine Fischer. Laura Nirider og Steven Drizin er forsvarsadvokater for Brendan Dassey, som dokumentaren ‘Making a Murderer’ bl.a. handler om.

Jeg dyrker en del true crime for tiden, og det var en virkelig spændende debat omkring den her ‘nye’ form for dokumentarer, der har vundet frem bl.a. pga. nye streamningtjenester og podcast.

Af musik vil jeg i dag gerne nå at se Peter Sommer og Tiggerne, Tim Christensen, Den Sorte Skole (!) FRAADS og CHINAH. Men – lad os nu, hvad det ender med.

Og så vil jeg meget gerne nå at udforske hele pladsen og finde alle de gemte, smukke steder. For overalt her på pladsen er der så kroge, stier og opholdssteder, der alle er dekoreret og helt i ånd med festivalens æstetiske look. Her er SÅ smukt! Virkelig. Der er tænkt i alle detaljer og alt er nøje overvejet. 

Jeg glæder mig meget til at opdage endnu flere gemte skatte på festivalpladsen, selvom jeg er mærkbart træt efter nattens udfordringer.

Det har regnet en masse! Så meget at mit telt var ved at give efter. Så jeg håber virkelig ikke, at det regner igen i nat. Mange af mine ting er enten våde eller ret fugtige, og mit humør i morges var også ret slidt, hah! Det er sikkert både pga. alt den regn og frygt for at drukne OG irritation over andre mennesker, der snakkede HELE natten! Ikke på et eneste tidspunkt var der stille. Og som den festivalovernatningsnoob jeg er, så stillede jeg mit telt tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. der går folk forbi praktisk taget hele tiden. Hvilket betød, at jeg også konstant lå og var bange for, at en fuld person ville vælte ind i mit telt på deres vej.

Så det har virkelig ikke været en særlig rolig eller søvnfuld nat. Og jeg glæder mig meget til at komme hjem i morgen aften/nat og sove i min egen seng igen. Jeg elsker festivaler, men må altså indrømme, at jeg ikke er telttypen. I hvert fald ikke i det lille telt jeg har fået købt mig. Det skal bestemt opgraderes, hvis jeg skal sove i telt næste år.

Nu vil jeg lukke min computer ned igen og hoppe ud til de andre. Jeg pønser lidt på en morfar nede i teltet. Eller en øl. Hvad end der er nemmest!

Er du på Heartland og oplever fine ting? Eller skal du på andre festivaler i år?