Fanny Wree kvindelig musiker Fyn

Flere kvinder i musikbranchen – start med at lytte til lokale Fanny Wree

Fanny Wree musiker kvinde Fyn

Det er lang tid siden, at jeg har lavet en musikanbefaling herinde. Hvilket er ret fjollet, nu jeg tænker over det. Jeg lytter trods alt til musik hver dag og er til koncert ca. en gang om ugen. Hvis ikke som gæst, så på arbejde.

Jeg oplever derfor meget musik, og meget af det falder endda i min egen, personlige musiksmag. Så – jeg skal til at dele noget mere af det herinde, har jeg sat mig for.

Den første musiker jeg vil dele, er en kvindelig musiker. Det er jeg ekstra glad for. Nu jeg arbejder lidt i branchen, så ved jeg, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranche. Så når kvindelige musikere er dygtige og seje, skal de deles!

En anden ting jeg holder af, er ny musik. Up-coming musikere, der endnu ikke er blevet opdaget. Som jeg kan nyde helt for mig selv og være den dér irriterende type, “ja ja hun er stor NU, men kendte du hende dengang hun endnu ikke var lands(verdens)kendt og havde mange afspilninger på Spotify…?”.

Nu skyder jeg jo endda mig selv lidt i foden her ved netop at dele ny musik og musikere, meeeen gode ting skal deles. Sharing is caring, you know.

Anyways – Fanny Wree er IMO en musiker, du skal holde øje med. Jeg kender hendes musik, fordi hun er med i et talentudviklingsprogram på Kansas. Det er for up-coming musikere på Fyn, og hun er derfor lokal. Hvilket gør, at jeg kan li’ hende lidt mere. En hjemmebanefordel må der gerne være altså.

Hendes EP “Bound” er slut ligeså hurtigt, som jeg sætter den på. Det føles i hvert fald sådan. For jeg sluger hvert sekund til mig. Musikken kan bedst beskrives som elektro-pop. Tror jeg. Hvis du kan li’ det tidligere Oh Land (mest Fauna ikke så meget Oh Land), Tove Lo eller Alma så tror jeg, at du når ret langt med Fanny Wree også. Som jeg virkelig ikke håber at træde over tæerne ved den sammenligning (ja jeg ved ikke engang om Fanny nogensinde læser det her, men i så fald på forhånd undskyld!).

Fanny Wree har et lidt mørkt univers rent visuelt. Om det passer til musikken altid er jeg ikke sikker på. Men der er nogle mørke undertoner i både musik og tekst, så ved nogle passager hænger det godt sammen. Andre steder er musikken egentlig ganske lys med en positiv vibe og energi. Hvis det giver mening.

Fanny Wree giver koncert i aften på Kansas, og da det er en showcase er det ganske gratis. Det betyder også, at det er en forholdsvis kort koncert, men om ikke andet, så er det en mulighed for at opleve hende live.

Du kan også følge med på hendes Facebook, Spotify eller SoundCloud.

Ps. jeg er især personligt glad for numrene Who? og No Honey Bear.

Pps. Hun producerer selv og studerer desuden lyddesign, så hun er også bare sådan.. sej overordnet. Og hun fortjener klart lige en anbefaling!

Tinderbox 2019, mennesker, musik og mad!

Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox

Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.

Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.

Tøjkrise og feminisme

Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.

Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.

Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.

Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!

Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.

Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden

Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.

Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.

Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans.
Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.

Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.

Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!

Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.

En misset musiker og en ny blomsterkrans

Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.

Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.

Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.

Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.

Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.

Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.

Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.

For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.

Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?

Mit musikprogram til Tinderbox

Reklame da jeg har fået presseakkreditering af Tinderbox

#blessed

Nu fortsætter festivalsæsonen. Efter en forrygende start med Heartland fortsætter jeg med endnu en fynsk festival. Selvfølgelig Tinderbox ?

Det er fjerde år, jeg skal afsted til festivalen og igen i år er jeg blevet akkrediteret som presse #feelingblessed. Dvs. jeg har fået presseadgang og fungerer derfor som min egen “journalist” på festivalen og skriver om den fra mit synspunkt.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal dække festivalen. Men det havde jeg nu tænkt mig at gøre alligevel. Sidste år havde jeg seje, dygtige og smukke Malene med som fotograf, men #dobbeltblessed så har jeg jo fået en fotografkæreste i hus siden da, så ham tager jeg med i år. Praktisk OG kærlighed på én og samme tid. Det næsten et kinderæg.

Jeg tror, det bliver en virkelig hyggelig festival i år! I hvert fald for mit vedkommende. De tidligere år har også været rigtig hyggelige helt sikkert. Jeg har været afsted med en masse vidunderlige mennesker og festet en masse på Tinderbox. I år bliver lidt mere arbejde under selve festivalen, en masse fotos, lidt øl og drinks, kys, smil og masser musik. Og knaaapt så meget druk, hah! Hvilket nok også er ret fint, med tanke på min krops reaktion på alkohol efterhånden. Jeg er ved at blive gammel! Vi snakker 2. dagstømmermænd og næsten 3. dags. Det orker jeg ikke.

Nå, men musikken. Det er det i bund og grund dét, det hele handler om. Musikken. I hvert fald i dette indlæg. Jeg synes, at Tinderbox præsenterer et virkelig stærkt program i år. De har en masse bands med, jeg glæder mig til at opleve og et par must see no matter what. Men musik er subjektiv, så hvad jeg synes er nice, er ikke sikkert du synes er lækkert. Uanset hvad kan du få lidt inspiration her i hvert fald.

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting

Torsdag

Torsdag kan jeg desværre ikke nå at være på pladsen, når de åbner. Jeg skal arbejde på Kansas (satans, det tager alt min fritid!), men jeg regner med at være på pladsen omkring sen eftermiddag. Mit program torsdag ser således ud;

17.05, Rød Scene: Billie Eilish #mustsee
17 år og allerede en stor international stjerne. Selvfølgelig skal jeg opleve Billie, når hun træder på Rød Scene og spiller Tusindårsskoven op. Det er hendes første, danske festivaljob, så det bliver spændende, hvordan hun håndterer det. Jeg elsker hendes musik, men det bliver også råspillet alle steder, så det er uundgåeligt at nynne med på jo. Det bliver en fed start på dette års Tinderbox for mit vedkommende.

18.35, Teltscenen: Sigrid
Samtidig med Lil Uzi Vert spiller Sigrid selvfølgelig. Jeg hælder nok mest til førstnævnte, men kunne jeg nå lidt Sigrid, vil jeg blive vældig glad også. Den norske kvindelige musiker kan bare et eller andet, og hun skulle også være ret god live. Jeg får se, hvad det ender med…

21.35, Blå Scene: Lana Del Ray #mustsee
Jeg SKAL opleve Lana Del Ray live. En af mine absolut yndlingsmusikere. Hun har så mange numre, jeg knuselsker. Hun formår at mikse kærlighed og melankoli på en sådan måde, at mit hjerte smelter lidt hver gang, jeg hører hendes musik. Hun synger helt særpræget, poppet, men med en stemning af vintage. Jeg blev virkelig ekstatisk, da jeg så, at Tinderbox havde booket hende. Virkelig en gennemført booking!

21.35, Teltscenen: Dermot Kennedy
Åh desværre spille denne virkelig dygtige herre samtidig med Lana Del Ray. Det er super ærgerligt, for han er ellers også virkelig én, jeg god gad opleve live. Især med tanke på, at han tidligere har været support for Lana Del Ray. Det havde været drømmescenariet, om de kunne lave en lignende konstellation til festivalen her, men programmet skal selvfølgelig gå op. Nå men hvis du ikke er til 50’er stemning fra Lana Del Rey, så er du helt sikkert til hits’ne fra Dermot Kennedy.

22.00, Groovebox: Dr. Alban
It’s my liiiiiife! Ham her kommer vi vist ikke udenom. Det er virkelig også en fed booking! Mest fordi han repræsenterer en del af soundtracket til min teenageår, hah! Så ham skal jeg selvfølgelig også opleve live og skråle med.

23.05, Rød Scene: The Chainsmokers
De skal også opleves, og det bliver en fest. De er desuden soundtracket på hver eneste sommer, de sidste par år. Letfordøjeligt EDM med catchy tekster, der kan synges med på. Du kender helt sikkert deres største hits, og ellers kommer du til det!

23.30, Magicbox: Tujamo
Det er lidt med vilje, at jeg har set bort fra Magicbox so far i mit program. Ikke fordi, der ikke er virkelig fed musik, men fordi jeg i år har prioriteret anderledes. De sidste par år, har jeg været meget på Magicbox og lur mig, om jeg ikke også skal derned i “pauserne”. Tujamo kunne dog helt sikkert lokke mig ned i det magiske område. Det er elektronisk musik, jeg kan danse til! Og det kan jeg godt li’.

00.50, Blå Scene: Diplo
Torsdag kan helt sikkert afsluttes med en fest foran Blå Scene, hvor Diplo lukker og slukker første dag. Den amerikanske producer har været med inde over så mange forskellige musikeres musik, og du har helt sikkert hørt op til flere numre, hvor han står bag noget af musikken.

Fredag

13.00, Teltscenen: Crown The Beast
Jeg kan ikke ikke opleve Crown The Beast. De er et lokalt metalband, der har til huse hos Kansas City og som er med i vores talentudviklingsprogram MudMusic. De vandt tidligere på året Tinderbox Band Battle og skal derfor spille til Tinderbox. Det bliver en vild oplevelse at se bandet stå i teltscenen og fyre den af og jeg glæder mig! Det er dælme også dem forundt!

15.35, Blå Scene: Peter Sommer & Tiggerne
Tidligere på året, var Nicolai og jeg i Symfonien og høre Peter Sommer og Søren Huss. En julegave fra N til mig, og det var en virkelig fantastisk aften. Peter Sommer synger unikt og gennemgribende og han kan bare noget med tekster.

15.35, Teltscenen: Dean Lewis
Desværre samtidig med ovenstående spiller Dean Lewis. Du kender helt sikkert nummeret Be Alright. Der er noget pop, singer/songwriter over ham, som helt sikkert vil gøre sig godt på Teltscenen. Han er vist Australiens svar på Ed Sheeran, så han er bestemt et lyt værd!

16.00, Magixbox: Zookeepers
Elektronisk musik perfekt til lækkert vejr, sommer og sol! Som de jo lover til dette års Tinderbox. Helt sikkert en tur til friluftsbadet værd at opleve duoen her. Lidt house, lidt pop, lidt elektronisk blandet sammen og du får nogle lækre og catchy melodier.

17.05, Rød Scene: Dropkick Murphys
Irsk punk/rock/folk lyder som en blandingshund, der aldrig skulle have set dagens lys. Men Dropkick Murphys formår at mikse genrerne, så jeg falder bagover af ‘vil ha’ mere’. De skiller helt sikkert vandet, men det er faktisk også helt okay. De kommer til at være en oplevelse tror jeg!

18.35, Teltscenen: Lydmor
Åh Lydmor! Jeg så hende til forrige GAFFA-prisen, hvor hun optrådte but naked, iført selvlysende bodypaint. Hun er klart en kvindelig musiker, du skal lytte til. Både på og udenfor scenen. Hun kæmper for kvindernes ligestilling i musikbranchen og formår samtidig at skabe musikalske oplevelser, der sætter spor i lytteren. Genren er elektronisk, atmosfærisk og fortryllende.

18.35, Blå Scene: Gnags
Samtidig spiller Gnags. Vilde Kaniner og Mr. Swingking er de numre, jeg synger bedst med på og det skulle egentlig mest være for at opleve dem live, at jeg ville gå fra Teltscenen til Blå Scene. Jeg hælder mest til at blive hos Lydmor og opleve hende, men jeg ser på dagen, hvad stemningen er. Uanset hvad er Gnags en del af den danske musikskat, og jeg sætter indimellem en plade på derhjemme.

20.05, Rød Scene: L.O.C.
Åh ja kære L.O.C. Ham hørte vi meget tilbage i Sorø, og jeg har været til koncert med ham et par gange. Han er, igen, noget af soundtracket til mine teenageår, men om jeg skal stå helst forrest til denne koncert, tror jeg ikke. Men det bliver helt sikkert sjovt at synge med på de største hits. Og så er det heller ikke vildere for mig.

21.35, Blå Scene: Macklemore
Her vil jeg bestemt synge med på de større hits også, men så meget har jeg heller ikke hørt Macklemore. Vi kender alle hittet Thrift Shop og Can’t Hold Us (som jeg har danset meget til!), men så har jeg heller ikke hørt SÅ meget mere. Jeg er dog sikker på, at det bliver en virkelig fed koncert! Hans musik er festlige og dansevenlige.

21.35, Teltscenen, Rick Astley
Never Gonna Give You Up! Og det gør jeg heller ikke Mr. Astley! Det her bliver en kærlighedsfest af de bedre i Teltscenen, hvor jeg er ret sikker på, at folket vil emme over af dans, sang og ja; kærlighed <3

22.00, Groovebox: Barcode Brothers
Hvem kan ikke huske SMS? Det her bliver nærmest klenodisk og jeg glæder mig! Groovebox er desuden en virkelig fed scene, hvor alle kan danse og slå sig løs. Nærmest som en fest i festen.

23.05, Rød Scene: Miley Cyrus #mustsee
OK booking af Tinderbox! Jeg tror vist nok, at jeg faldt halvt ned af stolen da jeg fik mailen om denne booking. Den er dælme solid! Så kan man mene, hvad man vil om Miley. Hun er episk og et fænomen. Det er ikke fordi, jeg lytter intenst til hendes musik, men jeg kommer da forbi indimellem og hånden på hjertet, er jeg faktisk ret glad for hendes musik. Det her bliver vildt og jeg er sikker på, at pladsen foran Rød Scene bliver proppet! Bare det at opleve hende glæder jeg mig til!

00.20, Teltscenen: Den Gale Pose
Åh dem her gad jeg godt se, MEN…

00.20, Blå Scene: Duran Duran
… De her spiller samtidig på Blå Scene. #suk! Så det bliver på aftenen, at jeg afgører, hvad det skal ende med. Indtil videre er mit ræsonnement, at Duran Duran ikke kommer til DK igen foreløbig og de bare vil være vildt fede at have på min “dem har jeg set live”-liste. Men det vil Den Gale Pose virkelig også! Især fordi de ikke har optrådt i den konstellation i 8 år!

LØRDAG

14.05, Blå Scene: Sheryl Crown #mustsee
Hende her glæder jeg mig rigtig meget til at opleve og personligt er det klart en fed booking! Jeg hører forholdsvis meget Sheryl Crow. Hun optræder på mine “det er weekend og lørdagsstemning”-playlister, og jeg bliver altid i godt humør af hendes pop-rockede musik og fortællende tekster.

15.30, Rød Scene: Phlake
Åh altså #hjertesuk. Hvem dåner ikke når nummeret Pregnant toner ud gennem højtalerne? Det er fløde og det er lækkert. Den danske r’n’b-duo løfter deres musik til et mere internationalt niveau, deres melodier er tiltrækkende og deres tekster er relaterbare.

16.55, Blå Scene: The Lumineers #mustsee
Ho Hey er et nummer jeg kan høre på repeat! Det amerikanske band, der spiller folk, gør det på sådan en måde, at de er uundgåelige. Bogstaveligt talt har de været P3’s Uundgåelige. Som Tinderbox selv skriver, så har de en moderne lyd til det ellers klassiske folkemusik, og jeg bliver så lykkelig af deres musik og tekster. For de er eftertænksomme og giver rum for refleksion. Samtidig handler det om kærlighed – og den oplever jeg så rigeligt af for tiden <3

18.20, Rød Scene: The Minds of 99
Er desværre næsten samtidig med..

18.30, Magixbox: Martin Jensen
Og jeg vil gerne opleve Martin Jensen live. Især efter dokumentaren “Hvem Fanden er Martin Jensen” hos DR. Jeg har oplevet Minds før, så jeg vurderer på dagen, hvad der skal ske.

19.45, Blå Scene: A$AP Rocky #mustsee
Den amerikanske rapper er en del af A$AP Mob, der er et kollektiv bestående af flere rappere, producere, managere og lign. Rocky har dog virkelig slået igennem med sin særegne lyd og tekster og er en af verdens største rappere. Han er derfor klart på min #mustsee liste.

19.45, Teltscenen: Stefflon Don
Kære Rocky får dog kamp af den kvindelige rapper Stefflon Don. Jeg har ikke hørt hendes musik, men det er reggaeton rap, helt sikkert lytteværdigt og hun er fandme sej! Derfor kommer hun med på min liste her – jeg håber at nå forbi til et nummer eller tre.

21.20, Rød Scene: Suspekt
Hmm jeg er jo ellers ret glad for Suspekt. Men min feminist i mig ved sgu ikke rigtig. Jeg har desuden oplevet Suspekt mange gange live efterhånden. I hvert fald fem gange. Så om jeg skal opleve dem til Tinderbox ved jeg ikke endnu. Men med på listen er de nu altså.

22.35, Blå Scene: Neil Young
Fordi hvornår pokker skulle jeg ellers opleve ham! Han har gjort et kæmpe arbejde for rockmusikken, og træder på scenen 73 år gammel. Det må jeg se!

01.00, Rød Scene: Swedish House Mafia
Jeg lukker og slukker (måske) med trioen, der har fået mig til at danse så mange gange før! Jeg ved ikke, om det sker til Tinderbox, eller om jeg trækker stikket før (jeg har en tidlig søndagmorgenaftale), men jeg ser tiden an. Det bliver uanset hvad en vild afslutning på dette års Tinderbox!

Ses vi?!

Og det var så mit program for i år. Der kommer helt sikkert til at være ændringer for mig undervejs, og jeg vil i øvrigt også gerne nå forbi noget comedy. Så et rimelig stramt program, hah! Samtidig skal jeg også arbejde (jeg vil gerne opdatere både min blog og IG undervejs) og selvfølgelig også nyde en øl i solen indimellem.

Skal du til Tinderbox? Hvad glæder du dig mest til?

Er du fra ’89? Her er årgangens playliste!

Eller okay, okay. Måske mere min playliste, men den er fyldt med musik kun fra 1989. Så den gælder vel hele årgangen? Jeg er i hvert fald med på en deler.

I overmorgen fylder jeg 30 år. Ligesom så mange andre mennesker fra 1989 gør det i år. Gad vide, hvor mange der også har fødselsdag 27. marts? Hmm.

Jeg har i hvert fald, og jeg glæder mig! Og allerede i dag fik jeg den første gave. Sendt som et moderne link og lavet lige efter mit hjerte. En vaskeægte playliste. Lavet til mig. Med numre fra 1989. Lige efter mit musikhjerte.

Det er min veninde Regina, der er ophavskvinden til playlisten. Og hvilken playliste. Der er alle godterne på plus et par stykker ekstra. Jeg har lyttet til playlisten hele aftenen, mens jeg tøffede rundt i lejligheden. Tænk engang at være så begavet af betænksomme mennesker, der laver playlister til én.

Det er nu lige godt lykken. Er du et barn af ’89 vil du måske også synes, at denne playliste er ret sjov. Eller måske du bare er til ’80’er klassikerne? Så er denne playliste i hvert fald lige noget for dig.

Jeg er selv glad for playlister af den ene og anden og tredje slags. De opsummerer for mig en periode, en følelse, en dont. Denne opsummerer både årgangen 1989, en skønt musikår, slutningen på 80’erne og mig. Og så er det bare en god playliste.

Sæt den på og nyd den gode årgang. Både musikken og os af kød og blod. Tak Regina <3

Mit mest spillede musik 2018

Så kom listen sgu for mest afspillede musik 2018 fra Spotify. Den har jeg været lidt spændt på at lytte til. Jeg venter stadig i spænding på, hvor mange minutter, jeg har brugt på Spotify i år. (Edit: den liste fandt jeg kort tid efter – 34.401 minutter, hvilket sulens er mindre end sidste år). For jeg hører meget musik. Som i – overdrevent meget musik. Det sjove er også, at alt det musik jeg ofte, i hvert fald 95% af det, er noget jeg selv vælger at sætte på. Glem alt om flowmusik aka. radio – jeg vil selv vælge hvad og hvornår jeg hører min musik.

Jeg har desværre ikke en liste fra Tidal, for den tjeneste bruger jeg også til min musikstreamning. Men jeg ved egentlig godt, hvad der vil være toppen af poppen der. Beyonce, Jay-Z, Lana Del Ray og en masse rap. For det er, hvad jeg har lyttet til på Tidal. Mest fordi Beyonce og hendes kære hubby ejer Tidal og har meget af deres musik der, som ikke ligger på Spotify. Bl.a. Lemonade og deres fælles album Everything is Love. Nu har jeg selv købt Lemonade på vinyl, så jeg kan lytte til det derhjemme for fuld skrald, men det er lidt effent, at det ikke ligger på Spotify. Anywaaays.

Min liste er også ret influeret af melankoli, hvor Fever Ray med “If I had a Heart” lægger ud som mit mest afspillede nummer i 2018. Karin Dreijer, som hun i almindelig tale hedder, er den ene halvdel af The Knife som du måske kender. Jeg er en total sucker for den slags musik – dunkelt, elektronisk, lidt atmosfærisk. Med dybe, melankolske, kærlighedsfulde, men skarpe tekster. Jeg kunne blive ved med at snakke om den slags musik! (Og musik generelt ergo dette indlæg, hah!). Jeg har hendes album “Plunge” på vinyl, men mangler stadig hendes første album “Fever Ray”, hvor mit mest afspillede nummer er på.

Nå men så har jeg også ret meget dansk rap som Benal, Suspekt, Orgi-E, Gilli, Malk de Koijn og dansk pop som The Minds of 99, Clara Sofie, Thøger Dixgaard, Moses:Andreas og Phlake.

Det kommer virkelig bag på mig, at den mest afspillede artist er Benal! Den havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg tror måske, at jeg lyttede rigtig meget til Benal i starten af året, og den derfor har fået lov til at fylde så meget på min liste.

Men der er vist ALT godt blandet fra musikposen. En veninde fortalte mig i sommers, at min musiksmag er meget eklektisk. Hvilket jeg blev virkelig glad for. For indtil da havde jeg mest følt, at min musiksmag var rodet, forvirrende og messy. Men den er sgu eklektisk. Den indeholder mange facetter og følelser – præcis lige som jeg selv.

Den ene dag hører jeg vildt meget rap den næste dag vildt meget elektronisk. Og sådan er jeg nok bare – jeg er omskiftelig i min musiksmag alt efter humør. Jeg hører det musik, som jeg føler for i øjeblikket og bruger musikken som udtryksform. Jeg sætter ikke musik på for nødvendigvis at komme i et bestemt humør – altså – det gør jeg også. Men i størstedelen af tilfældene sætter jeg musik på, fordi jeg har en følelse, jeg gerne vil have understøttet. Det er sgu helt ærgerligt, at jeg ikke selv laver musik hah! Men det kommer jeg formentlig aldrig til. Jeg fatter ikke en node, om det så gjaldt mit liv. Jeg fatter heldigvis at arbejde med musikken!

Jeg deler selvfølgelig lige min playliste herinde – og du skal være mere end velkommen til at trykke “follow” på Spotify. Måske du selv opdager noget ny musik og udvider din musiske profil. Det er noget, jeg selv bruger meget tid på – at lytte til ny musik og gøre min musikprofil større og større.

Hvad lytter du til af musik? Det kunne være fedt at få nogle musikanbefalinger min retning.

 

Tinderbox 2018 – et samsurium af (næsten kun) kærlighed

Det obligatoriske foto foran Tinderboxbogstaverne

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting – Skovdal Nordic. Find hende på IG her og her.

SÅ er jeg ved at være nogenlunde tilbage i form igen efter tre dage på Tinderbox. Det tager altså hårdt på kroppen at ligge i sprit i 72 timer. Og nå ja plus den komsammen jeg holdt i haven i søndags for noget af crewet jeg var afsted med til festival. PostTinderboxfest var den perfekte afslutning på festivalen.

But I’m feeling oooold! Men dette års Tinderbox tror jeg, har været det bedste so far. Jeg var ikke med første år, men har været afsted de sidste tre gange. Første gang var det sammen med en blanding af min ekskæreste, nogle venner, andre bloggere og mig selv. Sidste år hang jeg meget ud sammen med en masse skønne mennesker fra Kansas, og det var et VILDT Tinderbox! I år mødtes jeg med dejlige mennesker på kryds og tværs af mine vennegrupper. Apropos dét – kender I ikke også det med, at man har forskellige grupper af mennesker i sit liv? Som ikke nødvendigvis kender hinanden, og hvor det er mega fedt, når de så mødes og bare kan sammen? Det skete nemlig under Tinderbox og det var så nice.

Nå men i år var det altså sammen med en masse forskellige mennesker jeg var afsted, og jeg fik sagt hej til nogle venner og veninder, der normalt ikke er i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Generelt har dette års Tinderbox båret præg af en masse kærlighed.

Kærlighed til andre mennesker, kærlighed til musikken og kærlighed til universet.

Øllene var kolde, pigerne søde og musikken stemte

Hyggeligste stemning i smutvejen

Mig der er vigtig i VIP-baren og køber (forbudte) øl – læs mere om hvorfor de var forbudte senere i indlægget

Fotografkærlighed
Jeg var så skide priviligeret, at jeg i år havde Malene Nelting med som fotograf. Dvs. hun dokumenterede min færd på festivalen, og fik skudt de VILDESTE fotos! Hun er seriøst så dygtig. Vi havde godt nok en bøvs torsdag aften/nat, hvor Malene lavede en SD-kort-gate!

Hun havde tabt sit SD-kort hvor ALLE fotos fra torsdag lå på. Og der var mange fotos! Det var en katastrofe – mest for Malene for hun havde det så dårligt over det. Jeg havde mere en “sket er sket” attitude og bad Malene om at droppe den dårlige samvittighed. Det var jo bare fotos for pokker!

MEN!
Vi mødtes fredag eftermiddag og skulle skyde nye fotos. Vi havde et skab i presseområdet, som vi havde lagt kamerataske og udstyr i, og det skulle vi lige hente. Da vi står derinde har vi et sidste håb om, at kortet måske er blevet indleveret i i den bar, der lå i presseområdet. Selvom Malene havde fået at vide, at alle fundne ting blev indleveret i informationen, prøvede vi alligevel at spørge efter kortet. Og der var fandme nogle, der havde indleveret det! Alle fotos lå på kortet og alt var reddet!

Det var lidt en rutsjebanetur, der heldigvis endte godt. Og derfor kan jeg nu dele billeder herinde også fra torsdag! Torsdag var en glimmerdag, hvor den ikke fik for lidt. Jeg havde besluttet mig for, at når nu jeg havde Malene med som fotograf, så skulle den ikke have for lidt med festivalstyles!

Jeg vil gå i dybden med mine looks i et andet indlæg – lige nu vil jeg egentlig bare lige vise lidt billeder fra festivalen. Der kommer et musikindlæg senere – for jeg fik hørt noget god musik også!

Generelt synes jeg, at Tinderbox har klaret det udmærket i år. Der var mange mennesker, og nogle gange fik jeg lidt klaus af at være omringet af så mange mennesker. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt særlig lange køer, og det eneste tidspunkt jeg duftede lidt skuffelse var, da de lukkede Magicbox inden jeg nåede derind. Men sådan er det, og sikkerheden skal selvfølgelig være det vigtigste.

Ellers var jeg ret glad for Groovebox, hvor jeg to aftener fik danset hoppedans. Moonshine nåede jeg kun forbi en enkelt gang, og det fangede ærlig talt ikke. Jeg ville også gerne have hørt noget mere stand-up, men lyden i teltet var ikke optimal IMO. Det er ellers et fedt koncept – det blev bare overdøvet af musikken fra de andre telte. Men generelt er jeg ret stor fan er pladsens design. Smutvejen er genial, og der hang jeg også noget tid inde. Altså den ginbar, der ligger derinde trækker jo.

Selfiemode var stærkt i år og min blomsterkrans skulle dælme foreviges!

Noget af det bedste i verden – fritter, kolde øl og bare ben!

Foodie på festival
Mht. mad så er jeg jo en burger + cheese kinda gal. Så jeg smagte burger fra både Anarchy og Bulls. De var begge perfekte, men Anarchy’s får altså en ekstra tommel op.

Jeg tror, at dette års festivals oplevelse bærer præg af generel god stemning. Altså sådan virkelig – alt er love. Jeg havde så mange fine oplevelser, samtaler, kram, hyggestunder, grin og latter, jeg mødte så mange skønne mennesker og det hele var seriøst en fest.

Cons
Det eneste negative jeg har, lige nu, om de tre dage, var den lidt unødvendigt negative tone, jeg oplevede i presseområdet den ene dag. Vi var inde for at hente udstyr og finde et toilet, og jeg havde, som man nu engang har på festivaler, en øl i hånden. Men det måtte jeg så sandelig ikke have derinde! Jeg fik nærmest skældt hæder og ære fra, og gik faktisk ud på pladsen med en virkelig æv-følelse i maven. Selvfølgelig er det et arbejdsområde, som så mange andre, men vi befinder os altså på en festival, og jeg dansede ikke på bordene. Jeg prøvede et finde et toilet, og var ellers på vej ud igen for at tage billeder. Men jeg endte med at have følelsen af, at jeg skulle bevise, at min berettigelse var okay.

Jeps – jeg og Malene havde presseadgang – eller… 


Min smukke fotograf og veninde ♥ Det her foto er taget af ligeså dygtige og sindsygt smukke Enneke (og ja den store rygsæk Malene sidder med var til fotoudstyr – så vi var nødsaget til at bruge presseområdet til at sætte ting af, selvom vi var i bad standing). 

Det hele er endda ret ironisk, for om fredagen var jeg inviteret af Visit Odense en backstagetur rundt på festivalen, hvor vi alle fik en øl med i hånden. Her blev vi vist rundt af talsmanden for Tinderbox, John Fogde, bl.a. i presseområdet…  Og så måtte jeg pludselig godt have en øl i hånden – sammen med alle de andre, der også havde øl med. Måske er det også bare mig, der er god til at tage ting nært lige for tiden. Men det var stadig en virkelig dum oplevelse, og en unødvendig irettesættelse. Det var også hele måden, det blev sagt på – pisse surt, for at være ærlig. Og hvis der er noget, ingen skal være på en festival, så er det fandme at være sur. Det kommer man generelt ikke langt med i livet.

Anyyyyways! Udover den oplevelse, så havde jeg en fantastisk festival!

Var nogle af jer afsted til dette års Tinderbox? Fortæl, fortæl endelig! Fik I hørt noget god musik, spist noget lækkert mad, scoret ham den søde?!

 

Jeg er SÅ klar til Tinderbox nu – mød min festivalfotograf

Annonce

Er der nogen af jer, der skal på Tinderbox i år? Jeg har, igen, i år fået akkreditering til bloggen. Dvs. jeg tager afsted som “presse” qua bloggen. Derfor er alle min indlæg omkring Tinderbox fra nu af (jeg fik først besked på min akkreditering medio maj) markeret som annonce. Det er ikke fordi, jeg får penge for at skrive om Tinderbox, men jeg har fået min billet til festivalen. Så ved I det. Men Tinderbox er jo ikke en fremmed størrelse for mig. Jeg sad selv i juryen under Tinderbox Band Battle og har været med til at stemme Timur videre til festivalen i år.

Jeg har været afsted de sidste to år, og jeg har haft to vidt forskellige festivaloplevelser.

Første år var jeg afsted sammen med min ekskæreste nogle dage, alene den ene dag (i hvert fald afsted) og sammen med nogle bloggere den anden. Sidste år var jeg afsted sammen med en kæmpe flok fra Kansas og det var virkelig en eminent festival.

Tre dage fyldt med dejlige mennesker, dans, fest, ballade (på den gode måde alså) og oplevelser til langt ud på morgenen. Foruden selvfølgelig alle de fede musikoplevelser, jeg fik med under hætten.

Begge år har jeg også taget en masse flotte billeder – men hagen ved at være hende, der render rundt med kameraet er, at jeg aldrig selv får taget nogle billeder. Og det er bare stadig mærkeligt at bede mine venner om det “ehm jeg ved godt, du lige har købt en stang fadøl, men gider du ikke liiige hapse nogle pæne billeder af mig?!”. Slet ikke akavet…

Så i år har jeg sgu taget skeen i den anden hånd og gjort noget ved det. Jeg har nemlig en fotograf med! Jeg har sgu booket Malene Nelting som fotomamma alle tre dage. Hun har før taget billeder af mig ved forskellige lejligheder, og jeg har i tidernes morgen fungeret som model for hende, da hun manglede levende modeller.

Så vi kender hinanden i forvejen med kameraet mellem os, og jeg har mangt en gang delt billeder af hendes hånd herinde. Hun skyder de fineste fotos, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne vise nogle gennemførte billeder både herinde og på min Instagramprofil. Det lyder rimelig bloggeragtigt sådan at have en fotograf med på festival. Det er det sgu egentlig også, og selvom jeg nogle gange krummer tæer over selviscenesættelsen, så hylder jeg den jo også.

Og den bliver i den grad dyrket, når Malene skal skyde fotos under festivalen. For Malene er også glad for smukke fotos, (og Instagram for den sags skyld, følg hende her), og selvom hele selviscenesættelsens gejl kan virke omsonst og overfladisk nogle gange, så prøver jeg i hvert fald at have indhold, der følger med. Hvilket Malene i øvrigt virkelig også gør på sin IG-profil.

Nu er det ikke fordi, det her indlæg skal handle om balancen mellem selviscenesættelse og real life, men det er også en ret fin debat at tage op egentlig…

Det må blive en anden dag og i et andet indlæg, for lige nu ville jeg egentlig bare fortælle, at Malene og jeg går hånd i hånd noget tid på festivalen og skyder billeder. Så hvis du ser os, så sige lige hej. Det kunne være mega fedt, hvis nogle af jer, der følger med, ville hilse på.

Billederne i dette indlæg er, selvfølgelig, fra Malenes hånd og du kan følge hendes fotoprofil lige her. For God damn hun tager nogle virkelig bjergtagende fotos.

 

 

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

En musisk forelskelse og tip til jer

I mit sidste indlæg fortalte jeg om, hvor glad jeg er for musik. Især for at opleve musik live. Det gør bare noget helt specielt ved kroppen og sindet, når jeg står til en koncert. Lyden, det taktile ved oplevelsen og selvfølgelig tit kolde øl! Hah!

Men jeg hører virkelig også meget musik bare generelt. Hvilket betyder, at jeg ofte falder over ny musik, som jeg forelsker mig hovedkulds i. Det vil jeg gerne dele med jer, for der er ikke noget bedre, end at være den, der præsenterer ny, fed musik, som andre mennesker også bliver forelsket i.

I går sad jeg og surfede rundt på Spotify. Det er ret tit, jeg finder ny musik på den måde. Ved bare at surfe rundt på de forskellige streamingtjenester. SoundCloud er forresten også et godt sted at finde ny musik, hvis du selv vil surfe rundt.

Jeg faldt over some dude, der hedder Seth XVI. Det er i hvert fald hans kunstnernavn. Jeg kan sgu ikke helt finde ud af, hvad han hedder i virkeligheden. Men det gør egentlig heller ikke noget. Han har omkring 2000 likes på Facebook, så han er rimelig ny i gamet, trods over en million afspilninger på flere af hans numre bare på Spotify. Og det gør det kun endnu federe for mig.

Jeg elsker at høre musik, der ikke bliver spillet i radioen. Jeg var drønforelsket i Oh Land på hendes to første albums. Da hendes musik begyndte at blive kendt og mere “normalt” sprang jeg lidt fra igen. Så det er kun det første af hendes musik, jeg virkelig sætter pris på og lytter til. Det er til gengæld også ret spacy og specielt.

Nåhmen Seth XVI er mega cool! Han har en ret feminin, blød men samtidig distinkt vokal. Musikken er en god blanding af synth, en sprød lyd, god guitar og klaver. Genren kan vist bedst defineres som new pop. Men på den der virkelig soulish, melankolske, men også danseagtige måde. Hør det!

Jeg highlighter lige tre af hans numre, jeg er specielt blød i knæene over.

Come & See er for mig en kærlighedssang. Den handler om den slags relation, vi kan have til nogle mennesker, hvor selvom relationen ikke eksisterer længere, så eksisterer den stadig på et komplekst niveau. Det kan både være romantiske og ikke-romantiske relationer. Både teksten og melodien gør det godt for mig.

 

All My Friends har en munter stemning. Den handler om trygheden ved at have mennesker omkring sig, der støtter en gennem ild og vand. Selvom vi kan føle os alene, så har vi nogle personer, der, hvad end vi nogle gange vil det eller ej, er der for os og blander sig på en god og konstruktiv måde i ens ned- og opture. Selvom vi kan føle os fortabte, så har vi venner – og de kan gribe os, når vi falder. Melodien er desuden ret catchy, og jeg får lyst til at sveje rundt i min stue, når jeg sætter det nummer på.

 

I Can’t Keep Loving You. Endnu en kærlighedssang. Men er de fleste numre ikke det?
Den her handler, for mig, om at sige farvel til en kærlighed, der af forskellige årsager ikke er god for en længere. Samtidig er afskeden et onde, man ikke vil opleve.

 

Der er mange flere numre fra Seth XVI som jeg er vilde med (Fire og Hurt You Back er virkelig også nogle numre, der har sat sig fast) . Generelt er jeg vild med hans musiske univers. Giv det et lyt og fortæl mig, hvad du selv tænker?

 

Det her med at gå til koncerter (og hvorfor jeg synes, du skal til at komme afsted!)

Inden jeg startede mit job hos Kansas City havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle være typen, der svansede rundt i koncerter hele tiden. I snit er jeg til en koncert en gang ugen. Denne uge har både stået på koncert med Kendric Lamar i Royal Arena og Stine Bramsen i Odeon.

 

Det er ikke kun i Odense, jeg går til koncerter. Jeg tager gerne afsted længere væk, hvis det er musik, jeg virkelig gerne vil høre. Ovenstående video er fra koncerten med Kendric Lamar. Her startede han selv nummeret Humble, og fik 16.000 mennesker til at rappe hele teksten! Efterfølgende spillede han hele nummeret selv. Det var en vild oplevelse.

Forskellen fra nu og for to år siden, inden jeg selv begyndte at arbejde i musikbranchen, er nok, at jeg dengang ikke gik sååå meget op i musik. Nu hører jeg vel musik 8 timer om dagen. Not kidding you. Jeg kan ikke rigtig selv vurdere om det er meget eller lidt. Men det er ikke radioen jeg hører. Det er musik, jeg aktivt sætter på og vælger at lytte til.

På kontoret til hverdag er det den, der komme først, der vælger musikken som vi alle kan høre. Det er ofte min kollega Frederik (jeg oooorker ikke at stå så tidligt op som ham), og han sætter ofte rock/metal på. Nogle gange spørger vi ham, om han ikke vil sætte noget lidt mere indie på. Eller singer/songwriterish. Og det vil han altid.

Ofte sætter jeg dog mine høretelefoner på (jeg har det her par fra Marshall, som jeg elsker!), og sætter mit eget musik på. Musikken på kontoret er heldigvis ikke så høj, at den ikke nemt kan overdøves. Og så arbejder jeg rigtig godt, når jeg kan lukke mig ind i min egen lille verden.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg musik på igen. Enten fra Spotify, som er det medie jeg bruger til at spille musik fra, eller på min pladespiller. Jeg har efterhånden en fin, lille samling af LP’er, så der er noget til ethvert humør. Selvom den helt sikkert gerne må udvides!

Så jeg hører altså ret meget musik. Og jeg går til mange koncerter. For er der noget, jeg har lært gennem mit arbejde på Kansas, så er det at sætte pris på en god koncertoplevelse. Nu lægger jeg selvfølgelig også mærke til mange andre ting end kun musikken, når jeg er til koncert.

Jeg tænker tit over den produktion, der har været op til en koncert. Hvor mange mennesker, der har været med til at få det hele til at løbe rundt. Og hvordan lyden er på anlægget. Jeg lægger især mærke til lyset nu – noget som jeg praktisk taget ikke skænkede en tanke før i tiden. Men nu ved jeg, hvor meget arbejde, der ligger bag et godt lysshow!

Udover musikken til koncerter, så får jeg nogle gode oplevelser. Det er hele stemningen til koncerter, hvor vi får det privilegium at opleve artisterne opføre deres musik LIGE foran os. Det er altså noget særligt.

Jeg kan i øvrigt sagtens tage til koncert alene. Det er ikke fordi, jeg ikke vil dele oplevelsen med menneske, jeg har kær, men ærlig talt, så har jeg mest fokus på musikken og er meget i nu’et under en koncert. Jeg har i hvert fald ikke den store lyst til at snakke fx. Jeg kommer alligevel altid til at stå “hvaaad. Hvaaa. Hvad sir’ du?! Når ja ehm ja okay (nikker indforstået selvom jeg ikke fatter en skid!)”.

Jeg har været til både festivaler og koncerter med min gode veninde Regina nogle gange efterhånden. Og vi har en ret fin indforståethed om at opleve musikken når vi er afsted sammen. Så er der masser tid til at snakke både før koncerten. Her mest omkring vores forventninger til oplevelsen. Og så igen efterfølgende. Hvordan vi blev påvirket af koncerten og ja. Bare hele oplevelsen.

Og så er det da meget rart at have nogle at snakke med det om. Altså oplevelsen af musikken. Men selve oplevelsen – ja den har jeg ligesom for mig selv, og det er ret fint egentlig. Jeg har nu også været til nogle koncerter efterhånden med min homie Simon. Mest fordi han er min dakkedak ven! Der er ligeså glad (ej okay det er løgn, faktisk mindst fem gange så glad) for elektronisk musik, som jeg selv er. Og faktisk også for rap og hip/hop. Men vi snakker egentlig heller ikke rigtig under koncerten. Vi drikker mest øl og hopper lidt på stedet. Og nyder musikken selvfølgelig.

Hvilket nok er min hovedpointe. Tag afsted til koncerter og nyd musikken! For vi oplever musikken på en anden måde, når den bliver præsenteret lige foran os, fremfor når vi sikkert ikke er så fokuseret på rent faktisk at lytte til den. Og så er det også bare fedt at opleve de musikere, jeg er glad for live. Og se dem i virkeligheden. 

Til Northside ’17 oplevede jeg front row The Prodigy. Hvilken er en af de bedste koncertoplevelser, jeg nogesinde har haft. Jeg var afsted sammen med Regina, men hun er ikke meget for at den asen og masen foran ved hegnet. Men jeg måtte altså foran og tæt på. Så jeg maste mig helt foran og stod alene. Så alene man nu kan stå med et par tusind mennesker omkring sig hah!

Det var det vildeste! Jeg stod ved siden af en mægtig sød, meget høj, afroamerikaner (er det politisk korrekt at sige nu om dage?!), der så det som sin fineste pligt at sørge for, at lille jeg ikke blev mast alt for meget. Da koncerten var slut snakkede vi kort om oplevelsen vi lige havde delt sammen (igen med en del andre mennesker) og gik ellers hver til sit. Så hygsomt.

Morgenen efter sider Regina og jeg ude foran hotellet og prøver at tage os sammen til at gå ned til festivalpladsen igen. Vi var rimelig svitsede. Og ud kommer Keith Flint og Keith Palmer aka. Maxim (to af dem fra The Prodigy) fandme vandrede ud fra hotellet og står i 10 minutter og trækker frisk luft, inden de satte sig ind i deres biler og drog afsted. Vi boede så godt nok også på et hotel, hvor Northside havde ret mange af deres musikere logerende. Vi spiste fx morgenmad ved siden af hele holdet fra Suspekt den ene dag.

Det er til dato min største fortrydelse (for dem har jeg åbenbart nogle af, når det drejer sig om musikoplevelser), at jeg dén morgen ikke bare sked hul i min fan girl angst, og gik direkte hen til Keith og Maxim og fik taget det selfie! Altså – jeg kunne jo kun have fået et nej ikke?

Strong Little Heart playliste (perfekt til arbejde eller melankoli)

Åh ja. Det er et stykke tid siden, jeg har delt en playliste herinde. Jeg laver dem ellers ret tit. Mest fordi jeg hører meget musik, og er lidt af en organisator, der godt kan li’ at sætte musik (og alle mulige andre ting) i forskellige rammer.

Og gode musikrammer er playlister. Jeg hører enten min musik på min pladespiller (tak til min homie Simon for det setup!) eller på Spotify. Det er også på Spotify jeg tit finder ny musik til samlingen.

Jeg delte i starten af året min “most played” liste herinde fra Spotify og samtidig fortalte jeg, hvor lang jeg egentlig havde hørt musik sidste år. Altså præcist, hvor mange timer og minutter. Selvom det nok egentlig drejede sig om uger hah! Så er der jo også alt det musik, jeg hører udenfor Spotify. Og så løber det sgu op.

Hvis du vil følge mig på Spotify – for ja der man kan nemlig også følge hinanden – så skal du være velkommen til det. Jeg laver alle mulige og umulige playlister hele tiden, og udforsker constance ny musik. Så muligheden for at du selv finder ny musik via min profil er ret stor.

Foto: Rebecca Brincker 

I dag vil jeg dele en af mine yndlingsplaylister med jer.

Jeg afspiller den her playliste mindst tre gange om ugen. Og jeg bliver ved med at fylde på den med nye sange, når jeg falder over nogle, der passer ind i temaet.

Playlisten hedder “</3 Strong Little Heart”. Jeg hørte den rigtig meget, da Casper og jeg gik fra hinanden og i den proces har de her numre haft forskellige betydning for dem. Altså deres mening har ændret sig samtidig med, at jeg er kommet længere i den proces det er at to mennesker går fra hinanden. Du kan også se, at jeg faktisk begyndte på denne liste allerede i marts sidste år. Den har fulgt mig et år nu, så de her numre betyder altså virkelig noget for mig.

Jeg bliver ikke ked af det, når jeg hører de her sange. Nærmere tværtimod. Så bliver jeg opløftet og fyldt af en følelse af opmuntring. Men altså sangene handler meget om det her med, at kærlighed ikke kun er godt eller skidt, men kan være gråzoner. For mig er kærlighed og relationer til andre mennesker heller ikke sort/hvide. Det var det måske på et tidspunkt, men jeg udvikler mig hele tiden. Og især de sidste par år. Jeg oplever relationer i dag som komplekse og nogle gange kompliceret. Men på en god måde – hvis det giver mening. Altså kærligheden kan godt gøre ondt, men det betyder ikke, at den ikke er rar. Eller at jeg ville have været foruden den. Og nogle gange er det bare… Ja. Nogle gange er der bare ikke en løsning på det med kærligheden.

Bare fordi man finder ud af, at man ikke længere skal være i en relation – hvad end det er som kærester, venner eller andet – så betyder det jo heller ikke, at det bare er dét. Tit indeholder de relationer vi har jo langt flere komplekse følelser end bare ja/nej.

Præcis ligesom da jeg gik i de mindre klasser i folkeskolen, og vi sendte kærestebreve til hinanden. Der var altid muligheden med “måske”. For det indeholder de mere komplekse aspekter af en relation.

Anyways nu rambler jeg bare. Hør playlisten og lad mig vide, hvad du tænker. Måske du oplever de her numre på en helt anden måde, end jeg gør.

Ps. Titlen betyder for mig, at selvom mit hjerte føles lille nogle gange, og ikke SÅ fyldt op med kærlighed, måske endda nogle ret gået lidt i stykker, så er det stadig mit stærke, lille hjerte ♥

Månedens playliste – min “most played” 2017

Jeg havde egentlig planlagt at dele en playliste med julemusik. Men jeg tror, at I i forvejen hører rigeligt med dén slags musik lige nu, så min playliste med julemusik vil formentlig være lettere irrelevant.

Og da Spotify venligt mindede mig om mine mest spillede numre i 2017 i går, så jeg det som oplagt at dele denne playliste med jer.

Det er derfor en playliste med mine mest spillede numre i 2017, der er december måneds playliste.

Jeg har lyttet til meget musik i 2017. Jeg kan desuden se på listen, mængden og variationen af musik, at jeg er begyndt at arbejde i musikbranchen.

Både mængden af musik og variationen er eksploderet. Det er antallet af afspillede minutter også – jeg har lyttet til musik 46.907 minutter i år. Dvs. 781 timer og 47 minutter! Det er fuldstændig skørt! Og det er immervæk kun de minutter, jeg har lyttet til på Spotify. Ikke SoundCloud, Youtube etc.

Genren for mit år er også meget varierende! Det spænder fra pop, rap, pop rap, indie rock, rock, hip hop, grime, trip hop, elektronisk jazz osv.

Du finder altså musik af forskellig karakter på denne playliste og den røde tråd er, at alle numre er mine personlige favoritter. Og de hundrede nummer jeg har lyttet mest til i 2017.

Så i stedet for at se denne playliste som en samling af musik, der passer til en bestemt lejlighed, et bestemt humør eller et bestemt tidspunkt på døgnet, så betragt det som en playliste, der kan give dig inspiration til at finde og lytte til musik, du måske ikke ellers ville have lyttet til.

Jeg vil også vove at påstå, at min musiksmag er af ganske udmærket kvalitet. Selvfølgelig er der det lejlighedsvise “åndsvage” nummer med. Der er f.eks. et par numre, jeg lyttede meget til fra mine teenagedage (og som jeg åbenbart stadig lytter til), men de er sgu stadig gode! Men på det halvandet år, hvor jeg har arbejdet med musik, er min musiske horisont virkelig udvidet sig, og jeg lytter til meget mere musik i dag, end for bare et år siden.

Jeg har også et indlæg i ærmet til jer, der handler om up-coming musik for 2017 og, hvad jeg, qua mit arbejde, spår af musiksucceser fra vækstlaget.

Fra denne playliste vil jeg især anbefale at tage et lyt til;
Alma (Finland) – du har helt sikkert hørt Dye My Hair – og ellers så tag da lige at gøre det! God pop, der fænger. Perfekt til en “jeg er en stærk selvstændig kvinde, men jeg vil stadig gøre alt for dig”-følelse.
Sebastian Lind (Danmark, Fyn!) – Sebastians “Another Love” var grunden til, at jeg faldt for pop-drengen. Han synger halvmelankolske, men samtidig glade numre. Perfekt til “jeg behøver ikke dig”-følelse.
Bjørn Fjæstad (Danmark) – Bjørn er også kendt fra Baal, som nogle af jer måske kender? Han er gået solo med albummet “Du kender intet til mig”, og albummet var min redning i en svær tid efter bruddet med Casper. Det er en form for “break-up, jeg er et selvstændigt menneske”-album, med nogle virkelig eftertænksomme tekster. Teksterne er i øvrigt på dansk, hvilket er en force på dette album. Perfekt til “efter break-up/jeg er mit eget menneske”-følelse.
Flødeklinikken (Danmark) – dansk, sublimt rap. Perfekt til “når der bare skal noget god, dansk rap på anlægget i godt humør”-følelse.
Tom Odell (UK) – singer/song writer med dybde, tristhed, kærlighed og bittersøde numre på læberne. Perfekt til “en eftertænksom aften, hvor jeg tænker på, hvad der kunne have været”.
Jozé Gonzales – (Sverige) – åh Jozé, Jozé. Han er fra Sverie, men hans familie er oprindeligt flygtet fra Argentina. Derfor det spanskklingende navn. Hvis du ikke i forvejen kender Jozé, så er jeg bange for, at der mulighvis er noget galt i din musiske opdragelse. Så lad mig indvie dig i hans lækre musik. Genren er singer/song-writer, men Jozé er så meget mere end det. Hans cover af The Knife’s “Heartbeat” er meget populært, og et fint sted at starte for dig, der ikke kender hans musik. Perfekt til “skal vi ikke ligge og putte, imens vi kigger på stjernerne”.
Massive Attack (UK) – Dette band, i dag bestående af Robert Del Naja og Daddy G, er et trip hop band. Kender du ikke den genre, skal du ikke være bange eller genert. Den er mega fed. Jeg har deres plade Mezzanine og den ryger ofte på min pladespiller. For at beskrive genren og deres musik bedst vil jeg sige perfekt til “når jeg føler mig lidt melankolsk, men også lidt glad og forvirret, og mine følelser er komplekse”. Jeg er selv vild (!!) med nummeret Paradise Circus. Så start endelig dér.
Clara Sofie (Danmark). Yeps. Det er hende. Hende med “Tiden går baglæns”. Hun er ude med nyt album “Understrøm”, hun synger på dansk og hun skriver de mest følsomme tekster. Jeg lyttede meget til albummet i efteråret 2016, og hendes musik har tydeligvis sat et spor i mig. Måske allerede på dét tidspunkt vidste jeg, at noget var under forandring. For numrene behandler nogle miksede og komplicerede følelser både i relationer til andre mennesker og til sig selv. Og i den tid gennemgik jeg en proces i mit liv, hvor mine følelser i den grad var forvirrende og komplekse.  Lyden er elektronisk pop og albummet er lettere strømlinet. Perfekt til “jeg er et stærkt menneske, men hvad F*** sker der for mine komplicerede følelser lige nu?”.
Fabeldyret (Danmark). Dansk rapper, der tidligere på året optrådte på Studenterhuset i Odense. Jeg gik desværre glip af koncerten, da jeg skulle arbejde. Men jeg tror, han er godt på vej med hans rap-karriere. Perfekt til “samfundet er whack!”.

Jeg kunne sætte spot på mange flere artister (!!!), men jeg holder for nu, inden jeg går i selvsving over alt det fantastiske musik, der findes.

Hvad tænker I om min playliste for året? Kender I mange af numrene eller åbner der sig en ny verden for jer?

Og så må I ellers have en fabelagtig weekend! Min er startet med besøg af håndværker her til morgen. Jeg skal have udskiftet min dør ind til lejligheden, da den slet ikke levede op til de krav, der findes mht. brand. Og det skal åbenbart gøres kl. 7.15 om morgenen.

En kvindelig (up-coming) rapper du ikke må gå glip af

Nåmen det er ikke længere nogen hemmelig, at jeg er glad for musik. Både i den ene og anden genre. På en eller anden måde har rap, hip/hop og grime dog sat et ret markant mærke på mig især i 2017.

Denne musikgenre har ikke altid været min kop te. Nuvel jeg har hørt Suspekt fra jeg kunne afspille musik fra min MP3afspiller, og lejlighedsvis Malk de Koijn. Jeg mener – hvem kan ikke synge med på Kinky Fætter?!

Men det er kun indtil for få år siden, at ovenstående genrer virkelig har haft en større betydning for mig.

Om det så er når jeg ligger dagen efter en dødsdrukken bytur (for ja – de hænder stadig i en alder af 28), og hører rap i mine Marshalls, bare for at kunne sove eller når jeg sætter LP’en med Run The Jewels på anlægget og hopper rundt i lejligheden som opvarmning til næste bytur, så fungerer rap bare ret godt for mig.

Jeg har en forestilling om, at mange mennesker, der ikke lytter på rap, hip/hop eller grime har nogle fordomme om både musikken og musikkerne. Men det er måske mine fordomme, der snakker højt nu?

Anyways, så kan jeg ikke længere skjule mit musikhjerte herinde, og vil nok komme til at dele flere og flere musikanbefalinger. Dette til alle forskellige genrer, for jeg lytter virkelig til meget forskelligt musik! Alt lige fra Britney, Lana Del Rey, Adele, Metallica, Run the Jewels, Bjørn Fjæstad, Phil Collins, D-A-D, Leon Bridges, Tom Odell, Suspekt, Die Antwoord, Galantis.. You get the drift. Alt fra rock, metal, pop, rap, grime, jazz, blues, singer/songwriter, elektronisk og alt derimellem. For der findes virkelig mange subgenrer, og dem elsker jeg også.

I dag vil jeg dog komme med en rap-anbefaling. Endda til en kvindelig musiker.

Jeg er så mega privilligeret, at jeg har en god veninde, der går til mange koncerter, og som stod med en ekstra billet til Gorillaz sidste weekend i Royal Arena. Den koncert var i øvrigt fortryllende. Måske et indlæg om det skal op?

Supporten inden Gorillaz var en ung, kvindelig rapper ved navn Little Simz. Ja altså – det er hendes kunsternavn. Hun hedder i virkeligheden Simbiatu Ajikawo og er bare 23 år gammel. Tænk engang at have opnået at varme op for Gorillaz som 23årig! Det er virkelig en præstation, der vil noget. Udover det er hun en del af et collaboration med Gorillaz, og hun er med på deres nyeste album Humanz, hvor hun optræder i tre numre.

Det her nummer, Dead Body, er et godt sted at starte, hvis du vil lytte til noget af hendes musik. Fortsæt efterfølgende med Backseat, og hvis du er blevet fanget dér, så lyt til resten af hendes musik.

Som du nok kan se på afspilningerne, så er det ikke fordi, hun ikke har mange af dem. Med up-coming i denne sammenhæng mener jeg også mere ift. hun “kun” har udgivet to album og det første gennem hendes eget pladeselskab. Og så er hun vist ikke alment kendt i Danmark. Men det kan vi lade komme an på en prøve – kender du hende?

Hvis du lytter til rap, så kender du måske allerede Little Simz? Hvis ikke så er hun værd at bruge din lyttetid på.

Hvis du ikke normalt er til rap, så er Little Simz også et godt sted at starte!

God musikfornøjelse!

 

Månedens playliste – Big Little Lies

I går delte jeg et indlæg med en serieanbefaling til Big Little Lies. I dag deler jeg månedens playliste med udgangspunkt i selvsamme serie. Og ja – jeg ved godt, at playlisten for oktober aldrig skete. Sådan er det desværre med nogle ting. De sker bare ikke. Jeg har ellers en ret fin playliste for oktober. Jeg fik den bare aldrig delt herinde. En af årsagerne kan I læse i dette indlæg, hvor jeg deler, at jeg synes det har været svært at “være god nok” herinde på bloggen. Men efter nogle søde kommentarer (og tak til jer, der skrev dem!), så har jeg besluttet, at generobre bloggen som min egen, og dele det indhold, som jeg selv finder relevant.

Derfor deler jeg igen månedens playliste. Denne måned tager vi som sagt afsæt i mini-serien Big Little Lies.

Soundtracket til serien er nemlig genialt, og musikken er en stor del af seriens atmosfære. Generelt er seriens musik som taget ud af mit lille musikhjerte. Der er SÅ mange uforglemmelige og ikke mindst klassiske numre med, at jeg bare pga. musikken elsker serien.

Jeg blev straks forelsket i intronummeret Cold Little Heart af Michael Kiwanuka. I serien bliver nummeret brugt i en forkortet version, men gør dig selv den tjeneste at lytte til hele sangen. For den er virkelig bjergtagende.

River af Leon Bridges er også på denne måneds playliste, og det er ikke første gang Bridges optræder på en af mine playlister. Jeg elsker ham, og River er et af mine yndlingsnumre i det hele taget.

Casimir Pulaski Day af Sufjan Stevens optræder også i serien. Kender du ikke Sufjan Stevens må du straks i gang med at lytte. Genialt musik!

Derudover har vi et par numre fra Elvis, noget Agnes Obel, Sade og Frank Ocean. Sidstnævnte oplevede jeg til Northside i år, og wauw…

Alt i alt en virkelig lækker playliste, der giver dig muligheden for at lytte nogle numre, alle burde have kendskab til i den ene eller anden grad.

Hvad tænker I om månedens playliste denne gang? Yay eller nay? 

Jeg er efterhånden bidt af en gal musiker, og selvom jeg aldrig selv har spillet musik (og jeg kommer helt sikkert aldrig til det!), så finder jeg, at jeg mere og mere bliver forelsket hele den musiske verden. Det hjælper selvfølgelig på det, at jeg til daglig arbejder med musik, og at jeg næsten hver weekend afvikler koncerter. Hvis jeg ikke selv afvikler koncerter, så er jeg gæst til en koncert næsten hver uge et eller andet sted i Odense (eller dk!). Noget jeg for bare et år siden aldrig troede, jeg skulle være typen, der gjorde. Men her er jeg – og er i gennemsnit til mindst 6 koncerter om måneden.

Går du meget til koncerter?

Månedens playliste – hæphop og raps!

Okay… Jeg er ikke død. Selvom min aktivitet herinde tilnærmelsesvis har nærmet sig at flatline. Jeg ved ikke, hvorfor. Måske fordi mit blogdesign har irriteret mig lidt? (Så det har jeg lavet om – hvad synes du?). Måske fordi jeg har en del tumult i mit liv for tiden? (Bl.a. min farfar, der er SYG!). Måske fordi jeg bare ikke lige har haft overskud?

Ingen ved det. Og ingen snakker sikkert om det.

Men her er jeg altså igen. Tilbage. Tror jeg nok.

I hvert fald med denne måneds playliste. For dem laver jeg troligt hver måned. Jeg lytter til musik hele tiden. Både på arbejde, imens jeg cykler, når jeg træner, jeg sætter plader på derhjemme, når jeg går tur med hunnierne. Denne playliste har endda været nogle måneder undervejs. For det er nemlig en af de længere og en af dem, jeg altid vender tilbage til.

Genren denne måned er rap, grime og hiphop! En genre som jeg lytter rigtig meget til. Jeg kan personligt bedst lide det, jeg vil betegne som “moderne” rap. Bl.a. i form af sub-genren “grime”. Men jeg lytter også meget til klassikere som NWA (Niggas with Attitude for de uindviede), JAY Z kommer vi heller ikke udenom ligesom Run The Jewels selvfølgelig også optræder på denne playliste.

Hvad angår grime, så er jeg virkelig forelsket i alt musik fra Bugzy Malone. Hans tekster, beat og stemning går lige i mit musisk hjertekammer, og hans nyeste album King Of The North kan jeg høre hver, eneste dag. Stormzy er også på denne playliste – hans nummer Shut Up elsker jeg! Det giver mig en følelse af selvstændighed og en “fuck it” attitude til folk, der ikke gør noget godt for andre.

Future er jeg også OK glad for, så han er også med på denne playliste, og af kvindelige rappere har jeg bl.a. Nadia Rose med. Hendes nummer Skwod skal du høre, hvis du lige vil have et skud “kvinder holder sammen, and don’t fuck with me” direkte ind i øregangen.

Denne playliste hører jeg ret ofte, og jeg har også flere og flere LP’er med rap. Bla. Run the Jewels (den første plade. Det er den bedste!), men også danske Suspekt.

Hører du rap, hiphop, grime? Eller er det slet ikke noget for dig?

Hvis ikke, så prøv at give denne playliste et lyt. Der er 89 sange på so far, og over fem timers musik, så der er noget at vælge mellem.

Månedens playliste – Indiemoody (den bedste playliste til dato!)

Okay. Så er jeg så småt tilbage på bloggen. I hvert fald for nu. Der er gået over en måned siden mit sidste indlæg. Jeg har aldrig nogensinde holdt så lang en pause fra bloggen.

Det har heller ikke været min mening, men det har været svært at finde tilbage herind. Mest fordi jeg kan mærke, at jeg har udviklet mig rigtig meget det sidste halve år, og især de sidste to måneder. Hvilket selvfølgelig påvirker de ting jeg laver, skaber og den måde, jeg laver mine indlæg på. Jeg har også rodet lidt rundt med bloggens layout og design, og er ikke helt tilfreds endnu. Det må komme med tiden.

For nu vil jeg dele denne måneds playliste. Ja… ret sent. Jeg ved det. Men her er den. Den har faktisk ligget på Spotify hele måneden, så det er kun fordi, jeg har været lang tid om at dele den herinde.

Husk, at du kan følge mig på Spotify og følge mine playlister. De bliver jævnligt opdateret. “Månedens playliste” piller jeg ikke så meget ved, når den først er lavet, men jeg kan godt finde på at tilføje lidt med tiden.

 

Denne måneds playliste vil jeg vove at påstå, er en af de bedre jeg har mixet. Den har en indiemood over sig, og den er perfekt til at få en feel-good følelse i kroppen. Jeg hører den både på kontoret, når jeg skal arbejde, når jeg cykler og især, når jeg starter musikken op i weekenden, når jeg skal vågne. Der er denne playliste virkelig god.

Generelt hører jeg meget musik. Det har jeg skrevet før. I og med mit arbejde er på et spillested i Odense, så hører det for det første til jobbet at høre meget musik, og jeg er efterhånden blevet lidt erhversskadet tror jeg. For før i tiden ville jeg ikke høre så meget musik, som jeg gør nu. Der kunne det endda stresse mig at have musik i ørerne i løbet af dagen. Nu hører jeg musik…. 10 timer om dagen. Seriøst. Det er derfor mange numre, der kommer igennem ledningen og ud gennem højtalerne eller mine hørebøffer. Jeg hører også meget mere forskelligt musik i dag, end jeg gjorde for et år siden.

Jeg er f.eks. virkelig blevet glad for rap og grime. Den havde jeg ikke selv set komme, men her sidder jeg. Og hører et fantastisk album fra en rapper jeg hører rigtig meget. Det handler ikke kun om musikken, men også om teksterne. Hvis man lige stopper op og lytter efter, er denne rappers tekster meget nutidige, samfundsrelevante, men rammer mig også på nogle dybere niveauer.

Næste måneds playliste er også allerede under opsejlning, og hvis du kunne tænke dig at lytte til mere nutidig rap, så skal du glæde dig. Mere om det om nogle uger.

Husk, at du som sagt kan følge mig på Spotify lige her.

 

Månedens playliste – at rejse (alene) er at leve

Hvis du følger bare lidt med herinde på domænet, kan det vist ikke komme bag på dig, at jeg just er i gang med at foretage mig min første solorejse NOGENSINDE.

Lige nu sidder jeg faktisk i lufthavnen i Gatwick og venter på mit fly, der skal transportere mig til Marrakech, som er min endedestination for denne rejse.

Og jeg har selvfølgelig komponeret en playliste til min ferie. Jeg laver en ny playliste for hver måned, og har faktisk gjort det siden januar. Denne måneds playliste er selvfølgelig opbygget omkring min alenerejse. Min ferie tager trods alt halvdelen af måneden, så det er vist kun på sin ret, at denne måneds playliste tager afsæt i min rejse.

Playlisten denne måned er nok den playliste jeg har lavet, der er mest differentierende, hvad angår det musiske indhold. Det er helt sikkert fordi, jeg har mange forskellige følelser angående denne rejse.

Jeg er både i totalt feriemode, og har stemningen af palmer, sol og afslapning. Samtidig har playlisten en del elektronisk musik, noget singer/songwriterish, rap og pop. Den har kort sagt noget for enhver smag. Hvilket måske er ganske fint for mig de næste fjorten dage.

Og måske også for dig? Husk, at du kan følge denne og alle mine andre playlister på Spotify. Du kan f.eks. følge min playliste med rap. Den er, skal jeg selv sige det, mere end god. Den er har meget forskelligt slags rap, og jeg er især ret glad for grime i øjeblikket, hvorfor den har en del deraf.

Laver du selv playlister til ferier? Ellers så følg min og lyt til det samme musik som mig.

Min playliste til Tinderbox ´17

Så kommer playlisten for weekendens festival! Jeg har selv lige overstået afviklingen af Pure Festival på Kansas City denne weekend, og er en anelse mast. Så jeg kan kun forestille mig, hvor maste folkene bag Tinderbox kommer til at være i næste uge! Phew mand.

Anyways – her kommer min playliste for festivalen. Det er min personlige playliste, så er det alt den musik, som jeg glæder mig til at skulle opleve. For mit vedkommende bliver det også en festival med en masse musik på programmet, og en festival, hvor musikken bliver prioriteret i den forstand, at jeg lægger et musikprogram og følger det. Ikke noget med at blive væk i champagnebaren, som jeg i hvert fald ikke blev til Northside *host host*.

Igen er min playliste fyldt med meget forskelligt musik. Jeg er vist bare ikke en én-genrestype og jeg shopper ret meget rundt, når det handler om musik. Den ene dag har jeg lyst til techno, den anden rap og den tredje pop. Det er aldrig til at vide med mig.

Men det er ikke svært for mig at fortælle, hvad jeg glæder mig allermest til at se på dette års Tinderbox!  Det er KLART Die Antwoord! Jeg fatter slet ikke, at de kommer til Danmark. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der kommer for at se dem, og det er en kommerciel god bookning, men for mig er en det klassebookning, og jeg kan slet ikke vente til torsdag kl. 18.35! Jeg har set masser videoer fra deres koncerter, og du kan vædde på, at du kan finde mig helt foran på torsdag til deres koncert. For det bliver vildt!

Jeg glæder mig også meget til at se navne som Travis Scott, Tina Dickow (igen), Run DMC, Phlake, MØ, Tove Lo (især hende) og D-A-D. D-A-D mest fordi min far er KÆMPE fan, og jeg har kørt ham til mangt en koncerter med dem. Han beretter altid om det vildeste sceneshow og de vildeste koncerter, så nu vil jeg selv gerne opleve det på nært hold, og ikke kun fra parkeringspladsen med fulde mennesker på vej hjem.

Jeg håber, at vejret bliver bare lidt bedre, end det var på Northside. Lørdag var vejret fint, men ellers var det sgu ret fesent med regnvejr og overskyet. Blergh.

Skal du afsted på Tinderbox, og hvad glæder du dig mest til at opleve?

Jeg glæder mig også ret meget til alle modboderne haha! Det kan en madgris som mig slet ikke lade være med!

Årets festivaler – NS + TB + playliste

Jeg er ved at gøre klar til Northside i morgen. Jeg er ret overbevidst om, at jeg slet ikke har fået fortalt, at jeg skal til Northside i år. Det har jeg ellers vidst i ret lang tid. Jeg er så priviligeret at have dejlige mennesker i mit liv, der gav mig en billet til Northside med hele pakken (TAK Regina og Tue!). Partoutbillet, hotel + en masse NS merchandise. Og jeg glæder mig virkelig meget til i morgen!

Jeg skal afsted med min veninde Regina og vi har allerede planlagt et overordnet program. Jeg var afsted til NS det andet år (mener jeg nok) de afholdte det. Dengang var forholdene og afviklingen so and so. Musikken var til gengæld virkelig fed, og det er den også i år!

Jeg har ret mange must-see på mit program i år, og tænkte, at jeg ville dele nogle af dem herinde. Måske nogle af jer skal afsted? Hvis I ser mig, så sige lige hej. Jeg er hende med en Gin & Tonic i den ene hånd, et stort smil på læben og Regina i den anden hånd.

Jeg skal i øvrigt også på Tinderbox i år. Jeg har igen i år fået presseadgang, så du kan godt forvente en masse indlæg omkring Tinderbox og ikke mindst, hvilket musik jeg glæder mig mest til at opleve! Igen i år tænker jeg at lave et indlæg omkring street style på pladsen. Det var ret fedt sidste år, og det var også meget interessant at se de forskellige outfits folk ifører sig, når de skal på festival.

Anyways. Her får du min playliste for Northside – den er, skal jeg selv sige det, RET spændende og gennemført. Jeg har til gengæld en meget divergerende musiksmag og stil. Jeg hører meget rap, grime, elektronisk (lige fra techno til noise og house), rock, pop og singer/songwriterish. Jeg hører musik hver eneste dag og estimerer, at jeg formentlig har musik i ørene mindst 8 timer om dagen. Så der bliver hørt meget forskelligt! Nogle gange dyrker jeg en musiker eller et album eller en genre til ukendelighed. Jeg har f.eks. hørt rigtig meget Stormzy og Nadia Rose den sidste måned. Men jeg har også hørt to af mine yndlingsalbum med Oh Land tusind gange. Meget af tiden lytter jeg også til mine playlister på Spotify. Jeg laver en ny playliste hver måned, og jeg bruger playlisten og musikken som en form for musisk terapi. Ofte indeholder mine playlister musik, der frembringer en signifikant følelse omkring noget, eller som repræsenterer mit humør i den periode. Det er interessant og giver noget retrospekt at kunne se på mine tidligere playlister og huske, hvordan jeg havde det i den periode, hvor jeg sammensatte den pågældende liste.

Denne playliste i dag er selvfølgelig kun med musik, JEG gerne vil opleve til Northside. Det er derfor ikke en playliste, der er repræsentativ for alt musikken på Northside. Den indeholder det musik, jeg personligt glæder mig til at opleve, så det er min personlige anbefaling til festivalen. Hvis jeg skal vælge en top 3 af musik jeg virkelig glæder mig til at se bliver det The Prodigy, Radiohead og Run The Jewels. Men ærligt er det fandme svært at vælge! Jeg glæder mig også vildt meget til at se Tina Dickow, Tom Odell og Bisse. Generelt er jeg spændt som overfladen på et perfekt skænket vodkashot til at opleve alt musikken på mit program.

Mit program er som følger:

Fredag:
Run The Jewels
Tina Dickow
Bastille
Frank Ocean
2manyDJs

Lørdag:
Tom Odell
When Saints Go Machine
Phlake
China
The Prodigy
Suspekt
Sort Sol

Søndag:
Agnes Obel
Bisse
James Blake
Radiohead

 

Skal du afsted til nogle festivaler i år? Måske vi ses i weekenden?

 

Månedens playliste – Væk fra Jorden

Så kom denne måneds playliste alligevel op lidt før månedens udgang hva’?  Ja ja jeg har oppet mig. Den lyder på 35 sange af 2 timer og 23 minutter. Så er der lidt musisk underholdning din retning.

Denne måned lytter jeg virkelig meget til det mere elektroniske, hvorfor titlen på playlisten også bærer præg af dette. Det elektroniske musik er ofte lidt “væk fra jorden”, spacy og “out there”. Men det er herre fedt, og jeg elsker det.

Samtidig er listen influeret af nogle musikere, hvis musik jeg bare ikke har kunne slippe de her uger. Det er bl.a. Die Antwoord som jeg død og pine elsker herfra, op til månen og tilbage igen. Derfor er de selvfølgelig også med på denne måneds “væk fra jorden” playliste. Jeg har hørt Die Antwoord de sidste fem år, og jeg nyder både mange af deres ældre numre, men jeg er virkelig også nede med det sidste album “Mount Ninji and da Nice Time Kid”. Her lytter jeg meget til Banana Brain, Shit Just Got Real, Gucci Coochie, Rats Rule, Fat Faded Fuck Face, Alien og I Don’t Care. Så ja.. praktisk taget hele albummet!

Die Antwoord er helt sikkert musik, du enten med det samme overgiver dig til, eller musik som du aldrig kommer til at forstå. Jeg overgav mig første gang jeg hørte nummeret I Fink U Freaky og i samme ombæring så musikvideoen dertil. Die Antwoords nyeste musik er også ret fusioneret med mere techno og rave, hvilket jeg dør lidt over. Jeg er helt vild med det.

Men denne måneds playliste har også noget dansk med på listen. Bl.a. Von Dü, hvis genre er i den mere ska/reggaeish side. Jeg har udvalgt nogle af deres numre, som jeg for tiden lytter meget til. De er både ironiske, sjove og samfundskritiske.

Så har vi også lidt Beatrice Eli på listen. Hun er en svensk musiker, hvis musik også er i den pop/elektroniske ende. Hun er homoseksuel og hendes tekster behandler meget dette. Hendes musik er ret dragene, og hendes tekster både samfundsrelevante, personlige og dybe.

Vi undgår heller ikke lidt hip/hop på denne listen. Her lytter vi bl.a. til Anderson .Paak med Off the Ground. Det nummer knuselsker jeg, og det starter derfor denne måneds playliste. Derudover oplever vi lidt Macklemore & Ryan Lewis (det kender du helt sikkert) og lidt mere elektronisk med Boys Noize som jeg ikke kan komme udenom på denne måneds liste. Mest fordi jeg har lyttet absurd meget til det de sidste par uger, så det ville være absurd skulle det ikke med her.

Af mere tehcno + elektronisk finder du også W&W og Kenton Slahs Demon (Jonas og Silas fra When Saints go Machine) og playlisten afsluttes denne måned af lidt grime af Stormzy fra London (han er FOR vild!) og lidt rap også fra London af Tinie Tempah.

Husk, at du kan følge playlisten OG du kan følge mig på Spotify. Det er meget muligt, at denne måneds playliste bliver opdateret i løbet af måneden.