Månedens playliste – jeg har droppet alt nonsens

Så kommer vi til denne måneds playliste. Igen… lidt sent. Men bedre sent end aldrig ikke?

Mine dage går ret hurtigt for tiden. Jeg arbejder ret meget, og mine tider er forholdsvis svævende og diffuse. Sådan er det vist bare i musik- og eventbranchen.

Jeg skulle have været på arbejde i aften til en koncert, men koncerten blev desværre aflyst sent i går eftermiddags. Til gengæld er jeg lige blevet færdig til et presseseminar her til formiddag, som jeg fik presset ind i stedet for. På den måde er mine dage ret fleksible og der er ikke meget rutine over mine arbejdstider. Hvilket bekommer mig ganske fint.

Jeg har altid tænkt, at jeg ville blive gladest for et klassisk 8-6 job, og at jeg slet ikke ville fungere i et job, hvor arbejdstiderne var så fleksible og nogle gange bliver ændret fra den ene dag til den anden. Det har så vist sig, at jeg elsker mine arbejdstider som de er nu. Før i tiden ville jeg helt sikkert være ret presset med så vekslende mødetider, koncerter hver weekend, arbejde på alle døgnets tidspunkter, en telefon, der praktisk talt lever dens eget liv og dage, der er blokket op med aftaler. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at leve anderledes. Jeg har altid sagt til mig selv og folk omkring mig “ej jeg trænger sådan til at slappe af, og få en fridag”, men når jeg så endelig har en fridag bliver jeg simpelthen SÅ rastløs! Det har jeg altid gjort. Dengang jeg løb stævner med mine hunde, hvor jeg var afsted land og rige rundt næsten hver weekend fra 6 morgen til 20 aften, brokkede jeg mig over aldrig at have noget tid fri. Paradoksalt nok var jeg ved at drive mig selv til vanvid når jeg endelig havde en friweekend, fordi jeg var vant til at lave noget hele tiden.

Sådan har jeg det stadig den dag i dag. Jeg brokker mig ofte, unødigt, over at have meget at se til, men i virkeligheden vil jeg nok ikke have det på andre måder. Selvfølgelig kan jeg godt bruge en hel dag på sofaen, og når jeg er på ferie er jeg også god til at ligge ved poolen hele dagen. Men ofte skal dagen altså lige brydes af en gåtur eller lignende. Generelt fungerer jeg bedst, når jeg har meget at se til. Jeg kan godt lide at have travlt.

Måske deraf kommer titlen på denne månedens playliste. For når jeg har travlt, er der nogle ting, der bliver nødvendigt for mig at gøre. F.eks. at skære alt unødigt væk og ud. Fordi det ofte er spild af tid. Det kan være bekymringer om ting, jeg alligevel ikke kan ændre. Det kan være begivenheder, jeg i grunden ikke gider bruge tid på. Det kan være personer, der ikke bidrager med noget positivt i mit liv. Alt det nonsens som vi mennesker alt for ofte finder os i – det har jeg valgt at skære væk og ud. Jeg orker det ikke mere. Livet er for kort til at bruge tid på nonsens. Livet er for kort til at lave ting, vi egentlig ikke har lyst til. Livet er for kort til at lave nonsens. Så det har jeg skåret ud. Jeg prøver i hvert fald på det, og er mere og mere opmærksom på, at jeg laver ting som jeg kan lide og med mennesker, hvis selskab jeg nyder.

Musikken denne måde er klart også præget af, at jeg skærer bull shit ud af mit liv. Det er en god blanding af noget independent-woman-fell, gode dansesange, ny dansk rap, noget old school rap, noget trip-hop, lidt udenlandsk rap og selvfølgelig noget Nonsens! De skal spille på Tinderbox, og jeg glæder mig voldsomt til at høre dem!

HUSK: At du kan følge playlisten på Spotify! Jeg opdaterer den løbende resten af måneden, så der kommer formentlig noget mere musik på listen. 

Nu vil jeg klappe min Mac sammen, slubre resten af min kaffe og bruge eftermiddagen med min familie. Jeg sidder i toget mod Slagelse – just kørt over Storebælt – hvor jeg skal bruge nogle timer med min familie nu jeg ikke skulle arbejde her til aften.

Jeg ved i øvrigt ikke, hvor mange af jer, der stadig læser med. Mest fordi jeg ikke har blogget særlig meget på de sidste. Jeg ved ikke helt hvorfor… eller det ved jeg godt.. Jeg har levet livet! De af jer, der følger med på Instagram og ser min story, vil også kunne se, at jeg ikke bruger særlig meget tid foran min private computer. Jeg savner at blogge. Men.. Savner I mig? Eller jeg er blevet til jeres nonsens?

En ret sen playliste for en ret god måned

Ja altså.. Det er sgu ikke med vilje, at mine indlæg er så sporadiske herinde for tiden. Men ærlig talt ikke – det er fordi livet udenfor skærmen er ret tillokkende lige disse uger. Jeg arbejder en masse. Der er en masse seje arrangementer på Kansas i øjeblikket, hvor jeg arbejder. De af jer, der følger med på Instagramstory ved, at jeg også bruger meget tid på vende op og ned på døgnets ordinære døgnrytme. Sådan er det vist, når man arbejder i musikbranchen. Jeg har desuden heller aldrig rigtig fri. Hvilket jeg elsker. Jeg er en person, hvor der gerne må ske noget. Jeg er ikke god til stilstand, og selvom jeg ser frem til de dage, hvor jeg ingen planer har, så går jeg næsten op i limningen af rastløshed på netop de dage.

Så denne måned har været fyldt med en masse gode ting og oplevelser. Bl.a. et bloggerevent i sidste uge hos min kompetence skønhedsdame.

Det fortæller jeg meget mere om i et andet indlæg denne uge. For ja… jeg har tænkt mig at dele lidt flere indlæg nu, end de sidste par uger. Jeg kan mærke, at jeg har savnet at skrive. Jeg har savnet at dele. Især fordi I faktisk er skide søde derude bag jeres skærme. I sender mig så pokkers meget god karma, at jeg nogle gange er ved at vælte bagover af fantastiske kommentarer.

Nå… Men i dag skal faktisk handle om min playliste på Spotify denne måned. Den er faktisk OK standard, men den er alligevel et godt miks af forskellige genrer og kunstnere. Et nummer, der kører på repeat for tiden er bl.a. “Can’t Leave The Night” af BadBadNotGood. Det må være i den genre, der hedder trip-hop, og har du et godt musiksystem derhjemme, så er bassen i dette nummer uforglemmelig. Ellers er min playliste influeret af en god omgang pop, lidt mere trip-hop og så selvfølgelig klassikeren Medina. Jeg er gammel fan, og jeg kan sgu ikke komme udenom hende fra tid til anden. Jeg har det også ret lågsus for tiden, skal jeg selv sige det. Og det skal jeg vel.

Næste måneds playliste er jeg allerede ved at brygge på. Det er trods alt snart næste måned ikke…

 

Piger med Pistoler // Månedens playliste

Så damer (og drenge – jeg ved, at I læser med derude), her kommer denne måneds playliste fra min Spotify. Jeg sprang sgu konceptet over i december og januar. I december mest fordi min playliste seriøst kun bestod af julesange. Jeg tænkte, at jeg ikke ville belemre jer med flere af den slags lige den måned. I januar har jeg ikke hørt særlig meget musik. Mest tudemusik for at være ærlig. Et kærestebrud lægger ligesom lidt op til, at jeg skulle høre ALT med Adele i hvert fald. Så den måned sprang jeg altså også lige over. Selvom jeg skam har en playliste perfekt til, hvis du og din kæreste lige er gået fra hinanden. Sig til, hvis jeg alligevel skal dele den herinde.

Anyways. Denne måneds playliste er ret influeret af en masse female power! Derfor starter den selvfølgelig også med Flødeklinikkens “Piger med Pistoler”, som også er titlen på denne måneds playliste. Playlisten er fyldt med en masse gode sange fra kvindelige musikere, der lige giver et selvtillidsboost efter sådan et break-up. Det er ligesom tiltrængt ikke? Hele februar vil, som tidligere skrevet, have temaet “en ny begyndelse” på alle mulige områder. Jeg husker og bruger også stadig mit udvalgte ord for året. Det kan du læse om i dette indlæg. Du kan sagtens stadig nå at vælge dit eget ord, der skal guide dit 2017.

Jeg kommer til at høre en masse musik dette forår, for jeg skal arbejde til mange koncerter de næste to måneder. Faktisk hver weekend kommer jeg til at høre livemusik. Det er nu ret fedt, at det er en stor del af mit arbejde. At lytte til musik. Det er selvfølgelig ikke alt sammen, jeg er lige vild med, og jeg ved allerede nu, hvilke koncerter jeg glæder mig mest til at være på arbejde under. Kunne I egentlig tænke jer at høre mere om, hvad jeg egentlig laver til sådan en koncert?

Nu vil jeg efterlade jer med denne playliste, og selv smutte videre. Jeg skal mødes med en veninde for at drikke vin og bitche. Det bliver en god lørdag aften. I må have en skøn aften derude ♥

Ny musik: Hende her skal du holde øje med

En af fordelen ved at arbejde et sted, der beskæftiger sig meget med det musiske vækstlag er klart, at en del af mit job også består i at lytte til ny musik. Bevares noget ny musik er ikke altid en fornøjelse at lytte til. For at sige det lige ud. Men ofte er det en fornøjelse ikke kun at få lov til at lytte til ny musik, men også hjælpe kunstnere frem med deres budskab og det de brænder sådan for. 

Da jeg den anden dag sad og læste i et musikblad for at blive opdateret på det lidt mere ‘street kind’ nye musik om man vil, faldt jeg over en anmeldelse af Finske Alma. Jeg har hørt hendes hit ‘Dye My Hair‘ mange gange, men egentlig ikke rigtig bidt så meget mærke i hende. Det gjorde jeg altså efter den anden dag. Med street kind musik mener jeg i øvrigt musik, der stadig er forholdsvist nyt, men som er noget, der allerede er begyndt at blive hørt i diverse høretelefoner på gaden. Ya’ knooow?

Anyways, så er street kind musik lige niveauet over det HELT nye musik fra vækstlaget. Og i mit musiske univers hører Alma ind under street kind musik. Men da jeg kun havde hørt det ene nummer, ‘Dye My Hair‘ måtte jeg efter anmeldelsen jeg læste, høre lidt flere af hendes numre. Altså lige nu er det så officielt det andet nummer Karma hun har i hendes repertoire. Men den er sgu også god! Du kender helt sikkert til hendes nummer Dye My Hair ikke? Hun har også lavet nogle collaborations som f.eks. dette nummer, som jeg er også helt vild med.

Der er noget over både hendes stemme, og den måde musikken er produceret på. Det giver en så fin synergi de elektroniske og analoge instrumenter imellem og Almas ret volumniøse, men på samme tid spinkle stemme. Hun har allerede spillet til nogle festivaler og afholdt koncerter, og hvis du vil høre hende liv, optræder hun i år her i Danmark på SPOT festivalen i Aarhus. SPOT er en festival, der primært har til formål at formidle nyere danske og nordiske musikere, så du kan altså være sikker på at få en masse gode, nye musiske oplevelser til SPOT. Heriblandt Alma.

Med hendes skriggrønne, lange hår og rock/punk/rap attitude skiller hun sig stilmæssigt ud fra den gængse og ofte ordinære og nærmest opskrift-dikteret popsangeringe. Og selvom hun så bestemt synger lidt poppet, så indeholder hendes tracks også toner af rap, punk og elektroniske vibes. Jeg synes ærlig talt, at hun er dritkul.

Min (og måske din) playliste for november

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har delt musik herinde. Hvilket i grunden er lidt fjollet nu jeg arbejder med musik til daglig…. Jeg tænker derfor, at jeg for fremtiden vil dele en ‘månedens playliste‘ herinde først på måneden. 

Playlisten kommer til at bestå af aktuel musik jeg lytter til lige nu. Det kan både være musik, jeg lytter til, hvis musikeren optræder på Kansas City, eller måske bare ny musik jeg er faldet over i min hverdag. Jeg lytter til meget up-coming musik, da det er denne ‘genre’ Kansas City hovedsageligt fokuserer på. Derfor vil playlisten være præget af dette, men jeg skal ikke frasige mig, at der kommer nogle mere kendte musikere med på playlisten. 

Clara Sofie på Kansas City i morgen
Det gør sig bl.a. gældende for denne måneds playliste. Her optræder nemlig Clara Sofie. Hende kender du sikkert fra hendes storhit ‘Når Tiden Går Baglæns’. Det var virkelig en ørefænger og en sang, der blev skamspillet så meget på natklubberne, at den vist ikke kan meget mere hvar’?

Nu er Clara Sofie dog ude med nyt album – ‘Understrøm’ – hvor hun selv har stået for alt. Lige fra sangtekster, indspilning og produktion. Det er altså ret sejt, at hun står på helt egne ben, og det gør faktisk en tydelig forskel i musikken. 

Jeg ELSKER i hvert fald det nye album. Det er musik, der går lige i mit musiske hjerte. Det endda trods hun synger på dansk. Jeg har det ikke så fedt med danske sange kan jeg godt afsløre. Nogle gange bliver det bare for meget med danske tekster. Det er som om, de prøver lidt for meget, og det dur bare ikke for mig. Jeg ender bare med at sidde med tæer, der krummer helt sammen af akavethed.. Puha. Jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der kan have den følelse. Hvis jeg er, går det sgu nok også. 

Men altså Clara Sofie fortsætter hendes danske sang på Understrøm, og det fungerer bare SÅ godt. Jeg elsker alle teksterne, og hun gør det bare så meget bedre i denne omgang. IMO anyways. Jeg har udvalgt nogle af de sange, jeg synes fænger mest. 

Hun optræder desuden på Kansas City i morgen med hendes nye album. Her skal jeg arbejde, og jeg glæder mig vildt meget til at høre sangene live. Jeg tror det bliver sådan en fin og god aften. Kom endelig forbi!

Sia – selvfølgelig
Udover Clara Sofie så er Sia også på denne måneds playliste. Jeg har afsløret tidligere herinde, at jeg har skamhørt hendes nyeste album de sidste par uger, og derfor har jeg udvalgt nogle af de bedste sange og adopteret til playlisten også. 

Fornem
En musikgruppe jeg først lige har lært at kende, der også er på denne måneds playliste, er ‘Farven Fornem’. Det var en af vores lydmænd på Kansas City, der introducerede dem for mig, og jeg dem har jeg også hørt non-stop den sidste uge. Det er igen danske numre, men de gør det bare så godt. Jeg elsker hele deres musiske univers, og er bare helt fortabt i det. 

Slutteligt har vi en genganger fra sidste playliste jeg delte herinde – nemlig Iggy. Hende kan jeg sgu ikke undvære foreløbig, så der kom også lidt med derfra. 

Nu håber jeg, at du kan udvide din musiske horisont lidt med denne playliste. Hører du meget musik selv eller er det bare radioen, der får lov at vælge? 

 

Min afspilningsliste for tiden – udvid din musiske horisont

Hold da op. Så gik der altså lige nogle dage uden jeg tjekkede ind her. Livet tog lige styring, og jeg har faktisk ikke siddet foran min computer sådan rigtig før her søndag aften. Det er helt sikkert meget sundt indimellem sådan at koble fra, men jeg har nu savnet mit lille online univers.

Her til aften vil jeg dele et indlæg, hvor I forhåbentlig hører noget musik, I ikke tidligere har hørt.

I kender helt sikkert nogle af numrene, men så er de måske gået i glemmebogen. Andre af numrene kender I formentlig ikke. Det satser jeg i hvert fald på, at I ikke gør. Mest fordi det bl.a. er musik af stadig upcoming kunstnere. Som Benjamin Frances Leftwich, der kommer senere på året og giver koncert på Kansas City.

Han er forholdsvis stor i UK, men mangler endnu at bryde overfladen i DK. Jeg skal afvikle den koncert han afgiver hos os, og det glæder jeg mig vildt til. Jeg tror, det bliver en meget intim oplevelse. Han spiller nemlig noget forholdsvis slow-tempo musik akkompagneret af en smuk guitar og vokal. Og det er jo noget vi damer er RET glade for ikk?

Anyways. Her får I lige lidt musik til øregangene. Jeg har tidligere overvejet at dele lidt flere afspilningslister herinde. Mest fordi jeg de sidste måneder selvsagt har lyttet til noget mere musik end normalen herhjemme! Det kan ikke rigtig undgås, når jeg arbejder på et sted med øvelokaler og Spillested.

 

Musik, arbejde og forkølelse.

ØV! Øv, øv, øv. Jeg er blevet forkølet. Jeg vågnede i morges og kunne godt mærke lidt kriller i halsen og noget hoste. I løbet af formiddagen har det taget til og jeg har nu limet en pakke Kleenex fast til min ene hånd.

Jeg nyser, hoster og pudser næste på skift. Og det har jeg OVERHOVEDET ikke tid til disse dage. Som I nok ved, afholder Kansas City en musikfestival i Mosen i forbindelse med H.C. Andersen Festival i Odense. Jeg skal sørge for over, at alt forløber som det skal, at de frivillige er, hvor de skal være og at musikerne møder ind, vores lydprøver forløber som de skal og at de ellers har alt, hvad de skal bruge.

Med andre ord; det dur virkelig ikke at være snotbefængt lige nu! Jeg hanker op i mig selv, og sørger for rigeligt med pudse-næse-papir de næste to dage.

Hvis du mangler et sted at slå røven i sædet i dag og i morgen, så kom forbi Mosen. Vi har en scene lige ved broen over åen. Der er perfekt sommermusik i form af en DJ indtil kl. 15, hvor lydprøverne til bandene starter. De starter show kl. 17.30, og der er god mulighed for at opleve nogle af de seje upcoming musikere fra Odense de næste to aftener.

I går var en succes, og vi priser os lykkelig for, at vejret også er så skønt. Folk er i god stemning, og musikken er perfekt til solskinnet i Mosen.

Nu vil jeg klappe computeren sammen og komme videre i mit program. Jeg skal heldigvis forskønnes lidt inden jeg hopper videre ned i Mosen over frokost! Følg med på Snapchat | Jhardis | eller kom ned og sig hej 🙂

5 GODE TIL DINE ØRER #4

Det er lørdag. Du har (forhåbentlig, men ikke sikkert) fri. Hytten skal måske have en omgang, så den er klar til aftenens udskejelser. Eller bare så den rent faktisk bliver ren. Hertil skal du selvfølgelig høre noget god musik. Og der er her dette indlæg kommer ind.

Jeg har nemlig (igen) samlet 5 gode sange, der er perfekte en lørdag formiddag eller eftermiddag, hvor støvkosten (eller hofterne) skal svinges!

Temaet for dette musiske indlæg er blød rap. Ja, du læste rigtigt, rap, R’n’B, hip hop; kært barn har mange navne. Jeg elsker det. Især i denne genre. Jeg bliver forvandlet til det danske (og kvindelige) svar på Mario når jeg hører de her sange.

Når tonerne flyder fløjsblødt og langsomt ud af højtaleren som honning, der omfavner varme pandekager, og samtidig lander i mine ører med samme effekt smeltende is på min tunge har, så får mine skuldre og hofter deres helt egen agenda, og jeg har intet andet valg, end at følge med i den R’n’B inspireret rytme.

Lad din egen krop følge rytmerne og jeg lover, at den støvkost ikke kun fejer støv væk, men også bliver din personlige mikrofon!

Usher og Alicia var altså først ude med det berømte (eller var det berygtede) kælenavn til kæresten.

Og ja – den alt for store habitjakke og bukser gør bare, at mit hjerte smelter lidt mere. Han er sgu da lidt sød ham Mario med hans sange om knuste hjerter og ømme følelser.

Der er altså trouble in paradise her, og igen ømme følelser. Don’t be mad!

Usher er også god til at beskrive hans bedrøvede og triste følelser omkring det emne alle sange vist i sidste ende handler om; kærlighed. And haven’t we all been there?

Men det er ikke kun mændene, der kan der der med ømme følelser i R’n’B. Det kan damerne også. Derfor slutter vi denne bløde musiske runde af med Mary, der virkelig bærer et par velourjogginbukser bedre end nogen anden!

Dette var blot et lille udvalg af alle de mange gode sange i denne genre. Jeg plejer altid at starte med Mario “You should let me love you”, og sætter autoplay til på youtube. Så bliver man automatisk fragtet igennem sange i samme genre. Af andre bemærkelsesværdige musikere kan jeg nævne; Alicia Keys, Jennifer Hudson, Leona Lewis, Nelly Furtado, Akon og Timbaland blandt mange flere!

Det gælder bare om at slå lyttelapperne ud, som min kære mor ville sige det når jeg svarer hendes sætning med hvad? 

5 GODE TIL DINE ØRER #3 GOD WEEKEND

Jeg har lige opdaget noget, hvis jeg selv skal sige det, fantastisk god elektronisk musik. Her ved jeg godt, at mange formentlig allerede er stoppet med at læse. MEN giv det en chance. Det er perfekt til sommerens stille og lidt kølige aftener.

Vi starter denne musikanbefaling ud med tre numre fra den elektroniske duo Odesza. Duoen består af to unge mænd fra Seattle, der sendte deres første album på gaden i 2012. Musikken er i den lidt mere stille genre, og det er G E N I A L T. Jeg har først lige opdaget duoen, og er derfor stadig ved at udforske deres musik, men disse tre numre har kørt på repeat siden den anden dag, hvor jeg faldt over dem.



 

Her går vi videre i denne musikanbefaling til en kunster mange sikkert allerede kender – og hvis ikke, så lyt endelig med nu! Oh Land // Nanna Øland Fabricius laver musik i genren elektronisk pop om man vil. Jeg begyndte at lytte til hendes musik lige da hun havde udsendt hendes første album, og det er stadig musikken fra de første par år af hendes karriere, jeg lytter mest til. Numrene fra den tidligere periode, synes jeg, er mere rå, skøre og finurlige. Det betyder også, at man måske lige skal lytte til sangene en gang eller tre for at sætte pris på dem, men gør det.

Jeg forsvinder fuldstændig ind i sangenes intenderede og musiske skabte univers, og det elsker jeg. Når tonerne, takterne, stemmerne og historien stemmer i ét, og danner en perfekt symbiose, der drager mig ind og lader mig leve i tre til fire minutter i en helt anden verden.


Hermed fem gode til dine ører til den forhåbentlig snart arriverende sommervarme. I dag har vejret været fantastisk i Odense. Jeg har været så heldig at skulle stå i en stand det meste af dagen i dag ved Det Fynske Dyrskue. Det var SÅ hyggeligt, og vejret var perfekt til at stå udenfor.

Hvis du kommer forbi Odense denne weekend, så læg endelig et visit forbi dyrskuepladsen, hvor der både udstilles køer, tyrer, heste og får, der er masser gastronomiske oplevelser og endda lidt et snert af loppemarked. Jeg vil gå en tur med basserne, og ellers hoppe tidligt i seng. Resten af weekenden står på arbejde, og jeg kan virkelig godt mærke, at jeg har stået en hel dag udenfor i solen. Selvfølgelig med solcreme! Husk den solcreme.