Hvordan jeg har det når #13

Jeg går hjem fra clubben kl. 7 om morgenen

Hvordan jeg i virkeligheden helt sikkert ser ud

Jeg vågner senere samme dag

To timer efter jeg er vågnet

Fire timer efter jeg er vågnet

Otte timer efter jeg er vågnet

12 timer efter jeg er vågnet

Jeg tænker på, at jeg og et medlem fra Kansas Citys frivilligbestyrelse holder pubcrawl for de frivillige på lørdag (sig lige hej, hvis du ser mig på en ladcykel, imens jeg prøver ikke at vælte ned af den)

Jeg indser, at ovenstående er ret influeret af begivenheder, der inkluderer alkohol

Jeg slubrer min rødvin i mig, mens jeg skriver dette indlæg

 

Find flere indlæg i samme dur her. 

Ti ting, der gør mig pisse nederen;

  • Når min kaffe når at blive kold, inden jeg slubrer den i mig.
  • Når min kaffe er så pissevarm, at jeg brænder mig på den.
  • Når folk stopper en online samtale uden varsel, og bare ikke svarer. Fino bambino, men så forvent ikke, at jeg er mindre end fem dage om at svare dig igen.
  • Når mine planter dør fra mig. Jeg bliver bare aldrig gode venner med efeu.
  • Mandag morgen.
  • Tirsdag morgen.
  • Torsdag morgen.
  • Saldoen på min konto.
  • Når jeg skal cykle i blæsevejr. Regnvejr kan jeg klare med at svøbe mig ind i plastik. Blæsevejr har jeg intet forsvar imod. Har du set min cykelkurv? Den fungerer praktisk taget som et storsejl. IKKE særlig praktisk i blæsevejr. Jeg er typen, der bliver hidsig, når jeg cykler i blæsevejr.
  • Når min pomfritter bliver sucky pga. kondensvand i papboksen på vej hjem fra bistroen. Er der dog ikke nogen, der kan opfinde en måde at transportere fritter på, uden de bliver bløde?!

 

Månedens playliste – jeg har droppet alt nonsens

Så kommer vi til denne måneds playliste. Igen… lidt sent. Men bedre sent end aldrig ikke?

Mine dage går ret hurtigt for tiden. Jeg arbejder ret meget, og mine tider er forholdsvis svævende og diffuse. Sådan er det vist bare i musik- og eventbranchen.

Jeg skulle have været på arbejde i aften til en koncert, men koncerten blev desværre aflyst sent i går eftermiddags. Til gengæld er jeg lige blevet færdig til et presseseminar her til formiddag, som jeg fik presset ind i stedet for. På den måde er mine dage ret fleksible og der er ikke meget rutine over mine arbejdstider. Hvilket bekommer mig ganske fint.

Jeg har altid tænkt, at jeg ville blive gladest for et klassisk 8-6 job, og at jeg slet ikke ville fungere i et job, hvor arbejdstiderne var så fleksible og nogle gange bliver ændret fra den ene dag til den anden. Det har så vist sig, at jeg elsker mine arbejdstider som de er nu. Før i tiden ville jeg helt sikkert være ret presset med så vekslende mødetider, koncerter hver weekend, arbejde på alle døgnets tidspunkter, en telefon, der praktisk talt lever dens eget liv og dage, der er blokket op med aftaler. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at leve anderledes. Jeg har altid sagt til mig selv og folk omkring mig “ej jeg trænger sådan til at slappe af, og få en fridag”, men når jeg så endelig har en fridag bliver jeg simpelthen SÅ rastløs! Det har jeg altid gjort. Dengang jeg løb stævner med mine hunde, hvor jeg var afsted land og rige rundt næsten hver weekend fra 6 morgen til 20 aften, brokkede jeg mig over aldrig at have noget tid fri. Paradoksalt nok var jeg ved at drive mig selv til vanvid når jeg endelig havde en friweekend, fordi jeg var vant til at lave noget hele tiden.

Sådan har jeg det stadig den dag i dag. Jeg brokker mig ofte, unødigt, over at have meget at se til, men i virkeligheden vil jeg nok ikke have det på andre måder. Selvfølgelig kan jeg godt bruge en hel dag på sofaen, og når jeg er på ferie er jeg også god til at ligge ved poolen hele dagen. Men ofte skal dagen altså lige brydes af en gåtur eller lignende. Generelt fungerer jeg bedst, når jeg har meget at se til. Jeg kan godt lide at have travlt.

Måske deraf kommer titlen på denne månedens playliste. For når jeg har travlt, er der nogle ting, der bliver nødvendigt for mig at gøre. F.eks. at skære alt unødigt væk og ud. Fordi det ofte er spild af tid. Det kan være bekymringer om ting, jeg alligevel ikke kan ændre. Det kan være begivenheder, jeg i grunden ikke gider bruge tid på. Det kan være personer, der ikke bidrager med noget positivt i mit liv. Alt det nonsens som vi mennesker alt for ofte finder os i – det har jeg valgt at skære væk og ud. Jeg orker det ikke mere. Livet er for kort til at bruge tid på nonsens. Livet er for kort til at lave ting, vi egentlig ikke har lyst til. Livet er for kort til at lave nonsens. Så det har jeg skåret ud. Jeg prøver i hvert fald på det, og er mere og mere opmærksom på, at jeg laver ting som jeg kan lide og med mennesker, hvis selskab jeg nyder.

Musikken denne måde er klart også præget af, at jeg skærer bull shit ud af mit liv. Det er en god blanding af noget independent-woman-fell, gode dansesange, ny dansk rap, noget old school rap, noget trip-hop, lidt udenlandsk rap og selvfølgelig noget Nonsens! De skal spille på Tinderbox, og jeg glæder mig voldsomt til at høre dem!

HUSK: At du kan følge playlisten på Spotify! Jeg opdaterer den løbende resten af måneden, så der kommer formentlig noget mere musik på listen. 

Nu vil jeg klappe min Mac sammen, slubre resten af min kaffe og bruge eftermiddagen med min familie. Jeg sidder i toget mod Slagelse – just kørt over Storebælt – hvor jeg skal bruge nogle timer med min familie nu jeg ikke skulle arbejde her til aften.

Jeg ved i øvrigt ikke, hvor mange af jer, der stadig læser med. Mest fordi jeg ikke har blogget særlig meget på de sidste. Jeg ved ikke helt hvorfor… eller det ved jeg godt.. Jeg har levet livet! De af jer, der følger med på Instagram og ser min story, vil også kunne se, at jeg ikke bruger særlig meget tid foran min private computer. Jeg savner at blogge. Men.. Savner I mig? Eller jeg er blevet til jeres nonsens?

Sådan ser du, om din blogger køber følgere på Instagram

Snyd, humbug og Instagram

Jeg har været harm over det her i lang tid efterhånden. Jeg har bare ikke vidst, om det var noget, jeg ville begynde at beskæftige mig med. For det er et ømtåleligt emne det her. Emnet, der drejer sig om, at nogle bloggere, instagrammere, influenter, kald os, hvad du vil, køber sig til deres følgere. Men nu kan jeg ikke bare sidde længere og se på, at folk på Instagram snyder på den måde.

Jo jo det kan jeg selvfølgelig være ligeglad med. Og kan man overhovedet snyde på Instagram? Et af de mest overfladiske medier vi bruger. Men man kan godt snyde på Instagram. Man kan snyde sig til flere følgere, mere opmærksomhed og flere kommentarer.

Har du nogensinde undret dig over, at nogle bloggere lige pludselig har fået mange følgere på Instagram? At de fra den ene dag til den anden er blevet vildt populære?

For hvad er tricket? Hvad gør de siden, de lige pludselig går fra 200 til 10.000 følgere?

Er de virkelig så populære?

Nej. Det er de ikke. Men de har gravet i pengepungen, og så har de ellers købt sig til flere følgere. Snyd.

“Gør folk virkelig sådan noget?!!”

Ohh yeah det gør folk. Nogle folk i hvert fald. Og det er SÅ nederen for alle os andre, der ikke køber os til følger. Det er ret nederen af flere årsager.

Det er for det første virkelig dumt at købe sig til fiktive følgere. For de følgere man køber, de ER fiktive. Det er programmer, der laver fiktive profiler. En slags robotter. Men de gør ikke noget. For det er robotter. Det eneste de gør, er at få følgertallet til at stige. Men det er en illusion, for det er ikke ægte mennesker. På nogen måde.

Sådan spotter du en fake profil

Der er forskellige måder at se, om en profil er fake på. Det er endda ganske nemt at se, om en profil er fake.

En fake profil er ofte en lukket/privat profil. Det vil sige, at du ikke kan se nogen billeder. Grunden til dette er ofte, at der ingen billeder er at vise, for en robot lægger ikke billeder op.
Hvis profilen er offentlig, vil den ofte have meget få eller ingen billeder. Igen – det er fordi det er en robot. De billeder, der er lagt op, er billeder, robotten har hugget fra andre.
En fake profil følger ofte rigtig mange andre mennesker. Nogle gange hundrede, nogle gange tusinde. Det er der som sådan ikke noget i vejen for. Men en fake profil har næsten aldrig nogle følgere. Så hvis der er en ubalance i, hvor mange andre profilen følger, og hvor mange følgere profilen har, så kan det være en indikator for, at det er en fake profil.
En fake profil er også ofte en profil fra udlandet, og profilteksten er minimal eller ikke eksisterende.

Sådan spotter du, om din blogger har købt sig til fake følgere

Selvom det måske ikke umiddelbart kan ses, om folk på Instagram køber sig til flere (fake) følgere, så er der nogle ret distinkte tegn, du kan kigge efter.

Ofte får den pågældende profil mange følgere over meget kort tid. Enten over nogle dage, eller uger. Med det sagt, så kan dette sagtens ske, uden at følgerne er fake eller købte. Det kan være profilen har fået et shout-out af en stor profil, eller er blevet delt nogle steder med mange følgere, som får øjnene op for profilen. Men det kan også være, at vedkommende har købt sig til disse følgere.

Her kan du gå ind og se på profilens følgere. For du har lige lært at spotte en fake profil. Så nu kan du scrolle ned og spotte, om der er nogle profiler imellem, som f.eks. er udenlandske eller falder ud fra de andre profiler. Ofte vil disse fake profiler klumpe sig sammen på listen, så er det ret nemme at spotte. Selvfølgelig kan en profil have fake følgere eller robotfølgere uden at have købt sig til dem. For nogle fake profiler følger bare automatisk andre profiler, og det kan ingen garantere sig imod. Men hvis der er mange af den slags profiler, jeg har beskrevet i sidste afsnit, så er de nok købte.

Slutteligt kan du se, om antallet af følgere stemmer overens med antallet af likes på vedkommendes billeder. Det passer ikke sammen, hvis en profil har 8000 følgere, men kun får mellem 100-200 likes pr. billede. Der er noget, der ikke hænger sammen så. En profil med 8000 følgere, der er ægte, vil formentlig og logisk have nogle flere likes pr. billede. Selvfølgelig kan antallet af likes pr. billede variere. Nogle motiver er mere populære end andre. Men hvis alle 8000 følgere er ægte, så vil der også være eksponentielt antal likes pr. billede.

Hvorfor er det her overhovedet vigtigt for mig?

Ja jeg ved ikke, om det her emne er vigtigt for dig. Men du er alligevel nået så langt i teksten, så må et eller andet må da trække i dig?

I virkeligheden er det her emne måske langt mere interessant for mig end for mig. For jeg ER blogger, jeg ER en “instagrammer” og jeg deler ting på sociale medier til inspiration for andre.

Men måske er det alligevel ret spændende for dig at få lidt mere info omkring dette emne. Måske deler jeg lidt info omkring det, fordi jeg synes, at emnet skal belyses for dig, der følger med derude. Så du ved, hvad du egentlig følger med i. Så du ved, om de mennesker du følger med hos, og måske selv finder inspiration fra, køber sig til følgere. Hvad du så vil gøre med den info, er op til dig.

Jeg synes, at det er snyd at købe sig til følgere på Instagram. Jeg forstår ikke, hvad man vil have ud af det. I bund og grund snyder de mennesker, der gør det, kun sig selv. De snyder sig til en illusion, både for dem selv og for os andre om, at de har mere succes, end de i grunden har. At de har flere følgere, end de i virkeligheden har.

På en måde synes jeg, at bringe det her emne op er enormt overfladisk. Samtidig synes jeg, det er en interessant tendens, at folk køber sig til følgere på Instagram.  Det siger noget om, at det åbenbart er utrolig vigtigt for nogle mennesker, at det ser ud som om, de er enormt populære på sociale medier.

Hvad tænker du om emnet og det her med, at man køber sig til flere følgere på Instagram?

Jeanette-hardis-odense-lets-blog-some-shit-blogger-forår-ting-jeg-vil-lave-i-marts

Om at være en strong, independent woman (og faktisk være OK med det!)

Så sidder jeg her. I min nye sofa… ja den er stadig ny efter tre måneder… jeg har lige sat min router op. Helt selv. For nogle vil den bedrift helt sikkert IKKE betegnes som en bedrift. Og mellem os sagt, så var det da heller ikke særlig svært. Alligevel sidder jeg med en følelse af at have overvundet noget. En slags “routerdrage” om man vil. Den er i hvert fald nedlagt nu den drage. Den sidste uge har jeg intet wifi haft i lejligheden da routeren, der var her, er Caspers og han tog den med sig. Fair nok ikke.

Jeg har heldgivis ikke som sådan manglet wifi den sidste uge, for jeg har ikke været særlig meget hjemme i lejligheden. Jeg tror næsten, det kan tælles på to hænder, hvor mange timer jeg har tilbragt herhjemme… Ej det er løgn, men du ved.. Overdrivelse fremmer som regel forståelsen. Og ellers får den bare historien til at være sejere. Eller utroværdig, men det er en anden sag.

Jeg har bare ikke været særlig meget hjemme, og så har jeg ikke brugt mit internet herhjemme. Jeg har ligesom heller ikke kunne bruge det, kan man sige så deeht..

Men nu sidder jeg som skrevet her, i min nye sofa, med min nye router sat op ved siden af mig. Jeg har sgu også selv samlet sofaen. Og internettet virker helt efter hensigten. Det kan både gå på Facebook og Netflix. Succes!

Den her tilværelse, hvor jeg er alene om at skulle klare tingene… den har jeg det ret godt i. Det bekommer mig på en mærkelig måde, at jeg selv skal finde ud af tingene herhjemme (og ude for den sags skyld). Jeg udvikler mig virkelig af det. Før i tiden ville jeg slet ikke have fundet ud af, HVOR let det egentlig er at sætte en router op. Jeg har endda både ændret det generiske, obskurt lange navn på mit wifi til et noget lettere genkendeligt. Jeg har sågar fundet ud af at sætte en kode på det. Jow jow tingene går ret fint herhjemme.

Jeg joker ret meget omkring det her med at være en strong, independent woman who need no man. Mest fordi det er ret sjovt. Og fordi det er sådan, jeg har det.

Jeg er en stærk, uafhængig kvinde. Punktum.

Mit sejhedsmoment toppede helt sikkert da en veninde og jeg, helt selv, byttede om på to loftslamper i lejligheden. Du ved; slukke alt lyset, så jeg ikke fik stød, pillede begge lamper ud. Både fra ophænget og fra selve kontakten. Sætte begge lamper til igen, og så endda rigtigt i første hug. Man er vel ikke elektrikerdatter for ingenting….

Der er intet jeg ikke kan, som jeg ikke også kunne før Casper og jeg gik fra hinanden, men alligevel føles det noget mere… sejt nu. At gøre de her ting. Alene. Nok også fordi det før i tiden var Casper, der bare automatisk tog sig af den slags… Med elektronik og sådan. Jeg fik endda selv flyttet hele mit anlæg med LP-afspiller, radio, forstærker OG højtalerne.

Jeg har rykket rundt på hele lejligheden også med føromtalte veninde, så den nu er min. Mit hjem. Jeg blev boende i lejligheden som Casper og jeg delte sammen. Det betyder uundgåeligt, at stedet er fyldt med minder, vi har haft sammen. Det betyder også, at jeg har skulle gøre en ekstra indsats for at starte på en “frisk” efterfølgende. Det er rent praktisk sket ved, at jeg nu har fået indrettet lejligheden præcis efter mit hoved og mine luner. Jeg elsker, hvordan den er indrettet nu. Der mangler kun et stort tæppe under spisebordet, så er den helt kørende.

Og så er jeg ret meget nede med at være mig selv lige nu. Jeg har, næsten, altid været i forhold. Det sidste forhold seks og et halvt år. Det er alligevel en rum tid ikke? Men nu er jeg bare mig selv.

Ej ved du hvad…slet det der “bare”!

Nu er jeg mig selv.

Det elsker jeg. Jeg elsker, at jeg kan gøre præcis som jeg vil, hvornår jeg vil det. Det gør jeg virkelig også. Jeg arbejder en masse, tager ud med venner og veninder, møder en masse dejlige nye mennesker, og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg udvikler mig rigtig meget lige nu. Fordi jeg gør en masse nye ting. Jeg nyder virkelig livet. Som et stærkt, uafhængigt menneske.