Jeanette hardis odense træning hunkemoller

Fem måder at finde motivationen til (udendørs) træning

Reklame for Hunkemöller

Jeanette hardis odense træning hunkemoller

Det er måske ikke lige sæsonen for at træne udenfor, tænker du? Men meget kan lade sig gøre med det rigtige udstyr – og det rigtige mindset.

Jeg begyndte sidste sommer at løbe så småt. Det var mindre ture, men med tiden blev det længere og længere. Over efteråret og vinteren endte jeg med at løbe flere 10K om ugen og gerne flere 5’ere. Jeg løb mindst tre gange om ugen og jeg elskede det.

Som det blev koldere skulle jeg dog have mere tøj på for at holde varmen. Selvom jeg er en sveder, så skal der holdes på varmen. For det er koldt at løbe og træne udenfor i vinterperioden. Min motivation ligger i øjeblikket et meget lille sted i et mørkt hjørne. Jeg ved faktisk slet ikke, om jeg orker at finde den, motivationen altså, men jeg ved hvor godt det gør mig at bevæge min krop.

Så for min egen skyld skal den findes frem. Hvordan gør jeg så lige det? Jeg har nogle forskellige metoder, som du helt sikkert også kan bruge. I hvert fald nogle af dem. I samarbejde med Hunkemöller vil jeg dele mine fem bedste tip til at finde motivationen til at bevæge kroppen, når den er væk.

Jeanette hardis odense
  1. Du skal finde dit udstyr frem dagen før. Har du besluttet, at du vil træne efter arbejde, så find tøj og sko frem dagen før og læg parat. Når du kommer hjem skal du hoppe direkte i det og gå ud af døren igen. Du skal glemme sofaen og tæpperne og serien fra tv’et der skriger på dig. Hvis du træner om morgenen gælder det samme, læg tøjet frem aftenen inden. Allerede ved at gøre det, indstiller du dig selv på, at du skal og vil træne.
  2. Sæt dig et mål og få et program. Noget af det jeg hader allermest er, når jeg træner uden enten et mål for øje eller følger et træningsprogram. I vinters var målet 10km og det trænede jeg op til. Når jeg træner styrkeløft får jeg næsten altid en bedre træning, hvis jeg har et program. Så dalrer jeg ikke rundt mellem øvelserne, jeg bliver mere målrettet for jeg ved, hvad jeg skal og i hvilken rækkefølge. Jeg skal ikke tage stilling til andet end mit program.
  3. Det her punkt er måske overfladisk, men det virker. Find noget nyt træningstøj eller gear. Vi kender det sikkert allesammen. Vi har købt de nye sko dér og nu kan vi bare ikke gå i andet, for de er så seje og vi vil gerne vise dem frem. Sådan er det også med træningstøj. Du skal føle, at dit træningstøj er behageligt og lækkert. Jeg ved godt, at vi alle kan træne i en gammel t-shirt og nogle forvaskede shorts. God knows det gør jeg sgu også fra tid til anden. Men jeg føler mig klart mere fierce, når jeg har tøj på, som jeg synes gør noget godt for min selvtillid. Jeg løb i går i højtaljede træningsbukser og ny sports-BH fra Hunkemöller, og det gør dælme turen sjovere. Både at have en god støtte til brysterne, men også at kigge ned på nogle flotte tights, der sidder godt. Og som jeg ikke skal rette på hele tiden. De sidder bare og bliver siddende. De er højtaljede og det elsker jeg. Så bliver det hele ligesom holdt på plads under en løbetur. Jeg løb i disse træningsbukser og denne sports-BH.
  4. Musik! Eller en anden slags underholdning undervejs. Jeg løber og træner selv til forskellige playlister jeg laver på Spotify. Genren afhænger meget af mit humør, men jeg får altid en bedre træning, hvis jeg ved, at jeg sætter musik på, der motiverer mig.
  5. Skriv det i din kalender og betragt din træning som en aftale med en ven. Jeg er selv rigtig dårlig til at prioritere min træning for tiden og jeg ved, at en af grundene er, at jeg ikke føler, jeg kan sige nej tak til andre aftaler fordi jeg skal træne. Men ved du hvad, det kan vi godt tillade os. Vi må gerne prioritere træning og vores fysiske sundhed. Og hvis du får det godt af at træne, så er det vigtigt, at du prioritere det. Så skriv det i din kalender og overhold aftalen med dig selv om at træne. Evt. kombiner det med dit program og planlæg dine træningsdage ud fra programmet. På den måde får du også mere kontinuitet i din træning og det gør det nemmere og nemmere at komme afsted og holde din motivation ved lige.

Det behøver ikke være særlig svært at finde den motivation, men ih guder det kan være op af bakke. For mig handler det generelt om at gøre træning sjovt og lækkert. Det lyder måske mærkeligt at gøre træning lækkert og det skal forstås på den rigtige måde.

Jeanette hardis odense

Jeg træner som oftes uden makeup og mit hår sidder altid i en elastik, så lækkerheden for mig handler om, at jeg føler mig tilpas i det tøj, jeg træner i. At jeg ved, at det sidder ordenligt og bliver siddende under hele træningen. Åh der er ikke noget mere irriterende end bukser, der glider ned, er gennemsigtige under squats eller støtter dårligt. Det samme gør sig gældende med BH’er. Jeg er den heldige ejer af et par bryster i den lidt større ende og der skal være god støtte. Især under løb. Her fungerer det ikke for mig med tynde stropper eller uden rigtig støtte.

Jeg elsker også at dimse den, så jeg har specifikke drikkedunke til træning og masser (seminødvendigt) gear. Jeg har pre-workout til de dage, hvor energien (og motivationen) ligger på et meget lille sted og så har jeg det bedste heppekor i Nicolai.

Husk at hvis du ikke kommer afsted, så er det helt okay. Det sidste du skal gøre et at give dig selv dårlig samvittighed. Der er en ny dag i morgen, og så starter du på en frisk.

Hvis du mangler motivationen til at træne, hvad gør du så? For ærligt så trænger jeg til mere motivation for tiden og ville elske at få andres tips og tricks. Vi kan altid lære noget nyt.

Mål & intentioner for juni

Jeanette Hardis blog Odense juni mål økonomi selvudvikling

Haha jeg startede med at kalde dette indlæg for “mål & intentioner for maj…”. Åh det er altså lige med at kunne følge med de her dage. Det er virkelig en kliché, men jeg synes, at tiden går aaalt for hurtigt.

Det er ikke til at forstå, at corona-lockdown har varet tre måneder nu. Jeg er stadig hjemsendt (med lidt arbejde tilladt, men minimalt), så jeg fylder mine dage op med alt muligt andet. Det har jeg aldrig haft en problem med – jeg keder mig sjælendt.

Siden årets start har vi herhjemme i starten af hver måned lavet nogle mål. Både nogle fælles mål og nogle individuelle. Det har f.eks. været at vi skulle skrue ned for vores forbrug af Pepsi Max, der ærligt talt har været ret højt! Èn måned skulle vi undgå take away, der også havde været ret meget af. Andre måneder har det været at nå en bestemt distance på løbeturen, drikke nok vand, undgå snacks til hverdag.

Det er også været af mere åndelig karakter som at meditere oftere, gå lange ture (uden underholdning i ørene vel at mærke) og snakke mere økonomi. Vi ville have været ude af rejse til jul og nytår, men det har vi simpelthen skudt en hvid pil efter. Selv hvis vi må rejse ud af landet, så har vi egentlig ikke rigtig lyst. Udover det er der også sket nogle ting i min familie, så jeg gerne vil holde jul hjemme.

Men – alle de her mål og intentioner, som de også er, dem vil jeg gerne dele herinde. Måske til inspiration eller ja… hvad ved jeg.. måske I kan få nogle gode ideer for nogle mål, I kan sætte jer her i corona-lockdown.

Vores fælles mål for juni…

Det er stadig at fortsætte en opsparing. Selvom den ikke går til en rejse i år, så kan den være rar at have.

Og at snakke mere økonomi og blive mere beviste om vores budget, madplaner og forbrug. Vi har været suuuper dårlige til at lægge madplaner. Eller… i nogle perioder går det godt, og i andre perioder går det knapt så godt haha! Nu er vi inde i en dejlig periode, hvor vi hver lørdag el. søndag planlægger næste uges madplan og tager ud og handler ind efter den. Det vil vi gerne fortsætte med i juni.

Mine egne mål for juni…

Er lidt en blandet landhandel. Jeg vil gerne fortsætte min gode mundhygiejne (virkelig ikke et sexet ord haha!), og huske at bruge tandtråd Truth be told, så er jeg ikke aaaaltid den bedste til at få børstet tænder hver aften (om morgenen børster jeg altid tænder som det første, når jeg står op, jeg kan slet ikke hverken drikke eller spise inden, og det et vist nærmest en religion hvad man er til. Børste tænder inden eller efter morgenmaden?), men da jeg var til tandlægen i maj (for at få lavet et hul, ahem), fik jeg så meget ros for min tandpleje, at det først er nødvendigt med et besøg hos tandlægen igen om et år. Og det var fordi, jeg forinden var begyndt at børste tænder fast morgen OG aften og bruge tandtråd.

Derfor er tandtråd også blevet en fast rutine morgen og aften og det vil jeg gerne fortsætte med i juni – og have fokus på indtil det bliver en rutine, der bare sidder fast.

Til hverdag vil jeg gerne undgå snacks og gemme det til weekenden. I hvert fald de usunde af slagsen. For jeg er en sukkergris! Men hvis jeg kan holde det til weekenden, er jeg virkelig langt.

Jeg vil fortsætte min gode vane med at drikke mindst to liter vand om dagen. Det er jeg virkelig blevet godt til, efter jeg begyndte at arbejde hjemme. Jeg er begyndt at falde lidt af på den i weekenderne – mærkeligt nok. Jeg har det bedst med gerne 2-3 liter vand om dagen, men det er forskelligt for alle – det er bare sådan min krop fungerer bedst lige nu i hvert fald. Alle toiletturene kunne jeg godt undvære haha, men udover det så er det skønt for min krop.

Jeg skriver mine mål ned…

Vi har en lille tavle i køkkenet, hvor jeg hver måned skriver min mål på. Den hænger så jeg kan se den hver gang, jeg går i køkkenet og det er en virkelig god reminder til mig selv. Jeg er meget ude af øje ude af sind med især sådan nogle ting. Så jeg har brug for at se dem flere gange om dagen og blive mindet om, nååh ja jeg skal lige huske at drikke vand.

Det gør også, at min mål bliver faste rutiner. Fordi jeg bliver ved og ved og ved over en lang periode. Er det ikke 21 dage de kloge hoveder siger, at vi skal bruge på en implementere en ny rutine? Så passer det vist ret fint at tage det en måned af gangen.

I slutningen af juni vender gør jeg status over denne måneds mål herinde. Så kan vi også sammen lige vende, om det er gået godt eller mindre godt med målene.

Har du nogle mål for tiden, du har sat dig for? Jeg er altid så nysgerrig på andres processer og får meget inspiration den vej.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Weekendtid: stille morgener, ro til kaffen og forkælelse

Reklame Hunkemöller

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Ahh… Lørdag morgen. Helt stille i nabolaget… Solen begynder at finde vej ind af sprækkerne på siden af gardinet og det blafrer let, fordi vinduet står halvt på klemt og lader den morgenfriske luft komme ind.

Dynen er varm og der skal meget til, at jeg vil stå op herfra. Men Nicolai er stået op og jeg kan fornemme, at der strømmer en genkendelig duft af kaffe ind i soveværelset. Jeg indånder duften af kaffe, løfter dynen og svinger begge ben ud over sengekanten.

Det er lørdag og vi har begge fri. Vi elsker de stille og rolige morgener herhjemme, hvor vi ikke skal noget. Det selvom jeg klart har det bedst med, at jeg står op til en plan for dagen. Nicolai derimod – ja af ham har jeg lært, at det er okay, at der ingen planer er for dagen. At dagen bare gerne må være. Uden at vi skal skulle noget. Giver det mening?

Forrige weekend udspillede der sig nogenlunde scenarie som beskrevet herover. Det var en skøn lørdag! Også selvom vi ingen planer havde hah.

Det første lang stykke tid vi boede sammen, spurgte jeg altid i weekendmorgenerne, hvad skal vi lave i dag? Nicolai griner altid, når jeg spørger om det. For han har ikke rigtig noget svar andet end, det vi har lyst til.

Jeg spørger stadig indimellem om, hvad vi skal lave, men jeg har efterhånden også lært, at det er helt okay ikke at have planer for dagen. At det er helt okay bare at se, hvor dagen tager mig en.

Så det øver jeg mig på. Og jeg øver mig på at stå langsomt op i weekenden, at jeg ikke behøver gøre mig klar til dagen på anden måde end at svinge en morgenkåbe på efter badet og sætte mig til bords og nyde en kop kaffe, måske læse avisen, evt. sætte mig i haven med hundene og se dem nyde solen.

Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt det her med at stå op og tage en morgenkåbe på. Nok fordi jeg i alle mine teenageår har brugt mine weekender på stævner. Så der stod jeg op mellem kl. 5-6 (nogle gange tidligere), for at hoppe i træningstøj og være udenfor hele dagen. Vi kom som regel hjem mellem kl. 18-22 og ofte var det både lørdag og søndag fra omkring april/maj til slut september. Så startede indendørssæsonen og selvom der var mindre stævner dér, så var jeg stadig tit afsted.

De weekender jeg ikke var til stævne, var jeg på arbejde. Jeg havde studiejob i butik, så det var også tidligt op og afsted. Det er først efter min studietid, at jeg rent faktisk har mine weekendmorgener uden planer. Så det er helt sikkert bare en refleks i min krop, at når jeg står op i weekenden, så er det med et formål for dagen.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Det kan jo ikke passe, at jeg bare kan stå op og… Så ikke noget. Så bare ro, morgenkåbe på, drikke min kaffe uden, at den skal i en termokop og med i bilen. Det er virkelig en læring for mig, at det er helt okay bare at være i nu’et uden at skulle tænker over, hvad jeg skal. Jeg har for vane at tænke på den næste aftale/forpligtigelse/mail what ever, der skal ordnes. Hvilket betyder, at jeg er dårlig til at være til stede, hvor jeg er i nu’et.

Jeg har et stort planlægninsgen (okay måske også kontrolgen), så jeg elsker overblik over min tid, to-do-lister, opgavefordeling og formål. Alt skal jo have et formål ikke? Og formålet kan ikke være, at jeg bare skal være til.

Der må være et praktisk formål med dagene haha. Det skal munde ud i et resultat. Processen og oplevelsen er ikke nok i sig selv.

Det er superdumt, for jeg spekulerer over alt muligt hele tiden, hvilket jo betyder, at min krop er på konstant overarbejde. For inden jeg overhovedet er færdig med en opgave (eller oplevelse), så tænker jeg allerede på den næste.

Givet i nogle situationer, så er det også ret dejligt, for det betyder, at jeg er meget forudseende. Men generelt så er det noget, jeg skal prøve at lægge fra mig. I det mindste i weekenden, når jeg sidder i min morgenkåbe og gerne må stirre lidt ud i luften uden det skal munde ud i en stor åbenbaring.

Jeg har på det sidste været rigtig glad for den hvide badekåbe (el. morgenkåbe, hvad er egentlig forskellen?) fra Hunkemöller. Jeg føler mig altid lige det finere, når jeg smider den på om morgenen. Fordi den har lidt en hotelvibe over sig med den der sprøde, hvide farve.

Så jeg sidder nogle gange på vores mikroaltan eller nede i haven og drikker min kaffe, hvor jeg næsten kan fornemme en sydlandsk duft, der virkelig gør, at jeg kommer ned i gear. Især nu her, hvor haven virkelig er i fuldt flor, blomsterne dufter og solen varmer haven op tidligt på dagen. Åh der elsker jeg virkelig at kunne sidde og nyde kaffen i ro og mag.

Hvordan ser din yndlingslørdagmorgen ud?

Jeg tror min er, når jeg netop kan ligge og vågne af mig selv, når jeg dufter kaffen fra køkkenet (eller selv drysser op og sætter den over), når det begynder at være så lunt i luften, at altandøren kan åbnes og solen kan få lov til at strømme ind. Og jeg kan få lov til at nusse rundt i min morgenkåbe med min kaffekop, sætte mig ud i solen og bare nyde 10 minutters ro inden dagen starter rigtigt. Inden mine øjne rigtigt åbner sig og søvnen forsvinder væk fra kroppen.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Sexet lingeri er helt okay! – også til mig

reklame Hunkemöller

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Jeg har altid haft det ambivalent med frækt undertøj og sexet lingeri. Jeg elsker ideen om at hoppe i noget smukt undertøj, natkjoler, pæne kimonoer, men jeg har altid været super dårlig til det.

Jeg vælger ofte den mere praktiske, omend noget mindre sexede, fine og lækre version af både lingeri, nattøj og slappe-af-tøj. For jeg er dårlig til at føle mig sexet. Jeg er dårlig til at føle, at jeg er berettiget til at tage sexet lingeri på. Jeg er dårlig til bare at snakke om det!

Måske er det fordi, jeg altid har haft en følelse af… skam, forbundet med at føle mig sexet. Det her med at tage noget på kroppen, der fremhæver de sexede dele af den. Dét er jeg super dårlig til! Jeg kan mærke følelsen i kroppen bare nu, som jeg skriver det her. Jeg aner virkelig ikke, hvor det kommer fra. Men det er noget, jeg arbejder på skal stoppe.

For det er en virkelig ærgerlig følelse, der faktisk gør, at jeg føler mig mindre værd. Det er mærkeligt I know! Som sagt jeg kan heller ikke forklare, hvor den følelse stammer fra. Måske noget underliggende, at kvinder ikke må være sexede? At hvis jeg sætter fokus på de sexede dele af min krop, så er mit intellekt mindre værd? At jeg ikke kan være både sexet og klog? Jeg ved det simpelthen ikke, men jeg prøver at sige til mig selv, hver gang jeg får den følelse, at jeg er helt okay, som jeg er og det er min krop også.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense
Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Derfor sagde jeg også ja til et samarbejde med Hunkemöller, hvor jeg får lov til at være helt mig selv i noget af deres sexet lingeri.

Det er en enorm grænse for mig at bryde bare at skrive om det her! Altså det her med, at jeg også kan føle mig sexet og gerne vil føle mig sexet. Mest for min egen skyld, lidt for Nicolais.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg på en eller anden måde forbinder det at vise hud med at være billig? Det er helt sikkert en følelse baseret på samfundets syn på kvinder. At når vi kvinder viser hud, så er vi billige og let til salg. Og det giver mig en følelse af, at jeg ikke er noget værd. For hvis jeg viser hud så er jeg billig ergo er jeg ikke noget værd.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Det er selvfølgelig slet ikke rigtigt! Ens værd har intet med mængden af bar hud at gøre. Hverken meget eller lidt bar hud. Men igen slår patriarkatet til og skal være bestemmende for, hvordan kvinder skal føle sig alt efter hvordan vi klæder os. For forbyde det hvis kvinder selv vælger at vise ben, baller og bryster. Meget apropos hele censuren omkring kvinders brystvorter versus den non-eksisterende censur, når vi snakker mænds brystvorter.

Det sender et signal, at mænds kroppe er mere accepteret offentligt end kvinders er.

Noget helt andet i forhold til at vise hud, så er jeg også ved at lære, at bar hud ikke nødvendigvis er eller skal være sexet. Det kan sagtens bare være bar hud. Og hvis jeg ikke synes, at min bare hud er sexet, så er det sådan det er. Jeg er ikke et objekt, der kun består af min hud og udseende. Og jeg kan sagtens være smuk, klog og dejlig uden at være sexet selvom jeg viser hud. At sætte pris på kroppens æstetik uden den skal gøres sexet er også en læring.

Derfor prøver jeg at skubbe mine grænser for tiden. For jeg vil ikke lade mig holde ned af, at jeg får en udefrakommende følelse af at være mindre værd fordi jeg viser hud. Heller ikke selvom jeg gør det offentligt. Min krop, mit valg.

I dette samarbejde har jeg derfor valgt at vise noget af Hunkemöllers sexede lingeri.

Her deres Honey satin natkjole, der super lækker! Jeg har sgu aldrig været typen, der sov i denne slags nattøj, men jeg tænker, at det skal have et skud. Hver gang jeg gør noget ud af mig selv, giver det også noget overskud. Jeg føler, at jeg får mere overskud af at lægge noget mere effort i tingene – det gælder også, når det kommer til nattøj og lingeri. Det giver ligesom en følelse af ‘lækkerhed’.

Udover natkjolen har jeg deres Lace Isabelle Kimono i sort. Den er med fine blonder og så behagelig at have på trods det sarte udtryk.

Et rigtig smukt sæt både til at spice romantikken op, men også bare for… Måske for at føle mig lækker, for at føle mig overskudsagtig og for at gøre noget dejligt for mig selv.

løbetræning

Mit hemmelige mål for min løbetræning – og lidt om nyt løbetøj

Jeg har tidligere skrevet om mit løb herinde. Jeg er begyndt at løbe mere og mere. Og i jeg har også delt nogle tips til, hvordan du kommer i gang med at løbe.

Som det har været tidligere, når min kærlighed falder over en bestemt sportsgren – jo mere jeg dyrker en sport, jo større bliver min gearsamling også.

Jeg har fx. fuldt hus, hvad angår styrkeløftgear. Jeg løfter også stadig indimellem, men true be told, så er det blevet en sekundær træning for mig nu.

Især det sidste halve år har løbet vundet indpas. Det passer rigtig godt ind i min hverdag, fordi jeg ikke er afhængig af nogen andre end mig selv. Og måske vejret. Men jeg skal ikke forholde mig til andre mennesker på nogen måde. Jeg skal bare i løbetøjet og ud af døren.

Hvordan overvinder jeg kulden

Nu begynder det at blive en del koldere at løbe og det har jeg allerede mærket og taget konsekvenser af. Jeg løber i lange tights, og har egentlig gjort det nok de sidste tre måneder. Jeg er også begyndt at løbe med flere lag på overkroppen og mine kompressionsstrømper hjælper også lidt på varmen på benene.

Men… Nu begynder det altså rigtig at bide i kinderne, på ørerne og hænderne. Så jeg har udvidet mit gear en smule de sidste par uger. I den forbindelse tænkte jeg lige at dele, hvilket løbeudstyr som jeg bruger. Måske til inspiration, hvis du også selv gerne vil løbe udenfor her i den kolde periode.

Jeg løber nu i lange og lidt tykke tights, en langærmet dry-fit trøje inderst, en dry-fit t-shirt ud over og denne vest.

Udover det har jeg anskaffet mig et par løbevanter, så hænderne ikke fryser. Jeg har også købt en refleksvest og et lys til armen, så jeg kan blive set i mørket. Det er utrolig vigtigt, hvis du løber her i vinterhalvåret, at du er sikker, når du løber. Selv med lys på, skal du være forsigtig her i mørket. For det er ikke alle bilister, der er lige opmærksomme.

Løbetræning løbetøj træning
Foto: Nicolai Walther

Sørg for at kigge dig godt for og hav lys og reflekser på, så andre trafikanter kan se dig. Især hvis du løber med musik eller andet lyd i ørerne.

For at holde varmen omkring hals og hoved har jeg købt denne halsedisse og dette pandebånd.

Og så er jeg egentlig ret godt løbende. Jeg ved ikke, om jeg skal ud og have en tykkere trøje på et tidspunkt, men lige nu fungerer denne sammensætning ret fint.

Det hemmelige mål

Det går også ret fint med mit løb. Jeg har ikke så meget fokus på hastigheden, men distancen. Jeg øger distancen uge for uge og indtil videre, er det gået over alt forventning.

Og så til det hemmelige mål! For hvad er meningen med alt løbegalskaben?

Hvorfor er jeg begyndt at gå så meget op i at komme afsted? Jeg har fået en fast rutine nu, hvor jeg løber mandag, onsdag og fredag. Uden undtagelse. Jeg har én enkelt gang rykket mit fredagsløb til om lørdagen grundet arbejde. Men ellers er jeg afsted tre gange om ugen på de dage.

Det handler om at prioritere mit løb. At det er ligeså vigtig en aftale som alt andet. Det er vigtigt for, at jeg kan fungere. At jeg får rørt mig og kan mærke min krop.

Det er desuden vigtigt, at jeg får opbygget en god løberutine, hvor distancen øges for…

Mit hemmelige mål er CPH Half 2020!

Jeg gav hånd med min svigerinde på at ville melde mig til løbet i 2020. Nu har nu hun meldt sig til! Så presset stiger haha!

Status på mit løberi – og hvor det er på vej hen

Pun fuldstændig intened, hah!

Agile – en følelse

Jeg har løbet fast nu de sidste tre/fire måneder. Siden jeg købte nye løbesko hos Brian i Fit4run her i Odense, har jeg gjort løb til en mere og mere fast rutine. Der er været uger, hvor jeg har løbet mere end andre.

Men de sidste par uger har jeg været afsted mindst tre gange om ugen. Helst hveranden dag. Nu begynder der rent faktisk at være overskud i mit løb og jeg kan mærke, at det trækker i min krop for at komme afsted.

Jeg har altid været et aktivt menneske. Først gymnastik, så agility og sidenhed styrkeløft. Jeg laver stadig styrkeløft, men nu mere på rent hyggeplan. Før i tiden var det med klare mål og resultatorienteret. Nu er det langt mere på dagsform.

Og så er jeg begyndt at løbe. Det startede egentlig, for at være helt ærlig, fordi jeg gerne ville have mere fokus på konditionstræning igen. Når jeg tidligere har haft et enormt højt aktivitetsniveau og lige pludselig havde en periode, hvor jeg ikke var så aktiv, så kan det altså mærkes på min krop. Èt er at min vægt har ændret sig, noget andet er min følelse af velvære. Jeg kan mærke, at jeg savner at føle mig stærk og agile.

Det gør jeg nemlig ikke helt nu, som jeg gjorde før i tiden. Hvilket giver fin mening, når jeg tænker over det.

Anyways – løb. Jeg besluttede i foråret, at jeg gerne ville blive bedre til at løbe. Det er noget, jeg har dyrket i mere eller mindre grad tidligere. Bl.a. da jeg dyrkede agility med mine hunde. Der skulle jeg kunne løbe en bane på mellem 100-220 meter med alskens forhindringer (altså for hunden, ikke mig), vende og dreje i høj fart og samtidig kunne dirigere både verbalt og visuelt med kroppen. Og helst gerne på mellem 45ish-60 sekunder. Så det går pænt hurtigt, og der skal være overskud til at have overblik over bane, hund og egen løbebane. Det kræver en vis kondition at kunne følge med de hurtige hunde, og mine hunde var hurtige! Så der løb jeg meget og dyrkede meget fitness. Som jeg kaldte det dengang. I dag hedder det styrkeløft.

Nike eller NB?

Nu skulle der gang i benene igen. Så efter råd fra flere af jer i en rundspørge på IG gik jeg ned til Brian hos Fit4Run og købte mig et par ordentlige løbesko. Jeg havde håbet på et par af de smarte Nike. For de laver så seje modeller, og det giver sgu bare lidt ekstra, at skoene er flotte.

Men det viser sig, at mine fødder og ankler skal have størst muligt støtte. Hurra for platfodhed! Jeg prøvede ellers nogle af de flotte Nikemodeller, men det gik bare ikke. Jeg kunne mærke en tydelig forskel, da jeg løb en testtur i de New Balance W.860BP6, som jeg endte med at købe.

Kønne synes jeg ikke de er. Eller var. For jeg bliver mere og mere lune på dem. De ligner i hvert fald “rigtige” løbesko. Sådan nogle virkelig hightech, fancy “her kommer mine fødder og jeg er sådan en ægte løber”-type sko, Hvis den slags altså findes, hah!

Jeg startede med at købe dem i str. 38. For ens fødder kan godt hæve op under sådan en løbetur, og så er det rigtig tit, at man skal købe løbesko i en str. større en normalt.

Men efter to løbeture blev jeg mere og mere usikker på, om det nu også var gældende for mine fødder. Især fordi jeg godt kan li’, at mine løbesko sidder helt tæt til foden. Og selv efter 5 km sad de stadig “løse”.

Så jeg gik ned hos Brian og sigtede efter en løsning, der måske mundede ud i nogle indlæg eller lign. Nu havde jeg jo løbet i dem, så jeg regnede faktisk ikke med, at han ville tage dem tilbage.

Men heldigvis har Brian byens bedste service, og kunne sagtens forstå mig. Han byttede dem uden problemer til en str. mindre. Det har han oplevet før, og det første par kunne sælges som en testsko. Heldigvis! For efterfølgende har jeg været så glad for mine NB.

Det har absolut det bedste par løbesko, jeg nogensinde har haft. Mit budget var i øvrigt 1500kr og jeg endte med at betale 1300kr. Hvilket for nogle måske er dyrt, og for andre peanuts. For mig var det helt perfekt.

Jeg har oplevet en mærkbar forskel i mit løb efterfølgende. De første par ture med de nye sko, var helt anderledes end tidligere. Der var selvfølgelig en tilvænningsfase og indkøringsperiode fra de gamle til de nye sko. Og i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have mine NB på fødderne, når jeg løber.

En anden ting med med løbesko. Du må kun have dem på, når du løber. Det er forbudt at gå med dem til daglig. For de formes og giver sig efter din løbestil, og det roder med skoene, hvis du både bruger dem til hverdag og samtidig løber i dem. Hvilket giver rigtig fin mening.

Næste mål

Nu er jeg oppe på at løbe mindst de der tre gange om ugen og 5 km. pr. gang. Det har jeg været nogle uger efterhånden. Denne uge har jeg så haft en deload uge, dvs. en uge med mindre belastning, for at give min krop en mulighed for at restituere, mens jeg stadig holder mig aktiv. Så jeg har løbet lidt mindre, men lidt hurtigere.

Næste mål er at presse min tid på 5’eren ned og efterfølgende sætte flere km på. Jeg nyder virkelig at løbe. Selvom min krop føltes som bly de første mange gange, og mine ben som sandsække. Alt værkede i mine knogler og jeg havde fornemmelsen af, at jeg nok ville falde fra hinanden. Men det sker selvfølgelig ikke, og nu elsker jeg følelsen af at sætte den ene fod foran den anden og se vejen forsvinde under mig. At skue ud og komme fremad.

I starten løb jeg med musik i ørerne og gerne musik hvis BPM passede til mit tempo. Men mit temperament er ikke til at høre musik, måtte jeg erkende. I hvert fald ikke lige nu. For så bliver jeg irriteret over én sang og skal skippe numre, og så passer takten måske ikke helt til mit tempo og så.. Ja, der er meget galt. Så nu hører jeg podcast under mine løbeture. Så fokuserer jeg nemlig på indholder dér, i stedet for at have fokus på, hvor hårdt det nogle gange kan være. Så går det meget nemmere for mig i hvert fald. Jeg behøver heller ikke følge et tempo slavisk (jeg kan ikke lade være med at følge musikkens tempo), men kan selv rette ind løbende (igen pun inteded!).

Jeg elsker at høre Mørkeland, mens jeg løber. Også selvom min faste rute lige nu er gennem et stykke halvmørk skov. Altså jeg kigger mig også over skulderen en ekstra gang, når jeg løber derinde haha, men det fungerer for mig med deres podcast. Når jeg har hørt ugens afsnit på min første løbetur, ja nogle gange kan jeg strække deres afsnit til to løbeture faktisk, men så heller ikke mere. Men så skifter jeg hen til The Minds of Madness, som også er en true crime podcast. Indimellem det hører jeg Den Nye Stil, der handler om dansk raps historie. Meeen den er jeg snart færdig med. Mangler vist kun 3 afsnit.

Så hvis du har nogle podcastanbefalinger til løbeturen, så endelig hit me!

Jeg har fået opbygget en ret fin løberytme nu og er rimelig sikker på, at det fortsætter det næste lange stykke tid. Det endelige mål, som er langt ude i fremtiden, som jeg i alt hemmelighed sigter efter, er en halvmaraton. Dét kunne være sejt! Måske engang i foråret det kan lade sig gøre?

Er I nogen derude, der løber? Og måske har nogle konkrete løbetips? Det kunne være fedt til en novice som mig selv.

Mormors Opskrift: Hjemmelavet Ingefærshots

Da vi, Nicolai og jeg, var hjemme på Sjælland i weekenden, nåede vi også at besøge min mormor og morfar. Som det 10årige barnebarn jeg i sjælen stadig er, tjekkede jeg selvfølgelig deres køleskab igennem for spændende ting.

Det er måske bare en ting min søster og jeg gør. Men når vi er “hjemme” hos tæt familie, ja så skal køleskabet, og nogle gange fryseren, altid åbnes og kigges igennem for gode ting og sager.

Denne gang var der, foruden rugbrødsmaddere til frokost, igen virkelig “Jeanette 10 år gammel” på besøg hos mormor og morfar, også flere flasker med hjemmelavet ingefærshots.

Ret forundret over at finde den gullige væske, (i genbrugte flasker fordi mine mormor og morfar er de mest bæredygtige jeg kender), i deres køleskab spurgte jeg ind til, hvorfor de havde det liggende. Ikke fordi de ikke måtte det, men fordi jeg ikke anede, at de var så hippe hah!

De var blevet anbefalet det, fordi det skulle være sundt, sagde de. Så det skulle de selvfølgelig prøve at lave selv. Og som sagt, som gjort. De er sgu seje de to.

Nå, men stærkt inspireret af de to sundhedsmennesker, og min forkølelse midt i min ferie, besluttede jeg at lave ingefærshots efter deres opskrift. Den var med honning og citron. To af mine yndlingssmage i verden.

Det er det nemmeste i verden at lave din egen ingefærshots. Og du ved præcis, hvad der er i den. Der er desuden heller ingen “fyldstoffer”, men ren ingefær.

Jeg har altså bare lavet en opskrift på slum efter deres opskrift. Så du kan justere både citron og ingefær efter, hvor stærk/sur du vil have den.

Du skal bruge:

250 gram ingefær
2 1/2 økologiske citroner
2 spsk økologisk honning
1 1/2 liter vand

  • Skyl citronen og skær dem i skiver
  • Skræl ingefæren og skær den ud i mindre tern
  • Læg det i gryden og fyld vandet i. Lad det koge op og lad det så simre i ca. 1 time
  • Når det har simret og er blevet køligere, kan du opløse honningen i
  • Hæld det på skoldede flasker
  • Finito!

Det kan holde et par uger på køl, men der er det helt bestemt også drukket. Vi drikker ca. 1/2 dl morgen og aften. Jeg elsker smagen af ingefær, så for mig er det fakstisk en fornøjelse at tage shot’et to gange om dagen. Om det så rent faktisk gør godt for en hel masse er der vist ikke SÅ mange videnskabelige evidens for. Men det føles rart, og det kan også noget.



The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Jeanette Hardis Odense Influencer spar på vandet bæredygtighed

En måned (næsten) uden flaskevand (og tips til hvordan du sparer på plastikken)

Så gik der en måned, hvor jeg tog #VandvittigApril kampagnen til mig og droppede flaskevand i en måned.

Det var ærlig talt ikke så svært. Mest fordi jeg i forvejen er ret opmærksom på at bruge genanvendelige flasker og drikker postevand.

Men det kan selvfølgelig være udfordrende på farten, og man lige bliver tørstig. Og så synes jeg også, at det var ret svært ifht. danskvand. For det er jo ikke postevand, men det er stadig “almindeligt” vand på flaske.

Foto af søde Lisbeth

Danskvand og impact

Selvom det jo ikke er… Det er jo danskvand. Så jeg har købt en danskvand på flaske. Jeg burde seriøst investere i en Sodastreamer. Det ville spare både mange ressourcer i form af plastikflasker og i min pengepung. For jeg er glad for danskvand.

Jeg har brugt to flaskevand denne måned. Begge på en aften, hvor jeg var på arbejde og afvikle en koncert, hvor der var rigtig meget at se til. Så det var for nemheds skyld, at jeg greb til flaskevand i stedet for at hælde op fra hanen. Og jeg har det SÅ dårligt over det, haha!

Så denne kampagne har virkelig haft en impact på mig, må det siges. Jeg har overordnet set droppet at købe vand på flaske og bruger nu kun genanvendelige flasker og fylder op med postevand.

Generelt tænker jeg meget over at være ressourcebesparende. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. “Husk at slukke lyset, sluk for vandet når du børster tænder, skru ned for varmen, gem plastikposerne så de kan bruges igen og igen og igen, brug en opvaskebalje, når du vasker op i hånden, lad være med at smide madrester ud”.

Lidt er bedre end ingenting

Alle de klassiske råd, der er gode for miljøet. Det har jeg taget med mig hjemmefra og dyrker stadig. Jeg tænker meget på Signe Wennebergs “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget“. Så jeg gør noget. Ikke alt, men noget.

For jeg kan heller ikke gøre alt. Desværre. At minimere mit CO2-aftryk sker i små, men sikre ryk. Jeg tænker også meget over de små ting. Fx. plastiksugerør. Det er til gengæld en af mine pet peeves. Jeg har fx. fået indført på mit arbejde, at vores drikkevarer (drinks mm.) som udgangspunkt skal serveres uden sugerør. Kun hvis gæsten decideret spørger efter et sugerør, skal det gives med. Næste skridt er selvfølgelig sugerør af pap.

Det optimale er klart sugerør, der er genanvendelige, men det er udfordrende i et koncertsted. Der skal vi have ændret hele mentaliteten hos alle mennesker. Så de også afleverer deres sugerør igen. Eller i hvert fald ikke smider dem ud.

Jeg selv bruger papsugerør i hjemmet og næste skridt er at købe nogle genanvendelige. Gerne i enten keramik eller bambus.

Skru ned for dit plastikforbrug

Der er mange ting, du kan gøre for at mindske dit forbrug af plastik. De oplagte er at skifte sugerør ud, eller helt undvære dem. Husk et indkøbsnet, når du skal handle ind. Jeg har en kurv hængende i køkkenet fyldt med muleposer i forskellige størrelser, så vi altid husker at tage dem med. Frem med dem, så du ikke glemmer det.

Når du pakker madrester, så drop plastikbøtterne og brug glasopbevaring i stedet. Du kan evt. også servere madrester i glasbøtter, fordi det stadig er ret fint. Og æstetikken kan jeg ikke helt undvære. Jeg prøver helt at udfase plastikbøtterne og kun bruge glas.

Genbrug også de bøtter fra fødevarer du køber. Som isbøtter, fra kartoffelsalat etc. og glas fra rødbeder, mayo, asparges på glas. You name it!

Seriøs tænk i de små ting. Lad være med at tage fem servietter til din street food, hvis du kan nøjes med tre. Udskift dine karklude med mikroplast med nogen lavet af bomuld. Evt. strik dem selv, så du belaster miljøet det mindre ved produktion. Undgå engangsbestik eller køb bionedbrydeligt, hvis det ikke kan undgåes. Indsaml regnvand til dine indendørsplanter.

Inspirere hinanden til at vælge bæredygtigt

Der er så mange ting, vi hver især kan gøre for at passe på kloden. Og det skal vi gøre, hvis vi gerne vil overleve. For jeg er sikker på, at jorden og naturen nok skal overleve vores ødelæggelser. Men jeg er usikker på, om vi selv kan overleve det. Naturen er omskiftelig og tilpasser sig. Det burde vi også gøre efter den nu.

Men husk, at vi netop ikke kan gøre alt. Vi skal gøre vores bedste og inspirere hinanden til at leve grønnere. Ikke shame hinanden. Det kommer der aldrig noget positivt ud af. Jeg er virkelig heller ikke perfekt! Jeg spiser kød, køber nyt tøj og sko, rejser, ser Netflix… Men jeg går i den mere grønne retning, hvilket er vejen frem.

Tænker du i din dagligdag over, hvordan du kan leve mere grønt? Måske du har flere tips. Så del endelig i en kommentar.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Sådan kommer du godt i gang med at løbe (uden det bliver surt)

For dig, der følger med på Instagram, så ved du, at jeg for nylig erhvervede mig et par nye løbesko. De gamle Asics var simpelthen så udtrådte, at det næsten var pinligt.

Men du kender måske også følelsen af, at løbesko bliver lidt nedprioriteret, fordi… De koster mange penge og det er en jungle at finde ud af, hvilken slags du skal købe.

Så jeg gik ned i en lokal butik i Odense og fik eminent betjening og service og endte med et par virkelig gode NB til mine platformede fødder.

Hvorfor du skal træne i træningstøj

Men altså. Vi ved også godt, at nye løbesko kun er halvdelen af vejen. For ens tøj under en løbetur, og træning generelt, betyder virkelig meget. I hvert fald for mig!

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
Nicolai og jeg løb en tur og jeg lokkede ham til et fotoshoot <3

Jeg hader at have træningstøj på, der bare er det mindste generende. Det skal sidde til min krop, være behageligt at have på og samtidig give mig friheden til at bevæge mig.

Jeg har virkelig manglet et par lange shorts til at løbe i. For let’s face it – mine lår er lidt for glade for hinanden, så der skal altså noget tekstil imellem dem, når jeg løber. Ellers bliver jeg sindsyg.

Jeg elsker nyt træningstøj, men det er faktisk ikke særlig tit noget, jeg prioriterer. Hvilket er virkelig ærgerligt, for det er en stor motivationsfaktor for mig, at jeg kan iføre mig noget lækkert tøj, mens jeg træner.

Da jeg var yngre, var jeg virkelig ligeglad med, hvilket tøj jeg trænede i. Men som jeg er blevet ældre vægter jeg altså komfort, funktion og æstetik ret højt i mine træningsoutfit.

Jeg er selv rigtig glad for højtaljede tights, for der er ikke noget, der strammer. Og så er jeg glade for enten helt løse overdele eller helt stramme.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Motivation til at løbe

Jeg får meget mere lyst til at løbe, når jeg samtidig føler mig bare lidt pæn og afslappet imens. For jeg ligner en tomat i hovedet, når jeg løber. Det er ikke et kønt syn! Jeg sveder også afsindigt meget, og undervurderer altid, hvor varmt jeg kommer til at få det. Så mit træningstøj skal være pænt og være rart at have på og jeg skal kunne bevæge mig frit.

På min sidste løbetur, havde jeg dett outfit på fra Hunkemöller, som du ser på fotoene i dette indlæg. Jeg fik nemlig en pakke ind af døren samme dag fra Hunkemöller, fyldt med lækkert træningstøj. Jeg vidste godt, at Hunkemöller lavede træningstøj, og er virkelig positiv over både kvalitet, form og funktion.

Jeg fik et par højtaljede shorts, som jeg, efter de første fem minutters løbetur med Nicolai, erklærede højt, at jeg allerede ælskede! De har den perfekte pasform og længde og er højtaljede seriøst så det lige passer mig.

Den langærmede, rosafarvede bluse var også med i pakken og fungerede som ydre lag de første par km. på turen. Indenunder havde jeg den fineste, bærfarvede træningsBH på. Den er level 3, hvilket vil sige en BH med mest støtte. Det har jeg brug for, når jeg løber. Ellers bliver det simpelthen ulideligt, hvis brysterne ikke får nok støtte. Sorry hvis TMI, men that’s the dealio, og jeg er helt sikkert ikke alene om den følelse.

Jeg havde som inderste lag en tee med åben ryg. Den giver det flotteste snit til ryggen (og kig til fine detaljer på BH’en) og er lidt crop-topish, hvilket passer rigtig fint til de højtaljede shorts.

Både tee og bluse er en større str., end jeg normalt ville have på. Men jeg kan godt li’, at mit træningstøj har et lidt loose fit.

Hvis du godt vil i gang med at løbe, uden at give op indenfor de første par løbeture, så sørg for at have basen i orden.

Få en god base inden du løber

Køb nogle ordentlige løbesko, som du løber stabilt i. Nej, jeg syntes ikke, at mine nye løbesko var de pæneste i butikken, da jeg købte dem. Men de var dem, der passede bedst til min fod og løbestil. Jeg har heldigvis lært at elske dem de sidste par uger for deres udseende også.

Find noget ordenligt træningstøj. Nej, du kan ikke bare løbe i din gamle, forvaskede tee fra efterskolen. Den kommer til at lugte grimt (jo, den gør), den transporterer ikke sved væk optimalt, hvilket betyder, at du bliver våd og kold. Det risikerer du at blive syg af.

Træningstøj er designet til at træne i modsat everyday clothes. Træningstøj er fleksibelt og praktisk, og SKAL være behageligt. Det må ikke blive itchy at have på, mens jeg træner. Så lad være med at træne i dit almindelige tøj.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Min motivation for at løbe stiger meget, når jeg ved, at jeg ikke skal irriteres på turen over tøj, der bare sidder dårligt. Det er så vigtigt, at du føler dig tilpas i dit træningstøj. Ellers kommer du slet ikke ud af døren.

#VandvittigApril – om vandforbrug og bæredygtighed

Indlægget er skabt i samarbejde med kampagnen Vandvittig April

Bæredygtighed i form af vand

Jeg bliver spurgt om flere og flere samarbejder her til bloggen og min Instagram. Det er jeg ovenud stolt over og virkelig glad for. Nogle samarbejder siger jeg ja tak til, mens andre ikke passer ind i mit univers. Og sådan er der jo så meget.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i dette samarbejde med Vandvittig April tog det mig ikke mange sekunder før jeg sagde ja. Det er nemlig med et fokus, som jeg 100% støtter op omkring. Det er måske endda noget, som jeg selv kunne have skrevet om. Hvis ikke det var fordi, jeg slet ikke tænker over det, og det faktisk bare er en naturlig del af min hverdag.

Jeg vil nemlig fortælle lidt om flaskevand. Nærmere bestemt, at jeg drikker masser af vand fra flaske. Men det er i de fleste tilfælde postevand. Vandvittig April er en kampagne, der belyser, hvor meget postevand vi i Odense egentlig drikker. Og hvor meget flaskevand vi drikker… For det er ikke særlig bæredygtigt at drikke flaskevand.

Det er ikke en mærkesag, som jeg fortæller så meget om herinde, bæredygtighed, ja hvorfor ikke aner jeg ikke, men jeg går meget op i bæredygtighed. Måske er jeg bange for at stikke næsen for langt frem væk af frygt for, at der er flere kritiske kommentarer end deling af inspiration. For det her med bæredygtighed er en glohed kedel, der nemt kan koge over. For hvornår gør man det rigtigt, når det gælder bæredygtighed. I min verden har lidt også ret og mange bække små og alt det der.

Så jeg tænker også over, hvad der er logisk at gøre bæredygtigt i min hverdag. Som fx. at drikke postevand og ikke købe flaskevand gang på gang på gang. Alle de normale ting, vi kan gøre for at spare lidt på naturens ressourcer. Huske at slukke for lyset, når du går fra et rum, ikke lade vandet løbe mens du børster tænder, slukke for vandet i bruseren, mens du skummer håret ind i shampoo, skrue lidt ned for varmen, sortere affald, køre på genbrugsstationen med genbrug, aflevere dine pantflaske. Eller måske helt undgå pantflasker.

Engangsplastikflasker bye

#VandvittigApril vil gerne sætte fokus på, at vi i Odense drikker rigtig, rigtig meget flaskevand. Som i 4 millioner liter flaskevand om året! Det synes jeg er fuldstændig sindsygt at tænke over, at det er SÅ mange liter vand, vi drikker i Odense, som er på flaske! Det svarer til 63.000 kg CO2. Hvilket igen, bare for sammenligningen og forståelsen, svarer til 1.200.000 timer på internettet. Hvilket alligevel er en del.

Vi kan spare rigtig meget på ressourcerne, hvis vi vælger at droppe at købe vand på flaske og i stedet tanke op fra hanen. Helt almindeligt postvand gør sig faktisk rigtig godt i en, gerne PBAfri, vandflaske.

Jeg drikker selv postevand dagen lang. Når jeg er på arbejde har jeg to ECOflasker fra Tupperware stående i mit køleskab, som kører på turnusordning. Når vi når ugens ende kommer de begge i opvaskeren og er klar til en ny uge, rene og lige til at fylde med postevand igen.

Det gør også, at jeg husker at drikke vand i løbet af dagen. Det er jeg endda bedre til at gøre på hverdage netop fordi, jeg har mine flasker, som jeg fylder postevand i og husker at tage frem på mit skrivebord.

Derhjemme kører jeg bare med en glaskande i køleskabet med vand fra hanen. Generelt drikker jeg ikke særlig meget flaskevand, hvilket jo er et ret fint udgangspunkt for denne måned uden flaskevand.

Kampagnen kører hele april, hvor vi alle i fællesskab kan hjælpe hinanden med at spare på flaskevandet og drikke postevand i stedet. Som Signe Wenneberg så smukt siger det, “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.

#byebyekærestekilo og hvordan de skal forsvinde med et keto kickspark

#byebyekærestekilo be gone

Det er vist almen viden, at når man får en kæreste, så bruger man de første mange måneder på at hygge. Fordi det nu engang er sådan, Kærestereglementet er skrevet. Jo jo vi hygger da helt sikkert også nu, efter de første måneder. Meeen i starten var det lidt mere vino, chokolade, lækker mad, restaurantbesøg hvor det nu er lidt mere Pepsi Max og aftensmad foran fjerneren, bland-selv-slik og løbeture sammen.

Vi hygger os selvfølgelig stadig herhjemme, men de første måneders extrahygge har også medført lidt extrakilo på sidebenene. Hvilket helt sikkert og absolut kan betragtes som bootylicious, men som også er liiidt irriterende, når man lige pludselig ikke kan være særlig godt i sine yndlingsbukser længere. Og jeg har sgutte råd til at købe en ny garderobe, så nogle af de ekstra kilo må altså af. Om de vil det eller ej.

Så jeg har besluttet, at nu skal det være. Nu skal der ske noget drastisk, for hvis der ikke sker noget nu, så er jeg bange for, at jeg ender som en rulle-Marie, der til sidst heller ikke kan passe mine oversize kjoler. Og hvilken skam!

Jeg har brug for en radikal ændring. Jeg har brug for faste rammer og rutiner for at komme igang. Bliver det for løst, så dur det ikke for mig. Medmindre jeg holder skarpt øje med, hvad jeg spiser og tænker over det i løbet af dagen, så falder jeg i. “Falder i” lyder meget negativt. Det er det nu ikke. Men jeg kommer til at spise mere og usundt, hvis jeg ikke har en liste af mad, som jeg ved, at jeg må spise og nix weiter!

Jeanette Hardis Odense Keto diet

Det handler om at finde en sund balance

For ja det handler i bund og grund om med tiden at finde en sund balance. En balance mellem de søde, men usunde sager og de sunde og nærende fødevarer. For selvfølgelig skal der være plads til de søde ting. Er du gal! Jeg har tatoveret “cheese + fritter” på anklen og en Zappis på mit ene ribben. Jeg eeeeelsker søde sager, bland-selv-slik, is, kager, cheeseburger, alting i transfedtsyre. Måske lidt for meget i perioder…

Jeg måske fyldt min krop med lidt for søde sager i en dosis over en længere periode, der ikke er sund for mig. Så nu handler det om at hanke op i mig selv og finde en balance i indtaget af de mindre nærende sager. For mig er det bare nemmere med en kold tyrker, end en langsom overgang. Det forstår jeg åbenbart bedre. Og ja, så er der nogle konsekvenser, som jeg må tage med. Der er ting, som jeg må sige nej tak til. Men mon ikke, at jeg overlever det? Lige i en periode i hvert fald.

Hvad er keto og hvorfor har jeg valgt denne diet

Lige nu har jeg besluttet, at jeg kører min ketodiet strikst i to uger. Så vurderer jeg, hvordan min krop har reageret på en så restriktiv diet. For nogle fungerer keto rigtig godt. De får mere energi, (fordi blodsukkeret ligger så stabilt hele døgnet), de oplever pænere hud, appetitten er stabil, man får mindre lyst til søde sager og en lang række af andre videnskabelig beviste fordele.

Men hvad ER keto egentlig? Keto er en forkortelse for ketose. Det er en tilstand kroppen kommer i, når den ikke får særlig mange kulhydrater. For ikke at blive helt teknisk, gennemgår jeg det kun kort her, for der er mange andre, der er meget bedre til det end jeg er. Fx. Hanne eller Jane fra Madbanditten.

Farvel til kulhydrater

Man begrænser simpelthen sit indtag af kulhydrater, gerne til mellem 20-50 gram om dagen. Fordi kroppen bruger kulhydrater som sin primære energikilde, vil den lige pludselig mangle det. Det medvirker, at kroppen finder energi på en anden måde. Den er jo ret smart indrettet sådan en krop.

Når den nu ikke kan få kulhydrater, så begynder den i stedet at nedbryde fedt fra kroppen (og det fedt man indtager via kosten). Det sker ved, at leveren nedbryder fedtet og i denne proces omdanner det til ketoner. Ketoner er også en energikilde, som kroppen kan bruge som brændstof udover kulhydrater.

Fedt som primære brændstof til kroppen

Når man begynder at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater, kommer man i ketose. Det er en almindelig tilstand for kroppen at være i, men fordi vi er vant til at kunne smæske os i kulhydrater, så er det ikke så tit, at det opstår naturligt. Men det sker, når kroppen har brugt alle tilgængelige kulhydrater. Kroppen kan typisk lagre kulhydrater i et par dage, men fedt kan den lagre indtil det skal bruges. Derfor er det kulhydraterne, der først bliver brugt som brændstof og ikke ens fedt. Hvis man så spiser kulhydrater hver dag, så er det altså disse, som kroppen primært bruger som brændstof.

Når man kommer i ketose, betyder det samtidig, at ens insulinniveau sinkes. Insulin lagrer fedt og når der er mindre insulin, lagres der mindre fedt samtidig med, at man forbrænder mere fedt (fordi fedt bliver den primære energikilde). Derfor oplever man ofte hurtigt og effektivt vægttab ved en keto diet.

De ikke så fede bivirkninger

Jeg er ikke blåøjet og jeg undersøger selvfølgelig også, hvad der kan være af negative effekter ved en så radikal kostændring. Det kan bl.a. medføre til en såkaldt “keto influenza”. Det giver nogenlunde samme symptomer som ved en helt regulær influenza. Og her på 6. dagen kan jeg godt mærke lidt af det. Jeg er lidt svimmel, føler jeg har lidt feber og er lidt træt. Men intet der som sådan er slemt eller påvirker mig på anden vis.

Derudover skal maven så absolut vænne sig til, at den får en anden kost nu. Den er langt mere fedtholdig end tidligere, og det skal maven også vænne sig til. Ikke at det er en dårlig ting, men det er en ændring, der også er drastisk. Især sådan fra dag til dag. Som åbenbart er sådan, jeg bedst fatter at gøre tingene.

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke længere går og småspiser hele dagen. Det gjorde jeg meget før. Lige lidt her og lidt der. Hvilket selvfølgelig også løber op. Nu er det tre store måltider og én snack pr. dag. Det er mærkeligt, men helt sikkert meget sundt for mig at prøve.

Men hvorfor en diet?

Ja, hvorfor egentlig en diet? Fordi jeg gerne vil kickstarte et vægttab og mine handlinger omkring en sundere livsstil. For jeg har været rigtig sund før i tiden. Men det er et stykke tid siden, at jeg sidst tog min livsstil op til revurdering. Ærlig talt ændrede meget sig, da jeg blev single for 2 år siden. Det gør ligesom noget ved ens hverdag, at ens (eks)kæreste flytter ud. Jeg skulle finde mig selv igen, finde nye rutiner og glemme gamle. Sikke et mas. Men selvfølgelig for det gode.

Det betød, at jeg nu skulle gennem en proces og finde mig i denne nye situation. Og bedst som jeg var faldet til nye vaner og rutiner, så dukkede ham Nicolai op og ruskede op i min hverdag (og mit hjerte). Det betød selvfølgelig en masse kærestetid, hvor man jo godt kan have tendens til at vælge sofaen med kæresten fremfor timer i træningscentret. For man lærer hinanden at kende, man drikker vin til langt ud på natten, man hygger om morgenen med boller og kaffe og Mads & Monopolet. Og man hygger fredag og lørdag (og søndag) aften med snoller, god mad og hjemmetid. Man er i en kærestebobbel.

Det er vi nu stadig, synes jeg, i en kærestebobbel. Omend den er blevet lidt mere praktisk og rutinepræget. Den er nu stadig fyldt med romantik også. Hverdagsromatikken. For den er vi gode til at passe på, men det er selvfølgelig et helt andet indlæg.

Anyyyyways! Så har jeg bare lige brug for en stor ændring i mine madrutiner for, at det giver mening for mig. Ellers giver jeg simpelthen for hurtigt op. Men når jeg har faste (!) rammer og rutiner, som jeg kan følge, så fungerer det rigtig fint for mig.

Derfor er jeg (ja faktisk VI for Nicolai er også med på vognen) startet på en keto diet. Det er nemt at lave mad, for vi har faste opskrifter, en madplan for 14 dage af gangen og alt er planlagt. Hvilket måske også er derfor, det fungerer så godt for mig. Jeg er en planlægningsminister, der elsker at planlægge mig ud af alting! Hvilket gør, at jeg elsker at følge en diet. For alt er planlagt. Når først jeg har besluttet, hvad vi skal have at spise til hvilke måltider, så er det bare om at eksekvere #nemt.

Det er ikke for evigt, men…

Jeg har ikke planlagt at følge denne diet resten af livet. Det er alligevel et commitment, jeg ikke er klar til. Jeg mener, jeg er kun 29 år! Det er mange år helt at udelukke surt slik og vin. Men det er en øjenåbner for, hvor meget slik og andre usunde ting, jeg egentlig har spist. på. daglig. basis….

For ja det er gået op for mig, at jeg ubevidst har spist et eller andet sødt næsten hver dag i rigtig lang tid. Mine hænder rækker bare ud efter det helt naturligt uden, at jeg reelt tager stilling til eller mærker efter, om min krop virkelig har brug for det her. Det er ret skræmmende, synes jeg. Så derfor er jeg også ret glad for, at jeg bliver mere bevidst om det via denne diet.

Som skrevet, så vil jeg gerne følge denne diet slavisk i 14 dage. Jeg kan dog allerede mærke nu, at jeg har lyst til at se, om jeg ikke kan fortsætte efterfølgende. Det bliver med nogle, helt tilladte og fine, afstikkere. Som et familiebesøg senere på måneden og min fødselsdag (man bliver vel kun 30 år én gang, og der skal damen fandme have bobler og kage!). Og det er ikke noget, jeg vil slå mig selv i hovedet over, men tværtimod bruge som muligheder for at mærke efter igen. Hvad gør det egentlig ved min krop at spise kage og slik efter 14 dage ugen? Er der en mærkbar forskel? Det er der helt sikkert, men hvordan? Så det glæder jeg mig faktisk til.

Har du erfaring med keto og har nogle gode råd? Jeg har slugt virkelig meget læsning på nettet og har, som skrevet, været glad for både Hanne og Jane (Madbanditten), som jeg varmt kan anbefale, hvis du vil vide mere om keto.

Jeg regner med at opdatere ugentlig med #byebyekærestekilo. Både så jeg dokumenterer processen og tvinger mig selv til at tage stilling til ugen, men måske du også arbejder med noget lignende lige nu og kan bruge mine erfaringer som inspiration. Del endelig såfremt det er tilfældet.

Men slankekurer virker da ikke?

Jeg har også tænkt meget over, at det her jo ikke er en slankekur. Det er en kostplan, som jeg følger i et stykke tid med det formål at reflektere over de fremtidige ændringer, der skal til for, at jeg ikke ender med at være ked af det i min krop. Det er ikke en slankekur, det er en metode, hvor jeg kickstarter en ændring i min rutiner, hvad angår mad.

Jeg tror ikke på, at slankekurer virker. Men det virker at holde øje med sit madforbrug et stykke tid, for derefter at kunne mærke efter og se en forskel. Jeg har måske også bare brug for nogle mærkbare resultater i starten for at holde min motivation oppe. Og dét er noget keto hjælper mig med.

Det handler for mig også om at håndtere det, inden det bliver et reelt problem for mig. Inden det ikke kun er pga. mit eget selvbillede, men også min egen sundhed. For jeg har altid været en meget aktiv person, og dét vil jeg også meget gerne tilbage til igen. Jeg har altid trænet, fordi jeg gerne vil være en 75årig, der selv kan bære mine indkøbsposer op ad trappen.

Så denne “kur” er ikke en kur mere end det er en radikal, (men bestemt ikke fanatisk), ændring jeg har brug for, for at starte forfra. Forfra for at få et sundere forhold til både min egen krop, det mad jeg spiser og min træning. Sådan så jeg også virkelig nyder, når jeg spiser fx. bland-selv-slik og ikke bare gør det af rutine. Så jeg nyder at spise et stykke kage og vælger det TIL. Det skal ikke bare spises per automatik, som jeg desværre tror, er hvad der sker lige nu. Så ja, heller ingen fordømmende blikke herfra! Jeg kommer stadig til at spise søde sager og ender ikke som en frelst type, hah! Men jehg vil gerne ende som en type, i mere balance.

Jeanette Hardis Odense Keep Cup fynske influencers blogindlæg

Mere bæredygtig kaffe på farten (min nye KeepCup

Jeg luftede i forrige uge mit nyeste køb på kaffekopsfronten, nemlig en ny KeepCup til samlingen. Jeg har i forvejen én, som jeg købte for nogle år siden. Jeg købte faktisk to dengang, men jeg mistede desværre den ene under et praktikophold i Aarhus, hvor jeg glemte den min sidste dag! Dååh, der var jeg ret træt af mig selv.

Tag din KeepCup med til din lokale barista

Især fordi det var en af de store størrelser, og jeg havde bestilt den i helt sort. Meget klassisk, meget råt, meget fint. Og så var den væk. Jeg havde glemt den i kantinen, og skrev ellers til min praktikkontakt, om de måske havde fundet den, og om de kunne sende den til mig (mod betaling naturligvis, jeg var virkelig glad for koppen!). Men den var sgu væk. Den var blevet hapset af en anden, formentlig KeepCup-entusiast. Jeg håber, vedkommende er glad for den… I det mindste.

Keep Cup er et genialt koncept, der er startet to caféejere, Jamie og Abigail, i australien for 10 år siden. På caféen brugte de, som alle andre, engangspapkrus til deres to-go-kaffer. De vandt virkelig ind på det tidspunkt, nærmest som en trend, at man gik rundt med et let genkendeligt engangskrus og flashede, hvilken hypet kaffebar, man nu havde købt sin (dyre) kaffe fra.

Men Jamie og Abigail, (yes jeg er på fornavn med dem), mente, at der måtte være en mere bæredygtig måde at få sit mobile kaffefix på i stedet for engangskopperne. Så de lavede Keep Cups. Kopperne er lavet af plastik og glas, og finten ved dem er, at de bliver lavet i en størrelse, så de passer med størrelsen på engangskopperne, caféerne normalt serverer deres to-go-kaffe i.

Derfor kan du tage din KeepCup med ned til din lokale barista, og få lavet din kaffe i din KeepCup og tage med på farten #smart. På den måde sparer du hver eneste gang en engangskop.

Personlig KeepCup eller Star Wars

Grunden til, at jeg overhovedet har købt en ny KeepCup er, at jeg ville bestille en til Nicolai i fødselsdagsgave. De har nemlig lavet en linje med Star Wars, og hvis Nicolai kunne, var alle de ting han ejede brandet med Star Wars. Han fik denne fine Keep Cup.

Min første KeepCup er også stadig i brug, men der er kommet nogle ret fine upgrades siden min første bestilling. Der er bl.a. blevet lavet en tættere lukning ved låget, der betyder, at koppen er lidt mere tæt. Men det er ikke en termokop, og du kan ikke vende den på hovedet og forvente, at din kaffe bliver i koppen! Selvom den er mere bastant end et papkrus, så fungerer den stadig som en “engangskop”, bare med et låg på.

Du kan selv vælge materiale og farverne på koppen, hvilket gør, at du kan få din helt egen personlige KeepCup. Jeg bestilte en kop i glas med et korkbånd omkring, et mørkeblåt låg og en lyserød “lukker” til låget. Jeg er så glad for den nye kop, og bruger den faktisk herhjemme hele tiden nu i stedet for vores porcelænskopper.

Kopperne koster mellem 150kr til flere hundrede kroner. Alt efter hvilken model, materiale og størrelse du vælger. Jeg har kun bestilt kopper fra KeepCups hjemmeside, men du kan også finde dem online på danske hjemmesider. Der kan du bare ikke selv vælge designet på koppen.

Hvilket nogle gange selvfølgelig kan være meget rart. At du bare kan vælge en kop. Men det kan du faktisk også hos på KeepCups hjemmeside. Jeg er sikker på, at kopperne fra andre hjemmesider (og vist nok også Amazon) og ligeså fine, men jeg valgte at bestille direkte fra KeepCups egen hjemmeside, fordi jeg skulle bestille koppen fra deres Star Wars linje, og jeg kunne ikke finde den andre steder (i hvert fald ikke med levering inden Nicolais fødselsdag).

En mere bæredygtig måde at få sit mobile kaffefix på. Og en noget mere personlig måde også. Nu skal jeg bare huske at have min KeepCup med mig rundt!

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Hvorfor jeg ikke har fortalt om mine cigaretter før (og hvorfor jeg nu fortæller om mit rygestop)

 Jeanette Hardis blogindlæg om rygestop Odense fotograf malene nelting fynske influencers odenseblogger

Fotograf: Malene Nelting

Hvorfor jeg ikke har fortalt om min rygning

Det er ingen stor hemmelighed, at jeg har røget det sidste halvanden år. Jeg har i hvert fald ikke gjort det hemmelig. Jeg har heller ikke udbasuneret, at jeg var begyndt at ryge. Det er nok mest fordi, jeg ikke rigtig har defineret mig som værende ryger det sidste halvanden år – men det har jeg altså været.

Det er nok også fordi, jeg selv finder et enormt tabu ved at ryge. Det ER jo sundshedskadeligt af h* til…

Jeg røg til sidst en pakke cigarette på halvanden dag. Det første jeg gjorde om morgenen var at lave en kop kaffe og tænde en smøg. Kaffen og smøgen kunne lige bruges under den første luftetur med hunnierne om morgenen.

Og jeg definerede aldrig rigtig mig selv om ryger, fordi jeg nok bare nærmest gled langsomt ind i det. Jeg startede med at ryge til fester, på arbejde under koncerter og når jeg drak øl i byen. Men så lige pludselig blev det mere og mere indtil jeg til sidst røg løbende hele dagen. Fra morgen til aften. Inden træning og efter træning. Puha.

Hvordan rygning påvirkede min dagligdag

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Fotograf: Malene Nelting

Jeg begyndte faktisk endda at time ting efter, at jeg kunne nå at ryge en cigaret. Eller lige gå en anden rute, så det passede med at jeg kunne ryge. Eller altid skulle side udenfor ved caféer, for så kunne jeg ryge uden at tænke over det. Og sådan gik dagene ellers bare indtil for nogle måneder siden, hvor jeg reflekterede over, hvorfor jeg egentlig røg.

Jeg har i alt tiden været ret bevidst om ikke at ville “reklamere” for at ryge på mine sociale medier. Hvis I forstår? Altså jo – jeg havde en periode, hvor jeg var virkelig ligeglad. Det var ikke lang tid efter, at min ekskæreste og jeg var gået fra hinanden (fælles beslutning og no hard feelings, men ting gør stadig ondt). Lige i den periode skulle følelserne bare dulmes med noget andet end andre følelser. Så jeg arbejdede rigtig meget, gik meget i byen, var meget ude og begyndte at ryge. Og der var jeg ret ligeglad med, om der kom cigaretter med på fx. min story på Instagram.

Det var lidt som om, set i retrospekt, at jeg skulle holde mig selv beskæftiget med alt andet, end mine følelser og den ernorme udvikling, der helt sikkert lå foran mig.

Og selvom jeg fandt mig selv og min vej mere og mere og fx. tog alene til Marokko, så fortsatte jeg med at ryge. Nu var det bare blevet en indgroet, men indrømmet virkelig dårlig vane. Men ikke én jeg tænkte synderligt over.

Rygning og sociale medier

Jeg tænkte til gengæld mere og mere over, at jeg ikke ville vise det på mine sociale medier. Fordi jeg selv forbinder det at ryge med noget virkelig sundhedsskadeligt og måske endda lidt taberagtigt. Det er nok min bagggrund med meget træning og fokus på sundhed, der gør, at jeg faktisk inderst inde tog meget afstand fra at ryge cigaretter på den måde. Og synes jeg bare ikke, at det er synderligt charmerende at stinke af røg. Det sætter sig bare i alt og lugter virkelig meget.

Men jeg røg stadig. Jeg blev også punket for det af flere venner, og jeg var selv lidt træt af mig selv over den dårlige vane. Men det virkede bare ikke som en mulighed at stoppe. Det var også blevet lidt en del af, hvem jeg var som person. At jeg lige gik med rygerne ud for at trække frisk luft. For der sker mange sociale ting derude i rygergården! Det gør der altså bare – for det er mærkeligt at stå og ryge sammen uden lige at udveksle et par ord. Og det er altid nemt at “mødes” over en cigaret. Hvor forfærdeligt det end lyder.

Rygestoppet

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Fotograf: Malene Nelting

Men så blev jeg moster. Og jeg havde lovet både mig selv og min søster, at når det skete, så stoppede jeg med at ryge. Min lille niece kom godt nok lidt tidligere end beregnet, så jeg har faktisk trukket mit rygestop lidt, men tilbage i oktober har jeg taget en lunken tyrker og måske røget 20 cigaretter i alt resten af 2018.

I år har jeg måske røget 9 cigaretter. Jeg er pisse stolt. For selvom der ryger (høhø) en smøg indimellem, så er det overhovedet ikke hverdag mere. Og jeg har slet ikke lyst til at starte igen.

Ikke mindst fordi jeg har oplevet rigtig mange bivirkninger ved at lave et nogenlunde clean cut. Jeg har fx. været sindsygt træt. Altså som I at hver eneste celle i kroppen var udmattet. Det var ligemeget, hvor lang tid jeg sov. Hurtigt op ad formiddagen begyndte min krop at være dvask, jeg fik hovedpine, min hud er gået helt amok og jeg har haft mood swings ud over det sædvanlige. Klassiske “stop med at ryge” symptomer.

Langsomt gik det fremad og jeg var mindre træt og havde mindre mood swings. I dag tænker jeg knapt nok på cigaretter. Det trods, at jeg er kæreste med en ryger. Det går mig ikke på. Tværtimod er jeg glad for, at jeg ikke længere er afhængig af tobakken og hele tiden skal planlægge min tid efter at kunne ryge næste gang eller sørge for at købe cigaretter.

Rygning i dag

I dag ryger jeg indimellem en enkelt cigaret, hvis jeg kan bøffe en. Men det er mindre og mindre. Lysten er simplethen forsvundet, og følelsen af nikotin på mine fingre og røg på mit tøj efterfølgende gør, at jeg virkelig ikke har trang til at ryge længere.

Nåmen grunden til, at jeg først fortæller om mit rygestop nu er, at jeg gerne ville være sikker på, at det rent faktisk var et rygeSTOP jeg skulle fortælle om. Og ikke bare en pause. Jeg ville gerne gennem den værste periode selv, og så synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til at belyse rygning alt for meget. Det er sundhedskadeligt og man skal ikke starte med at ryge!

Med det sagt så er jeg ikke hellig, og du ser ingen løftede pegefingrer fra min hånd. For så ville dobbeltmoralen da flyde over honningkrukkerne. Jeg er selv virkelig glad for, at jeg ikke ryger til daglig mere. Og at lysten til cigaretter generelt bliver mindre for hver dag der går. Yeah mig!

Har jeg nogen rygere med derude på linjen? Eller deltidsrygere? Eller festrygere?

Jeanette Hardis Lets blog some shit blog blogindlæg tinderbox festival vælg dit ord for året

Mit ord (eller mantra) for 2019!

At vælge et ord for året

De sidste to år har jeg valgt ét ord, som skulle være en mental guide for mig gennem hele året. Det skulle være min søjle, min klippe som jeg kunne vende tilbage til og støtte mig op ad gennem alle beslutninger, oplevelser og eventyr.

Det har fungeret virkelig fint de sidste to år, meeen det var faktisk nemmere det første år end sidste år.

Det tiltænker jeg er fordi, jeg det første år valgte ordet “courage“, altså modig. Jeg skulle være modig i mine beslutninger, i min hverdag og i mine handlinger. Hvilket til at starte med var en kende udfordrende, men som månederne gik tog jeg ordets betydning mere og mere til mig. Det resulterede bl.a. i, at jeg rejste alene 14 dage til Marrakech i sommeren 2017. (Jeg fatter seriøst ikke, at det allerede snart er to år siden. Phew tiden går hurtigt).

Men i 2018 valgte jeg ordet “frihed”. Det var mere svært for mig at få direkte handlinger ud af det ord. Det var mere abstrakt og åbenbart mindre definerbart for mig. Så jeg følte ikke, at det havde samme virkning for mig.

Det har resulteret i, at jeg i år ikke har valgt ét ord, der skal definere mit år og være min guideline. Jeg har valgt et mantra, om man vil.

“Be aware, don’t care”.

Det handler simpelthen om, at jeg gerne vil være mere bevidst. Be aware. Jeg vil gerne være mere i nu’et, hvor kliché det end lyder. Jeg vil gerne nyde mere. Jeg vil gerne være mere fokuseret. Jeg vil gerne være mere i kontakt med mig selv og mine følelser. Så jeg skal være mere bevidst om mig selv, mine tanker, mine følelser og min krop. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg bevæger mig i en sundere retning rent mentalt. At jeg er mere i de ting jeg laver, her og nu. Men også at jeg er mere opmærksom på, at nogle ting ikke er sunde for mig. Og at det er helt okay at føle svære følelser.

Don’t care. Dette må ikke misforstås. Det er ikke fordi, jeg vil være ligeglad med alt og alle. Men jeg vil gerne blive meget bedre til at være ligeglad med, hvad fremmede mennesker tænker om mig. For det bruger jeg, stadig, mange ressourcer på

Jeg er virkelig god til at indrette min gøren og laden efter, hvad andre mon vil tænke om det. Er det ikke forfærdeligt? Det kræver virkelig mange ressourcer, næsten konstant, at gå rundt og tænke over, hvad andre mennesker tænker. Det er egentlig både fremmede mennesker, men også bekendte, venner, kollegaer, familie, ja sågar min kæreste.

Jeg er i virkeligheden et enormt følsomt menneske, der er en stor people pleaser. Selvom jeg virkelig prøver at fortælle mig selv, at jeg er ligeglad med, at ikke alle kan li’ mig, så er det halvdelen af tiden løgn. Jeg vil så gerne kunne med alle mennesker. Jeg får en helt knugen i maven af tanken om, hvis der er strejfen af uvenskab i mit liv. Det er ikke fordi, jeg ikke kan håndtere konflikter. Jeg er god til at tage de hårde samtaler. Men jeg er ikke god til, hvis jeg ved, at folk måske ikke billiger de valg, jeg tager i livet.

Suk. Det er utrolig energikrævende. Det er meget begrænsende. Derfor vil jeg i år gøre en ekstra indsats for, at jeg prøver at være ligeglad med, hvad andre mennesker tænker. Især de mennesker, der ikke er en del af min inderkreds. For det er mit liv og mine valg *siger jeg højt for mig selv.

Det var altså “mit ord” for 2019. Jeg har en følelse af, at det allerede har en indvirkning på mit liv, så jeg håber, at det fortsætter året ud.

Har du valgt et ord for i år? Hvis du vil prøve, så kan du bruge den skabelon, jeg lavede sidste år til samme formål. Den er nem at printe ud og udfylde, så du kommer tættere på et ord, der kan guide dig gennem året.

En snak om prævention og stigmatisering herom (og hvad jeg selv gør)

Tidligere i dag har jeg lavet en lang række stories på Instagram omkring det, at jeg har været til 3måneders tjek for min hormonspiral.

Det var nogle ret grænseudfordrende stories at lave. Hvorfor jeg så nu vælger at skrive et helt indlæg omkring det, må du ikke spørge mig om…

Foto: Rebecca Brincker

Det gør jeg selvfølgelig fordi, jeg synes, at det er et emne, vi skal snakke noget mere om. For mig er hele snakken om prævention ret tabuiseret og stigmatiseret. Det er ikke normalt at snakke om prævention hen over middagsbordet, men det burde det (måske) være.

Det burde i hvert fald være en snak, der ikke skal afføde diskretion og tys tys-hed. Det er muligt, at det er mig, der sidder alene med disse følelser omkring præventionssnakken. I så fald behøver du ikke læse videre.

Men jeg føler, at snakken om prævention er svær. Den kan endda være svær at tage med en fast partner. Især som kvinde føler jeg, at det er min primære pligt at overveje prævention.

Ja, vi kan alle risikere kønssygdomme, hvis vi ikke beskytter os. Men det er nu engang kun kvinder, der har risikoen/muligheden for at blive gravide. Hvilket for mig er en stor grund for at bruge prævention. Især når jeg ikke er i fast forhold.

Jeg har i mange, mange, mange år brugt p-piller som prævention. Jeg har været i forhold næsten lige siden, jeg fik min første teenagekæreste. P-piller var det nemmeste og det mest ligetil. Det var ligesom dét “man” gjorde. Tog p-piller.

Så det fortsatte jeg med uden at overveje det yderligere. Indtil for et års tid siden. Det gik op for mig, at jeg jo ikke længere var i et fast forhold og, at det ikke var nødvendigt for mig at tage p-piller på daglig basis.

Derudover var og er det ikke mit ansvar alene at overveje prævention. Mænd har et ligeså stort ansvar for, at der bliver brugt prævention. Både af den ene og anden årsag.

Det medførte, at jeg stoppede med at tage piller og simpelthen gav min krop en pause fra det kontrollerede hormonindtag.

Heldigvis er p-piller med årene blevet noget mere sunde. Hvis man kan sige det. Der er dog en større risiko for blodpropper, når man tager p-piller. Risikoen varierer alt efter, hvilken generation af p-piller, man tager. Du kan læse meget mere om detaljerne ved risikoen for p-piller hos lægestyrelsen. Risikoen er lille, skal det lige sige. Det er i gennemsnit, alt efter hvilken slags blodprop, der er tale om, ca. mellem 5-10 tilfælde ud af 100.000 kvinder.

P-piller indeholder to hormoner, østrogen og gestagen og virker ved, at de forhindrer ægløsning. Dvs. der er intet æg, der kan befrugtes. Hormonerne findes naturligt i kroppen, men den naturlige produktion stopper, når man tager p-piller. Dvs. man får ikke flere hormoner i kroppen af at tage p-piller. Man kontrollerer bare hormonerne i kroppen med de hormoner, der findes i p-piller. Hvilket i min verden både er godt og skidt.

Jeg manglede en føling med min naturlige cyklus, som jeg ikke havde oplevet i godt og vel 14 år. Så jeg valgte at stoppe med p-pillerne.

Efter en pause uden kontrollerede hormoner i kroppen manglede jeg dog fast prævention igen. Valget faldt i denne omgang på en hormonspiral. Jeg var træt af at tage piller hver eneste dag. Jeg brød mig heller ikke om, at jeg slugte en pille med hormoner, der potentielt spredte sig i hele min krop. Selvom det er naturlige hormoner i min krop, så var tanken om, at jeg fik hormoner ned i maven og ud i kroppen ikke rar for mig.

SÅ derfor valgte jeg en hormonspiral. En hormonspiral indeholder kun gestagen, og den udskiller langsomt dette hormon i livmoderen. Det medvirker, at livmoderslimhinden bliver mindre modtagelig for et befrugtet æg. Hormonet bliver overvejende frigivet lokalt, og påvirker ikke ens normale hormoncyklus.

Derudover påvirker hormonspiralen ens blødning, der oftest bliver mindre. Hvilket jo virkelig ikke gør noget.

Så det var virkelig meget fagsnak om p-piller og hormonspiral.

Man skal gøre, hvad der føles rigtigt for en selv. Hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for den næste. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer. Indtil videre er jeg dog virkelig glad for, at valget faldt på en hormonspiral.

Jeg har dog oplevet bivirkninger, som er helt normale ved en hormonspiral. Min hud har fx. reageret de sidste par måneder. Der har været langt flere udbrud, end jeg tidligere har oplevet og jeg har virkelig skulle passe på min hud. Det er heldigvis på retræte nu, og jeg kan se, at min hud er ved at finde et naturligt leje igen.

Derudover har jeg oplevet smerter i underlivet efter indlæggelsen af spiralen. Det er også helt normalt, men det er selvfølgelig aldrig rart.

Prævention er noget, vi alle skal og bør tage stilling til i livet. Det er desuden noget, som både mænd og kvinder bør overveje. Bare fordi det er kvinder, der har muligheden for at blive gravide og præventionsudvalget er langt større til kvinder, betyder det bestemt ikke, at ansvaret er vores alene.

Det gælder både, hvis har en fast partner eller ej. For foruden graviditet florerer der alskens kønssygdomme, som ingen er interesseret i at rage til sig. Så hvis du ikke bruger fast prævention, så husk nu for pokker det kondom. Det er ligeså vigtigt at undgå smitsomme sygdomme som en uønsket graviditet.

Et virkelig personligt og ærligt indlæg herfra, men jeg håber, at dette indlæg, i mit lille hjørne af internettet, er med til at belyse den vigtige snak det er at tage stilling til prævention.

Og hvis du har lyst til at dele din erfaring med forskellige præventionsformer, må du meget gerne det 🙂

Hvorfor pizzaer er nice, men fritter er lidt bedre

I forrige uge var jeg inviteret til ikke ét, men hele to events hos den nyåbnede Gorm’s pizza her i Odense. Det er unødvendigt at sige, (men nu gør jeg det alligevel), at da de to separate invitationer lå i min mailindbakke, hvinede jeg lidt af begejstring.

Dette skete af flere årsager. Jeg mener; hvem kan ikke li’ pizza? Kan du ikke det er det såre blasfemi, og det må du selv ligge at rode rundt med. Og hvem siger i øvrigt nej til pizza både mandag og tirsdag! Eeehm, ikke mig!

Pizza er nice. Slut. punkt. færdig. Gourmetpizzaer er over the top nice. Men, men, men. Jeg ser mig heller ikke for boujee til at hoppe på en slasket, oliefyldt, osteopslugende pepperonipizza fra min lokale pizzapusher, der endda smider ananas på hans pizzaer (jow vi elsker ananas på pizzaer). Faktisk må den slags pizzaer næsten være på min top tre over bedste pizzaer i verden.

Jeg står dog heller aller nouwensiind over en lidt dyrere pizza med specielt selekteret mel, friske og økologiske toppings og en smag, der er noget bedre end til at blive brugt som en kur imod søndagstømmermændene (ikke, at jeg får tømmermænd), hvor sådan en pizza er lidt for god.

Næ gourmetpizzaer skal nydes for deres smag og lækre ingredienser. Ikke for deres evne til at kurere tømmermænd.

Og nu tror jeg da vist nok lige, at vi fik slået min kærlighed for pizzaer fast.

Selvsagt sagde jeg ja til begge pizzaevents for 14 dage siden. Alt andet havde da været dumt. Så jeg frekventerede Gorm’s pizza, der ligger ved Brandts, og mæskede mig seriøst i pizzaer.

Den ene aften, var vi en håndfuld bloggere fra Odense inviteret til prøvemiddag med en masse andre mennesker. Restauranten var fyldt til bristepunktet. Alligevel føltes det ikke på et eneste tidspunkt som om, at der var trængt eller crowded. Personalet var ligeså fyldt af overskud, som vores bord hele aftenen var fyldt med pizzaer. Dvs. ret fyldt!

Vi fik nogle forskellige pizzaer til bordet, og holdte praktisk taget vores egen lille pizzabuffet. Bare uden skrålende unger og varmelamperne fra den “klassiske” pizzabuffet. På den måde fik vi smagt flere forskellige pizzaer i stedet for kun at smage én.

Aftenen igennem smagte vi (jeg gjorde i hvert fald) nogle af deres lækre drinks og jeg afsluttede det sidste stykke pizza med et glas rødvin. Vi fik også smagt på mange af deres appetizers og lidt af deres pastaretter.

Hele menuen er meget anbefalelsesværdigt, og jeg forestiller mig, at Gorm’s pizza vil være et godt sted for en first date. Det fordi vi altså ikke befinder os i den typiske pizza-biks, hvor aviserne henslængt ligger til afbenyttelse af “slå-tiden-ihjel-indtil-min-pizza-er-færdig” aktivitet. Vi befinder os på en faktisk restaurant, hvor du spiser af pænt service, og er du virkelig anstrengt bruger du selvfølgelig bestik til at opdele din pizza i mundrette stykker. Men stemningen er netop, så du ikke behøver sidde på nåle over at du spiser et fint, fint sted på den første date. Nu er jeg også langt fra anstrengt, så jeg spiste med fingrene begge dage. I min verden skal pizza spises med fingrene. Jeg skal helst have snask på fingrene for at få den fulde pizzaoplevelse. Hvilket vi alle ved er vældig vigtigt.

Er du sådan én, der ikke er god til at spise pizza uden bestik, er det måske en god ide at bruge bestikket. Især på en første date. Men helt ærligt ikke – la’ nu bare vær’ og drop det bestik. Jeg tror desuden fuldt og fast på, at vi får den bedste smagsoplevelse ved at bide os igennem toppings og pizzabund. Gourmetpizza eller ej.

Dagen efter prøvemiddagen var jeg inviteret til en pre-reception, hvor en masse influenter og andre helt sikkert vigtige personer fra Odense og Kbh også var inviteret. Og nej; spørg mig ikke, hvad jeg lavede på den mailiste til den pre-reception. Det var sikkert en fejl – men jeg slog hurtigt til og sagde ja tak inden de nåede at indse bummerten. Og dér stod jeg så. LIGE foran Gorm himself, der forberedte pizzaer og mad i det semiåbne køkken alt imens, han forklarede pizzaeventyret og hvorfor, Gorm’s pizza nu har valgt at imponere Odense med gourmetpizzaer. (Det var bl.a. noget med en fantastisk udvikling af gode gourmetsteder i Odense, og de uforglemmelig gode fynske råvarer af overdådig kvalitet). Han forklarede yderligere, omkring den nye fynske pizza de har kreeret med udelukkende fynske ingredienser. Den fik vi også lov til at smage, og hold. nu. kaje. Den kan du sagtens ladde hoppe i dit svælg en dag. Den var god.

Jeg ved ikke, hvor mange odenseanere, der bliver imponeret af den nye gourmetrestaurant, men jeg blev, uagtet en lidt højere pris end normen på pizzaer, ganske imponeret. Jeg vender helt sikkert tilbage til Gorm’s pizza her i Odense.

Lige som bonus, er er mine to favoritter helt klart den hvide pizza “Denny Special” og deres Hawaiipizza “Gorm’s Hawaii”. Og ja ja ja. Jeg er typen, der elsker ananas på min pizza. Det burde du havde indset tidligere i indlægget, da jeg ævlede om min lokale pizzapusher og min begejstring for hans ananasoverstrøm på hans pizzaer. Men  Gorm’s Hawaii pizza var helt speciel. Med tynde slice, frisk ananas og mascarpone blev den klassiske hawaiipizza lige overhalet indenom med tusind kilometer i timen, og jeg overgav mig totalt til Gorm’s Hawaii.

Vi fik i øvrigt også smagt deres polenta fritter med urtemayo. Og her faldt min transfedtindsmurtehjerte helt pladask. Polentafritter er lavet på majs, og nu tænker du sikkert “ej det bliver da for sundt. Stop stop stop!”, så må jeg selv lige stoppe din tanke der. For det var klasse fritter. Og er der noget jeg ved noget som helst om, så er det altså fritter. I’ve been around the block når vi taler fritter. Både de store, små, tynde, tykke, krøllede, runde, bådudgaven, de sunde bønnefritter  (hahahha det er jo ikke fritter!), de riflede, de lange, de korte – you name it, I’ve tasted them!

Jeg har sågår tattoveret min yndlingspise – cheeseburger og fritter – på min ankel. Se dét er dedikation til en spise. Og selvom pizzaer har mit hjerte nær, så blev jeg helt og aldeles overvundet, da vi fik de polentafritter på bordet. Bum. Færdig. Fritter er bare. En sprød skorpe, ikke alt for hård, men heller ikke alt for blød, med et perfekt afstemt blødt indre, hvis varme køles ned af den dertil hjemmelavet aioli, så temperaturen opnår perfekt afstemning inden biden af fritten tages. En bid, der er en tur i helvede værd. Yes. There I said it. Fritter er så gode, at de må være syndige! Det er jeg overbevidst om. Og polentafritter er sgu også go’kendte!

Gorm’s pizza har derfor min anbefaling, og har du endnu ikke fået slået et smut forbi, hvad venter du så på? Pizza og fritter kan vi spise altid. Altid blev der sagt.

Lidt om at føle sig Beautified

Nå. Ovenpå det sidste indlæg herinde tænker jeg, at vi skal have lidt noget mere letfordøjeligt. For hold da op det var tungt at dele det sidste indlæg. Jeg blev til gengæld mødt af en bølge af omsorgsfulde kommentarer og helt ærligt ikke… det havde jeg slet ikke regnet med. Men I er satme så søde og dejlige mennesker, og der er efterhånden opbygget en virkelig dejlig atmosfære herinde. Det kan jeg takke JER for, der læser med. Uden jer ville det slet ikke være det samme altså. Tænk at sende en masse kedelige følelser ud i cyberspace og så få en masse kærlighed tilbage fra jer. Tak søde mennesker. Jeg tror, at jeg vil fortsætte med at dele den slags indlæg, hvor jeg virkelig viser, hvem jeg er. For det er godt og sundt tror jeg. Både for mig og måske for nogle af jer, der kan vide, at andre mennesker også sidder med komplicerede følelser, og at alt ikke altid bare er godt. Som sociale medier ellers har en tendens til at formidle.

I dag vil jeg dog, som skrevet, dele et indlæg af noget mere fornøjelig karakter. Jeg var nemlig til et bloggerevent i sidste uge hos min fantastiske skønhedsdame Beautified og hendes ligeså skønne naboer Tine Balle & Team Hairstudioe.

Her blev en håndfuld udvalgte bloggere forkælet til op over begge ører! Vi fik bl.a. lavet forskellige behandlinger hos Beautified, og vi fik stylet hår af de dygtige frisører.  Jeg fik en shellacbehandling, hvor jeg valgte den klassiske røde farve Wildfire. Den går til alt, og jeg er vild med den smukke, dybe røde farve. En omgang shellac holder mindst 14 dage på mine fingre. Det selvom jeg har et arbejde, hvor jeg nogle gange skal tage fat, at jeg træner og ellers laver hverdagsting. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor lang tid shellac holder, men jeg vil sige mindst 14 dage, hvor jeg overhovedet ikke behøver tænke over, hvordan mine negle ser ud. For de er bare velplejede og smukke.

Da vi gik fra eventet fik vi en KÆMPE goodiebag med hjem. Den var fyldt til randen, bogstavelig talt, med en masse lækre skønhedsprodukter. Jeg elsker at dulle mig. Selvom min udgave af at dulle mig op, mest består i at holde min rud ren og pæn, sørge for mine negle, bryn og vipper og give mit hår gode behandlinger. Jeg er ikke sååå meget for at plastre alt for meget makeup i ansigtet. Jeg er nok bare mere til det naturlige, clean og rene look. Og så betyder det ret meget, at bunden aka. min hud, hår og negle er velplejet og smukke.

Mine bryn og vipper sørger Beautified for altid er on spot. Prøv at se dette billede, hvilken transformation mine bryn er undergået siden jeg begyndte at lade Beautified ordne dem. Det er næsten.. ej okay.. det ER faktisk pinligt, hvordan mine bryn så ud dengang. Jeg var en af dem, der plukkede dem helt tynde, så det nærmest kun var et hår der sad efter det andet. Heldigvis røg jeg aldrig med på den trend, hvor vi skulle barbere brynet helt af og tegne det op. I dag er mine bryn nogenlunde kraftige, og jeg tegner dem ikke op eller bruger bryn”pudder” for at holde dem. De får noget gel om morgenen, så de sidder i løbet af dagen, men det er det eneste jeg gør ved dem nu.

Anyways… Det var lige en lang brynsnak. Jeg vil faktisk vise jer nogle af de produkter vi fik med hjem fra Beautified, og så vil jeg give min anbefaling til mine yndlings af dem. For jeg har nemlig allerede prøvet nogle af dem.

Mit aboslut favoritprodukt og mærke er ansigtsmasken fra Miqura. Miqura er produkter produceret på 100% naturlig silke. Det lyder ret vildt ikke? Det er det skam også. Og det virker! Jeg har testet to sheetmasker og deres silkcocoons. Maskerne er helt geniale, for man skal ikke tørre noget af bagefter.

Det er en maske, man lægger på ansigtet og lader side, indtil produktet er trukket ind i huden. Så fjerner man masken, hvor produktet sidder på, og skal ellers ikke gøre mere. Det er altså ret smart, at man ikke bagefter skal stå at tørre masken af, men at den bliver absorberet ind i huden. Inden jeg brugte masken, brugte jeg deres silkcocoons også. Det er små gule dutter, man lægger i varmt vand indtil de er bløde, (de er hårde når de er tørre), og så tager man dem ellers på en finger og peeler bare derudaf ligeså længe man orker. De kan bruges 4-5 gange, hvilket er ret godt i betragtning af, at de kun koster 25,- Det er ret meget peeling man får for prisen.

Et andet produkt fra goodiebag’en er ovenstående pincet. Den er fra den kendte “brynmand” Kenny Anker, og kan erhverves hos Beautified.  Den er G-E-N-I-A-L! Nu får jeg ordnet mine bryn hos Beautified, men når der indimellem kommer nogle afstikkere, eller jeg har bryn, der stikker ud, så er denne pincet altså klart mit foretrukne værktøj. Den knækker ingen hår, som mange pincetter ellers gør, og den trækker håret ud nærmest uden, jeg mærker det. Jeg brugte den så sent som i dag inden jeg tog afsted til en koncertaften på Kansas City.

Det sidste produkt jeg vil smide en anbefaling efter i denne omgang, er den mest uundværlige barberskum i verden. Den hedder ShaveSafe, og er en let skum. Hvis du har tendens til irriteret hud og hårsække efter barbering, så er denne skum din redning. Den er både til mænd og kvinder – produkter selekterer ikke på den måde. Så den kan altså bruges overalt på kroppen. Jeg kan slet ikke undvære den nu. Den har en let og ren duft, og ingen syntetiske farver eller usunde ting i sig.

Udover de anbefalede produkter i dette indlæg, fik vi også en masse lækkert til neglene. Bl.a. en Vinylux lak, der holder sindsygt godt. Den har jeg på tæerne i øjeblikket. Eller.. altså.. på mine tånegle ikke? Derudover en lækker håndcreme fra CND, og en god neglefil!

Det er simpelthen så luksus ikke kun at blive inviteret (og være med til at arrangere også) til disse bloggerevents, men også kunne gå hjem med en trillebørfuld lækre produkter. Især fordi jeg kan teste dem og give mine anbefalinger videre af de bedste produkter.

Nu vil jeg smække min Mac sammen. Jeg sidder faktisk allerede på Kansas City og overværer lydprøver, men kunne lige få det sidste med til dette indlæg inden aftenens koncerter går løs. Kan I have en skøn weekend derude ♥ Og pisse, mange tak fordi I gider læse med.

Derfor havde jeg ikke mascara på i en hel uge

Jeg er typen, der har mascara på næsten altid. Med undtagelse om søndagen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan gå udenfor en dør uden makeup. Det ved mange af mine veninder også. Jeg bruger faktisk heller ikke særlig meget makeup. Jeg har f.eks. aldrig fattet øjenskygge, og selvom det helt sikkert ville kunne gøre en signifikant forskel for især mine looks om aftenen, så har jeg bare aldrig brugt det.

Det vigtigste for mig har altid været en pæn og clean hud, mine bryn og vipper. Jeg har også før i tiden brugt læbestifter ret meget, men det er desværre gået lidt ned af bakke igen. Det skal jeg lige begynde på igen, for når jeg ikke bruger øjenskygge, vil det være oplagt at have lidt mere fokus på læberne.

Hver morgen bruger jeg derfor en god creme, concealer, puder og mascare. That’s it. Verdens mest simple morgenrutine. Som jeg ELSKER. Jeg er heldigvis blevet velsignet med en nogenlunde fin og ensartet hud, og har aldrig lidt af acne eller større udbrud, så på den led er det ret nemt for mig. Nogle gange hopper jeg også pudder over. Jeg bruger næsten aldrig foundation, da jeg synes det lidt er overflødigt.

Men, men, men. Alt er ikke godt her i mit ansigt.

For mine vipper er på det nærmeste gennemsigtige. De er SÅ lyse, og faktisk også ret korte. På billedet kan du se mine helt naturlige vipper øverst. Så medmindre jeg vil ligne en nyopstået fra graven, (eller i hvert fald en meget udtryksløs person), så skal jeg altså gøre noget ved mine vipper. Mine bryn bliver i øvrigt også farvet jævnligt og rettet hos Beautified, og der har jeg virkelig gennemgået en proces, fra meget skæve og tynde øjenbryn til smukt formet og velplejede øjenbryn.

Mine vipper plejer jeg hverken at bukke eller gøre noget ved. Jeg lægger kun mascara. Det er ikke fordi, jeg ikke vil bukke dem med en vippebukker. Jeg har bare ikke rigtig tid om morgenen. Jeg er nemlig typen, der klart vælger søvn fremfor ekstra tid foran spejlet. Sikkert til andre menneskers store fortrydelser, men så er jeg i det mindste ikke morgengnaven og det er også værd at tage med i overvejelserne.

Men for en uge siden fik jeg lavet ‘lash lift’ hos Beautified, og det har fuldstændig ændret min rutine om morgenen. Ej okay, SÅ drastisk har det heller ikke været, men det har gjort en kæmpe forskel for, hvordan og ikke mindst, hvor hurtigt jeg kan lægge min mascara. Og den sidste uge havde jeg slet ikke mascara på. Ikke en eneste dag. Det var fandme lækkert!

Jeg fik farvet min vipper samtidig, og hvis du har lyse vipper, så er det en kæmpe fordel at få dem farvet fra tid til anden. Jeg behøver faktisk slet ikke mascara pga. farven nu. Selve mit lash lift og vippefarvning var nok til at give mig et endnu mere markant og smukkere vippelook, end fra min normale mascara. Det var virkelig dejligt bare at kunne stå op om morgenen, og næsten ikke bruge noget tid foran spejlet. For ikke at nævne, at jeg kløede mig lystigt i øjnene hele dagen uden at tænke på at tvære makeup ud. Det var virkelig dejligt!

Hvis du ikke ved, hvad lash lift er, så er det et naturligt buk på dine egne vipper. Så slipper du for at bruge vipperbukker, (der i øvrigt slider meget på dine vipper), og vipperne bliver SÅ smukt buet! Det holder ca. 6 uger, så det er alligevel en rum tid, hvor du slipper for at skulle bakse alt for meget med mascara. Det bliver nemlig en del lettere at lægge på med et lash lift!

Denne uge har jeg så haft mascara på, og det gør nemlig også en kæmpe forskel når man lægger mascara! Mine vipper er VILDT flotte. Skal jeg selv sige det. Men det kan du også vurdere på før/efter-billedet i dette indlæg. Det er ret vildt at kunne have så gennemsigtige vipper ikke? Jeg er meget neutral når mine vipper bare er helt naturlige. Hvilket selvfølgelig også har sin charme, men det er sgu også ret kedeligt. Billedet er taget lige før og lige efter behandlingen, så min hud er lidt rød omkring øjnene, men der er en tydelig forskel på to billeder. Mine vipper har fået et buk, så de buer meget mere opad og udad og farven gør, at jeg rent faktisk kan se mine vipper nu. Er det ikke vildt!?

 

Behandlingen er modtaget som gave af Beautified
// Indlægget er selvfølgelig udtryk for mine egne holdninger
(alt andet ville være fjollet ikke?)

Hvorfor kan mit hår ikke altid side sådan? (+ tip til en give away)

Wauw. Hold da nu op. Sikke en respons jeg har fået på mit indlæg den anden dag. For pokker, hvor er I søde derude. Jeg havde slet ikke regnet med den tsunami af kærlighed, der fløj min retning. Jeg tænkte faktisk mest af alt, at jeg ville forklare situationen som den er lige nu. Også fordi bloggen jo er det sted, hvor jeg kan dele mit liv – også de mindre fede aspekter af det. Jeg havde slet ikke regnet med, at I ville sende så mange søde ord tilbage i min retning. I er virkelig nogle skønne mennesker, der sidder derude bag skærmene. Hvis ikke der er nogen, der har sagt det til jer, så hører I det fra mig nu. TAK. Tak for den overvældende forståelse og medfølelse fra jer alle i går. Det var virkelig rart. At side og læse alle jeres kommentarer føltes som at vælte bagover i en kæmpe bunke af silkebløde fjer. I gør det sgu godt altså.
Jeg kommer nok til at dele noget mere om, hvordan jeg har det og hvordan hele processen foregår når ti mennesker går fra hinanden efter seks år sammen. Det er ikke nemt kan jeg hilse at sige.

Lige nu vil jeg dog dyrke lidt forfængelighed og fortælle mere om en dag i sidste uge, hvor jeg sad hårmodel for frisør Tine Balle & Team Hairstudio.

I sidste uge brugte jeg nemlig en eftermiddag efter arbejde på at bliver smukseret efter alle kunstens regler. Tine fra Tine Balle & Team Hairstudio havde spurgt, om jeg ikke ville side model til noget hårstyling som de skulle bruge billeder af. Det ville jeg rigtig gerne for udover at kunne hjælpe Tine med nogle billeder, så var det en god mulighed for mig at se, hvordan andre ville og kunne style mit hår.

For true be told, så er jeg RET triviel og ordinær, når det kommer til at style mit hår. Det kommer mest af, at jeg forsøger ikke at slide det alt for meget. Men at gå fra at glatte og skamafblege det for nogle år tilbage til i dag, hvor jeg næsten ikke redder det, er måske alligevel lidt for drastisk en nedskæring på mine håroplevelser.

Jeg er også bare fantasiløs når det kommer til at style mit hår. Jeg synes det tager hundrede år, og resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Så ender det med at jeg alligevel bare lader det hænge løs. Eller som et meget brugt og klassisk alternativ; sætte det op i en fyldig knold på toppen af baghovedet. Det er også bare så trivielt. Så jeg tænkte, at jeg netop kunne få noget inspiration til sådan en oplevelse som hårmodel.

Det var Tine selv, der stylede mit hår og lagde makeup på mig. Jeg følte mig virkelig som en hollywoodstjerne på vej til den røde løber, da jeg så mig selv i spejlet bagefter. Det var ikke fordi jeg havde meget mere makeup på, end til daglig, men alligevel følte jeg mig meget sminket. Ih jeg elsker ordet sminket og sminke haha. Det minder mig om mit teenage-jeg, der eksperimenterede med sminke – ikke makeup.

Jeg fik at vide af flere, at min sminke var super fin, og at det slet ikke var for meget til mig. Måske jeg bare skal til at dyrke det noget mere? Ikke lade mig skræmme af at eksperimentere lidt med det.

Håret var en helt anden sag for mig. Stylingen var jeg helt vild med, og de store og bløde krøller er mit ønskehår. Kunne jeg bare have det til hverdag ville min hårlykke være gjort. Mit hår har nogle store fald naturligt. Det er i hvert fald ikke helt glat overhovedet. Men det er som om, at det ikke kan bestemme sig for, hvor meget af håret, der skal have det her fald. Nogle steder har det ret mange bølger og store fald, mens det andre steder er ret glat. Jeg har vist også opgivet at finde mening i det, men måske jeg skal forsøge at style det lidt mere til hverdag og prøve at dyrke bølgerne frem på en eller anden måde.

Jeg har ikke prøvet at blive klippet eller få ordnet hår hos Tine Balle, men jeg har hørt meget godt om hendes kompetencer som frisør og også om de ansatte hun har. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de helt sikkert er rigtig dygtige derinde. Tine kan i hvert fald også finde ud af at style hår, og jeg ærgrede mig over, at jeg bare skulle hjem og ligge på sofaen bagefter.

Jeg har smugkigget ind hos Tine Balle & Team Hairstudioe et par gange fordi Beautified har lokaler lige ved siden af (og der kommer jeg en del haha!) så jeg kendte godt lidt til salonen.  Hvad synes I om stylingen? Er det noget jeg skal dyrke i en mindre grad til hverdag?

Lige nu har Beautified og Tine Balle & Team Hairstudioe en konkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en olaplexbehandling til dit hår OG en shellacbehandling til dine negle. Du kan være med lige her. Det er en perfekt selvforkælelse til at starte året på.