FRISKE FORÅRSRULLER // SUND OG NEM AFTENSMAD

Her i varmen trængte vi den anden dag til en lidt kølig udgave af de traditionelle forårsruller. Jeg lavede derfor vores go-to ret når det skal være nemt, billigt og sundt – friske forårsruller eller vietnamesiske forårsruller.

IMG_1131 IMG_1134 IMG_1137Det er bare SÅ nemt at live disse. Det mest essentielle du skal bruge er rispapir – det kan du efterhånden købe i de fleste større dagligvarebutikker. Vi køber det ved Bazar Fyn i Odense, hvor det er ret billigt.

Fyldet bestemmer du egentlig selv – jeg er selv rigtig glad for en slags for blandet salat, avokado, rejer, kylling, laks,  agurk, peberfrugt, en form for natural friskost, chilimayo – det er virkelig kun dine smagsløg, der sætter grænserne for, hvad du kan rulle i disse forårsruller.

Jeg er selv glad for soya eller teriyaki til dyppelse, men det er jo smag om behag, om man overhovedet vil bruge noget dyppelse.

En sund, nem, velsmagende ret, der er perfekt til de varme sommerdage! Nogle, der har prøvet at lave det selv, og evt. har andre ideer til indmad?

Jeg er lige gået på (tidlig) weekend, og vil nu få klaret en masse ærinder inden jeg får besøg af familie fra Sjælland i morgen. Dét glæder jeg mig til! Rigtig god weekend derude!

SUNDERE HYLDEBLOMSTOPSKRIFT OG DRINKSDISPENSER I BRUG

Ovenpå det lidt tanketunge indlæg i går kommer her et, der gerne skulle kunne glide lettere ned.
I dag er dagen nemlig gået med en stribe af trivielle og lavpraktiske gøremål. Træning, en tur i IKEA efter en lille parasol til altanen og indkøb af oksekød til det smarte og og ganske maskuline køkkenudstyr jeg gav Casper den anden dag. En Stuff It Burgerpresser.  Hold nu op, det er en smart fidus. Den gør det nemt og bekvemt at få fyld i din burger. Vi valgte selvfølgelig ost! Det er man altid sikker på virker til de sarte smagsløg.

Men dagen i dag var også tidspunktet, hvor den fine drinksdispenser fra Kilner blev afprøvet i alt sin pragt og glorie. Og den er underlyndeme smart! Vi lavede en dejlig saft af det hyldeblomstsaft jeg producerede i weekenden. (Det er altså oppe over, hvis du selv skal nå det, og det skal du. For hold kegle det er lækkert!). Saften kom i den fine dispenser, og det er nu praktisk at kunne lave en røvfuld af gangen. Så husker jeg hvert fald at få drukket de to liter man mindst skal indtage om dagen. IMG_0976{Fyldt med lækker hyldeblomstsaft, appelsiner og lime}

IMG_0978 IMG_0982

Vi rykkede hele baduljen ud i haven, hvor solen skinnede så pragtfult og jeg kunne fordybe mig i speciale imens jeg nød både vejr og smagsløg, der blev kildet af sødt og surt fra den hjemmelavede saft.

Jeg har søgt inspiration på nettet til en opskrift, men har faktisk blandet lidt forskellige og selv tilføjet ingredienser også. Jeg synes nemlig, at de helt traditionelle opskrifter er fyldt med ret meget sukker. Og hvis jeg kan skære ned på sukkeret og erstatte det med andet, så gør jeg det altså.

Størstedelen af sødmen i drikken kommer derfor fra stevia. Kun 1 deciliter sukker brugte jeg. Men jeg kan også godt lide, at det er en “voksensaft” om man vil. At den er lidt sur og ikke alt for sød. Smagen af hyldeblomst trænger på denne måde også virkelig igennem. Her kommer derfor en (lidt på gefühlen) opskrift jeg endte med et bikse sammen og bruge.

{SUNDERE HYLDEBLOMSTOPSKRIFT}

INGREDIENSER
Ca. 30 buketter hyldeblomst
Ca. Halvanden til to citroner (gerne økologiske for de skal ligge og trække sammen med hyldeblomsterne)
Ca. Halvanden deciliter stevia
Ca. En deciliter sukker
Ca. 1,5 liter kogt vand
Atamon 

FREMGANGSMÅDE
Skyld hyldeblomsterne let, og klip hovederne af buketterne så du får mindst mulige stængler med.
Find en gryde eller skål af passende størrelse og placer både hyldeblomster og citroner (skåret i skiver) i gryden. Hæld stevia og sukker over. Kog vandet og hæld over blomster, citroner, stevia og sukker.
Lad det nu trække 3-4 dage i køleskab. Rør gerne rundt et par gange om dagen i mikset.

Filtrer saften fra efter det har trukket. Jeg brugte et rent viskestykke. På den måde er du sikker på at få mindre partikler siet fra. Tilføj nu ca. 1. spsk. atamon til saften. Dette er konserverende og gør at saften holder længere. Jeg skoldede den flaske jeg brugte til saften og rystede også den med en sjat atamon. Atamon hæmmer skimmel og bakterier og virker bedst i f.eks. marmelade og saft. Det er derfor en rigtig god ide at bruge – især når denne opskrift ikke har særlig meget sukker – og derfor ikke særlig meget naturligt konserverende.  

Det er faktisk ret nemt. Og man får en lækkert, hjemmelavet og frisk produkt ud af det. Som du ved præcist, hvad der er puttet i.

Har du prøvet at lave hyldeblomstsaft og følger en specifik opskrift?

CAPRESE AKA. TOMAT, OST OG BASILIKUM

tomat5Verdens nemmeste, og efter min mening en af de lækreste, salater du kan lave, er en Caprese salat. Det er såre simpelt. Tomat, der bliver skåret i skiver, frisk mozzarella der bliver skåret i skiver, frisk basilikum og nogle dråber god olivenolie dryppet ud over. Her ar jeg dog undladt olien, for fy for pokker, der er mange kalorier i sådan en karl. Og helt ærligt – så vild er jeg heller ikke med olivenolie. tomat4Her er salaten anrettet som en lille hors d’oeuvre inden vi gik ombord stegte kyllingelår! Der er altså ikke noget mere sommerligt end en sådan salat. Det er friske råvarer det hele og intet skal som sådan tilberedes. Så bliver det heller ikke nemmere. Jeg er typen, der spiser tomater som æbler. Jeg elsker tomater. Og jeg elsker ost og basilikum. Man skulle næsten tro, at denne ret var lavet med udgangspunkt i mine smagsløg. tomat3 tomat2 tomat1Mums filibaba!

Denne lørdag går stiafsted med arbejde, en tur i Cafébiografen og forhåbentlig lidt drinks til at runde lørdagen af med. Og måske i morgen en lille tallerken caprese.

JUICER DEN LIGE

Jeg har i lang tid gået og tænkt på at anskaffe mig en juicer. Men hold nu kæft de er dyre! Og hvad så, hvis det alligevel ikke rigtig var noget det der med at juice alting. Så ville det være en ret dyr måde at finde ud af det på. Men så en dag havde Netto sgu en juicer til salg. Til 200 kr. Dét kunne budgettet lige overkomme, og den er flittigt blevet brugt siden!

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan alle de dersens dyre og fancy juicemaskiner fungerer, men jeg er rigtig glad for den her fra Netto! Den gør sgu det den skal – laver juicer!

Jeg har lavet SÅ mange juicer siden den kom ind ad døren, og jeg elsker at starte morgenen med en frisk juice. Derfor vil jeg dele nogle af mine go-to opskrifter, hvad angår juice.

IMG_0097

Jeg er især glad for at spice min juice op med ingefær! Mums! Det er man formentlig enten tilhænger af, eller ej. Men jeg er klart tilhænger! Derudover har jeg altid æbler, appelsiner, gulerødder og rødbeder liggende i skabet eller på køl.

IMG_0087

De fine stribede sugerør gør det heller ikke mindre sjovt at lave juicer. For det skal selvfølgelig til for at kunne drikke juice. Jeg køber mine på ebay – som dem lige her. 

IMG_0101
IMG_0103
IMG_0108
IMG_0118

IMG_0120



OPSKRIFTER

Disse “opskrifter” giver til et mellemstort glas juice. Jeg smider altid isterninger i glasset, så den bliver helt kold, og det optager selvfølgelig også noget plads.

BEETROOT AND CARROT MIX:
Én rødbede, to gulerødder, et æble, 2 cm ingefær. Når du bruger rødbede skal du være opmærksom på, at det for det første farver af pokkers til! Derefter så er smagen meget overdøvende, så kan du ikke lide rødbede normalt, vil du ikke kunne lide det i en juice.

ONLY ORANGE:
Appelsiner, appelsiner og appelsiner! Møg lækkert med en friskpresset appelsinjuice.

GREEN AND ORANGE:
To appelsiner, to æbler og to stænger bladselleri. Smager rigtig friskt, med en skarp smag af bladselleri. Evt. byt bladselleri ud med ingefær. Det er også super lækkert.

GO VEGGIE:
To stænger bladselleri, en rødbede, to gulerødder, et æble og ingefær efter smag. En sund og nærende juice, der både mætter og smager godt.


 


Mulighederne er altså uendelige! Jeg er helt klart mere til de frugtede juicer end de grøntsagede hæh. Men det er jo en smagssag, og man kan prøve sig frem i en uendelighed. Jeg har altid appelsiner, æbler og gulerødder liggende i køleskabet. Så de er kolde og friske til juicen.

Andre derude, der er blevet glade for selv at juice den? Og evt. har nogle gode opskrifter de vil dele? Jeg vil meget gerne prøve nogle nye smage!

 

 

APROPOS LÆKKERT HÅR EFTER TRÆNING

Jeg skrev den anden dag nogle fifs til, hvordan du selv kan gøre meget for at holde dit hår lækkert og sundt. Bl.a. også hvordan jeg selv behandler mit hår efter træning, hvis det ikke skal vaskes. Den udfordring er jeg altså ikke den eneste, der har stået med. Trine, der er ophavsmand til bloggen Trine’s Wardrobe, har netop udgivet en dry shampoo, der er specielt udviklet til at bruge efter træning.



ProductPage_350x262

Den kan købes lige her online,  men kan også fåes i Matas’ fysiske butikker og i Sephora. Det kunne være, at det skal være en investering når min nuværende dry shampoo løber tør.

Er der nogle, der allerede har stiftet bekendtskab med den?

FÅ SUNDT HÅR – SÅDAN!

Jeg var til frisøren i onsdags som jeg skrev om her. Mens mine lokker blev inspiceret af frisøren, fik jeg nogle tips med undervejs til at gro og få det sunde og lange hår som jeg drømmer om. Dem tænkte jeg, at jeg ville dele herinde, så andre også kan få gavn af dem. Der findes SÅ mange gode råd til, hvordan man skal behandle sit hår, at det næsten ikke er til at finde ud af. Men min søde frisør Mathias fortalte præcist, hvordan du skal gøre! Og Mathias har styr på det kan jeg fortælle dig. Han brugte ca. 10 min på at rode rundt i mit hår og studere det som en lille abe, der leder efter lus. For han interesserer sig meget for hårstruktur og sundhed. Hans råd er derfor bestemt værd at tage med.


HÅR


7 tips som dit hår vil være dig taknemmelig for at prøve!

^Uanset hvad du plejer dit hår med, så er det bedst, hvis dit hår er fugtigt/håndklædetørt når du gør det. Når håret er fugtigt af vand, vil skællagene på hårstråene være mere åbne end normalt. Dette betyder, at din balsam eller hårkur bedre kan trænge ind, behandle og derefter lukke skællagene igen. Det er nemlig hvad balsam/hårkur bl.a. gør – lukker skællagene. Skællagene på tørt, kruset og ødelagt hår er ofte mere “åbne” end normalt. Når skællagene er lukkede, vil håret være skinnende, smidigt og se glansfuldt ud.

^Håret kan trække næring i ca. 15 min. Det betyder, at efter 15 min kan håret simpelthen ikke optage mere fugt og behandling. Derfor kan det være omsonst f.eks. at sove med hårkur i håret. Det er heller ikke særlig sundt for hovedbunden, at være fugtet hele natten.

^Når du bruger balsam eller hårkur kan du sagtens fordele det i hele håret. Grunden til, at man ofte får at vide, at det kun er spidserne, der skal have behandling kan være fordi, at balsam/hårkur tynger håret. Dette betyder, at dit hår kan blive tungt og fladt, hvis du anvender behandling i hele håret. Men håret/hovedbunden tager altså ikke skade af at få behandling.

^Brug kokosolie i dit hår som hårkur. Dette tip har jeg læst flere steder, men altid med mange forskellige fremgangsmåder. Så er det altså svært at finde ud af! Jeg fik dog af vide, af Mathias, præcist hvordan kokosolie skal bruges i håret.
Vask dit hår to gange og tør det let med et håndklæde. Herefter påfører du kokosolien i dit hår. Start fra spidserne og arbejd dig op igennem længderne. Lad olien virke i ca. 15 min. Påfør balsam i håret og skyl derefter håret rent igen for både balsam og olie.

^Jeg forsøger at vaske mit hår kun ca. 2. gange ugentligt. Men uanset om du vasker det eller ej, så er det en god ide, at anvende balsam hver eneste gang du er i bad eller dit hår bliver vådt. Også selvom du ikke vasker det.

^Jeg træner relativt tit, og her pibler sveden altså frem i mit ansigt og hårgrænsen. Men jeg undgår som skrevet helst at vaske mit hår mere end to gange om ugen. Jeg fik dog et rigtig godt tip fra en tidligere frisør til at “ordne” håret efter sådan en omgang træning, hvor håret ikke bliver vasket. Føntør håret tørt og brug en dry-shampoo. Det virker super fint for mig, og er klart at foretrække frem for at skulle vaske hår måske 6 gange om ugen! Det har hovedbunden (og håret) ikke godt af.

^Jeg prøver at få langt hår. Jeg synes det er så flot med langt løst hår. Gerne med lidt krøller i. Men det er faktisk ikke særlig godt for håret, konstant at rende med det løst. Det er faktisk bedst, at samle håret i en fletning. Når jeg træner sætter jeg som regel mit hår i en høj hestehale, men nu er jeg begyndt at flette hestehalen. Dette gør jeg fordi håret på den måde er samlet mere end det ville være, hvis det fik lov til at flagre rundt i hestehalen. Med en fletning er det kun få cm af håret, der “hænger” løst. Det er også sundest for håret, hvis du om aftenen fletter det i en løs fletning når du skal sove. På denne måde ligger du ikke og roder rundt på dit hår, og spidserne forbliver samlet.


Jeg håber, at du kan bruge nogle af de ovenstående råd omkring hårpleje. Hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis løsningen for dig og dit hår. Der findes så mange forskellige slags hårstrukturer, men disse råd mener jeg kan bruges til alle slags hårtyper.

Ligger du selv inde med det bedste hårtip i verden, så del endelig! Alle beauty-tips modtages med (bløde) kyshænder!

 

HJEMMELAVET FOCCACIA – PERFEKT SØNDAGSPROJEKT

I går lavede jeg foccacia brød. Det har jeg haft lyst til længe, da jeg hver eneste dag er ude og snuse til vores friske rosmarin i vores altankasse. Det er simpelthen SÅ lækkert, at kunne have krydderurter selv.

Det er et perfekt weekendprojekt, men nu er lørdagen ligesom gået. Så nu kan det blive dit søndagsprojekt. Det er super nemt, og det smager absolut fantastisk!

IMG_9990 IMG_0002 IMG_0004 IMG_0006


Jeg har fuldt lidt af denne opskrift. Men har suppleret selv. Min opskrift er derfor således:

Dej:
1 kg hvedemel
300 gram durummel
1 liter lunket vand
50 gram gær
2 spsk. flagesalt (jeg asede flere forretninger rundt efter flagesalt, men lidt grovere salt kan altså også bruges. Bare ikke fint salt!)

Gæren smuldres i det lunkne vand, og så blandes hele molevitten ellers sammen. Jeg er heldig at have en (gammel, men funktionsdygtigt) bagemaskine, for det bedste er altså, hvis dejen bliver blandet stille og roligt i ca. 30 min. Alt den æltning skulle eftersigende være rigtig godt for dejen, og gøre at den hæver flot på trods, at det er en lind dej. For dejen skal nemlig snildt kunne hældes ud af skålen, og skal altså IKKE se ud som en normal brøddej. Har du ikke en bagemaskine kan du med fordel bruge kødkrogene på en håndmikser, og for håndmikserens skyld måske nøjes med at ælte halvdelen af tiden.

Når dejen er æltet skal den hvile i skålen for at hæve i ca. 30 min. Herefter hældes den i en bradepande.

Jeg brugte en almindelig bradepande til at bage dejen i. Panden sprøjtede jeg med bageolie inden, så brødet let ville give slip. Nu skal dejen igen hæve 30 min. Herefter kan du gå amok i toppings!

Topping:
Jeg elsker rosmarin, så det bruger jeg med løs hånd. Det trykkes let ned i dejen.
Ost efter præferencer – jeg brugte en helt almindelig skæreost skåret i små tern. Disse trykkes godt ned i dejen.
Oliven. Efter en anbefaling fra min specialemakker købte jeg friske oliven på torvedag i dag, og disse måtte altså også i noget af dejen. Det var oliven i fennikellage og de smagte så godt! Jeg pillede stenene ud, og skar dem i mindre stykker og disse trykkes også godt ned i dejen.
Salt. Jeg skærer altså lidt ned på salten ifht. den opskrift jeg følger, og bruger kun knapt en spsk salt spredt ud over hele dejen. Salt er godt at bruge i mad, men det er altså ikke særlig sund. Så her spares lidt.
Olie. Foccacia fortener en rigtig god olivenolie. Men også her skærer jeg altså ned på mængderne. Jeg brugte ca 1/2 deciliter olie, der ligesom salten, skal spredes ud over dejen. Jeg brugte en bagepensel til at sprede olien ud over hele dejen, så den ikke ligger i små søer.

Bagetid: ca. 35 min ved 230 grader varmluft indtil overfladen er let gylden.

Brødet er lækkert til f.eks. en omgang italiensk pastaret, eller som sandwichbrød. Det er nu også ret lækkert bare at gå og nippe af i løbet af dagen. Indtil man skammer sig. For det er virkelig lækkert!

LÆKKER OG NEM SOMMERMAD

Sommeren er altså snart på vej. Siger de kloge hoveder i hvert fald. Vejret – not so much!
Alligevel fandt vi det meget passende den anden aften med en nem sommermad. Og et glas rosé.


SOMMERMADCasper biksede en hurtig salat sammen. En tunsalat, der blev serveret på ristet grovbrød og med et koldt glas rosé. Mums.
IMG_9978Vi er ret gode til at lave mad på slum, så en decideret opskrift har jeg altså ikke. Men en fremgangsmåde og ca. mål har jeg. De er som følger:


Tun som du lyster
2 % græsk yoghurt
Light mayonnaise
En blandet salat (evt. rucolla)
Tomat (eller andre grøntsager du kan lide)
Limesaft


Wupti og du har en lækker, billig, sund og frisk tunsalat. I stedet for et glas rosé kan man jo vælge et glas saft – så bliver den rigtig sund! Perfekt til weekendens frokost eller aftensmad.
IMG_9980

SUND & NEM SNACK MED HYTTEOST

healthysnack


Jeg vidste ikke før i tiden, hvor lækkert hytteost kunne blive. Det er i sig selv en udmærket spise, men tilsat lidt pesto og lagt i en halv snackpeber, så bliver det altså virkelig lækkert! Noget af vores mad har i dag bestået af denne tallerken af lækre snacks. Det er rigtig nemt, billigt og ligetil. Og så er det SÅ frisk, at det halve kunne være nok. Hermed et fint lille snacktip givet videre!


Ved siden af de lækre snacks ligger min vandflaske, som jeg forsøger at være god til at fylde disse dage. Jeg er generelt for dårlig til at drikke nok vand, men med denne stående i køleskabet fyld med en skive citron og altid koldt vand, så går det lidt nemmere.

Dagen i dag er gået med en rigtig lækker træning af de små ben, efterfulgt af en ordentlig omgang rengøring herhjemme, luftning af basserne og lidt arbejde.

Håber at du har fået en ligeså god start på ugen.

 

DADELKUGLER – HOW TO

Jeg havde i går lovet Casper at lave lidt “snacks” som han kunne spise post-workout. Vi har i en uge haft en kasse med dadler stående, og det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk lavede dadelkugler ret meget på et tidspunkt. Men det var altså stadig så lang tid siden, at jeg måtte finde en opskrift frem. Selvom der nu ikke er så meget ved at lave dadelkugler. Det er såre simpelt. Især hvis du har en køkkenmaskine/stavblender til din rådighed. opskrift dadelkuglerDu skal bruge dadler, selvsagt, noget mørkt kakaopulver, kokosolie og mandler. Det er ret beset det. Så findes der utallige udgaver af forskellige varianter af disse kugler. Min grundopskrift tog udgangspunkt i Sundt Sødt, men jeg tog det ret meget på gefhülen, så det blev altså lidt på slum mht. mængden af de forskellige ingredienser. dadler og mandler forskellige ting IMG_8226IMG_8250Jeg lavede én portion med lakridsproteinpulver samt lidt almindelig lakridspulver. Og det var mums! Jeg lavede også en mindre portion med ingefær! Jeg rev noget friskt ingefær, og fordi jeg elsker ingefær så fik den altså ikke for lidt. Det betød så bare, at jeg to gange måtte nærmest vride “dejen” fordi saften for ingefæren gjorde det umuligt at trille kuglerne. Men de smagte godt! Og det ved vi jo alle, er det vigtigste!. mumsJeg ruller mine kugler (høhø) i hakkede mandler. Og det er altså også her ret meget nemmere, hvis du kan hakke mandlerne i en stavblender-ting. 
Så ryger kuglerne i køleskabet, og det er altså efter min mening bedst, hvis du opbevarer dem derinde. Men bare rolig – de optager ikke plads særlig lang tid! 

HJEMMELAVEDE FLØDEBOLLER//HOW TO!

IMG_8068


Ret tit når jeg er hjemme hos mine forældre, så skal der laves flødeboller. Jeg ved ikke hvorfor, at denne tradition er blevet til. Ud over at både min mor og jeg elsker at stå i køkkenet når det drejer sig om søde sager. Mad er vi ikke helt så vilde med. Altså vi spiser det gerne! Men det der med at lave det. Der er mine kompetencer ikke så stærke. Selvom jeg virkelig gør et forsøg på at blive bedre! Anyhoodles, så handler det i dag om hjemmelavede flødeboller. Det er faktisk ret ligetil med en sådan omgang. Så længe man følger opskriften til punkt og prikke. Der er ikke noget, der hedder “på gefühlen” når det drejer sig om tilblivelsen af søde sager. Følg opskriften, og du er home safe. Vi har efterhånden afprøvet en del opskrifter, og her kommer en hjemmestrikket opskrift med tips undervejs til de bedste flødeboller!


CA. 30 HJEMMELAVEDE FLØDEBOLLER 

Hvad du skal bruge:
Bunde:
Ca. 300 gram marciapan (her er brugt en økologisk, der var på tilbud i Brugsen!)
Skum:
150 gram æggehvide (vi brugte en økologisk på flaske)
300 gram sukker
1 deciliter helt almindeligt vand
Sprøjtepose+dyse
Overtræk:
Chokolade og evt. pynt

HOW TO

Bunde
Bag dine bunde i varmluft ved ca. 170 grader i 6 minutter. De skal være LET gyldne. Hvis de bliver for mørke, så bliver de alt for hårde at tygge i. Du skal synes, at de er for bløde når du tager dem ud af ovnen. De sætter sig.

Tip: Vi har efter afprøvning af flere forskellige metoder, fundet ud af, at den bedste måde at lave bunde på, er at rulle marcipanen ud, og derefter bruge en form til udstikning af bunde.  Du får ca. 30 bunde ud af 300 gram marcipan. Antal er selvfølgelig afhængig af, hvor tykke du laver dine bunde. (Se billede 1-3.)

Tip: Hvis du bruger en kagerulle af træ, eller andet materiale, hvor marcipanen hænger fast, så vikl husholdningsfilm rundt om rullen. Rul også marcipanen ud på bagepapir. (Vi klistrede bagepapir fast på bordet, så det ikke skøjter rundt). På denne måde undgår du marcipan, der klistrer fast. Derudover er det en rigtig god ide lige at sprede lidt flormelis ud på bordet, når du ruller marcipanen ud.

Skum
Vi pisker vores æggehvider i en bagemaskine. (Billede 5). Der kan det stå og passe sig selv. Hvis du bruger en håndpisker (og det har jeg også gjort, og det fungerer ligeså fint!), så skal du måske lige have lidt hjælp til denne del. Du skal piske æggehviderne indtil de er luftige, men endnu ikke er blevet til skum. Samtidig sætter du sukkeret og vandet over et blus på den højeste indstilling (billede 4). Hvis du har et (bolsje)termometer, kan du bruge det nu. Den smeltede sukkermasse skal nemlig være 121 grader.

Tip: Hvis du ikke har et termometer, så er en god regel at massen skal koge i ca. 2 minutter. Den må gerne være let gylden, men heller ikke mere.

Tip: Du må IKKE røre i sukkermassen! Meget vigtigt! Du skal bare hælde sukker i gryden, overhælde med vand og lade det stå indtil det koger.

Når sukkermassen koger, så skal det hældes langsomt ned i den luftige æggehvide, IMENS du pisker. (Billede 6-7). Det er her, at det er en god ide at være to, hvis du bruger en håndpisker. Så kan den ene piske (altså i æggehviderne!), og den anden kan hælde sukkermassen i.
Det piskes derefter i 15 minutter indtil det er fast. (Billede 8-9).

Hvis du vil tilsætte smag/farve til din skum, så kan du gøre det imens du pisker hele massen. Hvis du vil bruge forskellige smage/farver, kan du vente indtil du har pisket i 15 min for derefter at dele massen, og vende smag/farve i de forskelige portioner. (Billede 10-11).

Nu skal du starte på din chokoladesmeltning. Vi bruger en chokoladesmelter, men du kan ligeså snildt bruge et vandbad. For at få det helt rigtige knæk og fine kulør på chokoladen, skal du i gang med chokoladetemperering. Det er ikke for små børn. For dælen det er svært. Det er klart den største udfordring ved flødebollelavning. Imens du venter på, at din chokolade smelter og opnår den rette temperatur….

SÅ er du parat til at samle dine flødeboller! Find sprøjteposen frem og i med skummet! Så gælder det bare om at finde en “skum”-teknik, så dine flødeboller bliver lige som du vil have dem. På med skummet på dine bunde. Så må vi håbe, at skum og bundeantal passer sammen hæh! (Billede 12).

Nu står dine flødeboller parate til spisning. Næsten. For nu skulle chokoladen gerne være parat til at færdiggøre dine flødeboller. Her findes også forskellige teknikker.
Vi sætter flødebollerne på en rist, med bagepapir og en bageplade under. Så kan vi hælde chokoladen over hver enkelt flødebolle. Når alle flødebollerne er overtrukket med chokolade, og de er dryppet af, skal flødebollerne flyttes (evt. med en palet), over på et stykke bagepapir, for at køle af.

Du må IKKE sætte dine flødeboller i køleskabet, men stil dem et køligt sted.

Tip: Hvis du ikke har en rist til chokoladeovertrækning, kan du med fordel afprøve teknikken, hvor du “dypper” flødebollerne i skålen med chokolade, eller forsigtigt pensler dem.

Så skulle dine flødeboller gerne være lige til at sætte tænderne i! Mums!

God fornøjelse!

IMG_8001Billede 1 – udrulning og udstikning af bunde

IMG_8003

Billede 2IMG_8006 Billede 3IMG_8007Billede 4 – sukker og vand.
IMG_8009 Billede 5 – æggehvider piskesIMG_8024 Billede 6 – sukkermase hældes i æggehviderIMG_8026 Billede 7 – der skal piskes imens sukkermassen hældes i æggehviderneIMG_8033 Billede 8 – æggehvider og sukkermasse begynder at blive til skumIMG_8038 Billede 9 – skummet bliver mere og mere fastIMG_8040 Billede 10 – lyserødt hindbærskumIMG_8045 Billede 11 – i med sig i sprøjteposenIMG_8048Billede 12 – Næsten færdige flødeboller. Her med lakrids og hindbærsmag
IMG_8054 IMG_8058 IMG_8062Et voilà! Så har du hjemmelavede flødeboller. De koster mere, end hvis du køber den billige fra Netto. De tager bestemt længere tid at lave, end hvis du kører i Netto. De er heller ikke så ensartet som dem fra Netto. Men du har selv lavet dem! Du ved, hvad der er i dem, og smagen ER altså langt bedre end alle købe-flødeboller.

Nu vil jeg nyde en flødebolle uden at tænke på hverken kalorier eller den cheeseburger jeg spiste til aften! Rigtig god weekend derude, og hey; er der nogen, der har prøvet at fabrikere flødeboller derhjemme, som måske tør nu?

MY TOP 5 FACIAL PRODUCTS

Jeg har været (er) en rigtig dulle! Jeg elsker “pige-grej” i alle afskygninger, og har før i tiden virkelig kunne samle sammen af makeup, cremer, hårgrej, neglelakker osv. Jeg har stadig en ret stor samling af “dulle-grej”, og køber da også nyt til indimellem, men jeg forsøger at bruge det jeg allerede har først. Men det betyder også, at jeg får prøvet rigtig mange forskellige produkter af. Og jeg har her fundet min top 5 af produkter til ansigtet som jeg kan anbefale. Min hud er som sådan ganske fin, med mindre udbrud og lidt kamp med hudorme – måske også lidt lettere fedtet. Så ved du det!

My top 5 facial products

//1 Rensemousse fra Matas. Denne mousse bruger jeg for det meste i badet, og den er G.E.N.I.A.L! Den fjerner alle makeuprester og efterlader huden frisk og renset. Jeg bruger den både om morgenen i badet, og aften for at fjerne makeup. Du skal bruge vand til denne, og det er ikke alles hud, der er glad for dette. Jeg overvejer også, når denne er brugt, at prøve den berømte rensevand fra Bioderma.

//2 Smoothing Face Scrub fra Oriflame.  Denne face scrub er simpelthen så skøn! Den dufter som, hvis du træder ind ad døren på en wellness-klinik, og er bare fantastisk at bruge. Den har små korn og efterlader huden parat til næste step! Peel-off masken!

//3 Peel-off Maske fra Matas.  Jeg har for nylig købt denne peel-off maske og det er den bedste jeg har prøvet – jeg “lider” af det læææækre problem, der hedder hudorme. Denne peel-off maske hjælper altså på det! Den skal KUN lægges de steder, hvor du rent faktisk har uren hud, hudorme eller mindre udbrud. For den er faktisk lidt skrap, men den er til gengæld også effektiv!

//4 T-Zone Peeling fra Pudderdåserne.  Den her her med på listen fordi den også hjælper til at bekæmpe hudorme og udbrud af uren hud. Jeg bruger den i øjeblikket hver eneste dag. Og den hjælper også. Især sammen med peel-of masken fra Matas. Men den er også ret skrap, så det er kun i perioder jeg bruger den, og jeg sørger for at bruge en serum ovenpå, da huden godt kan tørre ind på de steder man bruger den.

//5 Ducray Kelual DS Creme fra apoteket.  Denne creme du kan købe hos apoteket, er en creme jeg fik anbefalet af netop en apoteksansat. Jeg havde en vinter sidste år, hvor min hud især omkring næse var virkelig tør! Det afhjælper denne creme, og der findes nogle forskellige udgaver til forskellige hudproblemer. Bl.a. også en shampoo, der afhjælper tør hovedbund som også er rigtig god!

Det har været rigtig svært at udvælge KUN fem produkter, men disse fem er de mest essentielle i min hudplejerutine. Som du også kan se, så er de ikke fra synderligt dyre mærker, ej heller samme mærke. Men de virker for mig og min hud.

Er der nogen derude, der har prøvet Biodermas rensevand og kan fortælle lidt om den? Om den virkelig er så god, som folk siger?

 

VELVÆRE FRA BADEANSTALTEN

Under vores miniferie på Rømø kom vi selvfølgelig forbi den største by på øen – Lakolk. Det er altså ikke som sådan en by forstås – mere en minigågade med et par turistede butikker, og den kæmpe strand der ligger lige ved. I en af disse butikker faldt jeg over nogle produkter fra Badeanstalten. Produkter jeg udelukkende har hørt gode ting om hid og der. Jeg blev derfor nødt til at købe noget med hjem, især nu jeg kunne se, at der var produkter imellem produceret med (semi-) lokale naturlige råvarer.  Jeg købte derfor en af deres fantastisk smukke og håndlavede håndsæber – denne med ingredienser fra lyngblomst og lyngblomsthonnig, med det dertilhørende navn “Lyngblomst”. SÅ bliver det bare ikke mere naturligt! Derudover blev jeg nødt til at prøve en af deres saltskrubs. Jeg valgte “Bølgelængde” der er lavet med tang. Et oplagt valg nu vi var så tæt på stranden og havet. At produkternes indpakning er enkelt og rent, er bare en bonus oveni i deres forhåbentlige gode virkning!

  IMG_6322

IMG_6323

IMG_6324

IMG_6327

Jeg faldt også over over en fin neglebørste, der kunne erstatte den ellers virkelig fine lyserøde af plastik vi havde derhjemme. Den var ellers pæn, men nu må den vige for denne naturlige af træ. Det er jeg nu ret glad for. Tror at C herhjemme er pænt ligeglad haha! Det er utroligt at en neglebørste kan have betydning når man er pige, men være en ret ligegyldig ting når man er dreng. Måske er det utrolige egentlig at en sådan ting kan have en betydning overhovedet? Anyhoodles, så var det lidt køb jeg gjorde mig på Rømø, og jeg er rigtig spændt på, hvordan produkterne, der er naturlige, fri for parabener og mineralske olier og ikke testet på dyr, føles. Jeg kan kun forestille mig, at de er skønne at bruge, men nu må vi lade det komme an på en prøve.

Er der nogen af Jer derude, der har erfaringer med produkter fra Badeanstalten og kan fortælle lidt om oplevelserne omkring disse?

On my lips

Hvis titlen ikke afslører det, så handler dette indlæg altså om hvad jeg bruger på mine læber.

Jeg anvender nemlig ofte, dam dam daaaam, læbestift på mine læber. For nogle er det måske lidt outdatet og 80’erish at bruge læbestift. Når jeg tænker over ordet læbestift får jeg hvert fald associationer til lidt ældre damer, der måske lige har givet læberne et lag for meget, og måske heller ikke helt har undgået tænderne. Ahem. Jeg forsøger dog at bruge læbestift på læberne – ikke tænderne. Samtidig bruger jeg læbestift som en slags accessories, og da jeg er mest begejstret for de farverige læbestifter, fungerer det, (bilder jeg mig selv ind), ret godt. Jeg forsøger ikke at anvende alt for store og opsigtsvækkende smykker, når jeg bruger læbestift. Min læbestift skulle gerne være det opsigtsvækkende. Jeg overvejer lidt at investere i en klar lipgloss til nogle dage lige at give en skinnende overflade til mine matte læbestifter, selvom jeg nu er ret begejstret for det matte look. Ak ja. Det er de store dilemmaer der hersker her i øjeblikket! Nuvel – jeg har taget lidt billeder af mine nuværende læbestifter. Det er vist ret tydeligt at typiske pigefarver er temaet her. Ahem.

 

Image

 

//Størstedelen af mine læbestifter er fra MAC//

Image

//Fra venstre mod højre: MAC:Satin, Medina // CoolCos:Mat 03 // MAC:Matte, Please Me // MAC:Amplified, Vegas Volt // MAC:Amplified, Im Passioned // MAC:Amplified, Girl About Town // MAC:Amplified, Saint Germain //Maybelline, Pink Pop //

ImageImageImageImage

Er ret glad for Girl About Town & Im Passioned. Tror at jeg bruger dem ca. en gang om ugen, hvis ikke mere. De mørke er ikke brugt særlig meget. De kræver lidt mod, og er mest til aften (nat) brug. Please Me er rigtig god til hverdagsbrug, og til når man vil have lidt farve på læberne, uden at det bliver for dramatisk.

Bruger I hvilke læbestifter, og foretrækker I i så fald nogle bestemte mærker og hvorfor?