#VandvittigApril – om vandforbrug og bæredygtighed

Indlægget er skabt i samarbejde med kampagnen Vandvittig April

Bæredygtighed i form af vand

Jeg bliver spurgt om flere og flere samarbejder her til bloggen og min Instagram. Det er jeg ovenud stolt over og virkelig glad for. Nogle samarbejder siger jeg ja tak til, mens andre ikke passer ind i mit univers. Og sådan er der jo så meget.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i dette samarbejde med Vandvittig April tog det mig ikke mange sekunder før jeg sagde ja. Det er nemlig med et fokus, som jeg 100% støtter op omkring. Det er måske endda noget, som jeg selv kunne have skrevet om. Hvis ikke det var fordi, jeg slet ikke tænker over det, og det faktisk bare er en naturlig del af min hverdag.

Jeg vil nemlig fortælle lidt om flaskevand. Nærmere bestemt, at jeg drikker masser af vand fra flaske. Men det er i de fleste tilfælde postevand. Vandvittig April er en kampagne, der belyser, hvor meget postevand vi i Odense egentlig drikker. Og hvor meget flaskevand vi drikker… For det er ikke særlig bæredygtigt at drikke flaskevand.

Det er ikke en mærkesag, som jeg fortæller så meget om herinde, bæredygtighed, ja hvorfor ikke aner jeg ikke, men jeg går meget op i bæredygtighed. Måske er jeg bange for at stikke næsen for langt frem væk af frygt for, at der er flere kritiske kommentarer end deling af inspiration. For det her med bæredygtighed er en glohed kedel, der nemt kan koge over. For hvornår gør man det rigtigt, når det gælder bæredygtighed. I min verden har lidt også ret og mange bække små og alt det der.

Så jeg tænker også over, hvad der er logisk at gøre bæredygtigt i min hverdag. Som fx. at drikke postevand og ikke købe flaskevand gang på gang på gang. Alle de normale ting, vi kan gøre for at spare lidt på naturens ressourcer. Huske at slukke for lyset, når du går fra et rum, ikke lade vandet løbe mens du børster tænder, slukke for vandet i bruseren, mens du skummer håret ind i shampoo, skrue lidt ned for varmen, sortere affald, køre på genbrugsstationen med genbrug, aflevere dine pantflaske. Eller måske helt undgå pantflasker.

Engangsplastikflasker bye

#VandvittigApril vil gerne sætte fokus på, at vi i Odense drikker rigtig, rigtig meget flaskevand. Som i 4 millioner liter flaskevand om året! Det synes jeg er fuldstændig sindsygt at tænke over, at det er SÅ mange liter vand, vi drikker i Odense, som er på flaske! Det svarer til 63.000 kg CO2. Hvilket igen, bare for sammenligningen og forståelsen, svarer til 1.200.000 timer på internettet. Hvilket alligevel er en del.

Vi kan spare rigtig meget på ressourcerne, hvis vi vælger at droppe at købe vand på flaske og i stedet tanke op fra hanen. Helt almindeligt postvand gør sig faktisk rigtig godt i en, gerne PBAfri, vandflaske.

Jeg drikker selv postevand dagen lang. Når jeg er på arbejde har jeg to ECOflasker fra Tupperware stående i mit køleskab, som kører på turnusordning. Når vi når ugens ende kommer de begge i opvaskeren og er klar til en ny uge, rene og lige til at fylde med postevand igen.

Det gør også, at jeg husker at drikke vand i løbet af dagen. Det er jeg endda bedre til at gøre på hverdage netop fordi, jeg har mine flasker, som jeg fylder postevand i og husker at tage frem på mit skrivebord.

Derhjemme kører jeg bare med en glaskande i køleskabet med vand fra hanen. Generelt drikker jeg ikke særlig meget flaskevand, hvilket jo er et ret fint udgangspunkt for denne måned uden flaskevand.

Kampagnen kører hele april, hvor vi alle i fællesskab kan hjælpe hinanden med at spare på flaskevandet og drikke postevand i stedet. Som Signe Wenneberg så smukt siger det, “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.

2 replies
  1. Sarah
    Sarah says:

    Fedt samarbejde! Jeg har også lige skaffet mig en vandflaske fra webshoppen Pureosophy og jeg er SÅ glad for den – den får mig endda til at drikke mere vand fordi den holder koldt i 24 timer. Det er så rart at have iskoldt vand dagen lang! 🙂

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *