Posts

Hej fredag…

Foto af Nikki Lund fra fotowalk med Fynske Influencers

Åh jeg kan mærke, at jeg er inde i en svær periode for tiden. Eller nej, måske ikke svær. Der sker bare mange ting omkring mig, der lidt rykker ved min base og min kerne.

Mange ting kan jeg ikke selv gøre noget ved. Som fx. at vores brusekabine i lejligheden er utæt, og der lige nu er hugget op derinde og alt ligner en byggeplads. Vi “tager bad” i kælderen. Jeg skriver det med citationstegn, fordi vi reelt set ikke har kunne tage bad. Ikke varme bade, that is. For det varme vand i dén bruser har ikke virket pga. et alt for gammel armatur.

Så det har været noget med at finde en stor spand og fylde med varmt vand fra håndvasken og pøse vand på os selv eller tage bad i byen. Shit to uger, hvor jeg ikke kan komme ordentligt i bad og må vaske hår i vasken er ikke godt for mig.

I dag er der endelig kommet en VVS’er, der skal fikse badet i kælderen, så vi i det mindste kan tage et rigtigt bad dernede. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går med badet i vores egen lejlighed. Vores udlejer skal have sin forsikring ind over, inden han kan gå videre med noget som helst. Men hele processen har været så langstrukket og kompliceret, at jeg er ved at blive rigtig sur over det.

Suk det her med at vi ikke har orden på hjemmet, vores base, det går mig rigtig meget på. Det er en stor tryghedsfaktor for mig, at mit hjem er i orden.

Anyways – weekenden står for døren og jeg glæder mig! Jeg sidder hjemme i dag og arbejder, da jeg skulle vente på den VVS-mand. Men i eftermiddag tager jeg til KBH og besøger en studieveninde.

Jeg er afsted til på søndag og jeg aner ikke, hvad vi skal lave haha. Jeg er dog sikker på, at det bliver mega hyggeligt. Vi griner altid meget sammen, og er gode til at chille. Lige sådan en weekend jeg trænger til efter denne uge.

Søndag er jeg hjemme igen ved middagstid, og så står den på hygge herhjemme. Vi skal helt sikkert også lige gøre lejligheden klar til den nye uge. Og selvom det er uge 42, så er der ingen efterårsferie til mig. Jeg tog jo fri i sidste uge og brugte tiden med min familie i Spanien.

Jeg er nu sikkert på, at det bliver en god uge selvom jeg nok kommer til at være lidt alene på kontoret. Mange af de andre holder nemlig fri. Men jeg kan egentlig meget godt li’ at sidde lidt for mig selv alligevel.

Hvilke planer har I for weekenden? Holder I efterårsferie og har dejlige planer i næste uge? Eller er i på arbejderholdet sammen med mig?

Weekendfølelse

Så blev det også fredag og officielt weekend for mit vedkommen. Jeg skal ikke arbejde denne weekend – i hvert fald ikke sådan være ude på kontoret. Men der er altid lige et eller andet, der skal fikses på mobilen. Sådan er det vist bare at være voksen.

Men til forskel fra sidste weekend, så skal alarmen ikke sættes de næste to dage og dét glæder jeg mig til! Jeg er virkelig mørkesky om morgenen og hold da op, hvor er det begyndt at være mørkt om morgenen nu. Jeg er SÅ dårlig til at stå op, når min alarm ringer – og det, at jeg selv bestemmer mine mødetider hjælper ikke på det. Men jeg har lidt som mål, gerne at ville møde tidligere, end jeg har gjort i den seneste periode. Hvilket måske er lidt optimistisk lige denne tid på året med mørket udenfor. Vi får se.

Nuvel – nu er det weekend og det bliver først på mandag, at alarmen igen bliver min hovedpine. I aften skal Nicolai og jeg til en af mine venners fødselsdag – hurtigt ind og hurtigt ud tror jeg. Som man sir’! Jeg vil så gerne afsted og fejre, men jeg er også bare træt, træt, træt for tiden. Min krop og mit sind er træt. Jeg ved ikke helt af hvad. Samtidig vil jeg også virkelig gerne afsted og fejre. Man kan jo ikke få i pose og sæk, men verden skal vide, at jeg forsøger, hah!

Tiden skal ellers gå med at klippe podcast – hvis du vil have lidt viden om kulturlivet i Odense, skal du klart følge den podcast, som jeg laver med en veninde. Du kan finde den lige her. Vi snakker om kulturlivet i Odense og på Fyn og på søndag udkommer næste afsnit. Og der skal lige finjusteres lidt.

Resten af weekenden er fyldt med noget hånd-i-hånd, helt sikkert Den Store Bagedyst (følger I med i det?! Vi gør herhjemme og selvom det føles meget – ikke særlig kulturelt hah – så SKAL vi altså se med. Hvem hepper I på? Jeg er så glad for Marianne – men ingen spoilers, for har ikke set det sidste afsnit tak! Og så er det vist noget med en venneaftale også på søndag. Så weekenden er fyldt med dejlige ting.

Hvad skal I lave? Familiebesøg? Kærestetid? Fest og farver eller sofa og serier?

I hvert fald rigtig skøn weekend derude! 

 

 

MIN FØRSTE WEEKEND SOM ARBEJDENDE OG MINE TANKER OM BEGREBET WEEKEND

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger

Weekend. Et finuerligt, omend ganske værdifuldt og eftertragtet begreb. To sammenhængende dage, hvor man ikke skal møde op på arbejde. Altså. Medmindre man selvfølgelig arbejder i weekenderne. Som jeg har gjort hele mit teenage- og voksenliv.

Allerede som 15 årig fik jeg mit første weekendjob. Der var ikke rigtig andre muligheder. Jeg gik i skole mandag-fredag. Hvilket var mit primære job. Det har det været indtil for fem måneder siden, hvor jeg (langt om længe!) blev færdig med at gå i skole.

Indtil da bestod mine weekender derfor som regel af arbejde. Ofte gik hverdagseftermiddagene også med at tjene moneter. Dog var weekenderne min primære arbejdstid. Jeg har altid arbejdet i servicebranchen, og her er det som oftest skoleeleverne, der får lov at ekspedere i weekenderne.

Det har jeg som sådan aldrig haft indvendinger imod. Jeg ville gerne tjene penge, og så var vejen frem at smile fra 9-16 hver lørdag og søndag, alt imens den ene kunde efter den anden blev en del af en grå pløre.

Men det er sgu nederen at arbejde hver weekend når man OGSÅ skal ‘arbejde’ i løbet af ugen. Det er nederen når folk fredag eftermiddag, med hatten på skrå, velmenende ønsker “god weekend!”. Især når man selv ved, at trummerummen fortsætter igen både lørdag og søndag. De mener det godt. Det ved jeg. Og man siger selvfølgelig “Tak. I lige måde!”. Velvidende, at man ikke har fri bare fordi dagene bliver kaldt lørdag & søndag. Det er ikke en selvfølgelig at disse dage helliger lange morgener og Mads & Monopolet.

Måske derfor sætter jeg ekstra pris på disse to, ofte tiltrængte, dage nu, hvor jeg rent faktisk HAR fri i weekenden. Nu hvor min primære arbejdstid er placeret i løbet af ugen.

Denne weekend er min allerførste ‘rigtige’ weekend, efter jeg er startet hos Kansas City. Nuvel jeg har kun arbejdet tre ud af ugens fem hverdage. Alligevel var det en skøn følelse fredag eftermiddag at kunne slukke computeren, ønske “god weekend!” og drøne hjemad velvidende, at jeg ikke skulle stille min alarm den efterfølgende morgen.

Der er bare et eller andet over at kunne holde weekend. En følelse jeg ikke rigtig har oplevet i samme grad før nu. Det på trods af min tid på dagpenge de sidste fire måneder. Hvor mange sikkert vil postulere, at det da er “weekend hver dag”. Håh siger jeg bare! Især på dagpenge forsvinder skelnet mellem hverdag og weekend. For jeg stoppede ikke med at kigge på jobannoncer fordi fredagens eftermiddag oprandt og lørdagens morgen gryede. Næ du. Det var min samvittighed slet ikke til.

For jeg skulle søge to stillinger om ugen, og de hænger ikke just og dingler frit på træerne. Derudover er vi mange om buddet, hvorfor der så sandelig ikke var tid til at dandere den i ‘weekenden’! Tænk om jeg gik glip af en stilling eller en frist, fordi jeg skulle holde weekend. Både a-kasse og jobcenter er fløjthamrende ligeglade med, hvornår du søger stillinger. Så længe du gør det. Og gør det til tiden!

Derfor flød mine uger sammen, og mandag lignede til forveksling ofte lørdage. Den eneste forskel var de omkringværende menneskers rytme og aktiviteter. I min dagpengeperiode følte jeg i endnu større grad, hvor differentierende ugens syv dage i grunden er. De bliver ikke udelukkende selvstændiggjort på baggrund af deres titel. Men i høj grad også ud fra, hvad der sker de forskellige dage. Det ER sjældent, at man går til koncert en tirsdag aften f.eks. Eller sover længe en onsdag morgen. Eller tager på stranden en mandag.

De sidste fire måneder var dagene bare dage for mig. Mandag, torsdag, søndag – hvad var forskellen når aktiviteterne i løbet af dagen udgjorde det samme for mit vedkommene?

Det er for mig ikke dagenes indbyrdes placering, orden eller navne, der afgør, hvilken følelse dagen beriger mig med. Næ det er netop dagens aktiviteter og mindsettet deraf, der giver dagen betydning og værdi.

Er aktiviteten f.eks. arbejde? Studie? En tur på stranden? Eller jobsøgning? Den aktivitet jeg foretager mig på en given dag er afgørende for, hvordan jeg betragter dagen. Om den pågældende dag så hedder mandag eller lørdag.

Der er også en bestemt følelse søndag eftermiddag, som JEG i hvert fald ikke oplever nogle af de andre eftermiddage på ugen. Det er en lidt doven, måske endda en lidt sørgmodig og bittersød følelse. For ugen er kommet til ende. Man har arbejdet (måske) hele ugen og anvendt lørdagens timer med fornøjelige affærer. Det er dejligt ugen er på sit sidste, men samtidig er det også lidt ærgerligt, at weekenden (se, der var den igen den weekend og de følelser man har omkring de pågældende to dage) går på hæld. Man ser måske frem til starten på en ny uge med spændende oplevelser, mens man samtidig siger farvel til den gamle uge.

DEN følelse sidder jeg aldrig med nogle af de andre dage. Det er noget, der hører søndagen til. Akkurat som Mads & Monopolet hører lørdagens formiddag til.

Nu er det ikke fordi jeg mener, at men ikke kan sige “god weekend” og nyde lør- og søndag har man ikke et “almindeligt” arbejde i løbet af ugen. Mange freelancere holder sikkert weekend på akkurat sammen måde som vi andre. Det kan bare være, de gør det på andre tidspunkter. Måske ligger deres weekend tir- og onsdag? Eller søn- og mandag? Det afgørende er, hvordan man selv ser sin weekend, og ikke mindre weekend, hvornår!

Selvom vi tildels selv er herre over vores egen ‘weeekendfølelse’ og helt aldeles uden forbehold selv kan bestemme, hvornår vi vil holde fri, kan jeg heller ikke lade være med at føle, at samfundet har en stor påvirkning på denne følelse af weekend. For alt falder ligesom lidt i tempo når vi når fredag eftermiddag ik’? Og nogle instanser, der i løbet af ugen har været i minihi,  vågner op til dåd i weekenden. For igen at vende tilbage til normalen mandag.

Og selvom vi selvfølgelig selv vælger, hvornår du vil holde fri, så kan jeg ikke lade være med at føle, at det ofte er andre faktorer, end ens egen vilje, der afgører, hvornår det i grunden er weekend. For de fleste instanser, være det skole, virksomheder, butikker, så gælder der en fast rytmen. Nøje planlagt, og uden svinggerninger. Ens venner eller familie følger måske denne fastlagte rytme, og hvad er der ved, at holde fri når alle andre arbejder? Jovist nogle gange er det RET nice. Det kan dog også være lidt op ad bakke, hvis man gerne vil tilbringe tid sammen med ens kære, og de allesammen arbejder når man selv holder fri…

Men hvad ved jeg i grunden. Jeg har afholdt én weekend efter jeg er startet i arbejde! Jeg er en weekendnovice, en grønskolling, en lilleput når det drejer sig voksenlivet, arbejde og weekender. For nu vil jeg dog glæde mig over denne, min første, weekend som arbejdende.

I går gik dagen bl.a. med en tur på Kerteminde Nordstrand. Efterfølgende blev grillen sat i sving, og vi havde en skøn aften i gården herhjemme.

I dag vågnede både Casper og jeg op til dåd. Dvs. en omgang træning. Efterfølgende gik vi den korte tur vi har ned til Odense havn. Her var arrangeret et ægte amerikansk event i form af NBA3X Odense. Det er en 3-mod-3 basketball turnering, arrangeret af Odense Kommune. Jeg var af Odense & Co. sammen med Odense kommune inviteret til de fornemme områder i VIP-området i dag.

13405493_10153655969400920_1971870132_o

Det er sgu ikke noget jeg har prøvet før, og jeg fatter ikke, at min lille blog efterhånden har nået en størrelse, hvor jeg er en very important person. I hvert fald for en lille stund. Og imens det står på klapper jeg i mine svedindsmurte hænder. Jeg er altså SÅ glad og taknemmelig for alle de oplevelser og muligheder bloggen giver mig. Og ikke mindst tit til folk omkring mig. For jeg måtte nemlig tage en ledsager med i dag, og det blev, som skrevet, Casper jeg tog i hånden.

Så udover at være bare lidt starstruck over den amerikanske ambassadør Rufus Gifford delte VIP-området med os, brugte vi eftermiddagen på at kigge på virkelig høje og bredskuldret mænd og deres balls. Hah! Jeg kunne ikke lade være. Jeg mener; den lå sgu da lige til højrebenet hva’?!

Besides umme jokes om mænds balls, så fik vi faktisk også set noget basketball. I mange forskellige udgaver endda. Jeg var ret benovet over især holdene, hvor spillerne er kørestolsbrugere og derfor må bruge deres arme til både at drible bolden, men også til at komme frem på banen. Det synes jeg sgu er flot, man kan. Hvis du vil se lidt mere til, hvordan havnen var forvandlet i dag til en ægte NBA-court kan du se en video jeg optog på Instagram, eller taste mit brugernavn ‘jhardis‘ ind på din snapchat. Der ligger mange videoer og billeder fra dagen i dag.

Det var et ret gennemført event, hvor der hele tiden var liv på banerne. Der var flere flere baner, og der var til enhver tid bevægelse på dem i form af utallige spillere i alle aldre og på alle niveauer. Jeg har altid synes, basketball var en ret sej sport. Omend jeg ikke fatter radise af, hvad der foregår på banen, hah! Der er SÅ mange regler. Jeg er for længst stået af når det drejer sig om at følge ‘rigtigt’ med på banen. Men så nyder jeg i stedet stemningen.

Sidste sommer gik Casper og jeg nogle aftener ned på banerne netop på havnen. Med os havde vi en basketball, og så gik den fri leg ellers. Det er en befriende måde at bevæge sig krop på, og hylende morsomt også! Jeg kan derfor på det varmeste anbefale at finde en bold og bevæge sig ned på banerne her i sommerhalvåret. Der er altid gang i den på basketballbanerne på havnen, og det syder af ophedet, men god stemning.

Sikke et indlæg det nu blev til! Både weekendtanker, weekendaktiviteter og en masse om basketball! For lige at slå en fin krølle på dette indlæg, så har jeg haft en rigtig dejlig første weekend som arbejdende. Dem håber jeg, der kommer mange flere af!

Må I have en afslappende søndag aften, hvor koldskålen rammer de syngende noter på tungen og kammerjunkerne knaser med afstemt sprødme, hvor alt vasketøjet er tørt og lagt på plads og hvor madpakkerne er en leg at smøre!

THURSDAY PICK-ME-UP: GRAPE APEROL – PERFEKT DRINK TIL SOMMERENS KOMMEN

Thursday pick me up anden udgave standard tekstGRAPEFRUGT APEROL DRINK

Hold. da. op. et vejr det har været i Odense i dag var’?! Altså på den gode måde. Solen skinner endnu fra en næsten skyfri himmel. Jeg har siddet nede i haven de sidste tre timer og nydt dagens drink i selskab med en nyligt indkøbt bog; “Leave your mark”, af Aliza Licht. Når jeg har læst den, vil jeg smide en boganmeldelse op herinde. Det er ikke noget jeg har gjort mig særlig meget i, omend jeg har læst rigtig mange bøger igennem tiden.

Jeg har en bachelor i engelsk så alle de klassiske værker står herhjemme på boghylden. Du kan bl.a. læse lidt anbefalinger af den slags bøger lige her. Men har du læst Leave your mark? Og måske kan fortælle mig om jeg spilder tiden?

IMG_0283

Anyways. Dagens drink blev jeg virkelig overrasket over. Jeg havde lyst til at lave noget med lidt fin farve, men også med en eller anden form for anderledes base. Jeg har før juicet forskellige frugter til disse drinks, men i dag gik jeg efter den lidt nemmere løsning. Nemlig en grapevand med bobler.

Jeg er mere til kulsyre, end almindelige juice – hvorfor ved jeg ikke. Jeg bøvser mere af det – det gør vi sgu da alle – don’t deny it! Men det er altså stadig, hvad jeg foretrækker. Ikke at jeg holder mig tilbage, hvad angår juice hah! Nej nej! Det glider ligeså fint ned. På den led er jeg nu ikke kræsen.

IMG_0285

Til denne drink har jeg derfor brugt kun en enkelt grape som jeg pressede i hånden med en citruspresser. Hele juicemaskineriet gad jeg ikke hive frem for den ene frugt, men den ene frugt giver lige det sidst umf til drinken.

Nu er jeg også ligeså hamrende forelsket i grapefrugt, som enhver 13årig teenpige er det i Justin. Altså Bieber ikk’. Ham den anden virker sikkert for en olding for en på den alder. Selvom han selvfølgelig er den ægte vare. Det kan ingen vist være i tvivl om.

IMG_0288

IMG_0293

Så denne drink skulle altså gerne indeholde grape. Men der skal selvfølgelig være lidt ekstra  sparkle end blot det. Jeg måtte derfor lægge hovedet lidt i blød for at finde en fin smag til grapefrugten. Jeg er  en ginpige, men de sidste mange drinks har været inspireret af den fine drink. Derfor trængte jeg til andre græsgange, og det blev altså i denne omgang Aperol.

De to smage, grape og Aperol, viste sig at smyge sig om hinanden som solen, der kærtegnede min kind i eftermiddags. Det var en himmelsk smag og følelse! Så denne blanding kan bestemt anbefales. Især til en stund i solen disse dage, hvor vi endda har forlænget weekend! Yaasss!

IMG_0298

INGREDIENSER
En grapesodavand (de findes i forskellige udgaver af forskellige mærker)
En grapefrugt
Aperol

SÅDAN GØR DU

  • Find dine glas frem og fyld dem med isterninger efter præference
  • Pres en grapefrugt og fordel saften i glassene
  • Mål 3 cl Aperol til hvert glas og fyld i
  • Top af med grapesodavand
  • Nyd din lækre drink!

Ser den ikke sommerlig og lækker ud? Hvis du tænker svaret er “nej”, så er du blind! Ganske simpelt…

IMG_0299

Husk du kan finde alle opskrifterne på drinks lige her. Måske du vil finde lidt inspiration til denne lange weekend. Forståeligt nok 😉

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OOTD: NOGET OM BLÅ BLOMSTER, ODENSE OG EN NY GRILL

IMG_9806

God søndag!

Hvo’rn skær den derude? Har I nydt weekenden?

Det har jeg! Den startede fredag eftermiddag med en gåtur rundt i Odense sammen med en veninde. Vi nød hhv. en iskaffe og en frappé fra Coffee and Eat, der igen langt om længe har åbent!Det har været lukket i en længere periode pga. ejerskifte, men nu skulle den altså være god nok igen. Det er et af mine go-to kaffesteder i byen. Og jeg kan bidrage med en servicemeddelelse om stedet; du kan få din kaffe med præcis den slags mælk du vil. Soya-, ris-, laktosefri-, let-, skummet- eller sødmælk. Whatever floats your boat. Og det sgu i grunden ret dejligt.

Så ved jeg godt, at mange sikker er skideligeglade med, hvilken mælk kaffedamen anvender til jeres koffeinfix. Så er det heldigt, at det kan være absolut ligegyldigt, for så får I da bare en helt almindelig kop kaffe. Men er du lidt mere penible med, hvilken mælk, der skal fusioneres med dit sorte guld, så er det nu en meget kærkommen service right?

IMG_9818{ Solbriller Ebay // frakke Y.A.S. // cowboybukser Weekday // sweater H&M // taske Leowulff ligende her }
Vores føromtalte gåtur startede selvsagt oppe i gågaden, hvor den føromtalte kaffebar ligger. Fra gågaden osede vi ned til Munke Mose, der er et herligt sted at spendere sine gåture her i Odense. I øjeblikket er et hjørne af parken overrendt af disse smukke, blå blomster. Som hende her skrev på mit Instagramfoto fra tidligere i dag, så er de blå blomster Odenses pendant til Københavns kirsebærtræer. Men sørg ej, for kirsebærtræer har vi skam også i Odense, og mine kanaler fortæller mig, at de lige straks springer ud i Odense som de gør det i øjeblikket i KBH. Så bered jer på lyserøde billeder herinde lige straks! Vi vil da også være med på moden her Odense!

De blå blomster er nu et syn for sig selv, og har du endnu ikke været forbi så går du altså glip af noget.

Min weekend har ellers budt på træning sammen med Casper, og et grillindkøb sgu! Casper har længe talt om at erhverve sig en grill. Det må være en mandeting, for mine cravings efter en fast kulstation på matriklen har altså lade sig holde ret meget tilbage. Men i dag skete det altså, og manden kan nu igen kalde sig grillejer. (I kan se den på snappen sgu – bare tilføj mig; JHARDIS.)

Igen, fordi vi skam tidligere har gjort os meget i grillning. Da vi ejede kolonihave og dertilhørende hus ude i Bolbro, havde vi selvfølgelig en grill! Dengang var det en praktisk og hyggelig måde at bespise os selv på efter en lang dags havearbejde – eller, havekigning fra hængekøjen. Men først her til aften, da jeg smagte en grillet burger og dertilhørende asparges, huskede jeg, hvor godt sådan en grillet bøf i grunden smager.

Det gør altså noget ved maden at blive tilberedt over kul. Desværre kom vi først for sent i tanke om, at vi havde to bananer, whisky og farin liggende til en lækker dessert, og kulet var alt for koldt til at kunne grille søde sager på. ÆV! Så det godt, sådan en banan kan bruges til lidt lækre pandekager 😉

IMG_9819

Den næste uge byder også på hyggelig og rare ting. Bl.a. skal jeg ud at spise med to dejlige damer, jeg skal langt om længe holde fødselsdag OG så skal jeg besøge min familie i weekenden. Ikke nok med det, så er der altså også tidlig weekend for fredag ligger Store Bededag. Jeg gør mig ikke så meget i varme hvedeknopper for helligdagens skyld må jeg bekende. Men jeg gør mig ret meget i varmt brød med smeltet smør, og en ekstra fridag hah!

Kan I have en rigtig skøn søndag aften, og en god start på ugen. Hvis I ikke har læst det, så kig da med på dette indlæg, hvor jeg deler mine gode råd til at få en fabelagtig start på ugen. Og helt ærligt; det gør altså en stor forskel at vågne mandag morgen parat til at give ugen en omgang.

Ps. Jeg har fået en forespørgsel af en læser om et event, hvor I, mine (eller, “mine” og “mine”, I er jo nu nok jeres egen) læsere kunne få lov til at møde mig og måske nogle andre bloggere fra Odense. Er det noget nogle af jer kunne være interesseret I, at jeg stabler på benene, eller vil jeg ende med at sidde alene tilbage på en café og føle mig brændt af som ved en blinddate, der ikke dukker op til aftalen? Lad mig endelig vide! Måske jeg har alt for høje tanker om mig selv hah! 

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

FREDAGSMØDE OG WEEKENDPLANER

_MG_8785 copy{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

Hej derude ♥

Du sidder og læser et indlæg, der er så live som det kan blive. Jeg sidder i skrivende stund på Nelles. Den  ved Brandts. Ikke at det gør den store forskel. Kaffen smager lige godt begge steder, og musikken strømmer på samme fløjsbløde måde ud af højtalerne.

Jeg sidder herinde fordi jeg blev sat i stævne. Af en (sød skulle det vise sig at være) studerende fra SDU. Hun havde skrevet og spurgt om hun måtte interview mig i forbindelse med bloggen og hendes studie. Jeg siger ikke nej til at hjælpe i en sådan situation. Og ville for guds skyld heller ikke forbipasse en chance for at snakke om mig selv!_MG_8861 copy

Det var også en ganske rar oplevelse at blive interviewet. Nu har jeg siddet på den anden side af diktafonen et par gange efterhånden, og det var ganske spændende at opleve det fra denne side. Det fik mig bl.a. til at reflektere lidt omkring bloggen, og hvad den egentlig er for en størrelse. Den har muliggjort en masse gode oplevelser. Den gør, at jeg kommer vidt omkring og møder nye spændende mennesker. Den gør også, at jeg reflekterer lidt mere over tingene, end jeg måske ellers ville have gjort.

Det tror jeg faktisk er ret sundt. Det gør f.eks., at jeg forsøger at være positiv i stedet for negativ. Prøve at se tingene fra en ny side. Være konstruktiv i stedet for destruktiv.

For jeg har nemlig haft en rigtig dum tendens med at se tingene fra den værst tænkelige vinkel. Det er mig. Der står henne i det sorte hjørne, og skuler. Skuler efter problemerne. Efter regnvejret. Efter dumme oplevelser.

Men den tendens er jeg efterhånden ved at have skubbet til side. Til fordel for en person, der hellere vil stå i midten af rummet. Og skue alle de muligheder, der konstant opstår. Jeg skuer ikke efter problemer, men udfordringer. Jeg skuler ikke efter regnvejret, men skuer de smukke dråber på den duggede rude i stuen. Nyder at se hundene, der er ligeglade med regn eller sne. Bare de kan komme ud er de glade. Jeg skuler ikke efter dumme oplevelser, men betragter dem som en del af processen. Noget jeg skal igennem. For at lære. For at udvikle mig.

12637162_10156606210285347_1420205567_o
{ Trøje H&M // Bukser H&M }

Det lyder ret kliché ikk’? “For at udvikle mig”. 
“Blaaah”, tænker du sikkert. Men det er sgu rigtigt nok. Jeg forsøger på bedste vis at betragte tingene fra en positiv vinkel.

Hvis det ikke helt kan lade sig gøre, for come on alle kan have dårlige dage og én person kan kun tage så meget dårligdom, så prøver jeg i det mindste, at lade være med at tage tingene så tungt. Som forløbet med min iPhone (læs om det her). Det er _virkelig_ op af bakke efterhånden. Jeg er på min 3. lånetelefon, og de prøver at give mig skylden for fejlen på telefonen. MEN, jeg prøver at tage det med oprejst pande, og sige til mig selv, at det blot er en telefon. Det går nok. Og det er netop spild er ressourcer at bekymre mig om det. I hvert fald alt for meget.

_MG_8818

Derfor prøver jeg at se det fra den lyse side. Snakke til min teleudbyder med et smil. Og forhindre, at det er noget, der går mig på. For det må det ikke. En sådan materiel ulykke må ikke overskygge alle de andre dejlige ting, der sker for tiden.

Som det interview jeg lige har givet. Eller, at jeg fik lov til at lave en Instagramtakeover henne hos Pindle Odense.

_MG_8828

Eller det faktum, at dagen i dag og weekenden bringer mange flere søde og gode oplevelser.
Dagen i dag har nemlig allerede været god. Jeg var tidligt (!!) oppe, og med toget hjem fra Sjælland (jeg har været på lynvisit over broen – følg med på Snappen @jhardis eller Instagram). Jeg nåede derfor en tidlig og frisk gåtur med en af hundene derhjemme i morges. Der var helt stille i Skibhuskvarteret, og den friske luft var så fugtig, at det næsten gav dråber på mine varme kinder.

Senere i dag står den på træning med Casper, og sikkert endnu en god gåtur med hundebassen. Lidt jobsøgning, og måske en drink. _MG_8847 copy

I morgen står den i hvert fald klart på drinks, for der skal jeg til hyggelig “jeg-er-færdig-med-studie-komsammen” hos en studieveninde. Dét glæder jeg mig meget til! Og så skal Casper nok holdes lidt i hånden også. Det tror jeg, at han og jeg trænger til. Det der håndholdning, det kan godt nogle gange forsvinde i hverdagen. Så må man tage revanche i weekenden.

_MG_8875 copy{ Et rigtig grinebiderbillede. Fanget i et ømt øjeblik af Malene. Det er hun ret god til }

Nu vil jeg klappe min Mac sammen. Sende god karme til min iPhone, der venter sin skæbne hos Apple. Hoppe på cyklen og tage ned og pumpe den i træningscentret. Rigtig god weekend til alle jer derude ♥ Jeg håber den bliver fyldt af perfekt lavede kopper kaffe, ekstra nougat i croissanten og cykellygter, der virker på vej hjem i de sene nattetimer.

// Alle billeder er som skrevet taget af Malene Nelting. Hun kan kontaktes både på Facebook og Instagram – hvor du også kan se hendes fine billeder. //

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK-ME-UP: BLOGGER EDITION

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

God aften bag skærmen 🙂

Jeg er lige landet hjemme efter en rigtig effektiv træning med min specialemakker. Vi træner ofte sammen, for så passer det ind i vores arbejde med speciale. Det er så dejligt at skrive sammen med én, der forstår, hvor værdifuld min træning er for mig. At det er noget, der fylder mig med energi. Lige i disse lidt pressede uger op til deadline har jeg programmeret min træning, så den er hurtig og effektiv! Det er nødvendigt, når jeg både gerne vil kunne træne OG selvfølgelig vigtigst af alt prioritere speciale!

Derfor er denne uges omgang Thursday Pick-Me-Up en inspirationskollektion af indlæg med lækre drinks fra andre lækre bloggere! Jeg vender stærkt tilbage i næste uge, med en frisk opskrift på en drink, jeg selv glæder mig til at smage her i weekenden 😉

19

^^Photocredit: Juliemonberg.dk^^

Vi lægger ud med søde Julie, der her lavet en “Frisk og let drink med citronsmag”. Den ser så lækker ud, og jeg er selv ret begejstret for de mere friske drinks.

pinacolada2_zpsf144d5bd^^Photocredit: Emilysalomon.dk^^

Dernæst en rigtig skøn drink, synes jeg selv, fra ligeså skønne Emily (der har været uheldig og i øjeblikket ligger på langs med en hjernerystelse!). Jeg håber, at hun har nogle, der evt. kan lave denne i en alkoholfri version, for jeg er sikker på, at denne Pína Colada er ligeså god virgin som den er konventionelt.

IMG_5821

Og til sidst en genganger her fra siden. En lækker Scarlet O’hara jeg virkelig kan anbefale!

Mangler du mere inspiration til weekendens lækre drikke kan du finde alle indlæggene med Thursday Pick-Me-Up lige her. 

Jeg vil igen hoppe videre i mit word-dokument og færdigøre et afsnit af specialet til i morgen. Der er måske knapt så revolutionerende herinde for tiden, og det er simpelthen pga. deadline med speciale, der nærmer sig med hastige skridt. Jo tættere vi kommer på, jo mere presset bliver det, for vi vil gerne kunne nå det hele, og rent mentalt kræver det bare så meget her ved målstregen. Jeg glæder mig SÅ meget til, at vi er færdige. Så mange års skolegang er nu snart ved at være ved vejens ende, og det er næsten surrealistisk!

Rigtig god torsdag aften derude, og skøn weekend når du når så langt!


Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin 

 

THURSDAY PICK-ME-UP: WHISKEY SOUR

Thursday pick me up anden udgave standard teksttekstWHISKEY SOUR

Som jeg skrev i sidste uge, så fortsætter temaet med tage lidt hensyn til de dersens mænd. Selvom jeg nu også sagtnes kan overtales til en tår (eller mere) af denne ugens Thursday Pick-Me-Up.

 Vi skal i denne omgang lave og drikke en Whiskey Sour. Det er en drink med citronsaft og limesaft som base, så som I nok kan regne ud, så er den altså for dem med hang til sure ting. Og for dem med hang til whiskey; hvilket de færreste kvinder bare er. Jeg kan også godt have mine forbehold overfor denne drink, men jeg har som mål at kunne drikke den ligesom mænd; on the rocks! Det sker sikkert aldrig, men er det ikke noget med, at man skal smage nok på tingene indtil man kan lide dem? Jeg gør forsøget, og at jeg så ender halvsnalret meget af tiden må jeg tage med. Er du glad for det syrlige slik, så er denne drink til gengæld også lige noget for dig.

Ud over den sædvanlige opskrift har jeg besluttet at skrive hvilken bartendersværhedsgrad (herunder hvor meget udstyr man skal bruge) drinken har, hvor mange forskellige slags alkohol der skal anvendes og om disse er at finde i et “normalt” barskab og ca. hvor lang tid drinken tager at lave. Altså en lille bedømmelse af sværhedsgraden.

Det tænker jeg giver en god indikator for om det er noget I vil give jer i kast med at lave. Selvom de fleste drinks er nogle, der vil holde sig indenfor rimelighedens grænser mht. sværhedsgraden. Også for min egen skyld 😉 Jeg vil indikere sværhedsgraden ved et pointsystem fra 1-6, hvor 1 er det nemmeste og 6 er det sværeste. Disse point vil selvfølgelig manifastere sig i “flasker”. IMG_6493 IMG_6491 IMG_6503 kopiFølgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
3 citroner
2 lime
Flormelis eller sukkersirup
4 cl Whiskey
Masser isterninger

SÅDAN GØR DU
Pres de tre citroner og de to limefrugter
Fyld en shaker 2/3 med isterninger og saften fra citrusfrugterne. Put ca. 4 tsk flormelis eller andet slags sukker i blandingen og shake det godt så væsken bliver iskold fra isterningerne. Smag evt. på drinken her og juster sukkeret; skal den være sødere eller ej.

Fyld to glas halvt med is og 2 cl whiskey i hver. Top med citrusblandingen og pynt gerne med nogle af frugterne.

FORBEREDELSESTID
10 min

SVÆRHEDSGRAD
2 flasker
Denne drink kræver faktisk kun en citruspresser og en shaker – det er ikke specielle barværktøjer, og drinken er nemt at lave. Derudover er det kun én slags alkohol, der anvendes og ingen specielle eller sjældne smage.

IMG_6502 IMG_6505

Hvis du er gået glip af de andre Thursday Pick-Me-Up-indlæg så kan du læse dem her. 

Som altid må du meget gerne skrive en kommentar, hvis du laver en af disse drinks fra Thursday Pick-Me-Up indlæggene, og berette, hvordan det gik.

Lægger du et billede op på Instagram må du også meget gerne tagge mig @jeanettehardis og bruge #letsdrinkssomeshit. Også, hvis du laver andre opskrifter; måske jeg kunne blive inspireret til at bringe en opskrift i et indlæg.

OOTD – FINALLY FRIDAY

Endelig blev det fredag! Ikke at det som sådan betyder “fri” denne weekend, men det er nu dejligt med lidt fredagsfornemmelser. Jeg var så heldig, at min forelæser i dag var syg, (det er jo ikke så heldigt for hende altså!), så jeg fik fri allerede ved middagstid. Et smut på biblioteket for at hente en bog til et projekt på studiet, og så ellers med toget hjem. Det så er skønt at kunne tage toget tidligt hjem om fredagen. Det vrimler med mennesker allerede fra kl. 14 af om fredagen, der skal hjem på weekend. Jeg startede min weekend, med at tvinge Casper ned i haven med basserne og kameraet i hånden. Mine collage-skills bliver bedre og bedre, og jeg tror på, at jeg nok en dag skal blive fine venner med Photoshop. Lige nu er det mere et had- kærlighedsforhold. Mest had…

Ikke-navngivet-1Jeg har forsøgt mig med lidt ombreglitternegle og synes faktisk, at jeg er sluppet ret godt fra det. Jeg tror, at de skal være i en julet version næste gang. Skjorten elsker jeg – den kan smides på til alting. Cowboybukser, nederdele, bare baller… Ja den står sgu godt til det hele! Min vest er en vintagepels som jeg har fået af min kære daddy-o.

Anyhoodles så håber jeg, at du går en skøn weekend i møde! Holder du normalt helt fri i din weekend, eller er du typen, der altid lægger en masse planer for alt det man aldrig når til hverdag?