SÅDAN HAR JEG BRUGT MIN SIDSTE DAG SOM LEDIG

13321093_10153646257325920_2125329787_o
Så kom tiden. Min sidste dag som ledig. Som arbejdsløs.

‘Ledig’ lyder sgu lidt bedre hva’? Eller er det bare mig? Ordet ‘arbejdsløs’ klinger en anelse mere… negativt. Dovent. Det minder mig om Dovne Robert. Det er ikke noget, jeg vil associeres med. At være doven. Ikke at gide. Så jeg har været ledig! Og i dag er min sidste dag som ledig.

Så. Hvad har jeg spenderet dagen på, tænker I sikkert. Eller ikke. Det er jo ikke en selvfølge, at I sidder derude og overvejer min dag! Men altså. Det er sidste dag uden en alarm, der med sin mekaniske lyd mislykkes i forsøget på at lyde organisk, der vækker mig fra min slummer om morgenen.

Jeg har med fuldt overlæg ignoreret alarmen på min telefon i dag og snuet i sengen indtil jeg ikke gad mere. Jeg har trænet og fået masser energi. Jeg har  fyldt min dag med overordentlige praktiske og huslige gøremål. Jeg har tolereret hundenes galskab uden at rømme på stemmebåndet én eneste gang. Jeg har inspiceret det nye havnebads fremskridt med hende her. Jeg har holdt i hånd med Casper. Stoppet op på vores vanlige gåtur med uldtotterne her til aften og givet ham et ekstra klem. Jeg har nydt! Jeg har været spændt. Jeg har været ambivalent.

Ambivalent fordi jeg glæder mig VILDT til at starte hos Kansas City. Er du skør det bliver bomben! Men samtidig har jeg også lidt ærefrygt. Fordi det er en kulturinstitution jeg synes er pisse sej. Og nu skal jeg arbejde der. Og kan jeg overhovedet finde ud af det?

Det ved jeg godt, jeg kan. Jeg skal bare lige ryste ‘studiemærkatet’ af mig. Og ikke mindst ‘dagpengemærkatet’! Et mærkat jeg næsten kun nåede at få sat på mig, inden jeg igen kan trække det af. Og det regner jeg med skal foregå præcis, som når jeg får vokset øjenbryn ( hos Jeanette//Skønne btw. Hun er genial og nej tak til monobryn ikk’?). Hurtigt og med et smukt resultat som følge.

Jeg har også brugt dagen på at tænke. Reflektere. Overveje. Hvordan jeg skal få lukket det kapitel jeg nu lægger bag mig, og bladre videre til det næste. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får.

Hvordan har I oplevet den proces de af jer, der har været på dagpenge og er kommet videre i systemet?

Nåhmen altså. For nu vil jeg nyde de sidste timer inden jeg kan erklære mig for.. Uledig? Arbejdende. I don’t know. Eks-dagpengemodtager måske.

I må have en rigtig skøn aften derude! Husk btw, at I kan følge med på snippedi snappedi snapchat. Der kommer jeg helt sikkert til at dele videoer og billeder fra Kansas. Tilføj mig på mit brugernavn ‘jhardis’.

TUESDAY TALK // JACQUELINE ANN SOFIE

JACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Tirsdag betyder TUESDAY TALK på domænet. Det er en føljeton jeg blive mere og mere begejstret for. Jeg elsker at belyse alle de dygtige bloggere Odense kan være stolte af. Derudover synes jeg det er bomben at dele kærlighed til andre i denne onlineverden. Der er sgu ikke noget bedre at at kaste omkring sig med link love. ‘Sprinkle that shit everywhere!’

I dag er det søde Jacqueline Ann Sofie, der er under luppen. Hun blogger under samme navn og er, ifølge min definition, en ret sej modeblogger. Hun har en virkelig cool og sej stil, og hendes outfits er altid meget inspirerende.

Læs videre og lær meget andet om hende!

FIRST: THE BASICS

NAVN: JAQCUELINE ANN SOFIE ØSTERGAARD
ALDER: 21 ÅR
BLOG: JACQUELINE ANN SOFIE
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg mødte min kæreste. På tre år har vi fået opbygget noget helt fantastisk. Til sommer skal vi flytte til København sammen og starte et helt nyt kapital i vores liv.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil gerne være glad og lykkelig. Rent arbejdsmæssigt, ville jeg ønske jeg havde et svar for jeg har ærlig talt ingen anelse 😉 Om et år er færdig med min bachelor i International Business og dernæst følger kanditaten. Hvad jeg så egentligt helt præcist ender op med, er et stort fedt spørgsmålstegn 😉

Hvad er dit største talent?
Mit største talent må være, at jeg er i mødekommende og god til at hjælpe andre mennesker. Eller, sådan ser jeg det i hvert fald selv. Jeg elsker, at møde nye mennesker og jeg elsker, at være behjælpelig der hvor jeg kan. Jeg er en ret åben person og generthed har aldrig eksisteret i min verden. Det kan der dog både være fordele og ulemper ved 😉 Hehe.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
At jeg er glad for at gå læse og gå i skole. Jeg er vidst det man kalder en arbejdshest og jeg er ikke ret god til at sidde stille og koncentrere mig på universitetet, når der sker en masse andre spændende ting. Men jeg gør det, fordi jeg skal bevise overfor mig selv at jeg KAN og fordi at jeg vil sikre mig en god fremtid. Og så tænker jeg tit på, at vi skal huske på hvor privilegerede vi er i Danmark, at vi kan få lov til at tage en uddannelse helt kvit og frit, hvor nogle unge i andre lande slet ikke har muligheden for det.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene og være bedre til at leve i nuet og at jeg skulle være bedre til, at sætte mig selv først før andre. At man altid skal træffe situationer man har det bedst med inderst inde, selvom de måske ikke virker bedst lige i situationen.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er meget forskelligt. Jeg blogger meget om mode, så derfor er det en del outfit billeder. Ellers er jeg glad for, at tage billeder af blomster, mad og kaffe 😉

INSTAGRAMJACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense, må være området i og omkring H. C. Andersens hus-kvarteret. Der er alt hvad Odense har, at byde på på et meget småt areal. Der er Lotzes have, åstien, gode cafeer og restauranter (særligt elsker jeg selv Café Themsen og Fristelser), grønttorvet hver onsdag og lørdag. Og så er det super hyggeligt.

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lide egoistiske mennesker, som til dels kan være arrogante og som til dels mener de har nok i dem selv. Det er et totalt no-go!

Din største guilty pleasure?
Uden tvivl blandselv slik. Jeg er endda så heldig, at være på ’fornavn’ med den lokale slikbiks. Og om sommeren må nok indrømme, at jeg har en enorm svaghed for alt hvad der hedder is. Hvad enten det er en go gammeldags guf-is eller italiens sorbet fra Il Gusto. Mmmmhh.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Når jeg har weekend bruger jeg oftest tiden på, at lave hyggelige ting med mine veninder og familie, som jeg ikke har så meget tid til i hverdagen. Derudover træner jeg, går på cafe osv. Jeg laver faktisk lige præcis det jeg har lyst til. I november sidste år fik jeg mit første rigtige ’voksen’ job i København, hvor jeg arbejder to hverdage om ugen hvilket vil sige FRIII hver weekend og det er helt fantastisk!!!

Tak fordi jeg måtte være med 🙂

Tak til Jacqueline for at ville svare på disse spørgsmål og gøre det muligt for mig at skabe denne føljeton! I kan finde hendes blog lige her, og følge hende på Instagram lige her.

Hvis du vil lære flere bloggere fra Odense at kende, kan du finde resten af føljetonen lige her.

FÅR DU PENGE FOR AT BLOGGE?

LETS BLOG SOME SHIT JEANETTE HARDIS ODENSE BLOGGER

Det er et spørgsmål, der har været stillet mere og mere på det sidste. Ikke kun henvendt personligt til mig. Det er også en undren jeg fornemmer generelt blandt ‘ikke-bloggere’.  Nu kan jeg af gode grunde ikke tale for alle bloggere i hele verden! Endsige nogen andre bloggere i det hele taget. Derfor svarer jeg for mig selv. Hvilket vel egentlig er normen. At man svarer for sig selv.

Det korte af det lange er; NEJ. Jeg får ikke penge for at blogge. Jeg har til dato ikke tjent én eneste femogtyveøre på at blogge. Lige dét kan jeg også se ville være en anelse obskur idet der ikke længere eksisterer femogtyveøre, og det derfor ville være en rent luset forretning for mig. Men så har jeg ikke tjent en krone. På nogle af mine indlæg.

Nu er det jo heller ikke sådan, at bloggere ‘får’ penge for at blogge. De arbejder for dem. De formidler og tjener derigennem penge. Det foregår som oftest via sponsoreret indlæg. Her udveksles et honorar til bloggeren fra et givent firma for at udforme indlæg, der bliver udgivet på bloggerens site. Nogle gange involverer den aftale også f.eks. billeder på Instagram.

Som jeg lige har postuleret, så kan jeg ikke tale på vegne af nogen andre bloggere. Alligevel tror jeg sgu ikke, at nogle bloggere med hovedet skruet bare lidt rigtigt på udelukkende blogger fordi de vil have skejsere for det. Det tænker jeg i grunden også er en ret dårlig forretning. For I læsere er ikke dumme. Bilder jeg mig selv ind.

LETS BLOG SOME SHIT JEANETTE HARDIS ODENSE BLOGGER

I kan med garanti greje, hvis et indlæg lugter lidt for meget af spons. Og det er faktisk pisse fedt. Det betyder nemlig, at vi bloggere skal tænke os om en ekstra gang, inden vi indviliger i sponsoret indhold. I er vores kvalitetskontrollører. Det skal I se som en fornem opgave sgu.  For uden jer ville sponsorerede indlæg helt sikkert ikke kunne lade sig gøre. I holder hos til ilden mht. kvaliteten af sponsoreret indhold, og det er med til at højne niveauet af bloggere. Dét synes jeg er fedt!

Men hvis du ikke tjener nogle penge, hvorfor blogger du så?

Det er ofte næste spørgsmål i rækken, når folk indser, at det ikke er en millionforretning at drive en blog. Jeg startede selv med at blogge, fordi jeg elsker at skabe kommunikation. Tekstuelt som visuelt. Igennem hele min uddannelse er jeg uddannet i at skabe kommunikation. På min bachelor (engelsk) arbejdede jeg med mundtlig og skriftlig kommunikation, og på mit tilvalg (designkultur) og kandidat (designledelse) blev jeg undervist i farvebetydning, grafik, formgivning og designkommunikation. Jeg endte også med at skrive et speciale, der behandler kommunikation i fødevareemballager.

Men på et tidspunkt manglede jeg selv et sted at skabe. At være kreativ. Et sted, hvor jeg kunne bestemme kadencen og opgaverne. Derfor startede jeg denne blog.

Bloggen er mit kreative outlet.

Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker at dele. De tre faktorer skabte mit Kinderæg. Og dag efter dag siden bloggens spæde start i 2014 har jeg lyst til at rive det rød/hvide sølvpapir af ægget og sætter tænderne i det bløde og efterhånden velkendte mælkechokolade. Gang på gang bliver jeg overrasket af det gule plastikægs indhold. Jeg har fået et stort netværk pga. bloggen. Jeg får en masse på opleveren. Jeg lærer mig selv bedre at kende, og udvikler mig igennem bloggen.

Da jeg startede med at blogge kunne der gå uger imellem hvert indlæg. Jeg havde svært ved at få tasterne til at makke ret. Jeg havde måske endda svært ved overhovedet at finde tasterne.

Nu flyver fingrene over tastaturet som fløj over nybarberede ben. I bliver endda flere og flere, der læser med. Og tak for det. For det giver mig endnu mere entusiasme til at skabe. Til at dele. I bliver en del af mit incitament for at blogge. Det er sgu da ret sejt gået af jer hva?

Men. Kunne du ikke tænke dig at tjene penge på at blogge?

Jo for satan! Det ville sgu da være pisse fedt, hvis der sad nogle og rent faktisk ville betale mig for at lave det jeg elsker. Det ville være bomben!! Indtil nu har det bare ikke været tilfældet. Jeg vælger at tro, det siger mere om virksomhederne end mig, hah! Det er bestemt heller ikke fordi, jeg ikke oplever ‘goder’ igennem bloggen. Dette værende igennem f.eks. bloggerevents, (så sent som i søndags hos Restaurant Under Lindetræet, og de events jeg selv har afholdt – læs om dem her), sponsoreret indlæg i form af produkter,  pakker fra pressebureauer og deslige. Får jeg produkter for et indlæg, skal jeg også betale skat af deres værdi. Præcis som man skal betale skat af sin løn.

LETS BLOG SOME SHIT JEANETTE HARDIS ODENSE BLOGGER

Men nu er mit incatement for at blogge ikke at tjene penge. Eller. Det kan jeg så sagtens skrive nu jeg lige har afsløret, jeg ingen penge får for at blogge. I know. Men hands down – jeg har aldrig haft det som mål eller sågar succesrate, at bloggen skulle været mit levebrød. Respekt til alle de seje typer, der enten kan supplere en primær indtægt ved at blogge, eller sågar kan blogge som levebrød. Det er ederundelyndeme sejt i min bog.

Og bare fordi man tjener penge på sin blog betyder det bestemt ikke, at man ikke har en vis integritet og ære omkring det at blogge. Det tror jeg da i hvert fald ikke. Bare fordi man får løn for et indlæg, betyder det vel ikke, at man sløser. Jeg tænker nærmere tværtimod. At man gør sig umage. Overvejer, hvordan indholdet passer ind på bloggen.

Alle bloggere er i min verden seje – om man tjener penge eller ej. Der er efterhånden en god håndfuld (eller fem!) bloggere i Danmark, der kan kalde sig selv for ‘fuldtidsbloggere’. Det kan de formentlig af en grund. Fordi de netop gør en dyd i at skabe sponsoreret indhold med… ja. Indhold. Med substans. Fordi det stadig er lysten, der driver værket.

Og det er faktisk også sådan jeg har det. Det er lysten, der driver værket. Om jeg får en løn eller ej. Jeg ser det nemlig ikke som et krav, at jeg skal have løn for at dele ting jeg synes er fede. F.eks. mit indlæg om Den Grønne Café (hvor jeg btw også selvfølgelig selv betalte for min mad – ellers ville det stå i indlægget!) eller mit indlæg omkring Smovseriet. Som er en butik jeg i forvejen kendte, og faktisk havde skrevet om tidligere.

Jeg synes også det er ret nice, at Danmark endelig er ved at udvikle sig mht. det at blogge kan være et job. Norge og Sverige har MANGE bloggere, der lever af at blogge. Og helt ærligt ikk’. Jeg synes sgu det er ret fortjent alle de bloggere, der kan tjene penge på at drive en blog. Jeg elsker selv at læse blogge. Af flere forskellige årsager. Men den største grund er, at jeg får en værdi fra mange af de indlæg jeg læser.

Bloggeren formår at dele indhold, der giver mit liv værdi. Så synes jeg faktisk det er ret fortjent, hvis de tjener penge for nogle af deres indlæg. Jeg køber også stadig magasiner fordi de giver mig en form for værdi. Derfor vil jeg gerne betale for dem. Præcis ligesom bloggere også skal have betaling for deres arbejde.

Men hvad mener I? Har I en holdning til sponsoret indlæg og ‘bloggerløn’? Hvis det overhovedet er noget I overvejer?

GETTING MY SUGARADDICTION UNDER CONTROL // WEEK 2

den grønne cafe skibhusvej jeanette hardis odense bloggerFrokost var Den Grønne Cafe på Skibhusvej – læs mere om caféen her }

Så gik der en hel uge igen, hvor mit fokus på raffineret sukker har været sat på prøve. I kan læse om hele projektet her samt læse, hvordan det gik den første uge lige her.

Anden uge bød på lidt mere løse linjer så at sige. Mandag-onsdag gik det rigtig fint, og jeg indtog ingen sukker what so ever. Torsdag var jeg med nogle søde bloggere fra Odense til event i Aarhus (læs om det her), og det bød på både champagne, øl, candyfloss og pizza. Det betød selvsagt, at jeg indtog mere sukker på én dag, end jeg havde gjort i halvanden uge.

Men det var nu ikke noget jeg fik dårlig samvittighed over. Det er netop meningen med disse uger uden sukker – at jeg godt kan tillade mig at spise sådanne ting, når jeg f.eks. er i byen. Det skal bare ikke blive en hverdagsrutine som det til sidst var blevet.

Fredag drog jeg over den dyre bro og aflagde mine forældre et visit indtil sent lørdag aften. På de 24 timer røg der også lidt ekstra godter ned. Bl.a. et stykke af min mors hjemmelavede lagkage. Lørdag aften tog jeg forbi fødselsdag hos denne dame, og her fik jeg det mindste stykke rabarberkage, der lige akkurat var tilbage fra desserten og to drinks, inden jeg måtte se mig slået af en tidlig morgen og cyklede hjem og fald i søvn fra skæret af min telefon imens jeg blev opdaterede på sociale medier.

Søndag var jeg inviteret til frokost på Restaurant Under Lindetræet sammen med en masse andre søde og dygtige kommunikatører fra Odense. Det betød selvsagt, at jeg spiste, hvad der blev serveret og thank God for det! Det var simpelthen SÅ lækker mad, som jeg helt bestemt vil vende i et indlæg for sig. Vi fik bl.a. den bedste rabarbertærte til dessert, og det ER jo tid for rabarber lige nu, så den blev jeg da nødt til at spise, hah!

Selvom jeg har spist mere sukker i uge to end i forrige uge, så synes jeg stadig, det er gået godt.

Meningen med det hele var netop ikke at afskære mig selv komplet fra sukker. Formålet er at belyse overfor mig selv, hvad jeg egentlig spiser og ikke mindst hvorfor.

Har jeg virkelig lyst til alt det jeg ofte blindt putter i munden? Eller er det vaner, rutiner, stemningen eller andet der påvirker mig til at spise sukker.

Nu hvor jeg har haft fokus på mit indtag af sukker (og faktisk også kulhydrater) har jeg kunne se, hvor stor en del af min hverdag det egentlig var. Ikke blot spiste jeg meget sukker, jeg brugte også mange penge på det. For det løber op skulle jeg hilse at sige. Hvis man hver gang man er ude at handle, liiige skal have en chokoladebar eller et stykke lakrids med. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge om måneden det løber op i. Selvom den tanke sikkert ville være ret relevant også.

For nu fortsætter jeg mit fokus på sukker. Rettere sagt mit fokus på, at sukker ikke skal havde så meget fokus! Rent fysisk kunne jeg også mærke det på min krop, de dage jeg spiste sukker. Jeg blev mere lad. Simpelthen. Samtidig begyndte jeg igen at crave sukker. Uden egentlig at have lyst til det. Mit blodsukker blev helt sikkert også påvirket, og steg med raketfart for kun at styrtdyrke med samme fart jeg forestiller mig Felix Baumgartner havde fra rummet!

Jeg bliver stadig forundret over, hvordan mad kan påvirke vores krop fysisk på den måde. Det gør også, at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvad jeg spiser.

Nu vil jeg fortsætte endnu en uge, hvor sukker ikke skal være en fast bestanddel af min hverdag. Jeg kan mærke, det gør godt for mig. Jeg får meget mere ud af min træning når det er gode og sunde råvarer jeg bruger som brændstof og det er et ret godt incitament for at fortsætte den sukkerfri livsstil. Jeg er ikke fanatisk som I nok også kan regne ud fra mit indtag denne weekend, og det handler netop ikke om at benægte sukker. Men blot se det som et tilvalg, og ikke en del af den faste rutine.

Er I nogle, der er fulgt med på ‘jeg skruer lige ned for sukker’-vognen? Jeg ville elske at høre såfremt I er. Eller måske synes I det er helt tåbeligt? Hver har jo sine grunde. 

HVORDAN JEG HAR DET NÅR #10

Jeg reflekterer over, jeg er færdig med at være studerende. For altidgiphy1

Det går op for mig, jeg også (for nu) er færdig med at være på dagpengegiphy2

Jeg er ude at handle om formiddagen og alle pensionisterne også er afstedgiphy3

Jeg er den eneste ædru til en festgiphy4

Jeg fik job på Kansas Citygiphy5

De første tre dage efter mit sukkerstopgiphy6

Min telefon ringer efter jeg har sat ‘Wham – Club Tropicana’ til som ringetonegiphy7

Jeg vågner efter en aften med masser drinksgiphy8

Folk siger de ikke kan lide kagegiphy9

Jeg overvejer livet i øjeblikketgiphy10

Find de andre ‘Hvordan jeg har det når’-indlæg lige her.

COVER X PIECES EVENT OG NOGET OM AT TURDE SIGE HEJ

GOD LØRDAG!

Jeg er hjemme hos min familie på visit i et lille døgn. Mine forældre er de seje typer, der i deres fritid stabler hundeudstillinger på benene. Jeg hjælper ofte med til disse arrangementer, og beskæftiger mig også selv indenfor frivilligt arbejde i ‘hundeverdenen’. Denne weekend er derfor også gået i hundene. Høhø! Jeg kunne ikke lade være! Følg med på snappen, hvor jeg deler billeder! (JHARDIS).

I torsdags var jeg dog til en noget mere fancy event. Her var jeg og tre andre bloggere  fra Odense (Mia, Amalie Karoline og Emma) nemlig hoppet på en bus med en masse seje folk fra magasinet Cover. Vi kørte med til Aarhus, hvor Cover og Pieces holdte event og fejrede udgivelsen af både et Covernummer med fokus på Aarhus og Pieces udgivelse ‘Pretty Little Paper’.

Her var en masse seje mennesker også mødt op. Jeg blev bl.a. en anelse ‘bloggerstruck’ (jeps, det mit selvopfundne ord for at være ‘starstruck’ overfor bloggere!) da jeg fik øje på flere seje bloggere fra Aarhus. Bl.a. smukke Mia Gardum, hvis blog jeg igennem de sidste måneder virkelig sætter mere og mere pris på. Hun skriver fængende, har holdninger og tager emner op, jeg selv finder meget interessante og ikke mindst relevante. Derudover synes jeg bare hun er en skidesej dame! Og det skal seje damer sgu nogle gange have at vide.

Efter at have tygget lidt på min bloggerstruckhed tog jeg mig derfor sammen, og gik dælme hen til hende og sagde hej! Hvilket resulterede i en times bloggersnak frem og tilbage i det fineste selskab Odense og Aarhus bloggere imellem. Mia er den sødeste person IRL – ikke, at jeg nogensinde forventede andet. Det er nu bare en kende anderledes at møde folk sådan rigtigt. I levende live. Hah. I forhold til når jeg sidder derhjemme og ‘møder’ andre folk igennem vores skærme.

Hold kæft der minder mig, om dengang indernettet (sagt med tykt tryk på d’et!) havde sin spæde begyndelse, og man begyndte at chatte (!) med fremmede (!) mennesker. Uden overhovedet at kende dem. Christ. Hvad tænkte man dog på?

I dag foregår det noget anderledes med at ‘møde’ folk online. Især hvad angår bloggere. Udviklingen på den front har virkelig taget kvantespring. Især den del, hvor man har mulighed for rent faktisk at møde folk. Sådan. Helt rigtigt og alting!

Der er blogge(ere) en spøjs størrelse. For her er muligheden der for at møde bloggeren. Både til events, men også andre steder. Hvis I nogesinde ser mig i Odense så sig endelig hej! Det ville virkelig være det fedeste!

Det er det lidt ambivalente ved at blogge. Jeg ved I er derude. Jeg kan følge med i, hvor mange I er. Men alligevel kan det være svært at forstå. At der sker en kommunikation ud til en masse af jer. Og at denne kommunikation sker sådan her. Uden vi nogensinde måske har mødt hinanden. Jeg kan hilse og sige, at Mia tog virkelig dejligt imod mit ‘hej’, og jeg lover at vil gøre det samme skulle én af jer stå i samme situation som jeg gjorde i torsdags!

Eventet var spækket med seje blogger-, musiker-, dj- and so on typer. Vi fik bobler en masse, kolde bajsere og der var en fucking candyflossmaskine! Arhmen ingen øjne var tørre. Derudover var det optur at møde så mange cool mennesker, der laver så mange seje ting, at det halve kunne være nok! Det var i hvert fald en skøn dag!

Jeg vil hoppe videre i programmet for weekenden og klappe på en masse søde hunde. Jeg håber, solen vil skinne nok på jeres vej til, I bliver sunkissed uden at blive solskoldet, at I får en fabelagtig lørdag, hvad end I måske skal læse til eksamen (sidder I nogle og gør det? Knæk og bræk. Læs evt. dette indlæg med gode råd til, hvordan du håndterer en stresset periode (det hedder vist eksamen!) eller dette indlæg med studietips fra min kandidattid), nyde det fine vejr, måske en tur på stranden!

IMG_2443{ Mine sko er fra H&M til den nette sum af 249 kr. De har den perfekte hælform og højde og jeg forudser, de bliver en fin hverdagssko her til sommer. De er nemlig både pæne at have på, og behagelige at gå i. Bukserne er fra Weekday, og jeg sværger til deres cowboyderbuksudvalg. De er forholdsvis billige (350 kr) og sidder pænt. Sagde hunden i hvert fald selv… Jakken er i læder og købt på Asos, imens blondetoppen er fra Zara til kun 129,- Candyfloss’en var et perfekt, spiseligt accessories }

IMG_2452 IMG_2469 IMG_2474

THURSDAY PICK-ME-UP: DEN BEDSTE ROSÈ LEMONADE TIL VARME SOMMERDAGE

Thursday pick me up anden udgave standard tekstrose lemonade drink citron jeanette hardis odense blogge

Halløj! Jeg tjekker hurtigt ind og ud i dag, for jeg står med det ene ben på vej ud af døren. Alligevel bliver jeg liiige nødt til at dele denne drink, jeg drak forrige weekend. Øj den er god! Og det har jeg andres stempel på også!

Jeg blev inspireret til denne drink fordi vi herhjemme fik en masse flasker rosé af vores svigerforældre. Det siger man sgu ikke nej tak til med sommerens kommen vel?

Men jeg ville gerne prøve at lave noget med den rosé, og det blev altså denne rosé lemonade.

Jeg har fyldt glassene med masser isterninger og citronskiver. Saften fra en citron bliver presset i hver drink, og efterfølgende en halv deciliter sirup lavet på citronsaft, sukker og vand kogt op og sat til at køle inden brug. Hele molevitten bliver toppet af med rosé, og du har DEN lækreste drink!

Nemt og ligetil. Er du til de lidt mere sure drikke, så vil du med garanti også kunne lide at sippe til denne en af de kommende sommerdage. Nu må solen sgu egentlig også gerne snart tage sig sammen, og titte frem her i Odense. Det har stået lidt sløvt til på det seneste med det smukke vejr synes jeg.

Jeg håber, at vejret er bedre i Aarhus, hvor jeg er om et par timer. Her holder Cover X Pieces event for at fejre Covers nye Aarhusnummer, og der er vist nok også bobler inkluderet! Så I forstår nok, hvorfor jeg er på vej ud af døren nu ik’?

IMG_1986 IMG_1999 IMG_2000 IMG_2003 IMG_2009 IMG_2011 IMG_2013 IMG_2019 IMG_2023

HVEM DEFINERER DIN SUNDHED?

Okay. Her kommer et indlæg, jeg har brygget på i lang tid. Jeg har faktisk haft mine skrupler vedrørende at udgive det. For jeg ved, at meningerne er mange og ofte forskellige, hvad emnet angår. Alligevel synes jeg, at jeg har læst og oplevet nogle ting, der gør, at jeg udgiver dette indlæg. Jeg vil nemlig komme ind på refleksioner omkring, HVAD sundhed egentlig er for en størrelse. Både mine personlige betragtninger angående den offentlige debat, men også mine egne refleksioner om min egen sundhed. Jeg håber I vil tage imod det, og meget gerne dele jeres tanker om emnet.

Jeg har tidligere her på bloggen beskrevet, hvordan jeg tilgår træning. Jeg har sågar fortalt jer om mine træningsrutiner, og givet tips til træningsmotivation.  For jeg er nemlig glad for at træne. Jeg er glad for at bevæge min krop. Mærke at den sgu kan noget. Andet end at ligge på sofaen og fla’ u’. Selvom det bestemt ikke skal undervurderes. Jeg lavede endda et sundheds- og træningsevent med denne søde dame.

Herhjemme lever vi også et aktivt og nogenlunde sundt liv. Nogenlunde, fordi alt vel er relativt. Mht. kosten er det faktisk især Casper, der sørger for, at vi spiser varieret, sundt og får mad af god kvalitet. For især mad af god kvalitet betegner vi som sundt herhjemme. Jeg er derudover vokset op med bevægelse som en naturlig del af hverdagen, hvor jeg gik til diverse sportsgrene op igennem min barndom og teenageår.

Igennem de sidste par år er emnet sundhed dog blevet et debatteret emne herhjemme i Danmark. Og meningerne er mange. Crossfitbølgen ramte og lige pludselig stod folk og råbte af hinanden alt imens de løftede vægtstænger over hovedet og gav hinanden kridtlussinger. De ellers normative billeder på Instagram af interiør og træaber blev udfordret af pæne avokadomadder og selfies fra løbeturen.

En sundhedsrevolution tog form, og sneboldeffekten viste sig som en bølge af farvet træningstøj og sunde salater. Nu skulle vi alle leve sundt, og spise efter mindst én obskur og ny kur. 5:2, palæo, dukan. Jo mere fremmeligt navn kuren havde jo bedre! Jo større effekt forstås. Motion var ikke længere nok. Næ du. Nu skulle der træning til.

Marathoner blev de nye 5K. Vaskebræt (på maven forstås) blev den nye ølvom. Stramme tights blev de nye Levis. Hvorfor skifte til stive cowboybukser, når man alligevel skulle have både morgen- og aftentræning?

Og sådan var det i et stykke tid. Sundheden havde indtaget Danmark, og man kunne enten følge med bølgen eller se sig selv ekskluderet fra den sjove klub. For sjovt – det havde de sunde det altså! Det kunne man sgu da selv se på Instagram ik’?

Så en dag blev triatloner det nye marathon. Den perfekte, tunede og optimerede krop blev det nye vaskebræt. Og tights’ne? De blev skiftet ud med mindre shorts og sportstoppe. Selvfølgelig stadig i friske farver. Billederne på Instagram skulle jo gerne være fine at se på.

Samtidig blev avokadomadderne skiftet ud med hjertesalat og chiafrø. For ved du egentlig, hvor mange kalorier, der er i avokado?! Det er helt absurd! Næ du; skyr er vejen at gå! Gerne den med -10% fedt. Hvis altså ikke man selvfølgelig er laktoseintolerant. Eller. I hvert fald vælger ikke at spise produkter med laktose. Hvorfor tage chancen? Og gluten for den sags skyld. Lad os droppe det nu vi er i gang. Vi HAR jo ikke godt af det vel? Vi skal passe lidt på figuren. Der gerne skulle være parat til sommeren. Og Instagram.

Kan I se, hvad jeg gør her? Jeg prøver på bedste overdrivende måde at fremstille den sundhedstilstand, der i øjeblikket har sat sig på danskernes hverdag. Det gør jeg fordi overdrivelse fremmer forståelsen. Som ærlig talt nogle gange halter lidt bagefter. Forståelsen forstås…

Nogle gange tænker vi ikke altid over, hvor det lige er vi er på vej hen. Det er især noget jeg har tænkt meget over efter jeg læste denne artikel hos Politikken, der fortæller, at danske unge er nogle af dem, der føler sig tykkest på trods af deres udmærket normale vægt! 54% af danske unge piger og 25% drenge føler sig overvægtige. SELVOM DE ER NORMALVÆGTIGE!

Hvad sker der? Hvordan er vi kommet hertil, at normalvægtige har fået så forkert et selvbillede? Det er virkelig op ad bakke, hvis man som ung pige eller dreng har en ganske udmærket og normal krop, men stadig ikke føler sig normal.

ÆV! Æv at det er en stigende tendens og æv, at vi selv har været med til at skabe den. Laura Byager Rabøl, der har skrevet artiklen, skriver i den, at alt den fokus på sundhed, kost og træning ikke yder folks selvværd. Tværtimod. Kravene til den perfekte krop er blevet et uopnåelig ideal for den almene borger. Alligevel er det denne ideelle og perfekte krop samfundet higer efter og dyrker.

Sundheden for sundhedens skyld er en saga blot. Nu skal man ikke være sund fordi man gerne vil leve længere. Have en bedre hverdag. Føle at energien er i top. Nu SKAL man leve sundt, fordi man ikke har noget valg. Fordi vaskebrættet er blevet normen. Fordi marathon er noget man løber tirsdag morgen.

Fordi ellers føler man sig, åbenbart, for tyk…

Denne artikel bragt hos Informationen beretter, at danske unge er de mindst overvægtige i Europa. Men igen; 54% af danske piger på 15 år føler sig tykke. Selvom det kun er 10%, der reelt er overvægtige.

Hvad kan vi så konkludere af det?

Jo. At danske unge er på vej ind i en ond spiral, hvor deres kropslige selvbillede er så absurd fordrejet, at de ikke selv kan se og bedømme, hvornår deres kroppe reelt er sunde eller normale. Det er ikke længere spejlet, eller de lidt for stramme bukser, der er dommere. Det er Instagrams ubarmhjertige filtre, der ikke lægger fingre imellem når like’sne skal deles ud. Det er få, der lægger standarden for de fleste. Det er et mindretal, der sætter normen for flertallet.

Problemet er netop, som artiklen beskriver, at hvis en kartoffel er blevet så bandlyst en fødevare når man taler sundhed, hvad er der så tilbage af sundheden? Og kan man ikke være sund, hvis man spiser et stykke kage eller får popcorn til biograffilmen?

Hvor går grænsen mellem sundhed for sundhedens skyld og for de sociale mediers skyld?

Det er især nogle tanker jeg gør mig i disse uger, hvor jeg, som I ved, forsøger at skære ned på mit sukkerindtag. (Læs om det her og her). For hvorfor gør jeg nu egentlig det?

Det spugte en veninde mig om i går. Jeg tyggede lidt på spørgsmålet. Kiggede lidt frem. Og svarede, at jeg gør det for min egen skyld. Fordi JEG gerne vil skære ned på mit sukkerforbrug. Fordi JEG gerne vil være tilpas i min krop. Fordi JEG bestemmer, hvordan min krop fungerer og har det – ikke samfundet. Fordi JEG lever i MIN krop. Og jeg vil gerne leve med overskud i hverdagen. Overskud får jeg ved bl.a. at træne. Jeg elsker følelsen min krop får efter træning. Jeg kan næsten mærke endorfinerne suse rundt i kroppen, og jeg letter næsten fra gulvet når  jeg går ud fra træningscentret.

Nogle træninger er hårdere end andre jovist. Alligevel har jeg en god følelse i kroppen når jeg er færdig, og sveddryppende har retning imod omklædningen. Jeg føler mig sund når jeg træner, og jeg elsker følelsen det giver mig.

Mht. mit fokus på sukker er det simpelthen fordi, det havde taget overhånd til sidst. Faste følgere vil vide, at jeg er en værre sukkergris. Især bland-selv-slik (gerne det sure!) har mit fedtede hjerte kær. Men til sidst var sukker blevet en naturlig del af min hverdag.

Jeg tog mig selv i, en dag helt intuitivt at række hånden ud efter en chokoladebar ved kassen da jeg handlede ind uden at tænke over det. Det var simpelthen blevet en glidebane.

Uden at lyde alt for hellig så ER det ikke sundt med så meget raffineret sukker hver eneste dag. Den anden dag overhørte jeg i Godmorgen Danmark (det kører tit som baggrundsstøj på mine tidligere morgener), at sukker nærmest kunne sidestilles med narkotika fordi det åbenbart er utrolig vanedannende. Ret skræmmende tanke, at man som person ikke selv er i stand til at kontrollere ens indtag af sukker. Det var næsten her jeg var nået til. At jeg ikke selv havde kontrol. Så den tager jeg tilbage nu.

Ikke fordi jeg vil leve op til nogle absurde mål. Ikke for de sociale mediers skyld. Men for min skyld. For min egen sundheds skyld. Fordi det i min optik handler om sundhed i balance.

SHOP MY CLOSET!

Jeg tror ikke, jeg har skrevet der herinde før, men jeg har en Tictail – præcis som alle andre bloggere i denne verden – hvor jeg poster alt det tøj, jeg simpelthen ikke går med mere. Det ligger blot i en blå IKEApose og mangler opmærksomhed. Indimellem kigger jeg lige til det. Folder det ud fra mørkets glemsel og giver det luft inder vingerne ved at suse det rundt i luften. Men for det meste ligger det bare og keder sig. Ret sørgeligt.

Du kan se det hele lige her. Der er ret mange bloggerfavoritter imellem. Bl.a. den fine Asos Salon nederdel, der er blevet spottet på flere bloggere. Der er også min fine Acne-kjole som jeg simpelthen må indrømme lige er et nummer for lille. Æv! Nu skal den videre i tøjlivet synes jeg.

312750-a67c360395834ff4a484b7ec8e05eb89

IMG_8434

Men det er faktisk noget af det, jeg elsker ved mode. At tøjet kan leve videre hos en anden. Få en hel masse oplevelser på sinkadusen. Tænk engang, hvilke historier alle ens kjoler kan fortælle om én? Alle de ting, man faktisk oplever med sit tøj. Tøj, der ofte er købt til specielle lejligheder også. Jeg har da en kjole eller tre hængende, hvor købet var med en specifik lejlighed in mente.

Nuvel. Nu skal noget af det leve videre et andet sted. Det er i hvert fald min intention. Du kan finde det hele lige her. Jeg har lige NU sat priserne ned også. For hvem elsker ikke at spare lidt moneter?

Edit: Er du fra Odense og vil spare porto, kan jeg godt overtales til at mødes. 

TILFØJ EN HAT – ET VOILÀ

Har I læst dagens tidligere indlæg, hvor Nicoline sidder i den varme stol og svarer på spørgsmål omkring hende selv? Det er ret fint. Skal jeg selv sige det. Du kan finde det lige her.

Eventyrhaven Odense Odensebloggers blogger lets blog some shit jeanette hardisJeg ville selv lige tjekke ind i dag, og vise disse dugfriske billeder lige fra trykken. Jeg mødtes med en veninde tidligere i dag. Hun er min forhenværende specialemakker, og det er SÅ skønt, at vi ikke længere kun snakker speciale sammen. Den store opgave fyldte alt i vores forhold sidste efterår og vinter. Nu er vi back on track med helt almindeligt sladder. Hah!

IMG_2380{ Hat H&M // Læderjakke Asos – lign. her // Højhalset sweater Zara – lign. her // Nederdel Mads Nørgaard – lign. her // Støvler H&M // Taske eBay // Læber Mac Please Me }

Vi mødtes i gågaden, hvor vi pga. heftige regndråber hurtigt besluttede at slå røvene (er det sådan man skriver røve i bestemt flertal?) i sædet hos en af mine yndlingscafeér i Odense, Den Lille Smalle.

Jeg nåede dog inden at få samlet en kæmpe klump mascara på mit venstre øjenlåg pga. regnen. Da jeg cyklede fra Skibhuskvarteret var vejret betragtelig fint, men netop som jeg lagde min telefon i lommen efter at have snappet til Charlotte, at jeg var på vej (for ja jeg er sgu en crime rider, der snapper OG cykler!), begyndte regndråber på størrelse med perler at falde fra sluserne foroven.

Det resulterede altså i makeup, der kunne forveksles med gøren fra en femårig med fingrene i mors makeuppung. Suk altså. Godt lidt spyt på fingeren kan gøre underværker i sådan en situation…

Udover mascaraklatter jævnt fordelt i ansigtet sportede jeg i dag også min hat. Jeg elsker den. En hat kan virkelig give et outfit det sidste touch synes jeg. Og så var mit hår også ret fladt efter hårvasken lige forinden. Der kan en hat altså redde meget! Desværre går jeg ikke så meget med hovedbeklædning. Mest fordi det ikke er noget jeg synes, jeg tit ser i gadebilledet i Odense, og derfor kan jeg godt føle mig lidt sær med hat på. Er det bare mig? Jeg er helt sikkert alt for selvbevidst omkring det, men i min verden er en hat en lidt “stor” ting at tage på. Kan I følge mig, eller sporter I hatte i samme stil som RC på IG? (Så I det? En masse smarte forkortelser, for jeg er sådan en skide smart én, der kan finde ud af det…Suk. Livets små fornøjelser).

Nu vil jeg få bikset noget aftensmad sammen efter en produktiv eftermiddag. Kan I have en god aften derude.

IMG_2382 IMG_2387IMG_2394 IMG_2390 IMG_2397

 

TUESDAY TALK // NICOLINE PRAUS

NICOLINE PRAUS TUESDAY TALK LETS BLOG SOME SHIT ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS

Ugens tilføjelse til føljetonen, Tuesday Talks, indeholder et interview med bloggeren Nicoline. Hun blogger på hendes blog Nicolinepraus.blogspot.dk, og her deler hun livet som det ser ud igennem en 19årig, studerendes øjne. Nicoline er en rigtig sød pige, og hendes indlæg er altid meget positive! Kender du hende ikke, kan du lære hende at kende i dag. Hvis du allerede følger med hos Nicoline, vil du formentlig lære noget nyt om hende i følgende interview.

FIRST: THE BASICS

NAVN: NICOLINE PRAUS ESPERSEN 
ALDER: 19 ÅR
BLOG: NICOLINEPRAUS.BLOGSPOT.DK
BY: ODENSE 

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg startede på gymnasiet. Jeg har ikke haft de bedste oplevelser i folkeskolen, da jeg er blevet mobbet en del og udsat for nogle virkelig hårde ting, så gymnasiet var helt klart mit vendepunkt, da jeg pludselig fik en masse veninder og følte mig værdsat. Ellers er det også efter jeg tabte mig 40 kg, da det virkelig har ændret mit liv, og givet mig en masse selvtillid igen.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Mit største ønske er at blive journalist, og jeg har også søgt ind på SDU her i Odense på journalistisk studiet i år, som jeg håber at komme ind på. Dog har jeg også søgt ind på sygeplejerske studiet i Odense, da jeg også altid har drømt om at blive sygeplejerske. Det skyldes min mor som har arbejdet på OUH i mange år.

Hvad er dit største talent?
Uha nu hader jeg at prale, men jeg har altid elsket at synge og også fået meget ros for det og optrådt i mine yngre år, så det er nok det ellers at tage billeder, det elsker jeg virkelig også!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Uha den er svær, fordi jeg synes jeg tit siger en masse ting, som jeg bagefter aldrig troede jeg sige, men… Generelt slemme bandeord eller seksuelle ord, er bare noget der aldrig kommer ud af min mund, og hvis de gør så er det virkelig ikke meningen, det kan jeg sige 😉

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sige til mig selv, at jeg skal tro mere på mig selv, fordi jeg er god nok og jeg nok skal klare tingene og ikke bekymrer mig så meget.. Jeg er desværre en af de personer som kan bekymre sig over de mindste ting.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tror det enten er selfies, mit outfit eller mad! Jeg elsker at lave mad og tage billeder af det efter, dog ender min familie også ofte på mine billeder, da de betyder meget for mig 🙂

NICOLINE BILLEDE I TEKST{ Du kan finde flere billeder fra Nicoline lige her på hendes Instagramprofil }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg har en del efterhånden, da jeg virkelig har forelsket mig i Odense. Skovsøen er seriøst verdens smukkeste sted, og i og med jeg bor lige ved siden af, går jeg tit ture der og der er virkelig smukt her om foråret og sommeren. Mit yndlingssted at spise er Olivia, som sælger en masse lækre sunde ting, og det er virkelig lækkert, dog er Cafe Kræz restaurant altså også virkelig godt, deres brunch er fantastisk! Mit yndlings træningsted er Fitness World ude på Odensevej eller på Grønløkke vej… Jeg har mange i nu, men jeg elsker virkelig også Odense!

Jeg kan ikke lide….
Folk som lyver, folk som mobber eller elsker at se et andet menneske lide, lange køer, folk som ikke rydder op efter sig eller svigter en..

Din største guilty pleasure?
Uha det er mørk chokolade eller chokolade generelt eller en lækker blendet smoothie!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg bruger den på at arbejde på bloggen, min skønne familie og venner og bare slappe af.. Weekenderne er altid der jeg lader op til den kommende uge, da jeg virkelig hurtigt kan blive træt og stresset.


Tusind tak til Nicoline for at ville være med i denne føljeton! Uden bloggere, ingen føljeton og jeg er så glad for alle de dygtige bloggere, der vil bruge deres tid på at være med til dette interview! Er du selv blogger fra Odense, og kunne tænke dig at være med, så skriv til mig.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

RANDOM SHIT #2

13148409_10153596186850920_986744652_o

  • Jeg har ikke spist vingummi i en uge. Jeg er ganske overrasket ikke dejset om endnu af sukkermangel.
  • Jeg starter mit første rigtige voksenjob i næste uge hos Kansas City (læs mere her), og jeg er ved at skide grønne grise.
  • På torsdag skal jeg til Aarhus (jeg insisterer på dobbelt-a), hvor Cover X Pieces afholder reception for Covers Aarhusnummer sammen med en masse dygtige og søde bloggere! Det glæder jeg mig vildt til! Men har også en smule præstationsangst overfor alle de seje damer, jeg ved, kommer til at være blandt gæsterne.
  • Jeg købte for mere end et halvt år siden to iPhonecovers på Etsy. Jeg har endnu ikke fået dem, og sælgeren nægter at respondere på min beskeder. #snydtpåførsterække
  • Vi har givet vores naboer “kælenavne”. Hvis jeg turde skrive, hvad vi kalder dem, ville I nok ikke kalde dem “kælenavne”. De er ellers søde nok mennesker. #jegerselvenperfektnabo
  • Jeg kan ikke vente med at sige farvel til dagpenge. Det er seriøst en kilde til stress. Jeg følte aldrig, jeg havde fri, for man skal konstant skrive ansøgninger og til møder!
  • Casper har en iPad. Han er ret glad for den. Jeg misbruger den og ser dum-tv som Familien fra Bryggen og Amalies Baby på den. #jajegvedgodtjegerprol
  • Det er især, når jeg vasker op i køkkenet, at jeg trænger til åndssvag underholdning.
  • Min mor fylder 50 år i juli, og jeg fatter det næsten ikke! Forældre, der bliver ældre er no-go!
  • Jeg leder efter bloggere til min føljeton Tuesday Talk, så er du blogger i Odense – give me a holler!

Find mere Random Shit her.

5 TOGPENDLERRÅD FRA MIG TIL DIG

For nogle af jer vil dette indlæg formentlig ikke være aktuelt. Men måske det bliver en dag, og så er det da meget fint lige at have i baghovedet. Jeg fornemmer nemlig en vis utålmodighed angående DSB i disse dage! Phew. Jeg er sgu ked af at sige det, men jeg er taknemmelig for, jeg ikke skal ud i pendlerræs foreløbig. Nej tak sir’ jeg bar’!

Jeg har været pendler igennem næsten hele min studietid på 5 år, og har derfor opsnappet et kærkomment pendlertræk eller tre. Det første år af min bachelor tog jeg toget fra Vestsjælland til Odense. Her var jeg tit med toget kl. 6.07 om morgenen. Jeg husker klokkeslættet ganske præcist, for jeg kørte med min mor om morgenen når hun skulle på arbejde. Hun kørte i bil og susede lige forbi en banegård, hvor jeg kunne hoppe på et tog imod Odense.

Efter det første år besluttede jeg at rykke teltpælene op fra min mors ellers kærkomne kødgryder og min fars altid varme kaffe på kanden. Jeg fandt mig en lejlighed i Odense, og nød i et år at kunne cykle ud til universitetet i Odense. Det var skønt, omend jeg savnede den daglige morgenkøretur med min mor.

Det var nu ganske hygsomt at starte morgenen med varm kaffe i bilen. Nu vil nogle nok protestere ved næste postulat, men jeg er i de fleste tilfælde et ganske friskt morgenmenneske, og har jeg først været vågen i fem minutter, er jeg frisk som en femårig, der har tømt slikposen foran Disneyshow en fredag aften. Samme statur har min kære moder, hvorfor vores morgenkøreture altid var af en frisk og humørfyldt karakter. Dét savner jeg om noget ved ikke at pendle hjemmefra mere.

Da jeg startede på mit 3. år af min bachelor skulle jeg dog igen stifte bekendtskab med pendleriets uransagelige og uforudsigelige veje. Jeg skulle nu hoppe på toget fra Odense imod Kolding, og dette gjorde jeg praktisk taget hver morgen de efterfølgende tre år. Odense banegård og jeg har derfor et ganske intimt forhold til hinanden vil jeg vove at påstå.

ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT DSB PENDLER

Nu ved jeg godt, at fire år på skinnerne ikke just gør mig til en kernehård pendler, men jeg vil alligevel vove at påstå, at jeg ingen novice er, hvad angår blade på skinnerne. Jeg har oplevet min del af DSB-pendleri til at vide, hvordan man slipper bedst afsted med kupéer, hvis varmesystem er stået af i hedebølge, eller forsinkelser, der giver stresssvedperler ned ad panden på størrelse med glaskugler. Derfor er det mig ingen sag at bistå med min lærdom fra mine fire år som pendler, og jeg vil her nedfælde de fem største erfaringer jeg har gjort mig som pendler.

  1. Tålmodighed er i sandhed en dyd. Det gælder mangt og mange ting i livet, men måske især, hvad angår pendleri. Væbn dig med tålmodighed, og jeg sir’ dig, din pendlerkarriere vil allerede være en del lettere at overskue. Toget kommer ikke hurtigere ind på perronen af, at du får et hissy fit forårsaget af utålmodighed. Ej heller bliver din tur med toget bedre af, at du mister besindelse fordi du ikke gider vente mere. Jeg ved godt, det føles som spild af tid at stå der og vente. Men se på det den her måde; du bestemmer selv, hvad du bruger tiden på imens. Hvilket bringer mig til næste punkt.
  2. Vær beredt på uforudsete hændelser, force majeure, blade på skinnerne, signalfejl. For det kommer til at ske, om du er beredt eller ej. Så kan man da ligeså godt forsøge at være bare lidt forudseende. Det kan gøres på mange måder. Én er netop at sørge for underholdning til disse situationer, så utålmodigheden netop ikke bliver en faktor. Det er nemlig oftest når man enten a) har pisse travlt eller b) ikke er forberedt på at vente, at man bliver utålmodig. Hvis du har travlt, så er der bare ikke noget at gøre. Der må du væbne dig med sindsro, og tro på, du nok skal nå dine aftaler. Den dag Charlotte og jeg skulle forsvare speciale i Kolding var der SELVFØLGELIG signalfejl, og thank god, at vi tog et meget (!) tidligt tog, for ellers var vi kommet for sent til vores eget specialeforsvar. Det havde været RET dårlig stil. Held i uheld skulle vores vejleder også med toget fra Odense til Kolding, og han var med et tog efter os, så vi var i det mindste foran ham. Hvis du dog ikke er forberedt på at opleve situationer, hvor toget holder stille, der er signalfejl eller det bare er forsinket, så kan fem minutter ekstra i toget føles som begyndelse på et femtimersjetlag. Derfor; hav et blad, en bog eller lignende med i tasken. Hav din mobiloplader på dig, så du ikke ender med at bruge alt strømmen på Instagram og Facebook og ender med at skulle løse kryds og tvær’sen i Ud & Se. Der ALTID en, der har forsøgt at løse den alligevel, fucked den op halvvejs og opgivet. Den person behøver ikke være dig vel?
  3. Find en to-gotermokop og fyld den med sort guld. Jeg snakker selvfølgelig om kaffe her. Ikke, at nogle sikkert var i tvivl om det. Jeg har været igennem et utal at termokopper, og er lige nu endt med en fra Bodum med skruelåg. Den har vist sig at være den kop, der holder tættest. Men jeg vil ikke vove at påstå, at jeg har fundet den hellige gral, hvad angår termokopper. Ligger du inde med den viden, må du gerne lige dele! Gem take-awaykaffen til en dag, du ikke har så meget tid om morgenen. Dvs. når du har sovet over dig. Ellers bliver det simpelthen for dyrt et bekendtskab, hvis du altid liiige skal have kaffen på banegården. Det er fint indimellem, men hold det til de dage, hvor du VIRKELIG fortjener det.
  4. Hav altid en ekstra snack med i tasken. Jeg var én af dem, der sad i toget under de voldsomme storme i efteråret ’14, og der sad jeg i seks stive timer. Uanset, hvor lang tid du måske kommer til at sidde, så er det altid godt med en håndfuld mandler, tørret frugt eller lignende som du altid kan have i tasken. Ligesom en fyldt vandflaske altid er en god ide at have med i toget. Du kan aldrig vide, hvornår den lille sult melder sig.
  5. Uanset hvor fyldt toget er, er der ALTID en plads somewhere. Det gælder bare om ikke at give op. Rejser du alene kan du ligeså godt trave videre og masse dig forbi mængderne af brede skuldre når du går igennem gangen for at finde dén ledige plads. Den er derude. Det er ikke hverken gammel overtro eller fatamorgana. Det gælder bare om at gå langt nok. Hvilket samtidig minder mig om, at du ikke må lade dig narre af skiltet, der formidler at dørene er lukket imellem togvognene. Jeg ved ikke hvorfor, men i 80% af tilfældene lyver de små, informative piktogrammer. Det er i hvert fald ofte forsøget værd at vifte løst med dit håndled foran de regelmæssigt uduelige censorer, der sidder over alle de indendørs døre.

Jeg håber, at I kan bruge mine erfaringer til noget. Også hvis du ikke er pendler. Jeg mener. Hvornår skal man f.eks. IKKE have en snack liggende i tasken? Er I selv pendlere/har været/skal være?

GETTING MY SUGARADDICTION UNDER CONTROL // WEEK 1

OBBC_blogevent-1438{ Billede fra dette event – jeg har været knapt så glamourøs under min træning denne uge. Billede af Malene Nelting }

Nuvel. En uge er gået siden jeg udgav dette indlæg. Her proklamerede jeg, at jeg ville forsøge at få min afhængighed af sukker på rette kurs. Et postulat, der virkelig har været sat på prøve gennem denne uge.

Jeg kan dog berette, at jeg ikke ét eneste stykke slik har spist hele ugen! Succes! Hverken kage, vingummi eller lignende er røget indenbords, og uden at lyde alt for selvfed, så er jeg faktisk ret stolt!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har overlevet så lang tid før uden at indtage raffineret sukker. For HELT at undgå sukker kan ikke lade sig gøre. Der findes naturligt sukker i mange fødevare – også de uforarbejdede.

Nu skal det heller ikke lyde som om det har været nemt! Nej for pokker! Især her i weekenden, hvor vi herhjemme “normalt” får lidt fredags- eller lørdagsslik blev rygraden virkelig sat på prøve. Heldigvis er vi begge herhjemme opsatte på at få kontrol over vores sukkerindtag, så vi er to, der kan støtte hinanden imod sukkertrangen når den melder sig ankomst.

Samtidig har jeg spist mere “low carb”. Dvs. jeg har forsøgt at spise lidt mindre brød og lidt mere protein og grønt. Det har næsten været sværere, end at skulle undvære sukker. For jeg elsker virkelig alt slags brød og pasta ikke mindst! Jeg har dog kunne mærke en forskel på mit humør ved at undgå alt for mange kulhydrater. Jeg oplever ikke på samme måde op- og nedture i mit blodsukker, og det påvirker mig ret positivt.

Samtidig har jeg lagt mærke til, at jeg faktisk bliver en smule oppustet og føler mig lidt “tung” af de ellers lækre kulhydrater. Det betyder dog ikke, at jeg helt vil undvære spisen for det dur sgu ikke. Jeg vil bare undgå at spise et halvt franskbrød på én dag! Eller en skål pasta, der har størrelsen til at brødføde en hel stamme i Sydafrika en måned! Yikes! Så meget kan jeg ellers snildt spise når det drejer sig om kulhydrater.

Meningen med fokus på mit sukker- og kulhydratindtag har hele tiden været at få lidt mere styr på, hvad jeg egentlig byder min krop. Ubevidst spiser jeg nemlig ofte madvarer i mængder, der er ret usunde. Jeg kan f.eks. sagtens kværne 400 gram bland-selv-slik! Jeps. Det ingen problemer du. Eller to flødeskumskager. Bring ’em! Dem napper jeg da lige.

Det er sgu bare ikke særlig sundt, og jeg græmmes ved, hvordan min krop måske ser ud indvendigt med alt det lækre transfedtsyre jeg byder den. Nu er det bestemt ikke fordi, jeg skal blive helt hellig omkring det! Nej tak du, det er livet sgu for kort til. Men lige engang imellem at kunne sige nej tak eller springe over når folk byder kage – det vil jeg sgu gerne kunne. I stedet for altid at være hende, der tager et stykke til.

Udover, at jeg kan mærke en forskel på min sukkertrang, der klart er blevet markant mindre, så har jeg faktisk også tabt mig 700 gram. Det er klart en bonus jeg gerne vil tage med mig nu, hvor sommeren er på vej, men et vægttab er absolut sekundært for mig i denne proces. Jeg velkommer det hjertens gerne, men det er slet ikke opstandelsen for mit “nej tak” til sukker.

Det gør mig faktisk endda en smule bekymret at jeg har tabt mig ved at skære sukker ud af min kost. For hvor meget sukker har jeg så egentlig indtaget på daglig basis ellers? Puha den tanke er lidt skræmmende. Vi ved jo allesammen godt, at det ikke er skidesundt at spise SÅ meget sukker, jeg åbenbart har indtaget. Yikes.

Jeg vil forsætte endnu en uge, hvor jeg aktivt tænker over, hvad jeg spiser og af hvilken kvalitet min mad er. Jeg glæder mig endda meget til søndag i næste uge, hvor jeg er blevet inviteret til frokost hos Restaurant Under Lindetræet her i Odense sammen med en masse andre søde bloggere fra Odense. Dér er jeg sikker på, at maden er af sublim kvalitet!

Kan I følge mig i det med at tænke lidt over, hvad vi spiser? 

5 MAROKKANSK INSPIRERET TÆPPER, DER VIL PASSE IND I ENHVER ENTRÈ

INTERIØR MAROKKANSK TÆPPER ODENSE BLOGGERS BLOGGER JEANETTE HARDIS LET'S BLOG SOME SHIT{ //1 //2 //3 //4 //5 }

Tæpper. Simpelthen. De har for mig altid været en lidt overflødig del af indretningen. Jeg forstod ikke rigtig meningen med dem. Omend der er utallige meninger!

Det var Casper, der for halvandet år siden insisterede på, at vi skulle have et tæppe under vores spisebord. Jeg var ret apatisk, hvad dét angik. Men jeg begyndte nu nok alligevel at skue meningen med galskaben. Det var da i grunden ganske fint det tæppe, der fik plads under spisebordet med tilhørende stole. Det “samlede” ligesom møblerne, og nu har jeg langt om længe fundet min egen mening med de dersens tæpper.

Jeg leder derfor efter et nyt tæppe til vores entre. For ja; jeg købte sgu selv et tæppe i efteråret til vores L-formede entré. I den ene side af rummet passede det nemligt fint ind, at der lå et aflangt tæppe, og det har vi været ganske glade for. Det samlede netop rummet, og gav en mere hjemlig følelse. Hvor mærkeligt det end lyder. At et tæppe kan give en følelsen af at være hjemme.

Med to hunde, der ikke har lært at tørre potterne af inden de entrerer lejligheden, så er det efterhånden klar til en udskiftning. Den anden dag fik det en gang bank af Casper ude i haven. Det hjalp gevaldigt, men jeg er nu alligevel på udkig efter et nyt stykke tekstil til gulvet.

I den anledning kom jeg straks til at tænke på Ellos. Siden jeg husker fra min barndom, hvor et tykt katalog kom dumpende ind ad brevsprækken. Heri var fine katalogdamemodeller iklædt fint tøj, man kunne bestille fra kataloget. Jeg husker især gardinsektionen. Spørg mig ikke hvorfor. Min hukommelse har uransagelige veje.

Nu er Ellos langt fra katalog-ind-ad-brevsprækken-butik mere. De har jo ALT man overhovedet kunne tænke sig på deres webshop, og jeg lurer tit inde på deres webshop. Især, hvad indretningen angår, for deres priser synes jeg er ret fine samtidig med, at deres møbler er af udmærket kvalitet.

Jeg var derfor inde og lure efter tæpper på webshoppen og faldt over ovenstående fem tæpper, jeg mener vil passe ind i de fleste hjem. Det kræver selvfølgelig, at man har et rum, hvor størrelsen passer, men det behøver selvsagt ikke kun være til entréen.

Nok om tæpper. Nu vil jeg se chick-flick på TV2 og lade det aftryk jeg har lavet hele dagen i sofaen omsluge mig yderligere. Kan I have en skønt lørdag aften ♥

 

ODENSEGUIDE // DEN GRØNNE CAFE PÅ SKIBHUSVEJ

Det her indlæg hører til i føljetonen, hvor jeg giver anbefalinger til steder i Odense. Men inden jeg fortæller om den seneste perle i rækken af indlæg vil jeg sige; TAK TAK TAK! For alle jeres ’tillykke’er’ til mit indlæg i går. Det varmer simpelthen så meget, at I sidder derude og hepper med. Hold nu magle, hvor blev jeg glad! Jeg glæder mig til at dele mere af Kansas City herinde. For nu vil jeg dog dele en anbefaling til en ny café på Skibhusvej.

IMG_2285Skulle det være gået nogens næse forbi, så bor jeg nemlig i Skibhuskvarteret. Det gør jeg sammen med min kæreste Casper, og her har vi boet i snart to år.  Vi bor i et delehus, hvor vi lejer 1. salen på en stille og dejligt beliggende villavej. Her har vi kort til de fire (!) nærmeste supermarkeder, og havnen er også i en overskuelig gåafstand.

IMG_2289Jeg ELSKER kvarteret herude, og synes det er skønt når nye butikker og caféer vælger at bosætte sig her i den lille by i byen. Det er nemlig lidt, hvad Skibhuskvarteret kan beskrives som. Vi har både Fakta, Netto, Rema og Kvickly, et apotek, Matas, flere frisører og Mauritz ej at forglemme. Den burgercafé er altså uovertruffen.

IMG_2291I dag vil jeg dog komme med en anbefaling af en ny café i vores skønne kvarter. Den anden dag åbnede nemlig Den Grønne CaféSkibhusvej 91, og der måtte jeg og en veninde, der også er bosat herude, selvfølgelig forbi. Vi besluttede derfor at nyde vores frokost hos caféen i torsdags

IMG_2294 IMG_2296Caféen er HELT ny, hvilket de fine, hvide vægge tydeligt bærer præg af. Indretningen er på én og samme tid romantisk underspillet og ganske minimalistisk og inspireret af nordisk design. Der er levende lys på bordene, og møblerne er enkle og lyse. Lokalerne virker derfor indbydende og jeg kunne sagtens forestille mig at sidde og arbejde på caféen.

Caféen største attraktion må næsten være den store bland-selv-salat-bar, der også fylder meget i indretningen, uden dog at tage over. Her kan du vælge mellem forskellige pre-blandetsalater, og du kan blande næsten alt, hvad hjertet begærer af grønt og frugt. Dertil kan du få et blandet udvalg af kød. Bl.a. lækre kyllingesticks.

IMG_2300 IMG_2309

Min veninde, (der faktisk blogger lige her), valgte en omgang bland-selv-salat som hun var ganske tilfreds med. Fordelen ved denne konstalation er, at du selv bestemmer, hvad og hvor meget du vil spise. Prisen varierer selvfølgelig herefter.

13282336_10153625478895920_831656320_o{ Billedet ovenfor er fra min Instagram }

I torsdags valgte jeg en klassisk bloggerret i form af en avokadomad. Hertil var dog et Odenseansk twist i form af et spejlæg serveret på selve maden. Min rugbrødsmad var en lækker mundfuld, og udgjorde en fin frokost hvad angår størrelsen. Til maden fik jeg en Perrier, men udvalget af drikkevarer var tilfredsstillende stor, omend ikke uoverskuelig. Du kan få de klassiske sodavand, men derudover har caféen også økologiske vand af varierende karakter. En sådan kold, økologisk flaske vil jeg forestille mig gør sig godt en varm sommerdag på den udendørs terrasse, der findes bag ved caféen.

IMG_2331 IMG_2345 IMG_2346IMG_2343 IMG_2357

Udover salater, og frokostanretninger tilbyder caféen også morgenmad, og her findes både sunde og usunde retter. Caféen åbner kl. 9-20, så morgenkaffen kan passende nydes med en omgang skyr eller vafler en dag.

Det skal også bemærkes, at mange af deres råvarer er af den økologiske udgave. Alt i alt en rigtig fin café med et varierende og spændende udvalg af retter. Derudover tiltager det sunde alternativ mig rigtig meget i form af deres salater. Hvis du bor i Skibhuskvarteret, eller kommer forbi denne egn så vil jeg i hvert fald anbefale et visit på Den Grønne Café.

FARVEL TIL DAGPENGELIVET! JEG HAR SGU FÅET JOB!

NYT ARBEJDE

Jeps. Den er god nok. Efter knap og nap 4 måneder på dagpenge siger jeg farvel til dét system igen, og hej til det rigtige voksenliv. Jeg har nemlig fået job, og starter 1. juni på Kansas City her i Odense!

Det er virkelig et job, jeg glæder mig meget til at starte i, og jeg er sikker på, at Kansas City og jeg er et skønt match. Som min dejlige jobkonsulent skrev til mig, da jeg delte den glædelige nyhed; “Kansas er så heldige, du har så meget at byde med.” Det er en ret dejlig jobkonsulent jeg har mig også 😉

13242197_10153623919305920_1172912521_o

Jeg fik beskeden i tirsdags, og onsdag var jeg ude og underskrive kontrakten. Kansas City ligger et stenkast fra bl.a. Rosengårdcentret, og der kørte jeg hen efterfølgende og erhvervede mig en “tillykke-med-jobbet-gave” fra mig til mig! Jeg endte med den fine kop fra Royal Copenhagen I ser på billedet.

Samtidig lagde jeg vejen forbi Smovseriet som er et skønt bekendtskab. I kan evt. læse mere om butikken her og her. Det var den altid søde og smilende ejer af biksen Britta, der stod bag disken, og da hun hørte om min nylige stilling kvitterede hun med den lækre flaske brut fra Anna De Cordorniu! Hvor heldig har man lov at være!? Det fine ur er en gave fra Casper, da jeg blev kandidat i januar, og det måtte altså også lige med på “se-jeg-er-blevet-voksen-billedet” ♥

Til de af jer, der måske ikke kender Kansas City, så er det en institution, hvis mål er at “højne bevidstheden både i og uden for Odense omkring de kulturelle og kreative kræfter, der eksisterer i byen – og samtidig skabe så gode forhold for disse kræfter, at de vælger at blive i Odense og ikke søger ud til de større byer som København og Århus.” (Kansas City, 2016). De kreative kræfter Kansas City lægger hus til er Odenses musikere, og dertilhørende kreative sjæle. Det er LIGE i min ånd netop at skabe så gode forhold for disse mennesker, at de vælger at blive (eller komme til) Odense fremfor de andre større byer i Danmark. Ikke at disse byer ikke også er skønne, men det ingen hemmelighed, at mit hjerte banker for Odenses og byens kulturliv.

Jeg kommer til at skulle have med musikerne samt de frivillige at gøre samtidig med, at jeg skal arrangere og eksekvere koncerter og events i og udenfor huset. Jeg regner bestemt med at have jer derude med som fluen på væggen under disse processer, og jeg ser frem til at dele min rejse med jer også. Sidder I måske nogle derude, der kender  Kansas City eller måske endda er gæster eller brugere derude? Casper har tidligere haft øvelokale i de fine lokaler, så jeg kendte selvfølgelig allerede til stedet, men glæder mig til at lære det meget bedre at kende nu.

DAGPENGELIVET

Jeg ved, at jeg kommer til at dele mange flere ting omkring mit nye arbejde herinde, men jeg vil egentlig også lige bruge lidt plads nu på at fortælle lidt om de sidste fire måneder på dagpenge. Jeg påtænker et længere indlæg i fremtiden om selvsamme emne for der er nok at tage fat på! Jeg har i hvert fald gjort mig rigeligt med tanker under min dagpengeperiode. Tanker jeg formoder andre på dagpenge måske også har gjort sig, eller tanker som nyligt dagpengemodtagere kunne få på et tidspunkt i processen. Og det er altid dejligt at vide, man ikke er den eneste right?

Jeg føler mig meget heldig over at kunne sige farvel til dagpengetrummerummen allerede efter kun fire måneder. Eller. Heldig ved jeg faktisk ikke om er det rigtige ord. For det er sgu ikke kun held, der spiller ind når man får job. Det er også hårdt arbejde, masser ansøgninger, der skal sendes ud, en masse regler, der skal overholdes fra både jobcenter og a-kasse og mange timer, hvor jeg har slået mig selv oveni hovedet over ikke allerede at have fundet job! Men fire måneder er faktisk ganske hurtigt at have fået arbejde. Rent statistisk er det vist noget med, at man skal sende 10 ansøgninger ud, før man bliver kaldt til samtale, og man skal være til 10 samtaler før man får tilbudt job. Dvs. man skal faktisk sende 100 jobansøgninger før man statistisk set får et job.

Med den ligning i betragtning har jeg muligvis været på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Men jeg har fandme også knoklet for at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Det jeg vil frem til er vist, at man ikke får noget foræret i dag, og man skal turde stikke næsen frem. Jeg havde faktisk fået istandsat hele to virksomhedspraktikker for at få en fod indenfor i erhvervslivet, og er du på dagpenge vil jeg på det kraftigste anbefale denne vej frem. Jeg nåede ikke at starte nogle af stederne, fordi jeg lige pludselig fik arbejde hos Kansas City, og det hele skete faktisk virkelig hurtigt. Nu glæder jeg mig bare til at starte, og sige farvel til dagpengesystemet!

MERE PERSONLIGHED

At være på dagpenge kan virkelig gøre noget ved én, og indenfor de sidste par måneder føler jeg desværre også, at personligheden herinde på bloggen har været dalende. Det dur i min optik sgu ikke, så jeg vil forsøge at presse personlighedscitronen ud over alle mine indlæg herinde. Uden det selvfølgelig bliver forceret. Jeg har oplevet både op- og nedture igennem de sidste fire måneder, og det har faktisk været lidt svært at dele herinde. Jeg føler, jeg har holdt lidt igen med “mig selv” herinde, og én af grundene til jeg selv læser blogge er bloggerens personlighed. Derfor virker det ganske fjollet, at det er en af de ting, jeg selv har holdt tilbage med. Det skal der derfor ændres på.

For nu vil jeg starte med at juble virtuelt over mit nye job herinde! Yay! Og lige ønske god weekend også. På trods af regnvejr så er luften ganske varm, og jeg sporter bare ben i dag. Se selv på snappen – JHARDIS.

Fing og følg bloggen på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

THURSDAY PICK-ME-UP: MILKSHAKE IT UP!

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

Yay! Torsdagdrinks vanen tro her på bloggen!

I dag skal vi lade smagsløgene forkæle af denne lækre og yummi milkshakeudgave af en drink. Det er en virkelig sommeredition, og selvom kalenderen endnu ikke helt skriver sommer, så er vejret begyndt at lade os overbevise.

STRAWBERRY MILKSHAKE VODKA DRINK ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS LET'S BLOG SOME SHIT

Jeg lavede denne drink sidste weekend, hvor jeg mødtes med denne søde dame (der btw lavede DE lækreste kager. OMG! DEM skal I virkelig lige holde øje med når hun smider opskriften på bloggen. Nøjs de får enhver kage på Lagkagehuset til at blegne!) og denne dygtige og seje dame, der laver SÅ fine DIY-projekter, at det halve kunne være nok. Jeg mener – hun er VIRKELIG dygtig.

IMG_1746

De friske jordbær gør virkelig en forskel for hele oplevelsen af en milkshake in my opinion. Derudover ser de også bare ganske fine og indbydende ud i glasset ikk’? De emmer virkelig af sommer, fregner på kinderne og frisklavet koldskol. Ahh jeg glæder mig til det virkelig bliver sommer herhjemme i DK. Der findes ikke noget bedre end duften af sommeregn på varm asfalt huh! Eller er det bare mig?

IMG_1700 IMG_1740

Anyways! Disse milkshake har også kokosmel som ingrediens, og det giver en ret frisk smag til de søde jordbær, og drinken var ganske fornøjelige at indtage i lørdags da solen varmede vores kinder, og opskriften er som følger:

INGREDIENSER
En pose frosne jordbær
En halv bakke friske jordbær
En deciliter mælk (jeg bruger altid øko-skummet, men den søde vil helt sikkert være givtigt også med dens cremede og sødere smag)
4 cl vodka
2 spsk kokosmel

SÅDAN GØR DU
1. Blend de frosne jordbær med en håndfuld friske jordbær, kokosmel og mælken – evt. doser mælken efter, hvilken konsistens, du ønsker.
2. Blend herefter 4 cl vodka i milkshaken.
3. Hæld på glas og pynt med fine jordbærskiver i og på glasset.

IMG_1689

Denne milkshake er såre simpel, men giver alligevel et fint buzz er det dét, man leder efter i sommervarmen 😉 Derudover er milkshakes bare lækre altså! Jeg elsker dem i næsten alskens afskygninger. Bare ikke dem med alt for meget banan. Jeg har virkelig prøvet, men jeg er bare ikke begejstret for bananer. Jeg påtænker det er konsistensen med smagen. Bananis af den hjemmelavede slags kan jeg f.eks. godt få ned. Men who am I kidding – jeg kan få ALT slags is ned hah!

IMG_1723 IMG_1703 IMG_1678

Milkshaken bliver præsenteret rigtig fint i de “gamle” syltetøjsglas med håndtag. De kan efterhånden erhverves i enhver velrenommeret marskandiser – sikkert også i Søstrene Grene for den sags skyld.

IMG_1672 IMG_1671

Er milkshakes noget du bryder dig om? Det er vist de færreste, der ikke er nede med disse lækre drikke!

Husk du altid kan finde flere opskrifter på drikkevarer lige her. Der er efterhånden en ganske fin samling.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OOTD: KLAREGADE & BIRRRTHDAY BOMBER JACKET

ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER KLAREGADE JEANETTE HARDIS LET'S BLOG SOME SHIT

Fik I læst indlægger fra i går, hvor jeg interviewer Cecilie til Tuesday Talk? Tuesday Talk er en føljeton, der udkommer hver tirsdag, hvor jeg interviewer en dygtig odenseansk blogger, og deler kærlighed ud til alle de dygtige bloggere, der findes i Odense. Vi skal sætte alle de kompetente bloggere fra Odense på landekortet, og dette er mit input til at gøre det!

Damen, der står bag disse billeder vil også komme på inden alt for længe. Hun hedder Line, og blogger på Vidunderlige Virvar (find hendes blog lige her). Hun er en af de skønne bekendtskaber jeg har gjort mig igennem hele denne blogverden, og sikke et skønt bekendtskab af slagsen. Vi havde i sidste uge aftalt en fotoshootdate, hvor vi kunne skyde billeder til vores respektive blogge. Det er RET nice at møde folk, der også forstår værdien af en fin lokation til outfitbilleder hah! Det er også en fordel, at hun bestemt ikke er frygtsom overfor fremmede mennesker, der stirrer som var vi et muteret par flygtet fra det skøre cirkus. To damer, der knipser billeder midt på gaden er tilsyneladende et værre spektakel.

IMG_1564

Anyways udover at dele lidt medbloggerkærlighed ville jeg faktisk også dele lidt søsterkærlighed. Kan I huske dette indlæg, hvor jeg sukker over alskens bomberjakker? Det indlæg læste min kære lillesøster, og hun endte sgu med at være prinsen på den hvide hest, der fremskaffede en sådan jakke ♥ Hvor heldig man har lov at være som storesøster indimellem. Og er den ikke hip? Sådan hip hop. Hah.

Det er vist en virkelig basic bitch jakke dette forår og sommer, men who cares? Hvis man bare selv er nede med trenden, så gør det vist ikke så meget. Du kan finde jakken lige her på Zaras hjemmeside, hvis det lokker. Den findes også i armygrøn, hvis den sorte ikke er din stil. Min er købt i Rosengårdcentret, og den anden dag havde de altså fået en ny sending hjem skulle det friste.

IMG_1568 IMG_1586

Jakken sportede jeg i denne omgang med mine fine, stribede bukser også fra Zara. Jeg kan ikke finde dem på deres webshop, men hvis du synes de er nice, har de dem måske i butikken? Det er et par ægte culottebukser! Ikke at forregne for kødet – det er sgu ellers også lækkert. Det er en style jeg ellers havde forsvoret, jeg ikke nogensinde ville lade mig iføre, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt right?
IMG_1596

Udover at have brugt dagen i dag på at træne, så har jeg også været en tur forbi Kansas City. Følger du med på snapchat (JHARDIS) ved du hvorfor, og ellers vil jeg blot tease om besøget, indtil jeg i true blogger style afslører det senere på bloggen! Men det er pisse spændende kan jeg godt fortælle! Stay tuned!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

GETTING MY SUGAR ADDICTION UNDER CONTROL

SUGAR ADDICTION GOODBYE ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS

SUNDHED HER PÅ BLOGGEN

Jeg har ved flere lejligheder berørt emnet “sundhed” herinde på bloggen. Det fordi sundhed og træning er noget, der faktisk fylder relativt i mit liv og hverdag. Grunden for, at det ikke fylder tilsvarende herinde er simpelthen fordi jeg synes der findes SÅ mange dygtige bloggere, hvis omdrejningspunkt netop er sundhed og motion. Det skal selvfølgelig ikke forhindre mig i at dele mit, men jeg synes bare, det kan være svært at forene det hele herinde med både sundhed, træning, outfitbilleder, shopping, anbefalinger til Odense blandt meget andet. Alligevel vil jeg sgu gøre et forsøg nu ved at dele dette indlæg.

HEJ SUKKERAFHÆNGIGHED!

I dette indlæg vil jeg berøre emnet sukker og sundhed. Jeg er nemlig sukkerafhængig. Sådan. Virkelig meget. Jeg er og har altid været en værre sukkergris. Jeg ELSKER is, chokolade, kage, vingummi, skumfiduser, chokoladeovertrukne mandler, P-tærter (OMG!), vaffelis, pindeis, flødeis, sodavandsis, flødeboller, bolsjer. Ja listen er faktisk uendelig. For jeg er ikke kræsen, hvad søde sager angår. De der mennesker (sorwy hvis du er et af dem), der ikke kan lide kage f.eks – dem forstår jeg slet ikke!! Jeg mener, hvordan kan man IKKE lide kage?! Alt slags kage. Hjemmebagt, købt – jeg har ingen krav! Jeg kan li’ det hele. Og det kan i grunden være et problem i sig selv. For det betyder, at jeg aldrig siger nej tak til noget, for jeg kan køre det hele ned uden en eneste tanke på, hvor det hele mon ender henne (på sidebenene, det ved vi alle), eller hvad det gør ved min krop og ikke mindst hoved.

Det er bestemt heller ikke, fordi jeg ikke forsøger at træne den der sukkertrang væk. Jeg træner i gennemsnit 3-5 gange om ugen. Den ene gang er en fast cykeltur på i alt 19 km. Det er i virkeligheden transport, men det er på vej ud til min ugentlige hundetræning (jeg har jo to små vuffere som jeg går til agility med, og faktisk også underviser i samtidig), så jeg er i træningstøj og er en ret utålmodig cyklist, så det er altid med fuld fart fremad!!

Men min træning fungerer desværre også lidt som en “undskyldning” nogle gange for lige at spise lidt mere. Ofte af den usunde og sukkererede slags. Det går sgu ikke for så udligner alt den træning og spisen jo sig selv. Så fra i går sagde jeg tak, men nej tak til sukker foreløbig.

FARVEL SUKKERAFHÆNGIGHED

Jeg er nemlig rigtig træt af at være en slave af min sukkerafhængighed. Det burde være MIG og ikke min afhængighed, det styrer, hvad jeg putter i munden. Desværre har sukkeret råbt højest her på det sidste, men nu er det altså mig, der snakker med store ord og siger nej tak! Det er ikke, fordi jeg vil smække med nogle døre her, og ej heller blive uvenner med alt det søde sukker, men jeg vil gerne selv kunne styre hvad og hvornår jeg spiser sukker. Derfor er det skåret ret meget ud af min kost det næste stykke tid.

Samtidig er min kost blevet optimeret, så jeg får mest mulig ud af alt min træning. Kosten og træningen er timet og tilrettelagt nu, så jeg følger en kostplan og laver en lidt anderledes træning end min vanlige styrketræning. Jeg har før i tiden været en rigtig ‘cardiobunny’ –  for lige at typificere her. Da jeg stiftede bekendtskab med styrkeløft blev jeg dog helt forelsket i at kunne løfte mange kg og du ser mig faktisk størstedelen af tiden i frivægtsområdet nu, og knapt så meget af tiden i kredsløbsområdet i centret.

Fordi min kostplan også fokuserer på at skære ned på kulhydrater, laver jeg nu mere kredsløbstræning med moderat intensitet. Det betyder, som nogle af jer måske har set på Snapchat, at min træning nu også indeholder meget aftenkredsløbstræning fordi det passer ind i min træningsplan. Kulhydrater er virkelig blevet en udskældt ernæringsindtag de sidste par år, og mange fortæller også, at de oplever oppustethed og irritation når de spiser kulhydrater. Det har jeg også en tendens til, og min nye kostplan skulle gerne lære mig at styre mit indtag af både sukker og kulhydrater. På den anden side skal vi ikke fuldstændig udelukke kulhydrater fra vores daglige kostindtag, for vi har skam brug for dem. Men jeg er nu begyndt at nedfælde, hvad jeg spiser og drikker i løbet af dagen. Simpelthen for at få et overblik over, hvad jeg indtager af mad. Jeg mistænker, at jeg nogle gange simpelthen “glemmer”, hvad jeg har spist i løbet af dagen, og på den måde spiser lidt flere af de usunde ting. Så nu skriver jeg alt ned.

Hvis jeg ikke holder øje på denne måde ved jeg, at jeg kommer til at falde i. Og det ville simpelthen være for dumt når jeg har lagt så mange tanker og aktive valg bag dette. Jeg ved også, det bliver hårdt, men bare fordi noget er hårdt betyder det ikke, man ikke skal gøre det. Så nu gælder det altså, og jeg glæder mig fandme til, det er MIG og ikke min sukkerafhængighed, der afgører hvornår og hvad jeg spiser. Min første dag, hvor jeg holder bedre øje med en sundere kost var i går, og hold da magle det var hårdt!

Jeg har ikke før på denne måde tænkt SÅ aktivt over, hvad jeg spiser og hvad det egentlig gør ved min krop, og på første dag i går mærkede jeg allerede, at min lyst til søde sager har haft en umådelig kontrol over min krop. Nu vil jeg tage kontrollen tilbage.

Sidder I nogle derude, der måske vil hoppe med på ‘nej-tak-til-sukker’-vognen det næste stykke tid? For mig gælder det om at kunne mærke efter, hvad min krop virkelig har brug for og ikke hvad mine følelser fortæller min krop. Det handler i bund og grund om kontrol af min egen krop og om at føle mig tilpas.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS