Posts

Tuesday Talk | Jeas Blanke Tanker

Vanen tro på tirsdage deler jeg et indlæg med et interview med en med-blogger. Indtil nu har mit primære fokus været bloggere fra Odense, men i dag skal vi altså lære en blogger fra Otterup at kende. Grunden til fokus på bloggere fra Odense er, at vi har så mange dygtige bloggere i Odense, som der slet ikke bliver vist frem. Og det vil jeg gerne være med til at ændre. Samtidig vil jeg også gerne åbne op for bloggere udenfor Odense, og i dag starter vi med en navnesøster til mig. 

Der har efterhånden også været mange bloggere gennem denne tirsdagsføljeton – du kan læse dem alle lige her; 

Miss JeanettSabina ZinkMoonlit MadnessSludrechatolNovel By KHolm SvarerFrøken LyngsøMia LindholmMrs. MomCicitiveMaria VestergaardCamillas HverdagsglimtVidunderlige VirvarMie JørgensenAmalie KarolineJaqcueline Ann SofieNicoline PrausGlutenfri MagiRigeligt SmørDitte KirkegaardNanna AugustinusKristina KraghBook me up, Scotty!, Rolfine, Frederikke Sander,  Litfix, Flyv med mig, Paberback Castles

 

NAVN: JEANETTE KROHN HENRIKSEN
ALDER: 32 ÅR
BLOG: JEAS BLANKE TANKER
BY: OTTERUP

1. Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Ville virkelig ønske at jeg kunne vælge en glædelig oplevelse, men for mig var det, da jeg i 2006 blev alvorlig syg. Det kom virkelig som lyn fra en klar himmel og vendte hele mit liv på hovedet. Til at starte med troede jeg det var noget fysisk, men senere fandt vi ud af at det var psykisk. Det kostede en 10 ugers indlæggelse på psyk, men det reddet mit liv.  Jeg lever i dag med en Dyssoocial Personlighedsforstyrrelse og Panikangst. Det er super hårdt, men hold nu op hvor lære man meget om sig selv, livet og verden omkring en.

2. Hvad vil du være, når du bliver stor?
Faktisk har jeg ikke de store drømme, lever meget i nuet. Jeg vil egentlig gerne bare være et godt menneske, ha folk omkring mig der elsker mig og som ønsker mig noget godt. Jeg har også en stor drøm om at blive mor. Arbejdsmæssigt ønsker jeg at jeg en dag kan arbejde og at det er noget som jeg elsker, men lige nu har jeg ingen ide om, om det kan ske eller hvad det evt skulle være.

3. Hvad er dit største talent?
Uh den er svær. I forbindelse med at jeg har været syg i så mange år, har jeg lært meget om livet og mig selv. Jeg synes selv jeg er blevet ret god til at leve, hvor jeg før bare frygtede livet. Plejer at sige at jeg er selvudlært verdensmester i selvforkælelse.

4. En sætning du aldrig kommer til at sige;
Skal vi spise sushi..

5. Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Tror jeg ville fortælle mig selv at det hele en dag bliver okay og at jeg skal gi mere slip på de følelser der påvirker mig. Slippe fri af fortiden.

6. Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg har liget luret min instagram profil igennem og faktisk er jeg ret god til at varier mine billeder. Mad billeder og selfies står nok øverst, hvis jeg skal være helt ærlig. I får lige det sidst mad billede jeg lagde på Instagram. Jeg var i Bazaren i Odense og spise Indisk med en veninde.jeas-blanke-tanker-1

7. Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Odense har såå mange dejlige steder og det er svært at vælge et synes jeg. Mit yndlings spisested er nok Mamma’s, de laver det bedste italienske mad. Udover det elsker jeg virkelig bare hele Odense. Nå man bor på Nordfyn er det skønt engang imellem at komme ind til byen, gå en tur og opleve det liv, som byen har.

8. Jeg kan ikke lide….
Falske menneske og sushi.

9. Din største guilty pleasure?
Kage.. Jeg elsker virkelig kage og det burde stoppes.

10. Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Min dejlige kæreste, hygge og afslapning.

 

Tak til dig Jeanette for at ville være med. 
Sidder du som læser, og mangler din yndlingsblogger i denne serie så skriv endelig en mail til mig; jeanette@letsblogsomeshit.dk. Så tager jeg kontakt til bloggeren og overtaler dem til at være med 😉 

Det kan også være, at du selv er blogger – så smid mig endelig også en mail! 

ÆNDRER BLOGMEDIET SIG – en evaluering

{ Ovenstående billede af taget af Malene Nelting }

Okay. I tog VIRKELIG godt imod mine to indlæg angående min blogusikkerhed og blogmediets udvikling. TAK. I er fandme seje. Der var meget trafik på de to indlæg, og jeg synes derfor, de fortjener en fin, hvis ikke afslutning, så lille evaluering.

For jeres kommentarer satte nemlig gang i tankerne igen hos mig. I havde så mange fine ting at sige til begge indlæg, og det var meget lærerigt. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, disse indlæg ville sætte gang i så mange andres tanker om blogge. Det var en rigtig fin oplevelse, at de gjorde det.

For lige at slå det fast, så synes jeg ikke, der er nogle blogformater, der er bedre end andre.

For mig handler det netop om, hvad man som bloglæser søger. Hvilke behov man har, og hvor man kan få opfyldt disse. Dette behøver ikke ske igennem én slags blog, eller én blogger for den sags skyld. Og der er derfor, jeg sætter så stor pris på den udvikling, jeg har observeret hos de danske blogge.

Det er en udvikling, hvor jeg ser tydelige referencer fra de udenlandske blogge jeg selv følger. Det drejer sig især fra lande, der rent geografisk placerer sig nogenlunde tæt på Danmark. Englang, Sverige og Norge især. Her er blogkulturen generelt lysår foran den danske IMO.

Og de udenlandske blogges kultur er noget, jeg ser tendenser af i den danske nu. Hvilket JEG synes er ganske positivt. Både fordi forandring ofte fryder, og fordi blogkulturen kan ikke undgå at udvikle sig. På et eller andet tidspunkt vil både læsere og bloggere ændre sig. Som én af jer bemærkede i en kommentar i går, så har tidens tand bestemt også noget at skulle have sagt, og vi undergår alle forandring og udvikling, som vi bliver ældre og bliver mere rig på erfaring.

Vi udvikles og forandres som mennesker, så hvorfor skulle vores blogge ikke også det?

Jeg synes også denne udvikling i den danske blogkultur er positiv, da mange udenlandske blogge både arbejder, men også bliver behandlet professionelt. Det er altså stadig kun et fåtal af de danske bloggere, der kan leve af at blogge. Og ser man på, hvor mange blogge, der findes i Danmark så er procentdelen sikkert meget lille!

Men det er nu ikke fordi, det hele skal handle om at tjene penge. For det skal det langt fra. Men det vidner om, at blogge bliver taget mere seriøst. Både af virksomheder, af bloggere og af læsere. Hvilket er skønt, for det betyder i min verden, at der er endnu større rum for at blogge kan udvikle sig.

Det handler for mig også om, at danske blogge generelt undergår en form for udvikling. I alle mulige retninger! Og lige i øjeblikket observerer jeg især en bølge af nye måder at blogge det. Dét synes jeg er ret sejt, og det vidner om, at både læsere og bloggere omfavner denne nye udvikling.

Samtidig så er mange blogge i dag præcis, hvad de var for seks år siden! Og det er der formentlig en grund til. Fordi det passer til lige præcis den blog og blogger.

Med det sagt, så vil jeg selv se fremad og reflektere over, hvor min egen blog er på vej hen. Lidt stagnation har vel aldrig skadet nogle, men det samme gælder fremsynethed.

Er blogmediet ved at ændre sig? Og kan jeg i så fald følge med!

Nu har jeg blogget de sidst to år. Kontinuerligt og med et nogenlunde fast tempo det sidste år. Jeg har til gengæld læst blogge de sidste 6 år. På det område betragter jeg faktisk mig selv som lidt af en late bloomer. For blogge har eksisteret i længere tid, end jeg har fulgt med.

Nogle af de første blogge jeg læste med hos var f.eks. Katrine Krøjby. Hun var fandme sej! Hendes stil, attitude og udstråling var noget en semi-usikker, bebumset, men festglad ung kvinde sagtens kunne slubre i sig. Jeg så måske endda lidt op til hende…? Det tror jeg faktisk. Men hun turde skubbe til kanten. Hun turde dele af sig selv, sine ideer og tanker. Hun blogger desværre ikke mere. Men i den tid hun gjorde, fulgte jeg med hver eneste dag!

Og nu sidder jeg selv her. Og håber jeg en dag kan være for nogen, hvad Katrine var for mig. Om det nogensinde lykkes ved jeg ikke. Men det kunne sgu være sejt.

Alligevel synes jeg, der er noget ved blogmediet, der har ændret sig siden mit girlcrush på Katrine. Nemlig den måde man blogger på, og måske især hvad læserne søger. Og det er måske i grunden opstandelsen for min usikkerhed, jeg beskrev i indlægget i går.

Jeg kan mærke det på mig selv som læser af andres blogge. Jeg vil gerne læse indlæg, der giver mig en værdi. Hvad end det er i form af en ny lækker opskrift, stedet jeg skal gå hen og tage den næste drink, hvor jeg kan købe godt træningstøj, hvor jeg skal have ordnet mit hår (her btw, hvis du bor i Odense), eller få lavet pæne shellacnegle (hos Skønne//Jeanette selvfølgelig!), hvor de har den bedste kebab (lige her), hvor der er pænt at gå ture eller indlæg, der giver stof til eftertanke og plads til refleksion.

Jeg vil MERE end høre om hverdagens trivialiteter. Hvor dejligt genkendelig de end kan være at læse om. Det er også blogmediets force. Personligheden. Personen bag som jeg gerne vil lære bedre at kende. Forskellen fra for 6 år tilbage og nu er bare, at jeg gerne vil mere end lære vedkommende at kende. Jeg vil have deres gode tips og tricks, deres gode råd, deres tanker om emner, der fylder i mit liv.

Jeg vil skubbes til, forundres, gøres vred, gøres glad. Jeg vil have en reaktion fra mig selv, når jeg læser blogindlæg. Jeg vil ikke længere KUN underholdes.

Jeg søger også mere og mere blogge, hvis overordnet genre vil kunne betegnes som ‘advice literature‘. Altså litteratur, der giver en form for råd.

Jeg tror, alle læsere læser blogge, fordi det giver dem en form for værdi. Enten i form at information omkring selve bloggeren fordi læser og blogger får skabt en relation, eller i form af nysgerrighed, der bliver stillet fra læserens side omkring bloggeren. (Dette forestiller jeg mig ofte er aktuelt når bloggeren er kendt, eller læseren har fulgt med gennem en årrække). Det kan også være indlæg, der formidler produktinformation. Som I kan læse, så mener jeg helt bestemt, at blogge i alle udgaver opfylder en form for behov hos læseren. Dette behov tror jeg bare har udviklet sig i takt med, blogmediet har udviklet sig.

For let’s face it; blogges format og design har udviklet sig. Fra at være en kronologisk side, hvor indlæg efter indlæg i et strømlinet design viste sig frem på skærmen efterhånden som man scrollede videre, er der nu flere og flere blogge, hvis design og layout, bryder med det klassiske og ordinære kronologiske bloglayout.

Det gør sig gældende også for min blog! Det er ikke mange måneder siden, jeg selv valgte at ryste posen og få et nyt layout til bloggen. Både fordi det gamle efterhånden kedede mig lidt, og fordi det snart var så set på mange blogge. Der skulle ske noget nyt.

For hver en reaktion, for hver et mønster, kommer en modreaktion. Dette ved jeg om noget ALT om. Jeg har sågar skrevet en eksamensopgave på min uddannelse omkring netop trends og tendenser, og hvordan disse bliver skabt. Bl.a. igennem reaktioner og modreaktioner.

Så hvorfor skulle dette ikke også være sig gældende indenfor blogge? Både hvad angår layout og æstetik, men bestemt også det uhåndgribelig indhold, der så sandelig må siges at være et bærende element på en blog.

Er det noget, I som læsere bider mærke i? En ændring i hele blogmediet? Måske I selv er bloggere og har tænkt over selvsamme?

Eller er det kun mig, der er så navlepillende, og måske er blevet ramt af blogmediets Narcissus?

PERKS OF BEING A BLOGGER // DINNER AT UNDER LINDETRÆET

under lindetræet frokostJeg har skrevet det før. Nu skriver jeg det igen. Der er altså indimellem nogle fordele ved at kunne skrive ‘blogger’ på CV’et. I hvert fald når nogen mener, man er vigtig nok til at blive inviteret med til fine arrangementer, som det jeg vil beskrive i dette indlæg helt bestemt var.

Og jeg er SÅ taknemmelig for, der er nogle derude, der tænker på mig i disse sammenhænge. Hold nu magle! Jeg ved til gengæld godt, uden ‘jante’ overhovedet skulle have noget at sige, at jeg arbejder hårdt for, at min blog har indhold og giver jer læsere værdi. Jeg har selv stået bag flere bloggerevents i Odense (læs om det her, og her), og jeg synes det er så opløftende, når der sker noget for os bloggere. Ikke mindst fordi det ofte gavner alle vores læsere også.

I denne henseende med dette indlæg, da jeg vil dele mine tanker om restaurant Under Lindetræet her i Odense med jer. Jeg kendte faktisk ikke SÅ meget til den fine, gamle restaurant inden dette visit. Og måske I sidder nogle derude, der heller ikke har skænket dette spisested de store tanker, når mission gik på at finde et passende sted at blive beværtet.

IMG_2497

Restaurant Under Lindetræet ligger LIGE overfor H.C. Andersens hus. Og her mener jeg altså LIGE overfor. Som I derfor nok kan regne ud, så emmer selve beliggenheden af eventyr, magi og små mirakler. Jeg har altid fundet den gamle bydel i Odense spektakulær. Det er Odenses, langt smukkere, udgave af Københavns Nyhavn med de mange små pastelfarvede huse. Sorry, skulle der sidde nogle kbh’ere og læse med. But that’s the true…

IMG_2527

Når du træder ind i selve restauranten bliver du også straks, som med et trylleslag, sendt tilbage til en tid, hvor man ikke blot indtog sin frokost på restauranter, men hvor restauranterne trakterede for deres gæster. Man bliver ramt af et vindpust af en svunden tid, hvor servicen var overlegen og maden en kongefamilie værdig. Og det er maden faktisk på Under Lindetræet. I hvert fald deres eventyrlige og berømte rugbrød, der vist i gammel tid var årsag til et stop fra de Kongelige når de rejste over landet.

Og I må endelig ikke tage fejl af chefkokken Brian Madsens tilsyneladende ordinære navn. Den mand skaber eventyr på tallerkner, ligeså vel som hr. Andersen selv, skabte eventyr på papir. Der er selvfølgelig ingen sammenligning imellem skrevne genistreger og de gastronomiske, men hr. Madsen formår virkelig trylle kvalitetsråvarer om til fantastiske sammensatte menuer og retter. Disse roser er med rette, for herren har tidligere haft sin gang på bl.a. Sortebro Kro og Falsled Kro. Han ved, hvad han foretager sig i sit køkken. Og det er ikke kun hans strålende CV, der beretter dette, men også den mad, han serverer.

IMG_2498

Vi var ca. 10 heldige kartofler (pun intended), der blev inviteret til at stille vores smagsløg til rådighed for restaurantens nye frokostsammensætning + dessert. Den invitation var jeg ikke sen til at takke ja til, og således brugte jeg en søndag eftermiddag noget tid tilbage på at lade en symfoni af smage ramme mit svælg.

Frokosten bestod bl.a. af terrine med laks og Rømø rejer, stegt sild, et perfekt æg, unghanelår samt hvide asparges, en meget distinkt Brie de Meaux (det er en fin ost, skulle I også være i tvivl), skinke og jordskok. Selvfølgelig alt sammen akkompagneret af deres berømte og berygtede rugbørd.

Nu praler jeg ikke til daglig af at være den mest vidende udi gastronomiens fine kunstform. Alligevel vil jeg sgu komme med mit besyv af denne æstetisk anrettet frokost platte. Mest fordi jeg jo selv bestemmer herinde på bloggen, hvad jeg skriver og om hvad, hah!

Og nuvel; denne frokost smagte virkelig godt! Det skriver jeg ikke kun, fordi jeg blev inviteret til at spise den. Så let købt er jeg alligevel ikke. Oooog dog! For når det drejer sig om mad, vil kendere af mig vide, at der ikke skal meget på tallerknen før jeg overgiver mig.

Overgivelse fandt sted ved denne frokost. Den var sublim, og jeg kan på det varmeste anbefale en tur  Under Lindetræet, skulle du mangle et sted at indtage din næste frokost i Odense.

IMG_2502 IMG_2503 IMG_2508{ Bloggere i rette element – her Emma fra Emmoemmo & Maria fra Maria Vestergaard }

IMG_2510

Desserten ved jeg knapt, hvordan jeg skal beskrive. Den bestod af en rabarbertærte med coulis og cremefraiche. Det er sæson for netop denne friske… frugt? grøntsag? Help me out here!

Det udnytter Brian forståeligt i hans udførelsen af desserten. Den syrlige fraiche og rabarber stod i en naturskabt symbiose med den søde marcipan i tærten. Jeg var solgt! Og se lige en anretning? Mit lille design- og æstetikerhjerte bimlede af fryd.

IMG_2513 IMG_2519 IMG_2520

Snip snap snude. Så er den historie ude! Men sikke et eventyr det var at opleve den traditionsbundne, og på samme tid, moderne restaurant udfolde sine gastronomiske vinger og give os alle et sus under skørterne. Dette er indenlunde historien om Den Grimme Ælling der blomstrer op og vokser fra de grå dun, for Restaurant Under Lindetræet har aldrig været grå og henstillet af nogle andre. Det er fortællingen om en lettere hengemt skat, der i sandhed skal deles. For i selskab af andre, vil denne fortælling blive værdsat og husket.

Beauty Treatments Worth Traveling For

Behaviour we improving at something to. Evil true high lady roof men had open. To projection considered it precaution an melancholy or. Wound young you thing worse along being ham. Dissimilar of favourable solicitude if sympathize middletons at. Himself he fertile chicken perhaps waiting if highest plenty secure had.
Read more

Possible Architecture in Old town Prague

Behaviour we improving at something to. Evil true high lady roof men had open. To projection considered it precaution an melancholy or. Wound young you thing worse along being ham. Dissimilar of favourable solicitude if sympathize middletons at. Forfeited up if disposing perfectly in an eagerness perceived necessary.
Read more

How to care about lovely spring plants?

Delightful remarkably mr on announcing themselves entreaties favourable. About to in so terms voice at. Equal an would is found seems of. The particular friendship one sufficient terminated frequently themselves. It more shed went up is roof if loud case. Delay music in lived noise an. Beyond genius really enough passed is up.

Read more

Two inspired stories about Morning

Way nor furnished sir procuring therefore but. Warmth far manner myself active are cannot called. Set her half end girl rich met. Me allowance departure an curiosity ye. In no talking address excited it conduct. Husbands debating replying overcame blessing he it me to domestic.Delightful remarkably mr on announcing themselves entreaties favourable.

Read more

Interview with Paris Girl on Montmartre

At every tiled on ye defer do. No attention suspected oh difficult. Fond his say old meet cold find come whom. The sir park sake bred. Wonder matter now can estate esteem assure fat roused. Am performed on existence as discourse is. Pleasure friendly at marriage blessing or.

Read more

Photoshoot with Professionals

At every tiled on ye defer do. No attention suspected oh difficult. Fond his say old meet cold find come whom. The sir park sake bred. Wonder matter now can estate esteem assure fat roused. Am performed on existence as discourse is. Pleasure friendly at marriage blessing or.

Read more

Fashion Exhibitions you shouldn’t miss in Summer

At every tiled on ye defer do. No attention suspected oh difficult. Fond his say old meet cold find come whom. The sir park sake bred. Wonder matter now can estate esteem assure fat roused. Am performed on existence as discourse is. Pleasure friendly at marriage blessing or.

Read more

Rose by Carte Noir

Behaviour we improving at something to. Evil true high lady roof men had open. To projection considered it precaution an melancholy or. Wound young you thing worse along being ham. Dissimilar of favourable solicitude if sympathize middletons at. Forfeited up if disposing perfectly in an eagerness perceived necessary.

Read more

KIG DA LIGE PÅ DET NYE BLOGFORMAT!

Den lille smalle odense blogger Malene Nelting{ Billede af Malene Nelting }

Hep hay!

Sikke en mandag var? Hold nu op et lækkert vejr det i hvert fald har været her i Odense. Jeg har nydt mandagen med en omgang træning, en masse praktiske gøremål herhjemme, (jeg har bl.a. fået hængt billeder op, der bare har stået på gulvet), jobsøgning og så har jeg fiflet rundt herinde.

Som I nok kan se, så har bloggen nemlig ændret udseende – det skrev jeg lidt om, jeg ville gøre i sidste uge, og hvilken dag er bedre at starte på en frisk end en mandag!

Jeg ELSKER selv dette nye layout, MEN der vil selvfølgelig være nogle børnesygdomme det første stykke tid.

Billedernes størrelse skal passes til det nye format, de forskellige funktioner skal lige køres ind og jeg skal lige afprøve lidt forskellige indstillinger. Bær over med mig ikk’?

Jeg poster et indlæg senere i aften, og håber, at layouttet passer til det nye format herinde.

Så velkommen til! Jeg håber du kan li’, hvad du ser herinde. Hvad synes du?

WEEKENDEN, DER FORSVANDT

God mandag!

Hold nu op jeg synes, at tiden flyver afsted for tiden. Det har jeg vist allerede givet udtryk for, men jeg kan vist ikke understrege det nok i øjeblikket. Jeg kan næsten ikke følge med.

Nu er der mindre end 14 dage til vi skal på ferie (læs, hvor vi skal hen her), og jeg begynder at overveje, hvor og hvor meget jeg skal have pakket. Det er altid en udfordring ikk’? Det der med, hvor meget man skal have med. På én eller anden forunderlig vis ender jeg altid med at have pakket for meget, og jeg får ikke brug for halvdelen af det, jeg har taget med. Derfor tror jeg, strategien denne gang er en udførlig pakkeliste, og at pakke i outfits, der kan bruges på kryds og tværs af hinanden.

Denne weekend er netop også gået med at snakke om, hvad vi skal lave de forskellige dage vi er afsted. I går var Casper og jeg til morgenmad hos mine svigerforældre, hvor stort og småt blev vendt angående turen. Jeg. glæder. mig! Det kan jeg vist heller ikke understrege nok hah!

I lørdags brugte jeg eftermiddagen og aftenen på et hyggeligt fotoevent her i Odense. Click Odense havde sammen med deres elev Helene og Olympus inviteret til et tøsearrangement, hvor vi alle fik lov til at afprøve et Olympus Pen-E PL7. Det har jeg faktisk skrevet lidt om før lige herClickevent 1{ Søde Camilla er ophavsmand til billeder til venstre. Til højre ses det famøse kamera i en sort udgave}

Lige nu tager jeg alle mine billeder med mit robuste Canon 1100D. Det er et fantastisk kamera, og jeg har været og ER rigtig glad for det.

Der er dog bare den “hage” ved det, at det er ret stort, og det bliver ganske uhandy at have med mig rundt omkring. Halvdelen af gangene, hvor jeg tager billeder er det planlagt, og der tager jeg en større taske med, så kameraet ikke bliver en klods om benet. Men resten af tiden tager jeg mine billeder in spur of the moment. 

De billeder tager jeg ofte med min iPhone (som jeg ENDELIG har fået en ny én af!). Og jeg ELSKER, at min telefon tager så gode billeder som den gør. For indrømmet – det gør den sgu! MEN den tager ikke helt så gode billeder som et “rigtigt” kamera. Derfor har jeg i et stykke tid haft våde drømme om et mindre kamera, hvor jeg samtidig ikke skulle give afkald på kvaliteten. click 2
{ Fine planter og grønne blade tager under eventet }

Men ét er drømme, noget andet er virkeligheden. It is. For hvem siger, at jeg rent faktisk ville blive glad for at mindre kamera nu jeg både har iPhone og spejlrefleks.

Derfor var det et perfekt arrangement for mig, for jeg kunne få lov til at afprøve kameraet hele dagen, have det i hænderne, prøve de forskellige indstillinger og lege med det. Ting der aldrig ville være tid eller ressourcer til at kunne prøve i en butik. Og med sådan et dyrt og forhåbentlig fremtidssikret køb, så skal jeg altså være sikker på, at jeg virkelig kommer til at bruge sådan en vare. Og ikke mindst bliver glad for det.

Men jeg er overbevidst. Det ER et lækkert kamera. Det er VIRKELIG smart. Der er så mange funktioner og brugervenligheden er virkelig overvejet nøje. Der er wifi på kameraet så det kan kobles på ens smartphone og man kan overføre billederne med det vuns! Dét er altså virkelig smart når de pæne billeder skal lægges på Instagram IMENS man rent faktisk stadig er på farten. Jeg kunne fable om alle de smarte tekniske funktioner kameraet indeholder, men er du også faldet for det kan du læse mere om det her.

Jeg tror, at det er et kamera, der også ville være perfekt til f.eks. ferier. Det fylder nemlig, som skrevet, ikke særlig meget (det vejer 357 gram!), så det er perfekt til den lille taske uden man får en skulderskade af det. Jeg gruer lidt for, hvor mange (eller få) billeder jeg egentlig får taget på vores forestående ferie, fordi jeg skal have mit spejlrefleks med. Men billeder skal der altså tages på sådan en tur. Størrelsen på kamera eller ej!

Og således gik min weekend altså ganske hurtigt. To dage fyldt med gode oplevelser heldigvis. Jeg var måske lidt bange for, at dette dagpengeliv ville udviske grænserne for hverdag og weekend, og til dels sker det også. Men samtidig gør jeg meget for at pointere overfor mig selv, at fredag eftermiddag der er hedder det weekend. Det er også noget jeg kan mærke fordi, jeg er vant til at skulle arbejde i weekenderne, og derfor faktisk fast hveranden weekend ikke rigtig havde weekend. Nu har jeg weekend, HVER weekend og det er bestemt noget jeg kan mærke. Det er skønt! Nogen derude, der har arbejde i weekenderne? Måske også i form af studiejob som jeg? Så har man bare aldrig rigtig fri vel? På min kandidat havde jeg i hvert fald meget sjældent fridage i løbet af ugen.

Min mandag er derfor gået med ansøgninger og blogarbejde. Der sker så meget lige i for tiden, hvad angår bloggen og jeg elsker det! Jeg befinder mig godt med at have mange ting at se til. Sådan har det vist altid været. Lediggang er roden til alt ondt, siger de kloge hoveder, og selvom jeg er arbejdsløs (sikke et stempel var?), så forsøger jeg at lave mange ting, udover ansøgninger. For jeg kan mærke, at har jeg ikke noget at stå op til om morgenen, så bliver de morgener bare længere og længere, og lige pludselig har jeg intet udrettet i løbet af dagen. Nej tak. Så hellere løbe lidt hurtigere og rent faktisk lave noget. Måske det bare er mig?

Nu vil jeg lukke ned her, men forsætte blogarbejdet off-line. Hvor utroligt det end lyder, så kan det godt lade sig gøre. Hav en god mandag ikk!

FREDAGSMØDE OG WEEKENDPLANER

_MG_8785 copy{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

Hej derude ♥

Du sidder og læser et indlæg, der er så live som det kan blive. Jeg sidder i skrivende stund på Nelles. Den  ved Brandts. Ikke at det gør den store forskel. Kaffen smager lige godt begge steder, og musikken strømmer på samme fløjsbløde måde ud af højtalerne.

Jeg sidder herinde fordi jeg blev sat i stævne. Af en (sød skulle det vise sig at være) studerende fra SDU. Hun havde skrevet og spurgt om hun måtte interview mig i forbindelse med bloggen og hendes studie. Jeg siger ikke nej til at hjælpe i en sådan situation. Og ville for guds skyld heller ikke forbipasse en chance for at snakke om mig selv!_MG_8861 copy

Det var også en ganske rar oplevelse at blive interviewet. Nu har jeg siddet på den anden side af diktafonen et par gange efterhånden, og det var ganske spændende at opleve det fra denne side. Det fik mig bl.a. til at reflektere lidt omkring bloggen, og hvad den egentlig er for en størrelse. Den har muliggjort en masse gode oplevelser. Den gør, at jeg kommer vidt omkring og møder nye spændende mennesker. Den gør også, at jeg reflekterer lidt mere over tingene, end jeg måske ellers ville have gjort.

Det tror jeg faktisk er ret sundt. Det gør f.eks., at jeg forsøger at være positiv i stedet for negativ. Prøve at se tingene fra en ny side. Være konstruktiv i stedet for destruktiv.

For jeg har nemlig haft en rigtig dum tendens med at se tingene fra den værst tænkelige vinkel. Det er mig. Der står henne i det sorte hjørne, og skuler. Skuler efter problemerne. Efter regnvejret. Efter dumme oplevelser.

Men den tendens er jeg efterhånden ved at have skubbet til side. Til fordel for en person, der hellere vil stå i midten af rummet. Og skue alle de muligheder, der konstant opstår. Jeg skuer ikke efter problemer, men udfordringer. Jeg skuler ikke efter regnvejret, men skuer de smukke dråber på den duggede rude i stuen. Nyder at se hundene, der er ligeglade med regn eller sne. Bare de kan komme ud er de glade. Jeg skuler ikke efter dumme oplevelser, men betragter dem som en del af processen. Noget jeg skal igennem. For at lære. For at udvikle mig.

12637162_10156606210285347_1420205567_o
{ Trøje H&M // Bukser H&M }

Det lyder ret kliché ikk’? “For at udvikle mig”. 
“Blaaah”, tænker du sikkert. Men det er sgu rigtigt nok. Jeg forsøger på bedste vis at betragte tingene fra en positiv vinkel.

Hvis det ikke helt kan lade sig gøre, for come on alle kan have dårlige dage og én person kan kun tage så meget dårligdom, så prøver jeg i det mindste, at lade være med at tage tingene så tungt. Som forløbet med min iPhone (læs om det her). Det er _virkelig_ op af bakke efterhånden. Jeg er på min 3. lånetelefon, og de prøver at give mig skylden for fejlen på telefonen. MEN, jeg prøver at tage det med oprejst pande, og sige til mig selv, at det blot er en telefon. Det går nok. Og det er netop spild er ressourcer at bekymre mig om det. I hvert fald alt for meget.

_MG_8818

Derfor prøver jeg at se det fra den lyse side. Snakke til min teleudbyder med et smil. Og forhindre, at det er noget, der går mig på. For det må det ikke. En sådan materiel ulykke må ikke overskygge alle de andre dejlige ting, der sker for tiden.

Som det interview jeg lige har givet. Eller, at jeg fik lov til at lave en Instagramtakeover henne hos Pindle Odense.

_MG_8828

Eller det faktum, at dagen i dag og weekenden bringer mange flere søde og gode oplevelser.
Dagen i dag har nemlig allerede været god. Jeg var tidligt (!!) oppe, og med toget hjem fra Sjælland (jeg har været på lynvisit over broen – følg med på Snappen @jhardis eller Instagram). Jeg nåede derfor en tidlig og frisk gåtur med en af hundene derhjemme i morges. Der var helt stille i Skibhuskvarteret, og den friske luft var så fugtig, at det næsten gav dråber på mine varme kinder.

Senere i dag står den på træning med Casper, og sikkert endnu en god gåtur med hundebassen. Lidt jobsøgning, og måske en drink. _MG_8847 copy

I morgen står den i hvert fald klart på drinks, for der skal jeg til hyggelig “jeg-er-færdig-med-studie-komsammen” hos en studieveninde. Dét glæder jeg mig meget til! Og så skal Casper nok holdes lidt i hånden også. Det tror jeg, at han og jeg trænger til. Det der håndholdning, det kan godt nogle gange forsvinde i hverdagen. Så må man tage revanche i weekenden.

_MG_8875 copy{ Et rigtig grinebiderbillede. Fanget i et ømt øjeblik af Malene. Det er hun ret god til }

Nu vil jeg klappe min Mac sammen. Sende god karme til min iPhone, der venter sin skæbne hos Apple. Hoppe på cyklen og tage ned og pumpe den i træningscentret. Rigtig god weekend til alle jer derude ♥ Jeg håber den bliver fyldt af perfekt lavede kopper kaffe, ekstra nougat i croissanten og cykellygter, der virker på vej hjem i de sene nattetimer.

// Alle billeder er som skrevet taget af Malene Nelting. Hun kan kontaktes både på Facebook og Instagram – hvor du også kan se hendes fine billeder. //

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

BLOGGEREVENT PÅ KAFFERISTERIET & GIVE AWAY

I torsdags var en masse søde og dygtige bloggere (primært) fra Odense samlet til et event her i Odense. Det var de fordi jeg og kaffebaren Kafferisteriet havde inviteret til en hyggelig aften over en god kop kaffe. Ud over, at det var hyggeligt at møde en masse andre bloggere fra Odense, så var det en god lejlighed til at lære en masse omkring den kaffe, som vi alle er så glade for holder os kørende i løbet af dagen.IMG_5759IMG_6690IMG_6697IMG_6716IMG_6729IMG_6736 IMG_5760 IMG_5788

Hos Kafferisteriet ved de nemlig, hvad de snakker om når det det drejer sig om kaffe! De er (så vidt jeg ved) det eneste sted i Odense, der rister deres egen kaffe. Kaffebaren ligger lige ned til Mosen, og det er perfekt for mig når jeg går tur med mine hunde. Med en kaffe i den ene hånd og hundene i den anden, så kan en gåtur kun blive god. Har du været dernede?

Hvis ikke, så har du altså chancen nu! På bloggens facebookside kan du nemlig vinde et gavekort til den hyggelig kaffebar. Hop med over på facebook lige her; så har du måske chancen for at kunne forkæle dig selv og en ven med en rigtig god kop kaffe OG kage! Og hey; hvem siger nej til kage?!

Hav en rigtig god mandag derude! Jeg vil igen dykke næsen i mit worddokument og skrive videre på det speciale.

FØRSTE VIDEO PÅ BLOGGEN: INTERVIEW

Min weekend har været fyldt med tusind gøremål, udflugter, aftaler og lidt arbejde. Jeg sad bl.a. på havnen hele søndag sammen med Casper og min specialemakker. Her benyttede vi os af, at der hver søndag bliver afholdt et åbent loppemarked. Du kan komme og stille en bod op, og få lov til at sælge ud af dine ting fra gemmerne. Det koster kun 100 kr. Søndag var jeg derfor tidligt oppe, og kl. ni sad vi parate til at sælge ud. Tiden gik virkelig hurtigt, og det var få tidspunkter, hvor man fik et roligt øjeblik. Jeg kan virkelig anbefale, at tage derned en søndag og stille op.

Men dette indlæg skal faktisk handle om en anden dag i sidste uge. Tirsdag blev jeg nemlig kontaktet af to journaliststuderende. De ville gerne lave et interview med en blogger her fra Odense, og det sagde jeg ja til. To timer senere sad jeg derfor foran kameraet og svarede på alskens spørgsmål omkring bloggen.

Det tænker jeg måske kunne være rigtig sjovt for andre at se også. Jeg taler nemlig om nogle ting, der oftest er “behind the scenes” her fra bloggen. Det var rigtig sjovt at være med til, men super akavet. Foran et almindeligt kamera kan jeg sagtens stille mig op, men et videokamera gjorde altså opgaven lidt udfordrende.

Jeg har overvejet at lave et QA-indlæg her på bloggen; er det noget I kunne være interesseret i?
Hvis I har nogle spørgsmål I kunne tænke jer svar på, er I i hvert fald velkommen til at stille dem i dette indlæg.

Men først; Interview

GUILTY PLEASURE #3

Igen et syndigt, hemmeligt, “nej-det-gør-jeg-aldrig-og-dog”-indlæg.De ting man gør, som helst ikke skal vides af alt for mange mennesker. Hvis nogen overhovedet. Denne guilty pleasure er også en jeg både dyrker alene, men faktisk også, og oftest, sammen med andre syndere.

Jeg ynder nemlig, fra tid til anden, at besøge Den Gyldne Måge, Micky D’s, transfedtsyrelandenes konge, de saltede pomfritters idol, tømmermændenes helligånde; ja kært barn har mange navne, men det er selvfølgelig McDonalds jeg her taler om!


hero_pdt_value_au


Jeg dyrker meget motion, jeg spiser sundt, og jeg overvejer og kan mærke, hvilke fødevarer min krop fungerer bedst på. Men nogle gange ikke, der fungerer kroppen bare bedst på transfedtsyre. Jeg kan ikke gøre for det. Den beordrer mig nærmest til at svinge forbi disken, hvor alle mine usunde drømme mareridt bliver til virkelighed så let som var det magi. På under to minutter står jeg med ét måltid i hånden, der indeholder nok kalorier til at holde mig kørende i tre dage. Og jeg spiser det hele på én gang! For nogle gange, så skal man give efter for sine kolesterol-drivende små monstre. Hvis ikke jeg gør det, så begynder de at brokke sig, truer om alverdens ulykker med bål og brand. Og nogle gange, bare ind imellem, så må man godt. De kalorier, transfedtsyrerne og kolesterolbomberne tæller først i morgen. Og der har jeg alligevel glemt det.

Der er heller ikke noget ved syndige fornøjelser, hvis ikke de er syndige. Men hvis du drister dig til at spørge mig, så fornægter jeg på det pureste, at jeg nogensinde har været i nærheden af den knitrende lyd papiret rundt om en cheeseburger laver når man pakker den ud, og placerer den yndefuldt imellem hænderne.

GUILTY PLEASURES
Åh jeg har et par. Ahem. Svagheder er det ikke, men måske mere ting som jeg er (svært) begejstret for, der måske ikke lige falder i de flestes smag.  Det kan også godt være, at de gør, men at folk (ja, jeg ved at I er derude), bare ikke vil indrømme det. Men jeg har åbenbart ingen skam i livet, for i disse indlæg deler jeg gladeligt mine egne syndige fornøjelser. Du kan læse de andre indlæg her #1 og her #2 

STARTEN PÅ EN GOD VANE

fjern din makeupJeg er så møghamrende doven om aftenen. Opvasken efter aftensmaden bliver kun til nøds taget (vores opvaskemaskiner hedder “Jeanette deluxe model 1989), og hundene må sende mig lange blikke inden vi går vores faste aftengåtur. Så det der med at få fjernet makeup – det er jeg virkelig dårlig til at få gjort.

Men der skal andre boller på suppen skal der. Jeg har læst klumme op og klumme ned, blogindlæg efter blogindlæg, at det er SÅ vigtig at få fjernet den makeup om aftenen. Medmindre man virkelig ikke kan lide sin hud. Helt ærligt, så går jeg ikke engang med særlig meget makeup her om sommeren. Jeg er blevet velsignet med en okay problemfri hud, så foundation og pudder er lagt på hylden her om sommeren. For at være helt, helt ærlig så sveder jeg det også bare af! Altså ikke nu her i denne lunke sommer vi har i øjeblikket, men normalt. Så kan det være godt det samme at lægge makeup når det alligevel bare bliver svedt af i zebrastriber.

Jeg lægger dog lidt livsnødvendigt mascara og retter mine bryn. Mine øjenvipper er på det nærmeste gennemsigtige, så bruger jeg ikke mascara forsvinder mine øjne bare ind i mit hoved. Hverken rart for mig eller folk omkring mig er jeg sikker på. Selvom jeg elsker følelsen af at kunne klø mig i øjnene uden at overveje, at denne ellers uskyldige handling kan resultere i lidt for autentiske smokey eyes, så ryger den pokkers mascara på.

Det er nu heller ikke så meget problemet med at få den på jeg bøvler med. Det er mere det med at tage det af igen. Altså uden det der smokey eyes uheld. Så nu har jeg beslutte mig for, at jeg de næste 21 dage HVER eneste aften skal fjerne mit makeup.

Se jeg øjnede straks en snu udvej her. Jeg lader da bare være med at tage makeup på. Men det går altså ikke. Så i 21 dage, (jeg har læst et sted at 21 dage er det magiske tal for hvor lang tid det tager at opbygge en god vane), SKAL jeg BÅDE tage makeup på, og jeg skal FJERNE den igen om aftenen. Suk. For mange er det en helt naturlig del af deres “gå-i-seng-rytme”, og nu håber jeg, at det kan blive en del af min. Udover at drikke et glas mælk og spise en ekstra ostemad en stang selleri.

Fortæl mig lige, at jeg ikke er den eneste med dette forhold til fjernelsen af makeup?
Er du god til at fjerne din makeup om aftenen eller skal du hoppe med de næste 21 dage og opbygge en god vane?

INSTAGRAM OVERLOAD

Jeg bruger, som tidligere skrevet, app’en Instagram ret meget. Der kommer opdateringer på Instagram næsten hver dag, og jeg elsker det lidt overfladiske medie. Det giver mulighed for hurtig(ere) interaktion med hinanden, men det er meget forskelligt, hvordan folk anvender app’en. Jeg selv elsker at lægge billeder op, der kan bruges som små opdateringer på livet. Det er som en slags visuel journal over de dage, jeg ofte glemmer. Du ved – hverdagene. De dage, der kan have en tendens til at ligne hinanden, men som på mange punkter differentierer sig fra hinanden. Jeg glemmer det ofte desværre. Og her er Instagram en god måde, at huske sig selv på, at dagene ikke er ens. At hver eneste dag har øjeblikke, der er værd at huske.

Her er et lille udpluk af øjeblikke, der for mig er værd at huske i Maj måned. Hvordan har du det med Instagram? Er det noget du bruger?


Instagram


1//Husk at være positiv 2//En aften ved bålet i haven 3//Bloggen blev anbefalet hos dygtige Mathilde 4//En dag efter træning af de små skuldre 5//Hjemmelavet grøntsagsjuice 6//Yndlingssalat med avokado og rejer 7//Smukke japanske kirsebærtræer i Odense 8//Haps! Kaffe fra Starbucks 8//Fine blomster på blommetræet i haven


Hele min weekend er gået med arbejde, men alligevel har der været et par øjeblikke, der var værd at huske, og ikke mindst sætte pris på. Er du god til at huske og værdsætte de små ting i hverdagene?