ÆNDRER BLOGMEDIET SIG – en evaluering

{ Ovenstående billede af taget af Malene Nelting }

Okay. I tog VIRKELIG godt imod mine to indlæg angående min blogusikkerhed og blogmediets udvikling. TAK. I er fandme seje. Der var meget trafik på de to indlæg, og jeg synes derfor, de fortjener en fin, hvis ikke afslutning, så lille evaluering.

For jeres kommentarer satte nemlig gang i tankerne igen hos mig. I havde så mange fine ting at sige til begge indlæg, og det var meget lærerigt. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, disse indlæg ville sætte gang i så mange andres tanker om blogge. Det var en rigtig fin oplevelse, at de gjorde det.

For lige at slå det fast, så synes jeg ikke, der er nogle blogformater, der er bedre end andre.

For mig handler det netop om, hvad man som bloglæser søger. Hvilke behov man har, og hvor man kan få opfyldt disse. Dette behøver ikke ske igennem én slags blog, eller én blogger for den sags skyld. Og der er derfor, jeg sætter så stor pris på den udvikling, jeg har observeret hos de danske blogge.

Det er en udvikling, hvor jeg ser tydelige referencer fra de udenlandske blogge jeg selv følger. Det drejer sig især fra lande, der rent geografisk placerer sig nogenlunde tæt på Danmark. Englang, Sverige og Norge især. Her er blogkulturen generelt lysår foran den danske IMO.

Og de udenlandske blogges kultur er noget, jeg ser tendenser af i den danske nu. Hvilket JEG synes er ganske positivt. Både fordi forandring ofte fryder, og fordi blogkulturen kan ikke undgå at udvikle sig. På et eller andet tidspunkt vil både læsere og bloggere ændre sig. Som én af jer bemærkede i en kommentar i går, så har tidens tand bestemt også noget at skulle have sagt, og vi undergår alle forandring og udvikling, som vi bliver ældre og bliver mere rig på erfaring.

Vi udvikles og forandres som mennesker, så hvorfor skulle vores blogge ikke også det?

Jeg synes også denne udvikling i den danske blogkultur er positiv, da mange udenlandske blogge både arbejder, men også bliver behandlet professionelt. Det er altså stadig kun et fåtal af de danske bloggere, der kan leve af at blogge. Og ser man på, hvor mange blogge, der findes i Danmark så er procentdelen sikkert meget lille!

Men det er nu ikke fordi, det hele skal handle om at tjene penge. For det skal det langt fra. Men det vidner om, at blogge bliver taget mere seriøst. Både af virksomheder, af bloggere og af læsere. Hvilket er skønt, for det betyder i min verden, at der er endnu større rum for at blogge kan udvikle sig.

Det handler for mig også om, at danske blogge generelt undergår en form for udvikling. I alle mulige retninger! Og lige i øjeblikket observerer jeg især en bølge af nye måder at blogge det. Dét synes jeg er ret sejt, og det vidner om, at både læsere og bloggere omfavner denne nye udvikling.

Samtidig så er mange blogge i dag præcis, hvad de var for seks år siden! Og det er der formentlig en grund til. Fordi det passer til lige præcis den blog og blogger.

Med det sagt, så vil jeg selv se fremad og reflektere over, hvor min egen blog er på vej hen. Lidt stagnation har vel aldrig skadet nogle, men det samme gælder fremsynethed.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *