Jeg er SÅ klar til Tinderbox nu – mød min festivalfotograf

Annonce

Er der nogen af jer, der skal på Tinderbox i år? Jeg har, igen, i år fået akkreditering til bloggen. Dvs. jeg tager afsted som “presse” qua bloggen. Derfor er alle min indlæg omkring Tinderbox fra nu af (jeg fik først besked på min akkreditering medio maj) markeret som annonce. Det er ikke fordi, jeg får penge for at skrive om Tinderbox, men jeg har fået min billet til festivalen. Så ved I det. Men Tinderbox er jo ikke en fremmed størrelse for mig. Jeg sad selv i juryen under Tinderbox Band Battle og har været med til at stemme Timur videre til festivalen i år.

Jeg har været afsted de sidste to år, og jeg har haft to vidt forskellige festivaloplevelser.

Første år var jeg afsted sammen med min ekskæreste nogle dage, alene den ene dag (i hvert fald afsted) og sammen med nogle bloggere den anden. Sidste år var jeg afsted sammen med en kæmpe flok fra Kansas og det var virkelig en eminent festival.

Tre dage fyldt med dejlige mennesker, dans, fest, ballade (på den gode måde alså) og oplevelser til langt ud på morgenen. Foruden selvfølgelig alle de fede musikoplevelser, jeg fik med under hætten.

Begge år har jeg også taget en masse flotte billeder – men hagen ved at være hende, der render rundt med kameraet er, at jeg aldrig selv får taget nogle billeder. Og det er bare stadig mærkeligt at bede mine venner om det “ehm jeg ved godt, du lige har købt en stang fadøl, men gider du ikke liiige hapse nogle pæne billeder af mig?!”. Slet ikke akavet…

Så i år har jeg sgu taget skeen i den anden hånd og gjort noget ved det. Jeg har nemlig en fotograf med! Jeg har sgu booket Malene Nelting som fotomamma alle tre dage. Hun har før taget billeder af mig ved forskellige lejligheder, og jeg har i tidernes morgen fungeret som model for hende, da hun manglede levende modeller.

Så vi kender hinanden i forvejen med kameraet mellem os, og jeg har mangt en gang delt billeder af hendes hånd herinde. Hun skyder de fineste fotos, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne vise nogle gennemførte billeder både herinde og på min Instagramprofil. Det lyder rimelig bloggeragtigt sådan at have en fotograf med på festival. Det er det sgu egentlig også, og selvom jeg nogle gange krummer tæer over selviscenesættelsen, så hylder jeg den jo også.

Og den bliver i den grad dyrket, når Malene skal skyde fotos under festivalen. For Malene er også glad for smukke fotos, (og Instagram for den sags skyld, følg hende her), og selvom hele selviscenesættelsens gejl kan virke omsonst og overfladisk nogle gange, så prøver jeg i hvert fald at have indhold, der følger med. Hvilket Malene i øvrigt virkelig også gør på sin IG-profil.

Nu er det ikke fordi, det her indlæg skal handle om balancen mellem selviscenesættelse og real life, men det er også en ret fin debat at tage op egentlig…

Det må blive en anden dag og i et andet indlæg, for lige nu ville jeg egentlig bare fortælle, at Malene og jeg går hånd i hånd noget tid på festivalen og skyder billeder. Så hvis du ser os, så sige lige hej. Det kunne være mega fedt, hvis nogle af jer, der følger med, ville hilse på.

Billederne i dette indlæg er, selvfølgelig, fra Malenes hånd og du kan følge hendes fotoprofil lige her. For God damn hun tager nogle virkelig bjergtagende fotos.

 

 

Hvordan det går med friheden

Tidligere på året valgte jeg ord, der skulle være mit guideline for året. Sidste år valgte jeg ordet ‘courage’. Det var virkelig et fedt ord at lade mig guide af. Det gav mig mange uforglemmelige oplevelser. Jeg rejste til Marrakech alene sidste sommer, jeg turde at åbne mit hjerte igen, jeg hyldede mit mod i min hverdag, jeg kastede mig ud i at turde være mere mig selv, jeg åbnede op for det hårde break-up jeg oplevede sidste år.

Generelt gjorde jeg en masse ting, der udfordrede mig selv. Der udfordrende mit mod.

I år har jeg valgt et nyt ord, der skal guide mig.

Frihed.

Det har været en lidt træg start skal jeg gerne indrømme. For det har været svært at finde ud af, hvad frihed egentlig betyder for mig. Det var noget nemmere med courage. For det er nogenlunde nemt at vide, hvordan jeg skal være mere modig. Det er noget med at bryde min grænser, turde gøre ting, jeg ikke har prøvet før. Bryde med mine egne normer og konventioner. Jeg kunne overøfre courage til alle aspekter af mit liv.

Det har også givet mig enormt meget. Stadig den dag i dag. For jeg prøver stadig at være modig.


Foto taget af dygtige Malene Nelting

Men det her med frihed, det har været lidt sværere altså. For hvad er frihed? Det har jeg skulle bruge det første stykke tid af året på at lære. Hvad er frihed for mig?

Jeg er kommet så langt, at frihed for mig betyder, at jeg gør ting, som gør mig glad. Jeg skal tage mig frihed til at tænke på mig selv. Jeg skal prøve at tænke mindre på andre mennesker og mere på mig selv.

Det lyder måske ret egoistisk, men det er ikke ment sådan. Det er mere ment sådan, at jeg skal droppe at tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Jeg skal ikke lade andre mennesker mening om mig styre mit liv. Jeg skal tage mig friheden til at være mig selv.

For jeg har haft, og har stadig, en tendens til at overanalysere andre mennesker meninger om mig. Også selvom de måske aldrig nogensinde har ytret et ord om mig til mig. Så tænker jeg stadig meget over, hvad andre mennesker mon tænker om mig. Om hvad jeg gør, siger og hvordan jeg opfører mig. Om de synes, at de ting jeg gør er nederen. Om de ser ned på mig.

Hvilket er virkelig spild af ressourcer – for jeg kan jo ikke ændre på mig selv efter andre menneskers meninger. Og når jeg læser det nu her kan jeg se, at jeg egentlig tænker mest over alle de negative ting, folk måtte mene om mig. Ikke nogen af de positive.

Nå men nu vil jeg i hvert fald tage mig friheden til bare at tænke på mig selv og mine egne meninger om min gøren og laden.

Jeg prøver også at dyrke friheden, hvis den dårlige samvittighed rammer mig. Hvis jeg fx. bruger lidt for lang tid på sofaen en lørdag formiddag. Så ER det okay, og jeg må gerne tage mig den frihed at bruge lidt ekstra tid på sofaen.

Ligesom jeg er blevet god til at droppe tanken om samfundets konventioner omkring opførsel på hverdage. Men det har jeg også lært gennem mit arbejde. For der er der ikke altid den store forskel på, om det er tirsdag, torsdag eller lørdag. For vi arbejder alligevel på så skæve tidspunkter og musikken sover aldrig. Så om vi arbejder en tirsdag eller en lørdag gør ikke den store forskel længere.

Det var noget, jeg skulle vænne mig til i starten, men nu elsker jeg det! Og det er også en frihed jeg elsker at have. Ikke at lade mig diktere af samfundets rutiner – om tirsdagen må vi ikke drikke øl og gå til koncert, men om fredagen må vi godt. Pffffss.

Jeg prøver også at dyrke friheden for mig selv sådan rent mentalt. Jeg startede, som nogle af jer måske ved, med at meditere sidste sommer. Det har jeg gjort næsten hver dag lige siden, og det giver mig en enorm mental frihed og pusterum.

Noget der også er vigtigt for mig i det her med at dyrke friheden, det er netop at prioritere mig selv og min krop. Jeg vil tage mig friheden til at sætte tid af til fx træning og meditation. For det er noget, der gør mig godt.

Jeg vil også dyrke friheden i min valg generelt. Jeg vil prøve at lytte mere til mig selv, og mindre til alle mulige andre stemmer, når det drejer sig om at beslutte ting på mine egne vegne. Folk har så travlt med at give gode råd, og selvom de er velmenende så er det kun mig, der ved, hvad jeg har lyst til. Jeg vil ikke give mig selv dårlig samvittighed for at bruge nogle timer på sofaen. For det er mit valg og det står mig frit for, hvordan jeg vil bruge min tid.

Generelt tror jeg, at ‘frihed’ for mig handler ligeså meget om, at jeg skal sætte mig selv fri fra mig selv som at jeg skal sætte mig selv fri fra andres billede af mig.

Jeg skal droppe en masse af de restriktioner, jeg selv opsætter. Det er jo virkelig dumt at lave en masse dumme regler for os selv, som vi går og punker os selv for ikke at følge. På den anden side vil jeg også gerne dyrke friheden i at have nogle retningslinjer i mit liv.

Samtidig skal jeg droppe at prøve at være den Jeanette, jeg forestiller mig andre mennesker, tror jeg er. Kan I følge mig eller vrøvler jeg helt nu?
Altså det jeg mener er nok, at jeg er jeg god til at prøve leve efter de forventninger jeg TROR, at andre mennesker har til mig.

Og det skal jeg droppe.

Så. Jeg vil fortsætte med at udvikle ordet ‘frihed’ og finde ud af, hvad det betyder for mig.

Har du valgt er ord for året? Eller måske har nogle nytårsforsætter (som du har glemt haha)?

 

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

Det er tosomheden jeg savner

Jeg kan mærke vinden på mine bare ben. Jeg har stadig korte shorts på fra dagens varme vejr. Jeg elsker varmen. Jeg trives godt i varmen. Undtagen om natten. Jeg sover dårligt for tiden.

Det endda selvom jeg har hele min store dobbeltseng at brede mig på. Jeg er efterhånden vant til at sove alene. Men min krop er ikke. Måske er mit sind i virkeligheden heller ikke.

Jeg overvejer at åbne en flaske vin. Eller en flaske champagne. Det ville klæde denne ordinære tirsdag meget med lidt bobler.

Jeg lader det blive ved tanken og tænder i stedet en cigaret. Vinden kilder kun mine ben, men den er alligevel dejlig kølig herude på min altan. Jeg flytter mig lidt rundt på stolen og prøver at placere mine fødder på bordet.

Mine tanker springer frem og tilbage som børn, der hopper over en å.
Først den ene vej. Så den anden.

Jeg ved ikke, om jeg savner en kæreste. Det gør jeg ikke normalt. I dag er der bare et eller andet, der har ramt mig hårdt. Lige i brystkassen.

Jeg ved ikke, om det er sommeren, der er på vej med kærlighed i luften. Med påmindelser om, at der ikke rigtig er så meget kærlighed i luften til mig. Jeg bliver trist ved tanken. For jeg elsker at elske. Jeg er god til at elske.

Men jeg er ikke god til at åbne mig op. Jeg er god til at lukke ned til gengæld. Ikke for mine venner. Jeg elsker lange, dybe og nære samtaler med mine venner. Jeg elsker at have personer i mit liv, som jeg ved, er der for mig. Som jeg ved, at jeg er der for.

Men jeg savner tosomheden. Tosomheden med én særlig person. Én person, der kender mig næsten bedre end mig selv. Det savner jeg.

Som mange gange før sidder jeg alene på min altan. Der er næsten heller ikke plads til mere end kun en person herude. Jeg tænker på, om det mon er samme slags plads, der er i mit hjerte for tiden.

Altså ikke særlig meget plads. Kun lige plads til lidt mere end én person. Og hvordan skal der så nogensinde kunne blive plads til tosomheden?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at skabe mere plads. Jeg ved ikke, om det overhovedet er noget JEG skal gøre. Eller om jeg skal lade en anden person få den opgave? Hvis der da er nogen personer, der er stor nok til den opgave.

Jeg er vant til at gøre ting alene. Til at være alene. Jeg er også vant til mange mennesker. Jeg er vant til at lave mange forskellige ting med mange mennesker.

Jeg mangler ikke venner. Jeg mangler tosomheden.

Jeg tager endnu et hvæs af min cigaret. Overvejer at stoppe med at ryge. For good. Dropper tanken igen foreløbig. Jeg kan mærke gåsehuden begynde at bygge sig op på mine ben. Jeg rejser mig og skifter fra mine shorts til bukser. Det er dejligt at mærke huden blive dækket. Jeg fryser ikke som sådan, men jeg kan godt mærke, at solen er væk nu.

Det er det her med at gøre ting med én anden person jeg savner. Den indforståethed der findes mellem to personer, som ingen andre forstår. Afslappetheden omkring tosomheden.

Tosomhed. Det lyder pludseligt så hult og kedeligt. Men det ved jeg, at det ikke er. For tosomheden var en del af  mit liv i mange år.

Måske er det bare min krop, der skriger efter tosomheden? Altså fordi den er vant til det. Fordi den i mange år ikke har prøvet andet. Den prøver at få mig tilbage på et stadie, den er vant til at være i.

Måske er det mit hjerte, der mangler tosomheden? Måske er det bare bange for at opleve kærligheden igen og tør ikke give plads til andre end mig selv lige nu? For mit hjerte ved, at åbner det først op, så lukker det ikke i foreløbig. Og hvis det går i stykker igen, så er jeg bange for, at det tager lang tid at samle stykkerne sammen.

For hver gang mit hjerte er gået i stykker, er skårene blevet mindre. Og mindre skår tager længere tid at sætte sammen end store.

Måske er det min hjerne, der er vant til at operere med et team? Måske vil min hjerne gerne have en teamplayer, den altid kan stoles på?

Jeg kalder på hundene. Finder deres snore frem. Åbner døren til lejligheden og hopper i et par sneakers. Hiver en sommerjakke over skuldrene og går ned af trappen i samme bevægelse.

Jeg åbner hoveddøren. Hundene løber ud én efter én. Jeg lukker døren efter mig og låser. Jeg giver dem deres snore på og går ud af haveindgangen.

Måske er det bare mig? Mig der savner tosomheden. Måske er det bare fordi, jeg savner at blive holdt af? Måske er det mig, der savner en at dele min kærlighed ud på?

Mine skridt rammer hårdt i fliserne. De gule fliser i Odense. Hasleklinkerne.
Måske savner jeg bare at kunne dele mig selv med en person?

Jeg ved ikke, hvorfor det har ramt mig så hårdt i dag. Men det har det. Så jeg tramper lidt hårdere i fliserne. Forbander at de altid er så skide glatte om vinteren. Jeg finder mine høretelefoner frem og sætter Fever Ray på så højt, at jeg overdøver mine tanker.

Følelsen af savn til tosomheden forsvinder med musikken. Men jeg ved, at når jeg slukker for tonerne, vil følelsen komme tilbage. Til den tid er jeg hjemme igen og har lagt en slagplan for, hvordan jeg vil håndtere tosomhedsangrebet i dag.

Men lige nu træder jeg bare hårdt ned i fliserne og skruer op for musikken.

Bare lidt dejlig hverdag

Jeg har haft den slags uge, hvor jeg kun har været hjemme for at vende, gå i bad, sove og ellers afsted igen. Jeg troede, at jeg havde en nogenlunde stille uge med nogle aftener uden planer. Men på mystisk vis formår jeg altid at få fyldt mine timer ud.

Denne uge har det, heldigvis, været nogle rigtig fine ting jeg har brugt min tid på. Det plejer det som regel at være.

Jeg har bl.a.

  • Startet ugen på Kansas helt som vanligt. Lige for tiden bruger jeg meget tid på at koordinere vores kulturfestival Pure d. 31. maj og 1./2. juni.
  • Været til netværkslounge på Momentum for kulturarbejdere og aktører i Odense. Det var en virkelig fin aften, hvor jeg fik nogle gode ideer til Kansas og mit arbejde der. Foruden at møde nogle spændende og interessante mennesker.
  • Offentliggjort årets første afsnit af den podcast, jeg har sammen med to dygtige mennesker. Den hedder Kulturcasten og handler om kultur fra A-Z på Fyn. Du kan høre afsnittene lige her.
  • Været til konfirmation på Sjælland hos min kusine. Det var skide hyggeligt – men hold nu op sådan en kæmpe familiefest tager på kræfterne.
  • Jeg har hentet mine hunde igen, efter de har været passet hos mine forældre den sidste uge. Faktisk siden jeg tog fra Sjælland sidste uge torsdag efter mine hemmelige projekter.
  • Jeg har været nede hos den træner, som jeg har hyret til at lære mig at stå på hænder. Det gik over alt forventning, og jeg tror bestemt, at der er mulighed for, at jeg står på hænder i år! Det er mit ultimative træningsmål, og jeg håber virkelig på at lære det.
  • Jeg har spist lækker pick’n’mix brunch sammen med skønne Lisbeth på Froggys inde i byen.
  • Jeg har malet som en gal til arbejdsdag på Kansas. De frivillige ville gerne have malet nogle af deres flytbare vægge samtidig med, at der skulle laves strøm i deres fælleslokale. Så min søde far og mor var taget fra Sjælland og hjalp til hele dagen. Min far er elektriker, så han kunne fikse strøm imens min mor og jeg (mest mig ikke mor?!) malede vægge og drak lidt øl.
  • Samme dag crashede to kammerater og jeg en koncert med Suspekt på H.C. Ørsted kollegiet. Min ene kammerat, Simon, har boet der, så han begyndte straks at føle sig hjemme. Det var i øvrigt en rigtig fed koncert!
  • Jeg har stået lidt mere på hænder og svedt alle øl ud igen på en idiotis assault bike! Don’t do it kids!
  • Jeg har nydt vejret i mosen sammen med nogle af de frivillige fra Kansas for at promovere vores festival Pure. Det endte med at vi købte en engangsgrill og grillede røde pølser og spise kartoffelsalat fra bøtten. Dét er altså livet lige der midt i solen.

Nu vil jeg få lavet noget aftensmad og gøre klar til endnu en uge, hvor der er lidt booket, men igen heldigvis med gode og skønne ting og mennesker. Og så brygger jeg på et indlæg omkring festivalmusik. For de nærmer sig med hastige skridt de festivaler, og der er meget fed musik, jeg gerne vil opleve i år.

Skal du til nogle festivaler i år?

En masse om noget, jeg ikke må fortælle

Åh der er intet værre, end den slags bloggere, der teaser med en masse “hemmelige” ting, der sker bag kulisserne, men som “de ikke kan fortælle endnu, men det er bare en KÆMPE nyhed”. Har jeg ret?

Nu bliver jeg selv én af dem. Én af den slags bloggere.

For der er sket noget, som jeg slet ikke må fortælle. Endnu. Det må jeg nok om et par måneder. Så det er ikke fordi, der går SÅ lang tid førend jeg må røbe, hvad jeg har brugt nogle af mine dage på denne uge.

Jeg var offline midt på ugen nogle dage. Jeg har været afsted til noget, som jeg ingenting må røbe om. Men det krævede, at jeg var offline og lagde telefonen fra mig i et stykke tid. Jeg måtte desuden heller ikke dele et eneste billede eller video fra mine dage afsted. Så det har været lidt kedeligt de dage. I hvert fald hvad angår min Instagram.

For det har bestemt ikke været kedeligt denne uge! Jeg har fået nogle vilde oplevelser med i kufferten, og mine grænser er, igen igen, blevet destrueret. Jeg har skulle gøre nogle ting, som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle gøre. Jeg er _virkelig_ kommet ud af min komfortzone.

Nogle af oplevelserne har klart været mere grænseoverskridende end andre. Men igennem det hele har jeg haft mig selv med. Jeg har ikke gjort noget, jeg ikke kan stå inde for i dag. Hvilket er meget vigtigt for mig. Jeg har tværtimod lært mig selv endnu bedre at kende. Det gør vi som mennesker sjovt nok, når vi bliver placeret i uvante situationer.

Uvante situationer er virkelig, hvad jeg har været i denne uge. Det er noget, jeg aldrig har prøvet før, og nok heller aldrig kommer til igen. Jeg har også skrevet mange siders beretning omkring hele oplevelsen. Det blev jeg nødt til at gøre hurtigt efter – der skete simpelthen så mange ting undervejs, at jeg var bange for at glemme det, hvis jeg ikke fik skrevet det ned.

Der går som sagt nogle måneder, før jeg må fortælle præcist, hvad jeg har oplevet. Men ih, hvor jeg glæder mig! Jeg glæder mig også til at skulle genopleve det hele igen sammen “med resten af verden”.

Så. Sorry, at jeg er totalt en blogger-stereotyp i dette indlæg. Men jeg lover (!) det er simpelthen så vildt!